FOB 2022-33

FOB 2022-33

Ikke grundlag for praksis med tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler

Resumé

Region Syddanmark havde i en konkret sag skrevet til en borger, at det var en sædvanlig del af en fratrædelsesaftale i Region Syddanmark, at aftalens indhold var underlagt fortrolighed.

Det var ombudsmandens opfattelse, at en offentlig myndighed ikke på den standardiserede, generelle måde, som det var sket i regionen, kunne indgå aftaler om tavshedsklausuler. Ombudsmanden anførte, at en sådan aftale skulle være konkret begrundet i vægtige saglige interesser i den enkelte sag. Aftalen skulle desuden være forenelig med reglerne om aktindsigt efter bl.a. offentlighedsloven, ligesom forholdet til reglerne om offentligt ansattes yt- ringsfrihed ville skulle inddrages i vurderingen af aftalens saglighed og pro- portionalitet.

Da Region Syddanmark var ophørt med som standard at anvende tavsheds- klausuler i fratrædelsesaftaler, foretog ombudsmanden sig ikke mere vedrø- rende regionens anvendelse af sådanne klausuler.

Det ville være forbundet med et stort ressourceforbrug for Region Syddan- mark af egen drift dels at fremfinde de sager, hvor en (tidligere) medarbejder ifølge en fratrædelsesaftale var underlagt en tavshedsklausul af den omhand- lede karakter, dels at kontakte den pågældende og orientere om, at tavs- hedsklausulen ikke ville blive håndhævet af regionen. Det gav derfor ikke om- budsmanden anledning til bemærkninger, at regionen undlod dette.

Efter ombudsmandens opfattelse kunne en henvendelse fra Region Syddan- mark til de relevante faglige organisationer med information om, at regionen ikke ville håndhæve tavshedsklausulerne, ikke træde i stedet for en myndig- heds generelle information til offentligheden i de tilfælde, hvor myndigheden ikke har pligt til af egen drift at fremfinde de relevante sager.

Ombudsmanden henstillede derfor, at Region Syddanmark offentligt – f.eks. ved opslag på regionens hjemmeside eller gennem medierne – informerede om, at regionen ikke ville håndhæve de omhandlede tavshedsklausuler, som måtte fremgå af tidligere indgåede fratrædelsesaftaler.

(Sag nr. 22/02866)

21. december 2022

Aftaler

1.9

Forvaltningsret

112.2

112.9

12.2

Menneskerettighe- der

1.5

Statsforfatningsret

3.2

I det følgende gengives ombudsmandens udtalelse om sagen:

Ombudsmandens udtalelse

1. Baggrunden for og afgrænsningen af min undersøgelse

I forbindelse med min behandling af en konkret sag blev jeg opmærksom på, at Region Syddanmark til en borger havde skrevet, at ”[d]et vil sædvanligvis være en del af en fratrædelsesaftale i Region Syddanmark, at parterne afta- ler, at selve aftalens indhold er underlagt fortrolighed”.

Det fremgik, at Region Syddanmark også havde skrevet til borgeren, at det havde været sædvanligt i store dele af regionen, at der blev aftalt gensidig fortrolighed om indholdet af fratrædelsesaftaler, og at indholdet i en fratræ- delsesaftale som udgangspunkt kun ville vedrøre økonomiske forhold som f.eks. længden på et opsigelsesvarsel, vilkår for eventuel fritstilling og ferieaf- vikling, hvorfor der ikke var tale om, at medarbejderen var begrænset i at tale om baggrunden for aftalens indgåelse eller andet i forbindelse med sin an- sættelse, og at der derfor heller ikke var tale om en begrænsning i forhold til medarbejderens ytringsfrihed i relation til alle andre forhold i regionen. Endvi- dere fremgik det, at regionen var i færd med at udfase den generelle formule- ring om fortrolighed i fratrædelsesaftaler.

Jeg indledte på den baggrund en egen drift-undersøgelse af Region Syddan- marks anvendelse af tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler og bad den 5. juli 2022 – og supplerende den 6. september og den 17. oktober 2022 – Re- gion Syddanmark om at redegøre for en række forhold.

