Virksomhedsaftale 2021 - 2022
Virksomhedsaftale 2021 - 2022
Aftale mellem CDS og Susåskolen
1
Indledning
Denne virksomhedsaftale indgås mellem CDS og Susåskolen. Aftalen er gældende for 2021 og 22. Der vil være mulighed for at revision af aftalen i efteråret 2021, hvor mål ved behov kan fjernes, revideres eller tilføjes.
Virksomhedsaftalen har flere formål:
• Aftalen bidrager til udmøntning af centeraftalen
• Virksomhedsaftalen er et dialogværktøj:
o mellem center og virksomhed
o i de enkelte virksomheder.
Susåskolen anno 2021
I 2016 foretog Næstved Kommune en organisationsændring på forvaltningsniveau og i folkeskolerne. Dette resulterede i, at skoleforvaltningen blev sammenlagt med forvaltningen for dagtilbud, og de tidligere 17 skoler blev sammenlagt til 6 skoler med flere matrikler. Ledelsesniveauet blev derved slanket ved af ”fjerne” en forvaltningschef og 11 skoleledere. Ønsket var at skabe en mere sammenhængende indsat for 0-18 års området i kommunen samt øge tiden til pædagogiske ledelse ved at samle de administrative og strategiske ledelsesopgaver på færre ledelsespersoner. På Susåskolen blev tre skoler sammenlagt og skulle fra august 2016 fungere som én skole.
Susåskolen er en folkeskole med 200 ansatte og 1700 elever fordelt på tre afdelinger. Skolens tre afdelinger ligger i Næstved (afdeling Holsted med 800 elever – 0.-9. klasse), i Glumsø (afdeling Glumsø med 550 elever
– 0.-9. klasse samt specialklasser) og i Herlufmagle (Afdeling Herlufmagle med 350 elever – 0.-6. klasse samt specialklasser). Der er 17 kilometer mellem afdeling Holsted og Glumsø, og Herlufmagle ligger imellem de to.
Baggrund for udarbejdelse af mål og indsatser for Susåskolen
Byrådets vision for børn og unge, den sammenhængende politik for børn, unge og familier, de fælles 2025- mål for CDS og CBU for 0-18 års området, CDS’ 2025-mål, Næstved Kommunes ledelsesgrundlag og medarbejdergrundlag, samt direktionens resultataftale og Centeraftalen 2021 mellem CDS og direktionen er centrale dokumenter som er brugt som baggrund for udarbejdelsen af de forskellige mål og indsatser, der beskrives for Susåskolen igennem denne virksomhedsaftale.
Det er et ønske, at indsatserne sammen støtter op om et fortsat arbejde med at styrke kultur i både ledelsesteamet og blandt ansatte, således at kollegial sparring, observation og feedback af hinanden (særligt i undervisningen, men også ift. ledelsesopgaven), er med til at styrke målene i virksomhedsaftalen - særligt målene om læring og trivsel, som beskrives senere. Indsatserne skal være med til at gøre en forskel tæt på eleverne i deres undervisning og læring. Dette betyder, at indsatserne skal påvirke og skabe en forandring hos både ansatte (herunder ledelsen) og eleverne, men også i den måde indholdet i undervisningen tilrettelægges. Dette medvirkende til, at der i denne virksomhedsaftale også kigges på effekter og værdi, dette gør sig gældende i forhold til de samfundsmæssige effekter - værdien for Næstved Kommune, samt de bruger- eller borgerrettede effekter – værdien for borgerne/brugerne det enkelte mål måtte have.
Overblik over virksomhedens mål i 2021 og 2022
Mål i virksomhedsaftalen | |
1 | Styrke læringen for den enkelte elev (Skal understøtte Centeraftale mål 1: Faglighed) |
2 | 2a) Fremme trivsel for elever – 2b) Fremme trivslen for ansatte (Skal understøtte Centeraftale mål 3: Trivsel og mål 4: Tidlig indsats) |
3 | 3a) Overgange til skolen – 3b) Overgange fra skole (Skal understøtte Centeraftale mål 5: Overgange) |
4 | Fremme innovative processer og entreprenørskab (makerspace) (Skal understøtte Centeraftale mål 1: Faglighed og mål 3: Trivsel) |
5 | Balance mellem budget og forbrug (Skal understøtte Centeraftale mål 2: Økonomi) |
Virksomhedens mål for 2021 og 2022
Mål 1: Styrke læringen for den enkelte elev |
Baggrund Målets/indsatsens strategiske afsæt (Vision, politikker, budgetforlig, strategier mm): • Byrådets vision for børn og unge • Kommuneplanstrategien • Budgetforliget • Den sammenhængende politik for børn, unge og familier • De fælles 2025-mål for CDS og CBU for 0-18 års området • CDS’ 2025-mål • Næstved Kommunes ledelsesgrundlag og medarbejdergrundlag Hvordan understøtter målet Visionen ”Mærk Næstved”: Ved at sætte fokus på at fremtiden begynder hos børnene. Visionen omtaler ”Vores mål er, at alle børn uanset udgangspunkt skal have gode og ligeværdige muligheder for at udfolde sig i livet” Hvad er formålet med indsatsen: At vi som skole danner og uddanner livsduelige unge. Et vigtigt element i det er, at vi har fokus på elevernes læringsprogression og trivsel. Hvad er målgruppen for indsatsen: Skolernes elever, medarbejdere, ledere samt børnenes forældre. Er målet/indsatsen flerårigt (ja/nej): Ja |
Samfundsmæssige effekter - værdien for Næstved Kommune |
Hvad er målets samfundsmæssige effekter, dvs. den værdi indsatsen har til hensigt at give Næstved Kommune: At give eleverne de bedst mulige forudsætninger for livsduelighed og for at kunne følge deres drømme og forventninger til livet, dette medvirkende til, at eleverne på sigt vil kunne klare sig i samfundet som aktive og demokratiske medborgere. Der følges ikke op på samfundsmæssige effekter |
Bruger- eller borgerrettede effekter – værdien for borgerne/brugerne |
Hvad er målet og det/de forventede borgerrettede effekter for målgruppen? At give eleverne de bedst mulige forudsætninger for livsduelighed og for at kunne følge deres drømme og forventninger til livet. Det skal afspejles i en høj læringsprogression og gode resultater. Udgangspunktet er, at vi som skole skal kunne præstere godt ift. landsgennemsnittet ved folkeskolens prøver. Hvilke bruger-/borgerrettede effekter nås i 2021 & 2022: 1. I 2025 har Susåskolen et karaktergennemsnit på 7,8 i FP9 med et delmål på 7,4 i 2021-22 2. Karaktererne ved folkeskolens prøver (FP9) i 9. kl. skal være bedre end forventet efter korrektion af de socioøkonomiske faktorer. Hvordan måles/vurderes om effekten er nået: Ad 1. Effekten måles ved folkeskolens prøver i bundne prøvefag. Fra juni 2021 indbefatter dette også bundne valgfag. Ad2. Effekten måles ved folkeskolens prøver i bundne prøvefag efter korrektion ud fra den socioøkonomiske reference fra UVM. Hvis bruger-/borgerrettet effekt ikke nås i 2021 eller 2022, hvornår så: Senest i 2025 |
Resultater: |
For at nå den bruger-/borgerrettede effekt arbejdes der med nedenstående delresultater: • 0. årgang: Ved sprogvurderingerne i slutningen af 0. klasse skal minimum 95 % af eleverne placere sig i generel indsats efter revurderingen. • 3. årgang: Resultaterne af de standardiserede tests i 1. og 3. klasse skal for 1. klasserne vise 95% sikre læsere og for 3. klasserne 90% sikre læsere. (3. klasserne ligger lavere, da det er en anden test) • 6. årgang: Resultaterne i dansk tekstlæseprøve skal ligge på 90% sikre læsere • 6. årgang. I nationale test i matematik skal andelen af elever over mangelfuld være på min. 90 % med udgangen af 6. årgang. • I nationale test skal resultatet af de dygtigste elever i dansk og matematik stige, således andelen af elever i top ligger på min. 35% i dansk og min. 30% i matematik samlet for alle klasser. |
• I nationale test skal resultatet af elever med dårlige resultater i de nationale tests i dansk og matematik falde, således andelen af elever i bunden ligger på max 10% i dansk og matematik • I brugertilfredshedsundersøgelsen fra skolen forældre, skal vi i spørgsmålene omkring ”skolens evne til at udfordre barnet fagligt” og ”generel tilfredshed med skolen” i begge tilfælde ligge på min. 93%, som ikke er utilfredse. Gennem hvilke nye handlinger forventer vi at opnå resultaterne: • I 2021 igangsættes dannelsesprojekt, hvor fokus er følgende tre indsatser skal sikres: o At skolens pædagogiske medarbejdere i dialog definerer vigtige dannelseskompetencer. o At skolens pædagogiske medarbejdere definerer hvordan den enkelte dannelseskompetence ses og har betydning på forskellige alderstrin o At skolens pædagogiske medarbejdere bliver enige om, hvordan dannelseskompetencerne ønskes understøttet og udmøntet i hverdagen – blandt eleverne, blandt forældrene og i det pædagogiske arbejde. • SFO’en skal arbejde med målfastsættelse i minimum to årlige forløb for hvert indsatsområde. Indsatsområderne er Sprog og kommunikation, Sundhed og bevægelse, Natur, udeliv og science, samt Kultur og kreativitet. • Udvikling af Næssi-APP, som understøttelse til den sproglige udvikling fra dagtilbud og frem til 0. klasse. Susåskolen er initiativtager til fortsat at styrke denne App. • I indskolingen arbejdes med systematisk læseindsats (Udvidet Guidet Reading), hvor eleverne deles i differentierede hold på ca. 5-8 elever, for at styrke deres individuelle læsekompetencer. • Ansættelse af læringsvejleder i dansk, således der kan skabes sammenhæng mellem pædagogisk praksis og forskningsbaseret viden. Vedkommende er med i undervisningen, sparre med øvrige ansatte og deltager på diverse møder omkring dansk og læsning. • I skoleåret 21/22 styrkes fag-fagligheden i et bredt perspektiv -med særligt fokus på dansk, matematik, naturfag og engelsk via kompetenceløft og videre understøttelse af fælles planlægning, udførsel og evaluering. • Hvert år skal der afholdes klassekonference og opfølgende klassekonference med den enkelte klasses dansk- og matematiklærere og nærmeste leder – hvor klassens faglige resultater gennemgås • Der afholdes læsekonferencer på alle årgange og matematikkonferencer på udvalgte årgange med deltagelse af hhv. læse- og matematikvejleder. • Der afholdes terminsprøver (skriftlig og mundtlig) på 8. og 9. årgang • I dansk og matematik i 8. og 9. klasse udarbejdes klasseprofiler ud fra elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling og prøven med hjælpemidler til terminsprøverne, som udgangspunkt for en målrettet indsats for den fremadrettede undervisning. • Der uddannes 2 engelskvejledere, som får tid til at lægge timer på udskolingen, således det mundtlige aspekt i engelsk styrkes. • På 9. årgang er der særligt fokus på at forberede eleverne bedst muligt på FP9, ved hjælp at særligt tilrettelagte indsatser og forløb, med både interne og eksterne samarbejdspartnere. • På alle årgange fra 1.-9. klasse er der tilført min. 2 lektioner med to-voksentid i dansk og matematik, således der på baggrund af data og konferencer med vejledere og ledelse laves konkrete indsatser på årgangen. |
• Afholdes af 2 årlige læringssamtaler mellem lærer og elev. – hvor elevens stemme er i fokus. Der sættes minimum et mål for elevens læring og trivsel. Målene fra læringssamtalerne indskrives i minuddannelse – så forældrene kan understøtte dem i samarbejdet. I ledelsen skal vi understøtte resultaterne gennem følgende tiltag: • SFO-ledelsen understøtter SFO’ens pæd. strategi gennem sparring, observation, feedback og konferencer på målfastsatte forløb i indsatsområderne. • Ledelsen fokuserer på faglig og pædagogisk nærværende ledelse – dette betyder, at ledelsen bl.a. er tilstede i undervisningen (klassebesøg i alle klasser og hos alle ansatte), deltager i minimum 3 årgangsmøder om året samt deltager på alle trinmøder. • Ledelsen sparrer løbende igennem året med lærerne om relevante data eks. nationale test, standpunktskarakterer, terminsprøvekarakterer m.m. ifht at kvalificere indsatser og opmærksomhedspunkter. • Ledelsen er deltager og medspiller i forhold til opfølgning på klassens faglige progression gennem bl.a. klassekonferencer, læsekonferencer, matematikkonferencer og besøg i klassen, inden klassekonferencen afholdes. • Ledelsen går i dialog med ressourcepersonerne om de fund der er på baggrund af testresultater jf. testplanen og de fremadrettede tiltag som ”fundne” foranlediger. • I indskolingen og på mellemtrinnet er der et særligt fokus på læseindsatsen, hvor indskolingsleder og mellemtrins leder er tovholder. • Udskolingslederne er tovholder på skolens FP9-indsats, hvor der over året afholdes møder med 9. årgang. • Repræsentanter fra ledelsen sidder i styregruppen for skolens dannelsesprojekt, hvor dialogen med arbejdsgruppe, bestyrelse og elevråd skal indtænkes. Hvordan måles/afgøres om resultatet er nået: For at følge om skolen leverer de ønskede resultater, følges læringsprogressionen og gode resultater på tværs af klassetrin og årgange. I nedenstående kan progressionen i de enkelte resultater ses, samt hvordan de indhentes • 0. klasse: Sprogvurdering – 95% elever i generel indsats efter revurdering. Resultaterne indhentes via xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx-xx.xxxxxxx.xxx/xxxxx . • 1. + 3. klasse: Læsetestresultater – resultaterne hentes fra xxxxx://xxxxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxx.xxxx • 6. klasse: Resultatet i dansk tekstlæseprøve kan hentes via xxxxx://xxxxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxx.xxxx. Vi kigger på andelen af sikre læsere. | |||
Tekstlæse- prøve | 2021* | ||
2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Susåskolen | 95,12% | 98,85% | Alm. 98 % Spc.kl. 50% | 95% | 98,6% | 96% |
2016 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | ||||||
1.kl. | 3.kl. | 1.kl. | 3.kl. | 1.kl. | 3.kl. | 1.kl. | 3.kl. | 1.kl. | 3.kl. | |
Holsted | 97% | 90% | 96% | 85% | 94% | 95% | 95% | 83% | 84% | 90% |
Glumsø | 98% | 94% | 75% | 90% | 86% | 81% | 87% | 77% | 90% | 88% |
Herlufmagle | 97% | 86% | 94% | 90% | 75% | 87% | 95% | 87% | 82% | 85% |
*testen tages første gang i maj 2021. • 6. klasse: resultaterne i nationale test i matematik hentes fra xxx.xxxxxxxxxxxx.xx. Her andel af elever over mangelfuld. *Kun en klasser har taget da virksomhedsaftalen er lavet ** vi kan ikke søge resultaterne ind fra Herlufmagle, de skal hentes i juni inden de skifter til Glumsø. • 9. klasse: Gennemsnitlig prøvekarakterer ved de bundne prøver (dansk, matetik, engelsk, fællesfaglig naturfagsprøve og fra 2022 obl. valgfag i 8. klasse. Resultaterne hentes via xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/Xxxxxx/00.xxxx *kun årskarakter (ingen prøvekarakter) • Samlet for skolen: Nationale test i dansk og matematik. Resultaterne som gennemsnit for alle klasser via xxx.xxxxxxxxxxxx.xx | |||||||||||
2015/16 | 2016/17 | 2017/18 | 2018/19 | 2019/20 | |||||||
Dansk | Mat. | Dansk | Mat. | Dansk | Mat. | Dansk | Mat. | Dansk | Mat. | ||
Top (Fremragende- rigtig god) | 30,5% | 24% | 34,1% | 26% | 31,9% | 30,3% | 27,5% | 33,6% | Ikke taget | Ikke taget | |
Bund (mangelfuld- ikke- tilstrækkelig) | 11,1% | 18,4% | 9,5% | 12,2% | 12,3% | 9% | 13% | 7,9% | Ikke taget | Ikke taget | |
• Forældremåling: Brugertilfredshedsundersøgelse i forhold til generel tilfredshed med ”skolens evne til at udfordre barnet fagligt”. Resultater kan hentes fra 2021 via | |||||||||||
Holsted | - |
Glumsø | - |
Herlufmagle | - |
Landsmål | 85,6% |
NT Mat. | 2018 | 2019 | 2021* |
Holsted | 96,7% | 92,9% | - |
Glumsø | 91% | 89,5% | 87% |
Herlufmagle** | - | 97% | - |
Landsplan | 90% | 88% |
2014/15 | 2015/16 | 2016/17 | 2017/18 | 2018/19 | 2019/20 | |||||||
Karak ter | UV- effe kt | Karak ter | UV- effe kt | Karak ter | Karak ter | UV- effe kt | UV- effe kt | Karak ter | UV- effe kt | Karakt er* | UV- effe kt | |
Holsted | 6,9 | -0,1 | 7,1 | 0,1 | 7,4 | 0,3 | 7,2 | 0,1 | 7,1 | -0,1 | 8,5 | - |
Glumsø | 6,2 | -0,3 | 7,2 | 0,2 | 7,1 | 0,1 | 7,0 | 0,0 | 6,5 | -0,3 | 7,8 | - |
Herlufm agle | 6,7 | -0,1 | 7,0 | 0,0 | ||||||||
Landssni t: | 7,1 | 7,1 | 7,1 | 7,0 | 7,1 | 7,4 | - | |||||
xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx- brugertilfredshedsundersoegelser-btu/brugertilfredshedsundersoegelsen-af-folkeskole-og-sfo/ • Forældremåling: Brugertilfredshedsundersøgelse i forhold til ”Generel tilfredshed med skolen”. Resultater kan hentes fra 2021 via xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxx-xx- regionaloekonomi/landsdaekkende-brugertilfredshedsundersoegelser- btu/brugertilfredshedsundersoegelsen-af-folkeskole-og-sfo/ *Brugertilfredshedsundersøgelsessvarprocent i 2020 var for Susåskolen 62,9% fra kilde - Xxxxxx Xxxx, Social- og sundhedsministeriet. (Danmarks Statistik). Der følges op på resultaterne for 2021 i forbindelse med opfølgningerne på centeraftalerne. |
Samarbejde og ansvarlige centre |
Hvilke centre samarbejder I med om opfyldelse af målet/indsatsen? Primært Center for Dagtilbud og Skole, sekundært Center for Kultur og Borgerservices Hvis flere centre deltager, hvilket center er tovholder for målet/indsatsen: Susåskolen |
2020 | |
Holsted | 96% |
Glumsø | 94% |
Herlufmagle | 92% |
Næstved | 93% |
2015 | 2017 | 2018 | 2020* | |
Holsted | 96% | 97% | 95% | 95% |
Glumsø | 85% | 88% | 91% | 92% |
Herlufmagle | 79% | 92% | 89% | 93% |
Susåskolen | 93% | 92% | 93,5% | |
Næstved | 90% |
Mål 2a: Fremme trivslen for elever |
Baggrund Målets/indsatsens strategiske afsæt (Vision, politikker, budgetforlig, strategier mm): • Byrådets vision for børn og unge • Den sammenhængende politik for børn, unge og familier • De fælles 2025-mål for CDS og CBU for 0-18 års området • CDS’ 2025-mål Hvordan understøtter målet Visionen ”Mærk Næstved”: Ved at sætte fokus på at fremtiden begynder hos børnene. Visionen omtaler ”Vores mål er, at alle børn uanset udgangspunkt skal have gode og ligeværdige muligheder for at udfolde sig i livet.” Hvad er formålet med indsatsen: Vi ønsker at eleverne er glade for at gå i skole, for derved bedst muligt at trives, lære, udvikle sig og dannes gennem deltagelse i værdifulde fællesskaber. Ved at have dette fokus og igennem arbejdet med trivselsindsatser, er hensigten at skolens elever trives og udvikle sig til livsduelige mennesker – både i børne og voksenlivet. Gennem tidlig indsats og et styrket samarbejde med Center for Børn og Unge ønsker vi, at sikre flest mulige børn deltager i et alment tilbud, og de fælles 2025-mål får positiv betydning for børn, unge og deres familier. Hvad er målgruppen for indsatsen: Børn og unge i distriktet, børnenes forældre, samt alle skolens medarbejdere. Er målet/indsatsen flerårigt (ja/nej): Ja |
Samfundsmæssige effekter - værdien for Næstved Kommune |
Hvad er målets samfundsmæssige effekter, dvs. den værdi indsatsen har til hensigt at give Næstved Kommune: Skolens elever skal have mulighed for at udvikle deres potentialer og få mod og lyst til at til at deltage i det omgivende samfund. På skolen arbejder vi for at give eleverne muligheder for at forholde sig til samfundets værdier og indgå i de fællesskaber der udgør grundlaget for vores samfund. På skolen skal alle opleve glæde ved eget liv og livet omkring sig således at eleverne får gode sociale relationer og opleve at have succes og mod på livet. Der følges ikke op på samfundsmæssige effekter |
Bruger- eller borgerrettede effekter – værdien for borgerne/brugerne |
Hvad er målet og det/de forventede borgerrettede effekter for målgruppen? |
At eleverne på Susåskolen lærer at tage ansvar for eget liv, således de oplever livsglæde og trivsel, som medvirker til, at de har en positiv handlekraft i eget liv. Hvilke bruger-/borgerrettede effekter nås i 2021 & 2022: 1. At mindst 75 % af alle eleverne er meget glade for at gå på Susåskolen. Hvordan måles/vurderes om effekten er nået: Ad 1. Glæden ved at gå på Susåskolen måles i trivselsundersøgelserne for henholdsvis 0.-3. klasse og 4.-9. klasse. Hvis bruger-/borgerrettet effekt ikke nås i 2021 eller 2022, hvornår så: Senest i 2025 |
Resultater: |
For at nå den bruger-/borgerrettet effekt arbejdes der med nedenstående delresultater: • Fremmødet er minimum 94 % for alle skolens eleverne. • De fire områder i den årlige trivselsundersøgelses for 4.-9. klasse ligger som minimum på landsgennemsnit. De fire områder er: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. • I den årlige trivselsmåling for 4.-9. klasse skal vi på spørgsmålet om: o ”Er du glad for din skole?” have minimum 75%, som svarer tit eller meget tit. • I den årlige trivselsmåling for 0.-3. klasse skal vi på spørgsmålet om: o ”Er du glad for din skole?” have over 75 %, som svarer ja meget. o ”Kan du koncentrere dig i timerne?” have max 6 %, som svarer nej. o ”Er læreren god til at hjælpe dig i skolen?” have over 83 %, som svarer ja meget. • I brugertilfredshedsundersøgelsens (forældreundersøgelse) spørgsmål om: o ”At skabe et godt socialt klima i klassen” have samlet for alle klasser minimum 91 % som generelt er tilfredse (gul og grøn) o ”At udvikle dit barns evne til at indgå i sociale sammenhænge” have samlet for alle klasser minimum 93 % som er tilfreds (gul, grøn) • Ledelsen følger inklusionsprocenten og andelen af elever, der går på privatskoler, for at sikre eventuelle indsatser sker rettidig. Gennem hvilke nye handlinger forventer vi at opnå resultaterne: • Susåskolen har ansat to trivsels- og fraværsvejledere. Disse arbejder målrettet med at nedbringe elevernes fravær og være opsøgende på begyndende mistrivsel eller skoleværing. Denne indsats sker i samarbejde med eleven, forældrene, lærerne og ledelsen. • Næstved kommune har udarbejdet ”Vejledning til håndtering af elever med bekymrende fravær”. Susåskolen anvender denne vejledning i arbejdet med fravær. • Der afholdes fraværsmøder i ledelsen på hver afdeling hver 3. måned. Her er der fokus på elever fravær og opfølgning på dette. • Ansøgning fra forældre om ekstraordinært fri (over 3 dage) sendes til ledelsen som tjekker samlet fravær og giver en tilbagemelding til forældrene. • Susåskolen har etableret ”Plus Håndværk” som et værksted, hvor der er mulighed for at arbejde med praktisk orienteret opgaver. Elever med behov kan i Plus Håndværk opleve en anden tilgang |
til undervisning og dermed mulighed for at få succesoplevelser uden for det traditionelle klasserum. Dette som et element i en tidlig indsats for elever i skoleværing. • Skolen afholder 2 årlige læringssamtaler mellem elev og lærer, hvor elevens stemme er i fokus. Der sættes minimum et mål for elevens trivsel og læring. Målene fra læringssamtalerne indskrives i minuddannelse – så forældrene kan understøtte dem i samarbejdet med læreren. • Skolen afholder klassekonference og opfølgende klassekonference med den enkelte klasses dansk- og matematiklærere og nærmeste leder – hvor klassens trivsel også kort gennemgås. • Susåskolen har udarbejdet en handleplan for inklusion med forskellige skabeloner (især ”skema E”, Handleplan for klassetrivsel/klassemiljø anvendes). Lige nu er vi i gang med en opdatering af skolens handleplan. • Ressourcecenteret (AKT, SSP, læsevejledere o.l.) inddrages hvor det vurderes at være relevant. • Vi har indført lejrskoler og SFO-tur ”Vilde vulkaner”. I ledelsen skal vi understøtte resultaterne gennem følgende tiltag: • Opfølgende samtale med forældre til elever, der er til- og fraflyttet. • Lederdeltagelse på forældremøder hvor fremmødekrav italesættes, og at forældre hurtig skal gå i dialog med os, hvis de oplever bekymring for deres barns trivsel. • Ledelsen deltager i minimum 3 årgangsmøder om året samt deltager på alle trinmøder. • Ledelsen sparrer løbende igennem året med lærerne om klassernes trivsel ift. at kvalificere indsatser. • Ledelsen er deltager og medspiller i forhold til opfølgning på klassens trivsel gennem bl.a. ved klassekonferencer og løbende besøg i klassen. • Ledelsen går i dialog med klasselærerne og ressourcepersonerne om de fund der er på baggrund af trivselsmålingerne. • Samarbejdet med CBU styrkes, via tidligere dialog med bl.a. psykolog, sagsbehandler eller specialpædagogisk netværk. Ledelsen sikre dette fokus. • I forhold til anbringelsessager, hvor en elev skal anbringes i en anden kommune har ledelsen et tæt samarbejde med CBU. I tilfælde, hvor en elev har brug for et specialundervisningstilbud, er der et øget samarbejde med sagsbehandler, således at Susåskolen kan pege på et passende skoletilbud i den anbringende kommune. Ved anbringelser i Næstved kommune samarbejder vi med den anbringende kommune både i forhold til et alment skoletilbud, som ved et specialundervisningstilbud. Hvordan måles/afgøres om resultatet er nået: For at følge om skolen leverer de ønskede resultater, følges trivslen og fremmødet løbende. I nedenstående kan resultaterne ses, samt hvordan de indhentes • Fravær elever: Der arbejdes mod et max fravær på 6 % pr. skoleår. Resultaterne frem til 19/20 indhentes via xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/Xxxxxxx/0000.xxxx . Fra 20/21 hentes det via xxxxx://xxxxxxx.xxxxxxx.xxx/XxxxxxxXxxxxxxx/XxxxxxxXxxxxXxxxxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxx *Fra august 2020 til 1. maj 2021 |
Fraværsprocent | 15/16 | 16/17 | 17/18 | 18/19 | 19/20 | 20/21* |
Holsted | 5,5% | 5,7% | 6,2% | 5,7% | 5,5 % | 4,9 % |
Herlufmagle | 5,7% | 5,1% | 6,3% | 5,8% | 7,3 % | 6,3 % |
Glumsø | 5,0% | 5,9% | 6,3% | 6,4% | 5,9 % | 6,0 % |
Susåskolen samlet | 5,4% | 5,5% | 6,3% | 6,0% | 5,5 % |
• Trivselsmåling elever 4. - 9. klasse: Her måles først det samlede resultat fra trivselsmålingerne, og efterfølgende på enkelt spørgsmål om ”Er du glad for din skole?”. Resultaterne hentes via xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxx for egen skole, og landssnit hentes fra datamateriale fra CDS inden feedbacksamtale *Lille deltagerantal grundet nedlukning af folkeskoler i foråret 2020 *Lille deltagerantal grundet nedlukning af folkeskoler i foråret 2020 • Trivselsmåling elever 0. - 3. klasse: Data fra de tre valgte spørgsmål. Resultaterne hentes via xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxx | |||||||
TRIVSEL 0.-3. klasse | Afdelinger | 0000 | 0000 | 0000 | 0000* | ||
Er du glad for din skole? – JA MEGET | Holsted | 71 % | 74 % | 72 % | 82 % | ||
Herlufmagle | 61 % | 77 % | 75 % | 63 % | |||
Glumsø | 63 % | 71 % | 69 % | 71 % | |||
Kan du koncentrere dig i timerne? - NEJ | Holsted | 5 % | 7 % | 4 % | 0 % | ||
Herlufmagle | 12 % | 9 % | 8 % | 13 % | |||
Glumsø | 18 % | 10 % | 5 % | 13 % | |||
TRIVSEL 4.-9. klasse | Afdelinger | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020* |
Social trivsel | Holsted | 4,2 | 4,2 | 4,2 | 4,1 | 4,2 |
Herlufmagle | 4,1 | 4,0 | 3,9 | 4,0 | 4,2 | |
Glumsø | 4,0 | 4,0 | 4,0 | 4,0 | 4,0 | |
Gennemsnit | 4,1 | 4,1 | 4,0 | 4,0 | 4,1 | |
Landssnit | 4,1 | 4,1 | 4,1 | 4,1 | 4,1 | |
Faglig trivsel | Holsted | 3,9 | 3,8 | 3,8 | 3,7 | 3,8 |
Herlufmagle | 3,7 | 3,6 | 3,5 | 3,6 | 3,8 | |
Glumsø | 3,7 | 3,7 | 3,6 | 3,6 | 3,6 | |
Gennemsnit | 3,8 | 3,7 | 3,6 | 3,6 | 3,7 | |
Landssnit | 3,8 | 3,7 | 3,7 | 3,7 | 3,7 | |
Støtte og inspiration | Holsted | 3,4 | 3,3 | 3,2 | 3,1 | 3,3 |
Herlufmagle | 3,2 | 3,2 | 3,0 | 3,3 | 3,5 | |
Glumsø | 3,2 | 3,1 | 3,0 | 3,0 | 3,0 | |
Gennemsnit | 3,3 | 3,2 | 3,1 | 3,1 | 3,2 | |
Landssnit | 3,3 | 3,3 | 3,2 | 3,2 | 3,2 | |
Ro og orden | Holsted | 3,8 | 3,8 | 3,9 | 3,8 | 4,0 |
Herlufmagle | 3,7 | 3,4 | 3,4 | 3,7 | 3,9 | |
Glumsø | 3,6 | 3,6 | 3,6 | 3,7 | 3,8 | |
Gennemsnit | 3,7 | 3,6 | 3,6 | 3,7 | 3,9 | |
Landssnit | 3,8 | 3,8 | 3,8 | 3,7 | 3,8 |
Spørgsmål 4.-9. klasse | Afdelinger | 2019 | 2020* |
Er du glad for din skole? – JA MEGET | Holsted | 77 % | 83 % |
Herlufmagle | 64 % | 82 % | |
Glumsø | 68 % | 73 % |
*Lille deltagerantal grundet nedlukning af folkeskoler i foråret 2020 • Brugertilfredshedsundersøgelsens (forældreundersøgelse) spørgsmål: ”At skabe et godt socialt klima i klassen” for 0.-9. årgang. Resultaterne hentes på xxxxx://xx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx- brugertilfredshedsundersoegelser-btu/brugertilfredshedsundersoegelsen-af-folkeskole-og-sfo/ • Brugertilfredshedsundersøgelsens (forældreundersøgelse) spørgsmål: ” At udvikle dit barns evne til at indgå i sociale sammenhænge” for 0.-9. årgang. Resultaterne hentes på xxxxx://xx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx- brugertilfredshedsundersoegelser-btu/brugertilfredshedsundersoegelsen-af-folkeskole-og-sfo/ • Inklusionsprocent: Andelen af elever der ikke er i vidtgående specialtilbud. Tallene er hentet ved CDS frem til 19/20, herefter beregnes de af Xxxx Xxxxxx Susåskolen • Elever til privatskoler: Data hentes fra CDS (Vi afventer tal for 19/20 og 20/21) |
Samarbejde og ansvarlige centre |
Hvilke centre samarbejder I med om opfyldelse af målet/indsatsen? Primært Center for Dagtilbud og Skole, samt Center for Børn og Unge. Hvis flere centre deltager, hvilket center er tovholder for målet/indsatsen: |
Er læreren god til at hjælpe dig i skolen? – JA MEGET | Holsted | 79 % | 85 % | 80 % | 88 % |
Herlufmagle | 66 % | 79 % | 83 % | 75 % | |
Glumsø | 68 % | 70% | 79 % | 78 % |
I procent | 2020 |
Holsted | 89 % |
Herlufmagle | 92 % |
Glumsø | 90 % |
Næstved | 90 % |
Landssnit | 90 |
I procent | 2020 |
Holsted | 90 % |
Herlufmagle | 97 % |
Glumsø | 93 % |
Næstved | 92 % |
Landssnit | 93,5 % |
14/15 | 15/16 | 16/17 | 17/18 | 18/19 | 19/20 | 20/21 | |
Susåskolen samlet | 96,45% | 96,45% | 95,36% | 95,07% | 94,83% | 95,51% | 95,64 % |
14/15 | 15/16 | 16/17 | 17/18 | 18/19 | 19/20 | 20/21 | |
Samlet | 11,49% | 12,10% | 13,60% | 14,72% | 15,28% | ? | 14,72% |
Susåskolen |
Mål 2b: Fremme trivsel for ansatte |
Baggrund Målets/indsatsens strategiske afsæt (Vision, politikker, budgetforlig, strategier mm): • Byrådets vision for børn og unge • CDS’ 2025-mål • Næstved Kommunes ledelsesgrundlag og medarbejdergrundlag Hvordan understøtter målet Visionen ”Mærk Næstved”: Skolens mål understøtter Visionen ”Mærk Næstved” ved at sætte fokus på personalets trivsel, da god trivsel er et væsentligt parameter for at kunne løfte kerneopgaven. Hvad er formålet med indsatsen: Medarbejdernes arbejdsmiljø skal være i top, og personalet skal opleve at være tilfredse med deres job som helhed i Næstved Kommune. Hvad er målgruppen for indsatsen: Skolernes medarbejdere og ledelse. Er målet/indsatsen flerårigt (ja/nej): Ja |
Samfundsmæssige effekter - værdien for Næstved Kommune |
Hvad er målets samfundsmæssige effekter, dvs. den værdi indsatsen har til hensigt at give Næstved Kommune: De ansatte skal have et godt arbejdsmiljø, med udgangspunkt i værdierne tillid, helhed og dialog, så de opleve succes ift. at løse kerneopgaven, og herigennem faglig stolthed og trivsel. Der følges ikke op på samfundsmæssige effekter |
Bruger- eller borgerrettede effekter – værdien for borgerne/brugerne |
Hvad er målet og det/de forventede borgerrettede effekter for målgruppen? På Susåskolen er effekten at den generelle trivsel skal vedligeholdes i samarbejde med skolens V-MED. Trivsel blandt skolens ansatte skal vedligeholdes eller styrkes både til gavn for den enkelte, for skolen og for arbejdet med eleverne. Hvilke bruger-/borgerrettede effekter nås i 2021 & 2022: 1. Målet er at personalet er tilfredse med deres job, og har en høj fremmødeprocent. Hvordan måles/vurderes om effekten er nået: Ad. 1. Tilfredsheden med jobbet måles ved fremmødeprocenten og i APV’en. Hvis bruger-/borgerrettet effekt ikke nås i 2021 eller 2022, hvornår så: |
Senest i 2025 |
Resultater: |
For at nå den bruger-/borgerrettet effekt arbejdes der med nedenstående delresultater: • En fremmødeprocent på 96 % (kommunemål 94,8 %), dvs. sygefraværet for alle ansatte skal max være på 4% i et kalenderår. • APV (tidligere 3 i 1 måling) fra 2021 2-i-1 måling (målingen 2-i-1 kommer i efteråret 2021 og skolen har derfor ikke sat konkrete delmål, men fastholder dem fra kommunens arbejdsmiljøstrategi 20-21). Vi følger APV på fire målområder fra den kommunale arbejdsmiljøstrategi 20-21: o Oplevelse af tilfredshed. Mål: 97 % o Kunne løse arbejdsopgaver på tilfredsstillende vis i forhold til rammer og forventet kvalitet. Mål: 68 % o Oplever inddragelse og anerkendelse. Mål: 74 % o Oplever klarhed om roller og mål. Mål: 82 % Gennem hvilke nye handlinger forventer vi at opnå resultaterne: • Der afholdes fraværsmøder i ledelsen på hver afdeling hver 3. måned. Her er der fokus på personalers fravær og opfølgning på dette. • Afholdelse af V-MED seminar med arbejdsmiljø som tema. Arbejdsmiljø er desuden et fast punkt på alle V-MED. • V-MED udarbejder arbejdsmiljøstrategi for 21-23. Her er fokus på at opnå ”suverænt arbejdsmiljø” • En kontinuerlig styrkelse af den faglige stolthed hos de ansatte, skal smitte af på elevernes faglighed, herunder trivsel. I ledelsen skal vi understøtte resultaterne gennem følgende tiltag: • Opstartssamtale, MUS og opfølgningssamtale med hver enkelte medarbejder. • Ledelsesfokus på inddragelse, dialog og eksekvering i alle aspekter af arbejdet med ansatte. Her skal ledelsesgrundlaget i kommunen og Susåskolens efterleves. Hvordan måles/afgøres om resultatet er nået: For at følge om skolen leverer de ønskede resultater, følges trivslen i APV og fremmødet for de ansatte løbende. I nedenstående kan resultaterne ses, samt hvordan de indhentes • Fravær alle medarbejdere: Sygefraværet hentes vi KOMLIS. *Kun i perioden fra 1. januar 21 til 1. maj 21 • APV: I første tabel oplyses resultater fra APV 2019, holdt op mod mål fra revideret arbejdsmiljøstrategi i Næstved kommune. I efterfølgende tabel vises baseline, samt udvikling i arbejdsmiljø mål i APV’en fra 2015-2018. Resultaterne hentes fra APV’en via xxxxx://xxxxxx0.xxxxxxxxx.xx/XxxxxxxxXxxxxxx/Xxxxx.xxxx |
2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021* | |
Total | 7,17 % | 4,90 % | 4,20 % | 3,79 % | 3,35 % | 3,72 % |
Samarbejde og ansvarlige centre |
APV – Susåskolen (Mål fra 2020- >) | Afdeling | Okt. 2019 |
KRAV i ARBEJDET - TILFREDSHED: At 97% af alle ansatte på en skala fra 0-10 (hvor 10 er meget tilfreds og 0 er meget utilfreds) scorer 5-10 på en oplevelse af tilfredshed, alt taget i betragtning. | Holsted | 23 % |
Herlufmagle | 42,9 % | |
Glumsø | 36,8 % | |
ARBEJDETS ORGANISERING, INDHOLD, LEDELSE OG SAMARBEJDE (rammer og kvalitet) At 68% af alle ansatte i meget høj grad og høj grad oplever at kunne løse arbejdsopgaverne på tilfredsstillende vis i fht rammer og forventet kvalitet. | Holsted | 66,7 % |
Herlufmagle | 85,7 % | |
Glumsø | 79,6 % | |
INVOLVERING I ARBEJDSPLADSEN: At 74% af alle ansatte i meget høj grad og i høj grad oplever inddragelse og anerkendelse. | Holsted | 100 % |
Herlufmagle | 98 % | |
Glumsø | 98 % | |
ARBEJDETS ORGANISERING, INDHOLD, LEDELSE OG SAMARBEJDE (roller og mål) At 82% af alle ansatte i meget høj grad og i høj grad oplever klarhed omkring roller og mål. | Holsted | 87,5 % |
Herlufmagle | 75 % | |
Glumsø | 80 % |
APV – Susåskolen (Mål i perioden 2016-2019) | Afdeling | Baseline Okt. 2015 | Nov. 2016 | Okt. 2018 |
Krav i arbejdet: at 65 % af alle ansatte altid/næsten altid eller ofte kan udføre arbejdet inden for den tid, der er til rådighed uden at komme bagud. | Holsted | 28,5 % | 29,5 % | 19,5 % |
Herlufmagle | 37,5 % | 30,3 % | 15,4 % | |
Glumsø | 29,2 % | 38,7 % | 23,7 % | |
Arbejdets organisering, indhold, ledelse og samarbejde: at 70% ansatte oplever i høj grad eller meget høj grad at blive anerkendt og påskønnet af ledelsen. | Holsted | 45,1 % | 71,9 % | 71,2 % |
Herlufmagle | 66,7 % | 82,4 % | 88,0 % | |
Glumsø | 60,0 % | 71,5 % | 69,8% | |
Involvering i arbejdspladsen: at 85 % af alle ansatte oplever at være tilfreds eller meget tilfreds angående sit job som helhed, alt taget i betragtning. (svar 5-10) | Holsted | 61,4 % | 90,3 % | 86,9% |
Herlufmagle | 50,0 % | 76,9 % | 76,6 % | |
Glumsø | 57,8 % | 84,2 % | 83,7 % | |
Arbejdets organisering, indhold, ledelse og samarbejde: at 90 % af alle ansatte i høj grad eller meget høj grad oplever, at der er klare mål for arbejdet. | Holsted | 70,1 % | 98,4 % | 97,8 % |
Herlufmagle | 52,9 % | 79,5 % | 76,6 % | |
Glumsø | 75,5 % | 91,2 % | 91,7 % |
Hvilke centre samarbejder I med om opfyldelse af målet/indsatsen? Primært Center for Dagtilbud og Skole, sekundært Center for Politik og Udvikling, samt Center for Koncernservice Hvis flere centre deltager, hvilket center er tovholder for målet/indsatsen: Susåskolen |
Mål 3a: Overgang til skolen |
Baggrund Målets/indsatsens strategiske afsæt (Vision, politikker, budgetforlig, strategier mm): • Byrådets vision for børn og unge • Den sammenhængende politik for børn, unge og familier • De fælles 2025-mål for CDS og CBU for 0-18 års området • CDS’ 2025-mål Hvordan understøtter målet Visionen ”Mærk Næstved”: Vi sætter fokus på, at fremtiden begynder hos børnene. Visionen omtaler, at ”Fremtiden tilhører børnene, og det er familiens og fællesskabets opgave og ansvar at give dem et godt afsæt til livet”. Hvad er formålet med indsatsen: At sikre at børnene får en god og tryg skolestart, og kan indgå i et forpligtende fællesskab. At børn og familier skal opleve helhed og sammenhæng samt opnå forhåndskendskab i overgangen mellem område Nords børnehaver og Susåskolen. Hvad er målgruppen for indsatsen: Skolens elever, Susåskolens og område Nords medarbejdere, ledere samt elevernes forældre. Er målet/indsatsen flerårigt (ja/nej): Ja |
Samfundsmæssige effekter - værdien for Næstved Kommune |
Hvad er målets samfundsmæssige effekter, dvs. den værdi indsatsen har til hensigt at give Næstved Kommune: At styrke kvalitet og sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole er en vigtig faktor for børns trivsel og deres parathed til at lære og udvikle sig gennem deres skoleliv og på sigt kunne tage hånd om egen tilværelse og bidrage positivt til samfundet. Der følges ikke op på samfundsmæssige effekter |
Bruger- eller borgerrettede effekter – værdien for borgerne/brugerne |
Hvad er målet og det/de forventede borgerrettede effekter for målgruppen? At sikre at børnene får en god og tryg skolestart, og kan indgå i et forpligtende fællesskab. At vi har tilfredse og deltagende forældre i overgangen fra dagtilbud til skolen. Hvilke bruger-/borgerrettede effekter nås i 2021 & 2022: At børn og forældre oplever en god og tryg skolestart. Hvordan måles/vurderes om effekten er nået: |
Brugerundersøgelse blandt forældrene om oplevelse af skolestarten. Hvis bruger-/borgerrettet effekt ikke nås i 2021 eller 2022, hvornår så: 2025 |
Resultater: |
For at nå den bruger-/borgerrettet effekt arbejdes der med nedenstående delresultater: • Børnene har kendskab til de nye rammer, samværsformer og professionelle voksne o Der er fokus på overgangsmarkører som fx aftaler om besøgsdage, kendskab til fysiske rammer og strukturer herunder fx velkomstvideo, pædagogiske temaer, som er videreført fra børnehave til førskole og allerede kendte relationer for børnene. • Daginstitutionens arbejde med børnenes udvikling er videreført i skolen o De aftalte handleplanskabeloner er anvendt i overleveringsprocedure i overgangen fra børnehave til skole. • Forældrene er inddraget i samarbejdet om deres barns brobygning o I samarbejde med børnehaverne anvendes guiden til forældres arbejde og samarbejde om udvikling af konkrete dannelseskompetencer inden for læringsparathed. o Der er afholdt forældremøder inden skolestart, hvor der er fokus på, hvordan man som forældre kan støtte op omkring læringsparathed, specifikke kompetenceområder samt generelle forventninger. o Skolen deltager i børnehavernes forældremøder i Herlufmagle og Glumsø i forhold til at tale den lokale kommunale skole op. o I samarbejde med børnehaverne og Børn og Kultur udarbejdes en sprog-APP som guide til forældrenes understøttelse af deres barns sproglige udvikling i hjemmelæringsmiljøet. • Brugerundersøgelse blandt forældrene om oplevelse af skolestarten. o Målet er at 90% har fået tilstrækkeligt information i forbindelse med indskrivningen til skolen? o Målet er at 85% har fået tilstrækkelig information i forbindelse med opstart i Førskolen? o Målet er at 95% har oplevet deres bare været tryg ved at starte i Førskolen? Gennem hvilke nye handlinger forventer vi at opnå resultaterne: • Rønnebæksholm projektet genoptages med fokus på at fortællinger, musik og kunst understøtter sammenhænge i overgangen mellem Dagtilbud og skole. • Projekt om selvkontrol med primær fokus på børnehaverne og hvor metoderne bliver en overgangsmarkør i brobygningen til førskolen og børnehaveklasse. • Der etableres et samarbejde mellem område Nord og Susåskolen vedrørende indsatser for fraværstruede børn i overgangen mellem børnehave og skole. Der udarbejdes en handleplan i tidslinjen fra skolestarts forældremøder i efteråret frem til 0. årgang. Handleplanen indeholder opmærksomheder og tiltag for at samarbejde mellem dagtilbud/skole med hjemmet og på tværs af dagtilbud og skole. • Det fælles udarbejdede materiale ”Godt at kunne” (område Nord og Susåskolen), som omhandler generelle dannelseskompetencer anvendes i forældresamarbejdet i både dagtilbud og skole. • Ved indskrivningen er vi opmærksomme på andelen af skoledistriktets børn som søger andre skoler til børneklasse samt antallet af børn på venteliste til Susåskolen. |
• Lokale sprogkurser i hvert område er aftalt med de to sprogkonsulenter fra CDS for at fastholde og forlænge tidligere ”sprogspor”. • Brugerundersøgelse blandt forældrene om oplevelse af skolestarten. Spørgeskema sendes ud efter 1 måned i Førskolen, med følgende 3 spørgsmål: o Har du/I oplevet tilstrækkelig information i forbindelse med indskrivningen til skolen? o Har du/I oplevet tilstrækkelig information i forbindelse med opstart i Førskolen? o Har dit/jeres barn været tryg ved at starte i Førskolen? I ledelsen skal vi understøtte resultaterne gennem følgende tiltag: • Overgangen evalueres og den overordnede aftalte plan tilrettes af områdeleder, SFO leder, dagligere ledere i børnehaver og SFO-afdelingsledere. • Daglig leder i børnehaven og SFO-afdelingsleder aftaler lokale årsplaner i forhold til den specifikke overgang, som justeres løbende ved møder hen over året. • SFO-ledelse og involverede medarbejdere afholder internt på skolen møder i efteråret i forhold til planlægning og forventningsafstemning af forældremøder, konkret brobygning og indholdet i førskoleperioden. • Skolen deltager i børnehavernes forældremøder i Herlufmagle og Glumsø i forhold til at tale den lokale kommunale skole op. • Ledelsen afholder forældremøder ved indskrivning, hvor der er fokus på, hvordan man som forældre kan støtte op omkring læringsparathed, specifikke kompetenceområder samt generelle forventninger. • Ledelsen afholder forældremøder i de tre afdelinger om indhold og struktur i førskolen. Hvordan måles/afgøres om resultatet er nået: • Forældreundersøgelse: Skolen sender selv spørgeskemaundersøgelse ud til alle førskoleforældre. • Fagprofessionelle: Den overordnede aftalte plan for brobygning mellem område Nord og Susåskolen evalueres årligt på et dialogmøde i ledelserne i forhold til oplevelse af en rød tråd, kvalitet, sammenhænge og om aftalte brobygningselementer er efterlevet Der følges op på resultaterne for 2021 i forbindelse med opfølgningerne på centeraftalerne. |
Forældreundersøgelse – opstart i førskole | Afdeling | Maj 2021 |
Har du/I oplevet tilstrækkelig information i forbindelse med indskrivningen til skolen? | Holsted | 89,3 % |
Herlufmagle | 100,0 % | |
Glumsø | 84,0 % | |
Har du/I oplevet tilstrækkelig information i forbindelse med opstart i Førskolen? | Holsted | 81,3 % |
Herlufmagle | 94,4 % | |
Glumsø | 80,0 % | |
Har dit/jeres barn været tryg ved at starte i Førskolen? | Holsted | 84,0 % |
Herlufmagle | 100,0 % | |
Glumsø | 100,0 % |
Samarbejde og ansvarlige centre |
Hvilke centre samarbejder I med om opfyldelse af målet/indsatsen? Primært Center for Dagtilbud og Skole, sekundært Center for Kultur og Borgerservice Hvis flere centre deltager, hvilket center er tovholder for målet/indsatsen: Primært Susåskolen primært, sekundært Center for Dagtilbud og Skole. |
Mål 3b: Overgang fra skolen |
Baggrund Målets/indsatsens strategiske afsæt (Vision, politikker, budgetforlig, strategier mm): • Byrådets vision for børn og unge • Den sammenhængende politik for børn, unge og familier • De fælles 2025-mål for CDS og CBU for 0-18 års området • CDS’ 2025-mål Hvordan understøtter målet Visionen ”Mærk Næstved”: Fremtiden begynder hos og med børnene. Derfor er målet om at skabe en god brobygning fra skolen en væsentlig opgave for skolen, for ”vi ved, at ikke alle børn har de samme forudsætninger eller behov, men det er vores opgave at give dem de samme muligheder for at udvikle sig.” Hvad er formålet med indsatsen: At vores elever kan forfølge deres drømme og ønsker for deres voksenliv ved at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Vi vil øge kendskabet til mulighederne efter grundskolen. Dermed får eleverne de bedste muligheder for at træffe det rette og kvalificerede valg omkring en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt for os at sikre, at vores elever har mod på og kompetencer til at forfølge deres drømme – herunder at de opfylder de formelle adgangskrav til en ungdomsuddannelse. Hvad er målgruppen for indsatsen: Skolens elever, medarbejdere, ledere samt børnenes forældre og vores U-vejledere samt kommunens ungdomsuddannelser. Er målet/indsatsen flerårigt (ja/nej): Ja |
Samfundsmæssige effekter - værdien for Næstved Kommune |
Hvad er målets samfundsmæssige effekter, dvs. den værdi indsatsen har til hensigt at give Næstved Kommune: At alle elever kommer videre i livet og kan skabe sig det liv, som de ønsker, hvor de oplever at have en plads i vores samfund. Der følges ikke op på samfundsmæssige effekter |
Bruger- eller borgerrettede effekter – værdien for borgerne/brugerne |
Hvad er målet og det/de forventede borgerettede effekter for målgruppen? At eleverne bliver i stand til at træffe kvalificerede valg, der giver dem motivation og glæde ved ny læring, så de på sigt kan ”understøtte erhvervslivet med et bredt udvalg af veluddannet arbejdskraft.” Hvilke bruger-/borgerrettede effekter nås i 2021 & 2022: Alle elever har en plan efter 9. klasse og ved, hvad de skal efter grundskolen. Hvordan måles/vurderes om effekten er nået: I samarbejde med lokal U-vejleder udarbejdes et overblik over, hvad eleverne skal efter 9. klasse. Hvis bruger-/borgerrettet effekt ikke nås i 2021 eller 2022, hvornår så: Senest i 2025 |
Resultater: |
For at nå den bruger-/borgerrettet effekt arbejdes der med nedenstående delresultater: • Andelen af unge, der har minimum 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik efter 9. klasse, ligger over 95 %. • Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har forladt 9. klasse, skal være over 95 %. • Andelen af unge, der er vurderet uddannelsesparate efter 9. klasse er minimum 15 % og skal ligge over det kommunale gennemsnit. Det måles ved at se statistik og sammenligning på ”Uddannelsesparathedsvurderingen”, herunder progression på andel af uddannelsesparate på 8. og på 9. årgang Gennem hvilke nye handlinger forventer vi at opnå resultaterne: • Igennem hele skoleforløbet er der arbejde med Xxx og Uddannelse for at give eleverne blik for de mange jobmuligheder, der er i voksenlivet. Arbejdet med Xxx og Uddannelse fremgår af årgangens årsplan. • På 7. årgang arbejdes der med fast deltagelse i ”Projekt Virksomhedsudfordring” fra skoleåret 22/23, hvor eleverne skal arbejde med aktuelle og virkelighedsnære udfordringer, således at de bliver klædt til deres fremtidige uddannelses- og arbejdsliv. Det sker som en videreudvikling af det innovation- og entreprenørskabsarbejde som beskrives i mål 4. • Der er etableret samarbejde med Næstved kommunes erhvervsplaymaker for at øge kendskab til de mange facetterede erhvervsmuligheder og dermed også kunne bidrage til kommunens 30%- målsætning for andelen af elever på erhvervsskoler. • Der er indlagt fast praktikforløb for alle på 8. årgang, ligesom der i den øvrige udskolingstid er mulighed for at afprøve alternative erhvervsmuligheder med praktikforløb. • På 8. årgang har vi udviklet og etableret et brobygnings- og talentprogram i samarbejde med Næstved Gymnasium og HF, ZBC, EUCSJ samt Akademiet for talentfulde unge. Sidstnævnte startes allerede op for udvalgte elever på 6. årgang. • For at sikre tidligt indblik og mulighed for handling placeres klassekonferencer på 8. årgang tidligt i skoleåret. Her deltager også skolens U-vejleder, så vi sammen får fælles kendskab til elever, der potentielt er ikke-uddannelsesparate. |
• Udskolingsledere deltager i udskolingens forældremøder samt ved IUP-samtaler med foreløbigt ikke-uddannelsesparate elever. I ledelsen skal vi understøtte resultaterne gennem følgende tiltag: • Ledelsen sikre tæt samarbejde mellem ledelse, udskolingslærere og U-vejledere for at klarlægge indsatser omkring ikke-uddannelsesparate. • Ledelsen sikre samarbejdet med Næstved Ungdomsskole, U-vejlededere, erhvervsplaymaker og ungdomsuddannelserne. • For at understøtte og kvalificere elevernes valg planlægges en fælles praktikuge i 8. klasse, ligesom der er mulighed for yderligere praktikforløb for afklaring. • Ledelsen agerer tovholder på vores FP9-indsats, der er beskrevet i Mål 1. Her planlægges sammen med vores vejledere på skolen særlige indsatser og forløb, ligesom eksterne aktører bliver inviteret ind til sparring og opkvalificering. • Ledelsen har opmærksomhed på praksisorienterede læringsmiljøer i forbindelse med innovation og entreprenørskab samt er i et godt samarbejde med EUCSJ, hvor der er etableret forløbet ”Practice Class” for udskolingselever. Hvordan måles/afgøres om resultatet er nået: For at følge om skolen leverer de ønskede resultater, følges udviklingen i uddannelsesparathedsvurderingen (UPV), antal elever med over 02 i FP9, hvor mange elever der 15 måneder efter folkeskolen er i gang med en ungdomsuddannelse samt hvor mange elever der efter 9. klasse har en plan for deres videre uddannelse. • Andelen af elever med mindst 02 i dansk og matematik. Resultaterne er hentet via xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/Xxxxxxx/0000.xxxx • I gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Resultaterne hentet i data-materialet fra CDS til feedbacksamtale. • UPV december 8. klasse. Resultaterne hentes i datamateriale fra CDS inden feedbacksamtale: | ||||||||
UPV 8.kl | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | ||
Holsted | 16,00% | 11,11 % | 19,18 % | 16,7% | 15,2% | 25,4% | ||
Glumsø | 44,44% | 13,56 % | 25,88 % | 23,3% | 25,3% | 28,9% | ||
Herlufmagle | 28,58% | 28,57 % | - | - | - | - | ||
Samlet | 25,00 % | 15,09 % | 22,78 % | 19,9% | 20,6 | 27,3% | ||
Kommunesnit | 31,87 % | 24,27 % | 26,70 % | 32,5% | 27,8% | 34,3% | ||
14/15 | 15/16 | 16/17 | 17/18 | 18/19 | 19/20 | |
Holsted | 88,9 % | 94,1 % | 95,8 % | 91,5 % | 96,8 % | 100% |
Glumsø | 95,4 % | 97,6 % | 90,3 % | 95,1 % | 93,2 % | 96,3% |
Herlufmagle | 91,4 % | 91,4 % | - | - | - | - |
2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | |
Holsted | 92,7 % | 95,5 % | 88,9 % | 94,2 % | 98,51 % | 98,25% |
Glumsø | 92,3 % | 85,7 % | 93,9 % | 90,5 % | 96,15 % | 93,85% |
Herlufmagle | 92,1 % | 88,5 % | 97,1 % | 97,1 % | - | - |
• UPV december 9. klasse. Resultaterne hentes i datamateriale fra CDS inden feedbacksamtale: • Antal af elever der har en videre uddannelsesplan efter 9. klasse pr 1. marts. Resultaterne er hentet via U-vejleder. Der følges op på resultaterne for 2021 i forbindelse med opfølgningerne på centeraftalerne. |
Samarbejde og ansvarlige centre |
Hvilke centre samarbejder I med om opfyldelse af målet/indsatsen? Center for Dagtilbud og Skole Hvis flere centre deltager, hvilket center er tovholder for målet/indsatsen: Susåskolen |
UPV 9.kl | 2018 | 2019 | 2020 |
Holsted | 9,8% | 7,0% | 15,9% |
Glumsø | 24,6% | 14,3% | 26,3% |
Samlet | 17,7% | 10,5% | 21,7% |
Kommunesnit | 27,7% | 12,5% | 24,5% |
2021 | ||
Holsted | Glumsø | |
STX | 14 | 20 |
HHX | 12 | 6 |
HTX | 2 | 4 |
HF | 1 | 1 |
10.kl ZBC | 4 | 16 |
10.kl Efterskole | 24 | 15 |
EUD, byggeri | 1 | 8 |
Eud, el og data | 1 | 0 |
Eud, mekaniker, metal | 3 | 0 |
Xxxxx elever i gang | 63 | 71 |
Elever i alt | 63 | 71 |
Mål 4: Fremme innovative processer og entreprenørskab (Makerspace) |
Baggrund Målets/indsatsens strategiske afsæt (Vision, politikker, budgetforlig, strategier mm): • Byrådets vision for børn og unge • Den sammenhængende politik for børn, unge og familier • De fælles 2025-mål for CDS og CBU for 0-18 års området • CDS’ 2025-mål • Næstved Kommunes ledelsesgrundlag og medarbejdergrundlag Hvordan understøtter målet Visionen ”Mærk Næstved”: Ved at sætte fokus på at være førende med omtanke. Visionen omtaler ”Vores mål er, at Næstved skal gå forrest og vise vejen for fremtidens samfund” Hvad er formålet med indsatsen: At vi som skole danner og uddanner livsduelige unge. Et vigtigt element i det er, at vi har fokus på elevernes evne for at tænke innovativt, tilegne sig kompetencer til at understøtte entreprenante processer og give dem mangfoldige uddannelsesmuligheder i fremtidens samfund. Hvad er målgruppen for indsatsen: Skolernes elever, medarbejdere, ledere samt børnenes forældre. Er målet/indsatsen flerårigt (ja/nej): Ja |
Samfundsmæssige effekter - værdien for Næstved Kommune |
Hvad er målets samfundsmæssige effekter, dvs. den værdi indsatsen har til hensigt at give Næstved Kommune: At give eleverne de bedst mulige forudsætninger for livsduelighed og for at kunne følge deres drømme og forventninger til livet. At rette elevernes blik mod FN´s Verdensmål for en bæredygtig fremtid. Der arbejdes med det omkringliggende samfund gennem åben skole-strategien. Der følges ikke op på samfundsmæssige effekter |
Bruger- eller borgerrettede effekter – værdien for borgerne/brugerne |
Hvad er målet og det/de forventede borgerettede effekter for målgruppen? At skabe en stærk faglighed hos eleverne indenfor innovation og entreprenørskab med et særligt blik på arbejdet med design, værdiskabelse og samarbejde. At bidrage til en varieret skoledag med fokus på digital fabrikation og teknologiforståelse. Hvilke bruger-/borgerrettede effekter nås i 2021 & 2022: 1. Alle årgange gennemfører minimum ét innovations- og entreprenørskabsforløb i samarbejde med åben skole-strategien. |
Hvordan måles/vurderes om effekten er nået: Ad 1.: At der i alle de fælles årsplaner for de enkelte årgange fremgår, hvordan og hvornår, undervisningen i det tværfaglige emne Innovation og Entreprenørskab pågår samt gives eksempler på, hvordan det omkringliggende samfund (den åbne skole) indtænkes. Hvis bruger-/borgerrettet effekt ikke nås i 2021 eller 2022, hvornår så: Senest i 2022 |
Resultater: |
For at nå den bruger-/borgerrettet effekt arbejdes der med nedenstående delresultater: • Tre årgange deltager i innovations- og entreprenørskabskonkurrencer. • Eleverne opnår kendskab til og fortrolighed med FIRE-modellens faser (Designmodellen) • Eleverne arbejder med digital fabrikation og programmering. • Der udarbejdes for skoleåret 22/23 en innovationsstrategi. Gennem hvilke nye handlinger forventer vi at opnå resultaterne: • Gennemførelse af faste forløb, hvor 5.-7. årgang deltager i innovationskonkurrencer: o 3. årgang - Aktion Verdensmål o 5. årgang - Lego Space Challenge o 6. årgang - Edison o 7. årgang - Projekt Virksomhedsudfordringer (fast fra 22/23) • Innovationstovholderne inddrages som sparringspartnere og medpraktikere i forløbene på de enkelte årgange. De inddrages i forhold til brug af relevante faser fra FIRE-modellen/Design- modellen. • Eleverne arbejder tværfagligt og fagspecifikt med digital produktion gennem brugen af lasercutter, 3D-printer og vinylskærer. Eleverne arbejder med kodning og programmering ved hjælp af micro:bit, LEGO WeDo og LEGO Mindstorm. • Innovationsstrategien udarbejdes af tovholderne i samarbejde med ledelsesrepræsentant og konsulent fra CDS og kan præsenteres i foråret 22. I ledelsen skal vi understøtte resultaterne gennem følgende tiltag: • Ledelsen deltager i årgangsmøder i starten af skoleåret, hvor der følges op på indsatserne og spørges ind til målet for de enkelte forløb, herunder sparring med tovholdere og samarbejdet med det omkringliggende samfund (åben skole). • Ledelsen deltager i evalueringen af de tre (fire) innovation- og entreprenørskabskonkurrencer for at understøtte til en fortsat progression og udvikling af forløbene. • Ledelsesrepræsentanter samarbejder med henholdsvis konsulent fra CDS om udvikling af innovationsstrategi og åben skole-koordinatorer omkring inddragelse af det omkringliggende samfund. Hvordan måles/afgøres om resultatet er nået: |
For at følge om skolen leverer de ønskede resultater, følges de innovative forløb tæt af nærmeste leder. Deltagelsen i de faste forløb kvalificeres gennem sparring med tovholderne. |
Samarbejde og ansvarlige centre |
Hvilke centre samarbejder I med om opfyldelse af målet/indsatsen? Primært Center for Dagtilbud og Skole, sekundært Center for Kultur og Borgerservice, samt Center for arbejdsmarked. Hvis flere centre deltager, hvilket center er tovholder for målet/indsatsen: Susåskolen |
Mål 5: Balance mellem budget og forbrug |
Baggrund Målets/indsatsens strategiske afsæt (Vision, politikker, budgetforlig, strategier mm): • Byrådets vision for børn og unge • Budgetforliget • Den sammenhængende politik for børn, unge og familier • CDS’ 2025-mål • Regler for økonomistyring i Næstved Kommune Hvordan understøtter målet Visionen ”Mærk Næstved”: Ved at sætte fokus på at fremtiden begynder hos børnene. Visionen omtaler ”Vores mål er, at alle børn uanset udgangspunkt skal have gode og ligeværdige muligheder for at udfolde sig i livet” Hvad er formålet med indsatsen: En klar og stærk økonomistyring er dels en forudsætning for en stabil drift, dels en forudsætning for at vi kan nå vores pædagogiske mål, og tage proaktive beslutninger i forhold til hvordan vi får den bedste kerneydelse ud af de midler, vi forvalter på byrådets vegne. Hvad er målgruppen for indsatsen: Målgruppen for økonomistyringen er alle skolens aktører, elever medarbejdere og forældre. Er målet/indsatsen flerårigt (ja/nej): Flerårligt eller ej? Principielt er økonomi vel en kontinuerlig proces der aldrig ender (med mindre skolen lukker) - men budget og forbrug opgøres årligt. |
Samfundsmæssige effekter - værdien for Næstved Kommune |
Hvad er målets samfundsmæssige effekter, dvs. den værdi indsatsen har til hensigt at give Næstved Kommune: God og effektiv økonomistyring som giver det bedst mulige udbytte af de tildelte midler, er altid godt for både skolen, kommunen og det samfund vi er sat til at betjene. God økonomistyring (fravær af store akutte udsving) giver stor tryghed blandt medarbejderne, hvilket kan styrke det psykiske arbejdsmiljø, med deraf følgende mindre fravær og større arbejdsglæde. Der følges ikke op på samfundsmæssige effekter |
Bruger- eller borgerrettede effekter – værdien for borgerne/brugerne |
Hvad er målet og det/de forventede borgerrettede effekter for målgruppen? Ved at skolen arbejder på at drive den bedst mulige udgave af skolen, som vi kan lave for de tildelte midler, så skal dette sikre borgerne i Næstved kommune et skoletilbud med stor kvalitet, samarbejde og ansvarlighed. |
Hvilke bruger-/borgerrettede effekter nås i 2021 & 2022: Den bedst mulige udgave af skolen som vi kan lave for de tildelte midler, hvor vi på skolen styre det tildelte budgettet inden for den økonomiske ramme. Hvordan måles/vurderes om effekten er nået: Sorte tal på bundlinjen og balance i økonomien Hvis bruger-/borgerrettet effekt ikke nås i 2021 eller 2022, hvornår så: Det gør det hvert år Effektvurderingen skal formuleres SMART(E):Specifik, målbar, Attraktiv, Realistisk, Tidsfastsat, Evaluerbar |
Resultater: |
For at nå den bruger-/borgerrettet effekt arbejdes der med nedenstående delresultater: • Susåskolen vil sikre balance mellem tildelt budget og forbrug samt sikre stabil drift uden behov for ”akutte besparelser”. Det skal ske med fokus på en ressourceallokering, der understøtter skolens prioriteringer i forhold til elevernes læring og trivsel. • Susåskolen vil til hver en tid lave den bedst tænkelige skole for de ressourcer vi bliver tildelt. Vi vil dog gøre opmærksom på, at på det økonomiske område understøtter det nuværende tildelingssystem dog ikke visionen om ”gode og ligeværdige muligheder”. Tildelingen af ressourcer pr. elev er meget forskellig, med 9,3% forskel mellem den skole der får flest penge til undervisningen pr ”almen-elev”, og Susåskolen, som tildeles færres penge pr elev. Dette ville for Susåskolen betyde, at fik vi den samme tildeling pr. elev, ville skolens alm-budget til være over 7 millioner større. Denne skævhed er en tiltagende stor udfordring for at få de økonomiske ender til at nå sammen på Susåskolen. Se nedenstående tabel over tildelingen pr elev til normalundervisningen i 21/22: Gennem hvilke nye handlinger forventer vi at opnå resultaterne: • For at sikre opfyldelse af centerets krav om ”sorte tal på bundlinjen”, har Susåskolen i alle årene budgetteret med en ”strategisk reserve”, på ca. en procent af budgettet. Udsving i økonomien er således sket i forhold til reserven (et ”forskudt nulpunkt”), og ikke i forhold til selve grænsen mellem røde eller sorte tal på bundlinjen. Siden oprettelsen af Susåskolen i sin nuværende form i 2016 har udsvinget/reserven set således ud: |
• Da ”kravet” om sorte tal på bundlinjen nu er blevet ændret til et ”mål” og dette mål er blevet sidestillet med et mål om at skabe balance i økonomien inden for hvert enkelt skoleår, vil Susåskolen reducere den strategiske reserve i skoleåret 21/22. En mindre reserve vil dog naturligvis øge risikoen for røde tal på bundlinjen i de enkelte skoleår, men set i et længere perspektiv vil det ikke få nogen betydning for skolens økonomi, blot man fortsat har et langsigtet økonomisk perspektiv og ikke begynder at tager kortsigtede beslutninger. Hvordan måles/afgøres om resultatet er nået: • Sorte tal på bundlinjen ved budgetårets afslutning. • Reserven er reduceret. • Vi håber på, et nyt tildelingsgrundlag, der vil fordele midler til de enkelte elever mere ligeligt i kommunen. • Udgiften til specialundervisning skal så vidt muligt falde, således de tildelte midler til området passer, og der ikke flyttes midler fra alm. området. Der følges op på resultaterne for 2021 i forbindelse med opfølgningerne på centeraftalerne. |
Samarbejde og ansvarlige centre |
Hvilke centre samarbejder I med om opfyldelse af målet/indsatsen? Center for Koncernservice laver regelmæssigt beregninger over forbrugsprocenter og vejleder skolerne i forbindelse med økonomistyringen. Sparring på tværs i Center for Dagtilbud og Skole. Hvis flere centre deltager, hvilket center er tovholder for målet/indsatsen: Susåskolen er ansvarlig for sin økonomi overfor Center for Dagtilbud og Skole |
Resultat | 15/16 | 16/17 | 17/18 | 18/19 | 19/20 | 20/21 |
Skoleårets resultat: med (akkumuleret) overførsler | 1.209.232 | 1.157.611 | 520.807 | 1.478.764 | 1.219.674 | 1.500.000 (budgetteret) |
Skoleårets resultat uden overførsler | -51.621 | -636.804 | 957.957 | -259.190 | 280.326 (budgetteret) |