Abonnementsaftale indgået mellem ViSP
Abonnementsaftale indgået mellem ViSP
og
Vordingborg, Faxe og Næstved Kommuner
Om levering af specialpædagogiske ydelser fra Videncenter for Specialpædagogik (ViSP)
Gældende fra 1.januar 2020
1.
Aftalens parter.
Denne aftale er indgået mellem
Videncenter for Specialpædagogik ( ViSP ) CVR nr.
Xxxxxxxxxx Xxxx 0
4700 Næstved
Telefon nr. 00 00 00 00 xxxx@xxxxxxxx.xx
og
Vordingborg Kommune CVR nr.29189676
Xxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxxx
Telefon nr. 00 00 00 00 xxxx@xxxxxxxxxxx.xx
Næstved Kommune CVR nr. 29189625
v/ Videnscenter for Specialpædagogik (VISP) Birkebjergparken
Xxxxxxxxxx Xxxx 0
4700 Næstved
Telefon nr. 0000 0000 E-post visp@naestved
Faxe Kommune CVR nr.29188475
Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx
Telefon nr. 00 00 00 00 xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx
2.
Aftalens grundlag og formål.
Denne aftale er indgået i henhold til § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne, og kapitel 7 i vejledning om specialundervisning for voksne, Lov om aktiv beskæftigelse samt serviceloven §112 og §113.
For aftalen gælder bestemmelser i Rammeaftale og Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvor der for tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling mellem institutioner og kommuner som gerne vil have abonnement.
Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne.
Formålet med aftalen er at bidrage til, at kommunerne har rådighed over nærmere i denne aftale fastlagte specialpædagogiske ydelser, som kommunen skal tilbyde sine borgere for at kunne opfylde sine leveringsforpligtelser i overensstemmelse med lovgivningens krav herom.
Aftalen er et led i gennemførelsen af det samarbejde, der er etableret mellem Vordingborg, Faxe og Næstved kommuner om at sikre, at ydelser på det specialiserede socialområde er til rådighed for borgerne i kommunerne, og at ydelserne kan indgå i et tæt samspil med den øvrige opgaveløsning i kommunerne.
Denne overenskomst er indgået efter parternes forudgående forhandling om indholdet, omfanget m.v. af de specialpædagogiske ydelser, der er omfattet af denne aftale.
3.
ViSP ´s ydelser.
Specialpædagogiske ydelser, som ViSP skal producere og levere til aftagerkommunen ifølge denne aftale, skal opfylde kravene til sådanne ydelser i henhold til lov om specialundervisning for voksne, lov om social service §§ 112 og 113 og lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Leverancen omfatter specialpædagogiske ydelser omfattet af
A. Beskrivelse af vilkår m.v. gældende for alle fagområderne, jf. bilag 2
B. Beskrivelse af særlige forhold m.v. på de enkelte fagområder jf. bilag 3.
Med hensyn til de specialpædagogiske ydelsers
• art, indhold og niveau,
• omfang og antal,
• start, afslutning og varighed,
• visitation, og
• leveringssted
henvises til beskrivelserne af de enkelte fagområder i bilag 2 og 3.
Direkte og individuelle borgerrettede ydelser registreres på xxx.xx. og ydelser. Disse data er til rådighed for de deltagende kommuner.
Fri henvisning af borgere til ViSPs ydelser
Der er fri henvisningsret.
Henvisningsskema kan hentes på xxx.xxxx.xx
Det betyder at de deltagende kommuners borgere frit kan henvende sig til ViSP, eller blive henvist af sygehuse, pårørende, egen læge, arbejdsplads, uddannelsesinstitution mm.
Borgere kan kontakte ViSP pr telefon eller personligt fremmøde.
ViSP foretager en faglig vurdering af borgerens eventuelle behov for specialundervisning og visiterer til undervisningstilbud.
Aflysning af undervisningsaktiviteter
Hvis ViSP aflyser undervisning grundet sygdom eller andre forhold, tilbydes borgeren en ny aftale, således omfanget af undervisningen fastholdes.