I forlængelse heraf har jeg modtaget tre udtalelser fra Region Syddanmark. Min undersøgelse omfatter følgende:

1. Region Syddanmarks anvendelse af tavshedsklausuler i fratrædelsesafta- ler (pkt. 2 nedenfor).

2. Region Syddanmarks korrektion af brugen af tavshedsklausuler (pkt. 3 nedenfor).

2. Region Syddanmarks anvendelse af tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler

2.1. Retsgrundlag

I §§ 152-152 f i straffeloven (lovbekendtgørelse nr. 1360 af 28. september 2022) er der fastsat bestemmelser om tavshedspligt.

Det bestemmes i § 152, stk. 1, at ”[d]en, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder”. Ifølge § 152, stk. 3, er en oplysning fortrolig, ”når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er beteg- net som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser”.

I § 27 i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014) er der fastsat følgende bestemmelse om tavshedspligt:

”§ 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavsheds- pligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysnin- ger om

1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og 2) (…)

Stk. 2. (…)

Stk. 3. (…)

Stk. 4. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har endvidere tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at va- retage væsentlige hensyn til

1) (…)

2) (…)

3) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det of- fentliges forretningsvirksomhed,

4) (…)

5) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forhol- dets særlige karakter er påkrævet.

Stk. 5. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavs- hedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemme- ligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige el- ler private interesser som nævnt i stk. 1-4.

Stk. 6. (…)

Stk. 7. (…).”

Det er lagt til grund i praksis, at ”det offentliges økonomiske interesser, her- under udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed” i § 27, stk. 4, nr. 3,

efter omstændighederne kan omfatte bl.a. oplysninger om indgåelse af kon- traktforhold, herunder forhandlinger, som det offentlige fører om løn- og per- sonaleforhold. Læs hertil Xxxxx Xxxxxx, Forvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave (2021), s. 768.

I § 21 i offentlighedsloven (lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020) er der fastsat følgende bestemmelse om aktindsigt i personalesager:

”§ 21. Retten til aktindsigt omfatter ikke sager om ansættelse eller for- fremmelse i det offentliges tjeneste.

Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter bortset fra bestemmelsen i § 8 heller ikke andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentli- ges tjeneste, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 2 skal der i overensstemmelse med lo- vens almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tje- nesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger, gælder lovens al- mindelige regler endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et tidsrum af 2 år efter, at den endelige afgørelse er truffet.

Stk. 4. (…)

Stk. 5. (…)

Stk. 6. (…).”

Oplysninger, som er undtaget fra aktindsigt efter bestemmelsen i offentlig- hedslovens § 21, vil ikke alene af den grund være fortrolige og dermed om- fattet af tavshedspligt efter reglerne herom i straffeloven og forvaltningsloven. En vurdering af, om de pågældende oplysninger er fortrolige, vil skulle foreta- ges efter reglerne herom i straffeloven, forvaltningsloven og eventuelle be- stemmelser i særlovgivningen. Jeg henviser til pkt. 2 i de almindelige be- mærkninger til lovforslag nr. L 33 af 26. marts 1998 om aktindsigt i personale- sager, FT 1997-98, 2. samling, tillæg A, s. 890, og FOB 2005.253, som er of- fentliggjort på ombudsmandens hjemmeside.

I U 2005.616 H udtalte Højesteret, at der ikke i de forvaltningsretlige eller an- sættelsesretlige regelsæt var grundlag for at indfortolke et forbud mod forligs- mæssigt aftalt fratræden i et offentligt ansættelsesforhold. Der kunne endvi- dere ikke i det forhold, at forvaltningsprocessuelle forskrifter som udgangs- punkt er ufravigelige, indlægges et forbud mod forligsmæssigt aftalte fratræ- delsesordninger, der gjorde op med eventuelle sagsbehandlingsfejl i det for- udgående forløb. Højesteret pegede i den forbindelse på, at indgåelse af så- danne fratrædelsesaftaler opfylder et praktisk behov for en forligsmæssig af- slutning i begge parters interesse.

Xxxxxxx Xxxxxxxx, Forvaltningspersonalet, 4. udgave (2019), s. 88, anfører følgende:

”Mange tilfælde, hvor forvaltningen ønsker at afskedige en ansat, løses (…) ved forligsmæssig aftalt fratræden (også betegnet aftalt afskedi- gelse). Dette indebærer, at det aftales, at den pågældende fratræder sin stilling og normalt modtager en vis økonomisk godtgørelse, ligesom man typisk aftaler, at der kun gives begrænsede oplysninger til offentlighe- den.”

