Farsø Varmeværk a.m.b.a.
Farsø Varmeværk a.m.b.a.
Vedtægter.
2018
§ 1 Navn og hjemsted 3
§ 2 Formål og forsyningsområde 3
§ 3 Andelshavere/varmeaftagere 3
§ 4 Andelshavernes hæftelse og økonomiske ansvar 4
§ 5 Udtrædelsesvilkår 5
§ 6 Generalforsamling 6
§ 7 Bestyrelse 8
§ 8 Selskabets ledelse 9
§ 9 Regnskab og revision 10
§ 10 Selskabets opløsning 10
§ 11 Ikrafttræden 11
§ 1 Navn og hjemsted
1.1 Selskabets navn er Farsø Varmeværk a.m.b.a.
1.2 Selskabets hjemsted er Vesthimmerlands Kommune
§ 2 Formål og forsyningsområde
2.1 Selskabets hovedformål er at etablere og drive fjernvarmeforsyning i Vesthim- merlands Kommune i overensstemmelse med lovgivningen. Der skal sikres en samfundsøkonomisk, herunder miljøvenlig, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
2.2 Selskabet kan forestå tekniske og administrative opgaver for andre forsynings- virksomheder.
2.3 Selskabets løbende indtægter kan kun anvendes til kollektive varmeforsynings- formål.
2.4 Selskabets forsyningsområde fastsættes af selskabets bestyrelse under hen- syntagen til den til enhver tid gældende lovgivning samt tekniske og økonomi- ske forhold.
§ 3 Andelshavere/varmeaftagere
3.1 En fysisk eller juridisk person, kan optages som andelshaver, hvis denne er:
1. Ejer af en særskilt matrikuleret ejendom med selvstændige måler/målere ejet af selskabet.
2. Ejer af en ejerlejlighed, når denne har selvstændig måler ejet af selskabet.
3. Andelsbolighaver, når andelsboligen har selvstændig måler ejet af selskabet.
4. Ejer af bygning på lejet grund med selvstændig måler/målere ejet af selskabet.
5. En ejerlejlighedsforening/ andels-boligforening eller boligselskab, der som fælles facilitet har den selvstændige direkte tilslutning til selskabets ledningsnet med måler ejet af selskabet.
3.2 Enhver, der opfylder de i 3.1 anførte betingelser, og hvis ejendom ligger indenfor forsyningsområdet, er berettiget til at blive optaget som andelshaver, såfremt den pågældende ejendom kan forsynes med fjernvarme.
3.3 Levering kan endvidere ske til varmeaftagere, hvorved forstås enhver der via en andelshaver forsynes med varme. Dette kan f.eks. være det enkelte medlem af en andelsboligforening eller ejerlejlighedsforening, lejere i fjernvarmeforsynede ejendomme, forpagtere etc.
3.4 Levering til ikke andelshavere og eventuelle varmeaftagere sker på leveringsvil- kår, der svarer til de for andelshavere gældende.
3.5 Andelshavere, varmeaftagere og ikke andelshavere skal respektere selskabets gældende vedtægter samt de øvrige udleverede vilkår for levering af fjernvarme, der måtte være gældende for selskabet, herunder f.eks. Takstblad og de af sel- skabets bestyrelse udarbejdede Almindelige og Tekniske bestemmelser for Fjernvarmelevering.
3.6 Når særlige forhold gør sig gældende, f.eks. med hensyn til bygningskarakter og varmebehov, kan bestyrelsen indgå særaftaler med hensyn til tilslutning og var- melevering.
§ 4 Andelshavernes hæftelse og økonomiske ansvar
4.1 Hver andelshaver indbetaler et tilslutningsbidrag, der fastsættes af bestyrelsen. Beløbet fremgår af Takstbladet. I forhold til tredjemand hæfter andelshaveren ik- ke personligt for selskabets forpligtelser. Xxxxxxxxxxxxx hæfter alene med det indbetalte tilslutningsbidrag.