Hvis borgeren gentagne gange udebliver fra undervisningen, godtgør ViSP ikke for ikke gennemført undervisning.
4.
Abonnementsaftalens økonomiske forudsætninger
Der indgås en aftale, som hviler på et abonnement, der forsikrer, at der leveres ydelser til borgerne.
Abonnementsbetalingen hviler på beregning af antal borgere i hver kommune:
Beløbet angiver betalingen for ydelser i overenskomstens første år.
For følgende år reguleres beløbet med pris- og lønfremskrivning i henhold til KL’s løn - og prisfremskrivningsprocent for det pågældende år. Beregning af abonnementsprisen for de enkelte kommuner hviler på forudgående års kendte befolkningstal. Tallene kan derfor variere.
Med hensyn til
• fakturering af præsterede ydelser,
• betalingsmåde,
• betalingsfrister, og
• betalingssted,
henvises til de almindelige betingelser i bilag 4.
Hvis ViSP ikke mener at have modtaget den betaling, som er aftalt, skal pågældende straks - og senest 14 dage efter konstateringen af den manglende betaling - skriftligt reklamere over for aftagerkommunen. Hvis reklamationen af aftagerkommunen findes berettiget, sørger denne for, at efterbetaling finder sted i overensstemmelse med ViSP´s anvisninger.
5.
Efterregulering af abonnementsaftalen
Rammeaftalens bestemmelser gælder for de takstfinansierede institutioner. Det betyder at hvis overføres +/- 5% mere fra et budgetår til det næste, reguleres der i aftalen med kommunerne således at prisen justeres i det efterfølgende betalingsår.
6.
Parternes samarbejde.
Parterne skal gensidigt holde hinanden orienteret om forhold, der kan have betydning for opfyldelsen af denne aftale.
Ved produktion og levering af de specialpædagogiske ydelser skal der lægges vægt på, at disse kan stilles til rådighed for borgerne på en måde, der understøtter aftagerkommunens helhedsorienterede, tværsektorielle indsats i forhold til borgerne på det sociale og sundhedsmæssige område.
7.
Ændring af aftalen ved forhandling.
Parterne kan aftale ændringer i denne aftale, herunder om ændringer med hensyn til ydelsernes indhold/art/niveau, omfang, frister for levering, leveringssted, betaling m.v. Ønsker en part at aftalen skal ændres, sender denne et skriftligt forslag til den anden part om de vilkår i aftalen, der ønskes ændret.
Senest 6 uger efter modtagelsen af forslag til ændring af aftalens vilkår skal parterne forhandle med henblik på at opnå enighed om indgåelse af aftale om ændringer af aftalens vilkår. Opnås der ikke enighed om indgåelse af sådan ændringsaftale, fortsætter den hidtidige aftale uændret indtil den måtte bortfalde ved opsigelse jf. § 8.
8.
Aftalens varighed, opsigelse og bortfald
Aftalen er løbende. Den kan opsiges med et års varsel med udgangen af december måned. Efter opsigelse bortfalder aftalen ved udgangen af december måned, i året efter opsigelse. Dette af hensyn til ViSP´s personalemæssige forpligtelser.
9.
Uenigheder om og misligholdelse af aftalen.
Opstår der mellem parterne uenighed om aftalens forståelse og opfyldelse m.v., har begge parter pligt til positivt at medvirke til at få løst disse uenigheder i mindelighed, om nødvendigt ved inddragelse af parternes overordnede ledelser.
En part, der finder at den anden part groft misligholder sine forpligtelser i henhold til aftalen, skal senest 14 dage efter misligholdelsens konstatering give den anden part skriftlig meddelelse per e-mail om den påståede misligholdelse og om de omstændigheder, påstanden om misligholdelse støttes på.
Hvis parterne ikke ved forhandling kan indgå aftale om den opståede uoverensstemmelse som følge af en påstået misligholdelse af aftalens vilkår, er den part, der gør misligholdelsen gældende, berettiget til at ophæve aftalen medmindre andet aftales. Den hævende part har ret til at få erstatning for det økonomiske tab, som vedkommende måtte lide ved den anden parts misligholdelse. Hvis parterne i et sådant tilfælde ønsker at indgå en ny aftale om levering af specialpædagogiske ydelser, kan en erstatning ydes i form ændringer/tilpasninger af ydelsernes omfang, størrelse eller andet, som har en økonomisk værdi, der udligner tabet.
10.
Sag om tvister og uenigheder om denne aftale skal anlægges ved Retten i Næstved.
oo0oo
for ViSP
for Vordingborg Kommune,
For Faxe Kommune,
For Næstved Kommune,
Bilag 1.
Økonomiske og indholdsmæssige forudsætninger for aftalen.
1. Abonnementsmodellen | Denne aftale mellem kommunerne, hviler på en abonnementsordning der betyder at kommunerne kan tilbyde borgerne specialundervisning, råd og vejledning efter lovgivningen. ViSP løser alle opgaver forbundet med denne kommunale forpligtelse, herunder visitation til ydelser. |
2. Aftalte besparelser i aftaleperioden. | |
3. Virtuel undervisning og teknologi | ViSP har som en del af en særlig aftale med Næstved Kommune, som mål at udvikle digitale læringsplatforme for borgerne. Dette som supplement til enkeltundervisning og holdundervisning, og som en del af borgernes egen træning som en del af undervisningen. |
Bilag 2.
Beskrivelse af indholdet i visitation til ViSPs ydelser.
2. Formål med visitation, undervisning og vejledning | Igangsætning og gennemførelse af et dokumenteret forløb for borgeren, der skal samle og integrere relevante informationer om borgerens forhold, så skabes overblik over borgerens situation og behov videre indsats, der kan afhjælpe og begrænse virkningerne af borgerens funktionsnedsættelse. |
3. Ydelsernes indhold (aktivitet, indsats m.v.) | Visitation indeholder følgende ydelser: 1. Visitation. 2. Udredning, 3. Undervisning 4. Rådgivning og vejledning Ad 1. Visitation. Oplysninger fra henviser og eventuelt samtale med henviser, danner grundlag for visitationen til videre kompenserende specialundervisning for voksne. |
Ad 2. Udredning. Formål med udredningen er at vurdere om borgeren er berettiget til undervisning efter lov om kompenserende undervisning. Udredningen er afgrænset og overordnet, og danner grundlag for at få skabt overblik over borgerens situation og funktionsnedsættelse. Udredningen består af • Indsamling af oplysninger om den enkelte borger, herunder evt. af sagsakter, fra bl.a. egen læge, speciallæge, sygehus, kommunale sagsbehandlere, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Ungdommens Uddannelsesvejledning, Jobcenter og andre relevante instanser, • Samtale med borger, eventuelle pårørende, specialundervisningskonsulent, andre relevante fagpersoner med henblik på belysning og undersøgelse af funktionsnedsættelsens omfang og kompleksitet, • Gennemgang af indsamlede oplysninger, • Samlet vurdering af borgerens behov for kompenserende undervisning og anbefaling af eventuelt videre undervisningsforløb, og • Fremsendelse af udredningen og anbefalingen til borgerens Udredningen vil som oftest finde sted tæt på borgeren, d.v.s. på lokale undervisningssteder/træffesteder som findes i Stege, Vordingborg, Faxe, og Næstved. Ad 3. Undervisning Undervisningen planlægges med baggrund i udredningen af borgeren. I samarbejde med borgeren udarbejdes der en undervisningsplan, med realistiske, opnåelige mål. Undervisningen er højt specialiseret og tilpasset borgerens funktionsnedsættelse. Undervisningen varetages af en eller flere undervisningskonsulenter, og kan ske som enkeltundervisning eller holdundervisning. Ad 4. Rådgivning og Vejledning. Rådgivning og vejledning retter sig mod borgere, pårørende og parter, som samarbejder omkring indsatsen i forhold til borgeren. Rådgivning og vejledning kan være i forhold til afklaring af spørgsmål vedrørende borgere med funktionsnedsættelse og konkret håndtering af borgere med handicap og kommunikationshjælpemidler. Eksempelvis kan det dreje sig om plejepersonale, pædagogisk personale, pårørende, sagsbehandlere og andre, der samarbejder omkring den aktuelle borger. |
4. Ydelsernes omfang (antal personer, hyppighed pr. borger m.v.) | Aftagerkommunen har fri ret til at henvise borgere til VISP til visitation. |
5. Ydelsesforløbenes varighed (dage/uger m.v.) | Tidsforbrug til visitation pr. borger, der henvender sig første gang til VISP, og som har en specifik funktionsnedsættelse, er i gennemsnit fra 5-12 timer. Tidsforbrug for førstegangshenvendelser fra borgere med specifik funktionsnedsættelse vedr. høreområdet er i snit 1 time til udredning. |
6. Frist for igangsættelse af ydelse m.v. | Indkaldelse af borgeren til vurdering af behov for specialundervisning sker senest 15 hverdage efter henvisning. |
7. Visitationsforhold m.v. | Se pkt. 3 ovenfor Ad 3. Visitation. |
8. Andet | VISP har adgang til at omdanne individuel undervisning til individuelt tilrettelagt holdundervisning. |
Bilag 3
Beskrivelse af vilkår m.v. gældende for alle fagområderne.
