Vedtægter
Vedtægter
Forsikringsforbundet
Stiftet den 30. maj 1944
Denne udgave er godkendt på landsmødet den 6. maj 2022
Forsikringsforbundet
Gl. Xxxxxxxx 00, 0. sal ∙ 1850 Frederiksberg C
Telefon 00 00 00 00 ∙ xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
§ 1 – Navn og hjemsted
Foreningens navn er Forsikringsforbundet. Dens hjemsted er København.
§ 2 – Formål og organisationsområde
Stk. 1.
Forsikringsforbundets formål er at være det samlende organ for ansatte og soloselvstændige med flere i forsikringssektoren og dertil knyttede virksomheder og varetage medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser, bl.a. ved:
1. at repræsentere medlemmerne i alle ansættelsesmæssige forhold over for deres arbejdsgivere
2. at repræsentere medlemmerne udadtil i ethvert forhold af fælles interesse og betydning for xxxx- xxxx
3. at arbejde for at fremme branchens interesser gennem samarbejde med danske
og udenlandske organisationer, der følger samme hovedlinjer som Forsikringsforbundet
4. at varetage interesserne for studerende inden for uddannelser, der retter sig mod forsikringssekto- ren
5. at varetage de arbejdslediges interesser med henblik på at få ledige medlemmer i arbejde
6. at bevare relevant historisk materiale, der kan få betydning for varetagelse af medlemmernes frem- tidige interesser
Stk. 2.
Forsikringsforbundets organisationsområde er alle ansatte og soloselvstændige med flere i og med relation til den finansielle sektor samt tilknyttede A-kasser.
Stk. 3.
Forsikringsforbundet er partipolitisk uafhængig og er tilsluttet en hovedorganisation.
§ 3 – Medlemmer
Stk. 1.
Som medlem kan optages ansatte, ledige og soloselvstændige med flere med tilknytning til den finansielle sektor og dertil knyttede virksomheder, jf. § 2, stk. 2.
Som medlemmer kan endvidere optages foreninger for overordnede i form af gruppemedlemskaber. For- sikringsforbundets repræsentantskab skal i hvert enkelt tilfælde godkende optagelse af sådanne grupper.
Stk. 2.
Indmeldelse i Forsikringsforbundet bør ske straks ved første ansættelse. Medlemskabet har virkning fra modtagelsen af elektronisk indmeldelse via Forsikringsforbundets hjemmeside.
Medarbejdere i selskaber med en lokal lokalafdeling er både medlem af Forsikringsforbundet og lokalafde- lingen.
Medarbejdere i selskaber uden lokalafdeling optages efter indmeldelse direkte i Forsikringsforbundet. Soloselvstændige med flere optages direkte i Forsikringsforbundet.
Sker indmeldelsen senere end 3 måneder efter ansættelsen, kan medlemmet ikke modtage konfliktstøtte fra Forsikringsforbundet eller få adgang til at optage konfliktlån gennem Forsikringsforbundet i de første 3 måneder af medlemskabet.
Hovedbestyrelsen har dog mulighed for at fravige bestemmelsen.
Der ydes under alle omstændigheder alene bistand vedrørende spørgsmål/problemer, der er opstået efter indmeldelsesdatoen.
Hvis et medlem står i restance ud over 3 måneder ophører medlemskabet, og den pågældende kan først optages som medlem, når restancen er betalt.
Stk. 3.
Udmeldelse af Forsikringsforbundet skal altid ske skriftligt. Udmeldelsen skal ske med en måneds varsel til udgangen af en måned. Pensionister og andre, der har forladt arbejdsmarkedet kan ligeledes udmelde sig med en måneds varsel til udgangen af en måned. Et udmeldt medlem har intet krav på Forsikringsforbun- dets midler.
