GRÆSNINGSKONTRAKT
Naturstyrelsen Thy |
X.xx. 22/17015 Lejemålsnr. 36-0392 |
Ref. CKR/CRF |
Den 23. marts 2022. |
GRÆSNINGSKONTRAKT
§ 1
KONTRAKTENS PARTER
Herved indgås græsningskontrakt for arealet, v. Trøjborg, syd for Klitmøller, med markblok-nr. 467319-49 og 466319-91, beskrevet i § 3 mellem:
Lejer (dyreholder): Udlejer (arealejer):
Navn Adresse Postnr. og By CVR-nr.
Mobiltlf.
Naturstyrelsen Thy Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx
CVR-nr. 2842 2768
Ansvarlig for kontraktindgåelse: Xxxxx Xxxxxxxxx, xxx@xxx.xx, 72543966
I det følgende betyder ”Part” enten Lejer eller Udlejer, samlet benævnt ”Parterne”.
§ 2
KONTRAKTPERIODEN
Græsningskontrakten omfatter græsningsretten på arealet ved Trøjborg. Græsningsretten udlejes i perioden fra 1. januar 2022 til den 31. december 2026, begge dage inklusive. Ved kontraktperiodens udløb ophører kontrakten uden yderligere varsel, medmindre der er indgået skriftlig aftale om forlængelse af kontrakten. Såfremt kontrakten forlænges, ophører kontrakten tilsvarende uden yderligere varsel ved udløbet af den forlængede kontraktperiode. Kontrakten kan, hvis begge parter ønsker det, forlænges én gang for 5 år.
I kontraktperioden kan Lejer og Udlejer opsige kontrakten med 3 måneders varsel varsel til ophør den 31. december i det pågældende kalenderår.
§ 3
FORPAGTNINGSKONTRAKTENS OMFANG
Kontrakten omfatter græsningsretten på 223,88 ha. Arealet er indtegnet på vedlagte kort (se bilag 2). Arealopmålingen er foretaget som ren kortopmåling. Afvigelser i bruttoarealet på under 10 % medfører ikke ret til forholdsmæssigt afslag i afgiften. Afvigelser i bruttoarealet på mere end 10 % udløser et forholdsmæssigt afslag i afgiften. Konstaterede afvigelser i bruttoarealet er ikke en væsentlig misligholdelse af kontrakten, og giver dermed ikke ret til ophævelse.
Arealet er beliggende ved Trøjborg, syd for Klitmøller. De 223,88 ha udgøres af ca. 175 ha lysåbent klitnatur (primært hede) mens det resterende areal primært er plantage (bjergfyr, contortafyr, douglas og sitkagran). Der forekommer desuden et moseareal, en permanent sø samt mindre temporære søer på arealet. Formålet med helårsgræsningen er at skabe variation og dynamik i klitnaturen til gavn for områdets sjældne planter og dyr (biodiversiteten).
Hele arealet er kortlagt Natura 2000-natur, mens dele af klitheden, søen og mosearealet er beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven.
Alt, hvad der er omfattet af denne kontrakt, må hverken helt eller delvist fremlejes, ligesom der ikke må sættes 3. mands dyr på arealerne, medmindre det forinden er skriftligt aftalt med Udlejer.
Udlejer har ret til at udtage mindre dele af arealet til friluftsmæssige formål (stier, p-pladser o.l.), naturgenopretning, -pleje og skovplantning samt i forbindelse med den videnskabelige undersøgelser mv. Sådanne udtag skal meddeles til Lejer med minimum 6 måneders varsel til den 31. december i et kalenderår. Udtagning vil medføre forholdsmæssig nedsættelse af græsningsafgiften svarende til det udtagne areals størrelse.
Lejer overtager arealet i den stand, hvori det er og forefindes ved kontraktens indgåelse.
Lejer må fra ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 2, selv sørge for at tegne alle forsikringer vedrørende det lejede, som Xxxxx måtte anse for formålstjenelige eller nødvendige, og som i øvrigt er påkrævet i henhold til lovgivningen og andre regler, herunder forsikring for driftstab som følge af eventuel skade på løsøre, besætning m.v.
