Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 – 7700 Thisted
Forsikringsbetingelser
VERSION 10-303
UDGAVE 5
Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 – 7700 Thisted
Telefon: 00 00 00 00
E-mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Indholdsfortegnelse
1. Et par ord til indledning 2
3.1 Motorcykel/Motocross/ATV 2
4. Hvilke skader er ikke dækket 2
4.1 Sygdomme, forudbestående invaliditet, overbelastning m.m 2
4.3 Forsæt, grov uagtsomhed, beruselse m.m 3
5. Hvornår dækker forsikringen 4
5.1 Heltidsulykkesforsikring 4
5.2 Fritidsulykkesforsikring 4
5.4 Ungdomsulykkesforsikring 4
6. Hvordan erstattes skaderne 4
6.2 Erstatning ved varigt mén 5
6.4 Erstatning ved tandskade 6
8. Ændringer i erhverv / risikoforandring 8
Side 1 Ulykkesforsikring Version 10-303
Disse betingelser skal sammenholdes med din police og Fællesbetingelserne.
Forsikringen dækker de personer, som er anført på policen.
Forsikringen dækker i Europa og på Grønland.
Ligeledes dækker forsikringen under rejser og ophold i indtil 12 måneders varighed i den øvrige del af verden.
Prisen på din forsikring afhænger af en række forskellige faktorer, fx. størrelsen af dækningerne, hvem der skal være omfattet af forsikringen og jeres beskæftigelse. Du bestemmer selv størrelsen af det kontante beløb ved dødsfald og det kontante beløb ved varig skade på kroppen. De summer, du vælger, har indflydelse på prisen.
Forsikringen giver ret til erstatning ved ulykkestilfælde, hvorved forstås en pludselig hændelse, der forvolder personskade.
Forsikringen giver endvidere ret til erstatning ved personskade indtruffet i forbindelse med handlinger, der foretages til afværgelse af skade på person eller ejendom under sådanne omstændigheder, at handlingen må anses som forsvarlig.
Foruden ulykkestilfælde dækkes på børneulykkesforsikringen mén som følge af blindhed, uanset dennes årsag, børnelammelse og epidemisk meningitis.
Uanset ulykkesdefinitionen dækker forsikringen personskade som følge af ihjelfrysning og drukning.
Ved ulykkestilfælde som fører af motorcykel ydes kun halv erstatning, medmindre andet fremgår af policen.
Det samme gælder ved et ulykkestilfælde som fører af motocross, gocart eller ATV på bane, medmindre andet fremgår af policen.
Det er en forudsætning for dækningen, at du som fører har gyldigt kørekort til det pågældende køretøj.
Det er ligeledes en forudsætning for dækningen, at du på tidspunktet for ulykken anvendte fastspændt styrthjelm. Såfremt det godtgøres, at anvendelse af styrthjelm var uden betydning for skadens indtræden, kan der ses bort fra kravet.
4. Hvilke skader er ikke dækket
4.1 Sygdomme, forudbestående invaliditet, overbelastning m.m.
Forsikringen dækker ikke skade, som skyldes:
• sygdom
• bestående sygdom eller sygdomsanlæg
• forværring af følgerne af skade, som skyldes bestående eller tilstødende sygdom
• sygdom og udløsning af latente sygdomsanlæg, selvom sygdommen er opstået eller forværret ved en skade
• slid, overbelastning eller andre ikke- pludseligt opståede skader
• følger efter behandling af læge, tandlæge eller enhver anden behandler, herunder også behandling med medicin, medikament eller andet, med mindre behandlingen var nødvendig i forbindelse med en ulykke, der er dækket af forsikringen
• besvimelse og/eller ildebefindende som følge af sygdom
• smitte med sygdomme, vira (virus), bakterier, andre mikroorganismer eller lignende
• forgiftning fra mad, drikke, nydelsesmidler, medicin eller narkotiske midler.
Forsikringen dækker ikke psykisk mén. Dog dækkes psykiske mén, hvis den fysiske invaliditet alene kan udløse erstatning. Ved fastsættelse af den samlede medicinske invaliditet – den fysiske og den psykiske invaliditet – kan invaliditetsprocenten for psykiske følger ikke overstige 8 %.
Invaliditet i form af psykiske følger alene, er ikke dækket af forsikringen.
4.3 Xxxxxx, grov uagtsomhed, beruselse m.m.
Forsikringen dækker ikke skade, der skyldes din/-e:
• forsætlige eller groft uagtsomme handlinger eller undladelser
• deltagelse i slagsmål, håndgemæng eller strafbare handlinger
• selvforskyldt påvirkning af spiritus, medicin, narkotika eller andre rusmidler
• selvmord eller forsøg herpå.
Dette gælder uanset din sindstilstand eller tilregnelighed ved fremkaldelsen af ulykken.
Er skaden opstået under de ovenfor nævnte omstændigheder, bortfalder den personlige ret til erstatning. Dødserstatning til efterladte udbetales dog, såfremt afdøde har været omfattet af forsikringen i mindst et år, og såfremt der i øvrigt efterlades ægtefælle/registreret partner/samlever efter lovgivningen eller børn under 25 år, og da i nævnte rækkefølge, eller til den der ved særlig meddelelse til selskabet er indsat som begunstiget.
Forsikringen dækker ikke skade sket under træning eller deltagelse i professionel sport, dvs. sport der udøves mod betaling eller
sponsorater for mere end kr. 50.000 årligt.
Forsikringen dækker ikke skade sket under træning eller deltagelse i farlig sport, medmindre andet fremgår af policen.
Ved farlig sport forstås bl.a.:
• boksning- dog ikke fitness boksning
• karate eller andre selvforsvars- og kampsportsgrene
• bjergbestigning eller bjergklatring
• faldskærmsudspring, paragliding, hanggliding, parasailing eller lignende
• elastikspring eller lignende
• dykning med trykflasker (dog maksimalt ned til 40 m. vanddybde. Du skal have erhvervet certifikat)
• flyvning i ikke-nationalitetsbetegnede luftfartøjer
• Rafting.
Dog dækker vi fuldt ud et ulykkestilfælde, der opstår i forbindelse med ovennævnte farlige sports- aktiviteter og gokartløb, hvis du deltager i en af disse aktiviteter en enkelt gang i forbindelse med et firmaarrangement, en polterabend eller under en ferierejse, og det sker under autoriserede forhold og under professionel instruktion.
Har du valgt at tegne dækning for farlig sport, dækker vi erstatning for varigt mén ved ulykkestilfælde sket under træning eller deltagelse som amatør i ovennævnte oplistede farlig sportsaktiviteter. Erstatningen kan max udgøre 1.000.000 kr.
Dækningen omfatter ikke dødsfald, selv om det fremgår af policen, at der er dækning ved dødsfald.
Tandskade ved boksning, selvforsvar og kampsport er ikke dækket.
Forsikringen dækker ikke ulykkestilfælde sket under deltagelse eller træning i motorløb af enhver art på bane eller afspærret område, med undtagelse af motocross og gocart.
Dog dækkes ulykkestilfælde i Danmark uden for bane eller andet til formålet afspærret
område i forbindelse med nationale orienterings-, pålideligheds- og økonomiløb samt rallies, når disse er lovligt afholdt.
5. Hvornår dækker forsikringen
Det vil fremgå af din police, om du har valgt:
• Heltidsulykkesforsikring
• Fritidsulykkesforsikring
• Børneulykkesforsikring
• Ungdomsulykkesforsikring
Nedenfor kan du læse om de forskellige typer af dækninger.
Heltidsulykkesforsikringen dækker såvel ulykkestilfælde indtruffet i arbejdstiden som i fritiden.
Ved tegning af forsikringen placeres du i en fareklasse ud fra dit job/brancheforhold.
Den valgte fareklasse fremgår af din police. Under afsnit 11 kan du se en oversigt og beskrivelse af de 4 fareklasser, vi har.
Husk at give os besked, hvis der sker ændringer i risikoen- se afsnit 8 vedrørende ændringer i erhverv.