Udmeldelse - undtaget herfra dog overgang til andet organisationsområde kan dog ikke ske, såfremt Forsik- ringsforbundet har afsendt konfliktvarsel, ligesom udmeldelse efter en konflikt først kan få virkning, når op- bygning af konfliktfonden har fundet sted, dog kan perioden være på max. 12 måneder.
Ovennævnte bestemmelser om karensperiode ved udmeldelse i forbindelse med konflikt kan i konkrete tilfælde fraviges af Forsikringsforbundets hovedbestyrelse.
§ 4 – Landsmødet
Stk. 1.
Landsmødet består af lokalafdelingernes bestyrelser og Forsikringsforbundets hovedbestyrelse samt af én tillidsrepræsentant fra selskaber, hvor der ikke er en lokalafdeling, jf. § 8, stk. 5.
Formænd for faggrupper og netværk har adgang til at overvære landsmødet. De har taleret, men ikke stem- meret på landsmødet.
Stk. 2.
Landsmødet er Forsikringsforbundets øverste myndighed. Stk. 3.
Ordinært landsmøde afholdes hvert tredje år i april/maj måned. Deltagerne indkaldes med mindst 8 ugers varsel. Indkaldelsen skal indeholde en foreløbig dagsorden, der mindst skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskabsaflæggelse
4. Forsikringsforbundets politik og strategi for den kommende periode
5. Behandling af indkomne forslag
6. Fremlæggelse og godkendelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent og henlæggelse til fond
7. Valg og præsentation
a. Valg af landsformand
b. Valg af næstformand
c. Præsentation af hovedbestyrelsesmedlemmer, jf. § 7
d. Valg af 1 revisor, der skal være statsautoriseret.
8. Eventuelt
Landsformand og næstformand kan ikke vælges fra samme lokalafdeling. Stk. 4.
Forslag fra medlemmerne, som ønskes behandlet på det ordinære landsmøde, skal være landsformanden i hænde senest 6 uger før landsmødets påbegyndelse. Forslag til valg af landsformand og næstformand, jf. stk. 3 punkt 7 a og b skal være landsformanden i hænde senest 6 uger før landsmødet. Medlemmernes og hovedbestyrelsens forslag vedrørende dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7 c (jf. § 6) skal sammen med de op- stillede kandidater til valg (jf. stk. 3 punkt 7 a og b) være forelagt repræsentantskabet og derefter senest 2 uger før landsmødets påbegyndelse være udsendt til alle bestyrelsesmedlemmer via lokalafdelingernes for- mænd sammen med specificeret dagsorden. Der kan stilles ændringsforslag til punkt 4, 5, 6 og 7 d på selve landsmødet, mens der for så vidt angår punkt 7 a og b ikkekan stilles ændringsforslag på selve landsmødet.
Stk. 5.
Hver lokalafdeling har et antal stemmer baseret på medlemsantallet i lokalafdelingen opgjort den anden måned forud for landsmødemåneden.
Stemmeretten udøves af de fra lokalafdelingerne deltagende bestyrelsesmedlemmer, idet den enkelte for- enings stemmer fordeles ligeligt mellem de deltagende bestyrelsesmedlemmer. Et eventuelt overskydende antal stemmer tillægges formanden.
Stk. 6.
Landsmødets beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed, såfremt vedtægterne ikke foreskriver andet.
Afstemning skal på begæring foretages skriftligt. Stk. 7.
Hovedbestyrelsen fastsætter tid og sted for afholdelse af ordinært landsmøde og foretager indkaldelse til dette.
Stk. 8.
Hovedbestyrelsen skal, i år hvor der ikke afholdes ordinært landsmøde, indkalde lokalafdelingernes besty- relser til et orienterende møde, hvorunder der skal gives en beretning om Forsikringsforbundets virksom- hed i det forløbne år.
Mødet er ikke beslutningsdygtig, jf. dog § 11, stk. 7, men hovedbestyrelsen kan lade sagsområder, hvorom den ønsker en retningsgivende tilkendegivelse, gøres til genstand for behandling på mødet.
