Contract
1. Anvendelse
1.1 Nærværende Almindelige Salgs- og Leveringsbetingelser (i det følgende kaldet "Betingelserne") finder anvendelse på alle aftaler vedrørende levering af varer og dermed for- bundne serviceydelser (i det følgende kaldet "Varerne") fra Procudan A/S (i det følgende kaldet "Procudan").
1.2 Købers eventuelle afvigende købsbetingelser eller tilføjel- ser, ændringer eller indskrænkninger til disse Betingelser finder udelukkende anvendelse, i det omfang Procudan har givet sin udtrykkelige, skriftlige godkendelse heraf.
2. Kontraktens indgåelse
2.1 Medmindre andet er accepteret eller angivet af Procudan, er alle skriftlige tilbud og pristilbud afgivet af Procudan gæl- dende i 14 dage fra afsendelsesdatoen. Efter udløbet af denne periode er Procudan ikke længere bundet af indhol- det af sådanne tilbud eller pristilbud.
2.2 En kontrakt vedrørende salg og levering af Varerne betrag- tes først som bindende, når Procudan har bekræftet en så- dan skriftligt, eller når Procudan har foretaget levering af Varerne, i begge tilfælde i henhold til nærværende Betin- gelser.
2.3 Såfremt Procudans ordrebekræftelse ikke er i overens- stemmelse med købers købstilbud, skal køber straks skrift- ligt gøre opmærksom på en sådan uoverensstemmelse. Såfremt køber undlader at gøre indvendinger, indgås salgsaftalen på de i Procudans ordrebekræftelse angivne betingelser, herunder nærværende Betingelser.
2.4 Procudan påtager sig intet ansvar for typografiske fejl, skri- vefejl og andre fejl eller udeladelser i salgsmaterialer, til- bud, prislister, ordrebekræftelser, fakturaer eller andre do- kumenter eller andet informationsmateriale udstedt af Pro- cudan. Procudan forbeholder sig ret til at rette sådanne fejl og undladelser.
2.5 Ordrer, der er accepteret af Procudan, kan ikke annulleres af køber uden Procudans forudgående, skriftlige accept og derudover altid på den betingelse, at køber skal holde Pro- cudan skadesløs for alle hermed forbundne omkostninger og tab.
3. Priser
3.1 Prisen på Varerne er den af Procudan anførte pris. Med- mindre andet er angivet, er alle anførte priser kun gælden- de i 14 dage.
3.2 Medmindre andet er skriftligt angivet, er alle anførte priser nettopriser ekskl. skatter og afgifter.
3.3 Pristilbud er baseret på de priser, valutakurser og toldsatser for råvarer og hjælpestoffer, der gælder på datoen for pris- tilbudet. Procudan forbeholder sig ret til i tilfælde af ændrin- ger af sådanne priser, kurser eller satser at foretage tilsva- rende justeringer af prisen.
3.4 Procudan forbeholder sig ret til i tilfælde af væsentlige æn- dringer i produktionsomkostningerne eller i eksportstøtten og/eller eksportrestitutionerne fra offentlige myndigheder, herunder EU-myndighederne, at foretage tilsvarende juste- ringer af prisen på de af pristilbuddet omfattede varer.
3.5 Alle ordrer under DKK 5.000,00 pr. faktura pålægges et gebyr på DKK 250,00 pr. faktura excl. moms.
4. Betaling
4.1 Medmindre andet er skriftligt aftalt, er betalingsbetingelser- ne 30 dage netto.
4.2 Betaling anses for at være sket, når de skyldige beløb uden fradrag er stillet til Procudans disposition på den af Procu- dan anførte konto.
4.3 I tilfælde af for sen betaling beregnes morarenter fra sidste rettidige betalingsdag med 1,75 procent pr. måned. Til- skrivning sker kvartalsvist.
4.4 Medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne, er køber ikke berettiget til at foretage nedslag, modregnings- krav eller modkrav i de til Procudan skyldige beløb.
4.5 Procudan er berettiget til at hæve salgsaftalen og/eller sæt- te yderligere leverancer i henhold til en igangværende kon- trakt i bero, indtil fuld betaling er modtaget for alle udestå- ende skyldige beløb.
4.6 Ejendomsretten til Varerne overgår først fra Procudan til køber, når alle skyldige beløb er betalt fuldt ud.
5. Levering
5.1 Medmindre andet er skriftligt aftalt sker levering: I Danmark: Ordrer over DKK 5.000,00: DDU købers adresse (Inco- terms 2010). Ordrer under DKK 5.000,00: Ex Works Kol- ding (Incoterms 2010). Udenfor Danmark: Ex Works, Kol- ding (Incoterms 2010)
5.2 Alle anførte leveringsdatoer er kun cirka leveringsdatoer, og Procudan kan ikke gøres ansvarlig for tab som følge af for- sinket levering af Varerne uanset årsagen dertil.
5.3 Varerne kan leveres før den anførte leveringsdato, forudsat at køber adviseres i rimelig tid.
5.4 Såfremt køber undlader at modtage levering af Varerne - eller undlader at afgive nærmere leveringsinstrukser, når køber skal afgive sådanne instrukser - kan Procudan efter eget valg viderefakturere transportørens til enhver tid gæl- dende ventegebyr, udsætte datoen for levering eller afsen- delse af Varerne, og således opbevare Varerne for købers regning og risiko, indtil levering kan ske, eller hæve salgsaf- talen eller dele deraf, i begge tilfælde uden fortabelse af andre rettigheder eller retsmidler, som måtte tilkomme Pro- cudan.
5.5 Delforsendelse eller dellevering og/eller omladning er tilladt. Hver enkelt delforsendelse eller dellevering betragtes som opfyldelse af en særskilt og uafhængig kontrakt.
5.6 Risikoen for beskadigelse eller tab af Varerne overgår til køber ved levering, eller, såfremt køber uretmæssigt undla- der at modtage levering af Varerne, på det tidspunkt, hvor Procudan tilbyder levering af Varerne.
5.7 Køber forpligter sig til efter anmodning at forsyne Procudan med alle relevante dokumenter, herunder men ikke be- grænset til eksport-/importpapirer fra EU-medlemslande, som er nødvendige for at være berettiget til EU- eksportstøtte eller andre tilskud. Køber hæfter for alle om- kostninger og tab, som Procudan måtte pådrage sig som følge af købers misligholdelse af denne forpligtelse.
5.8 Returemballage er Procudans ejendom. Emballage, som er betalt af køber, og som returneres til Procudan i uskadt stand inden for to måneder efter levering, godtgøres til fuld pris.
5.9 Hvis ikke andet er skriftligt aftalt, transporteres varerne ved normal temperatur.
6. Undersøgelse og advisering
6.1 Køber skal straks efter modtagelse af Varerne foretage en grundig undersøgelse af Varerne med henblik på at afgøre, om Varerne er i overensstemmelse med de kontraktmæs- sige specifikationer. Denne undersøgelse skal omfatte rele- vante laboratorieanalyser og undersøgelser.
6.2 Køber fortaber retten til at påberåbe sig mangler ved Va- rerne, såfremt køber ikke skriftligt giver Procudan medde- lelse herom med nærmere angivelse af manglens beskaf- fenhed straks efter, at køber har opdaget eller burde have opdaget den manglende kontraktmæssighed og under alle omstændigheder inden Varernes udløbsdato.
7. Skadesløsholdelse og ansvar
7.1 I tilfælde af forsinket levering er køber kun berettiget til at hæve salgsaftalen, såfremt forsinkelsen er væsentlig. Dette er købers eneste retsmiddel i tilfælde af forsinkelser. Når Procudan først har foretaget levering, kan salgsaftalen ikke hæves af køber.
7.2 Såfremt andet ikke er skriftligt aftalt, sælges alle Varer i henhold til gældende specifikationer. Såfremt Varerne ikke er i overensstemmelse med specifikationerne, er køber - under hensyntagen til de under punkt 6.2 anførte tidsfrister
- berettiget til efter eget valg at afvise Xxxxxxx og kræve, at Procudan tager dem tilbage for Procudans regning og
a) kræve, at Procudan inden for rimelig tid erstatter sådan- ne Varer med Varer, der opfylder specifikationerne, eller
b) kræve, at Procudan udsteder en kreditnota på sådanne mangelfulde Varer, eller
c) kræve at Procudan straks tilbagebetaler de penge, som køber har betalt for Varerne.
Køber har ikke andre retsmidler i tilfælde af, at Varerne ikke er i overensstemmelse med specifikationerne, uanset manglens årsag.
Mangelfulde Varer, der er afvist af køber, er Procudans ejendom og skal stilles til Procudans disposition.
7.3 Procudan hæfter ikke for eventuelle driftstab, tab af ordrer, tab af indtægt, avancetab, tidstab, tab af offentlig støtte, tab af goodwill eller andre særlige indirekte tab eller følgetab af nogen art, uanset årsagen hertil, og uanset om Procudan har begået nogen fejl eller forsømmelse.
7.4 Køber er ansvarlig for overholdelse af den lovgivning og de regler, der gælder for import af Varerne i distributionslandet og efterfølgende forædling, markedsføring, forhandling og videresalg af Varerne.
7.5 Procudan er ikke ansvarlig for Varernes brugsegnethed, og det er købers ansvar, at Varerne egner sig til det påtænkte formål.
7.6 Procudan er ikke ansvarlig for, at Varerne overholder de lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser og/eller regler, der gælder i leveringslandet eller i destinati- onslandet, og påtager sig intet ansvar herfor.
7.7 Force majeure: Desuagtet ovenstående bestemmelser hæfter Procudan ikke for manglende opfyldelse af Procu- dans forpligtelser, og Procudan skal heller ikke anses for skyldig i kontraktbrud, såfremt Procudan kan bevise, at en sådan manglende opfyldelse skyldes forhindringer, som Procudan ikke havde nogen indflydelse på. En sådan begi- venheds indtræden fritager Procudan for pligten til at betale erstatning, bod og andre kontraktlige sanktioner.
Sådanne begivenheder omfatter i særdeleshed, men er ikke begrænset til, strejke, lockout, arbejdsretlige konflikter, arbejdsstandsninger, eksplosion, brand, naturkatastrofer, regeringsindgreb og restriktioner, som pålægges af natio- nale eller udenlandske myndigheder, konfiskering, embargo osv., valutarestriktioner, mangel på transport, miljøtiltag samt mangelfulde eller forsinkede leverancer fra underleve- randører.
Derudover sker der en rimelig udsættelse af opfyldelses- tidspunktet, og køber kan i forbindelse hermed ikke påbe- råbe sig sin eventuelle ret til at hæve eller på anden måde bringe salgsaftalen til ophør.
7.8 Såfremt opfyldelse af en salgsaftale bliver byrdefuld for Procudan som følge af begivenheder, der fundamentalt ændrer kontraktens forudsætninger, enten fordi de med op- fyldelsen forbundne omkostninger er steget, eller fordi op- fyldelse besværliggøres af andre årsager, er Procudan be- rettiget til at nægte opfyldelse eller til at blive frigjort fra en sådan salgsaftale uden at ifalde ansvar.
8. Produktansvar
8.1 Køber påtager sig hermed at skadesløsholde Procudan samt Procudans moderselskab og ethvert andet selskab i koncernen og repræsentanter for alle omkostninger, tab, hæftelser, ansvar, skader og udgifter som følge af dødsfald eller personskade eller for alle skader på eller tab af ejen- dom, der skyldes købers handlinger og/eller undladelser.
8.2 Procudan er kun ansvarlig for personskade og/eller ting- skade, der er forårsaget af Varerne, hvis det bevises, at skaden skyldes forsætlig handlemåde eller grov uagtsom- hed fra Procudans side, eller et sådant ansvar følger af gældende, ufravigelige lovregler.
8.3 Procudan hæfter i intet tilfælde for driftstab, tidstab, tab af ordrer, avancetab, tab af offentlig støtte, tab af goodwill el- ler andre særlige indirekte tab eller følgetab af nogen art, uanset om Procudan har begået nogen fejl eller handlet uagtsomt.
9. Immaterielle rettigheder
9.1 Køber erhverver ingen immaterielle rettigheder til Varerne.
10. Generelt
10.1 I tilfælde af at en eller flere af betingelserne i nærværende Almindelige Salgs- og Leveringsbetingelser findes ugyldig eller ikke kan håndhæves, skal dette ikke have nogen be- tydning for gyldigheden af de øvrige betingelser.
10.2 Procudans undladelse af at påberåbe sig kontraktbrud fra købers side skal ikke betragtes som et afkald på at påberå- be sig eventuelle efterfølgende brud på samme eller andre betingelser.
10.3 Køber skal hemmeligholde og ikke til tredjemand videregive sådanne fortrolige oplysninger, som Procudan måtte vide- regive. Køber må ikke anvende sådanne oplysninger til Kø- bers egen fordel eller til fordel for tredjemand.
10.4 Intet i forholdet mellem Procudan og køber skal anses for at oprette et agentforhold, kompagniskab eller joint venture mellem parterne, og køber er i særdeleshed ikke berettiget til at afgive erklæringer eller garantier på vegne af Procu- dan.
11. Lovvalg og værneting
11.1 Enhver aftale med Procudan er med hensyn til gyldighed, opfyldelse og fortolkning underlagt dansk ret. Eventuelle tvister, der måtte opstå i forbindelse med et tilbud, et pristil- bud eller en ordrebekræftelse udstedt af Procudan eller i forbindelse med levering af Varerne til køber, herunder men ikke begrænset til tvister vedrørende fortolkningen af disse Betingelser, afgøres i henhold til dansk ret.
11.2 Eventuelle tvister skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i København.
11.3 Uanset ovenstående er Procudan til enhver tid berettiget til at retsforfølge køber i det land, hvor købers hjemsted er beliggende.