1. Fagområdernes funktion | De specialpædagogiske ydelser er inddelt i følgende fagområder: Fagområde 1: Hjerneskade og Kommunikation. Fagområde 2: Stemme Fagområde 3: Arbejdsmarked Fagområde 4: Læsning og Læring Fagområde 5: Høre Fagområde 6: Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) |
2. Fagområdets formål | Specialundervisning og indsatser efter: • Lov om specialundervisning for voksne • Serviceloven § 112, 113 • Lov om aktiv beskæftigelse |
3. Ydelsens indhold (aktivitet, indsats m.v.) og niveau | Fagområderne giver inden for hvert sit område kompenserede specialundervisning til borgere med kommunikationshandicap. Hvert fagområde er inddelt efter forskellige typer af funktionsnedsættelser for hvilke der hver især gælder særlig metodeanvendelse og specialundervisningsforløb. Tidsforbrug i hvert fagpakke-forløb omfatter: • Undervisning, • Rådgivning, • Forberedelse, • Journalisering, • Samarbejde med pårørende og fagfolk. Direkte og individuelle borgerrettede ydelser registreres ”på” deltagende borger på xxx.xx. Disse oplysninger kan gives til køberkommunen efter aftale. Oversigt over funktionsnedsættelser, metoder og undervisningsforløb fremgår af følgende link: xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/XXXX/XxXXXX/Xxxxxxxxxxxx.xxxx Er der tale om en borger med flere typer af funktionsnedsættelse, skal der søges sammensat et undervisningsforløb som naturligt tager højde herfor. |
I det enkelte fagområde vil der som led i specialundervisningen blive udarbejdet mål for borgerens ønskede udbytte af undervisningen. Mål justeres i takt med behov herfor. Specialundervisningen afsluttes med en evaluering og et afsluttende notat, og med en eventuel ny anbefaling til videre forløb. | |
4. Ydelsens omfang (antal personer, hyppighed pr. borger m.v.) | Ydelsens omfang, herunder antal af undervisningslektioner, tilbydes med udgangspunkt i visitation og den specialpædagogiske vurdering af den enkelte borgers behov. |
5. Ydelsesforløbets varighed (dage/uger m.v.) | Undervisningen ophører, • når borgerens vanskeligheder er afhjulpet eller begrænset, eller • hvis borger ikke har udbytte af specialundervisningen. |
6. Frist for igangsættelse af ydelse m.v. | Undervisning igangsættes umiddelbart efter visitation. Der kan på enkelte områder forekomme ventetid. Borgeren vil i så fald blive kontaktet på brev eller e-boks med oplysning om forventet ventetid og mulighed for rådgivning og vejledning i ventetiden. |
7. Visitationsforhold m.v. | ViSP vurderer, udreder og visiterer til undervisning i de enkelte fagområder. |
8. Andet | VISP har adgang til at omdanne individuel undervisning til individuelt tilrettelagt holdundervisning. Beregning af abonnementets pris bygger på nu kendte oplysninger. |
Bilag 3. Beskrivelse af særlige forhold m.v. i de enkelte fagområder. Fagområde 1: Hjerneskade og Kommunikation.