Repræsentantskabet kan beslutte udvidelse af deltagerkredsen, såfremt der på orienteringsmødet behand- les sager vedrørende specielle områder.
Stk. 9.
Der føres beslutningsreferat over det passerede på landsmøder og orienteringsmøder.
§ 5 – Ekstraordinært landsmøde
Stk. 1.
Indkaldelse til ekstraordinært landsmøde skal ske med rimeligt varsel, normalt mindst 2 uger, og med angi- velse af dagsorden. Forslag til landsformand og/eller næstformand skal dog varsles mindst 4 uger før afhol- delse af ekstraordinært landsmøde.
Stk. 2.
Repræsentantskabet kan med en tredjedel af sine stemmer indkalde til ekstraordinært landsmøde.
Hovedbestyrelsen kan foretage indkaldelse til ekstraordinært landsmøde, når dette skønnes påkrævet, og skal foretage en sådan indkaldelse, hvis 1/10 af Forsikringsforbundets medlemmer begærer dette.
Stk. 3.
På et ekstraordinært landsmøde kan kun behandles forslag, der er optaget på dagsordenen.
§ 6 – Repræsentantskabet
Stk. 1.
Repræsentantskabet består af landsformanden, der tillige er formand for repræsentantskabet, af næstfor- manden, der tillige er næstformand for repræsentantskabet, af lokalafdelingernes formænd og næstfor- mænd samt af tillidsrepræsentanter valgt jf. vedtægtens § 8, stk. 5.
I repræsentantskabet har alle lokalafdelinger én stemme. Endvidere har hovedbestyrelsesmedlemmer, der ikke er formænd for en lokalafdeling stemmeret. Det samme gælder tillidsrepræsentanter valgt i henhold til vedtægtens § 8, stk. 5.
Såfremt en lokalafdelingsformand eller næstformand er forhindret i at give møde, kan der mødes med et andet medlem af lokalafdelingens bestyrelse.
Stk. 2.
Repræsentantskabet skal påse, at Forsikringsforbundets virke udøves i overensstemmelse med de på lands- mødet vedtagne retningslinjer.
Derudover skal repræsentantskabet føre fremadrettede politiske debatter i overensstemmelse med Forsik- ringsforbundets formålsparagraf.
Repræsentantskabet inddrages i overenskomstspørgsmål i henhold til reglerne i § 13. Stk. 3.
Der afholdes mindst 2 repræsentantskabsmøder om året, samt yderligere møder, når hovedbestyrelsen eller 1/3 af de stemmeberettigede i repræsentantskabet finder det påkrævet.
Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, når 2/3 af de stemmeberettigede i repræsentantskabet er til stede. Beslutninger træffes, hvor intet andet er foreskrevet, ved simpel stemmeflerhed.
Stk. 4.
Lokalafdelingernes formænd/næstformænd, eller disses stedfortrædere, skal informere de øvrige bestyrel- sesmedlemmer i lokalafdelingen om det på repræsentantskabsmøder passerede, medmindre repræsen- tantskabet, af hensyn til medlemmernes interesse, træffer anden bestemmelse.
Stk. 5.
Der føres beslutningsreferat over det passerede på repræsentantskabets møder.
§ 7 – Hovedbestyrelsen
Stk. 1.
Hovedbestyrelsen består af:
Landsformanden og næstformanden, der vælges direkte på landsmødet. Landsformanden er tillige formand for hovedbestyrelsen.
Formændene fra lokalafdelinger med 300 medlemmer eller derover.
Fra lokalafdelinger med over 1.000 medlemmer vælges yderligere 1 hovedbestyrelsesmedlem pr. påbe- gyndt 1.000 medlemmer ud over de første 1.000. Valget foretages forud for landsmødet af den pågæl- dende lokalafdeling.
Lokalafdelinger med under 300 medlemmer vælger i fællesskab 4 hovedbestyrelsesmedlemmer.
