P5_TA(2003)0426

Torsdag, den 9. oktober 2003

P5_TA(2003)0426

Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning

Europa-Parlamentets afgørelse om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parla- mentet, Rådet og Kommissionen om bedre lovgivning (2003/2131(ACI))

Europa-Parlamentet,

— der henviser til formandskonferencens afgørelse af 5. juni 2003,

— der henviser til skrivelse af 17. juni 2003 fra formanden,

— der henviser til udkast til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om bedre lovgivning,

— der henviser til forretningsordenens artikel 54, stk. 1,

— der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle anliggender og udtalelse fra Udvalget om Retlige anliggender og det Indre Marked (a5-0313/2003),

1. finder, at Parlamentet må forpligte sig til ikke at acceptere, at der vedtages retsakter, som forudsætter, at der som led i samregulering træffes gennemførelsesforanstaltninger, og som ikke udtrykkeligt indeholder bestemmelser om kontrol og tilbagekaldsret (»call-back«) som omhandlet i aftalens punkt 18;

2. forbeholder sig ret til at anlægge sag ved Domstolen i medfør af traktatens artikel 230, stk. 2 og 3, til prøvelse af en retsregel indført ved selvregulering, som gør indgreb i den lovgivende myndigheds præro- gativer og dermed skaber tvivl om Parlamentets prærogativer;

3. godkender indgåelsen af aftalen, der er vedføjet som bilag;

4. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

BILaG

INTERINSTITUTIONEL afTaLE OM BEDRE LOVGIVNING

EUROPa-PaRLaMENTET,

RÅDET

fOR

DEN EUROPÆISKE UNION OG KOMMISSIONEN

fOR DE

EUROPÆISKE fÆLLESSKaBER haR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske fællesskab, navnlig artikel 5, og protokol- len om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som er knyttet som bilag til traktaten,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,

under henvisning til erklæring nr. 18 om de omkostninger, der skønnes at følge af forslag fra Kommis- sionen, og erklæring nr. 19 om gennemførelsen af fællesskabsretten, som er knyttet som bilag til Maastricht-slutakten,

Torsdag, den 9. oktober 2003

under henvisning til de interinstitutionelle aftaler af 25. oktober 1993 om procedurerne til iværksættelse af nærhedsprincippet (1), af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lov-

tekster (2), af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for

Ef-lovgivningens

affattelse (3) og af

28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (4),

idet de har noteret sig formandsskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21. og

22. juni 2002 og i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003,

idet de understreger, at indgåelsen af denne aftale ikke foregriber resultaterne af regeringskonferencen, som afholdes i forlængelse af Konventet om Den Europæiske Unions fremtid -

INDGÅET fØLGENDE afTaLE:

Fælles forpligtelser og målsætninger

1. Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske fælles- skaber er enige om, at de i fællesskab vil forbedre kvaliteten af lovgivningen gennem en række initiativer og procedurer, der fastlægges i denne interinstitutionelle aftale.

2. De tre institutioner, der understreger den betydning, de tillægger fællesskabsmetoden, er enige om, at de under udøvelsen af deres beføjelser og under overholdelse af de i traktaterne fastlagte procedurer vil overholde generelle principper såsom princippet om demokratisk legitimitet, subsidiaritetsprincippet, pro- portionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet. De er endvidere enige om at fremme enkelhed, klar- hed og sammenhæng i affattelsen af lovgivningstekster og størst mulig åbenhed i lovgivningsprocessen.

De opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre fællesskabsretten korrekt og hurtigt i national lovgivning inden for de fastsatte frister i overensstemmelse med formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møder i Stockholm, Barcelona og Sevilla.

Bedre koordinering af lovgivningsprocessen

3. De tre institutioner er enige om, at de vil nå frem til en bedre generel koordinering af deres lovgiv- ningsvirksomhed, hvilket er en afgørende forudsætning for en bedre lovgivning for Den Europæiske Union.

4. De tre institutioner er enige om, at de vil koordinere deres forberedende og lovgivningsmæssige arbejde inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure bedre og sikre en passende offentlighed i denne forbindelse.