Det videnskabelige forskningsprojekt
Arealet indgår i et videnskabeligt græsningsprojekt, som har til formål at forbedre områdets biodiversitet gennem helårsgræsning. Formålet er at undersøge helårsgræsningens effekt på områdets natur og den rekreative brug af arealet. Aarhus Universitet står for undersøgelsen, der tidsmæssigt strækker sig over perioden 2022-2026, begge år inkl.
Der er til den videnskabelige undersøgelse etableret 14 frahegninger, som hver er opdelt i 2 hegn: ét permanent og ét midlertidigt. Den permanente frahegning friholdes for græsning hele året, mens den midlertidige friholdes fra græsning om vinteren. De 14 frahegninger udgør tilsammen 4,48 ha. De temporære frahegninger er åbne for sommergræsning i perioden 1. april til 1. oktober og lukket resten af året. Lejer er ikke ansvarlig for at åbne- og lukke frahegningerne.
Xxxxx accepterer ved underskrivelse af kontrakten de undersøgelser og overvågninger, der måtte være eller blive forbundet med projektet.
§ 4
GRÆSNINGSAFGIFTEN
Græsningsafgiften for Lejer/Udlejer udgør årligt XX kr. pr. ha. ekskl. moms - samlet årligt XX kr. ekskl. moms.
Afgiften reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret. Afgiften forfalder forud hver 1. oktober, første gang den 1. oktober 2022.
Græsningsafgiften indbetales til Udlejer på udsendte FIK-kort eller tilmeldes PBS. Betalingsanmodning modtages typisk 14 dage før forfaldsdato. Udebliver FIK-kortet indbetales græsningsafgiften til nedenstående bankkonto på forfaldsdato.
Ved manglende rettidig betaling tilskrives der renter og rykkergebyrer i henhold til rentelovens regler.
Beløbet kan også indbetales til Naturstyrelsen bankkonto i Danske Bank xxx.xx. 0216 kontonr. 4069 163580 med angivelse af XXX.xx. og navn.
Eller:
Den årlige græsningsafgift betales til Lejer den 1. december i opkrævningsåret – første gang 1. december 2022. Lejer skal sende en elektronisk faktura med opkrævningen til udlejer på XXX.xx 5798000860551, så den er modtaget hos Udlejer senest 1. måned før forfald (30 dage netto). Det skal tydeligt fremgår af fakturaen at fakturaen vedr. græsningsprojektet ved Trøjborg – lejemålsnr. 36-0392.
Udlejer er ansvarlig for at betale ejendomsskatter og andre faste afgifter.
Omkostninger til strømforbrug og vand betales af Udlejer, medmindre andet er skriftligt aftalt.
§ 5
AREALETS BENYTTELSE I KONTRAKTPERIODEN
Afgræsning: Lejer skal sørge for, at arealet afgræsses ekstensive ponyracer, som omfatter konik-heste, przewalski-heste, exmoorponyer og shetlandsponyer. Dyrene skal være rene racer med stambog eller dokumenteret at være mindst 7/8-rene racedyr. Der må ikke gå hingste på arealet. Dyrene skal gå på arealet hele året, og der skal gå hvad der svarer til 0,05-0,1 SK/ha.
Den forventede udbinding i 2022 er mellem 01.07.22 og 15.07.22.
De samme dyr skal gå på arealet året rundt. Nødvendige udskiftninger er tilladt ved behandling for sygdom jf. nedenstående.
De anvendte dyr skal gps-mærkes, for at deres færden kan moniteres. Udlejer sørger for gps’ere og Lejer sørger for at de bliver påsat dyrene efter aftale med Udlejer.
Henstillinger fra Udlejer om ændret græsningstryk, dog maksimalt nedsat til minimum antal dyr (10 SK), skal efterkommes af Lejer indenfor 10 dage.
Lejer er ansvarlig for dyrenes velbefindende, og dyrene skal til enhver tid behandles etisk forsvarligt. Dyrene skal sikres mod vind og vejr i overensstemmelse med deres behov og skal tilses dagligt i henhold til de til enhver tid gældende bestemmelser i dyreværnsloven. Hestene skal have udviklet kraftigt og tæt hårlag og være ved godt huld.
Det påhviler Xxxxx, at dyrene til enhver tid er øremærket korrekt i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning.
Fangefold eller læskur må kun etableres efter nærmere aftale med Udlejer.