Kun formænd for en lokalafdeling er valgbare. Valget foretages forud for landsmødet af disse lokalafdelin- ger.
Der regnes med medlemstallet i lokalafdelingerne opgjort den anden måned forud for landsmødemåneden.
Formanden for ungdomsnetværket deltager som observatør på hovedbestyrelsens møder. Observatøren har taleret men ikke stemmeret på møderne.
Stk. 2.
Hovedbestyrelsen skal udøve sit virke i overensstemmelse med de på landsmødet vedtagne retningslinjer og er ansvarlig over for repræsentantskab og landsmøde.
Stk. 3.
Hovedbestyrelsen afholder møde, så ofte landsformanden eller en tredjedel af hovedbestyrelsens medlem- mer finder det påkrævet. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når 2/3 af hovedbestyrelsens medlemmer
er til stede. Beslutninger træffes, hvor intet andet er foreskrevet, ved simpel stemmeflerhed. Ved stemme- lighed er formandens stemme afgørende.
Et medlem af hovedbestyrelsen kan begære, at en afstemning skal ske skriftligt. Ved stemmelighed ved en sådan skriftlig afstemning foretages ny skriftlig afstemning. Ved fortsat stemmelighed ved den skriftlige af- stemning foretages lodtrækning.
Stk. 4.
Udtræder et medlem af hovedbestyrelsen i landsmødeperioden forholdes således:
Udtræder landsformanden konstitueres næstformanden samtidig med, at der indkaldes til ekstraordinært landsmøde.
Udtræder næstformanden er pladsen ubesat til næste ordinære eller ekstraordinære landsmøde. Udtræder et af de fødte medlemmer af hovedbestyrelsen indtræder vedkommendes afløser umiddelbart.
Udtræder andre hovedbestyrelsesmedlemmer afholdes nyvalg af vedkommendes valggrundlag, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 5.
Hovedbestyrelsen udarbejder selv sin forretningsorden.
§ 8 – Lokalafdelinger og tillidsrepræsentanter
Stk. 1.
Der kan oprettes lokalafdelinger, som i alle tilfælde skal godkendes af repræsentantskabet. Lokalafdelingen er en sektion af Forsikringsforbundet.
Lokalafdelingerne skal holde Forsikringsforbundet underrettet om forhold, som kan have betydning for dennes arbejde.
Stk. 2.
Lokalafdelingernes vedtægter skal indeholde bestemmelse om, at medlemmerne er optaget i Forsikrings- forbundet. Lokalafdelingernes vedtægter må ikke stride mod Forsikringsforbundets vedtægter.
Hovedbestyrelsen har ret til at lade sig repræsentere ved lokalafdelingernes generalforsamlinger. Stk. 3.
En lokalafdeling kan nedlægges ved en beslutning herom i henhold til gældende vedtægter for lokalafdelin- gen.
Stk. 4.
For at kunne være medlem af en lokalafdelings bestyrelse eller kunne vælges som tillidsrepræsentant kræ- ves medlemskab af Forsikringsforbundet.
Stk. 5.
I selskaber, hvor der ikke er oprettet en lokalafdeling, kan der efter repræsentantskabets godkendelse i hvert enkelt tilfælde vælges en tillidsrepræsentant, som skal være medlem af Forsikringsforbundet.
Stk. 6.
Tillidsrepræsentanterne skal varetage medlemmernes interesser, ved at medvirke til at vedligeholde og fremme et roligt og godt samarbejde baseret på åben dialog og gensidig tillid.
En tillidsrepræsentant kan i valgperioden afsættes, når mere end 50 % af medlemmerne i det pågældende valgområde skriftligt retter henvendelse herom til lokalafdelingen.
I ekstraordinære tilfælde kan en tillidsrepræsentant afsættes af en enig hovedbestyrelse.
§ 9 – Sekretariatet
Stk. 1.