§ 5 Udtrædelsesvilkår
5.1 Andelshavere indtrådt før 1. januar 2010: Xxxxxxxxxxxx der er indtrådt før 1. ja- nuar 2010, kan udtræde af selskabet med 18 måneders skriftligt varsel til et regn- skabsårs udløb.
Xxxxxxxxxxxx indtrådt fra og med den 1. januar 2010: Xxxxxxxxxxxx indtrådt fra og med den 1. januar 2010, kan udtræde af selskabet med en måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder fra aftalens indgå- else. Udtræden er dog til enhver tid begrænset af lovgivning og offentlige myn- digheders beslutninger.
5.2 På udtrædelsestidspunktet forpligter andelshaveren sig til at betale:
a. Skyldige beløb i henhold til årsopgørelsen.
b. Eventuelt skyldige bidrag.
c. Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen ved fordelings- ledningen, nedtagning af måler og andet tilhørende selskabet.
d. Selskabets omkostninger ved eventuel fjernelse af selskabets ledninger på den udtrædendes ejendom i det omfang sådanne ledninger alene vedrører den udtrædendes varmeforsyning.
Hvis det ikke er muligt at overdrage den kapacitet, der er blevet ledig, til nye an- delshavere, kan endvidere opkræves:
e. En godtgørelse for udtrædelse. Godtgørelsen opgøres på opsigelsestidspunk- tet på grundlag af den senest anmeldte priseftervisning til Energitilsynet. Godt- gørelsen beregnes som den udtrædendes andel af selskabets samlede anlægs- udgifter med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne. Den udtrædendes andel af selskabets anlægsudgifter, med fradrag af foretagne af- skrivninger, beregnes på grundlag af den udtrædende andelshavers andel af sel- skabets samlede registrerede tilslutningsværdi, afgiftspligtige areal, rumfang, hedeflade etc., i regnskabsåret inden opsigelsen.
5.3 En udtrædende andelshaver har ikke krav på nogen andel af selskabets formue.
5.4 Hvis leveringsforholdet ophører, har selskabet efter nærmere aftale ret til at lade ledningsnettet blive liggende og har fortsat adgang til drift, eftersyn og reparati- on af dette. Hvis ledningsnettets forbliven medfører væsentlige og omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås en aftale kan ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven anvendes.
§ 6 Generalforsamling
6.1 Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.
6.2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest 4 måneder efter regnskabs årets afslutning.
6.3 Generalforsamlinger indvarsles med mindst 14 dages varsel og højst 4 ugers var- sel ved skriftlig indbydelse og/eller ved annonce i mindst et lokalt blad efter bestyrelsens skøn og med angivelse af dagsorden.
6.4 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning for det forløbne regnskabsår.
3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse.
4. Budget for indeværende driftsår fremlægges.
5. Forslag fra bestyrelsen herunder fremlæggelse af investeringsplan for kommende år.
6. Indkomne forslag fra andelshavere/varmeaftagere.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
8. Valg af suppleanter til bestyrelsen.
9. Valg af revisor.
10. Eventuelt.
6.5 På generalforsamlinger har hver andelshaver eller dennes ægtefælle/samlever én stemme for hver ejendom, herunder ejerlejlighed, der opfylder betingelserne i § 3, stk. 1-2. og som har et bruttoetageareal på indtil 1000m². For hver yderligere på- begyndt 1000m² etageareal, har andelshaveren yderligere ’en stemme. Ingen an- delshaver kan dog afgive mere end 3 stemmer.
For udlejningsejendomme, andelsboligforeninger, ejerlejlighedsforeninger og boligselskaber udøves stemmeretten af andelshaveren, med mindre denne væl- ger at delegere stemmeretten til varmeaftagerne.
Såfremt andelshaveren vælger at delegere stemmeretten til varmeaftagerne, er disse berettiget til at afgive en stemme pr. registreret bolig/lejemål, såfremt sel- skabet senest 14 dage før generalforsamlingen modtager en opdateret navnefor- tegnelse fra andelshaveren over de registrerede boliger/lejemål.
