BED02 201805
BED02 201805
Fuldstændige forsikringsvilkår Tryghedsforsikring
1. Generelt
Tryghedsforsikring kan tegnes i forbindelse med eller efter indgåelse af en kreditaftale med Resurs Bank. Forsikringen dækker, med mindre andet følger af nedennævnte vilkår, forsikringstagerens månedlige betalinger, dog maksim alt 10.000 kr. per måned, efter kreditaftalen i følgende situationer:
a) ufrivillig arbejdsløshed for lønmodtagere
b) sygdom for lønmodtagere og selvstændige
c) hospitalsindlæggelse for pensionister og førtidspensionister
d) dødsfald som følge af ulykke
2. Definitioner Kreditaftale
En aftale, et lån, eller en kredit som låntager har indgået med kreditgiver.
Forsikring
Tryghedsforsikring, som tegnes hos Solid Insurance på disse vilkår.
Forsikringsgiver
Solid Försäkringsaktiebolag (Solid Insurance), jf. punkt 19.
Forsikringstager
Person som har indgået en kreditaftale med Resurs Bank og som har tegnet forsikring med Solid Insurance.
Forsikringstid
Den tidsperiode forsikringen dækker efter aftalen. Forsikringstidens længde fremgår af punkt 7.
Kreditgiver (forsikringsformidler)
Resurs Bank, filial af Resurs Bank aktiebolag, Sverige, xxx.xx. 36041021. Kreditgiver har tilladelse til at formidle forsikringer.
Præmieperioden
Den tidsperiode inden for hvilken præmien skal betales, jf. Punkt 8.
Ufrivillig arbejdsløshed
At forsikringstageren uden egen skyld er arbejdsløs mere end 50 % af forsikringstagerens totale arbejdstid i tiden um iddelbart inden arbejdsløsheden indtraf.
Sygdom
At forsikringstageren bliver syg i mindst 50 % af forsikringstagerens totale arbejdstid i tiden umiddelbart inden sygdommen.
Indlæggelse
At forsikringstageren efter henvisning fra læge hospitalsindlæggelse eller på anden vis indlægges efter henvisning fra læge.
Dødsfald som følge af ulykke
Dødsfald som sker under forsikringstiden som følge af ulykke.
Skade
Indtruffen ufrivillig arbejdsløshed, sygdom, indlæggelse eller dødsfald som følge af ulykke, jf. Definitionerne ovenfor.
Ulykke
En ulykke er en ufrivillig, pludselig og tilfæ ldig udefrakommende begivenhed, der forårsager en personskade.
3. Forsikringsberettigede
Forsikringen kan tegnes af ansøgere hos Resurs Bank som har fået bevilget en kredit/lån samt opfylder følgende forudsætninger:
a) er privatperson eller selvstændig.
b) er bosat i Danmark ved tegningen af forsikringen, og
c) enten
a. Pensionist eller førtidspensionist, der ikke er indlagt (jf. Definitionen af indlæggelse i punkt 2),
b. Selvstændig, eller
c. Lønmodtager, der har været ansat i tidsubegrænset stilling ved samme arbejdsgiver i mindst 7 sammenhængende måneder i perioden umiddelbart op til forsikringen blev tegnet og ikke er opsagt eller vidende om kommende opsigelse.
Selvstændige og lønmodtagere skal være fuldt ud arbejdsdygtig og ikke oppebærer sygedagpenge, a-kasse udbetalinger, kontanthjælp eller lignende.
4. Hvem er dækket af forsikringen? Forsikringen gælder for forsikringstager.
5. Hvor og hvornår forsikringen gælder
Forsikringen gælder fra og med den dag, hvo r forsikringstageren ansøgte om forsikringen eller accepterede et tilbud fra kredi tgiveren under forudsætning af, at forsikringen kan bevilges på sædvanlige vilkår eller på sådanne specielle vilkår, der fremgår af ansøgningen. Forsikringen gælder alle døgnets 24 timer i såvel arbejdstid som fritid. Forsikringen gælder i norden samt ved ophold uden for norden, når opholdet ikke varer læng ere end 2 måneder. Ophold uden for norden anses ikke for at være afbrudt ved midlertidi ge besøg i norden i forbindelse med lægebesøg, arbejde, ferie eller lignende.
6. Forsikringens omfang
Forsikringen omfatter den kredit hos kreditgiver, for hvilken forsikringen er tegnet.
