REGION HOVEDSTADEN KOMMUNERNE I REGIONEN

REGION HOVEDSTADEN KOMMUNERNE I REGIONEN

13. december 2006

Generel ramme for de individuelle sundhedsaftaler mellem Region Hovedstaden og de enkelte kommuner i regionen for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2009. Godkendt af det midlertidige Sundhedskoordinationsudvalg i møde den 13. december 2006.

Der er mellem

Region Hovedstaden ved Regionsrådet og

X kommune ved Kommunalbestyrelsen/Byrådet/Borgerrepræsentationen

indgået nedenstående sundhedsaftale for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2009.

Aftalen omfatter et generelt afsnit fælles med de øvrige kommuner i regionen, beskrivelse af de 6 obligatoriske indsatsområder tilpasset kommunens forhold og forholdene på de hospitaler, som kommunens borgere typisk benytter, samt eventuelle frivillige aftaler mellem region og kommune. Parterne er enige om, at aftalerne i det generelle afsnit har forrang over aftalerne vedrørende de enkelte indsatsområder.

Indholdsfortegnelse

Generel del 3

Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter 9

Krav nr. 1 10

Krav nr. 2 13

Krav nr. 3 14

Krav nr. 4 14

Indsatsområde 2: Indlæggelsesforløb 16

Krav nr. 1 16

Krav nr. 2 17

Krav nr. 3 18

Indsatsområde 3: Træningsområdet 20

Krav nr. 1 20

Krav nr. 2 23

Krav nr. 3 26

Krav nr. 4 27

Krav nr. 5 28

Indsatsområde 4: Hjælpemiddelområdet 30

Krav nr. 1 30

Krav nr. 2 32

Krav nr. 3 32

Krav nr. 4 34

Krav nr. 5 34

Indsatsområde 5: Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse 35

Krav nr. 1 36

Krav nr. 2 40

Krav nr. 3 41

Krav nr. 4 43

Krav nr. 5 44

Krav nr. 6 44

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser 45

Krav nr. 1 45

Krav nr. 2 47

Krav nr. 3 48

Krav nr. 4 50

Krav nr. 5 51

Krav nr. 6 52

Krav nr. 7 53

Bilag til den generelle del 55

Bilag til Indsatsområde 2: Indlæggelsesforløb 57

Bilag til indsatsområde 3: Træningsområdet 58

Bilag til Indsatsområde 4: Hjælpemidler 62

Bilag til indsatsområde 5: Forebyggelse og sundhedsfremme 66

Bilag til indsatsområde 6: Mennesker med sindslidelser 68

Generel del

Regelgrundlag

Sundhedsaftalen er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, Bekendtgørelse nr. 414 af 5. maj 2006 og Sundhedsstyrelsens

vejledning af 22. august 2006.

Sundhedsaftalen bygger på følgende principper og arbejdsdelinger

Sundhedsaftalerne skal bidrage til at sikre:

• Sammenhæng og koordination af den indsats, der ydes på hospitalerne, i praksissektoren og i kommunerne, således at den enkelte borger oplever et sammenhængende forløb med høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for.

Sundhedsaftalerne skal understøtte intentionerne i strukturreformen med større kommunal inddragelse i løsningen af sundhedsopgaverne og det yderligere behov for at optimere de tværgående patientforløb. Dette gælder ikke mindst i forhold til gruppen af svage ældre borgere, borgere med kroniske lidelser, samt andre borgere med komplekse forløb.

Borgerne skal via et styrket tværsektorielt og tværfagligt samarbejde opleve en sammenhængende indsats, der giver bedre forløb og som medfører bedre funktionsevne, livskvalitet og mindre behov for indlæggelse på hospital og dermed bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet.

Sundhedsaftalerne skal endvidere sikre sammenhæng i en styrket forebyggende og sundhedsfremmende indsats.

Kommunerne og praksissektoren skal grundlæggende kunne løse alle de opgaver, der ikke kræver hospitalets specialiserede behandling og pleje, døgnovervågning mhp varetagelse af behandling eller brug af kompliceret apparatur.

Sundhedsaftalen bygger på, at parterne har tillid til hinandens evne og vilje til at løse opgaverne i et åbent og tæt samarbejde med et højt informationsniveau, omfattende videndeling og fælles kompetenceudvikling.

Sundhedsaftalen er en 1. generationsaftale, som dels skal indeholde aftaler om samarbejdsflader, der skal fungere på kort sigt, dels skal udgøre et fælles udgangspunkt for udvikling af sammenhængende sundhedstilbud på sigt.

Samarbejdsstruktur

Region Hovedstaden og kommunerne i regionen er enige om, at en formaliseret samarbejdsstruktur er nødvendig for at sikre, at sundhedsaftalerne bliver det ønskede dynamiske koordinations- og kvalitetsudviklingsværktøj. Det kræver samarbejde både på regionalt niveau, optageområdeniveau og lokalt niveau. Der skal sikres samarbejdsfora både på det administrative ledelsesniveau og på det operationelle niveau.

På det regionale niveau er samarbejdet politisk forankret i Sundhedskoordinationsudvalget og den herunder hørende administrative styregruppe vedrørende sundhedsaftaler. På det regionale samarbejdsniveau lægges de overordnede rammer for videreudvikling af sundhedsaftalerne, varetages opfølgningen af de indgåede aftaler og her løses de konflikter om fortolkning og implementering af sundhedsaftalerne, som ikke har kunnet løses på lavere niveau.

Under den administrative styregruppe nedsættes for hvert af de obligatoriske indsatsområder en følgegruppe med repræsentanter for kommuner, region, hospitaler og praksisområdet. Endvidere nedsættes der en følgegruppe om generering og udveksling af data om økonomi og aktivitet og en udviklingsgruppe vedr. IT- og informationsudvikling.

Den administrative styregruppe udarbejder kommissorier for de enkelte udvalg og arbejdsgrupper og prioritere igangsættelse. Alle følgegrupper og arbejdsgrupper refererer til den administrative styregruppe.

Der nedsættes samordningsudvalg med udgangspunkt i det enkelte hospital og de kommuner, der navnlig benytter hospitalet i relation til de patientgrupper, der er i fokus i sundhedsaftalen. De praktiserende læger repræsenteres i samordnings- udvalget. XX kommune indgår i samordningsudvalget omkring YY Hospital.

Samordningsudvalget sammensættes af ledelsesrepræsentanter fra alle de berørte kommuner og hospitalsledelsen samt repræsentanter for almen praksis.

Samordningsudvalgets opgave er at forestå den lokale udmøntning af sundheds- aftalen, løbende følge op på aftalen, som beskrevet under de enkelte obligatoriske indsatsområder, og løse konflikter på lavere niveau. For kommuner med en kompliceret struktur kan der være behov for etablering af et anderledes samordningsudvalg.

Samordningsudvalgene revideres i lyset af en evt. ændret hospitalsstruktur og ændringer i den kommunale organisering og tilbud. Etablering af kontaktfora kan her overvejes som erstatning for samordningsudvalgene.

Der nedsættes et særskilt samordningsudvalg mellem kommunerne og Psykiatrivirksomheden. Herudover etableres lokale samordningsudvalg mellem det enkelte psykiatriske center og de kommuner, der primært benytter centret.

På det lokale udførende niveau etableres kontaktpersonordninger og koordinatorordninger, som beskrevet under det enkelte aftaleområde. Ordningerne tilrettelægges så der opnås en så direkte dialog som muligt, for at forenkle, smidiggøre og effektivisere samarbejdet som supplement til den aftalte skriftlige kommunikation.

Opfølgning på og revision af sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen mellem xx Kommune og Region Hovedstaden gælder frem til 31. december 2009.

Da denne aftale er første generationsaftale er parterne enige om, at der foretages en generel opfølgning på aftalen i 1. kvartal 2008. Opfølgningen skal indeholde såvel kommunens som regionens vurdering af, om aftalens samarbejdsrutiner er implementeret og de opstillede mål er realiseret. Endvidere foretages opfølgning på de under de enkelte indsatsområder fastlagte målepunkter/indikatorer.

Opfølgningen drøftes mellem kommunerne og regionen for at vurdere behovet for justering af sundhedsaftalen, herunder formulering af nye udviklingsprojekter. Dette kan medføre ændringer i såvel obligatoriske som eventuelle frivillige aftaler.

Drøftelsen sker i det lokale samordningsudvalg med deltagelse af regionsadministrationen. Drøftelsen skal omfatte:

• vurdering af om de indgåede aftaler er overholdt

• vurdering af aftalernes hensigtsmæssighed med henblik på nødvendig justering

• udvikling af fælles terminologi mhp. at sikre ensartet sprogbrug og -forståelse

• vurdering af behovet for yderligere tiltag, der kan skabe forbedringer i det samlede sundhedstilbud

• kvalitetsudvikling og dokumentation af indsatsen.

Resultatet af denne drøftelse indgår i en samlet drøftelse af sundhedsaftalerne mellem de 29 kommuner og regionen. Den samlede opfølgning forelægges Sundhedskoordinationsudvalget i april 2008.

Der foretages en tilsvarende opfølgning i første kvartal 2009, som grundlag for en generel revision af aftalen.

Kvalitetsudvikling og dokumentation

Parterne er enige om, at kravene til evidens er en fælles opgave, der skal lægges til grund for valg af indsats. Parterne er tillige enige om at medvirke til implementering af Den Danske Kvalitetsmodel på tværs af regionen og kommunerne, når standarderne er udviklede. På det kommunale område er et pilotprojekt igangsat på landsplan med deltagelse af 11 kommuner samt Kommunernes Landsforening.