Rådet underretter i god tid Europa-Parlamentet om det udkast til flerårigt strategisk program, som det henstiller til Det Europæiske Råd at vedtage. De tre institutioner sender deres respektive årlige tidsplaner for lovgivningen til hinanden med henblik på at blive enige om en fælles årlig planlægning.

Europa-Parlamentet og Rådet bestræber sig særligt på for hvert lovgivningsforslag at udarbejde en vejledende tidsplan for de forskellige faser frem til den endelige vedtagelse af forslaget.

Når den flerårige planlægning har konsekvenser på interinstitutionelt plan, indleder de tre institutioner et samarbejde på passende måde.

Kommissionens årlige lovgivnings- og arbejdsprogram indeholder så vidt muligt oplysninger om valget af lovgivningsinstrumenter og om det påtænkte retsgrundlag for hvert forslag.

(1) EfT C 329 af 6.12.1993, s. 135.

(2) EfT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

(3) EfT C 73 af 17.3.1999, s. 1.

(4) EfT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

Torsdag, den 9. oktober 2003

5. De tre institutioner sørger ud fra effektivitetshensyn så vidt muligt for en bedre samordning af behandlingen af fælles sager i de forberedende organer (1) i hver gren af den lovgivende myndighed (2).

6. De tre institutioner holder løbende hinanden underrettet om deres arbejde under hele lovgivnings- processen. Underretningen sker i henhold til passende procedurer, bl.a. en dialog mellem Europa-Parla- mentets udvalg og plenarforsamling og Rådets formandskab og Kommissionen.

7. Kommissionen redegør hvert år for situationen vedrørende sine forslag til retsakter.

8. Kommissionen sørger for, at dens medlemmer som hovedregel deltager i drøftelserne i Europa-Parla- mentets udvalg og i forhandlingerne på plenarmøderne om de forslag til retsakter, de er ansvarlige for.

Rådet vil følge en praksis med intensive kontakter med Europa-Parlamentet ved at deltage regelmæssigt i forhandlingerne på plenarmøderne, så vidt muligt med de berørte ministre. Rådet bestræber sig også på at deltage regelmæssigt i arbejdet i Europa-Parlamentets udvalg og i andre møder, fortrinsvis på ministerni- veau eller på et passende niveau.

9. Kommissionen tager hensyn til de anmodninger om forelæggelse af forslag til retsakter, der fremsæt- tes af Europa-Parlamentet eller Rådet i medfør af Ef-traktatens artikel 192 henholdsvis artikel 208. Den giver et hurtigt og passende svar til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og Rådets forberedende orga- ner.

Større åbenhed og adgang til oplysninger

10. De tre institutioner bekræfter, at de tillægger det stor betydning at skabe større åbenhed og infor- mere borgerne bedre under hele forløbet af lovgivningsarbejdet under hensyn til deres respektive forret- ningsordener. De sørger navnlig for den størst mulige udbredelse af offentlige politiske debatter gennem en systematisk anvendelse af de nye informationsteknologier som f.eks. transmission via satellit og videostrea- ming på internettet. De tre institutioner sørger også for at udvide offentlighedens adgang til EUR-Lex.

11. De tre institutioner holder en fælles pressekonference for at bekendtgøre det positive udfald af lovgivningsprocessen i forbindelse med den fælles beslutningsprocedure, når der er opnået enighed, uanset om det er ved førstebehandlingen, andenbehandlingen eller efter en forligsprocedure.

Valg af lovgivningsinstrument og retsgrundlag

12. Kommissionen forklarer og begrunder over for Europa-Parlamentet og Rådet sit valg af lovgivnings- instrument, om muligt i forbindelse med sit årlige arbejdsprogram eller gennem de sædvanlige dialogpro- cedurer og under alle omstændigheder i begrundelsen for sine initiativer. Den behandler endvidere enhver anmodning fra den lovgivende myndighed i så henseende og tager hensyn til resultatet af eventuelle høringer, som den foretager forud for forelæggelsen af sine forslag.

Den sørger for, at det tiltag, den foreslår, er så enkelt som muligt under hensyn til, at formålet med foranstaltningen skal kunne opfyldes på hensigtsmæssig vis, og at foranstaltningen skal kunne gennemføres effektivt.

13. De tre institutioner henviser til definitionen af et direktiv

(Ef-traktatens

artikel 249) og til de

relevante bestemmelser i protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Kommissionen sørger for, at der i dens direktivforslag skabes en passende balance mellem generelle prin- cipper og detaljerede bestemmelser, således at man undgår en overdreven brug af Ef-gennemførelses- bestemmelser.

14. Kommissionen giver en klar og fuldstændig begrundelse for det retsgrundlag, der er anvendt for hvert forslag. hvis retsgrundlaget ændres, efter at et forslag fra Kommissionen er forelagt, høres Europa- Parlamentet på ny af den pågældende institution i overensstemmelse med De Europæiske fællesskabers Domstols praksis.

(1) Europa-Parlamentets udvalg, arbejdsgrupper og De faste Repræsentanters Komité i Rådet.

(2) I denne aftale forstås ved »den lovgivende myndighed«: Europa-Parlamentet og Rådet.

Torsdag, den 9. oktober 2003

15. Kommissionen angiver i begrundelsen for sine forslag altid de retsregler, der findes på fællesskabs- plan på det pågældende område. Kommissionen anfører også i begrundelsen, hvorfor de foreslåede foran- staltninger er berettigede i forhold til subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet. Kommissionen redegør endvidere for omfanget og resultaterne af de forudgående høringer og konsekvensanalyser, den har foretaget.

Anvendelse af alternative former for regulering

16. De tre institutioner erindrer om, at fællesskabet kun lovgiver i det omfang, det er nødvendigt, i overensstemmelse med protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. De anerkender, at det i visse tilfælde er hensigtsmæssigt at anvende alternative reguleringsmekanismer, når Ef-traktaten ikke kræver, at der anvendes et specifikt retligt instrument.

17. Kommissionen sikrer, at anvendelse af samregulering og selvregulering altid er i overensstemmelse med fællesskabsretten og opfylder kriterierne om gennemsigtighed (bl.a. offentliggørelse af aftalerne) og om de involverede parters repræsentativitet. Desuden skal den pågældende regulering udgøre en samfundsmæs- sig merværdi. De pågældende mekanismer kan ikke anvendes, hvis de grundlæggende rettigheder eller vigtige politiske valg står på spil, eller i situationer, hvor reglerne skal anvendes ensartet i alle medlems- staterne. De skal sikre en hurtig og fleksibel regulering, som hverken påvirker konkurrenceprincipperne eller det indre markeds enhed.

Samregulering

18. Ved samregulering forstås en mekanisme, der består i, at det ved en fællesskabsretsakt overlades til godkendte parter på det pågældende område (f.eks. virksomheder, arbejdsmarkedets parter, ikke-statslige organisationer eller sammenslutninger) at opfylde de målsætninger, som den lovgivende myndighed fast- lægger.

En sådan mekanisme kan anvendes på grundlag af kriterier, der fastlægges i retsakten, for at sikre, at lovgivningen tilpasses de omhandlede problemer og sektorer, for at lette lovgivningsarbejdet, idet den lovgivende myndighed kan koncentrere sig om de væsentligste aspekter, og for at drage fordel af de berørte parters erfaring.

19. Retsakten skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet som fastsat i Ef-traktaten. aftaler mellem arbejdsmarkedets parter skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Ef-traktatens artikel 138 og 139. Kommissionen skal i begrundelsen for sine forslag forklare den kompetente lovgivende myndighed, hvorfor den foreslår, at der anvendes en sådan mekanisme.

20. Inden for de rammer, der fastlægges i basisretsakten, kan de berørte parter indgå frivillige aftaler om fastlæggelse af de nærmere regler til gennemførelse af retsakten.

Kommissionen fremsender udkastene til aftaler til den lovgivende myndighed. Kommissionen undersøger i henhold til sine forpligtelser, om udkastene til aftaler er i overensstemmelse med fællesskabsretten (navnlig basisretsakten).

Der kan i basisretsakten, eventuelt efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet, i hvert enkelt til- fælde og afhængigt af emnet fastsættes en frist på to måneder fra den dato, hvor de får meddelelse om udkastet til aftale. Inden for denne frist kan hver af institutionerne foreslå ændringer, hvis det vurderes, at udkastet til aftale ikke opfylder de målsætninger, den lovgivende myndighed har fastlagt, eller modsætte sig, at aftalen træder i kraft, og eventuelt anmode Kommissionen om at forelægge et forslag til retsakt.

21. I den retsakt, der danner grundlag for en samreguleringsmekanisme, angives det, i hvilket omfang samregulering er mulig på det pågældende område. Den kompetente lovgivende myndighed fastsætter i retsakten de relevante foranstaltninger med hensyn til kontrol med anvendelsen i tilfælde af, at en eller flere af de involverede parter ikke overholder aftalen, eller at den ikke fungerer efter hensigten. Disse foranstaltninger kan f.eks. bestå i, at det bestemmes, at Kommissionen regelmæssigt skal informere den lovgivende myndighed om kontrollen med anvendelsen, eller i at der indsættes en revisionsklausul, hvor- efter Kommissionen skal aflægge beretning ved udløbet af en bestemt periode og i givet fald foreslå en ændring af retsakten eller andre egnede lovgivningsforanstaltninger.

Torsdag, den 9. oktober 2003

Selvregulering

22. Ved selvregulering forstås, at virksomheder, arbejdsmarkedets parter, ikke-statslige organisationer og sammenslutninger har mulighed for indbyrdes og for dem selv at vedtage fælles retningslinjer på europæisk plan (bl.a. adfærdskodekser og brancheaftaler).

Sådanne frivillige initiativer forudsætter som hovedregel ingen stillingtagen fra institutionernes side, navnlig når der er tale om områder, som ikke er omfattet af traktaterne, eller hvor Unionen endnu ikke har lovgivet. Kommissionen undersøger som led i sine forpligtelser den selvregulering, der finder sted, med henblik på at kontrollere, at den er i overensstemmelse med Ef-traktatens bestemmelser.

23. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om den selvregulering, som efter dens opfattelse dels bidrager til opfyldelse af Ef-traktatens målsætninger og er forenelig med dens bestemmelser, dels er tilfredsstillende med hensyn til de berørte parters repræsentativitet, sektormæssig og geografisk rækkevidde og de indgåede forpligtelsers merværdi. Den undersøger dog muligheden for at udarbejde et forslag til retsakt, eventuelt efter anmodning fra den kompetente lovgivende myndighed, eller hvis den pågældende selvregulering ikke overholdes.

Gennemførelsesforanstaltninger (udvalgsprocedure)

24. De tre institutioner understreger den vigtige rolle, som gennemførelsesforanstaltninger spiller i lov- givningen. De henviser til resultaterne af Konventet om Den Europæiske Unions fremtid vedrørende fast- sættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

Europa-Parlamentet og Rådet understreger, at de i overensstemmelse med deres respektive kompetencer har indledt behandlingen af det forslag om ændring af Rådets afgørelse 1999/468/Ef (1), som Kommis- sionen vedtog den 11. december 2002.

Forbedring af lovgivningens kvalitet

25. De tre institutioner sikrer hver især under udøvelsen af deres respektive beføjelser, at lovgivningen er af høj kvalitet, dvs. er klar, enkel og effektiv. De finder, at en forbedring af processen med retsakts- forberedende høring og en hyppigere anvendelse af konsekvensanalyser, såvel forudgående som efterføl- gende, vil bidrage til at opfylde denne målsætning. De er besluttede på at anvende den interinstitutionelle aftale af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for Ef-lovgivningens affattelse fuldt ud.

(a) Retsaktsforberedende høring

26. I perioden forud for forelæggelsen af forslag til retsakter foretager Kommissionen, som underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom, så fuldstændige høringer som muligt og offentliggør resultaterne heraf. I visse tilfælde kan Kommissionen, hvis den finder det hensigtsmæssigt, forelægge et dokument om retsaktsforberedende høring, som Europa-Parlamentet og Rådet kan vælge at afgive udtalelse om.

(b) Konsekvensanalyser

27. I overensstemmelse med protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitets- princippet tager Kommissionen i sine forslag til retsakter behørigt hensyn til de finansielle eller admini- strative konsekvenser, navnlig for Unionen og medlemsstaterne. Desuden tager de tre institutioner hver især hensyn til målsætningen om at sikre en passende og effektiv anvendelse i medlemsstaterne.

28. De tre institutioner er enige om, at konsekvensanalyser bidrager positivt til at forbedre kvaliteten af fællesskabslovgivningen både hvad angår anvendelsesområdet og indholdet.

(1) EfT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

Torsdag, den 9. oktober 2003

29. Kommissionen vil anvende en integreret proces med forudgående konsekvensanalyse for de større lovgivningsprojekter ved at forene konsekvensanalyserne vedrørende bl.a. de økonomiske, sociale og miljø- mæssige aspekter i én enkelt evaluering. Resultaterne af analyserne stilles i deres helhed til fri rådighed for Europa-Parlamentet, Rådet og offentligheden. Kommissionen angiver i begrundelsen for sine forslag, hvor- ledes konsekvensanalyserne har påvirket forslagene.

30. I forbindelse med den fælles beslutningsprocedure kan Europa-Parlamentet og Rådet også på grund- lag af kriterier og procedurer, der fastlægges i fællesskab, foretage konsekvensanalyser forud for vedtagelsen af et væsentligt ændringsforslag, enten ved førstebehandlingen eller på forligsstadiet. Snarest muligt efter vedtagelsen af nærværende aftale gør de tre institutioner status over deres respektive erfaringer og under- søger muligheden for at fastlægge en fælles fremgangsmåde.

(c) Sammenhæng i teksterne

31. Europa-Parlamentet og Rådet træffer alle egnede foranstaltninger til at styrke deres tjenestegrenes grundige kontrol af formuleringen af de tekster, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, med henblik på at undgå unøjagtigheder eller manglende sammenhæng. Institutionerne kan i dette øjemed aftale en kort frist for en sådan juridisk kontrol forud for den endelige vedtagelse af en retsakt.

Forbedring af gennemførelsen i national ret og anvendelsen

32. De tre institutioner, der understreger betydningen af, at medlemsstaterne overholder Ef-traktatens artikel 10, opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at fællesskabsretten gennemføres korrekt og hurtigt i national lovgivning, inden for de fastsatte frister, idet en sådan gennemførelse er en nødvendig forudsæt- ning for, at domstolene, de administrative organer, borgerne og de økonomiske og sociale aktører kan anvende lovgivningen på en sammenhængende og effektiv måde.

33. De tre institutioner sørger for, at alle direktiver indeholder en bindende frist for gennemførelsen i national ret. De fastsætter en gennemførelsesfrist i direktiverne, der er så kort som muligt, og som normalt ikke overstiger to år. De tre institutioner ønsker, at medlemsstaterne forstærker deres indsats med hensyn til gennemførelsen af direktiverne inden for de fastsatte frister. Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig i den forbindelse, at Kommissionen agter at styrke samarbejdet med medlemsstaterne.

De tre institutioner minder om, at Kommissionen i henhold til Ef-traktaten kan indlede en overtrædelses- procedure i de tilfælde, hvor en medlemsstat ikke har overholdt fristen for gennemførelse. Europa-Parla- mentet og Rådet noterer sig de forpligtelser, som Kommissionen har påtaget sig i den forbindelse (1).