6.1 Ufrivillig arbejdsløshed (Gælder alene for lønmodtagere) Forsikringen dækker ved ufrivillig arbejdsløshed som indebær, at forsikringstageren uden egen skyld er arbejdsløs i mindst 30 dage i mindst 50% af forsikringstagerens totale arbejdstid i perioden umiddelbart op til arbejdsløsheden indtraf. Det kræves, at forsikringstageren står til rådighed for arbejdsmarkedet, er registeret hos arbejdsformidlingen som arbejdssøgende og ikke har afvist et tilbudt arbejde.
Undtagelser:
Der gives ikke erstatning i tilfælde af:
a) arbejdsløshed som følge af sæsonarbejdsløshed eller afslutning af prøveansættelse eller tidsbegrænset ansættelse,
b) frivillig arbejdsløshed eller arbejdsløshed som følge af afskedigelse på grund af misligholdelse af ansættelsesforhold, eller
c) arbejdsløshed som følge af strejke eller ulovlig handling udført af forsikringstageren.
6.2 Sygdom (Gælder kun for lønmodtagere og selvstændige) Forsikringen dækker ved sygdom, der indebærer at forsikringstageren bliver sygemeldt i mindst 30 dage i mindst 50 % af forsikringstagerens totale arbejdstid i tiden umiddelbart inden sygdommen.
Undtagelser:
Der gives ikke erstatning i tilfælde af:
a) sygdom, hvor forsikringstageren ikke modtager sygedagpenge,
b) sygdom, hvor forsikringstageren modtager førtidspension eller lignende ydelse.
6.3 Indlæggelse (Gælder kun for pensionister og førtidspensionister) Hvis forsikringstageren indlægges i mere end 5 dage erstatter forsikringen kreditaftalens ordinære månedlige ydelse, dog maksimalt 10.000 kr. Per måned.
For hver påbegyndt 5-dagesperiode derudove r erstatter forsikringen med en yderligere månedlig ydelse, dog maksimalt 12 månedlige ydelser.
6.4 Dødsfald som følge af ulykke
Hvis forsikringstageren dør som følge af en ulykke udbetales en sum til dødsboet, som modsvarer forsikringstagerens restgæld på kreditten til kreditgiveren. Forsikringen dækker maksimalt 50.000 kr.
Undtagelser:
Forsikringen dækker ikke ved:
a) skade som følge af eller i forbindelse med at forsikringstageren har været
påvirket af alkohol, xxxxx xxxxxxxxx, sovemidler eller narkotika.
b) skade i forbindelse med bjergbestigning, flysport, eksempelvis faldskærmsudspring, motor- eller idrætskonkurrencer eller -- træning.
c) skader under rejser til destinationer, hvortil rejse frarådes af udenrigsministeriet.
d) skader som følge af forsikringstagerens deltagelse i kriminelle handlinger.
7. Forsikringstid
Forsikring gælder i en kalendermåned ad gangen. Forsikringsaftalen forlænges herefter automatisk med en måned ad gangen, med mindre forsikringsaftalen eller kreditaftalen forinden er ophørt.
8. Præmie og præmiebetaling
Præmieperioden er en kalendermåned. Kreditgiveren betaler præmien fra forsikringstagerens konto under kreditaftalen en gang om måneden. Den månedlige præmie fremgår af førkøbsinformationen (vigtig information om tryghedsforsikring ).
9. Erstatning
Erstatning under forsikringen udbetales hvis forsikringstageren bliver ufrivillig arbejdsløs eller syg i mere end 30 sammenhængende dage (karenstid) eller indlægges eller ved dødsfald som følge af en ul ykke. Erstatning gives ikke for karenstiden. Erstatningen udbetales i maksimalt 12 måneder per skadestilfælde med den månedlige ydelse, dog maksimalt 10.000 kr. per måned, der skal betales efter kreditaftalen, jf. dog punkt 6.4 om ersta tning ved dødsfald som følge af ulykke. Erstatning gives for hver hele kalendermåned og udbetales direkte til kreditgiveren. Der udbetales ikke kontant erstatning direkte til forsikringstageren.