Med det øgede fokus på sammenhængen mellem indsatsen på hospitalerne, psykiatrivirksomheden, praksisområdet og kommunerne skal der iværksættes udvikling af fælles patientforløb. Patientforløbet skal være styret af kvalitet og effektivitet og give indsigt i omfanget af forskellige indsatser.

Det samlede forløb skal:

• Optimeres gennem entydig placering af de enkelte elementer i forløbet

• Entydigt indhold i de enkelte elementer

• Entydig kommunikation i afleveringssituationer.

Der er behov for fortsat udvikling af de enkelte elementer, men inden for en samordnet ramme, så sammenhængen ikke forsvinder. Endelig indgår dette i tilpasning af kapaciteten mellem region og kommuner.

I de enkelte obligatoriske indsatsområder ligger der en forløbstankegang. Der er her fokus på samarbejde og kommunikation og mindre på egentlige fælles forløbsprogrammer.

Parterne er enige om at iværksætte en fælles ramme og et dokumentationskoncept for sammenhængende forløbsprogrammer, der lever op til standarden i den danske kvalitetsmodel. Arbejdet hermed afsluttes inden udgangen af 2007, hvorefter udvikling af konkrete forløbsprogrammer iværksættes ud fra en vurdering af antallet af patienter på et givet område og graden af tværsektorialitet.

I arbejdet inddrages alle relevante parter fra region, praksisområde og kommune, så det sikres, at indsatsen hele tiden har fokus på effekten af det samlede patientforløb.

Regionen og kommunerne forpligter sig gensidigt til at medvirke til udvikling af indsatser med henblik på at øge kvaliteten og effektiviteten i de samlede sundhedstilbud.

Der udvikles en fælles standard for samtykke erklæringer, der skal bruges ved udveksling af data mellem involverede aktører. Udarbejdelse af en fælles standard forankres i den administrative styregruppe og forventes at foreligge den 1. juli 2007.

Samarbejde om udveksling af data om økonomi og aktivitet

Med kommunernes tættere involvering og medfinansiering af sundhedsydelser er der i kommunerne et behov for viden om aktivitet og økonomi. Sundhedsstyrelsen etablerer et fælles informationssystem, som grundlag for afregningen. Til grund for systemet ligger indberetninger fra hospitalernes patientadministrative systemer og sygesikringens afregningssystemer med praktiserende læger, speciallæger m.v..

Som den nuværende sundhedslovgivning er formuleret, kan kommunerne ikke få adgang til afregning på individniveau, men kan via Sundhedsstyrelsens informationssystem trække data på aggregeret niveau inden for områder som f.eks antal udskrivninger, sengedage, ambulante besøg, sengedage for færdigbehandlede patienter og genoptræningsydelse fordelt på alment og specialiseret niveau. Data vil kunne sorteres på indikatorer som DRG-grupper og alder.

Parterne er enige om at Sundhedsstyrelsens informationssystem lægges til grund for samarbejdet. I bilag til den generelle del er de tilgængelige data i oversigtlig form skitseret.

Følgegruppen om generering og udveksling af data vedrørende økonomi og aktivitet, som har repræsentanter fra kommunerne og regionen, nedsættes ultimo 2006.

Det er aftalt, at følgegruppen skal drøfte hvilke yderligere registreringer, der umiddelbart inden for lovgivningens rammer, kan stilles til rådighed for samarbejdet mellem parterne. Herudover er der fra kommunernes side et særligt ønske om, at arbejdsgruppen umiddelbart efter nedsættelsen drøfter behov og muligheder for generering af data vedr. antallet af akutte genindlæggelser indenfor 30 dage på samme afdeling, og data der belyser antallet af patienter, der udskrives samme dag. Endvidere ønsker kommunerne en drøftelse af muligheden for dataudvekling, som

viser sammenhæng mellem ydelses-registrering og DRG-gruppering på genoptræningsområdet.

Parterne er enige om, at der i 2007 alene fokuseres på de målepunkter/indikatorer, der fremgår af de obligatoriske indsatsområder. De nødvendige registreringer og dataudvekslinger samordnes med de igangværende aktiviteter på feltet.

IT – og informationsudvikling

Parterne er enige om, at det er et mål at kommunikationen omkring realiseringen af de enkelte indsatsområder i videst muligt omfang og hurtigst muligt sker elektronisk efter fælles standarder.

Parterne er enige om, at MEDCOM lægges til grund for den elektroniske kommunikation og derfor implementeres først med henblik på at sikre den praktiske anvendelighed på store områder først. Andre nationale standarder kan efterfølgende udvikles og implementeres i et samspil mellem kommunale og regionale IT-systemer.

Det forudsættes, at der senest 1. april 2007 ligger en tids- og aktivitetsplan for udviklingen af den IT-baserede kommunikation. Som grundlag herfor kortlægger parterne de i kommunerne og regionen allerede anvendte IT-systemer. Planen dækker den resterende del af 2007 og strækker sig ind i 2008. Der udarbejdes i efteråret 2008 en ny handlingsplan for årene 2009 og 2010.

Den tværgående udviklingsgruppe vedr. IT- og informationsudvikling består af repræsentanter for kommunerne, regionen og praksisområdet.

Udviklingsprojekter

Ud over de fælles udviklingsprojekter omtalt under de obligatoriske indsatsområder er der mellem xx Kommune og Region Hovedstaden aftalt videreførelse/ igangsætning af følgende udviklingsprojekter….

(Der angives en meget kort beskrivelse af projektet, hvem der indgår i det, hvem der er initierende og tidsramme)

Overgangsordning vedrørende eksisterende samarbejdsaftaler

Parterne er enige om, at der udestår et arbejde med at tilpasse de eksisterende samarbejdsaftaler til Sundhedsaftalens ramme. Parterne finder det hensigtsmæssigt, at alle eksisterende aftaler, i det omfang de ikke umiddelbart erstattes af sundhedsaftalens bestemmelser, videreføres indtil videre.

Parterne er enige om, at alle eksisterende samarbejdsaftaler senest 1. september 2007 skal være gennemgået og tilpasset Sundhedsaftalen.

Konfliktløsning

Parterne er enige om, at uenigheder om fortolkning og efterlevelse af denne sundhedsaftale skal løses på lavest mulige niveau.

Manglende efterlevelse skal søges løst gennem direkte dialog mellem de involverede aktører. Fører denne dialog ikke til en forbedret efterlevelse kan spørgsmålet bringes

op i samordningsudvalget og derefter i en drøftelse mellem kommunen og regionen. Indgangen i kommunen er ……… og indgangen i regionen er…………..

Fortolkningstvist bringes op i samordningsudvalget og derefter op i den administrative styregruppe vedr. Sundhedsaftaler.

Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter

Formål

Sundhedsaftalens formål er at medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb for svage, ældre patienter, som udskrives fra hospitalet enten til eget hjem eller til en kommunal foranstaltning.

Definitioner

Svage, ældre patienter defineres som alle patienter, uanset alder og diagnose, som i forbindelse med udskrivning fra hospitalet har behov for tilbud om ydelser fra kommunen, egen læge og evt. andre parter. Ydelser kan fx omfatte ydelser fra hjemmeplejen, hjælpemidler og døgntilbud for voksne.

Nærværende aftale om udskrivningsforløb for svage ældre omfatter ikke terminale patienter og palliativ indsats samt hospitalernes samarbejde med psykiatriske afdelinger, fordi ekstraordinær tidlig indsats på tværs af sektorerne er påkrævet. Indtil andet besluttes, gælder således eksisterende aftaler herfor. Opsamling på samarbejde om terminale patienter og palliation og evt. revision og samordning af eksisterende aftaler vil blive taget op i mellem kommunerne og Region Hovedstaden i løbet af 2007.

Det Sundhedsfaglige Råd for Demens udarbejder forslag til en tværsektoriel samarbejdsmodel på demensområdet med udgangspunkt i de allerede etablerede samarbejdsmodeller. Modellen skal rumme elementerne opsporing, udredning, behandling (herunder tidlig indsats i kommunerne) og opfølgning. De eksisterende samarbejdsmodeller gælder indtil en ny fælles model er udviklet og implementeret.

En patient er færdigbehandlet i stationært regi, når patienten ud fra en lægelig vurdering kan udskrives, dvs. når behandlingen er afsluttet eller indlæggelse ikke er en forudsætning for den videre behandling (Sundhedsstyrelsens definition). Den lægelige vurdering bygger på en tværfaglig vurdering. Færdigbehandlede patienter skal udskrives hurtigst muligt af hensyn til såvel patienten som hospitalet og kommunen.

Der er tre forudsætninger for opnåelse af sammenhængende patientforløb for svage, ældre patienter:

• Hospitalet vurderer tidligt i indlæggelsesforløbet patientens funktionsevne, behov efter udskrivelse samt forventet tidspunkt for færdigbehandling af patienten

• Hospitalet varsler tidligt i indlæggelsesforløbet relevante parter om patientens forventede funktionsevne og behov efter udskrivning samt det forventede tidspunkt for patientens færdigbehandling

• Hospitalet, kommunen og øvrige relevante parter udveksler i forbindelse med indlæggelse og udskrivning relevante oplysninger vedrørende patienten.

Derudover skal der ske:

• Gensidig koordination af kapaciteten ved hospitalet og kommunen.

Krav nr. 1

Parterne skal sikre rettidig vurdering af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt og udskrivningsbetingede ydelser.

Det gode udskrivningsforløb

Det gode udskrivningsforløb for den svage, ældre patient begynder ved indlæggelsen. Hospitalet er forpligtet til allerede første dag efter indlæggelsen på baggrund af information om patienten fra kommunen, patientens egen læge og evt. andre parter at påbegynde planlægning af udskrivelsen. Udskrivelsen planlægges på baggrund af en tværfaglig vurdering af patienten, der omfatter patientens funktionsevne.

Kontakt mellem hospital, praktiserende læge, kommunen o.a.

Det er afgørende, at hospitalet, kommunen og den praktiserende læge har en enkel og entydig adgang til kommunikation. Det vil sige at:

• Der er en entydig kontaktadgang til såvel hospitalet som kommunen

• Der er enkel adgang til ajourførte kontaktoplysninger for hospitalet og kommunen, fx telefonnumre

• Kommunen er tilgængelig for henvendelse døgnet rundt:

o På hverdage i dagarbejdstiden (8-15) for henvendelser vedr. indlæggelser og udskrivelser

o Aften, nat og weekend for akutte henvendelser vedrørende indlæggelser

o Den praktiserende læge/dennes stedfortræder er tilgængelig i dagtimerne/åbningstiderne.

Træffetid for kommunen og praktiserende læger kan evt. aftales i det lokale samarbejdsforum.

Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at formidling af relevante oplysninger om patientens indlæggelsesforløb skal ske elektronisk.

Arbejdet med udvikling af platforme til elektronisk udveksling af informationer forankres i den tværgående arbejdsgruppe vedr. IT-benyttelse.

Indtil det er muligt at overføre data elektronisk, skal oplysninger udveksles i papirudgave.

Tidlig vurdering af patientens funktionsevne, behov og forventet tidspunkt for færdigbehandling

Vurdering af patientens funktionsevne og behov ved udskrivning finder sted i forbindelse med den tværfaglige vurdering af den svage, ældre patient. Information fra patientens egen læge, kommunen og evt. pårørende om funktionsevne, medicin, kost etc. inddrages.

Tidlig varsling af patientens funktionsevne, behov og forventet tidspunkt for færdigbehandling – koordinering af ydelser

Aftaler for varsling af patientens hjemkommune, egen læge, pårørende og andre om patientens funktionsevne, behov efter udskrivelse og forventet tidspunkt for

færdigbehandling skal medvirke til at sikre, at den færdigbehandlede patient kan udskrives umiddelbart.

Den tværfaglige vurdering af patienten, herunder beskrivelse af patientens funktionsevne, danner udgangspunkt for kommunens bevilling af ydelser. Hospitalet stiller ikke patienten specifikke ydelser efter udskrivelse i sigte.

Drøftelse af patientens funktionsevne - møde på hospitalet

Hvis der er sket væsentlige ændringer i patientens funktionsniveau i forbindelse med indlæggelsen, kan hospitalet og kommunen aftale, at kommunen (visitator) kommer på hospitalet og sammen med patienten og personalet drøfter patientens behov.

Parterne er enige om, at ”væsentlig” ikke udtømmende kan præciseres. Eventuelle uenigheder om ”væsentlighed” bør afklares i den løbende opfølgning på sundhedsaftalerne.

Drøftelse af patientens funktionsevne – besøg i patientens hjem

Alternativt kan kommunen anmode hospitalet om at man sammen aflægger et besøg i patientens hjem for at vurdere, hvilke ydelser, der er nødvendige for at patienten kan udskrives til eget hjem, herunder fx hjælpemiddelbehov, behov for praktiske hjælpeforanstaltninger, boligændringer og træning.

Der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, som skal have til opgave at udarbejde retningslinjer for hjemmebesøg. Retningslinjer herfor skal foreligge senest 6 mdr. efter nedsættelsen. Tilsvarende inddrages patientens egen læge i nødvendigt omfang i planlægningen af patientens udskrivelse.

Aftaler om varsling – udskrivning til eget hjem

Ved indlæggelser under 24 timers varighed (Akut Modtageafdeling), hvor patientens funktionsevne vurderes at være uændret, kan udskrivelse finde sted samme dag, såfremt kommunen har modtaget varsling om udskrivelse senest kl. 14 på udskrivelsesdagen, fredag dog kl. 13.

Ved kortere indlæggelser indenfor 1 – 5 døgn, hvor det vurderes, at patientens funktionsniveau er uændret eller lettere nedsat med ingen eller ukomplicerede ændringer af patientens behov for pleje og/eller praktiske hjælpeforanstaltninger til følge, kan udskrivelse finde sted samme dag, såfremt kommunen har modtaget information om patientens udskrivelse senest kl. 14 på udskrivelsesdagen. Kommunen og egen læge varsles som vanligt om hospitalets vurdering af patientens funktionsevne og behov efter udskrivelse allerede efter et døgns indlæggelse.

Ved kortere indlæggelser indenfor 1 – 5 døgn, hvor patienten ikke er kendt af kommunen/patienten er kendt af kommunen, men patientens funktionsniveau vurderes at være væsentlig ændret med deraf følgende væsentlig øget behov for pleje og/eller praktiske hjælpeforanstaltninger, varsler hospitalet kommunen om forventet funktionsevne og tidspunkt for færdigbehandling med 2 døgn (hverdage).

Eksempel: Kommunen orienteres mandag kl. 11 om patientens fumktionsevne samt at patienten forventes at være færdigbehandlet onsdag. Patienten udskrives onsdag. Udskrivning af disse patienter kan som hovedregel ikke ske til lørdage, søndage og helligdage.

Hos patienter med markant funktionsnedsættelse, som medfører behov for omfattende hjælpeforanstaltninger og/eller boligændringer (eksempelvis efter apopleksi), varsler hospitalet kommunen med mindst 5 hverdage. Det gælder ligeledes for patienter, som ikke kan udskrives til nuværende bolig.

Region Hovedstaden og kommunerne er enige om i forbindelse med opfølgning på parternes erfaringer med samarbejde om udskrivning af svage ældre at se på, hvor vidt varsling af boligændringer kan nedbringes til 3-4 dage.

Aftaler om ventetid – hjemtagning af patienten til kommunal foranstaltning Visitation til anden bolig end den nuværende bør primært finde sted fra patientens egen bolig eller fra et døgntilbud i primærsektoren.

Færdigbehandlede patienter kan ikke bo på hospitalet. Kommunen har ansvar for at hjemtage den færdigbehandlede svage ældre borger, som ikke kan udskrives til eget hjem. Hjemtagning kan involvere:

• Træningstilbud med henblik på, at patienten opnår det bedst mulige funktionsniveau inden visitation til personlig og/eller praktisk hjælp eller visitation til anden bolig

• Midlertidig bolig eller anden permanent bolig end hjemmet

• Specialiseret tilbud – fx til svært demente borgere.

Region Hovedstaden og kommunerne er enige om den målsætning, at kommunen hjemtager den færdigbehandlede patient hurtigst muligt og senest 14 dage efter at kommunen har modtaget skriftlig information om, at patienten er færdigbehandlet (udskrivningsrapport).

Efter udskrivelse vil der efter behov kunne foretages hjemmebesøg ved den svage ældre patients praktiserende læge. I situationer, hvor den svage ældre patient er udskrevet til en bolig i geografisk stor afstand fra patientens tidligere bopæl, drager kommunen ved behov omsorg for at besøg sker ved stedfortrædende praktiserende læge. Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor patienten ved udøvelse af frit valg placeres langt fra sin tidligere bopæl.

Koordinering mellem hospital og kommune i forbindelse med patientens udskrivning

Det er afgørende for at sikre det sammenhængende patientforløb, at der ikke på

noget tidspunkt i patientforløbet er tvivl om:

• Hvilken instans, der har ansvar for ydelserne

• På hvilket tidspunkt, ydelserne skal leveres.

Koordinator-funktioner på hospitalet og i kommunen.

For at sikre en entydig og enkel kommunikationsadgang og koordination af alle henvendelser mellem parterne, herunder også henvendelser fra pårørende, etableres en koordinatorfunktion.

Hospitalerne i Region Hovedstaden og kommunerne har hver især ansvaret for at sikre, at der etableres en entydig koordinatorfunktion, der har til opgave at formidle information og samarbejde mellem hospital og kommune vedrørende udskrivninger. Koordinatorerne skal udgøre den praktiske kommunikationsadgang til hhv. hospitalet

og kommunen. Ansvar for udformning af koordinatorfunktionen forankres i de lokale samordningsudvalg.

Krav nr. 2

Parterne skal sikre, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen, og andre relevante aktører i forbindelse med udskrivning, og at parterne er tilgængelige for videre dialog og spørgsmål fra patienten.

Oplysninger fra praktiserende læge og kommunen og andre til hospitalet

• Praktiserende læge og vagtlæge udfylder indlæggelsesseddel

• Kommunen sikrer, at en indlæggelsesrapport med relevante sociale og helbredsmæssige oplysninger følger borgeren, inkl. oplysninger om levering af personlig og praktisk hjælp, oplysninger om medicin og eventuelle hjælpemidler.

Oplysninger fra hospitalet til egen læge og kommune

• Hospitalet sender oplysninger om indlæggelsen, så snart patienten er indlagt og registreret elektronisk

• Hospitalet sender den foreløbige udskrivelsesrapport til praktiserende læge og kommunen i forbindelse med varsling af funktionsevne, behov og forventet tidspunkt for færdigbehandling

• I forbindelse med patientens udskrivning sender hospitalet:

o Epikrise til patientens egen læge

o Indlæggelses- og udskrivningsrapport til kommunen

o Opdateret medicinliste til kommunen, underskrevet af læge.

Oplysninger til patienten

• Hospitalet/afdelingen skal gennemføre en udskrivningssamtale for alle svage, ældre patienter, evt. sammen med dennes pårørende, forud for udskrivelsen

• Hospitalet/afdelingen udleverer ved udskrivningen:

o Telefonnumre og træffetider for kontaktpersoner

o En opdateret medicinliste og recepter/edifact til apoteket. Medicinlisten skal være underskrevet af en læge

o Information om at epikrise vil blive sendt til egen læge

o Indlæggelses-/udskrivningsrapport

o Genoptræningsplan, hvor der er aftalt træning af patienten. Planen er udarbejdet sammen med patienten.

