Indholdsfortegnelse
Guide til energisamarbejde mellem kommuner og
virksomheder
Carbon 20’s partnerskabsmodel
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
2. Carbon 20’s partnerskabsmodel 4
2.1 Forberedelsesfasen 5
2.2 Trin 1: Information om klimapartnerskab 5
2.3 Trin 2: Besøg hos virksomhed 6
2.4 Trin 3: Partnerskabsaftale 7
2.5 Trin 4: Teknisk gennemgang 8
2.6 Trin 5: Handlingsplan 9
2.7 Trin 6: Gennemførelse 9
3. Afsluttende bemærkning 11
Vejledninger 12
Trin 2: Vejledninger til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder Trin 3: Carbon 20 Partnerskabsaftale
Trin 4: Retningslinjer for udarbejdelse af energiscreening og retningslinjer for udarbejdelse af screeningsrapport
Trin 5: Klimahandlingsplan
Trin 6: Vejledning til opfølgning på virksomheders handlingsplaner
1. Indledning
KORT OM CARBON 20
Carbon 20 er gennemført i perioden 2011- 2013 med støttemidler fra EU Life+.
Projektet er udviklet af Green Cities- kommunerne Allerød, Albertslund, Ballerup, Kolding, Herning og København. Næstved Kommune er desuden partner i projektet sammen med Kommunernes Landsforening, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Business Xxxxxxx xx Xxxx 00.
Carbon 20 har arbejdet med, hvordan kommuner kan støtte op om energibesparelser i små og mellemstore virksomheder. Gennem projektet er der blevet afprøvet metoder og processer for samarbejdet, og der er blevet udviklet en partnerskabsmodel. Modellen viser processen for, hvordan partnerskaber om energibesparelser mellem kommuner, energirådgivere og virksomheder kan forløbe trin for trin. Til de enkelte trin er der udviklet konkrete guidelines til kommunale medarbejdere.
Partnerskabsmodellen er afprøvet på 119 virksomheder i projektets forløb fra 2011-2013.
Denne guide indeholder en beskrivelse af Carbon 20’s partnerskabsmodel og de tilhørende konkrete guidelines, standard spørgerammer m.v. Du vil på hvert trin kunne finde erfaringer med brug af modellen.
Guiden kan bruges som inspiration til kommuner, der vil arbejde med at understøtte energibesparelser i deres lokale erhvervsliv.
2. Carbon 20’s partnerskabsmodel
Carbon 20’s partnerskabsmodel inddeler klimasamarbejdet mellem kommuner og virksomheder i 6 trin. Herunder kan du læse om processen og udfordringerne i de 6 trin. Trin 2-6 er suppleret af vejledninger til, hvordan I som kommune kan gribe samarbejdet med virksomheder an.
2.1. Forberedelsesfasen
Inden I indleder et klimasamarbejde med virksomheder, er det vigtigt, at I er godt forberedt. Private virksomheder har begrænsede ressourcer til at indgå i samarbejder om energibesparelser, så det er vigtigt, at de fra start ved, hvad de får, og hvad der forventes af dem i et partnerskab.
I skal sikre, at der er klarhed over, hvordan processen skal forløbe i detaljer og hvilke ressourcer I i kommunen har at trække på. Aftaler med nødvendige samarbejdspartnere skal være på plads inden klimaarbejdet med virksomheder påbegyndes.
Relevante samarbejdspartnere (forsyningsselskaber, energikonsulenter m.v.)
Forudsætningen for partnerskabsmodellen i Carbon 20 har været, at kommunerne indgår i et samarbejde med energirådgivere, forsyningsselskaber, elektrikere, m.v. om at yde teknisk rådgivning til virksomhederne om energibesparelser.
Det er en fordel, hvis I laver aftaler med flere partnere, der kan levere forskellige services. På den måde kan I imødekomme de forskellige behov, som forskellige virksomheder vil have.
Detaljerne i samarbejdet er blevet aftalt individuelt med de forskellige partnere, men har taget udgangspunkt i en fælles aftaleskabelon, der indeholder:
• Et fælles formål
• Forpligtelser fra den private partner
• Forpligtelser fra den offentlige partner
• Aftale omkring forretningsmodellen
• Legale forpligtelser og ansvar
2.2. Trin 1: Information om klimapartnerskab
Formålet med første trin er at finde, informere og inddrage de virksomheder, der har interesse i at indgå et klimapartnerskab med kommunen. Det er en god idé at bruge den eksisterende kontaktflade eller de
eksisterende netværk med de lokale virksomheder f.eks. erhvervsråd, klimanetværk, andre projekter, miljø- og tilsynsarbejdet eller lignende.
I Carbon 20 projektet var der store forskelle på, hvordan de medvirkende kommuner informerede deres virksomheder om projektet. Nogle kommuner afholdt informationsmøder kun om projektet, nogle informerede gennem miljø- og tilsynsarbejdet, mens andre kommuner brugte erhvervsråd og eksisterende netværk.
Opfølgning
Efter den indledende information følger I op på mødet ved at kontakte virksomhederne for at høre, om de har interesse i at indgå et klimapartnerskab.
2.3. Trin 2: Besøg hos virksomhed
Formålet med andet trin er identificere de områder for energibesparelser, som den enkelte virksomhed har interesse i at arbejde videre med.
Kommunens repræsentant besøger de interesserede virksomheder for at drøfte samarbejdsmulighederne. Ved besøget er det vigtigt, at I sikrer jer ledelsesmæssig opbakning i virksomheden til at gennemføre energibesparelser.