10. Opsigelse af forsikringsaftalen
Forsikringen ophører automatisk og debiteret præmie anses for fuldt forbrugt hvis kreditaftalen tilbagebetales i sin helhed eller opsiges af den ene part. Forsikringen kan opsiges til udgangen af en kalendermåned af forsikringsgiveren. Forsikringstageren kan til enhver tid opsige forsikring, men skal dog betale til og med førstkommende betalingsdag. Opsiges forsikringen inden aftaletidens ophør finde forsikringsaftalelovens regler om tilbagebetaling af præmie anvendelse.
11. Skadesanmeldelse
Krav om erstatning under forsikringen skal sendes til forsikringsgiveren snarest muligt efter indtruffet skade. Ved skadesanmeldelsen skal forsikringstageren give forsikringsgiver de oplysninger og den do kumentation, der til enhver tid kræves af forsikringsgiver for at kunne vurdere kravet om dækning.
Forsikringstager skal give forsikringsgiver de fuldmagter forsikringsgiver anser for at være nødvendige til behandli ng af skadesanmeldelsen.
Sammen med skadesanmeldelsen skal følgende indsendes til forsikringsgiver:
Ved ufrivillig arbejdsløshed:
• Oversigt over dækning fra arbejdsløshedskasse
• Erklæring fra seneste arbejdsgiver om arbejdsløshed og ansættelsestid
• Kopi af opsigelse
• Erklæring om fast ansættelse på tidspunkt for tegning af forsikringen
Ved indlæggelse:
• Dokumentation for datoen for indlæggelsen eller henvisning fra læge
• Dokumentation for status som pensionist, førtidspensionist eller lign.
Ved sygdom:
• Lægeerklæring
• Oversigt over udbetalte sygedagpenge
• Dokumentation for fast ansættelse på tidspunktet for tegning af forsikringen.
Ved øvrige skader:
• Dokumentation af betydning for bedømmelsen af skaden
For at erstatningen ikke skal påvirkes negativt, skal anmeldelse af skader ske hurtigst muligt. Hvis skaden er dækket af andre forsikringer
Skadesanmeldelsen sendes til
Solid Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx, Xxx 00000, 000 00 Xxxxxxxxxxx
Kundeservice: x00 00 00 00 00 E-mail: xxxxxxxxx@xxxxxxx.xx Hjemmeside: xxx.xxxxxxx.xx
12. Udbetaling
Udbetaling af erstatning skal ske senest 30 dage efter at forsikringstageren har udført de pligter, der påhviler forsikringstageren i forhold til erstatningsudbetalingen. Ved udbetaling af erstatning indtræder Solid Insurance i forsikringstagerens ret i forhold til tredjepart.
13. Fortrydelsesret
For forsikringer, der dækker i mere end én måned, har forsikringstageren fortrydelsesret på følgende vilkår:
Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes fra den dag, hvor du har indgået aftalen om forsikring. Du har efter forsikringsaftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og forsikringsydelsen. Fortrydelsesfristen løber ikke, før du har læst forsikringsbetingelserne. Hvis du f.eks. indgår aftalen om forsikring mandag den 1. og også har fået forsikringsbetingelserne på det tidspunkt, har du frist til og med mandag den 15. Har du først modtaget forsikringsbetingelserne senere, f.eks. onsdag den 3., har du frist til og med onsdag den
17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, grundlovsdag, den 5. juni, juleaftensdag, den 24. december eller nytårsaftensdag den 31. december, kan du vente til følgende hverdag. Inden fortrydelsesfristens udløb skal du underrette Solid Insurance om, at du har fortrudt aftalen. Underretter du Solid Insurance pr. post, er det tilstrækkeligt, at du sender brevet inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende brevet anbefal et og opbevare kvitteringen.
14. Forældelse
Forsikringstageren mister sin ret til at gøre krav på erstatning, hvis kravet ikke fremsættes mod Solid Insurance inden tre år efter, at forsikringstageren fik eller burde have fået kendskab til, at forsikringstageren havde et krav, og under alle omstændigheder senest 10 år efter kravets forfaldstid.
15. Force majeure
Forsikringen dækker ikke skader, som skyldes atomkernereaktion eller krig, krigslignende tilstande, borgerkrig, revolution, oprør eller foranstaltning truffet af magthaver, der på ubehørig vis har taget magten, eller ødelæggelse ved myndigheds indgriben. F orsikringen dækker heller ikke skader, som skyldes en myndigheds handlinger.
16. Lovvalg
Forsikringsaftalen skal være underlagt dansk ret.
17. Solid Insurance behandling af personoplysninger Solid Försäkringsaktiebolag (Solid Insurance)(svensk selskabsregistreringsnr. 516401-8482) er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Det betyder, at vi er
forpligtet til at sikre, at behandlingen sker på en sikker måde og i overensstemmelse med gældende regler.
17.1 Indsamling af personoplysninger
I forbindelse med, at du bliver kunde eller viser interesse for at blive kunde hos Solid Insurance, vil du blive bedt om at give Solid Insurance visse personoplysninger om dig. Eksempelvis navn, adresse, CPR-nummer, mailadresse, telefonnummer, oplysninger om
ansættelse mv. Oplysningerne indhentes normalt direkte fra dig, men kan også indhentes fra eksempelvis et andet selskab i samme koncern som Solid Insurance, fra andre samarbejdspartnere, forsikringsformidlere eller din arbejdsgiver. Oplysningerne kan også indhentes, suppleres eller opdateres med oplysninger fra offentlige registre eller åbne private registre. Solid Insurance kan også optage telefonsamtaler, gemme korrespondance eller på anden måde dokumentere din interaktion og kommunikation med Solid Insurance.
17.2 Formål
Solid Insurance behandler dine personoplysninger til de formål, der beskrives nedenfor. Det er behandlinger, der er nødvendige i forhold til de nævnte formål.
Indgåelse og administration af forsikringsaftalen
Det primære formål med Solids Insurance behandling af personoplysninger er at indsamle, kontrollere og registrere personoplysningerne inden indgåelse af en forsikringsaftale med dig som kunde, samt at dokumentere, administrere og opfylde indgåede aftaler. Hvis du ikke indgår en forsikringsaftale med Solid Insurance, opbevares dine personoplysninger højest i tre måneder. Hvis du indgår en forsikringsaftale, vil personoplysningerne blive opbevaret i forsikringsaftalens løbetid og under en eventuelt efterfølgende udbetalingsperiode, dvs. i den periode, hvor aftalen er gældende eller hvor krav kan gøres gældende.
Overholdelse af regler og afgørelser
Solid Insurance må også anvende personoplysninger i det omfang det er nødvendigt for, at Solid Insurance kan overholde gældende regler og afgørelser fra myndigheder. Personoplysninger anvendt til dette formål vil blive opbevaret i overensstemmelse med gældende ret.
Eksempelvis kan personoplysninger blive
(i) opbevaret for at opfylde kravene i bogføringsloven,
(ii) behandlet i forbindelse med rappor tering til SKAT, politi, tilsynsmyndigheder mv.
Markeds – og kundeanalyser
Personoplysninger behandles også i sammenhæng med markedsanalyser og kundeanalyser, der understøtter markedet og forretningsudvikling for at forbedre Solid Insurance produktsortiment over for kunderne, men også for at bekæmpe svig. Oplysningerne behandles også med henblik på beregning af præmier, udarbejdelse af statistikker og forebyggelse af skade. Personoplysninger kan også behandles som grundlag for forsikringsrådg ivning.
Personoplysninger kan, endvidere bruges til at sende direkte mails og tilbud til dig. Personoplysninger opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning.
17.3 Behandling af personoplysninger af andre end Solid Insurance
Behandlinger af personoplysninger kan inden for rammerne af de gældende fortrolighedsreger og de overfor anførte formål foretages af virksomheder i koncernen og af virksomheder, som koncernen samarbejder med, med henblik på udførelse af sine ydelser, såsom behandling af forsikringsskader og krav, risikovurdering, genforsikring og forskellige analyser mv.
17.4 Tredjelandsoverførsel
I nogle tilfælde kan Solid Insurance overføre personoplysninger till andre lande uden for EU/EØS (f.eks. Tredjelande) og udenlandske organisationer. I så fald vil Solid Insurance træffe rimelige foranstaltninger for at sikre, at dine personlige oplysninger håndteres sikkert og med et passende beskyttelsesniveau, der er på samme niveau med beskyttelsen i EU/EØS.