Der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, som skal have til opgave at udarbejde en standard for hvilke oplysninger, der skal formidles til hvilke parter og måden herfor i det gode udskrivningsforløb, inkl. medicinoplysninger. Forslag til standard skal foreligge senest 6 mdr. efter nedsættelsen.

Den tværsektorielle arbejdsgruppe får endvidere, på baggrund af de foreliggende erfaringer, til opgave at

• Følge op på og forestå evt. justeringer parternes rutiner for gensidig formidling af oplysninger om patientens aktuelle medicinforbrug i forbindelse med indlæggelse og udskrivning

• Sikre rutiner for patientens udskrivelse med ændret medicin dosis- og eller præparat, inkl. bortfjernelse af medicin på bopælen, som ikke længere er aktuel.

Patientens mulighed for dialog med hospitalet, kommunen og andre parter efter udskrivelsen

Patienten skal i forbindelse med sin udskrivelse overgives skriftlig information med

navn, telefonnumre og træffetider til en eller flere kontaktpersoner ved hospitalet og i kommunen, hvorved det sikres, at patienten har mulighed for dialog med relevante parter om specifikke problemstillinger efter udskrivelsen, fx vedrørende hjælpemiddellevering, visitation og træning.

Krav nr. 3

Parterne skal gennem koordination af kapacitet mv. sikre, at patienterne kan udskrives fra sygehus hurtigst muligt efter at de er færdigbehandlede.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet de senere år og har i nogen udstrækning betydet, at kommunerne og praksissektoren har kortere tid til at forberede eventuelle ydelser til den færdigbehandlede patient.

Koordination af kapacitet er således en forudsætning for umiddelbar udskrivelse af den færdigbehandlede svage, ældre patient med behov for ydelser fra kommunen, egen læge og/eller andre parter.

Daglig, patientnær koordination af kapacitet

Første forudsætning for at hospitalet kan udskrive den svage, ældre patient, så snart denne er færdigbehandlet, er den daglige, patientnære koordination baseret - som ovenfor beskrevet – på vurdering og varsling af funktionsevne, ydelsesbehov og tidspunkt for færdigbehandling.

Løbende overvågning og tilpasning af kapacitet

Tilsvarende vigtig er den løbende overvågning og tilpasning af kapacitet mellem hospitalet og kommunen med henblik på, at parterne tidligt kan reagere på ændrede aktivitetsmønstre. Rapportering skal finde sted med faste, jævnlige intervaller i et tværsektorielt samarbejdsforum, der også håndterer ferieperioder, omstruktureringer m.v.

Kapacitetsændringer af væsentligt omfang gøres til genstand for selvstændig planlægning, hvor kommune og hospitalet orienterer og inddrager hinanden gensidigt.

Krav nr. 4

Beskrivelse af, hvordan parterne følger op på aftalen.

Løbende opfølgning

Region Hovedstaden og kommunerne vil benytte en række forskelligartede indikatorer og parametre ved opfølgning af aftalen, således at opfølgningen systematisk kan indgå i kvalitetsudviklingen på området.

Der vil i denne forbindelse blive fulgt op på aftalens hensigtsmæssighed i det daglige, såsom:

• Aftalens overholdelse, herunder overholdelse af aftalens varslingsregler og videreformidling af aftalte informationer

• Aftalens effekt i forhold til etablering af sammenhængende patientforløb for gruppen af svage, ældre patienter. Evalueret ved tværsektorielle journalaudits og brugertilfredsundersøgelser.

Opfølgning sker på baggrund af eksisterende registreringer og databaser i hhv. hospitalet og kommunen.

Opfølgningen drøftes ved kvartalsvise møder i Samordningsudvalget.

Hvis parterne oplever uhensigtsmæssigheder som følge af Sundhedsaftalen, skal dette ligeledes drøftes i samordningsudvalget.

Problemstillinger af principiel karakter videreformidles i fornødent omfang til Den administrative styregruppe vedr. Sundhedsaftaler.

Faglig sparring

I regi af Region Hovedstaden tilbydes kommunen mulighed for faglig sparring og vejledning i form af hotline og, i en afgrænset periode efter 1.1. 2007, ved udgående funktion for udvalgte områder. Eksisterende aftaler om videndeling og opretholdes i den udstrækning, at parterne finder det hensigtsmæssigt med henblik på bl.a. kvalitetssikring. Nye aftaler indgås mellem de involverede parter efter behov.

Indsatsområde 2: Indlæggelsesforløb

Krav nr. 1

Hvilke relevante oplysninger om patientens behov m.v., der skal udveksles mellem kommunen, den praktiserede læge og sygehuset; hvordan det sikres, at informa- tionen leveres rettidigt; hvordan det sikres, at relevante informationer formidles til patienten; samt at parterne er tilgængelige for videre dialog og spørgsmål fra patienten.

Alle parter forpligter sig til at sikre den nødvendige dialog ved indlæggelse med henblik på at sikre den enkelte patient et effektivt patientforløb.

Dialogen vedrører nødvendige og relevante oplysninger om diagnostik, behandling, medicinering (herunder om patienten er tilmeldt dosispakket medicinordning), pleje og lign. samt persondata.

Der tilstræbes etableret en elektronisk kommunikation dækkende hele regionen efter retningslinier, der aftales mellem Region Hovedstaden og kommunerne.

Det tekniske og juridiske grundlag for informationsudveksling følger de generelle beskrivelser i sundhedsaftalen.

Forefindes ikke mulighed for elektronisk kommunikation mellem parterne udformes tilsvarende bilag i papirformat til anvendelse i overgangsperioden.

Nærmere omtale af arbejdsgruppe og tidsramme findes side xx.

De enkelte hospitaler har vejledninger for indlæggelse. Disse følges indtil andet aftales i samarbejdet med almen praksis og kommuner. Fælles standard(er) med baggrund i Den Danske Kvalitetsmodel vil erstatte de lokale aftaler, når de er udviklet. Arbejdet med fælles standard(er) forventes igangsat primo 2007 (se nærmere om kvalitetsudvikling side xx).

Udarbejdelsen af vejledninger om indlæggelser tager udgangspunkt i det samlede patientforløb, omhandlende både hospitalsforløb og forløb i primærsektor, herunder de kommunale tilbud. Denne udarbejdelse må ses som et udviklingsprojekt, der vil medvirke til en harmonisering af standarder for indlæggelsesprocedurer.

En indlagt patient er af Sundhedsstyrelsen defineret som en patienttype, der er indskrevet på et sengeafsnit og optager en normeret sengeplads.

Et indlæggelsesforløb initieres af en almen læge, en speciallæge eller via en skadestue og kan vedrøre såvel planlagte (elektive) som akutte indlæggelsesforløb.

Ved planlagte (elektive) indlæggelsesforløb, hvor kommunen varetager plejeopgaver, sendes information til kommunen om forventet indlæggelsestidspunkt.

Ved accelererede behandlingsforløb, hvor kommunen skal inddrages, sendes relevant information til almen læge og kommune ved indlæggelsen eller snarest derefter.

Ved akutte indlæggelsesforløb, hvor kommunen varetager plejeopgaver mv. sender hospitalet information til kommunen om, at indlæggelse er sket samt anslået tidspunkt for afsluttet behandling/udskrivelse.

Den nødvendige og relevante information følger patienten i forbindelse med indlæggelsen. I situationer hvor dette undtagelsesvis ikke er muligt, indhentes oplysninger af hospitalerne via aftalte nøglepersoner i kommunerne og hos egen læge.

Der skal være enkel adgang til kontaktoplysninger for hospitalet og kommunen, fx telefonnumre, og disse skal være ajourførte.

Information af patienten påhviler den/de personer, der har ansvar for patienten og er dermed afhængig af hvem, der har patienten i sin varetægt.

Koordinering af indsatsen og afdækning af ønsker for udvikling af forhold i forbindelse med indlæggelse finder sted i de lokale samordningsudvalg, hvor også løbende sager samt audit på forløb gennemgås efter aftale mellem parterne.

Vedrørende ansvarsfordeling - se bilag.

Krav nr. 2

Hvordan parterne forebygger uhensigtsmæssige akutte indlæggelser.

Uhensigtsmæssige indlæggelser defineres som indlæggelser, der kunne have været forebygget ved tidligere indsats fra hospital, kommune eller almen læge, hver især eller i fællesskab.

Der skal finde fortløbende dialog sted mellem kommunerne og regionen om mulighed for tilrettelæggelse af behandling/pleje ved almen læge med henblik på at undgå unødig indlæggelse, der alene er plejemæssigt begrundet. Det kan fx være aktuelt ved tilfælde forårsaget af dehydrering eller underernæring, hvor borgerens sociale netværk udgør en begrænsende faktor.

Kommunerne sikrer almen læger adgang til ajourførte oplysninger om kontaktpersoner, der kan være lægen behjælpelig med at etablere den fornødne pleje og omsorg af borgeren enten i eget hjem eller på en aflastningsplads på f. eks plejehjem.

Hospitalerne udnytter muligheder for akutte ambulante undersøgelser og behandlinger samt daghospitalspladser i det omfang, det betragtes som muligt for den enkelte patient. Ved ambulante undersøgelser forstås tilbud, der kan iværksættes uden brug af senge og forplejning.

Den akutte ambulante service skal være til rådighed på alle hverdage i dagtiden, men skal kunne aftales/bestilles hele døgnet (et alternativ til akut indlæggelse).

Det forudsættes, at almen læger normalt tilser patienter med henblik på at undgå uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. Indlæggelser via telefonkonsultation vil dog fortsat kunne forekomme, fx ved akutte tilfælde af særlig karakter.