Mødet kan have følgende dagsorden:
• En gennemgang af virksomheden og drøftelse af muligheder for energibesparelser forbundet til f.eks. forbrug af el, varme, forsyning, affald, vand og transport.
• Virksomhedens nuværende status for klimaarbejdet.
• Virksomhedens interesser og potentialer på klimaområdet.
• Partnerskabsaftalens indhold.
• Det videre forløb.
Efter mødet tager virksomheden stilling til, om de vil underskrive en partnerskabsaftale.
I Carbon 20 projektet er der udviklet en spørgeramme til dette indledende besøg hos virksomhederne (se bilag 1). Fokus i spørgerammen er på virksomhedens nuværende energiforbrug, der dækker både belysning, medarbejdertransport, produktkæden, m.v. Besøget skal være med til at givet et overblik over virksomheden og hvilke områder, der kan være relevante at inddrage i det videre arbejde (el, varme, forsyning, affald, vand, transport m.v.).
2.4. Trin 3: Partnerskabsaftale
Formålet med det tredje trin er at lave en forpligtende aftale mellem virksomhed og kommune og fastsætte, hvordan virksomheden kan dokumentere energibesparelser.
Virksomheden underskriver nu partnerskabsaftalen. Partnerskabsaftale indeholder de forpligtelser, en virksomhed har, og de muligheder virksomheden får ved at indgå i et klimasamarbejde med kommunen (se bilag 2).
Erfaringerne med at have en aftale i Carbon 20 projektet er gode. Det er indtrykket fra de kommunale medarbejdere, at det har givet god mening at forpligte virksomheder på et fælles mål og være klare omkring forpligtelser og forventninger i projektforløbet.
Dog har aftalen, som den har været udviklet i Carbon 20 projektet, været tidskrævende at administrere.
På xxx.xxxxxx00.xx kan du finde:
• Carbon 20 Partnerskabsaftale. Klik på ’Værktøjer’.
Særligt har det været en udfordring for kommunerne at få virksomhederne til at bruge tid på at registrere deres energiforbrug i Klimakompasset. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at arbejde med en mere simpel form for aftalemodel, der indeholder en mere simpel form for afrapportering omkring energibesparelserne.
1 Klimakompasset er et redskab til udarbejdelse af klimastrategier til opnåelse af konkrete reduktioner/besparelser i virksomheder (xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx).
2.5. Trin 4: Teknisk gennemgang
Formålet med det fjerde trin er at indsamle viden, så virksomheden kan udarbejde en klimahandlingsplan. På baggrund af det første møde med virksomheden og den underskrevne partnerskabsaftale tilbydes virksomheden nu en teknisk gennemgang inden for de områder, som virksomheden har udvalgt. Den tekniske gennemgang udføres af en energirådgiver. Kræver den tekniske gennemgang en mere specialiseret viden om fx procesvarme tilbydes virksomheden bistand fra en anden konsulent.
Den tekniske gennemgang udmøntes i en screeningsrapport, der giver virksomheden et overblik over mulige indsatsområder, omkostninger og tilbagebetalingstider. Screeningsrapporten skal danne grundlag for virksomhedens handlingsplan.
Samarbejde med energirådgivere
Tilbuddet om energirådgivning kommer i stand ved, at I på forhånd laver aftaler med relevante energirådgivere fra f.eks. forsyningsselskaber, håndværksvirksomheder eller konsulentvirksomheder.
På xxx.xxxxxx00.xx kan du finde:
• En liste over de rådgivere, som Carbon 20 har samarbejdet med. Klik på ’Om Carbon 20’.
• Standardaftale for samarbejde med energirådgivere. Klik på ’Værktøjer’.
• Retningslinjer for udarbejdelse af screeningsrapport. Klik på ’Værktøjer’.
Det anbefales dermed, at I i kommunen eller på tværs af kommuner laver tværgående aftaler med private aktører, der kan tænkes at lave forretning på energivejledning/-
rådgivning.
Energirådgiverne skal som udgangspunkt selv skaffe en forretning ved at understøtte energibesparelser i de lokale virksomheder. Energiselskaberne kan få dækket deres omkostninger ved at lave den tekniske gennemgang gennem deres indrapporteringsforpligtelse.
I Carbon 20 projektet er der udarbejdet standarder for samarbejdsaftaler med private aktører om at lave energiscreeninger i virksomheder. Der er også vejledninger til, hvordan der laves screeningsrapporter. Se vejledningerne til energiscreeninger og screeningsrapporter i bilag 3.
2.6. Trin 5: Handlingsplan
Formålet med det femte trin er, at virksomheden på baggrund af de tekniske gennemgange og screeningsrapporten udarbejder en klimahandlingsplan, ofte under vejledning fra en kommunale medarbejder.
I Carbon 20 indeholdt klimahandlingsplanen beskrivelser af:
• Valgte områder
• Indsats
• Mål
• Tidsplan
• Ansvarlige
• Tidsforbrug
Det er vigtigt at være opmærksom på virksomhedens konkrete situation og kontekst. Arbejder en virksomhed allerede med energistyring eller lignende ledelsesredskaber, kan handlingsplanen være et led i disse.
I bilag 4 finder du en standard skabelon på en klimahandlingsplan.
2.7. Trin 6: Gennemførelse
Formålet med det sjette og sidste trin er, at virksomheden nu skal gennemføre de planlagte aktiviteter.