Ydelsens indhold (aktivitet, indsats m.v.) og niveau | Fagområde 1 henvender sig til personer med • Afasi • Dysartri • Taleapraksi • Kognitive kommunikationsvanskeligheder • Parkinson, kommunikation • ALS • Sclerose Uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser findes på linket: xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/XXXX/XxXXXX/Xxxxxxxxxxxx.xxxx |
Fagområde 2: Stemme/stamme
Ydelsens indhold (aktivitet, indsats m.v.) og niveau | Fagområde 2 henvender sig til personer med • Løbsk tale • Operation for læbe-/ganespalte • Operation af mundhule • Læsp • Snøvl • Tracheostomi • Stemmevanskeligheder • Stammen • Laryngectomi Uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser findes på linket: xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/XXXX/XxXXXX/Xxxxxxxxxxxx.xxxx |
Fagområde 3: Arbejdsmarked
Ydelsens indhold (aktivitet, indsats m.v.) | Fagområde 3 henvender sig til personer med • Xxxxx for jobbevarende hjælpemidler • Erhvervet hjerneskade og behov for jobafklarende indsats • Indsats vedrørende job og hørelse. Uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser findes på linket: xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/XXXX/XxXXXX/Xxxxxxxxxxxx.xxxx |
Fagområde 4: Læsning og Læring
Ydelsens indhold (målgruppe, aktivitet, indsats m.v.) | Fagområde 4 henvender sig personer med • ADHD • Autismespektrumforstyrrelser • Eksekutive vanskeligheder • Specifikke indlæringsvanskeligheder • Generelle indlæringsvanskeligheder • Generelle indlæringsvanskeligheder i svær grad • Sammensatte funktionsvanskeligheder Uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser findes på linket: xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/XXXX/XxXXXX/Xxxxxxxxxxxx.xxxx |
Fagområde 5: Høre
Ydelsens indhold (målgruppe, aktivitet, indsats m.v.). | Fagområde 5 henvender sig til personer med • CI-operation • ADP • Tinnitus • Skelnetræningsbehov • Meniere • Hyperacusis • Tegnstøttet kommunikation • Tegn Til Tale • Behov for justering af høreapparater • Behov for pædagogisk justering af høreapparater • Xxxxx for afprøvning af høretekniske hjælpemidler • Behov for kommunikationskurser • Døvblindhed |
• Behov for rådgivning, vejledning, undervisning m.v. i ft hørevanskeligheder • Undervisningsbehov i øvrigt (andre faggrupper). Uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser findes på linket: xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/XXXX/XxXXXX/Xxxxxxxxxxxx.xxxx |
Fagområde 6: Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)
Ydelsens indhold (målgruppe, aktivitet, indsats m.v.). | Fagområde 6 henvender sig til personer med • Stationære kommunikationsforstyrrelser • Kommunikationsvanskeligheder, børn • Stationære kognitive vanskeligheder. Ved indkøb af bevilgede IKT hjælpemidler, gør den nuværende ordning sig fortsat gældende – det vil sige som følger: • Indkøb, fornyelse og reparationer af IKT hjælpemidler på op til 20.000 kr pr.år er indeholdt i abonnementet – beløb herover betales af borgerens hjemkommune • Indkøbte IKT hjælpemidler indgår i en tværkommunal genbrugsordning, som administreres af VISP Uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser findes på linket: xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/XXXX/XxXXXX/Xxxxxxxxxxxx.xxxx |
Bilag 4
Leverandørkommunens almindelige leveringsbetingelser m.v.
Fakturering af præsterede ydelser | EAN-faktura. Det månedlige beløb udgør 1/12 af det aftalte årsbeløb i henhold til kontrakten, og det betales månedligt forud. |
Betalingsmåde | Kontooverførsel |
Betalingsfrister | Senest 21 dage efter modtagelse af EAN-faktura |
Andet |