Særligt opsøgende- eller nervøse dyr (uvane dyr) må ikke færdes på arealet. Ansvaret for dyrene og den skade, de måtte forvolde, påhviler i enhver henseende Lejer. Henstillinger fra Udlejer vedr. fjernelse af uvane dyr skal efterkommes af Lejer inden for 1. uge. Det pågældende dyr må ikke sættes ud på arealet igen.
Behandling af dyrene er tilladt, når behovet opstår, behandling må ikke ske forebyggende. Dyrene må ikke flokbehandles for parasitter og må ikke behandles, mens de går på arealet. Dyrene skal testes, hvis der er mistanke om forhøjet parasitniveau, der skader dyrevelfærden. Hvis et dyr behandles, skal det fjernes fra arealet og må ikke sættes ud på arealet igen. Der skal være foretaget hovbehandling af alle dyr, inden de sættes ud på arealet.
Lejer skal indgå aftale med en privatpraktiserende dyrlæge om kvartalsvise dyrlægetilsyn af besætningen, med skriftlig afrapportering, som også fremsendes til Udlejer. Udlejer afholder udgiften til de kvartalsvise dyrlægetilsyn (kun tilsyn, ikke behandling).
Lejer skal føre logbog for tilsynet med dyrene, indeholdende antal samt til- og afgang, vurdering af adfærd, dyrevelfærdssignaler samt huldscore og foderressourcer på arealet. Logbogen (eller kopi af denne) skal fremsendes til udlejer hvert kvartal og fremvises på forlangende.
Syge og døde dyr skal fjernes fra arealet omgående. I juni, juli og august, må dyr ikke fjernes fra arealet før det er aftalt med Udlejer. Dyr der tages af arealet skal erstattes af samme dyreart hurtigst muligt, med mindre dyret fjernes efter henstilling fra Udlejer om nedsat græsningstryk.
Der må ikke tilskudsfodres på arealet, undtagelser kan forekomme, hvis beredskabsplanen aktiveres. I det tilfælde må opbevaring af baller på arealet kun ske på udvalgte foderpladser, efter nærmere aftale med Udlejer. Restfoder og emballage må ikke efterlades på arealet. Vitamin- og mineraltilskud til dyrene anses ikke for tilskudsfodring. Tilkalde foder til brug ved kontrol og eftersyn af dyrene må godt bruges, men der må ikke efterlades restfoder på arealet. Tilkaldefodringen må ikke give anledning til at dyrene udvikler en opsøgende adfærd over for områdets brugere/besøgende.
Hegn: Bortforpagter har etableret et to-trådet Poda-hegn. Xxxxx er ansvarlig for vedligeholdelse af hegnet i kontraktperioden, herunder slåning under hegnet, hegnsapparatet, drikkekar m.m. Udskiftning af hegnspæle skal ske med FSC-certificerede træpæle at samme type som resten af hegnet. Udlejer gennemgår ved hvert års begyndelse hegnet og foretager eventuelle istandsættelser, som ikke skyldes Xxxxxx misligholdelse og afholder udgifter forbundet hermed. Udlejer er ansvarlig for vedligehold af de indre frahegninger og afholder udgifter forbundet hermed. Lejer er forpligtiget til at underrette Udlejer om skade på de indre frahegninger.
Vand og strøm: Udlejer etablerer 2-3 frostsikre boringer. Xxxxx er selv ansvarlig for resten, inkl. udgifte forbundet hermed, og skal sørge for at tilse vandforsyningen således, at der til enhver tid er tilstrækkeligt vand i karret og vandspild undgås.
§ 6
RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNING
Lejer skal udelukkende levere og tilse græsningsdyr og må ikke foretage driftsmæssige indgreb på arealet såsom afpudsning af vegetationen, jordbehandling, tilsåning, gødning mv. Lejer må heller ikke styre græsningen ved at opdele arealet i mindre folde. Udlejer må rydde for invasive arter.
Drænvedligeholdelse forestås af Udlejer, som forbeholder sig ret til ikke at vedligeholde drænene, hvis det er i modstrid med opfyldelse af naturmæssige hensyn på arealet.
Landskabselementer på arealet som kulturminder, naturlige hegn og diger, grøfter, vandløb eller små søer må ikke ændres i tilstanden. Ved overtrædelse af dette kan Udlejer frahegne området med henblik på at hindre yderligere tilstandsændring samt genoprettelse af tilstanden.