Sekretariatet består af en sekretariatschef og det fornødne antal medarbejdere. Sekretariatschefen leder sekretariatet og har ansvaret for dettes daglige drift - og under ansvar over for de valgte organer - for For- sikringsforbundets økonomiske forvaltning.
Stk. 2.
Hovedbestyrelsen er direkte foresat over for sekretariatschefen.
§ 10 – Udvalg
Hovedbestyrelsen kan nedsætte udvalg til løsning af specielle opgaver.
§ 11 - Kontingent og regnskab
Stk. 1.
Landsmødet fastsætter kontingentets størrelse. Stk. 2.
Kontingent opkræves altid forud. Stk. 3.
Hovedbestyrelsen træffer under ansvar over for repræsentantskab og landsmøde beslutning om anven- delse af Forsikringsforbundets midler bortset fra de beløb, der henlægges til konfliktfonden
Stk. 4.
Forbundet tegnes af landsformand, næstformand og sekretariatschef – dog altid af to i forening. Ved dagligdags dispositioner kan tegningsretten uddelegeres til medarbejdere i sekretariatet.
Køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræver dog altid vedtagelse i repræsentantskab og hovedbesty- relse.
Stk. 5.
Regnskabsåret er kalenderåret. Stk. 6.
Det pr. 31. december afsluttede årsregnskab tilstilles senest den 15. februar revisorerne, som inden den 1. xxxxx tilstiller landsformanden det i revideret stand.
Stk. 7.
Efter indstilling fra hovedbestyrelsen og repræsentantskabet forelægges budget og regnskab til godken- delse på det ordinære landsmøde. I de år, hvor der ikke holdes landsmøde, sker godkendelsen på oriente- ringsmødet.
Stk. 8.
Hovedbestyrelsen kan i særlige tilfælde give hel eller delvis kontingentfritagelse for medlemmer. Stk. 9.
Lokalafdelinger har mulighed for som supplement til det på landsmødet besluttede kontingent at beslutte og opkræve lokalkontingent under respekt af stk. 2 og 8.
§ 12 – Konfliktfonden
Stk. 1.
Konfliktfondens midler tjener fortrinsvis til dækning af hel eller delvis godtgørelse af lønninger eller som sikkerhedsstillelse for konfliktlån til medlemmer, der deltager i en arbejdsstandsning iværksat af Forsik- ringsforbundet, eller som rammes af en af arbejdsgiverne iværksat arbejdsstandsning.
Konfliktfondens midler skal endvidere tjene til dækning af garantiforpligtelser vedtaget af et landsmøde.
Desuden skal konfliktfondens midler i konfliktsituationer kunne anvendes til støtte for andre organisatio- ner, med hvilke Forsikringsforbundet samarbejder, og fra hvilke Forsikringsforbundet kan forvente støtte i tilsvarende situationer.
Midler, der tjener til dækning af garantiforpligtelsen, kan, når vedtagelse herom er foretaget efter de for garantifondene gældende vedtægter, udbetales på anfordring. Midler, udtaget af konfliktfonden, som ikke benyttes, eller som tilbagebetales senere, skal indgå ubeskåret i fonden.
Over konfliktfondens midler føres specielt regnskab.
Landsmødet beslutter størrelsen af henlæggelser til konfliktfonden på baggrund af en indstilling fra Hoved- bestyrelsen og Repræsentantskabet.
Stk. 2.
Landsmødet skal efter indstilling af repræsentantskabet træffe beslutning om anvendelse af konfliktfon- dens midler i overensstemmelse med dens primære formål, herunder fastsættelse af løngodtgørelse eller låneramme.
Landsmødet kan med 2/3 af de afgivne stemmer træffe bestemmelse om anvendelse af konfliktfondens midler til andre for Forsikringsforbundet eller dens medlemmer væsentlige formål.
Stk. 3.
Såfremt et medlem har modtaget godtgørelse af løn fra Forsikringsforbundet, og der ved konfliktens afslut- ning gives hel eller delvis løn for konfliktperioden, er vedkommende medlem pligtig til at tilbagebetale den for meget modtagne godtgørelse.
I forbindelse med anvendelsen af konfliktfondens midler træffer landsmødet ligeledes beslutning om fon- dens genopbygning eventuelt gennem opkrævning af ekstrakontingent. jf. § 3, stk. 3.
Beslutningen om, hvornår konfliktfonden anses for opbygget, træffes af landsmødet. Stk. 4.
Konfliktfondens midler anbringes efter hovedbestyrelsens beslutning sikkert og let realisabelt.
§ 13 - Forhandlinger og overenskomster
Stk. 1.
Forsikringsforbundets enkelte medlemmer kan anmode om bistand i enhver sag vedrørende løn- og ar- bejdsvilkår. Hovedbestyrelsen afgør omfanget af bistand og kan, selvom Forsikringsforbundet ikke er blevet anmodet om bistand, optage en sag, når det formodes, at forholdene berettiger til indgriben.
Stk. 2.
Hovedbestyrelsen udøver den i funktionærlovens hjemlede forhandlingsret og er forpligtet til at holde re- præsentantskabet orienteret herom. Hovedbestyrelsen fastsætter principper og retningslinjer for forny- else/indgåelse af centrale og lokale overenskomster eller aftaler. Repræsentantskabet skal løbende oriente- res herom.
Repræsentantskabet skal godkende hovedbestyrelsens forslag til fornyelse/indgåelse af Fællesoverens- komst, Virksomhedsoverenskomst eller andre generelle aftaler og overenskomster.
Repræsentantskabet skal ligeledes godkende det endelige forhandlingsresultat forinden udsendelse til uraf- stemning.
Overenskomsten skal, for at have gyldighed, vedtages ved en urafstemning blandt de omfattede medlem- mer. Såfremt mindre end 40 % af de stemmeberettigede medlemmer har deltaget i en urafstemning om en overenskomst, er det en forudsætning for en forkastelse af overenskomstresultatet, at mindst 25 % af de stemmeberettigede har stemt imod.
Repræsentantskabet kan, hvis flere overenskomster afsluttes samtidigt, bestemme, at stemmetallene sam- menlægges med den virkning, at det samlede stemmeantal er afgørende.
Stk. 3.
Hovedbestyrelsen har i de tilfælde hvor overenskomsterne giver hjemmel til det, uddelegeret forhandlings- retten til lokalafdelingen. Lokalafdelingen er i forhandlingerne med selskabet forpligtet af de retningslinjer og principper som hovedbestyrelsen udstikker. Lokalafdelingen skal i den forbindelse holde Forsikringsfor- bundets sekretariat og formandskab underrettet om forhandlingernes forløb.
Forsikringsforbundet har ansvaret for medlemsafstemninger om lokalt indgåede aftaler og overenskomster.
I selskaber uden en lokalafdeling, eller hvor selskabet ikke er omfattet af hovedaftalen mellem FA og Forsik- ringsforbundet, forhandler Forsikringsforbundet direkte med det enkelte selskab eller med FA.
§ 14 – Arbejdsnedlæggelse
Stk. 1.
Repræsentantskabet stiller, når det i forbindelse med forhandlinger finder det nødvendigt at forberede en arbejdsnedlæggelse, forslag på et landsmøde om tidspunktet for og omfanget af en arbejdsnedlæggelse, om udbetaling af løngodtgørelse eller adgang til optagelse af konfliktlån samt om opkrævning af eventuelt ekstrakontingent for ikke konfliktramte medlemmer.
Stk. 2.