6.6 Stemmeret kan udøves ved skriftlig fuldmagt, men ingen kan afgive mere end to stemmer yderligere ved fuldmagt.
6.7 Det er en forudsætning for stemmeudøvelse, at andelshaveren/varmeaftageren 8
dage før generalforsamlingen ikke er i restance med noget beløb, der af selskabet med rette er overgivet til inkasso, og der ikke er begrundet tvivl om værkets krav på betaling.
6.8 Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed uden hensyn til de fremmødtes an- tal.
6.9 Vedtægtsændringer kan kun besluttes af andelshavere.
Ved vedtægtsændringer kræves, at mindst halvdelen af selskabets andelshavere er repræsenteret på generalforsamlingen, og endvidere at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de af andelshaverne afgivne stemmer, som er repræsenteret på generalforsamlingen ved stemmeafgivelsen. Er mindre end halvdelen af andels- haverne repræsenteret på generalforsamlingen, men forslaget er vedtaget af 2/3 af de repræsenterede andelshavere, indkalder bestyrelsen inden 14 dage til en ny generalforsamling. Denne generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter da- toen for første generalforsamling og forslag kan da vedtages alene med simpel stemmeflerhed af de fremmødte andelshaverne, uden hensyntagen til det repræ- senterede antal andelshavere.
6.10 Vedtægtsændringer skal, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld, godkendes af kommunalbestyrelsen.
6.11 Selskabets bestyrelse er bemyndiget til at foretage sådanne ændringer i selska- bets vedtægter, som er nødvendige på grund af offentlige myndigheders krav, uden at reglerne for vedtægtsændringer skal følges. Bestyrelsen skal på først- kommende generalforsamling redegøre for sådanne ændringer.
6.12 Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være be- styrelsen i hænde senest 12 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen er forplig- tet til at undersøge om fremkomne forslag er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
6.13 Den reviderede årsrapport samt eventuelle forslag skal være fremlagt på selska- bets kontor senest 8 dage før generalforsamlingen.
6.14 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen finder det fornø- dent, eller når mindst 1/3 af andelshaverne skriftligt fremsætter ønske herom led- saget af de forslag, der ønskes behandlet. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden 4 uger efter modtagelsen af skriftligt ønske herom.
6.15 Alle beslutninger skal indføres i selskabets protokol. Protokol skal altid under- skrives af dirigenten.
§ 7 Bestyrelse
7.1 Selskabets bestyrelse består af minimum 5 og maksimalt 6 medlemmer, hvoraf mindst 5 medlemmer skal være andelshavere.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen, men kan genvælges.
(For valg i November 2018 vælges bestyrelses medlemmerne for 2år og 4mdr. De bestyrelsesmedlemmer der ikke er på valg forlænges med 4mdr. Dette skyldes, at regnskabs- og varmeforsyningsår ændres til at følge kalenderår pr. 1. Januar 2019)
I ulige år afgår 3 bestyrelsesmedlemmer. I lige år afgår 3 bestyrelsesmedlemmer.
a) Andelshavere, der ikke i medfør af § 6.5 har delegeret stemmeretten til varmeafta- gere, vælger 5 medlemmer til selskabets bestyrelse.
b) Varmeaftagere fra udlejningsejendomme, ejerlejlighedsforeninger, andelsbolig- foreninger og boligselskaber, der i medfør af § 6.5 er delegeret stemmeretten, kan vælge 1 medlem til selskabets bestyrelse.
Såfremt varmeaftagerne ikke vælger 1 medlem til bestyrelsen, reduceres besty- relsens antal tilsvarende.
7.2 På hver generalforsamling vælges 2 suppleanter for 1 år ad gangen.
a) Andelshavere, der ikke i medfør af § 6.5 har delegeret stemmeretten til varmeafta- gere, vælger 1 suppleant for 1 år ad gangen.