Offentligheden har adgang til at færdes på arealet. Stier, udsigtspunkter o. lign. skal holdes åbne for offentlighedens adgang. Udlejer er uden ansvar for skader i den forbindelse. Udlejer er ansvarlig for vedligeholdelse af veje, overkørsler, stier, færiste, klaplåger, publikumsfaciliteter mm. Som en del af forskningsprojektet iværksættes citizen science, hvilket indebærer at frivillige involveres i forskningsprojektet fx med hensyn til at observere de græssende dyrs adfærd.
Traktorer og lignende maskiner, der anvendes på de udlejede arealer uden for skovveje, hovedspor og pladser, skal som udgangspunkt være forsynet med biologisk nedbrydelig bagtøjsolie (hydraulikolie). Maskiner må dog i begrænset omfang (op til 100 timer om året) anvendes på arealerne, hvis de som minimum er i en tilstand, hvor der ikke drypper olie fra hverken motor, hydrauliksystem eller transmission m.v. Maskinerne skal desuden have en hjul- og dækmontering, der ikke medfører strukturskader på jordbund og bevoksning. Færdsel på arealerne omkring tøbrud og på våd jord skal så vidt muligt undgås.
§ 7
LØN- OG ARBEJDSVILKÅR FOR ANSATTE
Lejer skal sikre, at ansatte hos Xxxxx og dennes underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, jf. cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.
Lejer skal sikre, at de ansatte hos Lejer og eventuelle underleverandører er orienteret om de gældende arbejdsvilkår iht. ovenstående bestemmelse.
Xxxxx har bevisbyrden for, at forpligtelserne i henhold til ovenstående bestemmelser er overholdt, og Udlejer kan til enhver tid kræve at modtage dokumentation herfor. Dokumentation skal som minimum omfatte lønsedler, lønregnskaber og E-indkomstkvittering. Udlejer kan herudover kræve at se enhver anden form for relevant dokumentation, herunder direkte fra Xxxxxx og dennes underleverandørers medarbejdere. Dokumentation skal være Naturstyrelsen i hænde senest 5 arbejdsdage efter påkravets modtagelse. Naturstyrelsen kan efter konkret vurdering forlænge fristen.
Hvis Xxxxx ikke inden udløbet af fristen på de 5 arbejdsdage har dokumenteret at overholde arbejdsklausulen, vil det blive betragtet som væsentlig misligholdelse, og Udlejer kan da ophæve kontrakten i henhold til kontraktens misligholdelsesbestemmelser, jf. § 13.
§ 8
GRUNDBETALING OG BETALINGSRETTIGHEDER
Lejer må ikke søge grundbetaling for arealet.
§ 9
ØVRIGE STØTTEORDNINGER OG TILSAGN
Lejer må ikke søge øvrige støtteordninger eller tilsagn for arealet.
§ 10
JAGT, FISKERI OG RÅSTOFINDVINDING
Retten til jagt, fiskeri og regulering af skadevoldende vildt tilkommer Udlejer. Der må ikke anvendes hunde ifm. opsporing af nedlagt vildt. Disse rettigheder kan i kontraktperioden af Udlejer udlejes til tredjemand. Retten til råstofindvinding tilkommer Xxxxxxx.
Arealet benyttes til jagtfeltskydning én dag om året, ultimo april, hvor det afspærres for publikum den tid prøveskydningen foregår. Dyrene har som udgangspunkt samme adgang til arealet under skydningen som normalt. Skydningen vil blive indstillet, hvis dyrene nærmer sig en sikkerhedszone. Al logistik og risici forbundet med feltskydningen påhviler arrangørerne.
§ 11
OPLYSNINGSPLIGT
Udlejer eller en af Udlejer dertil bemyndiget person har til enhver tid ret til fri og uhindret adgang til arealet med henblik på at foretage tilsyn, vedligeholdelse, undersøgelser eller tilsvarende. Til brug for bedømmelse af, om Xxxxx overholder sine forpligtelser, er Udlejer til enhver tid berettiget til at foretage eller lade foretage de fornødne undersøgelser og til at kræve fremlagt relevant dokumentation herfor. Dokumentationen skal være Udlejer i hænde senest 5 arbejdsdage efter påkravets modtagelse.