Landsmødet træffer efter indstilling fra repræsentantskabet beslutning om iværksættelse af arbejdsned- læggelse, udbetaling af løngodtgørelse eller konfliktlån og opkrævning af eventuelt ekstrakontingent for ikke konfliktramte medlemmer. Landsmødet kan bemyndige repræsentantskabet til at afslutte en sådan arbejdsnedlæggelse. Såfremt bemyndigelse hertil ikke er givet, skal et nyt landsmøde træffe beslutningen.
Stk. 3.
Arbejdsnedlæggelsen bliver virksom, såfremt et forslag til ny overenskomst eller et mæglingsforslag ikke er vedtaget ved urafstemning inden tidspunktet for arbejdsnedlæggelsen.
Stk. 4.
Når beslutning om arbejdsnedlæggelsen er truffet, skal der gives den pågældende arbejdsgiver/ arbejdsgi- verorganisation behørig meddelelse herom.
§ 15 – Information og kommunikation
Stk. 1.
Forbundet udsender relevant information til alle medlemmer og kommunikerer i øvrigt i overensstemmelse med den til enhver tid vedtagne kommunikationspolitik.
Stk. 2.
Hovedbestyrelsen skal indkalde til orienterende medlemsmøder, når dette er påkrævet. I forbindelse med udsendelse af en overenskomst til urafstemning skal samtlige af en overenskomst omfattede medlemmer meddeles saglig og fyldestgørende information om indholdet af en sådan overenskomst.
Stk. 3.
Hovedbestyrelsen har det direkte ansvar for informationen til medlemmer, der ikke er ansat i et selskab med en lokalafdeling.
Stk. 4.
Bestyrelsesmedlemmer i lokalafdelingerne skal have stillet kortfattede referater af repræsentantskabets møder til rådighed.
Hovedbestyrelsen skal igennem løbende information holde lokalafdelingernes bestyrelsesmedlemmer in- formeret om Forsikringsforbundets virksomhed.
§ 16 – Eksklusion
Stk. 1.
Hovedbestyrelsen er berettiget til at udelukke et medlem eller en lokalafdeling, der krænker branchens el- ler Forsikringsforbundets anseelse, modarbejder Forsikringsforbundet, begår alvorligt brud på dens love eller sidder dens afgørelser overhørig.
En ekskluderet lokalafdelings medlemmer kan fortsætte som medlemmer af Forsikringsforbundet. Stk. 2.
Repræsentantskabet kan ændre en af hovedbestyrelsen truffet afgørelse om udelukkelse af et medlem el- ler en lokalafdeling, såfremt andragendet herom ved anbefalet brev er tilstillet landsformanden senest 14 dage efter medlemmets/lokalafdelingens modtagelse af meddelelse om hovedbestyrelsens afgørelse.
Stk. 3.
Et udelukket medlem har intet krav på Forsikringsforbundets midler.
§ 17 – Honorarer
Stk. 1.
Repræsentantskabet fastsætter størrelsen af eventuelle honorarer. Stk. 2.
Lokalafdelinger kan på egne generalforsamlinger beslutte og fastsætte størrelsen af eventuelle lokale hono- rarer.
§ 18 – Vedtægtsændringer
Ændringer i Forsikringsforbundets vedtægter kan kun foretages af et landsmøde. Til vedtagelse af ved- tægtsændringer kræves, at 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
§ 19 - Sammenslutning med andre organisationer
Forslag om sammenslutning med andre organisationer skal efter vedtagelse af et landsmøde sendes til ur- afstemning blandt Forsikringsforbundets medlemmer. Til vedtagelse af sammenslutningen kræves, at 2/3 af de ved urafstemningen afgivne stemmer er for forslaget.
§ 20 - Foreningens opløsning
Til vedtagelse af foreningens opløsning kræves, at 3/4 af de ved en urafstemning afgivne stemmer er for et af et landsmøde vedtaget forslag herom. I tilfælde af foreningens opløsning anbringes foreningens midler i et fond til gavn for ansatte i forsikringssektoren samt tilknyttede virksomheder.