Contract
1. GRUNDLAG FOR TILBUD OG ORDRE
1.1 Nærværende vilkår er gældende for tilbud og ordrer med mindre fravigelser herfra udtrykkeligt er anført i tilbud eller ordrebekræftelse.
1.2 Ved ordre forudsættes vor ordrebekræftelse at være gældende aftale- grundlag.
1.3 For tilbud og ordrer gælder i øvrigt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013, gældende leverandørbrugsanvisning og betingelser for arbejder i bygge- og anlægsvirksomhed af 10. december 1992 (AB 92).
1.4 CRH adfærdskodeks
2. OMFANG AF TILBUD OG ORDRER
2.1 Tilbud og ordrer omfatter alene de anførte elementer i mængde som specifi- ceret, i henhold til det anførte projektgrundlag og i leverandørens standardudfø- relse.
2.2 Delpriser er baseret på samlet ordre og kan ikke anvendes som enhedspriser.
2.3 Vedr. tolerancer for elementer henvises til håndbøgerne ”Hvor går grænsen” udgivet af Dansk Byggeri (xxx.xxxxxxxxxx.xx).
3. MELLEMSALG
3.1 Uanset bestemmelserne i AB 92 § 3, stk. 5, gælder for den i tilbuddet anførte leveringstid, at såfremt den i tilbuddet angivne leveringstid ikke kan overholdes på grund af dokumenteret indgang af andre ordrer, der indkommer inden accept, optages der forhandling om ændret leveringstid. Fører denne forhandling ikke til et for leverandøren acceptabelt resultat, er leverandøren berettiget til helt eller delvis at træde tilbage fra sit tilbud.
4. PROJEKTGRUNDLAG MV.
4.1 Bygherren skal levere fyldestgørende projekt i henhold til den i tilbud eller ordre anførte projekteringsmodel til den anførte tid. Foreligger det fyldestgørende projekt ikke rettidigt, udskydes elementproduktion og leveringstid indtil leveran- døren igen har ledig kapacitet. Aftalte leveringsterminer og sanktionsbærende terminer bortfalder herved. Bygherre betaler erstatning for det ved udskydelsen lidte tab, herunder for den uudnyttede produktionskapacitet i den oprindeligt planlagte produktionsperiode.
4.2 Endeligt fyldestgørende projekt forudsættes modtaget i PDF. Relevante digitale tegninger forudsættes modtaget i dwg format. Projektopdateringer og revisioner efter aftalt sluttermin for modtagelse af fyldestgørende projekt
gennemses ikke og vil kun være bindende efter nærmere aftale. Generelt gøres opmærksom på, at projekteringsydelser er eksklusiv godkendelse af anerkendt statiker. Tegninger fremsendt til gennemsyn, forudsættes modtaget retur inden for 5 arbejdsdage. Herefter vil elementproduktion blive påbegyndt i henhold til fremsendte tegninger. I forbindelse med projekter på projektweb er det forudsat, at alle omkostninger hertil er leverandøren uvedkommende. Eventuelle omkost- ninger debiteres særskilt. For korrekt modtagelse, forudsættes det, at det endelige projekt er tilgængeligt på projektweb til aftalt projekttermin. Rettelser til projektet, efter endeligt projektgrundlag er modtaget, kræver, at leverandøren forespørges direkte om ændringerne kan gennemføres og hvilke konsekvenser der vil være heraf. Leverandøren vil ikke automatisk opdatere projektet uden denne forespørg- sel.
5. LEVERANDØRENS FORSINKELSE
5.1 Hvis forsinket levering i forhold til den endelig aftalte detailtidsplan skyldes forhold, som udelukkende kan lastes leverandøren, er eneste sanktionsform dagbod. Dagbod udgør 1 promille af kontraktsummen ekskl. moms og ekskl. ekstraarbejder. Forsinkelse beregnes som antal arbejdsdage fra aftalt slutter- min. Leverandøren er berettiget til af udføre finisharbejder efter slutlevering- stermin uden derved at komme i forsinkelse.
6. ELEMENTMODTAGELSE, FORSINKELSE OG UDSÆTTELSE
6.1 Hvis bygherre ikke er i stand til at modtage elementerne i henhold til aftalt tidsplan, skal der ske omgående skriftlig underretning til leverandøren. Hvis modtagelsen af elementer forsinkes i forhold til aftalt tidsplan, kan leveran- døren, med 5 arbejdsdages varsel kræve, at der oprettes et mellemlager. De hermed forbundne omkostninger betales af bygherre. Elementer placeret
på mellemlager anses for leveret og bygherre bærer herefter risikoen for elementerne.
6.2 Såfremt RC BETON kan tilbyde lagerkapacitet, debiteres bygherre i hen- hold til den til enhver tid gældende prisliste.
7. LEVERINGSSTED, RISIKOOVERGANG OG VENTETID
7.1 Ved salg af elementer frit på vogn på byggeplads, er leveringsstedet så nær brugsstedet som fuldt læsset vogn kan køre på jævnt og bæredygtigt underlag. Leveringsstedet skal af sikkerhedshensyn være plant, vandret og bæredygtigt, også for sættevogne med støtteben. Det er bygherres ansvar, at kravene til byggepladsveje og leveringssted er opfyldt. Leveringen skal kunne foretages successivt, således at de lastede trailere kan stilles (trailer- drop) på byggepladsen inden for kranens arbejdsområde. Trailere afhentes i forbindelse med efterfølgende leveringer.
7.2 Leverandøren bærer risikoen for elementerne indtil vognen har nået leve- ringsstedet. Bygherre skal ved overtagelse af elementerne på vogn, skriftligt kvittere for modtagelsen samt ankomst- og afgangstid. Leveringen skal ske i hele læs fra leverandørens respektive produktionssteder dvs. at køretøjets lasteevne udnyttes bedst muligt. Ved mindre udnyttelse af lasteevne debite- res bygherre dette i henhold til den til enhver tid gældende prisliste. Ventetid/ aflæsningstid ud over 1 time fra ankomst, debiteres bygherre pr. påbegyndt
½ time i henhold til den til enhver tid gældende prisliste. Afbrydelser af aflæs- ningsflowet, der medfører, at transportmateriel må stilles eller afhentes uden kombinationsmulighed, debiteres bygherre særskilt i henhold til den til enhver tid gældende prisliste.
7.3 Leveringstid og montagerækkefølge skal oplyses til RC BETON senest 10 arbejdsdage efter aftalt projekttermin. Læsseplaner skal være RC BETON i hænde senest 3 uger før levering. Endeligt afkald af elementer skal, af hensyn til kørselsplanlægningen, ske senest kl. 07.00 min. 5 arbejdsdage før leveringsstart. Ved senere afkald kan leveringstiden ikke garanteres. Ved
specialtransporter (der kræver særlig tilladelse eller materiel) aftales afkaldstid med logistik.
7.4 Ændring af leveringsdag eller tidspunkt mindre end 5 arbejdsdage før levering, men senest dagen før levering kl. 12.00, medfører et tillæg pr. gang pr. leverance i henhold til den til enhver tid gældende prisliste. Ændring eller aflysning af leverancer senere end kl. 12.00 dagen før levering, medfører et tillæg pr. gang pr. leverance i henhold til den til enhver tid gældende prisli- ste. Såfremt elementerne er læsset op eller allerede under vejs, debiteres
i henhold til den til enhver tid gældende prisliste tillagt en fragtomkostning svarende til den normale fragt.
7.5 Leveringstidspunktet for læs er hverdage (mandag til fredag) mellem kl.
07.00 og 15.00. Er leveringsstedet omfattet af spærretid, skal levering aftales nærmere med logistik. Rettidig levering defineres som aftalt ankomsttids- punkt +/- ½ time. Levering uden for nævnte tidsrum / dage aftales nærmere og et tillæg påregnes i henhold til den til enhver tid gældende prisliste. 7.6 Elementer læsses som udgangspunkt alene under hensyntagen til montage- rækkefølge, produktions- og transporttekniske forhold.
8. LEVERANDØRENS KVALITETSSIKRING
8.1 Leverancen er underkastet leverandørens ikke sagsspecifikke kvali- tetsstyring og kontrol, dokumenteret ved akkrediteret produktcertificering i henhold til gældende standard jf. certifikat.
9. MANGLER OG MODTAGEKONTROL
9.1 Såfremt elementerne ved levering (risikoovergang) er fejlbehæftede eller beskadigede, skal dette straks anmærkes skriftligt til leverandøren ved tydelig angivelse af elementnummer og efter montering, med tydelig placering i bygværket. Ved evt. reklamation i forbindelse med efterfølgende arbejder, kan leverandøren kun blive stillet økonomisk til ansvar, såfremt der før evt. udbed- ringsarbejder, ventetid eller lignende, er tiltrådt en aftaleseddel med leverandø- ren som medunderskriver. Reklamation skal være modtaget før overdragelse til anden entreprenør.
9.2 Ved mangler har leverandøren ret til, efter eget valg, at foretage udbedring ved reparation af element eller ved økonomisk kompensation af bygherre. Ved valg af reparation, forpligter bygherre sig til at acceptere de med reparation forbundne ændringer, så længe disse ikke har væsentlig betydning for byg- ningsværkets konstruktion eller funktion. Økonomisk kompensation, uanset om denne gives som erstatning eller afslag, kan aldrig overstige fakturaværdi- en af et fejlbehæftet element.
10. BETALING
10.1 Betaling efter AB 92 § 22 stk. 1 og stk. 5, erlægges i henhold til må- nedlige á conto fakturaer for færdigproducerede elementer. Sidste rettidige betalingsdato er 15 arbejdsdage efter fakturaens modtagelse.
Salgs- og leveringsbetingelser 1
Ud over det i AB 92 § 22 stk. 1 fastsatte betales for leverancer på kr. 100.000 og derover, 10 % af kontraktsummen senest 10 arbejdsdage efter, ordren er afgivet. Beløbet modregnes pro rata i á conto fakturaer med mindre andet er aftalt.
10.2 Prisstigninger indekseres og reguleres i henhold til AB 18 §§ 34 – 35. Der anvendes Danmarks Statistiks prisindeks for betonelementarbejde.
11. SIKKERHEDSSTILLELSE
11.1 Bygherre skal stille sikkerhed i henhold til den i AB 92 § 7 nævnte sikker- hed. Sikkerhed for betaling skal være i form af 100% bankgaranti eller kauti- onsforsikring. Anden betryggende sikkerhed kan evt. stilles efter forudgående godkendelse. Dette skal ske senest 8 arbejdsdage efter ordreindgåelse.
11.2 Leverandøren stiller ikke sikkerhed.
12.MONTAGE
12.1 Omfatter tilbuddet også montage, gælder desuden Dansk Byggeris stan- dardforbehold af maj 2008 og pkt. 7.3 og 7.4 i nærværende betingelser udgår.
13.PERSONDATA
13.1 RC Beton A/S behandler, som en del af CRH Denmark A/S, persondata iht. gældende lovgivning. For yderligere information henvises nærmere til vores persondatapolitik: xxx.xxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx/
2 Salgs- og leveringsbetingelser