Ved differentieringen mellem ovenstående ordninger spiller almenlægerne som indlæggende læger en væsentlig rolle. Det er derfor vigtigt, at de løbende inddrages i udviklingen af tilbudene, herunder den praktiske administration af ordningerne.

Opmærksomheden henledes på, at der i de gamle organisationer har været etableret ordninger, der tilgodeser ønsket om at undgå akutte indlæggelser. Disse forventes at forsætte indtil videre. Videndeling på området er ønskelig.

Ansvarsfordeling se bilag.

Krav nr. 3

Hvordan parterne følger op på aftalen

Aftalen om indlæggelser følges primært i de nedsatte samordningsudvalg mellem hospitaler, omkringliggende kommuner og repræsentanter for de praktiserende læger.

Derudover aftales en række særlige evalueringsområder:

1. Indlæggelser under 1 døgn: Der foretages en løbende registrering af disse indlæggelsesforløb via de eksisterende patientadministrative systemer. Ved afholdelse af audit udarbejdes en liste over forhold, der har været medvirkende til det evt. uhensigtsmæssige forløb. Parterne forpligter sig gensidigt til at arbejde med løsningsmodeller for de elementer, der påpeges.

2. Genindlæggelser indenfor 30 dage: Der foretages registrering af patienter, der genindlæggelses indenfor 30 dage via de eksisterende patientadministrative systemer. Det undersøges hvilke forhold, der har været medvirkende til at genindlæggelse har fundet sted, herunder vurderes om særlige tilbud i kommunen kunne have afhjulpet problemet. Parterne forpligter sig gensidigt til at arbejde med løsningsmodeller på de områder, der påpeges.

3. Opfølgning på sygdomsspecifikke grupper eller andre veldefinerede patientgrupper: Region og kommuner forpligter sig til løbende at evaluere 2 sygdomsspecifikke grupper pr. år. I 2007 fokuseres på diabetes og kronisk lungesygdom. Udvælgelsen af de sygdomsspecifikke grupper for 2008 og 2009 fastlægges efterfølgende af aftaleparterne. Ved afholdelse af audit udarbejdes en liste over de forhold, der har været medvirkende til genindlæggelse (hospitalsophold, almen praksis og kommunal indsats). Parterne forpligter sig til gensidigt at arbejde med løsningsmodeller på de områder, der påpeges.

De patientadministrative registreringer bygger på retningslinjer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Parterne tilstræber tidstro registrering i alle systemer. Der følges op på registreringspraksis.

Det enkelte hospital, omkringliggende kommuner og de praktiserende læger kan derudover aftale opfølgning på andre sygdomsspecifikke områder. Opfølgning på de sygdomsspecifikke grupper foretages ved hjælp af de eksisterende registreringer og databaser.

Indsatsområde 3: Træningsområdet

Formål

Formålet med sundhedsaftalerne er at sikre sammenhængende genoptræningsforløb for borgere, der har et lægeligt vurderet behov for genoptræning efter udskrivning fra hospital.

Forudsætningerne herfor er, at der etableres klare og entydige fordelinger af roller og ansvar mellem region og kommuner. Der skal sættes fokus på dokumentation og kvalitet og udvikling inden for området.

Krav nr. 1

Aftalen skal beskrive den arbejdsdeling, som er aftalt mellem regionen og kommunerne i forhold til levering af genoptræning til patienter efter udskrivning fra sygehus samt beskrivelse af arbejdsdeling aftalt mellem tredjepart.

Arbejdsdelingen mellem Region Hovedstaden og kommunerne vedrørende ambulant genoptræning følger lovgivningen og de retningslinier, der udmeldes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Sundhedsloven foreskriver, at regionerne får ansvar for udarbejdelse af en genoptræningsplan. Kommunerne får myndigheds- og finansieringsansvar for al ambulant genoptræning samt ansvar for etablering af tilbud vedrørende almen ambulant genoptræning.

Specialiseret ambulant genoptræning skal tilbydes i hospitalsregi. Xxxxxx menes opgaver, der forudsætter et hospitals ekspertise og udstyr.

• Genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt og/eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling

• Genoptræningsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i hospitalsregi.

I de bagvedliggende bilag til Delingsaftalerne fra marts 2006 mellem de nuværende amter/H:S og kommunerne indgik sondringer mellem almen og specialiseret genoptræning.

Disse sondringer indgik som en del af de afsluttende fordelingsprocesser på genoptræningsområdet, men der er enighed om, at de skal afløses af yderligere konkretiserende beskrivelser af almen og specialiseret genoptræning.

På kort sigt, indtil mere detaljerede sondringer mellem almen og specialiseret genoptræning er udarbejdet, udgør Delingsaftalernes sondringer snitfladen for arbejdsdelingen på genoptræningsområdet.

Med henblik på udarbejdelse af deltaljerede præciseringer af sondringerne mellem almene og specialiserede genoptræningsopgaver nedsættes en tværfaglig og tværsektorielt forankret arbejdsgruppe vedr. genoptræning.

Opgavefordelingen vil i takt med, at der opstår ny viden og nye behandlingsformer, løbende blive justeret.

Den tværsektorielle og tværfaglige arbejdsgruppe nedsættes per 15. januar 2007 og skal inden 30. juni 2007 udarbejde et katalog med eksemplificerende beskrivelser af standardgenoptræningsforløb således, at faglige kriterier for sondringer mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning tydeliggøres og kommunikeres til kommunerne og regionen. Disse beskrivelser afløser delingsaftalerne. Det afklares på nationalt plan, hvorvidt der er en økonomisk problemstilling i de tilfælde, hvor behandling indgår som et element i almen ambulant genoptræning.

Kommunerne kan indgå aftaler med hospitalerne i Region Hovedstaden, andre kommuner eller private institutioner om en hel eller delvis varetagelse af de almene ambulante genoptræningsforløb. Et standard-koncept for aftaler mellem kommuner og hospital er vedlagt som bilag til dette indsatsområde.

Såfremt en kommune indgår aftale med hospitaler eller anden leverandør om genoptræning, skal oplysninger indgå som bilag til sundhedsaftalerne.

Særlige fokusområder

Region Hovedstaden og Kommunerne vil gøre området genoptræning af børn til et særligt fokusområde, idet området er særligt kompliceret både juridisk, organisatorisk, fagligt og økonomisk.

Den tværfaglige og tværsektorielle arbejdsgruppe vedrørende genoptræning udarbejder forslag til en samarbejdsmodel vedrørende genoptræning af børn. Arbejdet startes ultimo 2007 med henblik på indarbejdelse af området i en senere sundhedsaftale.

Regionen og kommunerne har endvidere valgt at gøre rehabiliteringsindsatsen for personer med (sen)erhvervet hjerneskade til et særligt indsatsområde, idet de nuværende tværsektorielle koordineringsfora (Hjerneskadesamrådene) nedlægges som følge af strukturreformen.

Den tværfaglige og tværsektorielle arbejdsgruppe vedrørende genoptræning udarbejder på baggrund af en kortlægning af området forslag til et koordinerings- organ, som kan varetage de tværsektorielle opgaver, der hidtidigt er blevet koordineret i Hjerneskadesamrådene.

Kørsel

Der skal mellem hospitalerne og de enkelte kommuner aftales retningslinier for kørsel af patienter til specialiseret genoptræning i hospitalsregi. Arbejdet forankres i de lokale samordningsudvalg.

Krav nr. 2

Aftalen skal beskrive, hvordan parternes sikrer kommunikation mellem sygehus, den praktiserende læge og kommunen i forbindelse med udskrivning fra sygehus af patienter med et genoptræningsbehov. Konkret skal aftalen fastlægge indholdet af kontaktpersonordning.

Genoptræningsplaner

Kommunikation vedrørende patienter med genoptræningsbehov skal ske på grundlag af en genoptræningsplan, der hviler på en fælles terminologi og en fælles skabelon.

Det er hospitalets ansvar, at der senest ved udskrivelsen foreligger en genoptræningsplan for borgere, der har et lægeligt vurderet behov for genoptræning efter udskrivelse. Hospitalet udarbejder den enkelte genoptræningsplan i samarbejde med borgeren. Genoptræningsplanen medgives borgeren ved udskrivning.

Genoptræningsplanen skal indeholde:

1. Oplysninger om personlige data, behandlingsdiagnose, kontaktpersoner, genoptræningssted, ventetider for første patientkontakt samt oplysninger om hvorvidt genoptræningen er almen el. specialiseret genoptræning. Endvidere vedlægges som bilag oplysninger om borgerens muligheder for valg af genoptræningssted.

2. En beskrivelse af patientens funktionsevne umiddelbart forud for hændelsen/sygdom, der førte til den aktuelle sygdomsbehandling, herunder beskrivelse af patientens habituelle funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse.

3. En beskrivelse af patientens funktionsevne på udskrivningstidspunktet, herunder patientens aktuelle funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse, der inddrager såvel patientens ressourcer som begrænsninger.

4. En beskrivelse af patientens genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet. Beskrivelsen skal indeholde en præcisering af, hvilke begrænsninger i patientens funktionsevne, herunder hvilke(n) funktionsnedsættelse(r) samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsning, som genoptræningen skal rette sig imod.

For så vidt angår supplement til genoptræningsplanerne får den tværfaglige og tværsektorielle arbejdsgruppe vedrørende genoptræning til opgave at udarbejde forslag til funktionsevnetests, der bør anvendes ved vurdering af specifikke patientgrupper. Et samlet katalog over anbefalede funktionsevnetest skal foreligge inden udgangen af 2008.

Efter samtykke fra patienten fremsendes kopi af genoptræningsplan til visitationen i kommunen og til patientens praktiserende læge.

Det er - under aftaleområdet vedrørende udskrivninger af svage ældre, patienter - fastlagt generelle retningslinier for udveksling af data mellem sygehus og kommune i forbindelse med udskrivning fra hospital.

Der er herunder aftalt principper for varsling om udskrivelse efter indlæggelse på stationær sengeafdeling for borgere med behov for primærkommunale hjælpeforanstaltninger – herunder genoptræning. Der henvises til denne aftale.

Det er mellem Region Hovedstaden og kommunerne i Region Hovedstaden aftalt, at den tværfaglige og tværsektorielle arbejdsgruppe vedrørende genoptræning inden 30. juni 2007 udarbejder et forslag til procedure vedrørende forvarsling af patienter, der henvises til genoptræning i kommunerne efter elektiv ambulant behandling fra hospitaler i Region Hovedstaden.

For så vidt angår borgere, som modtager tilbud om kommunale foranstaltninger udover genoptræning, fremsender hospitalet til kommunen, foruden funktionsoplysninger også oplysninger om den gennemførte behandling, patientens almen tilstand og vurdering af plejebehovet.

Den tværfaglige og tværsektorielle arbejdsgruppe vedrørende genoptræning vurderer inden 1. april 2007 om der inden for andre patientgrupper end de ovennævnte, er et væsentligt behov for udveksling af supplerende oplysninger mellem hospital og kommune vedrørende den gennemførte behandling og patientens helbredstilstand.

Der foregår på nationalt plan (i MEDCOM regi) et arbejde med udvikling af en genoptræningsplan i elektronisk form, der forventes klar til implementering i 2007.

Region Hovedstaden og kommunerne vil benytte mulighederne for elektronisk fremsendelse af alle genoptræningsplaner, så snart de tekniske muligheder er etableret i regionen og kommunerne. Den elektroniske kommunikation skal også omfatte etablering af mulighed for beskrivelse af og dokumentation for den genoptræning, der er gennemført under indlæggelsen.

Arbejdet med udvikling af platforme til elektronisk udveksling af informationer forankres i den tværgående arbejdsgruppe vedr. IT-benyttelse.

Der foretages en justering af indholdet i genoptræningsplanen såfremt Sundheds- og Indenrigsministeriet udsender retningslinier, der giver anledning her til.

Kontaktpersonordning og understøttelse af koordination

Der skal etableres en entydig kommunikationsvej mellem XXX kommune og XX hospital på genoptræningsområdet.

Udgangspunktet for en effektiv kommunikation er etablering af:

• én entydig indgang til hospitalet

• én entydig indgang til kommunen.

Kontaktpersonordning

Genoptræningsplanen skal anvise en kommunal og regional kontaktperson for den enkelte borgers genoptræningsforløb. Kontaktpersonen skal kunne besvare faglige og organisatoriske spørgsmål.

Kommunerne og hospitalerne i regionen har en gensidig forpligtelse til at sikre let tilgængelig adgang til oplysninger om kontaktpersoner.

Såfremt der opstår tvister mellem region og kommune om konkrete genoptræningsforløb søges disse løst via kontaktpersonordningerne på hospitalet og kommunen, og, hvis dette ikke er muligt, i de lokale samordningsudvalg.

Tvister af mere principiel karakter drøftes i samordningsudvalgene og videreformidles i fornødent omfang til den administrative styregruppen for Sundhedsaftaler.

Hospitalerne i Region Hovedstaden og kommunerne har hver især ansvaret for at sikre, at der etableres en entydig koordinatorfunktion, der har til opgave at varetage den generelle koordination mellem hospital og kommune på genoptræningsområdet. Herunder fremsendelse af genoptræningsplaner, koordinering af kontaktperson- ordningen samt gennemførelse af journalaudits og andre udviklingsrelaterede aktiviteter. Koordinatorfunktionen forankres i de lokale samordningsudvalg.

Koordinatorfunktionen har endvidere ansvaret for kommunikation og koordination, såfremt der under et alment genoptræningsforløb er behov for lægeligt tilsyn eller visitation til genoptræning på specialiseret niveau.

Den tværfaglige og tværsektorielle arbejdsgruppe vedrørende genoptræning udarbejder inden udgangen af 1. april 2007 forslag til generelle principper og retningslinier for revisitation til sygehuset.

Specialiseret genoptræning

Når genoptræningsplaner kan fremsendes elektronisk via MEDKOM skal kommunen l

- såfremt borgeren har givet samtykke hertil - have tilsendt genoptræningsplaner for de borgere fra kommunen, som gennemgår et specialiseret genoptræningsforløb på et af regionens hospitaler.

Vedligeholdende træning ifølge serviceloven

Region Hovedstaden og Kommunerne udarbejder inden den 1. juli 2007 generelle retningslinier for kommunikation mellem hospital og kommuner for patienter, der skønnes at have et behov for vedligeholdende træning i kommunalt regi i forlængelse af en udskrivning fra hospital. Arbejdet forankres i den tværfaglige og tværsektorielle arbejdsgruppe vedrørende genoptræning.

Krav nr. 3

Aftalen skal beskrive, hvordan parterne sikrer tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for kommunens vejledning om det frie valg af genoptræningssted.

Udarbejdelse af tværgående vejledning for Region Hovedstaden. Oplysninger om det frie valg af genoptræningssted skal fremgå af et bilag til genoptræningsplanerne.

Regionen og hver enkelt kommune udarbejder hver især en specifik elektronisk vejledning, som kan vedhæftes den elektroniske genoptræningsplan. Indtil der foreligger elektroniske genoptræningsplaner udarbejdes en vejledning i papirform.

Vejledningen skal indeholde oplysninger om eksisterende tilbud, samt tilbudenes mål- grupper. Vejledningen skal endvidere indeholde oplysninger om kontaktpersonordning og kontaktmuligheder.

I forhold til specialiseret genoptræning har hospitalet i forbindelse med udarbejdelsen af patientens genoptræningsplan pligt til at informere patienten om frit valg af specialiseret genoptræning på hospitalerne. I forhold til almen genoptræning er det kommunens opgave at beskrive muligheden for at vælge genoptræningstilbud fra andre kommuner end hjemkommunen.

Det er Regionens og den enkelte kommunes ansvar at vedligeholde og ajourføre oplysningerne på den ”Internet side”, hvor vejledningerne skal trækkes fra.

Ventetidsoplysninger

Ved henvisning fra hospital til ambulant genoptræning skal kommunens eller regionens første kontakt til borgeren med oplysninger om tid og sted for iværksættelse af genoptræningen ske inden for 5 hverdage efter henvisning er modtaget.

Region Hovedstaden og kommunerne skal løbende ajourføre oplysninger om faktiske ventetider til egne ambulante genoptræningstilbud. Oplysningerne skal være tilgængelige på Internettet, således at alle parter har let tilgængelig adgang til oplysningerne.

Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at udvikle fælles målsætninger om maksimale ventetider for tilbud om påbegyndelse af ambulante genoptræningsforløb. Det er aftalt, at forslaget om målsætningerne for maksimale ventetider skal foreligge senest 31. marts 2008.

Samarbejde og dialog om genoptræning i forhold til privathospitaler Region Hovedstaden skal inden den xx.xx.xx indgå aftale med privathospitalerne vedrørende samarbejde og dialog om genoptræningsplaner.

Patienter, der bliver udskrevet fra et privat hospital efter egen-finansieret behandling, kan af det private hospital henvises til bopælsregionens hospital med henblik på

vurdering af det eventuelle behov for en genoptræningsplan og efterfølgende vederlagsfri genoptræning.

I de situationer, hvor en patient bliver udskrevet fra et privat hospital efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, vurderer det private hospital behovet for en genoptræningsplan og udarbejder på det grundlag eventuelt en sådan plan.

Tilsvarende gælder, hvor en patient bliver udskrevet fra et af de i sundhedslovens § 79 omtalte private specialsygehuse mv. Såfremt genoptræningsbehovet er omfattet af kriterierne for almen genoptræning vil kommunen således modtage genoptræningsplanen direkte fra det private hospital.

Krav nr. 4

Aftalen skal beskrive, hvordan parterne gennem en løbende planlægning og styring af kapaciteten af genoptræningstilbud i regionen og kommunen sikrer, at genop- træningen kan påbegyndes hurtigst muligt efter udskrivningen fra sygehuset.

Koordinering af kapacitet

De enkelte hospitaler i Region Hovedstaden har en forpligtigelse til at underrette/varsle kommunerne om planlagte ændringer i behandlingsaktiviteten på hospitalerne, således at kommunerne får mulighed for at justere kapaciteten. Kriterier for varsling aftales lokalt i Samordningsudvalgene.

Kapacitetsændringer af væsentligt omfang gøres til genstand for selvstændig planlægning, hvor kommunerne og Region Hovedstaden inddrager og orienterer hinanden gensidigt. Planforslag, der indebærer væsentlige kapacitetsændringer på genoptræningsområdet drøftes i Styregruppen for Sundhedsaftaler og forelægges Sundhedskoordinationsudvalget til høring.

Overvågning og kapacitetstilpasning - lokalt niveau

Der er både i Region Hovedstaden og Kommunerne en naturlig og legitim interesse i en tæt opfølgning på aktiviteten på genoptræningsområdet.

Den løbende overvågning og tilpasning af kapacitet vil være en væsentlig opgave i samarbejdet mellem det enkelte Hospital og de kommuner, det betjener. Opfølgning på nærværende aftale og udviklingen på området dagsordenssættes med faste intervaller i de lokale samordningsudvalg.

Tilsvarende dagordenssættes med faste intervaller udveksling af data, der belyser aktivitetsmønstre i henholdsvis hospitalsregi og kommunalt regi. Herunder data, som belyser det faktiske aktivitetsniveau inden for både specialiseret og almen ambulant genoptræning samt oplysninger, der illustrerer ændringer i patientstrømme og sammensætning.

