Kontobestemmelser for
Kontobestemmelser for
Diners Club Rejsekonto til den danske stat
1. februar 2019. Bestemmelser nr. M S1 2 .
Diners Club Rejsekonto udstedes og administreres af SEB Kort Bank, Danmark, filial af SEB Kort Bank AB (Sverige).
Kontoudsteder
SEB Kort Bank, Danmark, filial af SEB Kort Bank AB (Sverige)
CVR-nr. 25804759
Xxxxxxxxxxxxxxx 00,
1577 København V.
Telefon x00 00 00 00 00 Postadresse:
Postboks 351
0900 København C
Telefon Rejsekonto x00 00 00 00 00 E-mail: xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx Hjemmeside: xxxxxxxxxx.xx
Hovedkontor
SEB Kort Bank AB Org. nr. 556574-6624
Xxxxxxxxxxxx 0
106 40 Stockholm, Sverige
Telefon: (+46) 08 – 14 70 00
Hjemmeside: xxx.xx
Tilsynsmyndighed
SEB Kort Bank AB er under tilsyn af Finansinspektionen, Box 7821, 107 97 Stockholm, Sverige, og er registreret under xxx.xx. 041503. SEB Kort er endvidere under begrænset tilsyn af Finanstilsynet, Xxxxxxxxx 000, 0000 København Ø og er registreret i Finanstilsynet under FT nr. 5127 samt under tilsyn af Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0., 0000 Xxxxxxxxx K. Selskabet har tilladelse til at drive finansieringsvirksomhed og betalingsformidling.
KONTRAKTEN MED MODERNISERINGSSTYRELSEN
Moderniseringsstyrelsen indgik i december 2012 kontrakt med SEB Kort, nu SEB Kort Bank, om kreditkort og indkøbskonti, som stilles til rådighed for statsinstitutioner, visse selvejende institutioner under staten samt som option for kommuner og regioner efter Moderniseringsstyrelsens tilladelse.
For statsinstitutioner og visse selvejende institutioner under staten gælder Finansministeriets ”Cirkulære om anvendelse af betalingskort”, idet institutionerne kun må få udstedt og anvende betalingskort efter reglerne i dette cirkulære.
Indhold
1. Definitioner – anvendelsesmuligheder
2. Vilkår for Rejsekontoen
3. Omkostninger, priser m.m.
4. Kreditvurdering
5. Behandling og videregivelse af oplysninger
6. Udsendelse af advarsel hvis kontoen misbruges
7. Lovgivning
1. Definitioner
Administrator af Rejsekontoen
Den attentionperson i institutionen, der har det daglige ansvar for brugen af kontoen, afregning m.m. og til hvem kontoudtog, meddelelser mv. fremsendes. Navnet oplyses på ansøgningen om Rejsekontoen.
Beløbsreservationer
Et beløb som en betalingsmodtager kan forhåndsreservere på din konto som sikkerhed for betalingen, indtil selve betalingstransaktionen gennemføres.
Faktura/kontoudtog
Den månedlige oversigt, der udsendes i forbindelse med faktureringen. Kontoudtoget indeholder en oversigt over samtlige mellemværender på kontoen, herunder forfaldne og endnu ikke forfaldne fakturaer. Endvidere er der en samlet opgørelse over mellemværender på kontoen.
Der sendes ikke kontoudtog, såfremt der ikke er posteringer på kontoen.
Faktureringsdato
Den dato, hvor vi opgør Rejsekontoen, og hvor forfalden saldo faktureres. Der faktureres månedligt, og faktureringsdatoen er den sidste bankdag i måneden og fremgår af fakturaen.
Forfaldsdato
Sidste rettidig betalingsdato for forfalden saldo, som er faktureret ved afslutning af en opsamlingsperiode. Forfaldsdatoen er den
20. i måneden efter faktureringsdatoen, hvis denne dag er en bankdag. Ellers er forfaldsdatoen den første bankdag herefter. Kontohaver
Den institution, som Rejsekontoen er oprettet til.
Limitering/købsmaksimum
Et limit/et købsmaksimum der kan sættes for forbrug på den enkelte konto.
Købsmaksimum beregnes pr. kalendermåned. Når købsmaksimum er nået, kan fornyet køb på kontoen først ske, når den forfaldne saldo er udlignet.
Opsamlingsperiode
Opsamling sker månedligt, og opsamlingsperioden er kalendermåneden lig perioden mellem to faktureringsdatoer, i hvilken kontohavers forbrug m.m. opsamles på Rejsekontoen.
Prisblad
Den aftalte oversigt over priser for Rejsekonti, under kontrakten mellem Moderniseringsstyrelsen og SEB Kort. Rejsekontoen
Kontoen er baseret på Diners Club systemet
og kan anvendes hos det aftalte rejsebureau. På kontoen opsamles alle transaktioner i opsamlingsperioden.
Referencevekselkurs
Den vekselkurs, som ligger til grund for eventuel valutaveksling.
Samlet udestående
Størrelsen af institutionens mellemværende med Kontoudsteder på Rejsekontoen.
SEB Koncernen
Et selskab eller en enhed under Skadinaviska Enskilda Banken AB (Sverige), xxx.xx.
502032-9081.
Anvendelsesmuligheder
1.1 Kontoens anvendelsesmuligheder Diners Club Rejsekonto må kun anvendes erhvervsmæssigt og alene til betaling af flybilletter, billeje, hotelophold mv. hos det af kontohaver valgte rejsebureau. Af sikkerhedsmæssige årsager har Kontoudsteder fastsat visse højeste grænser for køb pr. gang og over en periode. Kontoudsteder forbeholder sig retten til at afslå en transaktion.
1.2. Krav i henhold til hvidvasklovgivningen m.m.
Ved indledning af kundeforholdet er kontoudsteder forpligtet til at indhente og kontrollere personoplysninger, bl.a. mod sanktionslister. Institutionen er forpligtet til både på ansøgningstidspunktet og senere under kundeforholdet at give os de krævede oplysninger og den krævede dokumentation f.eks. om navn, adresse, økonomiske forhold
m.m. for at vi kan opdatere vores systemer og sikre løbende kontrol mod bl.a. sanktionslister og PEP lister. Vil institutionen ikke give os de ønskede oplysninger / dokumentation, eller har institutionen afgivet falske eller misvisende oplysninger, anses dette som misligholdelse og vi har ret til at opsige kundeforholdet jf. pkt. 2.12
Ligeledes har vi ret til at begrænse brugen af kontoen eller stoppe transaktioner hvis der foreligger mistanke om hvidvask eller anden ikke lovlig aktivitet.
Kontoudsteder har endvidere ret til at opsige aftalen hvis det kræves i henhold til gældende lov, krav fra offentlig myndighed, i henhold til Diners Clubs netværksregler eller kontoudsteders koncernpolitik.
Vilkår for Rejsekontoen
2. Vilkår knyttet til at indehave og anvende kontoen
2.1 Oprettelse af konto m.m.
Ansøgeren skal i overensstemmelse med det i pkt. 5 anførte, udfylde ansøgningsformularen eller den digitale
ansøgning og den tilhørende fuldmagt. Efter Kontoudsteders godkendelse af ansøgningen udleveres fuldmagten til det valgte rejsebureau, som herefter debiterer kontohavers Rejsekonto for kontohavers flybilletkøb m.m. Kontoen udstedes og føres i danske kroner, og al betaling til kontoen skal ligeledes ske i danske kroner.
2.2 Ændring af navn og adresse, ejerforhold m.m.
Hvis kontohaver ændrer navn og/eller adresse, ejer- eller selskabsform skal kontohaver straks skriftligt meddele kontoudsteder dette. En virksomhed drevet i selskabsform (juridisk person) har pligt til straks at underrette kontoudsteder ved enhver ændring af de reelle ejere og ved ændring af selskabsform samt andre væsentlige selskabsændringer. Undladelse af at orientere kontoudsteder kan danne baggrund for opsigelse af kundeforholdet.
2.3 Fremsendelse af faktura
Har der været forbrug på Rejsekontoen, sender Kontoudsteder minimum én gang månedligt en elektronisk faktura i formatet IOIUBL til kontohaver. Det på fakturaen anførte beløb skal være indbetalt senest den dag, der er angivet som sidste rettidige betalingsdag på fakturaen.
2.4. Indbetaling
Ved indbetaling skal kontohaver anvende en gyldig reference, benævnt betalingsreference. Denne fremgår af kontoudtoget samt på den enkelte faktura. Såfremt indbetaling foretages uden angivelse af korrekt betalingsreference, vil denne blive bogført på den/de ældste faktura(er).
2.5 Fejl og mangler ved ydelsen Kontoudsteder har intet ansvar for eventuelle fejl og mangler ved de ydelser, rejsebureauet eller leverandøren af ydelsen leverer. Fejl og mangler kan ikke påberåbes over for Kontoudsteder og fritager ikke kontohaver for betalingsforpligtelse over for Kontoudsteder. Sådanne fejl og mangler må gøres gældende direkte over for rejsebureauet eller leverandøren. Man bør altid sikre sig dokumentation for bestilling/ afbestilling.
Kontoudsteder påtager sig ikke ansvar for, at betalingsmodtager nægter at acceptere kontoen som betalingsmiddel.
2.6 Tvister
Tvister mellem rejsebureauet, leverandøren og kontohaver er Kontoudsteder uvedkommende.
2.7 Returnering af billetter m.v. Kontohaver kan ikke returnere billetter mv. mod kontant refusion, således at der reelt ydes et kontant lån af forretningsstedet, når billetter mv. er debiteret Rejsekontoen. Refundering af beløb kan således alene ske ved kreditering af Rejsekontoen.
2.8 Hæftelsesansvar og spærring Kontohaver hæfter for alle betalingskrav, som følger af Rejsekontoens oprettelse og anvendelse. Dette gælder også for køb ud over eventuelt aftalt købsmaksimum. Du skal kontakte Kontoudsteder hurtigst muligt, hvis du får mistanke om, at kontoen kan blive misbrugt. Du kan kontakte Kontoudsteder på telefon (x00) 00 00 00 00, der svarer døgnet rundt.
2.9 Misligholdelse
Uanset et aftalt opsigelsesvarsel forfalder saldoen på Rejsekontoen til øjeblikkelig indfrielse i tilfælde af:
• At et beløb ifølge kontobestemmelserne ikke bliver betalt rettidigt på kortkontoen – dog under hensyntagen til reglerne i kreditaftaleloven eller ved eventuelle dispositioner ud over aftalte købsmaksimum.
• At Rejsekontoen spærres for yderligere forbrug, som følge af at kontobestemmelserne overtrædes.
Tvister mellem Kontoudsteder og kontohaver vedrørende kontohavers erhvervsmæssige anvendelse af Rejsekontoen kan, uanset kravets økonomiske størrelse og kontohavers adresse, indbringes for Københavns Byret.
2.10 Opsigelse
Denne aftale gælder indtil videre. Kontohaver er berettiget til uden varsel at opsige Rejsekontoen. Opsigelsen skal være skriftlig. Dersom en Rejsekonto ikke har været anvendt i 24 på hinanden følgende måneder, lukkes den automatisk, og fuldmagten hos rejsebureauet tilbagekaldes.
2.11 Ændring af disse bestemmelser Kontobestemmelserne kan ændres efter aftale mellem SEB Kort og Moderniseringsstyrelsen. Ændringer vil blive meddelt skriftligt.
Priser m.m.
3. Omkostninger, gebyrer, renter mv.
3.1 Prisbladet
Prisen for Rejsekontoen og øvrige gebyrer fremgår af det aftalte prisblad under kontrakten mellem Moderniseringsstyrelsen og SEB Kort, der findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside.
3.2 Regler for valutaomregning
Alle transaktioner, der modtages i en valuta forskellig fra den valgte valuta for kontoen, omregnes til den valgte valuta ud fra referencevekselkursen. Kontohaver bærer risikoen for ændringer i valutakursen fra købstidspunktet og frem til Kontoudsteder modtager transaktionen.
3.3 Gebyrer og øvrige omkostninger ved forsinket betaling
Ved forsinket betaling sendes betalingspåmindelse, og rykker og inkassoadvis til kontohaver. Kontoudsteder er berettiget til at hæve morarenter og gebyrer for disse påmindelser (jf. prisbladet) og for eventuelle påløbne inkassoomkostninger. Kontoudsteder er derudover berettiget til at beregne kompensationsbeløb, jf. renteloven.
3.4 Morarenter
Ved for sen betaling beregnes rente af det forfaldne beløb fra forfaldsdato og frem til indbetalingsdatoen. Morarentesatsen er den til enhver tid værende sats i renteloven.
Anvendelse af Rejsekontoen er rentefri, når betalingsfristen overholdes.
3.5 Uberettiget indsigelse
Gør kontohaver indsigelse mod en transaktion, og viser undersøgelsen, at indsigelsen er uberettiget, har Kontoudsteder ret til at opkræve et gebyr for notakopien.
Kreditvurdering
4. Vurdering af kreditværdighed
4.1 Oplysninger til kreditvurdering Da kontoen udstedes under aftalen med Moderniseringsstyrelsen, sker der ingen kreditvurdering af den enkelte kontoansøgning.
5. Behandling og videregivelse af personoplysninger m.m.
Kontoudstederen indsamler, registrerer og behandler persondata i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning. Indsamling, registrering og behandling af personoplysninger er nødvendig for at kunne opfylde aftalen. Information om de registreredes rettigheder samt mere detaljeret information om hvordan kontoudsteder indsamler, registrerer, behandler og videregiver personoplysninger samt information om automatiserede afgørelser, profilering og markedsføring findes på hjemmesiden.
Ved at underskrive ansøgningen (fysisk eller digitalt) godkender du kontobestemmelserne og giver dit samtykke til at vi kan indsamle, registrere og behandle dine personoplysninger til brug for oprettelse og drift af kontoen.
Kontohaver er forpligtet til at orientere medarbejderne om at kontoudsteder behandler de rejsendes persondata ifm. bestilling og betaling af rejser.
6.0 Udsendelse af advarsel hvis kontoen misbruges
Når Kontoudsteder har fået besked om, at der er risiko for, at kontoen misbruges, vil
kontoen øjeblikkeligt blive annulleret hos udsteder. Derudover vil kontoen blive spærret for brug i autorisationssystemet hos Diners Club indløsere og i disses autorisationscentre i det omfang, udsteder finder det nødvendigt for at hindre misbrug. På tilsvarende måde vil kontoen blive spærret, hvis Kontoudsteder får en begrundet mistanke om misbrug. Hvis kontoen spærres, uden at virksomheden har givet meddelelse herom, skal kontohaver hurtigst muligt tage kontakt til udsteder for afklaring af eventuel misforståelse.
Kontohaver vil modtage en skriftlig bekræftelse på spærringen med angivelse af tidspunktet for, hvornår udsteder fik anmodning om spærringen.
7.0 Lovgivning
Rejsekontoen er undtaget fra bestemmelserne i lov om betalinger jf. lovens § 6. Undtagelsen vedrører de i lovens
MS 6031 29.01.2019
§ 6 stk. 3 angivne paragraffer.