Kommunerne skal nu følge regelmæssigt op på virksomhedens arbejde. Erfaringen fra Carbon 20 er, at virksomhederne sætter stor pris på opfølgningen, da klimaarbejdet har tendens til at blive tilsidesat i en travl hverdag.
Som kommune kan I overveje, om I vil styrke virksomhedens motivation til at arbejde med klimaforbedringer ved at invitere til workshops, kurser og erfamøder om emner inden for klima- og energiområdet.
På xxx.xxxxxx00.xx kan du finde:
• Guide til kommunernes opfølgning. Klik på ’Værktøjer’.
• Lægmandsrapport med Carbon 20’s resultater. Klik på
’Publikationer’.
Ved projektperiodens afslutning kortlægges virksomhedens energiforbrug på ny. Resultaterne afleveres i en rapport til den enkelte virksomhed.
Virksomheders klimaarbejde afsluttes ikke på et fast defineret tidspunkt. Det sidste trin fortsætter derfor i princippet uendeligt.
Der er udarbejdet en række retningslinjer til opfølgningerne omkring, hvad der skal spørges ind til i forbindelse med opfølgningsmøderne. Disse er vedlagt i vejledningen i bilag 5.
3. Afsluttende bemærkning
Opnås de oprindelige klimamål kan I sammen med virksomheden sætte nye målsætninger for virksomhedens energibesparelser. Den teknologiske udvikling og nye tilskudsordninger kan gøre det relevant at samle virksomheder i netværk, hvor kommunen samlet kan informere om sådanne indsatser. Derfor er det en god idé fortsat at have kontakt med virksomhederne og følge op på deres klimaindsatser.
Virksomheder, der allerede har udført besparelsesinitiativer og dermed høstet de lavest hængende frugter, kan have interesse i at høre noget om mere innovative klimainitiativer. På Carbon 20 projektets hjemmeside xxx.xxxxxx00.xx/xxxxxxxxxx kan du læse mere om det innovative arbejde, som er blevet gennemført i Carbon 20.
God fornøjelse!
Xxxx Xxx Xxxxxxxx
Projektleder i Carbon 20
Vejledninger
Bilag 1: Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder Bilag 2: Carbon 20 Partnerskabsaftale
Bilag 3: Retningslinjer for udarbejdelse af energiscreening og retningslinjer for udarbejdelse af screeningsrapport
Bilag 4: Klimahandlingsplan
Bilag 5: Vejledning til opfølgning på virksomhedens handlingsplaner
Trin 2: Vejledninger til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder
Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder
Vejledning til visitering
1. Indledning
Vejledningen bruges som tjekliste, når virksomheden og Carbon 20 medarbejder skal vurdere, hvilke områder, der er interessante for virksomheden at beskæftige sig med.
Efter visitationen skal Carbon 20 medarbejderen kunne konkludere, om der er en reel ledelsesmæssig interesse for deltagelse i Carbon 20, samt have et overblik over de 3- 5 vigtigste potentielle indsatsområder, med henblik på at vurdere, hvilken type rådgivning vi skal tilbyde virksomheden.
Virksomhedens navn: | |
Deltagere fra virksomheden: | |
Email & telefon: | |
Carbon 20-medarbejder: | |
Dato for screening: |
2. Basisinfo
Miljøcertificering (hvilken)?: | |
Virksomhedens kendskab til og evt. erfaringer med energiledelse, klimakompas, Carbon Footprint eller andre klimaværktøjer? | |
Hvad er de væsentligste miljøforhold - største energislugere? | |
Særlige områder de |
gerne vil kigge på eller har kigget på? | |
Er der områder, der for nylig er energirenoveret? | |
Strømleverandør/type - almindelig eller klimavenlig strøm (Ren energi fra Naturenergi eller Global Energi fra SEAS-NVE): | |
Varmetype (naturgas, fjernvarme, olie): | |
Har de fået energirådgivning før? Status? |
XXXX at få relevante politikker og kortlægninger med i kopi!
3. Uddybende spørgsmål
EL | Noter |
Belysning – typer og omfang? | |
Udsugning & ventilationsanlæg – omfang og styring? | |
Pumper – typer og antal? | |
Maskinpark – stor/lille og energikrævende? | |
Belysningsautomatik – styring/sensorer? | |
Grad af natautomatik? |
EDB/serverrum & elspareskinner | |
VARME/KØLING | |
Varmeanlæg - model & stand & indstilling? | |
Rumopvarmning – omfang og grad af styring? | |
Proces varme & overskudsvarme – genereres overskudsvarme og genanvendes den? | |
Kølingsbehov & overskudskulde? | |
Klimaskærm - (stand af isolering, vinduer og døre) | |
RESSOURCEFORBRUG med betydning for energi/miljø | |
Processpild (fejlproduktioner og mere) – fx omfang og grad af genanvendelse? | |
Xxxxx affald? | |
Vand & spildevand – mængder og håndtering? | |
Indkøb af råvarer? Fx stilles miljøkrav til underleverandører? | |
Kølemidler og andre drivhusgasser - anvendes de og hvilke? | |
Transport - varer, rejser & |
møder og medarbejdertransport - fx hvad og hvor mange transporterer sig i arbejdstiden og hvordan? | |
PRODUKT | |
Eksempler på produktinnovation med energi/miljøfokus | |
Produktkæde - leverandørkrav, kan kunden gøre noget, transportvalg (import eller lokale råvarer) | |
Produktinnovation & processer – er der fokus på eller oplagte muligheder herfor? | |
Kendskab til energi- og miljømærkning, miljøvaredeklarationer, EU reguleringer, etc? | |
Organisering – ledelse og medarbejdere | |
Medarbejder inddragelse: Kan energibesparelsen hentes ved holdnings- og adfærdsændringer? | |
Ledelsesopbakning? Vedtagne politikker af relevans? | |
Hvordan er energi- og miljøindsatsen organiseret? | |
Hvem er ansvarlige for hvad? | |
Forbrugsmønster - kan el & varmeforbrug lægges om natten eller sænkes? |
Væsentlige energi- og miljøkrav fra stakeholders – leverandører, kunder, myndigheder, etc. |
HUSK: Hvis tid og stemning er til det, da gennemgå samarbejdsaftale med evt. underskrift. Ellers bare efterlad den i kopi til gennemsyn.