I FOB 2008.347 havde Udenrigsministeriet og en tidligere ansat indgået en fratrædelsesaftale, der indeholdt en bestemmelse, hvorefter ”Parterne forplig- ter sig til at udtale sig neutralt om ansættelsesforholdet, herunder for Uden- rigsministeriet i relation til [medarbejderens (…)] fremtidige ansættelsesfor- hold”. Ombudsmanden udtalte, at det var uforeneligt med lov om Folketingets Ombudsmand at anse en klage til ombudsmanden for et brud på en bestem- melse i en aftale. Han tilføjede, at bestemmelsen først og fremmest syntes at være møntet på udtalelser, som blev fremsat over for private eller over for den ansattes eventuelle fremtidige arbejdsgivere.

2.2. Region Syddanmarks oplysninger

Region Syddanmark har oplyst, at det i regionen indtil foråret 2022 – hvor jeg rettede henvendelse til regionen i den konkrete sag, som gav anledning til min egen drift-undersøgelse – havde været sædvanligt at aftale en generel fortrolighed om indholdet af fratrædelsesaftaler. Der havde været tale om en standardformulering i fratrædelsesaftalerne om, at ”det er yderligere aftalt, at aftalens indhold er underlagt fortrolighed”, og det havde været opfattelsen, at de økonomiske vilkår i aftalen var omfattet af fortrolighed.

Det er imidlertid nu Region Syddanmarks vurdering, at oplysninger om de økonomiske forhold i en fratrædelsesaftale ikke er underlagt tavshedspligt. Endvidere har min henvendelse i den konkrete sag givet anledning til, at Kon- cern HR i regionen ikke længere indføjer en fortrolighedsklausul i fratrædel- sesaftaler på socialområdet og i regionshuset, at Koncern HR har anbefalet HR på sygehusene at gøre det samme, og at alle regionens enheder er op- hørt med at indsætte en fortrolighedsklausul som standard i fratrædelsesafta- ler.

I en udtalelse af 3. oktober 2022 har Region Syddanmark oplyst, at der ikke længere indsættes en passus om fortrolighed i fratrædelsesaftaler. Regionen har også oplyst, at den ikke agter at håndhæve fortrolighedsklausuler i alle- rede indgåede fratrædelsesaftaler, og den har ikke kendskab til sager, hvor fortrolighedsklausuler er blevet håndhævet.

2.3. Min vurdering

Reglerne om aktindsigt i personalesager er reguleret ved bl.a. offentligheds- lovens § 21. Oplysninger fra en personalesag, som ikke kan nægtes udleve- ret efter reglerne i offentlighedsloven, herunder bestemmelsen i § 21, er ikke af fortrolig karakter. De vil dermed ikke være omfattet af tavshedspligten efter reglerne herom i forvaltningsloven og straffeloven. Endvidere indebærer det forhold, at en given oplysning kan undtages fra aktindsigt efter § 21, ikke i sig selv, at oplysningen er fortrolig og dermed omfattet af tavshedspligt efter reg- lerne herom i forvaltningsloven og straffeloven.

En vurdering af, om de pågældende oplysninger er fortrolige, vil således skul- le foretages efter reglerne herom i forvaltningsloven, straffeloven og eventu- elle bestemmelser i særlovgivningen. Afgørelsen af, om oplysninger i en fra- trædelsesaftale er undergivet tavshedspligt efter de almindelige regler i for- valtningslovens § 27 og straffelovens § 152, forudsætter en konkret vurdering af de pågældende oplysninger.

Jeg må ud fra sagens oplysninger lægge til grund, at langt fra alle de oplys- ninger, som de omhandlede tavshedsklausuler efter deres ordlyd har omfat- tet, er fortrolige efter reglerne i forvaltningsloven og straffeloven. Det gælder bl.a. for oplysninger om den tidligere ansattes stilling og om ansættelsens op- hør. Endvidere vil oplysninger om en eventuel fratrædelsesgodtgørelse og andre økonomiske forhold, der ligger til grund for en fratrædelsesaftale, i al- mindelighed ikke være omfattet af reglerne om tavshedspligt.