Specifikt i forhold til belysning af aktivitetsudvikling inden for specialiseret genoptræning er det aftalt, at Hospitalerne kvartalsvis uarbejder en oversigt på

xxx.xx. niveau over de enkelte kommunernes forbrug af specialiserede genop- træningsydelser.

Overvågning og kapacitetstilpasning - regionalt niveau

På Regionalt niveau nedsættes en arbejdsgruppe, som kortlægger behovet for dataoverførelser mellem region og kommuner på genoptræningsområdet. Herunder kortlægges behovet for data, der kan belyse regionale forskelle og ligheder i aktivitetsudviklingen.

Der etableres endvidere på regionalt niveau et samarbejde om validering og implementering af de SKS-procedurekrav, som udmeldes fra Sundhedsstyrelsen.

Krav nr. 5

Aftalen skal beskrive, hvordan parterne følger op på aftalen.

Region Hovedstaden og kommunerne vil benytte en række forskelligartede indikatorer og parametre ved opfølgning af aftalen, således at opfølgningen systematisk kan indgå i kvalitetsudviklingen på området.

Opfølgningen sker gennem registrering/vurdering af følgende parametre

1. Afsendes genoptræningsplanerne rettidigt (stikprøveundersøgelser)

2. Udarbejdes genoptræningsplaner efter aftalt standard

3. Overholdes servicemålene for ventetid

4. Overholdes varslingsregler ved ændringer i kapacitetsbehov

5. Utilsigtede hændelser

6. Tværsektorielle journalaudits

7. Brugertilfredsundersøgelser.

Opfølgningen, der omfatter et eller flere af ovennævnte områder, drøftes ved kvartalsvise møder i Samordningsudvalget.

Vedrørende utilsigtede hændelser afventer kommunerne lovgivning på området.

Kvalitetsudvikling

Region Hovedstaden og kommunerne vil arbejde målrettet med kvalitetsudvikling af genoptræningsydelser, der tilbydes borgene i Region Hovedstaden.

Der kan etableres et formaliseret tværsektorielt samarbejde mellem forsknings- og udviklingsfunktioner for fysio-/ergoterapi, som bl.a. skal arbejde med kvalitetsmo- nitorering af genoptræningsforløb omfattende måling og registrering af den fysio-

/ergoterapeutiske genoptræningsindsats i forhold til fælles standarder, evidens- basering af den kliniske intervention samt forsat udvikling af det hhv. fysio-/og ergoterapeutiske fagområde også set i et rehabiliteringsperspektiv.

Herudover er parterne enige om, at der inden udgangen af år 2008 skal udvikles tværsektorielle og tværfaglige standardforløbsprogrammer og kliniske vejledninger på alle relevante genoptræningsgrupper.

Standardforløbsprogrammerne skal i videst mulig udstrækning baseret på evidens og fælles sprog og skal sammenkædes med udvikling og implementering af landsdækkende standarder for kvalitet såsom Den Danske Kvalitetsmodel.

Arbejdsgruppen skal endvidere udvikle standarder for kommunikation mellem Hospital, Kommuner og egen læge i forbindelse med afslutning af et genoptrænings- forløb.

Indsatsområde 4: Hjælpemiddelområdet

Formålet med sundhedsaftalen er at sikre sammenhængende forløb for personer, der har behov for hjælpemidler eller behandlingsredskaber.

Forudsætningerne herfor er, at der etableres en klar og entydig fordeling af roller og ansvar mellem region og kommuner.

Krav nr. 1

Arbejdsdeling mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber til såvel varigt som til midlertidigt brug.

Hjælpemiddelområdet reguleres via Servicelovens hjælpemiddelbestemmelser samt det såkaldte afgrænsningscirkulære fra 1975, der bl.a. angiver ansvarsfordelingen mellem hospitaler og kommuner i forhold til midlertidige hjælpemidler og behandlingsredskaber.

Afgrænsningscirkulæret har i praksis givet anledning til mange gråzoneproblematikker såvel i forhold til sondringer mellem varige og midlertidige hjælpemidler som i forhold til afgrænsninger mellem hjælpemidler, behandlingsredskaber og træningsredskaber.

Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at der er et markant behov for nye og klare begrebsdefinitioner og regelsæt, således at der kan opnås entydig fordeling af ansvars- og myndighedsforpligtelsen på hjælpemiddelområdet mellem region og kommuner.

I september 2006 nedsatte Xxxxxxxxx- og Sundhedsministeriet en arbejdergruppe, som skal revidere det gældende afgrænsningscirkulære. Det forventes, at et udkast til nyt cirkulære vil komme i høring i november 2006 og kan træde i kraft 1. januar 2007.

Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at udvikling og implementering af nye arbejdsdelinger på hjælpemiddelområdet bør afvente at indholdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet kommende cirkulære bliver kendt af parterne.

For at sikre sammenhængende patientforløb og entydighed i opgavevaretagelsen vil Region Hovedstaden og kommunerne imidlertid udarbejde forslag til fælles regionale retningslinier for arbejdsdelingen på området, såfremt bestemmelserne i det kommende cirkulære fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke fuldt ud dækker behovet herfor.

Der nedsættes per 1. april 2007, eller så snart Indenrigs- og Sundhedsministeriets cirkulære foreligger, en tværsektoriel arbejdsgruppe under den administrative Styregruppe for Sundhedsaftaler, der med udgangspunkt i det kommende cirkulære for hjælpemiddelområdet skal kortlægge behovet for regionale retningslinier for

arbejdsdelingen på hjælpemiddelområdet, og, såfremt det anses for påkrævet, udarbejde forslag til retningslinier for hele eller dele af hjælpemiddelområdet. Arbejdsgruppens forslag til endelige model - inklusive økonomiberegninger - skal foreligge primo 2008 således, at de økonomiske konsekvenser ved implementering af modellen kan indarbejdes i Regionens og kommunernes budgetter for 2009.

Arbejdsdeling i overgangsperioden

Parterne er enige om at arbejdsdelingen på hjælpemiddelområdet i perioden frem til der foreligger nye landsdækkende og/eller regionalt udviklede retningslinier i størst mulig grad skal baseres på de gældende regler i Afgrænsningscirkulæret fra 1975.

Udgangspunktet for opgavefordelingen er således, at

• Regionen har ansvaret for forsyning af hjælpemidler til midlertidig brug under indlæggelse og efter udskrivning fra hospital samt for forsyning af behandlingsredskaber, der indgår som led i eller som fortsættelse af behandling på hospital eller hos speciallæge, hvor behandling kan sidestilles med hospitalsbehandling

• Kommunen har i henhold til Servicelovens hjælpemiddelbestemmelser forsyningsansvaret for kropsbårne og tekniske hjælpemidler samt for boligændringer til borgere med varigt nedsat funktionsevne.

Region Hovedstaden og Kommunerne har udarbejdet et fælles afklaringsnotat om definitioner, ansvars-, opgave-, og arbejdsdelingen på hjælpemiddelområdet. Notatet, der vedlægges som bilag til denne aftale, indeholder endvidere en oversigt over områder, som aktuelt ikke er reguleret via cirkulære og vejledning.

Særlige fokusområder.

Kropsbårne hjælpemidler finansieres og bevilges af kommunen efter indstilling med begrundelse og dokumentation fra hospitalsafdelingen, hvor borgeren er i behandling. Såfremt denne arbejdsdeling fastholdes via det kommende cirkulære for hjælpemiddelområdet er parterne enige om:

• At den tværsektorielle arbejdsgruppe vedrørende hjælpemidler inden udgangen af 2007 skal udarbejde forslag til en samarbejdsaftale, som sikrer, at kommunerne inddrages tidligt i konkrete forløb vedrørende tildeling af kropsbårne hjælpemidler.

• At der med henblik på indarbejdelse i en senere sundhedsaftale skal forberedes en samarbejdsaftale om indkøb mellem regionen og kommunerne, som skal sikre størst mulig overensstemmelse mellem de tekniske hjælpemidler der indkøbes i henholdsvis kommune og region, samt størst mulig overensstemmelse mellem de kropsbårne hjælpemidler, der anbefales på hospitalerne og de indkøbsaftaler, der indgås i kommunerne.

Herudover er parterne enige om, at der vil være behov for at indgå samarbejdsaftale på andre områder. Den tværsektorielle arbejdsgruppe vedrørende hjælpemiddelområdet kortlægger inden 30. september 2007 behovet for samarbejdsaftaler på særlige områder.

Krav nr. 2

Hvordan parterne sikrer planlægning og styring af kapaciteten i de regionale og kommunale hjælpemiddeldepoter.

Planlægning og styring af kapacitet.

Parterne vil sikre, at tilstrækkelige og relevante hjælpemidler af god kvalitet er til stede i fornødent omfang, så udskrivning fra hospital og rehabilitering ikke sinkes.

Regionen og kommunernes hjælpemiddeldepoter skal inden for eget ansvarsområde sikre tilstrækkelig forsyning med behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Regionen og kommunernes hjælpemiddeldepoter varetager udlevering og servicering af hjælpemidler og behandlingsredskaber og har endvidere ansvaret for rådgivning, vejledning og tilpasning af hjælpemidler og behandlingsredskaber.

Regionen og kommunerne udarbejder oversigter over faktuelle oplysninger, nøglepersoner, servicemål og arbejdsgange.

Koordinering af kapacitet varetages umiddelbart i de decentrale samarbejdsfora.

Overvågning og tilpasning af kapacitet sker i samarbejde mellem det enkelte hospital og de kommuner, det betjener.

Krav nr. 3

Hvordan parterne gennem dialog og afklaring af den enkelte patients behov for hjælpemidler eller behandlingsredskaber sikrer, at hjælpemidler og behandlingsredskaber, som patienten har behov for, er til rådighed, når patienten udskrives fra sygehus.