Forsikringen dækker i fritiden. Fritidsdækningen dækker derfor ikke:
• hvis du arbejder som selvstændig erhvervsdrivende
• hvis ulykkestilfældet er sket under arbejde for andre. Det vil sige arbejde og handlinger, der er omfattet af den til enhver tid gældende lov om arbejdsskade
• skader sket under tjeneste, der er omfattet af værnepligtsloven eller anden lov, der kan sidestilles hermed
Det er ved forsikringens tegning forudsat, at du er beskæftiget som lønmodtager mindst 30 timer pr. uge.
Hvis du midlertidigt bliver arbejdsløs eller ved længerevarende sygdomsforløb, dækker forsikringen dog hele døgnet i indtil 6 mdr. efter arbejdsløshedens eller sygdommens indtræden, i hvilket tilfælde de i policen hjemlede erstatningsydelser reduceres med halvdelen.
Forsikringen omfatter dine børn og adoptivbørn under 18 år, der er hjemmeboende eller – under uddannelse – har ophold andetsteds, og som du/I eller én af jer har forældremyndigheden over.
Såfremt der ikke er tegnet en børneulykkesforsikring, er det første barn omfattet af forsikringen fra fødselstidspunktet frem til førstkommende hovedforfald på forsikringen.
Børn, der fødes eller optages i familien efter forsikringens tegning, og som lider af fysisk eller psykisk handicap eller sygdom, er kun omfattet af forsikringen efter særlig aftale.
Forsikrede børn er dækket hele døgnet. Dette gælder også selvom ulykkestilfældet er omfattet af den til enhver tid gældende lov om arbejdsskadeforsikring eller anden lov, der må sidestilles hermed.
Forsikring for børn ophører automatisk ved første betalingsdato efter barnets fyldte 18 år.
Forsikringen omfatter sikrede i alderen 18-26 år, og som er angivet på policen.
Du er som forsikringstager dækket hele døgnet. Dette gælder også selvom ulykkestilfældet er omfattet af den til enhver tid gældende lov om arbejdsskadeforsikring eller anden lov, der må sidestilles hermed.
Erstatningen beregnes på grundlag af forsikringssummen på skadestidspunktet.
Er du fyldt 75 år på skadestidspunktet beregnes erstatningen på grundlag af 50 % af forsikringssummen ved død eller varigt mén.
Denne dækning gælder kun, hvis det fremgår af din police.
Hvis et ulykkestilfælde er direkte årsag til forsikredes dødsfald udbetales den for død fastsatte forsikringssum, når dødsfaldet sker inden for et år efter ulykkestilfældet.
Forsikringssummen udbetales til forsikringstagers nærmeste pårørende jævnfør gældende lovgivning på skadestidspunktet, medmindre andet skriftligt er meddelt os.
Er der eventuelt tidligere udbetalt ménerstatning for samme ulykkestilfælde, nedsættes dødsfaldssummen med det udbetalte beløb.
Forsikringen dækker ikke dødsfald, der har naturlige årsager, eller hvor årsagen til dødsfaldet er ukendt.
Forsikringen giver ret til erstatning, hvis et ulykkestilfælde forårsager varig invaliditet.
Méngraden fastsættes på et rent medicinsk grundlag efter lægelige oplysninger, uden hensyntagen til en eventuel nedsættelse af erhvervsevnen, specielle erhverv eller andre individuelle forhold.
Fastsættelsen sker på grundlag af de lægelige oplysninger og i overensstemmelse med den méntabel, som Arbejdsskadestyrelsen benytter på afgørelsestidspunktet.
Du kan se et uddrag af Arbejdsskadestyrelsens méntabel herunder.