4. Konklusion
Her skriver medarbejderen en sammenfatning af virksomhedsbesøget, indeholdende:
- Vil virksomheden have energimæssig nytte af at
- Ledelsesopbakning? Er der reel interesse i at deltage?
Trin 3: Carbon 20 Partnerskabsaftale
Carbon 20 Partnerskabsaftale
Carbon 20 Partnerskabsaftale
Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem virksomheden _ og Carbon 20-projektet.
Carbon20-projektet er repræsenteret af Carbon 20-projektleder fra
Kommune.
1. Carbon20 projektet
Carbon 20-projektet har til formål at udbygge samarbejdet mellem kommuner og virksomheder med henblik på, at flere virksomheder vil reducere deres udledning af CO2 og andre drivhusgasser for at få et bedre klima.
Projektet har som mål, at lave et forpligtende samarbejde med 100 virksomheder, for at få virksomhederne til at reducere deres udledning af CO2 og andre drivhusgasser med 20% i den treårige projektperiode. Projektperioden løber fra 1. januar 2011 til 31. december 2013.
Projektet gennemføres som et partnerskab mellem Kolding Kommune, Herning Kommune, Næstved Kommune, Allerød Kommune, Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Ålborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
2. Aftalens gyldighed
Denne partnerskabsaftale løber fra dens underskrivelse og til Carbon 20-projektet slutter den
31. december 2013.
Sæt ring om ét af understående punkter
✓ Denne aftale gælder for virksomheden og hele virksomhedens produktion.
✓ Denne aftale gælder for den del af virksomheden (et område med selvstændig funktion og administration) der vedrører områderne:
.
3. Virksomheden tilbydes:
• Sparring og hjælp fra kommunale Carbon 20-medarbejdere om:
o Mulige klimatiltag i virksomheden.
o Udarbejdelse af et klimaregnskab ved brug af klimakompasset.
o Arbejdet med at lave en klimahandlingsplan for virksomheden.
o Opfølgning på virksomhedens klimahandlingsplan.
• Udarbejdelse af en screeningsrapport fra energikonsulenter, der lister relevante områder for klimatiltag, herunder de omkostninger og besparelser virksomheden kan have ved at indføre disse tiltag.
• Sparring og bistand fra universiteter/konsulenter, såfremt det er relevant, på mulige innovative klimatiltag.
• Mulighed for at bruge Carbon 20-projektets logo til egen markedsføring.
• Mulighed for at præsentere virksomhedens klimaindsats på Carbon 20- projektets hjemmeside.
• Adgang til klimaredskaber, netværk m.v. xxx Xxxxxx 00-projektets hjemmeside.
• Muligheder for at deltage i og planlægge forskellige netværksaktiviteter med andre Carbon 20-virksomheder, herunder erfaringsudvekslings-grupper, seminarer og inspirationsworkshops om klimainnovation, herunder seminarer der tilbydes af Go´Energi.
• Deltagelse i Carbon 20 projektets endelige konference med uddeling af priser for ”mest succesfulde Carbon 20-virksomhed”.
4. Virksomheden forpligter sig til at:
• Foranledige at virksomhedens ledelse udpeger en kontaktperson i virksomheden, som er ansvarlig for Carbon 20-samarbejdet med kommunen.
• Indgå i et løbende samarbejde med kommunen om at opnå 20% reduktion af drivhusgasser i virksomheden i projektets løbetid, eller dele af denne jf. punkt 2, såfremt kun dele af virksomheden er omfattet af aftalen.
• Åbne virksomhedens døre for aftalte besøg fra konsulenter, universiteter og energirådgivere og deltage i møder med kommunens Carbon 20-medarbejdere om klimainitiativer (mindst 4 i projektforløbet).
• Xxxxxxx og analysere virksomhedens udledning af CO2 og andre drivhusgasser ved hjælp af en CO2-beregner. Det anbefales at bruge beregneren på Xxxxxxxxxxxxxx.xx til denne beregning. Hvis virksomheden ikke ønsker at anvende klimakompassets beregner skal det specificeres, hvilken beregner der vælges i stedet (anføres i stk. 6 nedenfor) og kommunens medarbejder skal godkende den valgte beregningsmodel.
• Virksomheden forpligter sig til at lave tre klimaregnskaber så vidt muligt på basis af data fra 2010, 2011 og 2012.
• Give kommunens Carbon 20-medarbejder adgang til virksomhedens klimaregnskab og data bl.a. på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx med henblik på monitorering og mulig offentliggørelse.
• Udarbejde en klimahandlingsplan, med det mål at spare 20% af virksomhedens drivhusgasser i projekts løbetid.
• Iværksætte tiltag med henblik på at gennemføre de energibesparelser/aktiviteter, der er aftalt i klimahandlingsplanen.
5. Kontaktpersoner
Virksomheden ledelsesudpegede kontaktperson er:
Navn: |
Stilling: |
Telefonnummer: |
E-mail-adresse: |
Kommunens Carbon 20-kontaktperson er:
Navn: |
Stilling: |
Telefonnummer: |
E-mail-adresse: |
6. Klimaberegner
(Sæt ring om et af nedenstående punkter)
✓ Virksomheden ønsker at bruge CO2 beregneren på Xxxxxxxxxxxxxx.xx som klimaberegner.
✓ Virksomheden ønsker ikke at bruge Xxxxxxxxxxxxxx.xx som beregner. I stedet ønsker virksomheden at bruge følgende beregner:
7. Go’ Energi
Carbon 20-projektet samarbejder med Go' Energi, og virksomheden opfordres til at blive Kurveknækker. Som kurveknækker får virksomheden blandt andet adgang til nyhedsmails, netværk og faglige arrangementer. Læs mere om Go' Energis gratis tilbud på xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx-xxxxxxx.
Tilmelding sker på xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx-xxxxxxx/xxxxxxx
8. Ansvar
Carbon 20-projektets indsats i forhold til virksomheden har udelukkende karakter af inspiration og sparring. Det påhviler alene virksomheden, at sikre et tilstrækkeligt grundlag for de beslutninger virksomheden træffer i løbet af projektet.
9. Underskrifter
For virksomheden:
Dato: |
Navn: |
Stilling: |
Underskrift: |
For kommunen:
Dato: |
Navn: |
Stilling: |
Underskrift: |
Trin 4: Retningslinjer for udarbejdelsen af energiscreening og retningslinjer for udarbejdelse af screeningsrapport
Retningslinjer for udarbejdelse af
energiscreening
Udarbejdelse af energiscreening
1. Indledning
Denne skabelon er rettet mod de eksterne rådgivere som knyttes til Carbon 20 projektet som opfølgning på den indledende visitation, der udføres af de kommunale medarbejdere.
Skabelonen beskriver det indhold Carbon 20-projektet som minimum ønsker at screeningsrapporten fra rådgivere skal indeholde.
Skabelonen er udarbejdet med fokus på el og varmeforbrug, men det er ambitionen at den i princippet skal kunne bruges af alle tænkelige rådgivere fx rådgivere på affaldsområdet eller transportområdet.
2. Energiscreening
2.1. Retningslinjer for en screening:
Ved en screening hos virksomheden ses på hele energiforbruget inden for:
• Proces
• Ventilation
• Trykluft
• Varme/Køling
• Kedler
• Belysning
• Serverrum
Efter screeningsbesøget udarbejder rådgiver en rapport + screeningsskema, som beskriver de aktuelle energibesparende projekter mht. besparelsespotentiale, estimeret investeringsbeløb og pay-back beregning.
2.2. Retningslinjer for et screeningsforløb
Et screeningsforløb kan gennemføres som beskrevet nedenfor:
• Virksomheden kontaktes af rådgiver i uge X, hvor en screeningsdato fastlægges.
• På selve screeningsdagen skal rådgiver have adgang til alle ejendommene, gerne/helst med en ledsager fra virksomheden som kender ejendommenes tekniske installationer. Først starters med et lille møde, hvor rådgiver noterer
hvordan ejendommene benyttes m.m. f.eks. arbejdstider m.m. samt, hvis de har bemærket, eller har mistanke til unormalt energiforbrugende komponenter.
Gerne på forhånd eller senest til morgenmødet på screeningsdagen, skal rådgiver have følgende data:
✓ Plantegning over bygningerne.
✓ El- og varmeforbrug for 2010, 2009 og 2008.
✓ Pris pr. kWh el og varme.
✓ Ca. antal medarbejdere.
Hvis rådgiver modtager ovenstående data før mødet, kan man i visse tilfælde allerede være på sporet af ”energisyndere” før screeningsdagen.
• Efter screeningen udfærdiger rådgiver en rapport som viser besparelsespotentialerne samt estimeret tilbagebetalingstider iht. realisering af besparelserne.
• Rapporten bliver gennemgået på et møde hos virksomheden og rådgiver viser virksomheden, hvordan de/rådgiver kan realisere besparelserne og komme videre i forløbet.
2.3. Opfølgning på screeningen
I forbindelse med gennemførelse af en screening kan virksomheden evt. indgå en ”Energispareaftale” med rådgivningsfirmaet.
Det vil sige, at de kan opnå et energitilskud på eks. 25 øre/kWh (engangstilskud), som de sparer når de efterfølgende gennemfører energibesparende tiltag/projekter. Det nedsætter tilbagebetalingstiderne yderligere og I flere tilfælde overstiger det den evt. investering der måtte være på nogle af de respektive projekter.
Retningslinjer for udarbejdelse af
screeningsrapport
Udarbejdelse af screeningsrapport
1. Indledning
Denne skabelon er rettet mod de eksterne rådgivere som knyttes til Carbon 20- projektet som opfølgning på den indledende visitation, der udføres af de kommunale medarbejdere.
Skabelonen beskriver det indhold Carbon 20-projektet som minimum ønsker at screeningsrapporten fra rådgivere skal indeholde og udfyldes på basis af den gennemførte energiscreening.
2. Screeningsrapport
Navn på virksomhed:
Navn på rådgivningsfirma:
Dato for udarbejdelse af rapport:
Indledning:
(Kort beskrivelse af virksomheden, adresse, fysiske forhold, antal medarbejdere.)
Skema 1: Screeningsskema:
(Skal være en overskuelig oversigt over de valgte indsatser. Skal som minimum indeholde nedenstående oplysninger).
Forslag | Forventet besparelse (kWh/år, affaldmæng de, benzin/diese l mv.) afhængig af indsats | Forventet besparelse i kg CO2/år | Anslået investering -sum (kr.) | Beregnet årlig besparelse i kr. | Anslået simpel tilbagebetalingstid (år) |
1. | |||||
2. |
3. |
Bemærkninger til forslagene: Her beskrives den enkelte indsats nærmere
Ad. 1:
Ad. 2:
Ad. 3:
Det rådgivende firmas vurdering af CO2-besparelsen i procent af virksomhedens samlede CO2-udledning.
Arbejdes der kun med en velafgrænset del af virksomheden er det kun CO2 belastningen fra denne del af virksomhedens der skal regnes ud fra:
Forudsætninger:
Kort beskrivelse af de benyttede priser på el, fjernvarme og evt. økonomiske tilskud til investeringer. Arbejdes der fx med affaldsreduktioner er det her det skal angives hvilke nøgletal for CO2-reduktioner der benyttes. Hvor er oplysningerne kommet fra.
Trin 5: Klimahandlingsplan
Klimahandlingsplan for (indsæt virksomheds navn)
Klimahandlingsplan
1. Stamdata
Virksomhedens navn: | |
Dato for påbegyndelse af klimahandlingsplanen: | |
Sidst opdateret den: |
2. Kort beskrivelse af virksomheden
(Beskriv hvad I laver og hvad jeres væsentligste klimapåvirkninger er)
3. Overordnet målsætning
Det overordnede mål med denne klimahandlingsplan er, at vi i perioden 2011- 2013 reducerer virksomhedens CO2 -udledning med 20 %.
(Tilføj gerne yderligere målsætninger)
Carbon20
Denne plan er udarbejdet under Carbon 20 projektet. 100 virksomheder indgår i projektet med et mål om at reducere deres CO2eq-udledning med 20 %.
De 100 virksomheder, 7 kommuner, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Kommunernes landsforeninger evaluerer og udvikler i projektet, hvordan vi - gennem private og offentlige samarbejder - kan reducere klimapåvirkningen fra den private sektor.
(Indsæt overordnet mål for den kommune, hvor virksomheden ligger. Se eksempel her fra København).
EKS: København som Miljømetropol
Københavns Kommune har en vision om at blive verdens miljømetropol. Visionen er, at København i 2015 med rette er kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø. København er blevet verdens Miljømetropol og har dermed bevist, at miljøhensyn giver ekstra dynamik i byudviklingen.
I 2015 er Københavns Kommunes mål at have reduceret CO2 udledningen med 20 % i forhold til 2005-niveau, mens målet i 2025 er, at København er verdens første CO2-neutrale hovedstad.
GATE 21 | VOGNPORTEN 2 | DK -2620 ALBERTSLUND | TEL: x00 00 00 00 00 | XXX.XXXXXX00.XX
3. Handlingsplanens tiltag
(Vælg hvilke ting, I vil arbejde med og indføj dem i skemaet herunder. Se evt. Energiledelse Light – en vejledning i hvordan energiledelse eller dele deraf kan anvendes i små og mellemstore virksomheder”.)
Område | Indsats (hvad vil I gøre?) | Besparelsesmål opgjort i CO2 . | Tidspunkt (hvornår vil I være færdige) | Ansvarlig | Forventet timeforbrug og investering | Opfølgning | kommentar |
Eks Belysning | Eks: Skifte til ledpærer i udstillingsvinduer | ||||||
Eks: Sætte bevægesensor på lys ved toiletter | |||||||
Eks Ventilation | |||||||
Eks. Kunder | Eks: Påvirke kunder til at reducere vasketemperatur gennem plancher og personlig rådgivning | ||||||
GATE 21 | VOGNPORTEN 2 | DK -2620 ALBERTSLUND | TEL: x00 00 00 00 00 | XXX.XXXXXX00.XX
4. CO2-udledning
Virksomheden CO2-udledning beregnes på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Der lægges op til at første beregning gennemføres på baggrund af forbrugstal for 2010, men der kan individuelt aftales et andet starttidspunkt. Ønsker virksomheden at følge CO2- udledningen fordelt på forskellige processer, afdelinger eller lign. kan det også indføjes herunder. Kræver der er mulighed for separat monitering af relevante data.
CO2-reduktion (%) relativt beregnes i forhold til for eksempel antal ansatte, omsætning, antal m2 eller producerede enheder.
Årstal | CO2 - udledning | Antal ansatte / omsætning i 1000 kr. / m2/ stk. | Relative CO2 – udledning ift. foregående kolonne | CO2-reduktion (%) absolut | CO2-reduktion (%) relativt |
2010 | |||||
2011 | |||||
2012 | |||||
2013 |
Dato:
Navn (leder)
Underskrift
Trin 6: Vejledning til opfølgning på virksomheders handlingsplaner
OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Introduktion
2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner
3. Centrale problemstillinger i opfølgningen på virksomheds klimahandlingsplan
4. Kommunale medarbejderes rolle i samarbejdet med Carbon 20-virksomhederne
1. udgave: November 2012
1. INTRODUKTION
Denne vejledning skal støtte Carbon 20-kommunerne i opfølgningen på Carbon 20-virksomhedernes klimahandlingsplaner. Vejledningen er tænkt som støtte dels i en kommunes overvejelser om organiseringen af dette opfølgningsarbejde, dels i opfølgningen med den enkelte virksomhed om dens klimahandlingsplan., jf. trin 6 i et Carbon 20-partnerskab med en virksomhed i figuren nedenfor.
Virksomhedernes og kommunernes forpligtelser i arbejdet med klimahandlingsplanerne er illustreret i det efterfølgende uddrag fra den generelle Carbon 20-partnerskabsaftale, som er indgået med virksomhederne:
Hvad virksomhederne tilbydes og forpligter sig til ifm. deres klimahandlingsplan og opfølgning herpå:
Tilbud til virksomheden:
Sparring og hjælp fra kommunale Carbon 20-medarbejdere om:
• Mulige klimatiltag i virksomheden.
• Udarbejdelse af et klimaregnskab ved brug af klimakompasset
• Arbejdet med at lave en klimahandlingsplan for virksomheden
• Opfølgning på virksomhedens klimahandlingsplan
Virksomhedens forpligtelser:
• Virksomheden forpligter sig til at lave tre klimaregnskaber så vidt muligt på basis af data fra 2010, 2011 og 2012
• Give kommunens Carbon20-medarbejder adgang til virksomhedens klimaregnskab og data bl.a. på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx med henblik på monitorering og mulig offentliggørelse.
• Udarbejde en klimahandlingsplan, med det mål at spare 20% af virksomhedens drivhusgasser i projekts løbetid.
• Iværksætte tiltag med henblik på at gennemføre de energibesparelser/aktiviteter, der er aftalt i klimahandlingsplanen.
2. FORMÅL MED OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERNES KLIMAHANDLINGSPLANER
Der er flere formål med kommunernes opfølgning på Carbon 20-virksomhedernes klimahandlingsplaner:
A. Dokumentere udviklingen i virksomhedernes klimabelastning (i Carbon 20 kaldet ”CO2- udledninger”)
B. Støtte virksomhederne i deres arbejde med at implementere deres klimahandlingsplaner og videreudvikle klimaarbejdet
C. Opbygge viden i kommunen om forhold der har indflydelse på de lokale virksomheders klimaarbejde
D. Bidrage til løbende vidensopbygning og erfaringsudveksling på tværs af kommuner og virksomheder i Carbon20-projektet om forhold, der har indflydelse på virksomheders klimaarbejde
Disse formål er illustreret i figuren nedenfor, der samtidig illustrerer den gradvise vidensopbygning i kommuner og virksomheder i arbejdet med klimahandlingsplanerne.
•Screeningsrapport X
•Dialog om udvikling af
Forbedret grundlag for implementering af
klimahandlingsplan X •Vidensbase om virksomhed X
og dens klimaarbejde
klimahandlingsplan X
•Dokumentation af
implementering
•Dialog mellem kommune og virksomhed om baggrund for (mangel på) fremdrift
•Lokal vidensbase om virksomheders klimaarbejde
- med gensidig inspiration
Klimahandlingsplan X
Carbon20 vidensbase om klimaarbejde
3. CENTRALE PROBLEMSTILLINGER I OPFØLGNINGEN PÅ VIRKSOMHEDS KLIMAHANDLINGSPLAN
Nedenfor er givet forslag til spørgsmål til de kommunale medarbejderes dialog med den enkelte virksomhed om implementeringen af klimahandlingsplanen. Spørgsmålene i boksen er tænkt som en systematik i dialogen med en virksomhed på møder, hvor der diskuteres opfølgning på dens klimahandlingsplan.
Spørgsmål til opfølgningsmøde med virksomhed om dens klimahandlingsplan:
1) Hvordan er status for de forskellige aktiviteter i klimahandlingsplanen?
2) Går det fremad som forventet?
o Hvordan har forløbet af de enkelte aktiviteter været? (Gerne i form af en kort beskrivelse af forløbet, som kan bidrage til Carbon20-projektets vidensopbygning om klimaarbejde)
3) Hvilke resultater er opnået, f.eks.:
o Reduktion af CO2-udledninger?
o Bedre beslutningsgrundlag for senere at reducere CO2-udledninger?
o Øget kompetence hos ledere og medarbejdere?
4) Er der dukket problemer op i forbindelse med implementeringen af klimahandlingsplanen?
5) Hvad skyldes problemerne, f.eks.?
o Er der sket ændringer i forudsætninger for klimahandlingsplanen?
o Er der sket ændringer i virksomhedens interne forhold?
o Er der sket ændringer i eksterne forhold, f.eks. relationer til kunder, leverandører m.m.
6) Skal der afsættes flere ressourcer i virksomheden eller etableres samarbejdes med eksterne samarbejdspartnere om
o Udvikling af forslagene i klimahandlingsplanen?
o Implementering af klimahandlingsplanen?
o Opfølgning på klimahandlingsplanen?
7) Hvordan er planerne for opfølgning på klimahandlingsplanen frem til næste opfølgningsmøde?
o Er der målsætninger eller tidsfrister i klimahandlingsplanen, der skal justeres?
o Er der nye initiativer som skal tilføjes klimahandlingsplanen?
