Contract
1. GENERELT
1.1 Disse betingelser gælder for alle aftaler om salg og levering af ethvert pro- dukt/ydelse fra BetaPack A/S (herefter "BetaPack"), medmindre de udtrykkeligt er fraveget ved skriftlig aftale. Kundens hen- visning til vilkår i ordre, udbudsmateriale mv. medfører ikke, at disse er vedtaget mellem parterne.
1.2 Specielle købsbetingelser eller specifikke krav til produktet/ydelsen er alene bin- dende for BetaPack, hvis BetaPack ud- trykkeligt og skriftligt har tiltrådt disse.
1.3 Hvis en bestemmelse i disse betingelser tilsidesættes helt eller delvist som ugyldig, skal dette ikke påvirke gyldigheden af de øvrige bestemmelser. Selve den ugyldige bestemmelse skal ikke bortfalde, men i stedet tilpasses, således at bestemmelsen bliver gyldig og samtidig kommer tættest på det resultat, som ville være nået, så- fremt bestemmelsen havde været gyldig.
2. TEKNISK DOKUMENTATION
2.1 Produktinformationer, illustrationer, teg- ninger og øvrige oplysninger om tekniske data, for eksempel vægt, mål, volumen, styrke, belastningsevne, materialer mv. i kataloger, i brochurer, i andet reklamema- teriale eller på hjemmeside er kun vejle- dende. Sådanne oplysninger er alene bin- dende i det omfang, der er afgivet en sær- skilt garanti.
3. PRISER
3.1 BetaPacks vejledende priser (ex moms og afgifter) fremgår af prislisten, der tilsendes kunden. BetaPack har dog til enhver tid ret til at justere priserne, og priserne er først bindende for BetaPack, når BetaPack skriftligt har bekræftet ordrer og pris over for kunden.
4. BETALING
4.1 Købesummen forfalder til betaling senest 14 dage efter fakturadato, medmindre an- det følger af fakturaen.
4.2 Betaling skal ske pr. bankoverførsel til Be- taPacks konto for kundens regning, med- mindre andet er aftalt.
4.3 Ved for sen betaling pålægges kunden morarente 2,5% pr. påbegyndt måned af den forfaldne saldo fra seneste rettidige betalingsdato, indtil betaling sker. Be- taPack er endvidere berettiget til at tilba- geholde yderligere leverance, indtil alle forfaldne beløb er betalt.
4.4 Kunden kan ikke foretage modregning i købesummen for krav hidrørende fra an- dre forhold, og kunden kan ikke udøve til- bageholdsret eller nægte betaling på grund af forsinkelse, reklamation eller modkrav vedrørende den konkrete leve- rance.
5. LEVERING
5.1 Medmindre andet er aftalt, sker levering DAP kundens adresse (Incoterms 2020).
5.2 Såfremt kunden har særlige ønsker til em- ballage, kan BetaPack kræve særskilt be- taling herfor.
5.3 Kan levering ikke ske på grund af kundens forhold, henstår produktet for kundens regning og risiko på BetaPacks lager. Be- taPack er berettiget til at opkræve lagerleje og øvrige omkostninger fra kunden.
5.4 Er der aftalt fast leveringstid, er BetaPack berettiget til at forlænge denne med 30 ar- bejdsdage regnet fra udløbet af den faste leveringstid, forudsat BetaPack inden dette tidspunkt giver kunden underretning om forlængelsen. Kunden er uberettiget til at udøve misligholdelsesbeføjelser før ef- ter udløbet af den forlængede leveringstid.
5.5 Overskrider BetaPack (den forlængede) leveringstid, er kunden berettiget til at op- hæve aftalen, såfremt BetaPack ikke har leveret produktet/ydelsen inden for en af kunden skriftligt fastsat yderligere frist på minimum 5 arbejdsdage. Vælger kunden at ophæve aftalen, har kunden alene ret til at få tilbagebetalt eventuelt allerede erlagt vederlag vedrørende det forsinkede pro- dukt, men ikke vederlag vedrørende andre produkter. Kunden kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i an- ledning af den opståede forsinkelse, og er således afskåret fra at gøre krav på erstat- ning af nogen art.
6. EJENDOMSFORBEHOLD
6.1 BetaPack har ejendomsretten til ethvert le- veret produkt, indtil den fulde købesum med tillæg af renter og omkostninger er betalt.
6.2 Indtil ejendomsretten er overgået til kun- den, forpligter kunden sig til at holde leve- rancen brand-, tyveri- og vandskadeforsik- ret til nyværdi og ikke foretage nogen æn- dringer, flytning, pantsætning, udlejning el- ler udlån af produktet.
7. RETURVARER
7.1 Leverede varer tages kun retur efter forud- gående aftale, og krediteres med et retur- fradrag på 20% af værdien. Emballagen skal være i original og ubeskadiget stand, varen skal være kurant og salgbar. Kun- den afholder omkostninger til returfragten.
7.2 Special fremstillede varer, Private Label varer eller varer hjemtaget efter opdrag fra kunden tages ikke retur.
7.3 Varer med begrænset holdbarhed – her- under tapes, klæbe- og fugemasser – ta- ges ikke retur.
7.4 Returforsendelsen skal mærkes med et re- turordrenummer, som rekvireres hos Be- taPack.
8. MANGLER OG REKLAMATION
8.1 Medmindre et forhold er udtrykkeligt frave- get i en af BetaPack afgivet garanti, gæl- der nedenstående.
8.2 Kunden er forpligtet til straks efter modta- gelsen af en leverance at foretage kontrol heraf samt at undersøge det leverede for eventuelle fejl/mangler.
8.3 I tilfælde af synlige og/eller konstaterbare fejl/mangler skal kunden straks, og under alle omstændigheder inden for 3 hver- dage, reklamere til BetaPack.
8.4 I tilfælde af skjulte fejl og/eller mangler skal kunden reklamere, straks fejlen/manglen er konstateret, og under alle omstændig- heder inden for 3 hverdage herefter. Re- klamationer kan dog aldrig fremsendes se- nere end 3 måneder efter levering. Be- taPack hæfter alene for oprindelige fejl og mangler.
8.5 Enhver reklamation skal være skriftlig og indeholde en udførlig beskrivelse af de for- hold, reklamationen vedrører jfr. BetaPa- cks reklamationsformularer, der findes på xxx.xxxxxxxx.xx.
8.6 Reklameres der ikke rettidigt og korrekt, bortfalder kundens ret til at påberåbe sig fejlen/manglen.
8.7 BetaPacks ansvar for fejl og mangler er al- tid og i enhver situation begrænset til en- ten at foretage omlevering, afhjælpning af manglen eller at give kunden et af Be- taPack fastsat forholdsmæssigt afslag i den aftalte købesum. Kunden kan ikke gøre andre mangelsbeføjelser gældende.
8.8 Har kunden gjort en fejl og mangel gæl- dende, og viser det sig, at der ikke forelig- ger nogen fejl og mangel, som kan gøres
gældende over for BetaPack, har Be- taPack ret til at kræve vederlag for det ud- førte arbejde som følge af den uberetti- gede reklamation.
9. TRANSPORTSKADE
9.1 I tilfælde af synlige transportbeskadigede varer, skal kunden straks reklamere ved modtagelsen af varerne.
9.2 Kunden skal ved varemodtagelsen tage forbehold på CMR-fragtbrevet og følge- sedlen, ellers kan transportøren ikke stilles til ansvar for transportskaden.
9.3 Følges ovenstående ikke bortfalder kun- dens ret til at påberåbe sig transportska- den.
10. PRODUKTANSVAR
10.1 For produktansvar er BetaPack alene an- svarlig i henhold til de bestemmelser i pro- duktansvarsloven, der ikke kan fraviges ved aftale. BetaPack fraskriver sig pro- duktansvar på ethvert andet grundlag. Produktansvaret kan i forholdet mellem BetaPack og kunden beløbsmæssigt ikke overstige dækningen på BetaPacks pro- duktansvarsforsikring.
10.3 Kunden er forpligtet til uden ugrundet op- hold skriftligt at meddele BetaPack, så- fremt der er opstået en produktansvars- skade, eller at der er fare for, at en sådan skade vil indtræde.
11. BEGRÆNSET HÆFTELSE
11.1 BetaPack hæfter, uanset på hvilket grund- lag et krav rejses og uanset graden af uagtsomhed, ikke for indirekte tab eller føl- geskader, herunder driftstab, avancetab, tab af goodwill eller tab af forventet bespa- relse. BetaPacks ansvar for ethvert tab el- ler skade er beløbsmæssigt begrænset til det beløb, kunden har erlagt for det pro- dukt, hvorpå kravet baseres.
12. FORCE MAJEURE
12.1 BetaPack er ikke ansvarlig over for kunden for forsinkelser, der skyldes forhold, som BetaPack ikke med rimelighed kan kontrol- lere. I sådanne tilfælde er BetaPack beret- tiget til at udskyde levering, indtil opfyldel-
seshindringen er ophørt eller alternativt er- statningsfrit annullere aftalen helt eller del- vist.
12.2 Som force majeure anses bl.a. krig og mo- bilisering, oprør og uroligheder, terrorakti- oner, naturkatastrofer, strejker og lock- outs, vareknaphed samt mangler eller for- sinkelse ved leverancer fra underleveran- dører, brand, manglende transportmulig- heder, valutarestriktioner, import- og ek- sportrestriktioner, dødsfald, sygdom eller fratræden af nøglepersoner.
13. MARKEDSFØRING
13.1 BetaPack er berettiget til i eget markeds- føringsmateriale at anvende kunden som reference.
14. IMMATERIELLE RETTIGHEDER
14.1 BetaPack er ikke forpligtet til at kontrollere, om tegninger, skitser, modeller m.v., som kunden måtte fremsende, krænker tredje- mands immaterielle rettigheder. Retter tredjemand krav mod BetaPack under henvisning til, at tredjemands immaterielle rettigheder krænkes af produkter, som er fremstillet på grundlag af materiale eller ef- ter anvisning fra kunden, skal kunden ska- desløsholde BetaPack for ethvert krav og enhver udgift som følge heraf og er forplig- tet til at lade sig sagsøge (adcitere) ved den domstol eller voldgift, som behandler erstatningskravet.
14.3 Har kunden afholdt alle omkostninger til fremstillingen af klicher, forme, værktøjer m.v., er de (uanset pkt. 14.2) kundens ejendom. BetaPack er dog berettiget til uden varsel at destruere sådanne gen- stande, som BetaPack har i sin varetægt, såfremt kunden i 24 måneder ikke har be- stilt og modtaget leverance af de vare- numre, som genstanden relaterer sig til.
15. LOVVALG OG TVISTER
15.1 Enhver tvist mellem BetaPack og kunden skal afgøres efter dansk ret. Førnævnte lovvalgsregel omfatter dog ikke dansk rets internationale privatretlige regler eller CISG.
15.2 Tvisten skal efter BetaPacks valg afgøres
(i) ved Retten i Aarhus eller (ii) ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Vold- giftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgifts- sagen. Voldgiftsretten skal have sæde i Aarhus.
15.3 Uanset ovenstående kan BetaPack dog altid vælge at sagsøge kunden ved den- nes hjemting.
15.4 Parterne er endvidere gensidigt forplig- tede til at lade sig medsagsøge (adcitere) ved en domstol, som behandler erstat- ningskrav vedrørende produktansvar, der er rejst af tredjemand mod en af dem, så- fremt sagen vedrører produkter solgt fra BetaPack til kunden.
16. TOLERANCER OG AFVIGELSER GENERELT
16.1 For så vidt angår tegn, tal, bogstaver mv., er kunden forpligtet til at accepterer en fra- vigelse på +/- 2 mm i relation til pasning og
+/- 2% i relation til størrelse.
16.2 BetaPack tilstræber, at 98% af EAN-ko- derne er læsbare, men der gives dog in- gen garanti herfor. Kunden er indforstået med, at ikke alle EAN-koder vil være læs- bare.
16.3 Fremviste mønstre og vareprøver tjener alene som udgangspunkt for drøftelse om- kring, hvad der skal leveres, og er uforbin- dende for BetaPack. Medmindre andet er aftalt skriftligt, kan kunden ikke påberåbe sig forskelle mellem sådanne mønstre og vareprøver og det leverede produkt.
16.4 BetaPack er ikke ansvarlig for, at farven på det leverede er lysfast. Endvidere er kun- den forpligtet til at acceptere sådanne afvi- gelser i farven, som er sædvanlige i den pågældende branche.
16.5 I tillæg til bestemmelserne i dette pkt. 16 gælder bestemmelserne i pkt. 17 og 18 for henholdsvis papirbaseret emballage og displays samt foliebaseret emballage.
17. TOLERANCER OG AFVIGELSER FOR PAPIRBASERET EMBALLAGE OG DISPLAYS
17.1 For papirbaseret emballage og displays er BetaPack berettiget til over- eller underle- verancer som følger:
- Op til 500 stk.: 20%
- Mellem 500 stk. og 3.000 stk.: 15%
- Mere end 3.000 stk.: 10%
18. TOLERANCER OG AFVIGELSER FOR FOLIEBASERET EMBALLAGE
18.1 BetaPack er berettiget til at levere i et an- det omfang end aftalt, forudsat at afvigel- sen ikke overstiger, hvad der er sædvan- ligt inden for branchen. Kunden er dog al- tid forpligtet til at acceptere over- og under- leverancer på +/- 15% eller op til +/- 50 kg. på opgaver under 200 kg .
(Revideret og gældende pr. 1. januar 2020)