17.5 Dine rettigheder
Du har ret til at modtage oplysninger om, hvilke personlige data om dig, som behandles af Solid Insurance og har dermed ret til at:
a) modtage registreringsdokumenter,
b) anmode om korrektion af ukorrekt eller ufuldstændig personoplysninger,
c) anmode om sletning eller begrænsning af behandling af personoplysninger,
d) modsætte sig behandling,
e) dersom Solid Insurance hvis Solid Insurance behandler personoplysninger efter aftale eller på baggrund af et samtykke, kan du på visse betingelser få en kopi af de personlige oplysninger fra Solid Insurance, som du har givet til Solid Insurance. Du har ret til at få disse oplysninger overført direkte til andre administratorer, hvis det er teknisk muligt (data portabilitet)
Din anmodning og/eller indsigelse som angivet overfor med hensyn til punkt b -e vil blive vurderet af Solid Insurance i det enkelte tilfælde. Ved en anmodning og/eller indsigelse som overfor, kontakt databeskyttelsesagenten fra Solid Insurance, se kontaktoplysningerne nedenfor.
17.6 Spærring af direkte markedsføring
Du kan hos Solid Insurance anmode om, at dine personlige oplysninger ikke bliver behandlet til markedsføringsformål. Meddelelse herom skal gives til Solid kundeservice på telefon x00 000-000 000 eller til xxxxxx@xxxxxxx.xx.
17.7 Profilering og behandling baseret på den registreredes interesser
Du har ret til at modsætte dig profilering og behandling af personoplysninger baseret på Solids Insurance legitime interesse i nogle tilfælde. Profilering refererer til automatisk behandling af personoplysninger, der bruges til at vurdere visse personlige egenskaber hos en fysisk person, især for at analysere eller forudsige f.eks. den fysiske situation, personens præferencer, personens interesser mv. Profilering bruges af Solid Insurance til at foretage kundeanalyser til markedsføringsformål. Du har ret til at modsætte dig profilering i tilfælde af profilering benyttes til markedsføringsformål.
17.8 Spørgsmål om behandlingen af personoplysninger
For spørgsmål om behandling af personoplysninger, kontakt venligst Solid Insurance på følgende:
Databeskyttelsesansvarlig, Solid Insurance
Telefon: x00 00-00 00 00
Adresse: Solid Försäkring Box 22068
SE-250 22 Helsingborg Sverige
Du kan også kontakte Xxxxxxxxxxxx med hensyn til klager Datainspektionen
Box 8114
104 20 Stockholm
For mere information om, hvordan Solid Insurance beskæftiger sig med personoplysninger, se Solid Insurance hjemmeside, xxx.xxxxxxx.xx.
18. Hvis ikke vi kan blive enige
Hvis du ikke er tilfreds med en beslutning eller andre spørgsmål vedrørende vores produkter og serviceydelser, beder vi dig om at kontakte os. Vi mener at det er meget vigtigt at høre din mening og følge op på spørgsmål, som du er utilfreds med. Vi er naturligvis parat til at genoverveje en beslutning, hvis f.eks. forudsætninger har ændret sig, eller vi har misforstået hinanden.
Send en skriftlig klage til Solid Insurance, Att. Xxxxxxxxxxxxxxxxx, Xxx 000 00, 000 00 Xxxxxxxxxxx, Sverige eller via e-post til xxxxxxxx@xxxxxxx.xx, så behandler vi sagen. Hvis du stadig ikke er tilfreds, har du mulighed for at appellere afgørelsen till Solid Forsikring Nævn.
Kan du ikke acceptere vores beslutning, har du desuden mulighed for at anke sagen via følgende institutioner:
Ankenævnet for Forsikring
Du kan klage til Ankenævnet for Forsikring. Klageformular fås hos Solid Insurance, hos Forbrugerrådet eller i Ankenævnets sekretariat. Du skal betale et mindre gebyr for at få klagen behandlet i Ankenævnet.
Ankenævnet for Xxxxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxxxxxx 0
1572 København V.
Tlf. x00 00 00 00 00
Domstolsprøvning
Den forsikrede kan i de fleste tilfælde også få sin klage prøvet ved domstolene.
19. Forsikringsgiver
Solid Försäkringsaktiebolag, Box 22068, S-250 22 Helsingborg, Sverige
Svensk selskabsregistreringsnummer: 516401-8482
Kundeservice: x00 (0)000 000 000 E-post: xxxxxx@xxxxxxx.xx Hjemmeside: xxx.xxxxxxx.xx
Solid Insurance er under tilsyn fra finansinspektionen i Sverige.