Udskrivning til eget hjem skal planlægges med en rettidig dialog og afklaring af den enkelte patients behov for hjælpemidler, behandlingsredskaber og/eller boligændringer, således at patienten har sikkerhed for, at de hjælpemidler/behandlingsredskaber, der er behov for, er til stede i hjemmet, når patienten udskrives.

Information fra hospital til Kommune

Vurderingen af behovet for hjælpemidler, behandlingsredskaber og boligændringer i forbindelse med udskrivning, skal ske i samarbejde med relevante aktører på hospitalet og i kommunen.

I forbindelse med planlægning af udskrivning skal hospitalet sammen med andre relevante oplysninger udarbejde en funktionsvurdering, der kan lægges til grund for vurdering af behov for både midlertidige og varige hjælpemidler.

Den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. hjælpemidler udarbejder inden 30. september 2007 generelle retningslinier for udarbejdelse af funktionsvurderinger til brug ved vurdering af behov for hjælpemidler og boligændringer. Retningslinierne vil løbende blive justeret og tilpasset de kommende landsdækkende og/eller regionalt udviklede retningslinier for hjælpemiddelområdet.

Hjemmebesøg i forbindelse med udskrivelse

Kommunen kan anmode det udskrivende hospital om at deltage i hjemmebesøg forud for udskrivelse. Arbejdsgruppen vedrørende hjælpemidler udarbejder inden 1. juni 2007 forslag til retningslinier for aflæggelse af hjemmebesøg fra hospitalet i forbindelse med udskrivning fra hospitalet.

Kommunikation

Det er under aftaleområdet vedrørende udskrivninger af svage, ældre patienter fastlagt generelle retningslinier for udveksling af data mellem hospital og kommune i forbindelse med udskrivning fra hospital.

Der er herunder aftalt principper for varsling om udskrivelse af borgere med behov for primærkommunale hjælpeforanstaltninger – herunder behov for hjælpemidler. Der henvises til denne aftale.

Arbejdet med udvikling af platforme til elektronisk udveksling af informationer forankres i den tværgående arbejdsgruppe vedr. IT-benyttelse.

Kontaktpersonordning

Der skal etableres en entydig kommunikationsvej mellem kommune og hospital på hjælpemiddelområdet.

Udgangspunktet for en effektiv kommunikation er etablering af:

• én entydig indgang til hospitalet

• én entydig indgang til kommunen.

Regionen og kommunerne udpeger kontaktpersoner på hjælpemiddelområdet svarende til ordningen på genoptræningsområdet. Det vurderes om personsam- menfald er hensigtsmæssigt og muligt. Kontaktpersonen skal kunne besvare faglige og organisatoriske spørgsmål i forhold til hjælpemiddelområdet. Kommunerne og hospitalerne i regionen har en gensidig forpligtelse til at sikre let tilgængelig adgang til oplysninger om kontaktpersoner.

Såfremt der opstår tvister mellem region og kommune om håndtering af sager på hjælpemiddelområdet, søges disse løst via kontaktpersonordningerne på hospitalet og i kommunen, og, hvis dette ikke er muligt, i de lokale samordningsudvalg.

Tvister af mere principiel karakter drøftes i samordningsudvalgene og videreformidles i fornødent omfang til Styregruppen for Sundhedsaftaler.

Hvert hospital og kommune etablerer inden den xx.xx.xx en entydig koordinator- funktion, der får til opgave at varetage koordinationen af kontaktpersonordningen mellem hospital og kommune.

Oplysninger om kontaktpersonordningen og koordinatorfunktionerne skal gøres elektronisk tilgængelige for alle hospitaler og kommuner. Den tekniske løsning fastlægges af følgegruppen vedr. IT.

Region og kommuner vil få ansvar for at opdatere egne oplysninger på oversigten. Den praktiske håndtering vedrørende formidling og vedligeholdelse af koordinator- oversigten aftales i arbejdsgrupperne vedrørende henholdsvis hjælpemidler og IT.

Krav nr. 4

Hvordan parterne sikrer nødvendig instruktion af patienten i brug af hjælpemidler og behandlingsredskaber, og at patienten har adgang til at få svar på spørgsmål herom.

Med bevilling af hjælpemidlet følger også ansvaret for instruktion i brugen og ansvaret for at afklare spørgsmål i forbindelse med brugen af hjælpemidlet.

Samarbejdsparterne i de lokale samordningsudvalg udarbejder en generel pjece med overskriften ”Her kan du henvende dig, hvis du får brug for hjælpemidler”. Pjecen skal beskrive regler og borgerens muligheder mv. og udleveres primært på hospitalet.

Krav nr. 5

Hvordan parterne følger op på aftalen.

Region Hovedstaden og kommunerne vil benytte en række forskellige indikatorer og parametre ved opfølgning på aftalen, således at opfølgningen systematisk kan indgå i kvalitetsudviklingen på hjælpemiddelområdet. Opfølgningen skal i størst muligt omfang bygge på eksisterende og allerede registrerede data.

• Evaluering af kontaktpersonsordninger på hjælpemiddelområdet

• Er der etableret et samarbejde mellem personalet i regionen/hospitalet og i primærkommunen?

• Er hjælpemidlerne/behandlingsredskaberne/boligændringerne til rådighed for borgeren, når behovet er aktuelt?

• Leveringstider (sagsbehandlingstider og leveringstider)

• Bliver hjælpemidlerne/behandlingsredskaberne tilpasset borgeren?

Opfølgningen drøftes ved kvartalsvise møder i de lokale samordningsudvalg.

Indsatsområde 5: Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse

Forebyggelses- og sundhedsfremmende tiltag kan placeres på et kontinuum. I den ene ende er den borgerrettede forebyggelse og i den anden ende er den patientrettede forebyggelse, der er målrettet patienter med behov for en særlig intensiv og kompleks indsats.

Med sundhedsloven er ansvarsfordelingen på forebyggelsesområdet ændret. Kommunerne skal sammen med regionen og de praktiserende læger være med til at fremme sundheden og forebygge sygdomme blandt kommunens borgere.

Lovgrundlaget for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme er Sundhedslovens

§ 119, der sætter rammerne for arbejdsdelingen mellem regionen og kommunerne.

Sundhedsloven pålægger regionen at tilbyde patientrettet forebyggelse i hospitalsvæsen og praksissektor og pålægger kommunerne ansvaret for den forebyggelse, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling på hospitalerne og hos praktiserende læger.

Kommunerne og regionen er enige om, at den borgerrettede forebyggelse er kommunernes ansvar. Tilrettelæggelsen af denne del af forebyggelsesindsatsen er kommunalbestyrelsens ansvar. Der er ligeledes enighed om, at den patientrettede forebyggelse, der retter sig mod patienter med behov for en særlig intensiv og kompleks indsats, er regionernes ansvar. Der er enighed om at de praktiserende læger spiller en betydelig rolle i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme.

Fokus i sundhedsaftalen vil være på den gråzone af den patientrettede forebyggelse, hvor arbejdsdelingen skal afklares, jf. bemærkningen til Sundhedsloven om, at der med hensyn til den patientrettede forebyggelse forudsættes, at kommunalbestyrel- serne og regionsrådene indgår aftaler.

Sundhedsaftalen tegner herudover en mulig udviklingslinie, hvor der i takt med de organisatoriske og økonomiske muligheder løses flere forebyggelses og sundhedsfremmeopgaver. Hastigheden i denne udviklingslinje afspejler sig i sundhedsaftalen med de enkelte kommuner. Nærværende sundhedsaftale tager udgangspunkt i den nuværende lovgivningsmæssige forpligtigelse og de økonomiske midler, der er stillet til rådighed for hhv. regionens og kommunernes løsning af opgaver vedr. patientrettet forebyggelse.

Kommunerne og regionen er enige om, at der både ligger en betydelig udviklingsopgave og en betydelig formidlingsopgave med at gøre ansvarfordelingen på forebyggelsesområdet operationel og kendt af alle involverede parter.

Regionen har i henhold til lovgivningen en særlig rådgivningsforpligtelse på forebyg- gelsesområdet. Denne forpligtelse konkretiserer regionen inden 1. juli 2007. Heri indgår også indgå en konkretisering af regionens opgaver på den patientrettede forebyggelse, ligesom der vil være en beskrivelse af de patientskoler/-uddannelser, der tilbydes i regionen.

Krav nr. 1

Arbejdsdelingen mellem regionens sygehuse, praksissektoren og kommunen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats.

Arbejdsdelingen

I henhold til § 119 i Sundhedsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2 pålægger kommunalbestyrelsen at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Ifølge stk. 3 skal Regionsrådet tilbyde patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.

Regionen og kommunerne er enige om at etablere et udviklingsforum, som skal have til opgave at udvikle den praktiske arbejdsdeling vedr. patientrettet forebyggelse (se nedenfor). Dette udviklingsforum for patientrettet forebyggelse skal arbejde med respekt for de forskellige lokale udgangspunkter uden at tabe det langsigtede mål for en styrket forebyggelsesindsats.

En gradueret indsats

Målet for arbejdsdelingen mellem regionen og kommunerne er, at indsatsen omkring den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelægges således, at kun de borgere, der har behov for en særlig udredning eller en kompleks indsats som følge af deres sygdom, tilbydes en hospitalsindsats, mens de øvrige patienter får tilbud i primærsektor. Målet for arbejdsdelingen skal realiseres gradvis med udgangspunkt i de lokale forhold, muligheder og prioriteringer.

En gradueret indsats tager udgangspunkt i en opdeling af patienterne i grupper efter sværhedsgrad.

ERROR: rangecheck OFFENDING COMMAND: .image3

STACK:

-dictionary-

-savelevel-