Spørgsmålet er derfor, om Region Syddanmark på andet grundlag har været berettiget til at indgå fratrædelsesaftaler med vilkår om, at aftalens indhold er underlagt fortrolighed.

En myndighed kan ikke ensidigt udvide en tavshedspligt til at omfatte oplys- ninger, der ikke er undergivet tavshedspligt efter lovgivningens almindelige regler. Forvaltningslovens § 27, stk. 5, giver således alene adgang til at på- lægge tavshedspligt, for så vidt angår oplysninger der allerede er fortrolige efter bestemmelserne i forvaltningslovens § 27, stk. 1-4.

Det er imidlertid almindeligt antaget, at en offentlig arbejdsgiver i stedet for at afskedige en medarbejder ved en ensidig beslutning kan indgå en aftale herom med den pågældende, og at parterne – i et vist omfang – i en sådan aftale kan påtage sig forpligtelser og fraskrive sig rettigheder, som de ville have haft, såfremt afskedigelsen var sket ved en ensidig beslutning. Det gæl- der bl.a. for de rettigheder, medarbejderen måtte have som følge af eventu- elle sagsbehandlingsfejl i forløbet op til aftalen, jf. pkt. 2.1 ovenfor.

Det ses ikke afgjort i retspraksis, i hvilket omfang en offentlig ansættelses- myndighed i den forbindelse kan medvirke til, at parterne i en fratrædelsesaf- tale forpligter sig til at holde fratrædelsesaftalens vilkår fortrolige.

Efter min opfattelse må en sådan aftale om fortrolighed iagttage de alminde- lige principper for saglig forvaltning, herunder grundsætningen om proportio- nalitet. Aftalen vil endvidere skulle udformes således, at den er forenelig med reglerne om aktindsigt efter bl.a. offentlighedsloven, idet en offentlig myndig- hed f.eks. ikke kan love fortrolighed om oplysninger, der er undergivet aktind- sigt.

Herudover vil forholdet til reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed skulle inddrages i vurderingen af aftalens saglighed og proportionalitet, og det vil i den forbindelse kunne indgå i vurderingen, om den aftalte fortrolighed er ind- sat på foranledning af den tidligere ansatte, og om fortroligheden påhviler begge parter eller alene den tidligere ansatte.

Det følger af det anførte, at en aftale om fortrolighed skal være konkret be- grundet i vægtige saglige interesser i den enkelte sag, f.eks. med henblik på at afklare en eventuel tvivl om parternes tavshedspligt i forhold til en nærme- re angiven oplysning eller et bestemt forløb. Endvidere må den aftalte fortro- lighed begrænses til netop de dele af fratrædelsesaftalen eller baggrunden herfor, hvor de pågældende hensyn gør sig gældende.

Derimod er det efter min opfattelse ikke muligt som et generelt standardvilkår at indsætte bestemmelser i fratrædelsesaftaler, hvorefter disse i deres helhed skal holdes fortrolige, og hvor forpligtelsen til fortrolighed også angår bl.a. op- lysninger, der er undergivet aktindsigt. Af samme grund er det min opfattelse, at regionens praksis har været kritisabel.

Jeg forstår som nævnt Region Syddanmark således, at regionen nu er ophørt med som standard at indsætte en passus om fortrolighed i fratrædelsesafta- ler, at den ikke agter at håndhæve fortrolighedsklausuler i allerede indgåede fratrædelsesaftaler, og at den ikke har kendskab til sager, hvor fortroligheds- klausuler er blevet håndhævet.

På den baggrund foretager jeg mig ikke mere vedrørende Region Syddan- marks anvendelse af tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler.

3. Region Syddanmarks korrektion af brugen af tavshedsklausuler

3.1. Retsgrundlag

Efter min opfattelse må spørgsmålet om Region Syddanmarks korrektion af brugen af aftalte tavshedsklausuler bedømmes ud fra kriterier, som i det væ- sentlige svarer til dem, der finder anvendelse i relation til spørgsmålet om myndigheders genoptagelse af afgørelsessager.

Efter disse regler har en myndighed som udgangspunkt pligt til på eget initia- tiv at genoptage tidligere afgjorte tilsvarende sager, når myndigheden bliver opmærksom på væsentlige nye forhold, som har betydning for lovligheden af dens hidtidige retsopfattelse og praksis.

Om en afgørelse skal genoptages på myndighedens eget initiativ eller alene efter anmodning fra en part, afhænger af en samlet vurdering af tre hovedkri- terier: Karakteren af myndighedens fejl eller hidtidige praksis, fejlens betyd- ning for de berørte borgere samt de administrative vanskeligheder ved at identificere relevante sager og genoptage behandlingen af dem.

Hvor de nævnte hensyn fører til, at en myndighed ikke har pligt til af egen drift at genoptage de relevante sager, skal myndigheden i stedet generelt in- formere offentligheden om borgernes mulighed for selv at rette henvendelse til myndigheden. Denne information skal være lettilgængelig, korrekt og til- strækkeligt detaljeret til, at den berørte borger kan få kendskab til sin retsstil- ling og dermed de muligheder, som er relevante for vedkommende.

En myndigheds generelle information til offentligheden om muligheden for genoptagelse kan f.eks. ske gennem medierne og ved opslag på myndighe- dens hjemmeside.

Hvis myndigheden vurderer, at der kan være behov for flere tiltag for at sikre, at informationen kommer ud til de berørte borgere, kan myndigheden vælge herudover at informere på andre måder tilpasset den konkrete situation. Myn- digheden kan f.eks. orientere andre relevante myndigheder og faglige organi- sationer eller bringe information om muligheden for genoptagelse på Bor- xxx.xx.

Jeg henviser til Xxxxx Xxxxxx (red.) mfl., Forvaltningsret, 1. udgave (2018), s. 1096 ff. (Xxxxxxx Xxxxxxx), Xxxxx Xxxxxx, Forvaltningsloven med kommenta- rer, 2. udgave (2020), s. 297 ff., Xxxxxxx Xxxxxxxx mfl., Forvaltningsret – Sagsbehandling, 8. udgave (2019), s. 124 ff., og sagerne FOB 2008.238, FOB 2016-33, FOB 2018-9 og FOB 2020-3, som er offentliggjort på ombuds-

mandens hjemmeside. Læs også overblik #25 om pligten til at genoptage tid- ligere sager, når praksis ændres på grund af fejl, i Myndighedsguiden på om- budsmandens hjemmeside.

3.2. Region Syddanmarks oplysninger

Region Syddanmark har oplyst, at en indgået fratrædelsesaftale vil være journaliseret på den berørte medarbejders personalesag, at det ikke er tek- nisk muligt for regionen at fremsøge de personalesager, hvor der er journali- seret fratrædelsesaftaler, at det derfor ikke vil være muligt for regionen at identificere de tidligere medarbejdere, som har en fratrædelsesaftale, der in- deholder en tavshedsklausul, og at regionen således ikke er i stand til at kon- takte de berørte borgere.

I en udtalelse af 31. oktober 2022 har Region Syddanmark bekræftet, at det ikke er muligt elektronisk at fremsøge personalesager med fratrædelsesafta- ler. Det er alene muligt at fremsøge de personalesager, hvor en medarbejder er fratrådt, og det vil kunne ske for 5 år tilbage, da personalesager slettes 5 år efter medarbejderens fratræden.

Regionen har oplyst, at antallet af fratrædelser i regionen i perioden fra den

2. september 2017 til den 1. oktober 2022 er 36.638. Der er ikke tale om 36.638 forskellige personer, der er fratrådt, da der er en del medarbejdere, som har skiftet stilling i regionen, og der vil være oprettet en ny personalesag ved stillingsskiftet. Der vil derfor være mange gengangere, men det ændrer ikke på, at hver enkelt af de 36.638 personalesager som udgangspunkt skal gennemgås, da der kan ligge en fratrædelsesaftale i en af personalesagerne.

I forhold til tidsforbruget anslår Region Syddanmark, at det vil tage gennem- snitligt 10 minutter pr. sag at identificere, om der er indgået en fratrædelses- aftale, og om denne indeholder en fortrolighedsklausul. Denne proces vil der- med tage 6.100 timer, svarende til over 3 årsværk.

Hertil kommer et ikke-estimerbart tidsforbrug til orientering af de berørte (tidli- gere) medarbejdere. Regionen har i den forbindelse oplyst, at det er meget vanskeligt at estimere, hvor mange fratrædelsesaftaler der er indgået i Re- gion Syddanmark i de seneste 5 år, men at det som minimum vil tage gen- nemsnitligt 10 minutter at gennemføre orientering mv. af medarbejderen i form af afsendelse af en mail til den pågældende og journalisering af denne og eventuel besvarelse af henvendelser fra medarbejderen.

Region Syddanmark har overvejet at informere offentligt via regionens hjem- meside. Det er dog regionens vurdering, at dette ikke vil være en effektiv måde at informere på, da regionen ikke finder det sandsynligt, at de relevante (tidligere) medarbejdere jævnligt går ind på regionens hjemmeside for at ori- entere sig om forholdene i deres tidligere indgåede fratrædelsesaftale.

Derimod finder regionen det mere sandsynligt, at (tidligere) medarbejdere fortsat vil være i kontakt med deres forhandlingsberettigede faglige organisa- tion. Derfor har regionen i stedet foreslået, at regionen informerer de forhand- lingsberettigede faglige organisationer om regionens beslutning om ikke at håndhæve fortrolighedsklausulerne. Det vil derefter være op til den enkelte faglige organisation at beslutte, om de kan identificere berørte medlemmer, og om de i så fald vil sende en orientering ud.

3.3. Min vurdering

Som det følger af retsgrundlaget, der er gengivet i pkt. 3.1 ovenfor, er Region Syddanmark som udgangspunkt forpligtet til af egen drift at rette henven- delse til hver enkelt berørt (tidligere) medarbejder i de tilfælde, hvor medar- bejderen ifølge en fratrædelsesaftale er pålagt en tavshedsklausul af den om- handlede generelle og standardiserede karakter, og oplyse den pågældende medarbejder om, at tavshedsklausulen ikke vil blive håndhævet af regionen.

Henset til det betydelige ressourceforbrug, der efter det oplyste må forventes at være forbundet med at fremfinde de relevante sager og rette henvendelse til hver enkelt berørt (tidligere) medarbejder, kan det imidlertid ikke give mig anledning til bemærkninger, at Region Syddanmark ikke af egen drift identifi- cerer de relevante aftaler og orienterer de pågældende.

Som det følger af pkt. 3.1 ovenfor, bør Region Syddanmark herefter i stedet informere offentligt om, at regionen ikke vil håndhæve de omhandlede tavs- hedsklausuler, således at de berørte (tidligere) medarbejdere har mulighed for at blive oplyst herom. Det må af informationen fremgå, hvilke tavsheds- klausuler der er tale om, så den enkelte medarbejder så vidt muligt kan danne sig et indtryk af, om der er tale om tavshedsklausuler svarende til den, der måtte være fastsat i den pågældendes aftale. Endvidere må det fremgå, at en eventuel berørt (tidligere) medarbejder kan rette henvendelse til Region Syddanmark, hvis den pågældende er i tvivl om, hvorvidt der er tale om tavs- hedsklausuler svarende til tavshedsklausulen i den pågældendes aftale.

Jeg har forståelse for Region Syddanmarks betragtninger om, at det ikke er overvejende sandsynligt, at berørte (tidligere) medarbejdere jævnligt går ind på regionens hjemmeside og i den forbindelse bliver opmærksomme på en sådan orientering. Jeg har derfor ingen bemærkninger til, at Region Syddan- mark retter henvendelse til de relevante faglige organisationer, således at disse eventuelt kan bistå med, at de berørte (tidligere) medarbejdere bliver orienteret om, at regionen ikke vil håndhæve de omhandlede tavshedsklau- suler mv.

Efter min opfattelse kan et sådant skridt imidlertid ikke træde i stedet for en myndigheds generelle information til offentligheden gennem f.eks. medierne

eller ved opslag på myndighedens hjemmeside i de tilfælde, hvor myndighe- den ikke har pligt til af egen drift at fremfinde de relevante sager.

Jeg henstiller på den baggrund, at Region Syddanmark offentligt – f.eks. ved opslag på regionens hjemmeside eller gennem medierne – informerer om, at regionen ikke vil håndhæve de tavshedsklausuler, som måtte indgå i tidligere indgåede fratrædelsesaftaler.

Jeg beder Region Syddanmark om at orientere mig om resultatet af sine overvejelser.