Tab af begge øjne eller synet på begge øjne 100%
Tab af synet på et øje 20% |
Tab af hørelsen på begge ører 75% |
Tab af hørelsen på et øre 10% |
Tab af tommelfinger 25% |
Tab af tommelfingers yderste led 12% |
Tab af pegefinger 10% |
Tab af pegefingers to yderste led 10% |
Tab af pegefingers yderste led 5% |
Tab af langefinger 10% |
Tab af langefingers to yderste led 8% |
Tab af langefingers yderste led 5% |
Tab af ringfinger 8% |
Tab af ringfingers to yderste led 5% |
Tab af lillefinger 8% |
Tab af lillefingers to yderste led 5% |
Tab af hele benet 65% |
Tab af fod med god protesefunktion 30% |
Tab af alle tæer på en fod 10% |
Tab af storetå og mellemfodsben 8% |
Tab af storetå 5% |
Tab af hele højre arm 70% |
Tab af hele venstre arm 65% |
Tab af højre hånd 60% |
Tab af venstre hånd 55% |
Tab af højre tommelfinger og mellemhåndsben 30% |
Tab af venstre tommelfinger og mellemhåndsben 25% |
Méngraden fastsættes, når de endelige følger efter ulykkestilfældet kan bestemmes, dog senest tre år efter ulykken. Af policen fremgår det, om forsikringen giver ret til udbetaling af erstatning ved en méngrad på mindst 5 % eller 9 %.
Hvis en ulykke afsluttes med en skade på kroppen (mén-procent), som er lavere end den valgte udbetalingsgrænse, sker der ikke nogen udbetaling af erstatning.
Hvis méngraden ikke direkte kan fastsættes efter Arbejdsskadestyrelsens méntabel, fastsættes méngraden på grundlag af skadens medicinske art og omfang uden hensyntagen til dit erhverv og din sociale situation.
Méngraden for tab af flere legemsdele kan sammenlagt ikke overstige 100%.
Hvis du i forvejen har haft skade på kroppen, uanset om årsagen var medfødt, skyldes sygdom eller ulykke, kan dette ikke medføre, at mengraden for det aktuelle ulykkestilfælde bliver fastsat højere.
Hvis der sker en skade på det ene af de parvise organer (øjne, ører, lunger, nyrer), og det andet i forvejen er skadet, uanset årsagen dertil, fastsættes méngraden som forskellen mellem den oprindelige méngrad og den samlede méngrad for tab af begge organer.
Erstatningen udbetales til den person, der er blevet skadet.
Udbetaling til forsikrede barn udbetales i overensstemmelse med lovgivningen om anbringelse af umyndiges midler, såfremt det forsikrede barn på udbetalingstidspunktet ikke er myndigt. Hvis det forsikrede barn på udbetalingstidspunktet er myndigt, udbetales ménerstatningen til det forsikrede barn.
Medfører et dækningsberettiget ulykkestilfælde en méngrad på 30 % eller derover, fordobler vi erstatningen.
Det gælder dog ikke, hvis ulykkestilfældet opstår i forbindelse med kørsel på motocross.
Dobbelterstatningen bortfalder automatisk fra det 75. år.
Hvis din forsikring omfatter méndækning, dækker vi rimelige og nødvendige udgifter til behandling af tandskade, som er en direkte følge af et ulykkestilfælde, i det omfang du ikke har ret til godtgørelse af udgifterne fra anden side.
Tandskadedækningen omfatter også tandproteser, der beskadiges i forbindelse med et ulykkestilfælde, når protesen sidder i munden på ulykkestidspunktet, og når ulykkestilfældet i øvrigt har medført legemsbeskadigelse.
Erstatningen af proteser dækkes kun med tilsvarende proteser efter følgende regler:
Protesens alder | % |
0-3 år | 100 |
3-4 år | 90 |
4-5 år | 80 |
5-6 år | 70 |
6-7 år | 60 |
7-8 år | 50 |
8-9 år | 40 |
9-10 år | 30 |
10-11 år | 20 |
11-12 år | 10 |
Over 12 år | 0 |
Det tages ved beregningen af erstatningen ikke hensyn til om en beskadiget tand eventuelt er led i en bro, at nabotænder mangler, eller at en beskadiget tand i forvejen er svækket.
Var tændernes eller protesens tilstand forringet eller svækket inden ulykkestilfældet, fx. som følge af sygdom, fyldninger,
genopbygning, rodbehandling, slid, fæstetab, caries, paradentose eller andre sygdomme, nedsættes eller bortfalder erstatningen.
Udgifter til tandbehandling omfatter én optimal behandling af skaden på det tidspunkt, hvor skaden kan udbedres. Når vi har betalt udgiften til tandbehandlingen, betragtes behandlingen som endelig, og der ydes ikke erstatning til en evt. udskiftning eller reparation på et senere tidspunkt.
Behandlingen skal være afsluttet senest tre år efter skadestidspunktet.
For børn gælder, at behandlingen skal være afsluttet inden den tilskadekomnes fyldte 21. år.
Udgifter til medicin, tandbøjle og hjælpemidler i øvrigt er ikke omfattet.
Vi betaler ikke tandskade opstået ved tygning.
Behandling skal foregå hos en tandlæge, der har overenskomst med sygesikringen. Vi har ret til at anvise tandlæge eller klinik.
Behandlingsforslag og pris skal forhåndsgodkendes af os. Akut nødbehandling kan dog igangsættes uden denne forudgående accept.
Hvis din forsikring omfatter méndækning, dækker vi, i det omfang der er tale om en dækningsberettiget skade, udgifter til lægebehandling eller sygehusophold, såfremt behandlingen ikke kan gennemføres i offentligt regi, og du ikke har ret til dækning fra anden side fx offentlig eller privat sygeforsikring.
Der dækkes i samme geografiske område som den offentlige rejsesygesikring.
Vi dækker også dine afholdte udgifter til behandling hos fysioterapeut og kiropraktor, når ulykkestilfældet er direkte årsag til afholdelse af disse udgifter, og såfremt du ikke har ret til dækning fra anden side, fx. offentlig eller privat sygeforsikring.
Behandlingen skal efter en lægelig vurdering have en helbredende effekt og være påbegyndt senest seks måneder efter ulykkestilfældet.
Behandling og pris skal godkendes af os, inden behandlingen påbegyndes. Akut nødbehandling kan dog igangsættes uden denne forudgående accept.
Den samlede godtgørelse af udgifter til fysioterapeut og kiropraktor er begrænset til 2
% af forsikringssummen ved invaliditet, som fremgår af din police.
Udgifter betales, indtil tilstanden er stationær, eller méngraden er fastsat, dog aldrig længere end et år efter ulykkestilfældet.
Hvis din forsikring omfatter méndækning, dækker vi nødvendige befordringsudgifter fra ulykkesstedet, i det omfang du ikke har ret til godtgørelse af udgifterne fra anden side.
Andre befordringsudgifter end de ovenfor nævnte er ikke dækket af forsikringen.
Hvis din forsikring omfatter méndækning, dækker vi skader på briller/kontaktlinser, hvis skaden sker, mens du har dem på.
Briller, der ikke kan repareres erstattes efter nedenstående tabel:
Alder indtil | % |
2 år | 100 |
3 år | 90 |
4 år | 80 |
5 år | 75 |
6 år | 70 |
7 år | 65 |
8 år | 60 |
9 år | 50 |
10 år | 40 |
11 år | 30 |
Over 11 år | 20 |
Erstatningen kan højest udgøre kr. 7.500.
Udsættes du for en ulykke, skal du snarest give os besked og søge al nødvendig lægehjælp, og du skal følge lægens forskrifter.
Dette gælder også, selvom skaden umiddelbart efter ulykkestilfældet synes at være af beskedent omfang.
Vi er berettiget til at indhente oplysninger hos enhver, der har behandlet dig, eller du er i behandling hos, og vi kan kræve, at du lader dig undersøge af en læge.
Har ulykkestilfældet medført døden, skal vi have besked herom inden 48 timer efter ulykken, medmindre dødsfaldet allerede er meddelt os med anmeldelsen af ulykkestilfældet.
Vi er berettiget til at anmode om obduktion og betaler de af dette forlangte lægeattester.
Ved forældelse af krav gælder de almindelige bestemmelser i Forsikringsaftaleloven og dansk rets almindelige forældelsesregler.
8. Ændringer i erhverv / risikoforandring
Du skal straks give os besked ved enhver ændring af arten og omfanget af din erhvervsmæssige beskæftigelse.
Vi afgør herefter, hvorvidt og på hvilke vilkår din forsikring kan fortsætte.
Hvis ændringen ikke er meddelt os, og ændringen medfører en forøgelse af vores risiko, vil der kun blive udbetalt delvis erstatning (pro rata) i forholdet mellem den præmie, der er betalt, og den præmie, der skulle have været betalt.
Når en sag er afsluttet, kan du anmode om at få sagen genoptaget.
Det kan ske, hvis de helbredsmæssige forhold er ændret så meget, at det er
sandsynligt, at méngraden kan fastsættes højere.
Hvis sagen bliver genoptaget, kan méngraden ikke ændres alene på grund af en ændring i Arbejdsskadestyrelsens méntabel. Méngraden kan alene fastsættes højere, hvis der er sket en medicinsk forværring.
Forsikringen dækker ikke udgifter til advokatbistand eller anden rådgivning.
Fareklasse 1: Intet eller let manuelt arbejde
Fareklasse 2: Let manuelt arbejde og/eller daglig kørsel
Du hører til i denne fareklasse, hvis du fx:
• udfører let xxxxxxx xxxxxxx
• arbejder indendørs
• har opgaver inden for opsyn eller overvågning
• er pensioneret eller arbejdsløs
Du hører ikke til i denne fareklasse, hvis du:
• arbejder udendørs
• har fast kørsel
• betjener maskiner og værktøj
• arbejder med farlige stoffer (ætsende, brandfarlige, eksplosive)
Hvis du er i fareklasse 1 er du typisk beskæftiget indenfor administration, kontor, skærmarbejde, butik uden bearbejdning, service, personlig tjeneste, pædagogisk arbejde, intet arbejde.
Du hører til i denne fareklasse, hvis du fx:
• har lettere fysisk arbejde med kortvarige tunge løft
• arbejder uden- eller indendørs
• har ledelse og opsyn ved fremstilling, på byggeplads eller af ejendomme
• har fast/daglig kørsel
• arbejder med fremstilling og håndværk
• studerer og har fritidsjob
• pensionist med job
Du hører ikke til i denne fareklasse hvis du:
• har andet arbejde ved bygge-og anlægsarbejde
• har dæksarbejde (søfart)
• arbejder med farlige stoffer (ætsende, brandfarlige, eksplosive)
Hvis du er i fareklasse 2 er du typisk beskæftiget inden for sundhed, hjemmepleje, køb og salg, havebrug, gartneri, plantage, landbrug, rengøring, ledelse, opsyn, fremstilling, håndværk, hotel, restaurant, kantine, værksted, lager, rejse, medier, teater, sport, kultur, forsvar, politi, laboratorium, forskning og miljøteknik.
Fareklasse 3: Fysisk arbejde
Fareklasse 4: Risikofyldt arbejde
Du hører til i denne fareklasse, hvis du fx:
• har fysisk krævende arbejde
• beskæftiger dig med bygningshåndværk eller -arbejde (ikke tag, facade og stillads)
• har fast/daglig kørsel
• har dæksarbejde (søfart)
• maskinkørsel ved anlægsarbejde
Du hører ikke til i denne fareklasse, hvis du:
• har anlægsarbejde
• har tag-, stillads- eller mastearbejde
• arbejder med farlige stoffer (ætsende, brandfarlige, eksplosive)
Hvis du er i fareklasse 3 er du typisk håndværkere herunder tømrer, murer, elektrikere, vvs m.m., mekaniker, fremstilling, skovbrug, dambrug, bearbejdning af fisk og kød, stutteri, kørsel med lastning, værksted og truckkørsel, redning, forsyning, butik med bearbejdning, reparation, montering, råstofudvinding m.m.
Du hører til i denne fareklasse, hvis dit daglige arbejde ikke omfatter opgaver, som hører under fareklasse 1-3 fx:
• arbejder med farlige stoffer (ætsende, brandfarlige, eksplosive)
• tag-, stillads-, eller mastearbejde
• jord/beton arbejde, ikke maskinkørsel
• losning og lastning
• dykning, stunt
Hvis du er i fareklasse 4 er du typisk beskæftiget indenfor træbearbejdning med maskiner, olie, naturgas, råstofindvinding, specialenheder i forsvaret, farlige kemikalier, fiskeri, jord/beton arbejde, brandmand.