Udarbejdelse af notat e.l. fra opfølgningsmøder
Efter opfølgningsmødet udarbejder de(n) kommunale medarbejder(e) et kort referat fra mødet for hvert spørgsmål samt andre indtryk fra mødet. Det kan være i form af et kort internt notat eller tilføjelser til den kommunale log, der føres over samarbejdet med den enkelte virksomhed. Til virksomheden sendes eventuelt en oversigt over konklusioner eller aftaler om den videre udvikling og implementering af klimahandlingsplanen.
Det interne notat , den opdaterede log e.l. skal fastholde erfaringerne fra opfølgningsmødet til brug for:
• Næste opfølgningsmøde om klimahandingsplanen på virksomheden
• Opdatering af Carbon 20-projektets interne virksomhedsoversigt med status for de enkelte virksomheder (det fælles excel-ark)
• Vidensopbygningen i kommunen og i Carbon 20-projektet om dynamikken i klimaarbejde
• Carbon 20-monitoreringen i kommunen
Grundlaget for opfølgningsmøder
Som udgangspunkt for det første opfølgningsmøde om en virksomheds klimahandlingsplan har man klimahandlingsplanens oversigt over planlagte aktiviteter samt planens redegørelse for hvordan virksomheden vil opgøre ændringerne i sine CO2-udledninger (absolut/relativt). På de efterfølgende opfølgningsmøder bruges endvidere notat, opdateret log e.l. fra det foregående opfølgningsmøde.
Nedenfor ses uddrag fra Carbon 20’s skabelon for klimahandlingsplan og opgørelse af udvikling i virksomedens CO2-udledninger:
4. KOMMUNALE MEDARBEJDERES ROLLE I SAMARBEJDET MED CARBON20-VIRKSOMHEDERNE
Samarbejdet mellem de kommunale medarbejdere og den enkelte virksomhed har stor betydning for hvilken støtte virksomheden får og hvilke vidensopbygning om klimaarbejdet, der sker i kommunen. To ”klassiske” roller i forholdet mellem en virksomhed og en ekstern rådgiver er rollen som henholdsvis ”ekspert” og ”proceskonsulent”. I Carbon 20-projektet er der udviklet en tredje rolle, ”refleksiv
dialogpartner”, som bedre kan bidrage til både virksomhedens klimaarbejde og kommunens vidensopbygning om klimaarbejdet .
De tre roller er kort skitseret i det følgende:
• Ekspert (”doktor-patient”-relation): fortæller virksomheden hvad problem og løsning er
• Proceskonsulent: hjælper virksomheden til selv at finde ud af hvad problem og løsning er
• Refleksiv dialogpartner: etablerer dialog med og eventuelt mellem aktører i virksomheden og de kommunale medarbejdere for at kortlægge, forstå og reflektere over (mangel på) fremdrift i arbejdet med et problem og dets løsning
Ekspertrollen vil man kun kunne anvende på områder, hvor en kommunal medarbejder selv har ”dyb” faglig viden. Denne rolle vil imidlertid betyde, at dialogen får et lidt begrænset fokus – afhængig af den kommunale medarbejders tekniske viden.
Proceskonsulenten søger at hjælpe en virksomhed med at forstå, hvordan den konkrete virksomhed arbejder med forandringsprocesser, men proceskonsulenten har ikke – som i Carbon 20-projektet - viden om det område, der diskuteres.
Den refleksive dialogpartner er en bedre rolle for samarbejdet mellem kommunen og en Carbon 20- virksomhed, fordi den kombinerer proceskonsulentens kompetencer med generel viden om klimaarbejde og om andre lokale virksomheders erfaringer.
Den refleksive dialogpartners kompetencer
At fungere som refleksiv dialogpartner for en virksomhed i forhold til dens klimaarbejde kræver, at de kommunale medarbejdere, der deltager i opfølgningsarbejdet, til sammen har og gradvis videreudvikler følgende kompetencer:
I. Forstå klimaarbejdet i en virksomhed som samspil mellem en virksomheds historie, ydre vilkår, strategier og ressourcer m.m. OG klimaarbejdets udformning og fremdrift
II. Foretage aktøranalyser: hvem er væsentlige interne og eksterne aktører i forhold til virksomheden og hvordan påvirker de virksomhedens klimaarbejde
III. Navigere i forhold til virksomheder: hvem kan man foreslå at involvere i klimaarbejdet, som har interesse for klimaarbejdet og muligheder for indflydelse på klimaarbejdets betingelser
IV. Vurdere samspillet mellem klimatiltag og andre målsætninger i virksomheden, f.eks. økonomi, kvalitet, miljø, arbejdsmiljø m.m. Dette kræver evne til at ”oversætte” og formidle mellem forskellige professionelle områders begreber og værdier
Det kan være en god idé, hvis forberedelsen til et opfølgningsmøde på en virksomhed kan involvere flere Carbon 20-involverede i kommunen for at sikre løbende opsamling og udveksling af erfaringer. Måske kan to kommunale medarbejdere deltage i mødet med virksomheden, så medarbejderne til sammen har kendskab til andre lokale eller beslægtede Carbon 20-virksomheders erfaringer og føler sig i stand til:
• At stille spørgsmål om klimaarbejdet og de organisatoriske processer i virksomheden
• At få virksomheden til at reflektere over dens egne erfaringer som led i at planlægge det videre opfølgningsarbejde med klimahandlingsplanen
• Tage noter fra mødet til brug for notat, log e.l.