§ 12
MISLIGHOLDELSE
Lejer skal ud over bestemmelserne i nærværende græsningskontrakt respektere de begrænsninger i benyttelsen af arealet, der følger af lovgivningen. Overtrædelse af lovgivningen og bestemmelserne i denne græsningskontrakt betragtes som misligholdelse.
§ 13
OPHÆVELSE
Hvis der sker væsentlig misligholdelse fra en af Parternes side, er den anden Part berettiget til at ophæve kontrakten.
Følgende ikke udtømmende liste betragtes som væsentlig misligholdelse:
- Manglende rettidig betaling af afgiften.
- Overtrædelse af bestemmelser i dyreværnsloven.
- Overtrædelse af bestemmelserne i arbejdsklausulen, jf. § 7.
- Hvis kontraktens udøvelse ikke er i overensstemmelse med de til enhver tid relevante lovkrav eller med af Udlejer vedtagne retningslinjer, som enten er en del af kontrakten, eller som udleveres i kontraktperioden, herunder fx bestemmelser om Naturstyrelsens arbejdsklausul og miljøkrav til maskiner.
- Gentagne overtrædelser af kontrakten, uden at der isoleret set foreligger væsentlig misligholdelse.
- Lejers konkurs, såfremt konkursboet ikke på baggrund af skriftlig henvendelse fra Udlejer inden 10 arbejdsdage tilkendegiver, at boet indtræder i nærværende kontrakt.
- Hvis Xxxxx i øvrigt misligholder sine forpligtelser væsentligt.
Foreligger der væsentlig misligholdelse af nærværende kontrakt fra Lejers side, kan Udlejer ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning, når Xxxxx har fået et skriftligt påkrav om at bringe misligholdelsen til ophør inden en af Udlejer skriftligt fastsat passende kort frist, og denne frist ikke er overholdt.
§ 14
ERSTATNINGSANSVAR
Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler.
Parterne kan ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab eller indirekte tab. Dette gælder dog ikke i følgende tilfælde:
- hvor der fra Xxxxxx side sker misligholdelse af forpligtigelserne i kontrakten, og dette medfører
fratagelse af Udlejers økologiske autorisation.
- hvor en Part påføres et økonomisk tab i form af manglende udbetaling eller krav om tilbagebetaling af miljøstøtte, som følge af den anden Parts misligholdelse af betingelserne i kontraktens § 5.
§ 15
FORCE MAJEURE
Parternes forpligtelser i henhold til kontrakten suspenderes i tilfælde af force majeure.
Ved force majeure forstås udefrakommende omstændigheder af usædvanlig art, som Parterne ikke er herre over, og som de ikke med rimelighed burde have forudset eller overvundet, herunder naturkatastrofer, sygdomsepidemier såsom udbrud af mund- og klovsyge o. lign., og som medfører, at opfyldelsen af kontrakten ikke er mulig eller vil påføre en af Parterne en efter dennes forhold urimelig byrde.
Den Part, der vil påberåbe sig force majeure, skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette den anden Part om force majeure-begivenhedens opståen og forventede varighed. Årsagen til force majeure skal dokumenteres skriftligt.
Når force majeure-begivenheden er ophørt, genoptages Parternes forpligtelser i henhold til kontrakten.
§ 16
OPHØR
Ved kontraktens ophør tilfalder ethvert jord-, mur- og nagelfast inventar, herunder læskure, hegn o.l. som Lejer har bekostet, Udlejer vederlagsfrit, med mindre andet er aftalt skriftligt forinden.
§ 17
TVISTER
Kontrakten er undergivet dansk ret. Såfremt der opstår en tvist mellem Parterne i forbindelse med nærværende kontrakt, skal Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten.
Såfremt Parterne ikke selv er i stand til at løse en eventuel uoverensstemmelse, er Parterne enige om at søge uoverensstemmelsen løst ved mellemkomst af en syns- og skønsmand udpeget af Parterne i fællesskab.
Hvis uenighed ikke kan løses ved forhandling mellem Parterne, skal tvisten endeligt afgøres ved de almindelige domstole efter dansk ret.
Overdragelse:
§ 18
ØVRIGE BESTEMMELSER
Lejer kan hverken helt eller delvist uden Udlejers skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og pligter i henhold til denne kontrakt til tredjemand.
Xxxxxxx har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne kontrakt til en anden offentlig institution eller til en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige drives for offentlige midler.
Ændringer:
Alle ændringer i og tilføjelser til nærværende græsningskontrakt skal aftales skriftligt mellem Parterne for at være gyldige.
Ændringsklausul:
Ved Xxxxxx død, og hvis Xxxxx efterlader sig ægtefælle eller samlever, er denne berettiget til at indtræde i kontrakten på uændrede vilkår, medmindre Udlejer har vægtige grunde til at modsætte sig dette, herunder at efterladte ikke har det fornødne kendskab til at drive græsningen af arealet videre.
Såfremt Xxxxxx efterlevende ægtefælle eller samlever ønsker at indtræde i kontrakten, skal dette meddeles Udlejer skriftligt senest 6 uger efter, at dødsboets behandlingsmåde er valgt.
Har Udlejer, i tilfælde af Xxxxxx død, ikke rettidigt modtaget meddelelse jf. ovenstående, kan Udlejer opsige kontrakten med 1 måneds varsel.
Tredjemands rettigheder:
Ud over Parterne kan ingen tredjemand støtte ret på denne kontrakt.
Rangordning af dokumenter:
I tilfælde af eventuel uoverensstemmelse skal der anvendes følgende rangordning ved fortolkning:
- Denne kontrakt med bilag inklusiv eventuelle af Parterne underskrevne skriftlige tillæg og ændringer til denne kontrakt.
- Det samlet udbudsmateriale.
- Tilbudsmateriale fra Lejer.
-
§ 19
UNDERSKRIFT
Denne kontrakt er først gyldig, når den er forsynet med Parternes underskrift.
Lejer: Udlejer:
Dato og underskrift Dato og Underskrift
Oplysning om databehandling af dine personoplysninger
Dine afgivne oplysninger vil blive brugt til at indgå en græsningskontrakt med Naturstyrelsen, som er dataansvarlig. Du kan kontakte Naturstyrelsen på xxx@xxx.xx og xxx.xx.: 0000 0000.
Afgivelsen af oplysningerne er en forudsætning for, at vi kan indgå en græsningskontrakt, da vi har pligt at udøve forsvarlig økonomisk forvaltning og fx hvidvaskreglerne kræver, at vi ved, hvem vi laver kontrakter med og også har journaliseringspligt. Det vil ikke være muligt at indgå en græsningskontrakt uden at have disse oplysninger.
Du kan anmode om indsigt i de oplysninger
Du har efter anmodning krav på at få berigtiget oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, ligesom du kan anmode om begrænset behandling og gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger.
Du kan også kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, Xxxxx Xxxxxx, på mail: xxx@xxx.xx og xxx.xx.: 0000 0000. Du har mulighed for at klage over behandlingen af dine personoplysninger til Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00,0, 0000 Kbh. K, xxx.xx.: 0000 0000, mail: xx@xxxxxxxxxxxx.xx.
Naturstyrelsen anvender fuldt automatiserede afgørelser/gør brug af profilering i disse situationer: Græsningsafgifterne indgår i det overordnede regnskab.
Hvordan bruger vi oplysningerne?
De oplysninger, du afleverer/indsender bruges til overholdelse af statens krav til regnskabsføring.
Vi offentliggør og videregiver følgende oplysninger
• Der sker ikke offentliggørelse, men der kan ske anmodning om aktindsigt
fra andre end dig selv og din eventuelle repræsentant (konsulent, advokat eller lignende) og i de tilfælde tilrettes den konkrete sag så anmodningen bliver behandlet efter miljøoplysningsloven og offentlighedsloven. Det betyder, at der normalt vil blive givet fuld aktindsigt i dine oplysninger.
Så længe beholder vi oplysningerne
Alle øvrige oplysninger opbevares i overensstemmelse med offentlighedslovens principper, således at de er tilgængelige af hensyn til offentlighed i forvaltningen. I øvrigt følges Rigsrevisionens og Rigsarkivarens anvisninger for arkivalier.
Vores hjemmel til behandling af dine personoplysninger findes i følgende regelsæt:
Persondatalov, persondataforordning og Budgetvejledningen samt delegationsbekendtgørelsen for Naturstyrelsen