34. Kommissionen udarbejder årsberetninger om gennemførelsen af direktiverne i de forskellige med- lemsstater ledsaget af oversigter over gennemførelsesgraden. Disse beretninger fremsendes til Europa-Parla- mentet og Rådet og offentliggøres.

Rådet tilskynder medlemsstaterne til, både i egen og fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktiverne og gennemførelses- foranstaltningerne. Rådet opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til snarest muligt at udpege en koordinator for gennemførelse.

Forenkling og begrænsning af lovgivningen

35. for at lette anvendelsen og øge læsbarheden af fællesskabslovgivningen er de tre institutioner enige

om at iværksætte en ajourføring af lovgivningen og en begrænsning af dens omfang samt at gennemføre en kraftig forenkling af den eksisterende lovgivning. Med henblik herpå tager de udgangspunkt i Kommis- sionens flerårige program.

ajourføringen af lovgivningen og begrænsningen af dens omfang sker bl.a. ved at ophæve retsakter, som ikke længere anvendes, og ved kodifikation eller omarbejdning af de øvrige retsakter.

(1) Meddelelse fra Kommissionen af 12. december 2002 om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten, KOM(2002) 725 endelig udg., s. 20-21.

Torsdag, den 9. oktober 2003

forenklingen af lovgivningen tager sigte på at forbedre og tilpasse lovgivningen ved at ændre eller erstatte retsakter og bestemmelser, der er for omfattende og for komplicerede til, at de kan anvendes efter hen- sigten. Denne forenkling sker ved omarbejdning af eksisterende retsakter eller ved hjælp af nye forslag til retsakter, således at indholdet af fællesskabspolitikkerne bevares. Kommissionen udvælger de områder af den nuværende fællesskabsret, der kan forenkles, på grundlag af kriterier, der fastsattes efter høring af den lovgivende myndighed.

36. Inden for seks måneder efter denne aftales ikrafttræden bør Europa-Parlamentet og Rådet, der som lovgivende myndighed skal vedtage de foreslåede forenklede retsakter endeligt, ændre deres arbejdsmetoder ved f.eks. at indføre ad hoc-strukturer, der specifikt tager sig af forenklingen af lovgivningen.

Gennemførelse og opfølgning af aftalen

37. Gennemførelsen af denne aftale følges af Den Tekniske Gruppe på højt Plan vedrørende Interinsti- tutionelt Samarbejde.

38. De tre institutioner sørger for at stille de midler og ressourcer til rådighed for deres kompetente tjenestegrene, som er nødvendige for den korrekte gennemførelse af denne aftale.

P5_TA(2003)0427

Europæisk rumpolitik

Europa-Parlamentets beslutning om europæisk rumpolitik — grønbog (2003/2092(INI))

Europa-Parlamentet,

— der henviser til Kommissionens grønbog om europæisk rumpolitik (KOM(2003) 17),

— der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19. og 20. juni 2003 i Thessaloniki,

— der henviser til udkastet til en forfatningstraktat fra Det Europæiske Konvent, som blev vedtaget den

13. juni 2003,

— der henviser til den aftale, som blev indgået mellem de stater, der er medlemmer af Den Europæiske Rumorganisation (ESa), på mødet den 26. maj 2003,

— der henviser til Rådets resolution af 13. maj 2003 om udviklingen af en samlet europæisk rumpoli- tik (1),

— der henviser til meddelelse fra Kommissionen om investering i forskning: en handlingsplan for Europa (KOM(2003) 226),

— der henviser til meddelelse fra Kommissionen om industripolitik i et udvidet Europa (KOM(2002) 714),

— der henviser til det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2),

— der henviser til sine beslutninger af 3. oktober 2001 (3), 17. januar 2002 (4) og 7. februar 2002 (5),

(1) EUT C 149 af 26.6.2003, s. 10.

(2) EfT L 232 af 29.8.2002, s. 1.

(3) EfT C 87 E af 11.4.2002, s. 60.

(4) EfT C 271 E af 7.11.2002, s. 66.

(5) EfT C 284 E af 21.11.2002, s. 206.