Genvalg kan finde sted.
b) Varmeaftagere fra udlejningsejendomme, ejerlejlighedsforeninger, andelsbolig- foreninger og boligselskaber, der i medfør af § 6.5 er delegeret stemmeretten, kan vælge 1 suppleant for 1 år ad gangen.
Genvalg kan finde sted.
Såfremt varmeaftagerne ikke vælger 1 suppleant til bestyrelsen, reduceres sup- pleanternes antal tilsvarende.
Ved et bestyrelsesmedlems udtræden af bestyrelsen i valgperioden, f.eks. hvis et bestyrelsesmedlem mister sin valgbarhed, indtræder suppleanten i bestyrelsen i stedet for det afgående medlem, indtil førstkommende ordinære generalfor- samling uanset bestemmelsen i § 7.1.
7.3 Valgbar som generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem og suppleant er enhver andelshaver/varmeaftager, som har stemmeret, og enhver person, som er tilknyt- tet selskaber, institutioner eller lignende, som er andelshavere/varmeaftagere og har stemmeret. Bestyrelsen afgør endeligt eventuelle tvivlsspørgsmål om valg- barhed.
§ 8 Selskabets ledelse
8.1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af selskabet og alle dets anliggender. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand.
8.2 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer er mødt til indvarslet møde. Bestyrelsens beslutninger træffes ved flertalsafstemninger. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende.
8.3 Referat fra bestyrelsesmøder indføres i selskabets protokol, der føres som en be- slutningsprotokol.
8.4 Bestyrelsen antager og afskediger daglig leder og andet overordnet personale og træffer aftaler om ansættelsesforhold m.v.
8.5 Bestyrelsen har bemyndigelse til i selskabets navn at optage lån, købe, sælge og pantsætte fast ejendom samt foretage enhver anden forretning og disposition vedrørende selskabet.
8.6 Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg blandt bestyrelsen, som fungerer i henhold til en forretningsorden. Bestyrelsen kan hermed delegere nogle af sine beføjelser til forretningsudvalget.
8.7 Selskabet tegnes af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf det ene skal være forman- den eller ved dennes forfald næstformanden.
8.8 Bestyrelsen kan meddele prokura, enkel eller kollektiv.
§ 9 Regnskab og revision
9.1 Selskabets regnskabsår er fra 1. Januar til 31. December.
(For 2017/18 er regnskabsår fra 1. September 2017 til 31. August 2018 herefter følger et kort regnskabsår på 4mdr. fra 1. September til 31. December 2018. Dette skyldes, at regnskabs- og varmeforsyningsår ændres til at følge kalenderår pr. 1. Januar 2019)
Årsrapporten opgøres under hensyntagen til lovgivningens bestemmelser og god regnskabsskik.
9.2 Regnskabet revideres af en af generalforsamlingen valgt statsautoriseret eller registreret revisor.
§ 10 Selskabets opløsning
10.1 Beslutning om selskabets opløsning kan kun vedtages af generalforsamlingen efter reglerne om vedtægtsændringer og i øvrigt i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning.
10.2 Besluttes selskabets opløsning, skal der på generalforsamlingen, hvor beslutnin- gen tages, vælges en eller flere likvidatorer til at forestå opløsningen.
10.3 Eventuelt overskud ved opløsningen skal fordeles mellem andelshaverne i for- hold til andelshavernes andele af selskabets forbrugsuafhængige omkostninger i det sidste regnskabsår. Ingen andelshaver kan få udbetalt et større beløb end det pågældendes tilslutningsbidrag.
Eventuelt overskud herudover skal anvendes til kollektive varmeforsyningsfor- mål.
§ 11 Ikrafttræden
11.1 Selskabets vedtægter er således vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i Farsø d. 3. Maj 2018 og på ny generalforsamling d. 17. Maj 2018
Vedtægterne træder i kraft den 01-09-2018.
I bestyrelsen:
Xxxxx Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxx
Xxx Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx