Contract
De komplette købs- og aftalebetingelser vedrørende forsikringen fremgår af andre dokumenter. Er der uoverensstemmelser mellem dette dokument og forsikringens police og vilkår, er det policen og vilkårene, der gælder.
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Ulykkesforsikringen sikrer dig, hvis uheldet er ude, og du får et varigt mén efter en ulykke. Du kan sammensætte forsikringen, så den passer til dine behov og f.eks. vælge at udvide den, så den også dækker tandskader, farlig sport, behandlingsudgifter og meget mere.
Hvad dækker den?
Generelt
Forsikringen dækker dig og de personer, som står på policen.
Du vælger selv, om forsikringen skal dække:
– fra et varigt mén på 5% eller 8%
– hele døgnet eller kun i din fritid
Invaliditetsdækning
Vi dækker dig, hvis du kommer ud for en ulykke, hvor det giver dig et varigt mén.
Kørsel på motorcykel, scooter eller ATV Psykologisk krisehjælp
Tillægserstatning ved mén over 30% TILVALG:
Farlig sport
Vi giver dig erstatning, hvis du kommer til skade i forbindelse med farlig sport, som f.eks. bjergbestigning, motorsport, kampsport og parkour.
Tandskadedækning
Vi dækker dine udgifter til behandling, hvis dine tænder bliver beskadiget som følge af en ulykke, eller hvis du tygger på en ting, der ikke burde være i maden.
Dødsfaldsdækning
Vi udbetaler dine efterladte det beløb, du har valgt på forsikringen, hvis du dør som følge af en ulykke.
Hospitalsforsikring
Vi udbetaler et fast beløb pr. dag ved hospitalsindlæggelse. Beløbet fremgår af din police.
Hvad dækker den ikke?
🞫 Forsikringen dækker ikke briller og andre af dine ejendele.
🞫 Skader på kroppen sket som følge af nedslidning.
🞫 Skader, der skyldes smitte med sygdom, vira (virus), bakterier, andre mikroorganismer eller lignende.
🞫 Skader sket i forbindelse med fødsler.
🞫 Følger af ulykkestilfælde, der er fremkaldt af forsikrede med vilje eller ved grov uagtsomhed.
🞫 Følger af ulykkestilfælde, der skyldes den forsikredes forsætlige handlinger, grov uagtsomhed, selvforskyldt beruselse samt påvirkning af narkotika eller lign. stoffer.
Hvor er jeg dækket?
✓ Forsikringen dækker i hele verden.
Er der nogen begrænsninger af dækningen?
! Forsikringen dækker under rejser og ophold i resten af verden i indtil 12 måneder.
! Invaliditetsgraden for tab af flere legemsdele kan sammenlagt ikke overstige 100%.
! En bestående invaliditet kan ikke bevirke, at erstatningen ansættes højere, end hvis invaliditeten ikke havde været til stede.
! Når den forsikrede fylder 76 år, nedsættes erstatningen med 10% pr. år til forsikrede
er fyldt 80 år eller mere, hvorefter erstatningen er 50%.
! Ved fastsættelse af den samlede medicinske invaliditet (fysisk og psykisk) kan invaliditets-procenten for psykiske følger ikke overstige 8%.
! Hvis tandens (tændernes) tilstand inden ulykkestilfældet var forringet som følge af sygdom, genopbygning eller rodbehandling kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.
! Hvis en beskadiget tand er et led i en bro, eller nabotænder mangler, kan erstatningen ikke overstige, hvad der svarer til den nødvendige behandling af en sund tand.
Hvilke forpligtelser har jeg?
- Du skal give os korrekte oplysninger, når du opretter forsikringen
- Du skal betale til tiden
- Du skal kontakte os, hvis oplysningerne i policen er forkerte, hvis du flytter.
- I en skadesituation skal du begrænse skaden samt straks anmelde skaden til os.
- Du skal anmelde tyveri, røveri, overfald og hærværk til politiet.
Hvornår og hvordan betaler jeg?
Første præmie forfalder ved forsikringens ikrafttræden, og her efter forfalder præmien enten helårligt, halvårligt, kvartårligt eller månedligt.
Præmien betales via MobilePay, Betalingsservice eller via girokort. Ved opdelt betaling er det er krav fra selskabets side, at præmien betales via MobilePay eller Betalingsservice.
Skadeforsikringsafgift og andre lovbestemte afgifter/gebyrer opkræves sammen med præmien.
Hvornår starter og slutter forsikringen?
Forsikringen træder i kraft på den aftalte dato, såfremt dækningen er accepteret af ETU Forsikring. Forsikringen ophører, når den opsiges af forsikringstageren, et andet forsikringsselskab eller af ETU Forsikring. Forsikringen kan ligeledes ophøre, såfremt præmien ikke bliver betalt jævnfør fællesbetingelser for alle forsikringsarter punk
Hvordan opsiger jeg aftalen?
Du kan opsige forsikringen enten en måned før hovedforfald uden gebyr eller i løbet af en måned plus 30 dage mod et mindre gebyr.
Opsiger du forsikringen i det første år, opkræver vi et forhøjet gebyr. Du kan læse mere om vores gebyrer på xxxxxxxxxxxxx.xx.