UDGIVET AF FAGFLIGT UDVAALG I FOLKGEBEVÆGELLSEN MOID EU GEUDEBATNR. 1 · MARTS 2024
UDGIVET AF FAGFLIGT UDVAALG I FOLKGEBEVÆGELLSEN MOID EU GEUDEBATNR. 1 · MARTS 2024
OK24 GIVER EKKO AF EU-LOVE
Vreden over stram økonomisk ramme for de offentlig ansattes overenskomst bør rettes mod EU’s neoliberale politik. Det mener næstformand i LFS, Xxx Xxxx, der anbefaler et nej til OK24.
Af Xxxx Xxxxxx-Xxxxxxxx, journalist.
■ Forslaget til en ny toårig overenskomst mellem de of- fentlige ansatte og deres ar- bejdsgivere i Danske Regio- ner, Kommunerne og Staten er ikke det papir værd, som det er skrevet på. Den økonomi- ske ramme på 8,8 procent er simpelthen for lille. Inflatio-
nen spiser lønstigningerne, og ”velfærdens helte” efterlades med en lang næse.
Sådan lyder kritikken fra sygeplejersker, pædagogmed- hjælpere og portører, som er stået frem i medierne. Dertil kommer Jernbanearbejdernes Landsklub og Landsforenin- gen af Socialpædagoger (LFS), som ligeledes afviser OK24-aftalen. Alle anbefaler de at stemme nej, når den skal til afstemning blandt medlem- merne i de berørte fagforenin- ger.
Næstformand i LFS, Xxx Xxxx, peger samtidig på, at det skuffende resultat i høj grad skyldes Regeringens om-
Foto: Xxxxx Xxxxxxxx
Kommunernes Landsforenings topmøde d. 21. marts i Aalborg vil blive mødt med protest over resultatet ved OK24.
stridte budgetlov. En lov, der er indført, for at Danmark le- ver op til kravene i EU’s Fi- nanspagt.
Selvskadende virksomhed
– OK24 er den ultimative konsekvens af budgetloven. Regeringen dikterer stramme økonomiske rammer, fordi man ønsker at leve op til EU’s Finanspagt til punkt og prikke. Konsekvensen er, at man undergraver den kommu- nale og regionale velfærd, si- ger Xxx Xxxx til Faglig EU Debat.
Status på
EU-mindsteløn
God løn og vilkår fastholder varme hænder
Af Xxxxx Xxxxxx- green
Læs side 3
Har S og SF glemt den sociale protokol?
Af Xxx Xxxx Xxxxxxx
Af Xxxxxxx Xxxx-
Greensite
Læs side 2
Læs side 4
Folkebevægelsen mod EU
Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx Ø
LÆS OGSÅ
Han kritiserer blandt andet OK24-aftalen for, at de fore- slåede lønstigninger er for små (6,5 procent) og ikke kommer i kroner og ører, hvil- ket betyder, at de lavestlønne-
de får mindst. En skævhed, der skyldes ideologi, ifølge Xxx Xxxx.
– Budgetloven og Finans- pagten er udtryk for nyliberal tænkning, som skal tilfreds- stille konkurrencestaten. Vi skal arbejde længere og på skæve tidspunkter. At toppen i fagbevægelsen bakker op, er udtryk for selvskadende virk- somhed, mener næstforman- den.
Af samme grund mobilise- res der til protest imod OK24 med overskriften ”nødråb fra kommunerne” ved Kommu- nernes Landsforenings top- møde d. 21. marts i Aalborg.
FOA: En betonmur
Forbundsformand i FOA, Xxxx Xxxxxx, har været med til
at forhandle overenskomsten på det kommunale område på plads på vegne af social- og sundhedsassistenter, pæda- gogmedhjælpere m.fl.
FAKTA
■ Budgetloven – der implementerer EU’s finanspagt i dansk lovgivning – indeholder en grænse for underskuddet på den strukturelle saldo (-1 pct. af BNP) og et styrings- system med 4-årige udgiftslofter for stat, kommuner og re- gioner. Den samlede udgifts- og finanspolitik i Danmark tilrettelægges løbende inden for rammerne af budgetloven, EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og den mellemfristede plan- lægning i 2030-planen. Det oplyser Finansministeriet i en mail til Faglig EU Debat.
Hun betegner overfor Fag- lig EU Debat budgetloven, som en ”betonmur, som vi ikke kan komme udenom”.
Alligevel er hun tilfreds med resultatet af OK24.
– Jeg deler kritikken af bud- getloven. Men jeg glæder mig over, at vi har sikret os ret til genforhandling i 2025, hvor vi vil kunne indhente et muligt efterslæb på lønnen, siger Mo- na Striib.
2 Folkebevægelsen mod EU – Faglig EU-debat – marts 2024
MERE EU: EN VIDTLØFTIG EUROPAPOLITISK AFTALE
Af Xxxxx Xxxx- xxx, medl. af Folkebevæ- gelsen mod EU’s lands- ledelse og forretnings- udvalg
■ Det store flertal af partier i Folketinget indgik den 15. de- cember 2023 en Europapoli- tisk aftale. En aftale, der skal definere den fremtidige strate- gi for dansk EU-politik. Den mest afgørende pointe i afta- len er et massivt fokus på det
offentlige finanser, infrastruk- tur, grøn omstilling og meget andet.
Traktatfidus
De deltagende partier i aftalen lægger op til, at der skal være langt flere flertalsafgørelser i EU i fremtiden. Det ikke mindst på det sikkerhedspoli- tiske område. Det betyder, at EU klart vil bevæge sig i en mere føderalistisk retning.
Den øgede EU-integration skal dog ske, ifølge aftalen, indenfor Lissabontraktatens
rammer. Det betyder, at man
Jo, mere EU
– men med forbehold
Det er tankevækkende, at et flertal af de danske partier på den ene side ønsker at skrue op for EU-integrationen. Men samtidig ønsker de at fasthol- de, og i virkeligheden også forstærke, styringen af den proces på nationalstatsniveau- et. Det betyder i praksis på re- geringsniveau. Ved at lade EU-integrationen ske via brug af passerelle-bestemmelserne
og konstruktive undtagelser (besluttet på rådsniveau), så er det regeringscheferne, der sty- rer. Ligeledes så vil finansie- ringen af de nye initiativer ofte ske uden om det generelle EU-budget. Det betyder igen, at det er Rådet, der har en fast hånd om pengesækken.
*) Pasarelle- bestemmelserne
■ En ny bestemmelse i Lissabontraktaten kaldet Passerelle gør, at EU-lan- dene kan ændre et område fra at kræve enstemmige beslutninger til kun at kræve flertalsafgørelser uden at landene skal ved- tage en ny traktat.
Konsekvensen af dette er, at EU-kommissionen sidder svækket tilbage, og EU-parla- mentet er kørt godt ud på et sidespor.
sikkerhedspolitiske aspekt, og EU’s fremtidige rolle i den forbindelse.
skal gøre brug af passerelle- bestemmelserne*) og af kon- struktive undladelser i Lissa-
MIGRANTARBEJDERE I DANMARK:
BILLIG ARBEJDSKRAFT ER DYRT KØBT
Partierne understreger, at
sikkerhedspolitik i dag ikke længere kun handler om krudt og kugler, det handler også om mange andre ting. Derfor understreger de, at sektorpoli- tikken mere bredt skal inddra- ges i de sikkerhedspolitiske overvejelser. Det handler bl.a. om digital omstilling, sunde
bontraktaten.
Fidusen ved at lade EU-in- tegrationen blive inden for Lissabontraktatens ramme er, at så undgår flertallet i det danske folketing en EU-trak- tatafstemning. Formodentlig er mange af de andre EU-lan- des regeringer meget enige i det ønske.
Af Xxxxxx Xxxxx
■ Ny rapport fra Aalborg Universitet ser nærmere på migrantarbejderes vilkår i bygge- og anlægsbranchen i Danmark.
Anledningen er, at der er sket en fordobling i antallet af migrantarbejdere siden 2013 på det danske arbejds- marked.
Foto: Pixabay
STATUS PÅ EU-MINDSTELØN
Mere end 310.000 fuld- tidsbeskæftigede migrant-
Af Xxx Xxxx Xxxxxxx, næst- formand, 3F Aalborg
■ I oktober 2022 vedtog EU-parlamentet og kommissi- onen, at der skal indføres lov- bestemt mindsteløn i alle medlemsstaterne, uanset om der i forvejen findes et godt system til regulering af ar- bejdsmarkedet, som vi har haft i mere end 120 år, altså den danske arbejdsmarkeds- model, og uanset at det strider mod Lissabontraktatens arti- kel 153, stk. 5.
Derfor har vi (Danmark) kun én mulighed for at få ved- tagelsen omstødt, og det er ved at rejse sag ved EU-dom- stolen. Heldigvis kom det med i regeringsgrundlaget, at Dan- mark skulle rejse annullati- onssøgsmål mod EU for at få direktivet erklæret traktatstri- dig.
Søgsmålet blev rejst den 18. januar 2023.
For nuværende forberedes retssagen som en hvilken an- den retssag, hvor anklager og
anklagede bygger sagen op til den endelig retshandling.
Vi ved ikke, hvornår sagen bliver berammet til fremførel- se i EU-domstolen, men vi ved, at en sag ved EU-domsto- len tager i gennemsnit 16 må- neder.
Jeg tror ikke, at sagen bliver afgjort før valget til EU-parla- mentet den 9. juni 2024.
Dommen skulle jo nødig bruges eller misbruges i valg- kampen til at stille spørgsmål om EU’s indblanding i natio- nal lovgivning.
Uanset om vi har fået dom- men eller ej, skal nationalsta- terne, også Danmark, senest to år efter vedtagelsen, det vil sige senest i oktober måned i år, indføre en lovbestemt mindsteløn. Noget værre rod, men sådan er EU’s udemokra- tiske beslutninger.
Selv om alle (÷ de radikale) partier stadig er imod, at EU blander sig i Danmarks løn- og arbejdsforhold, kan man frygte, at en mindsteløn vil være fint til at underbetale ar- bejdere fra 3. lande endnu me- re og gøre det endnu mere ”le- galt”.
Dette er status på kampen mod EU’s indblanding i den danske arbejdsmarkedsmodel.
arbejdere er nu en del af det
danske arbejdsmarked. Stig- ningen er særlig stor i bygge- og anlægsbranchen. Her er der på ti år sket en stigning fra 8.782 til 25.014 fuldtids- beskæftigede.
De fleste kommer fra de nyeste EU-lande, der blev en del af østudvidelsen i 2004. De tre største grupper er fra Polen med 11.585 personer, Rumænien med 4.024 perso- ner og Litauen med 2.741 personer. Selvom den største del af migrantarbejdere er fra EU-lande, så er der også stig- ning i antallet fra såkaldt 3. verdenslande uden for EU. Denne gruppe udgøres af i alt 5.848 personer.
Flere timer
og farligere arbejde Metodisk baserer rapporten sig på blandt andet registerundersøgelser fra CPR-registeret, interviews med 84 migrantarbejdere fra 13 forskellige lande, primært Øst og Sydeuropa, interviews med 37 faglige informanter såsom arbejdsmiljøkonsulen- ter, repræsentanter fra ar- bejdsgivere og fagforenings- ansatte.
Rapporten viser, at mi- grantarbejdere har flere timer
end danske kolleger, et xxxxx- xxxx arbejdsmiljø og mange arbejdsskader. Af årsager pe- ger de interviewede migrant- arbejdere på det høje arbejds- tempo og arbejdsgivernes pres.
Flere af de interviewede ser en markant forskel i pres- set på danskere, der ikke presses lige så hårdt og har flere pauser.
At en del af forklaringen også findes i den usikkerhed, migrantarbejderne lever un- der, går også igen. Ofte er de afhængige af arbejdsgiveren, der stiller bolig til rådighed. Samtidig gør sprogbarrieren, at man ikke har samme mu- ligheder for at sige fra eller forhandle vilkår og arbejds- tid. Et tredje aspekt er, at mi- grantarbejdere ofte sender penge hjem til deres familie, hvilket gør familien endnu mere afhængige af deres slægtnings arbejde i Dan- mark.
Det høje arbejdstempo sammenlagt med dårligere sikkerhedsrådgivning og hjælpemidler giver også for- klaring på, at antallet af ar- bejdsulykker blandt migrant- arbejderne er højere. En høj
grad af arbejdsskader bliver dog ikke anmeldt, så der er formentlig mørketal, der vi- ser endnu flere uacceptable forhold og ulykker.
Bedre redskaber til fagbevægelsen
At danske arbejdere, gennem faglig kamp, ikke finder sig i alt, gør, at arbejdsgivere sø- ger andre græsgange og bru- ger migrantarbejdere. De er ligeglade med hudfarve eller sprog, de vil blot have den billigste og mindst krævende arbejdskraft.
Derfor må fagbevægelsen have bedre muligheder i de- res kamp for bedre løn og ar- bejdsvilkår for migrantarbej- dere. Der peges på, at Ar- bejdstilsynet skal være stær- kere, og fagforeninger skal have bedre mulighed for at undersøge forholdene på byggepladserne. Der peges også på, at der skal lægges pres på, at arbejdsgiverne skal være meget mere an- svarlige i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø.
Hele rapporten kan læses på Aalborg Universitets hjem- meside.
Folkebevægelsen mod EU – Faglig EU-debat – marts 2024 3
GOD LØN OG VILKÅR FASTHOLDER VARME HÆNDER
Af Xxxxx Xxxxxxxxxxx, formand for 3F BJMF
■ Nu er de offentlige over- enskomstforhandlinger i gang. Jeg bliver så træt og trist af at høre, at de offentlige ansatte er en byrde for samfundet ,og ”hvis bare deres arbejde blev privatiseret, så kunne der tje- nes penge, og arbejdet ville
blive effektiviseret”.
De, der siger det, har tyde- ligvis ikke forstået, hvordan det danske system fungerer. I Danmark betaler vi en for- holdsvis høj skat, og det gør vi, fordi vi vil have ordentlige børneinstitutioner og skoler, hjælp til folk der har det dårligt, gratis hospital og lægehjælp, vi vil have ordent- lige veje at køre på, renholdte gader, biblioteker og så vi- dere.
Er løn en udgift?
De mennesker, der arbejder inden for det offentlige, skal have ordentlige løn- og ar- bejdsforhold. Dette er selv- følgelig en udgift. Men de
arbejder for de penge, de tje- ner.
Og efter min bedste overbe- visning er den offentlige sek- tor ikke blot en udgift. Faktisk genererer mange af de offent- lige områder også en indtægt. For eksempel betyder en ren- holdt by, at turister vælger at komme her, en væsentlig del af det privates arbejdskraft kan være fleksible og møde på arbejde, da de kan få passet deres børn i daginstitutioner- ne, og vores vigtigste råstof, veluddannede unge, er så- mænd også fremkommet ved hjælp af det offentlige.
Hvis deres arbejdsområder blev privatiseret, så skal vi selvfølgelig ikke betale så me- get i skat, men vi skal stadig betale for at få de omtalte ydelser. Vi ville så skulle beta- le for, at børnene går i skole, for at blive behandlet på ho- spitalet og låne bøger osv.
Når offentlige arbejdsplad- ser bliver privatiseret, så sker der ofte det at, arbejdsforhol- dene bliver forringet, og der bliver færre ansatte til at løse opgaverne.
Jagten på profit
Dette sker selvfølgelig for, at
de private investorer kan tjene penge, hvilket er logisk, hvor- for skulle de ellers investere i disse arbejdsopgaver. De, der vil tjene penge, er sjældent fi- lantroper.
Danmark har solgt vores olieforekomster, privatiseret vores energi og vandforsy- ning, der er oprettet private hospitaler, en del af ældreple- jen er udliciteret osv. Jeg ved godt, at der kan være enkelte gode eksempler på, at det er blevet effektiviseret, men mange steder har privatiserin- gen bare betydet færre ansatte og højere arbejdstempo med
Foto: Xxxxx Xxxxxxxx
nedslidning til følge, så den private aktør kan tjene flere penge.
Og når de ansatte så er ned- slidte, ja – så skal skattebor- gerne igen betale for genop- træning og behandling.
Effektiv plagiat
Desværre har vi gennem de seneste mange år set en ten- dens til, at man ”plagierer” de private firmaers tankegang og tror, at man gennem besparel- ser og nedskæringer kan ef- fektivisere arbejdsgangen in- den for det offentlige. Men man kan ikke trøste flere børn, holde gaderne mere rene, hel- brede flere syge eller servicere flere borgere med stadig færre hænder.
Jeg mener, at vi skal arbejde for, at den offentlige sektor bliver tildelt det, der skal til for atter at blive det, den var ment som: en del af sikker- hedssystemet i et velfærds- samfund.
Derfor håber jeg, at de igangværende overenskomst- forhandlinger tildeler både bedre løn, men også bedre ar- bejdsforhold, så vi kan fast- holde de varme hænder og kolde fødder, der er tilbage og så forlange, at der kommer fle- re til.
OK24: PLASTER PÅ ET BRÆKKET BEN
Af Xxxxxx Xxxxx, medl. af Folkebevæ- gelsen mod EU-komiteen i Randers og kultur- formidler
■ Den 17. februar endte overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. En aftale blev præsenteret og på vanlig vis udråbt som en stor sejr for lønmodtagerne.
Men kradses der lidt i over- fladen, er der flere punkter, der ikke blot viser et lunkent re- sultat, men også er bekymren- de for fremtidens overens- komstforhandlinger.
For netop begrebet overens- komstforhandlinger synes ik- ke at være særlig reelt at bruge denne gang. For har man ikke blot klappet hælene i og ac-
cepteret Xxxxxxx Xxxxxxx dekret, trepartsaftalen fra sid- ste år? Og hvordan kan man i det hele taget tale om reelle forhandlinger, når Den Dan- ske Model ikke fungerer på det offentlige område?
Løn og inflation
Resultatet af aftalen er, lige- som det blev på det statslige område, en økonomisk ramme på 8,8 pct. over to år. Men man skal dog ikke foranledi- ges til at tro, at man opnår en lønstigning på 8,8 pct. En del af midlerne fra rammen afsæt- tes nemlig til en række ar- bejdsgruppetiltag, der skal se på diverse løngarantier, da de hidtil eksisterende er opsagt.
Helt konkret bliver real- lønsstigningerne på hhv. 4,0 pct. pr. 1. april 2024, pr. 1. ok-
tober 2025 0,24 pct. og pr. 1.
november 2025 0,2 pct. Altså
en generel lønstigning på i alt 4,44 pct., som hverken dækker inflationstabet eller sikrer re- allønnen frem mod 2026.
Selvom inflationen er fal- dende, har den stadig givet et massivt reallønsfald de senere år. Man kan blot nævne tiden omkring oktober 2022, hvor inflationen herhjemme nåede 10,1 pct. Den højeste inflation siden 1982. Samtidig vil den- ne procentvise lønstigning selvfølgelig tilgodese de hø- jestlønnede og ikke udligne de store lønforskelle.
Plaster på såret
Altså har man accepteret, at reallønnen ikke sikres, men derimod blot smidt et plaster på såret.
Normalvis burde man til overenskomstforhandlinger kæmpe for forbedringer, så en større del af samfundskagen
tildeles dem, der tjener vigtige samfundsmæssige funktioner. Det offentlige sikrer blandt andet, at det private arbejds- marked har de bedste vilkår for deres medarbejdere via ud- dannelse, børnehaver, vugge- stuer, sygehuse, osv.
Defensiv fagbevægelse
I stedet for at kæmpe for, at morgendagen skal være bedre for lønmodtagerne, kæmpes der nu for at lappe en smule huller. Det er altså en konstant defensiv position, fagbevægel- sen ser sig nødsaget til at ind- tage. Men hvordan skal man bruge den danske model som middel, når ens arbejdsgiver er det til enhver tid siddende po- litiske flertal? Her løber man konstant panden mod en mur.
Derfor kommer vi heller ik- ke udenom, at når vi taler om overenskomster på det offent-
lige område, så taler vi også om den politiske dimension af de faglige forhandlinger. Med den nye aftale har regeringen vist, at den på ingen måde øn- sker at investere sig ud af de enorme udfordringer, vi som samfund står overfor i forhold til vores velfærd. Man ønsker ikke at sikre en positiv udvik- ling og rekruttering til de så- kaldte velfærdsfag. Man øn- sker ikke at gøre op med 55 års uligeløn i det offentlige.
Man kan også stille sig selv det åbne spørgsmål, om ram- men for en tiltrængt investe- ring i vores skoler, sygehuse, daginstitutioner og plejecentre ikke allerede var fastlagt i 2012, da man tiltrådte EU’s finanspagt og dermed indførte Budgetloven, der lægger den offentlige sektor i en stram spændetrøje.
4 Folkebevægelsen mod EU – Faglig EU-debat – marts 2024
HAR S OG SF GLEMT
DEN SOCIALE PROTOKOL?
■ “Socialdemokratiet vil ind- føre en social protokol i EU, som sikrer, at det indre mar- keds fri bevægelighed ikke har forrang over retten til ordent- lige løn- og arbejdsvilkår efter den nationale standard. En sådan social protokol vil være et værn om arbejdstagerrettig- hederne.”
Sådan stod der i Socialde- mokratiets valgprogram ved sidste EU-valg. Nu skulle det endelig være slut med, at EU’s fire markedsfriheder skulle trumfe arbejdstagerrettighe- der. Den danske model skulle beskyttes over for EU’s snæv- re økonomiske interesser.
Socialdemokratiet står nu i spidsen for en helt ny dansk Europapolitik. Men hvad blev der egentlig af løfterne om en social protokol?
Langt, sejt træk for social protokol
Det er ikke helt ligetil at få indført en social protokol i EU. Det kræver en ændring af
selve EU’s traktatgrundlag. Når EU’s grundlovslignende traktatgrundlag skal laves om, kræver det enighed blandt samtlige medlemslande. Så- danne forhandlinger kan inde- bære svære kompromiser. Det var begrundelsen, Socialde- mokratiet gav ved sidste trak- tatforhandling for, at de ikke bakkede op om en social pro- tokol dengang.
Fagbevægelsen har ellers presset på for en social proto- kol i EU i årtier. Det ville dæmme op for nogle af de negative konsekvenser ved EU-medlemskab, lyder det. Ifølge Socialdemokratiets se- neste valgplatform bakker partiet nu også helhjertet op om at arbejde for en social protokol.
Overset detalje i den nye Europapolitik
Derfor kan det undre, at der i Danmarks spritnye Europ- politiske aftale, som Socialde- mokratiet har stået i spidsen
Af Xxxxxxx Xxxx-Xxxxxxxxx, formand for Folkebevægelsen mod EU
for, står ”Vi ser ikke aktuelt behov for traktatændringer”. Hvis der er skal indføres en social protokol, er der jo netop brug for en traktatændring.
Der kan være mange grunde til, at Danmark ikke ønsker en traktatændring nu og her. For eksempel taler store, tone- angivende lande som Tysk-
land om at bruge en trak- tatændring til at afskaffe veto- retten på forsvarspolitikken. Det er jo noget, som ja-parti- erne så sent som ved folke- afstemningen om forsvarsfor- beholdet i 2022 lovede, ikke ville ske. At åbne for nye trak- tatforhandlinger nu ville der- for være risikabelt.
Det er dog sikkert som amen i kirken, at EU’s traktat- grundlag bliver lavet om før eller siden. Der er ovenikøbet mange lande, der presser på for at det sker snarligt med henblik på forberedelse af Ukraines medlemskab af EU. Derfor er det en interessant, om end noget overset detalje, at Danmarks nye Europapoli- tiske aftale slet ikke forholder sig til, hvordan Danmark vil stille sig i spørgsmålet om en social protokol, når traktaten skal genforhandles.
Er Socialdemokratiet – atter en gang – ved at løbe fra sit løfte om at indføre en social protokol?
Opsigtsvækkende støtte fra SF
Bag Danmarks nye Europa- politiske aftale står Regerin- gen, Socialistisk Folkeparti (SF), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Ra- dikale Venstre og Alternativet. Det er opsigtsvækkende, at også SF støtter en aftale, der slet ikke nævner en social pro- tokol.
SF har nemlig allerede of- fentliggjort sin valgplatform for valget i 2024. Xxxx står der, at SF vil arbejde for ”at vi får en social protokol, der skal sikre faglige, kollektive og so- ciale rettigheder”.
Valgplatformen blev udgi- vet efter SF’s landsmøde i april 2023. I december samme år underskrev SF en Europa- politisk aftale, som springer ideen om en social protokol helt over.
Er partierne allerede ved at løbe fra deres valgløfter?
NYT FRA REDAKTIONEN: VÆR MED TIL AT UDBREDE FAGLIG EU DEBAT
Af Xxx X. Xxxxxxxx, ansvarlig for Fagligt Udvalg
■ Du står nu med det nyeste nummer af Faglig EU Debat fra Folkebevægelsen mod EU.
Der er sket ændringer på området siden sidst. Post-di- rektivet og det såkaldte fri valg er slået igennem, så ud- giften til at sende bladet ud er nu næsten fordoblet. Samtidig har EU-Nævnet beskåret støt- ten til os.
Faglig EU-Debat vil forsat blive delt ud gratis, men hvis vi vil have den journalistiske kvalitet, som vi synes er vig-
tig, må vi sikre, at alle penge- ne ikke går op i porto. Derfor vil vi desværre ikke være i stand til at sende avisen ud med post i samme omfang som før.
Vi ønsker fortsat, at bladet skal være det nødvendige ind- spark i debatten om EU’s rolle og indgriben i det danske ar- bejdsmarked, konsekvent, kvalificeret og kritisk.
Du kan fremover få avisen på mail eller gå ned og hente den i din fagforening. Du kan også hente hele bladet eller læse artiklerne på Folkebevæ- gelsen mod EU’s hjemmeside. Ønsker du bladet på mail, så send din mailadresse til
Det næste nummer af Faglig EU Debat kommer 1. maj. Det tredie nummer af bladet kom-
mer til efteråret, hvor vi afhol- der en konference sammen med bl.a. Byggefagene i Kø- benhavn med temaet ”arbejds- kriminalitet”. Der vil også væ- re offentlige møder om sam- me emne andre steder i landet.
Har du et fagligt emne, du synes, vi skal sætte fokus på, så send en mail til mig på xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx
KOM MED I FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU
Scan QR-koden og bliv medlem af Folkebevægelsen mod EU
LÆS OM FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU’s FAGLIGE UDVALG
FAGLIG EU-DEBAT
Udgives af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU, Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx Ø
Telefon 00 00 00 00. E-mail: xx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Redaktionsudvalg: Xxxx Xxxxxx (ansv.h.), Xxx X. Bilfeldt
og Xxxx Xxxxxxxxxx. Ansvarshavende jydske redaktion: Xxxxx Xxxxxxxxxxx. Layout: Xxxxx Xxxxxxxxx. Tryk: Kailow Graphic
ISSN: 2245-1897
Eftertryk med kildeangivelse ses gerne.
Scan QR-koden og læs mere om Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU