Cirkulære om overenskomst for

Cirkulære om overenskomst for

Akademikere i staten

2013

Cirkulære af 1. juli 2013

Xxxxx.xx. 020-13

XXXX xx. 21, 22, 23, 28, 38, 39, 43, 46, 49, 64, 69,

84, 86, 89, 108, 286, 287, 540, 553, 564, 580, 750

X.xx. 12-332/31-39

Dataark

PKAT	Akademiker- fællesoverenskomsten: 21, 22, 23, 28, 38, 39, 43, 46, 49, 64, 69, 84, 86, 89,108, 553, 564, 580, 750 Protokollat om ledere og lærere ved en række vide- regående uddannelsesinstitutioner (bilag 9): 286, 287 Protokollat om korrespondenter i staten (Bilag 10) 540
Fællesoverenskomst	Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en ræk- ke Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten)
Forhandlingsberettigede Organisationer	En række Akademiker-organisationer. Se bilag A, bilag 9 og bilag 10
I tilfælde af afsked kontaktes	Den forhandlingsberettigede organisations lokalafdeling eller hovedkontor. Se bilag A, bilag 9 og
Pensionsordning	Se bilag A, bilag 9 og bilag 10
ATP-sats	De ansatte er omfattet af ATP-sats F.

Indholdsfortegnelse

Cirkulære

Generelle bemærkninger 5

Ikrafttræden 8

Overenskomst

Kapitel 1. Overenskomstens område 11

§ 1. Overenskomstens område mv. 11

§ 2. Ansættelsesform 12

Kapitel 2. Løn mv. 13

§ 3. Løn 13

§ 4. Basisløn 13

§ 5. Tillæg 14

§ 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. 16

§ 7. Lønregulering 16

§ 8. Lønanciennitet 17

§ 9. Lønudbetaling, lønberegning mv. (fælles regelsæt) 19

§ 10. Pensionsbidrag 19

§ 11. Valgfrihed mellem pensionsbidrag og løn 22

§ 12. Konstitution i en klassificeret stilling 23

§ 12A. Konstitution i stilling omfattet af rammeaftale om

kontraktansættelse af chefer i staten 24

§ 12 B. Fravigelse af reglerne om konstitution 24

Kapitel 3. Arbejdstid 25

§ 13. Arbejdstid 25

§ 13A. Plustid 26

§ 14. Merarbejde 28

§ 15. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage 31

§ 16. Deltidsbeskæftigelse 31

Kapitel 4. Fravær 32

§ 17. Sygdom (fælles regelsæt) 32

§ 18. Tjenestefrihed (fælles regelsæt) 32

§ 19. Militærtjeneste 33

Kapitel 5. Opsigelse og afsked 34

§ 20. Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt) 34

§ 21. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt). 35

§ 22. Indbringelse for faglig voldgift 37

§ 23. Bortvisning 38

Kapitel 6. Øvrige bestemmelser 39

§ 24. Flyttegodtgørelse 39

§ 25. Funktionærbolig 39

§ 26. Efterindtægt 39

§ 27. Overgang til nyt lønsystem 39

§ 28. Særbestemmelser 41

§ 29. Fravigelse af overenskomstens bestemmelser 41

§ 30. Hovedaftale 42

§ 31. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser 42

Bilag 1. Generelle aftaler 45

Bilag 2. Protokollat om gammelt lønsystem 47

Bilag 3. Protokollat om ansatte i stillinger klassificeret i lr. 35-42 51

Bilag 4. Protokollat om specialkonsulenter og chefkonsulenter på

nyt lønsystem 55

Bilag 5. Protokollat om ph.d.-stipendiater 61

Bilag 5a. Aftale om ph.d.-stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet

ved udenlandske institutioner 68

Bilag 5b. Aftale om ph.d.-stipendiater, som er indskrevet ved Det europæiske universitetsinstitut i Firenze. 69

Bilag 5c. Aftale om aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver

i forbindelse med forskeruddannelsen 70

Bilag 6. Oversigt over tillæg og særbestemmelser (Nyt og gammelt lønsystem) 73

Bilag 7. Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling (Nyt lønsystem) 113

Bilag 8. Forhandlingssystemet (Nyt lønsystem) 117

Bilag 9. Protokollat om ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner 123

Bilag 10. Protokollat om korrespondenter i staten 129

Bilag A. Oversigt over overenskomstens forhandlingsberettigede organisationer, uddannelser og pensionsordninger 131

Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten

Generelle bemærkninger

1. Finansministeriet har med en række Akademiker-organisationer indgået vedlagte overenskomst af 28. juni 2013 for akademikere i staten.

Redaktionelle ændringer i overenskomstens bilag 6 fx i konsekvens af ændrin- ger i ministerområdernes ressort, har ikke betydning for anvendelsesområdet af tillæg mv.

2. Overenskomsten dækker næsten alle akademikergrupper i staten. På læge- området gælder den fælles akademikeroverenskomst dog alene for læger ansat ved de højere uddannelsesinstitutioner, undtagen ved ansættelse som klinisk assistent, og for læger ansat som ph.d.-stipendiater ved sektorforskningsinsti- tutioner. For øvrige læger i staten gælder der særskilte overenskomster. På gymnasieområdet er der en særskilt overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.

Overenskomsten omfatter endvidere, jf. særskilte protokollater herom:

a) Xxxxxx og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner (bi- lag 9).

b) Korrespondenter i staten (bilag 10).

Af væsentlige ændringer i forhold til den hidtidige akademikeroverenskomst kan nævnes:

a) Overenskomstens dækningsområde er justeret, jf. bilag A. Det er aftalt, at dækningsområdet løbende justeres med nye uddannelser i takt med, at dis- se grænsedrages mellem de relevante akademikerorganisationer. Bilag A opdateres løbende. Finansministeriet udsender i givet fald særskilt cirkulæ- re.

b) Overenskomst for korrespondenter i staten (PKAT 540) er optaget i over- enskomsten, jf. bilag 10.

c) Adgangen til lokalt at aftale andre regler for forhandling af lokale tillæg er blevet permanentgjort

d) Adgangen til lokalt at indgå aftale om fravigelse af overenskomsten er ble- vet permanentgjort. Lokale aftaler kan opsiges til bortfald med 3 måneders varsel jf. § 29.

e) Der er i tilknytning til overenskomsten indgået aftale om introduktionsstil- linger. Der udsendes særskilt cirkulære herom.

Ovennævnte ændringer har virkning fra 1. april 2013. Følgende ændringer har virkning fra 1. august 2013 :

a) For professionshøjskoler, erhvervsakademier og Danmarks Medie- og

Journalisthøjskole er med virkning fra 1. august 2013 aftalt årsnorm. Sam- tidig er aftalt ændret tillægsstruktur, jf. bilag 6.

b) For institutioner for erhvervsrettet uddannelse er der med virkning fra 1. august 2013 aftalt nye arbejdstidsbestemmelser og ændring af tillægsbe- stemmelser, jf. bilag 6.

c) Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, erhvervsakademier, professi- onshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole etablerer et sy- stem til løbende registrering af arbejdstiden.

3. Det bemærkes, at der for visse akademikergrupper er indgået andre over- enskomster.

4. Akademikeroverenskomsten består af:

a) Et nyt lønsystem, der omfatter alle, der ansættes i henhold til akademiker- overenskomsten den 1. januar 1998 (for ansatte omfattet af bilag 9 dog 1. januar 1999) eller derefter - medmindre de pågældende overgår fra anden statslig ansættelse inden for akademikeroverenskomstens område og har ønsket at forblive på det gamle lønsystem. Medarbejdere ansat før denne dato kan vælge at overgå til det nye lønsystem. Special- og chefkonsulenter er uanset ansættelsesdato som hovedregel omfattet af det nye lønsystem, jf. bilag 4.

b) bestemmelser om løn og andre ansættelsesvilkår for overenskomstansatte i stillinger klassificeret i tjenestemændenes lønramme 35-42, jf. bilag 3.

c) et gammelt lønsystem, der omfatter medarbejdere, der er ansat før 1. janu- ar 1998, og som ikke har valgt at overgå til det nye lønsystem, jf. bilag 2.

5. Til overenskomsten er der knyttet følgende bilag:

Bilag 1: Generelle aftaler

Bilag 2: Protokollat om gammelt lønsystem.

Bilag 3: Protokollat om ansatte i stillinger klassificeret i lr. 35-42.

Bilag 4: Protokollat om specialkonsulenter og chefkonsulenter på nyt lønsy- stem

Bilag 5: Protokollat om lønnede ph.d.-stipendiater, aftale om ph.d.- stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institu- tioner (bilag 5a), aftale om ph.d.-stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved Det europæiske universitetsinstitut i Firenze (bilag 5 b), samt aftale om aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen (bilag 5c)

Bilag 6: Oversigt over tillæg og særbestemmelser (Nyt og gammelt lønsy- stem).

Bilag 7: Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling (Nyt lønsystem).

Bilag 8: Forhandlingssystemet (Nyt lønsystem).

Bilag 9: Protokollat om ledere og lærere ved en række videregående uddan- nelsesinstitutioner.

Bilag 10: Protokollat om korrespondenter i staten.

5. Endvidere fremgår af:

Bilag A: Hvilke uddannelser og hvilke Akademiker-organisationer overens- komsten omfatter, samt hvilke pensionsordninger pensionsbidrag skal indbetales til.

Bilag B: Xxxxxxxxx og pensionsbidrag (i grundbeløb, niveau 31. marts 2012).

Bilag C: Lønforløbet for forskellige uddannelser på nyt, henholdsvis gam- melt lønsystem.

6. For så vidt angår bilag A, henledes opmærksomheden på, at en række aka- demikerorganisationer har indgået aftale om frit organisationsvalg. Der udsen- des særskilt cirkulære herom.

7. Finansministeriet bemyndiger hermed de enkelte ministerier til at føre for- handlinger om og indgå lokale aftaler, jf. overenskomstens § 6 og § 29. Fi- nansministeriet forudsætter, at ministerierne videredelegerer denne kompeten- ce i videst muligt omfang med henblik på, at aftaler kan indgås af den lokale ledelse.

Tilsvarende forudsætter Akademikerne, at organisationerne i videst muligt omfang delegerer kompetencen til det lokale niveau.

Der blev i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2008 udarbejdet en fælleserklæring om nye lønsystemer. Der henvises til bilag 2 til forliget mellem Finansministeriet og AC fra 2008.

8. Lønninger og tillæg i overenskomsten og bilagene er anført i grundbeløb i niveau 31. marts 2012, medmindre andet fremgår.

9. Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er op- ført som bemærkning til denne bestemmelse. Denne placering har ikke betyd- ning for bestemmelsens henholdsvis bemærkningens retlige status. Andre be- mærkninger er opført xxxxxxx i cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”.

10. De ansatte er omfattet af en række generelle aftaler mellem Finansministe- riet og centralorganisationerne. Disse aftaler er oplistet i bilag 1. Dette udeluk- ker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler mellem de samme parter.

11. Akademikerne og Finansministeriet har aftalt, at en række tværgående og fælles bestemmelser, der er aftalt mellem Centralorganisationernes Fællesud- valg og Finansministeriet, tillige gælder for de ansatte efter denne overens- komst. Ved tværgående bestemmelser er paragrafferne efterfulgt af det fælles regelsæt.

Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra 1. april 2013. Samtidig ophæves:

1. Cirkulære af 26. marts 2012 om overenskomst for akademikere i staten (Xxxxx.xx. 013-12).

2. Cirkulære af 21. maj 2012 om overenskomst for korrespondenter i staten (Xxxxx.xx. 020-12).

3. Cirkulære af 29. november 2007 om protokollat til overenskomsten for akademikere i staten om globaliseringsprofessorer (Xxxxx.xx. 100-07).

Med virkning fra 1. august 2013 ophæves:

1. Cirkulære af 2. november 2010 om aftale om ændring af reglerne for vejle- dere af pædagogikumkandidater ved de gymnasiale uddannelser for så vidt angår erhvervsgymnasiale uddannelser (Perst. nr. 032-10).

2. Cirkulære af 3. december 2008 om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelser for så vidt angår overenskomstansatte lære- re (Perst. nr. 072-08).

3. Cirkulære af 7. maj 2010 om tillæg til adjunkter og lektorer mv. ved profes- sionshøjskoler (Perst. nr. 019-10)

4. Cirkulære af 12. oktober 1998 om stillingsstruktur ved Danmarks Er- hvervspædagogiske Læreruddannelse (Fmst. nr. 101-98)

Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen Den 1. juli 2013

P.M.V.

E.B.

Xxxxxx Xxxxxxx

Overenskomst for akademikere i staten

Kapitel 1. Overenskomstens område

§ 1. Overenskomstens område mv.

Overenskomsten omfatter akademikere i staten med de uddannelser, der er nævnt i bilag A, og som ansættes i stillinger, der forudsætter anvendelse af en af de uddannelser, der er nævnt i dette bilag.

Cirkulærebemærkning til § 1:

Nye kandidatuddannelser optages løbende i overenskomsten på grundlag af grænsedragning mellem de relevante akademikerorganisationer. Finansministeriet udsender i tilfælde af optag af nye uddannelser særskilt cirkulære herom med ajourføring af bilag A.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke:

1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjeneste- mandspension i:

a) Staten, folkeskolen, folkekirken

b) Kommuner

c) Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner

d) Statsfinansierede virksomheder

e) Tilskudsområder

f) Koncessionerede virksomheder

g) Aktieselskaber

2. Pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de områder, der er nævnt i nr. 1

3. Personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områ- der, der er nævnt i nr. 1

4. Personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til. Denne bestemmelse gælder dog ikke for personer, der får delpension, jf. § 5 i aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv.

5. Personer, ansat efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten

Cirkulærebemærkning til stk. 2, nr. 1, litra b):

Betegnelsen "kommuner" i nr. 1, litra b, omfatter i denne sammenhæng også regioner, kommunale fællesskaber og statslige-kommunale fællesskaber mv.

Stk. 3. Overenskomstens parter kan aftale, at overenskomsten også gælder for personer med anden uddannelse.

Cirkulærebemærkning til § 1, stk. 3:

Ved overenskomstens parter forstås i denne overenskomst Finansministeriet og vedkommen- de organisation, jf. bilag A.

Mellem Finansministeriet og DM – (Dansk Magisterforening) er der indgået aftale om, at overenskomsten omfatter ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner, jf. bilag 9.

Mellem Finansministeriet og Forbundet for Kommunikation og Sprog er der indgået aftale om, at overenskomsten med virkning fra 1. april 2013 omfatter korrespondenter i staten, jf. bilag 10.

Cirkulærebemærkninger til § 1:

For vidt angår ansættelse af akademiske medarbejdere med udenlandsk uddannelse henvises til bemærkningerne i bilag A.

Vedrørende opslag af stillinger henvises til kapitel 15 i Personaleadministrativ Vejledning (PAV)

Det henstilles til ansættelsesmyndighederne, at der ved ansættelse gives hurtig meddelelse her- om til vedkommende organisation og til det pågældende pensionsinstitut.

§ 2. Ansættelsesform

Med hensyn til ansættelsesform (tjenestemands- eller overenskomstansættelse) følges retningslinjerne herom i Finansministeriets cirkulære nr. 35 af 26. fe- bruar 1973 og i brev af 18. september 1981 til Justitsministeriet.

Stk. 2. Dette er ikke til hinder for, at de anførte retningslinjer kan ændres eller fraviges ved aftale mellem overenskomstens parter.

Cirkulærebemærkninger til § 2:

For at sikre, at den hidtil gældende retstilstand ikke ændres, er formuleringen af overens- komstens § 2 bibeholdt, selvom de to forskrifter, der er nævnt i bestemmelsen, er ophævet.

Ansættelse i staten og folkekirken sker som tjenestemand i det omfang, det er fastsat i cir- kulære nr. 210 af 11. december 2000 om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken (Perst. nr. 087-00) som er ændret ved cirkulære af 17. juni 2009 (Perst. nr. 036-09).

Kapitel 2. Løn mv.

§ 3. Løn

Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funk- tionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag samt resultatløn, jf. § 5.

§ 4. Basisløn

Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb efter sin uddannelse (jf. stk. 2) og i forhold til sin anciennitet, jf. § 8.

Basislønnen udgør i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012):

Basisløntrin	Basisløn
1	245.399 kr.
2	251.119 kr.
4 (2-årigt)	285.240 kr.
5	307.417 kr.
6	327.643 kr.
7	331.833 kr.
8	347.571 kr.

Cirkulærebemærkninger til § 4, stk. 1:

Basisløntrin 3 udgik pr. 1. oktober 2008.

Den angivne basisløn er eksklusiv pensionsbidrag.

Stk. 2. Akademikere indplaceres med 1-årige løntrin i basislønforløbet 4, 5, 6, 8, hvor løntrin 4 er 2-årigt, med de undtagelser, der fremgår af nedenstående:

1. Bachelorer samt AAE’ere, AAD’ere indplaceres i basislønforløbet 1, 2, 4, 5, hvor løntrin 4 er 2-årigt.

2. Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole (nu Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)) og bibliotekarer DB indplace- res i basislønforløbet 1, 2, 4, 5, 7, hvor løntrin 4 er 2-årigt.

3. Civiløkonomer uden for Udenrigsministeriet indplaceres i basislønforløbet 1-7. Cand.negot.’er med 4 års uddannelse og handelsjurister indplaceres i basislønforløbet 1, 2, 4, 5, 6, 8, hvor løntrin 4 er 2-årigt.

4. Cand.phil.’er, cand.interpret.’er og musikterapeuter indplaceres i basisløn- forløbet 2, 4, 5, 6, 7, 8, hvor løntrin 4 er 2-årigt.

§ 5. Tillæg

Der kan mellem Finansministeriet og de forhandlingsberettigede organisatio- ner/Akademikerne efter bemyndigelse aftales kvalifikations- og funktionstil- læg til særlige stillingsgrupper.

Stk. 2. Der kan mellem det pågældende ministerium eller den, der er bemyndi- get hertil, og den forhandlingsberettigede organisation eller den, der er be- myndiget hertil, aftales kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af medar- bejdere inden for det pågældende ministerområde eller dele heraf.

Stk. 3. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg for varetagelse af særli- ge funktioner.

Stk. 4. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvali- teten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.

Stk. 5. Tillæg efter stk. 2-4 kan aftales som varige eller midlertidige tillæg

Stk. 6. Der kan herudover lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honore- ring af særlig indsats.

Stk. 7. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er op- nået.

Cirkulærebemærkninger til § 5:

Tillæggene i lønsystemet består af:

Centralt aftalte tillæg, stk. 1. Disse tillæg fremgår af bilag 6.

Decentralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, stk. 2. Disse tillæg fremgår af bilag 6.

Nye tillæg, der aftales for grupper af ansatte i henhold til § 5, stk. 2, samt justering af så- danne tillæg forudsætter, at der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne er afsat de fornødne puljemidler hertil. Aftaler om nye decentrale tillæg eller ændringer af bestående tillæg skal forelægges for Finansministeriet, inden de kan træde i kraft. Forelæggelsen skal indeholde en angivelse af antallet af medarbejdere, der potentielt omfattes af tillægget.

Lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, stk. 3-5.

Disse tillæg er knyttet til de ansattes særlige funktioner henholdsvis kvalifikationer. Tillæg- gene aftales lokalt og skal ikke puljefinansieres.

Der kan indgås forhåndsaftaler om ydelse af sådanne tillæg.

Også ansatte, der er omfattet af centralt og decentralt aftalte tillægsordninger (fx adjunk- ter/lektorer og fuldmægtige) kan få tillæg efter disse bestemmelser.

Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelser af eksisterende lokalt aftalte tillæg.

I forbindelse med ophævelsen pr. 1. januar 1998 af det generelle turnustillæg i det nye lønsy- stem forudsættes det, at mobilitet fortsat vil være en af de faktorer, der kan tillægges betyd- ning i forbindelse med ydelse af tillæg i henhold til § 5, stk. 4, i det nye lønsystem, herunder eventuelt i form af forhåndsaftaler, hvor kriterierne og de hertil knyttede tillæg er fastlagt.

For så vidt angår sammenhængen mellem kompetenceudvikling og kvalifikationstillæg hen- vises til bilag 7.

Resultatløn, stk. 7.

Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og ud- møntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og/eller kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag.

Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resul- tatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger

Resultatløn skal afholdes inden for lønsumsloftet i overensstemmelse med bestemmelserne i Budgetvejledningen (BV 2.6.5), men hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effekti- visering, der resulterer i dokumenterede besparelser, vil udgiften kunne afholdes udenfor løn- sumsloftet, hvis den samtidig ligger inden for den samlede driftsbevilling.

§ 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.

For så vidt angår forhandlingssystemet, herunder procedure og løsning af tvi- ster samt opsigelse af decentrale aftaler, henvises til bilag 8.

Cirkulærebemærkning til § 6:

Der er indgået aftale om, at forhandlingsreglerne kan fraviges lokalt(fleksible forhandlings- regler), jf. bilag 8, I. Forhandlingsniveauer, 3. Lokalt niveau, punkt B.

§ 7. Lønregulering

Basislønnen efter § 4, funktions- og kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 1-3, tillæg efter §§ 12 og 12 A samt udligningstillæg efter § 27, stk. 4, reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 4, medmindre andet aftales.

§ 8. Lønanciennitet

Ved ansættelsen indplacerer ansættelsesmyndigheden den ansatte på (basis) lønskalaens 1. trin i det lønforløb, der gælder for vedkommende uddannelse. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måne- der.

Stk. 2. Lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tid- ligst regnes fra udgangen af den måned, hvor uddannelsen er afsluttet. Even- tuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse regnes med i lønanciennite- ten.

Cirkulærebemærkninger til § 8, stk. 2:

En uddannelse anses for afsluttet, når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger do- kumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutio- nen. I de tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog til- strækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse. Det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt. Erklæringen skal bekræftes af uddannelsesinstitutionen.

For kandidater, der har opnået ph.d.-graden, medregnes op til 3 år i ancienniteten ved sene- re ansættelse efter akademikeroverenskomsten. Ved evt. forlængelse af ansættelsesperioden som følge af barsel/adoption, langvarig sygdom eller værnepligtstjeneste tillægges der dog yder- ligere anciennitet svarende til denne forlængelse. For kandidater, der ikke gennemfører hele ph.d.-forløbet, medregnes kun den del af forløbet, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen samt eventuel fraværsperiode(r) inden for ansættelsesperioden som følge af barsel eller adopti- on.

For kandidater, der har opnået ph.d.-graden efter den såkaldte 4 + 4-ordning, medregnes tilsvarende indtil 3 års anciennitet ved senere ansættelse efter akademikeroverenskomsten, idet alene den del af ph.d.-forløbet, der ligger efter opnået kandidatgrad, medregnes. For kandidater, der har opnået ph.d-graden ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze og som har været omfattet af aftale af 23. juni 2006 (bilag 5b) om vilkår for ph.d.- stipendiater, som er indskrevet ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze medregnes op til 4 års anciennitet ved senere ansættelse efter denne overenskomst. Reglerne om ancienni- tet gælder i øvrigt.

For ansatte omfattet af det gamle lønsystem (bilag 2) kan der i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter.

Efter aftale mellem ansættelsesmyndigheden og tillidsrepræsentanten, efter bemyndigelse fra den forhandlingsberettigede organisation, kan de almindelige lønanciennitetsbestemmelser fraviges for medarbejdere for den del af ancienniteten, der er optjent ved ansættelse i en intro- duktionsstilling, jf. aftalen herom. Tilsvarende gælder for anciennitet, der er optjent ved an- sættelse efter den tidligere aftale om praktikantstillinger i staten.

Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten, selv om den hidtidige beskæftigelse ikke kan medregnes i ancienniteten efter stk. 2. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.

Cirkulærebemærkning til § 8, stk. 3:

Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den forhøjede lønanciennitet, som den pågældende måtte have fået i henhold til stk. 3 hos en anden ansættelsesmyndighed.

Stk. 4. De ansatte optjener fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæfti- gelse pr. uge i gennemsnit.

Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjener de ansatte halv lønanciennitet.

Hvis en ansat har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Cirkulærebemærkning til § 8, stk. 4:

Bestemmelserne om optjening af anciennitet ved beskæftigelse over henholdsvis under 15 ti- mer pr. uge gælder for beskæftigelse fra og med 1. april 1995.

Stk. 5. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, hvis beskæftigelsen har haft en sammenhængende varighed af mindst 3 måneder.

Cirkulærebemærkning til § 8:

Bestemmelserne i § 8 gælder tilsvarende for så vidt angår medregning af beskæftigelse i løn- ancienniteten for perioder med tjenestefrihed uden løn.

§ 9. Lønudbetaling, lønberegning mv. (fælles regelsæt) Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag sker månedsvis bagud.

Stk. 2. Månedslønnede følger de til enhver tid gældende regler om tjeneste- mænds lønfradrag/lønberegning (jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd). De nævnte beregningsfaktorer i aftalens afsnit 1, pkt. 2.a) udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag.

Stk. 3. For timelønnede beregnes lønnen ved til- og fratræden på andre tids- punkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse og afslutning som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget for de timer, for hvilke den ansatte er berettiget til løn.

Stk. 4. Samme beregningsmetode som i stk. 2 og 3 anvendes:

1. I tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag

2. I tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage.

§ 10. Pensionsbidrag

Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag, af følgende løndele:

1. Basisløn, jf. § 4, stk. 1.

2. Centralt aftalte tillæg, jf. § 5, stk. 1, i det omfang det fremgår af bilag 6.

3. Decentralt aftalte tillæg efter § 5, stk. 2, i det omfang det er aftalt, at de er pensionsgivende, jf. bilag 6.

4. Varige, lokalt aftalte tillæg efter § 5, stk. 3 og stk. 4. Midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter § 5, stk. 3 og stk. 4, medmindre andet er aftalt i den kon- krete tillægsaftale.

5. Engangsvederlag efter § 5, stk. 6 og resultatløn efter § 5, stk. 7, i det om- fang det i den konkrete tillægsaftale er aftalt pensionsgivende.

6. Funktionsvederlag efter § 12 og 12 A, i den udstrækning det er aftalt kon- kret efter § 12 B

7. Udligningstillæg efter § 27, stk. 4.

Stk. 2. Den del af pensionsbidraget, der overstiger 16,8 pct., kan efter den an- sattes eget valg udmøntes som løn, jf. § 11.

Stk. 3. Der indbetales sædvanlige pensionsbidrag af årslønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der indbetales således pensionsbidrag, som om der afholdes ferie med løn.

Stk. 4. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen.

Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til de pensions- ordninger, der er nævnt i bilag A til overenskomsten. Vedtægter og regulativer for pensionsordningerne samt ændringer heri skal godkendes af overenskom- stens parter, jf. dog bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære af 5. august 2009 om generelle krav til indhold af bidragsfinansierede pensionsordninger i staten mv., (Perst. nr. 053-09), hvorefter kollektive pensionsordninger, der opfylder aftalens minimums- og maksimumskrav ikke skal forelægges for Mo- derniseringsstyrelsen, men alene skal godkendes af organisationen.

Stk. 6. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan alene ske i henhold til reglerne herom i Finansministeriets cirkulære af 5. august 2009 om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsord- ninger i staten mv., (Perst. nr. 053-09). For bidrag, der er indbetalt før 1. april 1995 gælder de før denne dato gældende regler.

Stk. 7. Efter aftale mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis ind- hold kan godkendes af parterne, jf. stk. 5.

Stk. 8. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse.

Stk. 9. Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gæl- dende pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbe-

talt til en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb af frihed.

Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbi- draget ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en efter den ansattes eget ønske anvist pensionsordning eller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning eller anvendt til køb af frihed, retter den an- satte på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden.

Ved udbetaling som løn gælder følgende:

1. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet

2. Beløbet er ikke pensionsgivende

3. Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling.

For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme reg- ler som for seniordage, således som disse er aftalt i bilag 2 A til aftale af 25. august 2011 om senior- og fratrædelsesordninger, jf. Finansministeriets cirku- lære af 29. august 2011 (Perst nr. 043-11).

Cirkulærebemærkninger til § 10:

Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionsordningen træffes aftale om tilba- geholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Det henstilles til ansættelsesmyndighederne, at de løbende indberetter ændringer i den enkel- tes ansættelsesforhold til det pågældende pensionsinstitut.

Det drejer sig - ud over oplysninger om ansættelsens start og ophør - om oplysninger om peri- odisering af efterbetalingsbeløb, orlov, herunder hvilken type orlov, samt ydelse af pensionsgi- vende tillæg.

Eksisterende tillæg efter § 5, stk. 1 og 2, kan ikke gøres pensionsgivende ved decentral eller lokal aftale.

Der kan ikke lokalt aftales anden pensionsdækning bortset fra efter bestemmelsen i § 12B, hvorefter det lokalt kan aftales, at funktionsvederlaget gøres pensionsgivende.

Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger om det samlede pensionsbidrag og egetbidra- get.

Der indbetales ATP-bidrag efter sats F.

Ph.d.-studerende, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner, jf. bilag 5a og b, er ikke omfattet af ATP-ordningen.

Hvis en ansat, der er fyldt 70 år, ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, jf. stk. 9, kan det ske til en pensionsordning efter den ansattes eget valg. Der er ikke krav om, at pensionsordningen skal opfylde bestemmelserne i Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), (Perst. nr. 053-09).

Opmærksomheden henledes på, at ikke alle pensionsordninger optager medlemmer eller mod- tager pensionsbidrag fra medlemmer, der er fyldt 70 år.

Der er indgået særskilt protokollat til overenskomsten om fritagelse for indbetaling af pensi- onsbidrag for udenlandsk videnskabeligt personale, der ansættes ved universiteter, højere læreanstalter og sektorforskningsinstitutioner mv. jf. cirkulære af 2. november 2012 om fritagelse for indbetaling af pensionsbidrag for visse tidsbegrænsede ansatte i staten mv. (Xxxxx.xx. 034-12).

§ 11. Valgfrihed mellem pensionsbidrag og løn

Den enkelte ansatte kan vælge, at den del af pensionsbidraget, der overstiger 16,8 pct., jf. § 10, stk. 2, i stedet for indbetaling til pensionsordningen udbeta- les som løn.

Stk. 2. Hvis den ansatte vælger at få pensionsbidrag udbetalt som løn, jf. stk. 1, sker det på følgende vilkår:

1. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet.

2. Beløbet er ikke pensionsgivende.

3. Ved beregning af evt. merarbejdsbetaling, jf. § 14, stk. 6, medregnes belø- bet ikke i årslønnen, idet eget pensionsbidrag ved beregningen af merar- bejdsbetaling dog opgøres som 1/3 af 17,1 pct.

Cirkulærebemærkninger til § 11, stk. 2:

I alle andre henseender indgår den del, der overstiger 16,8 pct. i lønnen, og pensionsbidraget udgør 16,8 pct., hvis den ansatte har valgt at få forhøjelsen udbetalt som løn.

Stk. 3. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensi- onsbidraget ud over 16,8 pct. fremover ønskes udbetalt som løn. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget ud over 16,8 pct. udbetalt som løn, retter den ansatte på ny henvendelse til ansæt- telsesmyndigheden.

§ 12. Konstitution i en klassificeret stilling

En overenskomstansat, der konstitueres i en chefstilling i lønramme 36 eller derover i mindst 15 dage i sammenhæng, får i hele perioden et tillæg. Tillægget er ikke-pensionsgivende, medmindre andet aftales i medfør af § 12 B.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, ind- træder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en så- dan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

Stk. 2. Tillæg efter stk. 1, kan aftales lokalt efter forhandlingsreglerne i aftalen om chefløn for den pågældende chefstilling.

Indgås der ikke en sådan aftale, beregnes tillægget som forskellen mellem den lønrammeløn, den pågældende ville opnå ved udnævnelse i chefstillingen, og lønnen i den overenskomstansattes egen stilling (inkl. eventuelle tillæg).

Stk. 3. En overenskomstansat, der med henblik på eventuel senere tjeneste- mandsansættelse, konstitueres på overenskomstvilkår, får ud over den over- enskomstmæssige løn et tillæg. Tillægget fastsættes efter reglerne i stk. 2.

Den overenskomstansatte kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjene- stemand på prøve.

Under en sådan konstitution kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 1 år fra den hidtidige stilling, uanset om konstitutionen finder sted i en anden sty- relse.

Stk. 4. I øvrigt følges tjenestemændenes regler om ydelse af funktionsvederlag.

Cirkulærebemærkninger til § 12:

Tillæg efter § 12 ydes uden for cheflønspuljen.

Der er ikke tilsigtet ændringer i hidtidig praksis, for så vidt angår ydelse af funktionsveder- lag i uklassificerede stillinger i lønramme 35 eller derover.

§ 12A. Konstitution i stilling omfattet af rammeaftale om kontraktan- sættelse af chefer

En overenskomstansat, der konstitueres i en chefstilling, der er omfattet af

rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer, i mindst 15 dage i sammen- hæng, får i hele perioden et tillæg. Tillægget er ikke-pensionsgivende, med- mindre andet aftales efter § 12 B.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, ind- træder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en så- dan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

Stk. 2. Tillæg efter stk. 1 kan aftales lokalt efter forhandlingsreglerne i ramme- aftalen om kontraktansættelse af chefer.

Indgås der ikke en sådan aftale, beregnes tillægget som forskellen mellem grundlønnen i den højere chefstilling og lønnen i den overenskomstansattes egen stilling (inkl. eventuelle tillæg).

Cirkulærebemærkninger til § 12A, stk. 2, 2. punktum:

I rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer er grundlønnen fastlagt som et fast beløb for chefer i gruppe 3 og gruppe 4 og som et interval for chefer i gruppe 1 og gruppe 2. Hvis den konkret aftalte grundløn til en stillingsindehaver i gruppe 1 eller gruppe 2 - eller ved ledighed i stillingen en tidligere stillingsindehaver – er højere end intervallets bund, beregnes tillægget som forskellen mellem

1. intervallets bund tillagt halvdelen af differencen mellem den konkret aftalte grundløn og intervalletsbund og

2. lønnen i den overenskomstansattes egen stilling (inkl. eventuelle tillæg).

§ 12B. Fravigelse af reglerne om konstitution

Bestemmelserne om funktion, § 12, stk. 1, og § 12A, stk. 1, kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale.

Stk. 2. Lokalaftaler indgås af de enkelte ministerier eller dem, der bemyndiges hertil, og vedkommende forhandlingsberettigede organisation eller dem, de bemyndiger hertil.

Stk.3. Lokalaftaler kan opsiges til bortfald med et varsel på 3 måneder, med- mindre andet varsel aftales.

Stk. 4. Efter udløbet af den lokale aftale gælder bestemmelserne i §§ 12 og 12A. Det gælder også igangværende funktioner, medmindre andet aftales.

Cirkulærebemærkninger til § 12B:

De enkelte ministerier mv. og organisationer afgør, på hvilket niveau aftaleretten skal vare- tages. Finansministeriet forudsætter, at kompetencen til at indgå lokalaftaler videredelegeres i videst muligt omfang. Akademiker-organisationerne vil tilsvarende videredelegere kompeten- cen til det lokale niveau i videst mulig omfang.

Der er i § 12, stk. 4 henvist til, at man i øvrigt følger tjenestemændenes regler om ydelse af funktionsvederlag. Den hjemmel, der følger af tjenestemændenes regler om fravigelse ved lokal aftale, finder tilsvarende anvendelse for ansatte omfattet af § 12.

Aftaler, der er eller bliver indgået efter § 12, stk. 2 eller § 12A, stk. 2, om funktionsveder- lagets størrelse berøres ikke af indgåelse eller ophør af aftaler efter § 12B.

Det kan aftales, at funktionsvederlaget gøres pensionsgivende.

Kapitel 3. Arbejdstid

§ 13. Arbejdstid

Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Stk. 2. Der kan indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reg- lerne i rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og central- organisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Der kan tilsvarende lokalt indgås aftaler i henhold til rammeaftalen af 14. juni 2002 mellem samme parter om opsparing af frihed.

Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 4. Der kan lokalt indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger. Dette gælder dog ikke undervisningsområdet.

Stk. 5. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højest med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt.

Stk. 6. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af arbejdstid.

Stk. 7. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Cirkulærebemærkninger til § 13:

Der er med formuleringen af § 13, stk. 1, ikke tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis.

Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Xxxxxx opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at der lokalt kan indgås aftale om indførelse af flekstids- ordninger, hvorefter arbejdstidsnormen inden for nærmere aftalte grænser kan fraviges for den enkelte normperiode, mod at de resterende/overskydende timer overføres til den/de følgende normperiode/r. Overskydende timer, der i henhold til flekstidsordningen overføres til senere normperioder, udløser ikke merarbejdsgodtgørelse.

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres:

1. At den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

2. At den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

3. At der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

§ 13A. Plustid

For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-8, kan bringes i anvendelse på ar- bejdspladsen, skal der indgås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og

den/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen iværksættes. Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal in- deholde en opsigelsesbestemmelse.

Cirkulærebemærkninger til § 13A, stk. 1:

Vilkårene for individuelle aftaler om plustid fremgår af bestemmelserne i § 13A og skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen for den pågældende personalegruppe.

Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsordningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuelt bortfald af iværksættelsesafta- len, løber de allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale.

Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel ar- bejdstid, der er højere end den i § 13, stk. 1 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plus- tid).

Cirkulærebemærkninger til § 13A, stk. 2:

Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på frivillighed. Plustidsaftaler kan ikke indgås for chefer m.fl., jf. stk. 3.

Stk. 3. Ansatte i stillinger på lr. 37-niveau og derover samt andre, der er ansat i egentlige chefstillinger, er ikke omfattet af reglerne om plustid.

Cirkulærebemærkning til § 13A, stk. 3:

Ved egentlige chefstillinger forstås stillinger, der har et direkte personaleansvar.

Stk. 4. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennem- snitlig 42 timer om ugen.

Stk. 5. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden, jf. § 13, og lønnen for- holdsmæssigt.

Cirkulærebemærkninger til § 13A, stk. 5:

Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis i forbindelse med sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage.

Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb

eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.

Eventuelle rådighedsforpligtelser og dertil hørende rådighedstillæg fortsætter uændret, med- mindre andet aftales.

Stk. 6. Der indbetales sædvanligt pensionsbidrag, jf. § 10, af hele den forhøje- de løn.

Stk. 7. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættel- sesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales.

Cirkulærebemærkning til § 13A, stk. 7:

Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før ind- gåelse af plustidsaftalen.

Stk. 8. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende - uanset et eventuelt aftalt længere varsel - ret til at vende tilbage til den beskæftigelses- grad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestids- punktet.

Cirkulærebemærkninger til § 13A, stk. 8:

Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløs- hedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge.

Det er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden – uanset om den individuelle plus- tidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel.

§ 14. Merarbejde

Der kan ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler (stk. 2-6). Reglerne omfatter ikke:

1. Ansatte, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger, aftalt mellem overenskomstens parter

2. Ansatte, der er beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved uni- versiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvis virksomhed

må sidestilles med universitets- og læreanstaltsinstitutioners virksomhed. Personalet er dog omfattet, hvis merarbejdet er pålagt (jf. stk. 2), og såvel merarbejdets som det normale arbejdes omfang er kontrollabelt

Stk. 2. Godtgørelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde:

1. som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en for- udsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og

2. som har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der nor- malt ikke må være mindre end 4 uger.

Stk. 3. I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet skal føl- gende formelle krav iagttages:

Den ansatte skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes ka- rakter samt timeforbruget.

Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timefor- brug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med den ansatte.

Indberetningen skal afgives ved merarbejdets ophør og mindst hvert kvartal.

Til ansatte, der oppebærer tillæg (herunder rådighedstillæg) som godtgørelse for merarbejde mv., kan der kun ydes godtgørelse, hvis det samlede merarbej- de væsentligt overstiger det merarbejde, der anses for godtgjort gennem tillæg- get. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke med- regnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.

Stk. 4. På baggrund af den afgivne indberetning træffes der afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdsbetaling er opfyldt, og merarbej- dets omfang fastsættes.

Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde (jf. stk. 4) med tillæg af 50 pct.

Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort.

I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunk- tet for opgørelsen af merarbejdet.

Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. nor- malt ikke mindre end 14 dage.

Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes årsløn inkl. eget pensionsbidrag (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct.

Cirkulærebemærkninger til § 14:

Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse (jf. stk. 4) er til stede, og som fastsæt- ter merarbejdets omfang.

Ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde kan der tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste og lign.

I tilfælde, hvor merarbejdet har været og fortsat forventes at være af regelmæssig karakter, er der mulighed for lokalt at indgå aftale om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbe- stemte ydelser mv. til et fast tillæg, jf. den i bilag 1, punkt 5, nævnte aftale.

Hvis ledelsen og den ansatte er enige herom, kan der i øvrigt, hvor det anses for hensigtsmæs- sigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbin- delse med et konkret, afgrænset projekt.

Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, fx på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner ansættelsesmyndigheden, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til ansættelsesmyndigheden at overveje at ansætte vikar frem for at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejds- aftalen. Der kan i den forbindelse henvises til det under bemærkninger til bilag 1, pkt. 9, anførte om mulighed for refusion af merudgifter ved vikaransættelsen under barsels- og adop- tionsorlov.

Hvis merarbejdet får et sådant omfang, at det kan konverteres til faste stillinger, bør dette i videst muligt omfang ske.

§ 15. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage Hvis merarbejde ikke har kunnet afspadseres inden for den i § 14, stk. 5, an- givne frist, kan den ansatte i stedet for merarbejdsbetaling vælge at få den ik- ke-afviklede afspadsering konverteret til omsorgsdage/timer. Omsorgsdagene

afholdes efter reglerne i aftalen om barsel, adoption og omsorgsdage. Der gæl- der dog ingen frist for afvikling af dagene.

Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum, dels for hvor mange timer, der årligt kan konverteres til omsorgsdage, dels for den til en- hver tid værende opsparing af omsorgsdage. Maksimum kan ikke fastsættes til mindre end 10 dage.

Cirkulærebemærkninger til § 15:

Adgangen til at konvertere ikke-afviklet afspadsering gælder også for medarbejdere, der ik- ke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen.

Det er den ansatte, der vælger, om den ikke-afviklede frihed ved afspadseringsfristens udløb skal honoreres efter de almindelige regler om merarbejdsbetaling eller konverteres til omsorgs- dage.

§ 16. Deltidsbeskæftigelse

Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge indgås forud aftale mellem ansættelsesmyndigheden og organisationen.

Stk. 2. For lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter, forsk- ningsinstitutioner og højere læreanstalter finder stk. 1, ikke anvendelse, og an- sættelse på deltid kan således ske uden forudgående aftale med organisationen herom.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.

Kapitel 4. Fravær

§ 17. Sygdom (fælles regelsæt)

Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under syg- dom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særli- ge ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003 om beregning af løn under betalt fravær mv. (Perst. nr. 08-03).

Stk. 2. Timelønnede ikke-funktionærer er omfattet af reglerne i dagpengelo- ven.

§ 18. Tjenestefrihed (fælles regelsæt)

De ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Fi- nansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjeneste- mænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansmi- nisteriets cirkulære af 3. juli 1991.

Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser.

Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finans- ministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

Stk. 4. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende, når tjenestefriheden ophører.

Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at ansættel- sesmyndigheden indbetaler 2/3 og den ansatte 1/3 af det sædvanlige pensi- onsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Cirkulærebemærkning til § 18, stk. 5:

Med det sædvanlige pensionsbidrag menes det pensionsbidrag, som den enkelte ansatte har valgt, jf. §§ 10 og 11.

Stk. 6. Barns 1. og 2. sygedag

Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når:

1. Hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt

2. Forholdene på tjenestestedet tillader det

3. Barnet er under 18 år, og

4. Barnet er hjemmeværende.

Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i dis- se fraværssituationer indgår dog ikke visse fast påregnelige ydelser, jf. Finans- ministeriets cirkulære af 1. december 2003.

Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed for den enkelte ansatte.

Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 6:

Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag.

Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selv om den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag.

Forældre kan derfor dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag.

Cirkulærebemærkninger til § 18:

De ansatte er desuden omfattet af:

1. Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte per- sonale.

2. Finansministeriets cirkulære af 25. november 1985 om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten mv., der varetager ombud o. lign.

§ 19. Militærtjeneste

Funktionærlovens regler om militærtjeneste finder anvendelse.

Kapitel 5. Opsigelse og afsked

§ 20. Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt)

For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlo- vens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.

Cirkulærebemærkninger til § 20, stk1:

Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev det aftalt, at reglen om opsigelse med forkor- tet varsel på grund af sygdom (120-dagesreglen) ikke finder anvendelse. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel.

Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser.

Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndighe- den afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), jf. bilag 1, pkt. 14. Evt. opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 dages sygdom.

Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, og som er blevet raske, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt tillader det.

Endvidere henstilles det, at institutionerne i forbindelse med ansættelse af personale overvejer at genansætte personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, fx på grund af rationalise- ringer, omlægninger eller udflytning.

Finansministeriet henstiller til selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser.

Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen ydes også i tilfælde, hvor den ansatte ved fra- træden vil oppebære alderspension fra arbejdsgiver.

Stk. 3. For timelønnede ikke-funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler:

Ansættelsestid	Fra arbejdsgiver	Fra den ansatte
Under 6 mdr.	3 dage	3 dage
Efter 6 mdr.	1 uge	3 dage
Efter 1 år	3 uger	1 uge
Efter 3 år	2 måneder	1 måned
Efter 5 år	3 måneder	1 måned

Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum.

Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæfti- gelse på grund af arbejdsmangel.

Stk. 4. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted.

Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den an- satte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måne- der, skal ansættelsesmyndigheden samtidig give skriftlig meddelelse om afske- digelsen til organisationen.

Cirkulærebemærkninger til § 20, stk. 5:

Den meddelelse om afskedigelsen, henholdsvis bortvisningen, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndig- heden fremsender kopi af opsigelsesbrevet/bortvisningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold.

Skriftlig meddelelse om afskedigelse/bortvisning til organisationen kan ske til såvel den forhandlingsberettigede organisations lokalafdeling som hovedkontor. Det er ikke tilstrække- ligt alene at orientere den lokale tillidsrepræsentant.

§ 21. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt)

Klager over påståede urimelige afskedigelser behandles efter reglerne i stk. 2-5.

Sager om bortvisning behandles efter reglerne i § 23.

Stk. 2. Klager over påstået urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Hvis organisationen kræver, at afskedigelsen underkendes, er parterne forplig- tet til at søge sagen fremmet mest muligt, så den så vidt muligt kan være af- sluttet inden udløbet af den pågældendes opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter at opsigelsen er afgivet.

Stk. 3. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelses- myndigheden i mere end 5 måneder, og organisationen skønner, at afskedigel- sen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelses- myndighedens forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Fristen for at kræve lokal forhandling er se- nest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsens afgivelse. For- handlingen skal finde sted senest 14 dage efter, at organisationen har anmodet om den.

Stk. 4. Bliver organisationen og ansættelsesmyndigheden ikke enige, kan orga- nisationen senest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskomstens parter. Forhandlin- gen skal ske senest 1 måned efter, at organisationen har anmodet om det.

Stk. 5. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 3-4 ved aftale.

Cirkulærebemærkninger til § 21:

Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgnehelligdage. Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhand- ling fremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives.

Afgiver ansættelsesmyndigheden således opsigelsen en onsdag, skal organisationen anmode om forhandling tirsdag i den anden uge (under forudsætning af at der ikke i perioden er søgnehelligdage), for at 14-dages fristen er overholdt.

Har ansættelsesmyndigheden afgivet opsigelsen til en månedslønnet f.eks. den 27. i en må- ned, skal organisationen anmode om forhandling senest den 26. i følgende måned.

Afholder overenskomstens parter forhandling en tirsdag, skal organisationen afgive klage- skrift senest mandag i den 8. uge.

Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i henhold til overenskomstens bestemmelser.

§ 22. Indbringelse for faglig voldgift

En sags behandling ved faglig voldgift sker efter stk. 2-11. Sager om bortvis- ning behandles efter reglerne i § 23.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingen efter § 21, stk. 4, kan organisationen kræve, at sagen behandles ved faglig voldgift.

Stk. 3. Sagen indbringes for faglig voldgift ved, at organisationen afgiver klage- skrift senest 8 uger efter forhandlingen.

Stk. 4. Voldgiftsrettens sammensætning og nedsættelse følger de i lov om Ar- bejdsretten og faglige voldgiftsretter fastsatte bestemmelser.

Stk. 5. Der afgives svarskrift senest 8 uger efter, at klageskriftet er afgivet.

Stk. 6. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fri- sterne bør normalt ikke overstige 4 uger.

Cirkulærebemærkning til § 22:

Til stk. 3-6. Jf. bemærkningerne til § 21 om opgørelse af frister.

Stk. 7. Parterne kan fravige fristerne i stk. 3-6, ved aftale. Aftaler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog efter anmodning fra en af parterne undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages der navn- lig hensyn til, om anmodningen om udsættelse må antages at være begrundet i lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændighe- der, der kan begrunde udsættelsen.

Stk. 8. Overskrides fristerne i stk. 3-6, anvendes principperne i retsplejeloven om udeblivelse. Det gælder dog ikke reglerne om genoptagelse.

Stk. 9. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller ansættelses- myndighedens forhold, kan den pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af afskedigelsen.

Stk. 10. Hvis den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker at opretholde ansættelsesforholdet, kan voldgiftsretten pålægge ansættelses- myndigheden at betale den pågældende en godtgørelse. Voldgiftsretten fast-

sætter godtgørelsens omfang afhængig af sagens omstændigheder og pågæl- dendes anciennitet i staten mv.

Stk. 11. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigede efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i stk. 9 og 10, lægger voldgifts- retten denne lovgivning til grund ved afgørelse af sagen.

§ 23. Bortvisning

Hvis den bortviste har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndighe- den i mere end 3 måneder, giver ansættelsesmyndigheden samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til organisationen. Organisationen kan inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) kræve, at berettigelsen af bortvisningen forhandles mellem overenskomstens parter.

Cirkulærebemærkning til § 23, stk. 1:

Jf. bemærkningerne til § 20, stk. 5, om orientering af organisationen samt til § 21 om op- gørelse af frister.

Stk. 2. Bliver overenskomstens parter ikke enige ved forhandlingen, kan orga- nisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet ved faglig voldgift. Be- stemmelserne i § 22, stk. 2-8, gælder også ved bortvisning.

Stk. 3. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at bortvisningen ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge an- sættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Stk. 4. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.

Stk. 5. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgifts- retten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

Kapitel 6. Øvrige bestemmelser

§ 24. Flyttegodtgørelse

Hvis ansættelsesmyndigheden forflytter en ansat til et andet tjenestested, og den ansatte i den anledning bliver nødt til at flytte husstand og bohave, betaler ansættelsesmyndigheden godtgørelse efter de regler, der gælder for statens tje- nestemænd.

Cirkulærebemærkning til § 24:

Ansættelsesmyndigheden kan kun yde flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse eller forflyttelse i forbindelse med forfremmelse.

§ 25. Funktionærbolig

Hvis der til en stilling er knyttet funktionærbolig, som det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at den ansatte bor i, er den pågældende forpligtet til at flytte ind i boligen. Lejevilkårene følger de regler, der gælder for statens tjenestemænds tjenesteboliger.

§ 26. Efterindtægt

De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt.

Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, hvor dødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efterindtægten.

§ 27. Overgang til nyt lønsystem

Overgang til basislønsystemet (nyt lønsystem) er frivillig for medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998.

De kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. en 1. januar eller i forbindelse med stillingsskift. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i for- bindelse med, at der aftales tillæg til en ansat efter § 5, stk. 3 og 4. Oprykning til næste løntrin sker 1 år efter overgangen.

Stk. 2. Ansatte, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes efter det gamle lønsystem (bilag 2).

Aflønning efter det gamle lønsystem opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for overenskomstens område, med mindre den ansatte ønsker at overgå til det ny lønsystem i forbindelse med stillingsskiftet.

Stk. 3. Ansatte, der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som videreføres i det nye lønsystem efter § 5, stk. 1 og 2. Indplaceringen sker herefter på nær- meste højere løntrin i basislønskalaen.

Den pågældende oppebærer herudover eventuelle tillæg, som videreføres efter

§ 5, stk. 1 og 2, samt eventuelle nye tillæg, som i forbindelse med overgangen måtte blive aftalt efter § 5, stk. 3 og 4.

Stk. 4. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelle varige tillæg efter § 5, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.

Tillægget bortfalder i forbindelse med stillingsskift. Hvis stillingsskiftet skyldes ressortomlægning eller anden uansøgt forflyttelse, opretholdes udlig- ningstillægget dog.

Stk. 5. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 3, vil ved genindtræden i statstjenesten blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme opryknings- dato.

Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemlig- gende periode.

Stk. 6. En ansat, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i statstjenesten blive indplaceret på det anci- ennitetstrin i basislønskalaen, som ligger nærmest over det løntrin på den tidli- gere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fra- træden og med oprykning til næste løntrin 1 år efter genansættelsen.

Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemlig- gende periode.

Stk. 7. Midlertidige tillæg bevares uændret.

Cirkulærebemærkninger til § 27:

Ved umiddelbar overgang forstås overgang til anden stilling inden for overenskomstens om- råde inden for en periode af højst to måneder.

I forbindelse med stillingsskift inden for overenskomstens område afgør de konkrete forhand- linger den samlede løn i den nye stilling.

Der er tale om stillingsskift i følgende situationer:

1. Når en medarbejder efter ansøgning skifter ansættelsesområde

2. Når en medarbejder ansættes i en ny stillingskategori inden for ansættelsesområdet

§ 28. Særbestemmelser

I bilag til overenskomsten er angivet bestemmelser om løn- og andre ansættel- sesvilkår, der for særlige grupper fraviger de almindelige, evt. i kraft af en spe- ciel aftale el. lign.

§ 29. Fravigelse af overenskomstens bestemmelser

Der kan lokalt aftales fravigelser af overenskomstens øvrige bestemmelser. Aftalen indgås mellem den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten.

Stk. 2. Aftaler om fravigelse af overenskomstens bestemmelser, jf. stk. 1, kan af hver af parterne opsiges til bortfald med 3 måneders varsel. Bestemmelsen i stk. 2, kan ikke fraviges ved lokal aftale.

Cirkulærebemærkninger til § 29.

Bestemmelsen indebærer, at de lokale parter får øgede frihedsgrader til at fravige én eller flere af overenskomstens bestemmelser. Bestemmelsen sigter mod at give de lokale parter mulighed for at tilpasse vilkårene til lokale ønsker og behov.

Til stk. 2.

Når en lokal aftale er opsagt og udløbet finder overenskomstens almindelige bestemmelser anvendelse.

§ 30. Hovedaftale

For overenskomsten gælder hovedaftale af 28. maj 1991 mellem Finansmini- steriet og Akademikerorganisationerne.

§ 31. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser

Overenskomsten med tilhørende bilag har virkning fra 1. april 2013 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2015. Samtidig ophæves overenskomst af 15. november 2011 for akademikere i staten, (Perst. nr. 013-12) samt:

1. Protokollat af 26. marts 2012 om præcisering vedrørende lokale tillæg i henhold til AC-overenskomsten.

2. Overenskomst af 8. maj 2012 om korrespondenter i staten (Modst. 020- 12).

Stk. 2. Med virkning fra 1. august 2013 ophæves:

1. Aftale om arbejdstid mv. for lærere ved institutioner for erhvervsrettet ud- dannelse, for tiden aftale af 28. november 2008 om arbejdstid mv. for lære- re ved erhvervsskolerne (handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler) for så vidt angår overenskomstansatte akademikere.

2. Aftale af 27. oktober 2010 om ændring af reglerne for vejledere af pædago- gikumkandidater ved de gymnasiale uddannelser

3. Protokollat af 5. maj 2010 om tillæg til adjunkter og lektorer mv. ved pro- fessionshøjskoler

4. Protokollat til overenskomst for akademikere i staten af 12. oktober 1998 Stillingsstruktur for Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

København, den 28. juni 2013

Arkitektforbundet Finansministeriet

Xxxxx Xxxxxx P.M.V.

E.B.

Bibliotekarforbundet

Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx

Dansk Kiropraktor Forening

Xxxxx Xxxxxx-Xxxxxxxx/Xxxxx Xxxxxx

Dansk Mejeriingeniør Forening

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx

Dansk Psykolog Forening

Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxx

Den danske Dyrlægeforening

Xxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx

Den danske Præsteforening

Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx

Xxxx – Danmarks Jurist- og Økonomforbund

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx/Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx

DM - (Dansk Magisterforening)

Xxxxxx Xxxxx

Forbundet Kommunikation og Sprog

Xxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx/Xxxx Xxxxxxxx

Foreningen af Speciallæger

Xxxx Xxxxxxxx/Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx

Gymnasieskolernes Lærerforening

Xxxx Xxxxxxx

JA (Jordbrugsakademikerne)

Xxxxxxx Xxxxx/Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx

Pharmadanmark

Xxxxx Xxxxxxxxxxx/Xxxx Xxxxxxx

Tandlægeforeningen

Xxxxxxx Xxxxx-Xxxxxxxx/Xxxxxx Xxxxxxx

Yngre Læger

Xxxxxxx Xxxxx/Xxxx Xxxxxxxxx

Bilag 1

Generelle aftaler

De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansmi- nisteriet og centralorganisationerne i pkt. 1-22:

Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der indgået ny aftale eller aftalt ændringer i de aftaler, der er markeret med *.

1. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for an- sættelsesforholdet, for tiden Fmst. cirk. 14/6 2002 (Perst. nr. 029-02).

2. *Chefløn, for tiden Fmst. cirk. 1/3 2010 (Perst. nr. 009-10).

3. *Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordnin- ger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i for- bindelse med jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 5/8 2009 (Perst. nr. 053-09).

4. Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/10 1999 (Fmst. nr. 064-99).

5. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Fmst. nr. 13/96).

6. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 18/7 2003 (Perst. nr. 055-03).

7. Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Perst. nr. 057-00).

8. Ferie, for tiden Fmst. cirk. 11/11 2005 (Perst. nr. 053-05).

9. Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 9/6 2008 (Xxxxx.xx. 014-08).

10. Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/5 2001 (Perst. nr. 020-01).

11. Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Perst. nr. 011-02).

12. Tjenestefrihed af familiemæssige årsager, for tiden Fmst. cirk. 10/6 2008 (Xxxxx.xx. 015-08)

13. 1)Tillidsrepræsentanter, for tiden Fmst. cirk. 30/9 2008 (Perst. nr. 058-08).

14. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/6 1997 (Xxxxx.xx. 033-97).

15. Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 29/8 2011 (Xxxxx.xx. 043-11).

16. Rammeaftale om distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 6/7 2005 (Xxxxx.xx. 039-05).

1 ) Der udsendes nyt cirkulære.

17. Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999 (Xxxx.xx. 051-99).

18. Kontrolforanstaltninger, for tiden Fmst. cirk. 1/11 2010 (Xxxxx.xx 031-10).

19. *Fonden til udvikling af statens arbejdspladser, for tiden Fmst. cirk. 8/6 2011 (Xxxxx.xx. 024-11).

20. *Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 8/6 2011 (Xxxxx.xx. 025-11).

21. Kompetenceudvikling, for tiden Fmst. cirk. 8/6 2008 (Xxxxx.xx. 022-11).

22. *Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, for tiden Fmst. cirk. 7/6 2011 (Xxxxx.xx. 021-11).

23. Oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger), for tiden Fmst. cirk. 29/6-2005 (Xxxxx.xx. 036-05).

Cirkulærebemærkninger:

Ad nr. 1. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelses- forholdet:

Som det fremgår af Fmst. cirkulære af 22. august 2002 om ansættelsesbreve for overens- komstansatte i staten, bør ansættelsesområdet fremgå af ansættelsesbrevet. Dette er særligt vigtigt, hvis ansættelsesområdet omfatter andre institutioner end den institution, der er ansæt- telsesmyndighed. Det kan fx. være et ministerområde, som det har været tilfældet for fuld- mægtige, der tidligere var omfattet af Finansministeriets turnusordning for fuldmægtige i staten, som bortfaldt pr. 1. april 2011.

Ophævelse af turnusaftalen ændrer ikke ved muligheden for at definere brede ansættelsesom- råder eller ved muligheden for, at de enkelte ministerier etablerer turnusordninger.

Ad nr. 8. Ferie.

For ansatte ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syd- dansk Universitet kan der være indgået lokalaftale i henhold til aftale af 18. september 2009 om feriekortordninger ved visse universiteter (Xxxxx.xx. 059-09).

Ad nr. 9. Barsel, adoption og omsorgsdage

Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg er enige om, at ansættelsesmyn- dighederne bør planlægge på en sådan måde, at fravær på grund af barsels- og adoptionsorlov påvirker forholdene på arbejdspladsen mindst muligt. Dette formål kan f.eks. opnås ved ansættelse af vikarer.

Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels- og adopti- onsorlov henvises til bekendtgørelse om barselsfonden af 11. august 2010.

Bilag 2

Protokollat om gammelt lønsystem

Protokollatet omfatter akademikerne, der er ansat inden for overenskomstens område inden den 1. januar 1998, og som har valgt at forblive på det gamle lønsystem.

Protokollatet angiver særbestemmelser for ansatte, der har valgt at forblive på det gamle lønsystem. I øvrigt gælder overenskomstens bestemmelser.

Overenskomstens § 3 (løn), § 4 (basisløn), § 5, stk. 1-6 (tillæg), § 6 (forhand- linger og indgåelse af aftaler mv.), § 7 (lønregulering) samt § 10, stk. 1 (pensi- on) erstattes af følgende:

§ 1. Løn

Den ansatte indplaceres i nedenstående lønforløb efter sin uddannelse, jf. stk. 2, og i forhold til sin anciennitet.

Lønnen udgør årligt i grundbeløb (niveau 31. marts 2012), jf. bilag B:

Trin	Skalaløn	Trin	Skalaløn
1	243.311 kr.	10	321.691 kr.
2	248.982 kr.	11	331.031 kr.
3	258.153 kr.	12	337.534 kr.
4	267.493 kr.	13	346.874 kr.
5	276.498 kr.	14	355.878 kr.
6	285.337 kr.	15	366.052 kr.
7	295.343 kr.	16	379.393 kr.
8	304.014 kr.	17	387.565 kr.
9	313.354 kr.

Stk. 2. Akademikere indplaceres i løntrinsforløbet 3-16, medmindre andet fremgår af nedenstående: Bachelorer, AAE’ere og AAD’ere indplaceres i løn- trinsforløbet 1-7. Der kan ske personlig oprykning til trin 8.

Civiløkonomer uden for Udenrigsministeriet, cand.negot.’er med 4-årig ud- dannelse og handelsjurister indplaceres i løntrinsforløbet l-14.

Cand.phil.’er, cand.interpret.’er og musikterapeuter indplaceres i løntrinsforlø- bet 1-16.

Farmaceuter indplaceres i løntrinsforløbet 4-17. Cand.scient.bibl.’er indplaceres i løntrinsforløbet 3-14.

Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole (nu Det In- formationsvidenskabelige Akademi (IVA)) indplaceres i løntrinsforløbet 1-12, hvoraf trin 1-4 er to-årige og trin 5-12 et-årige.

Cirkulærebemærkning til § 1:

En oversigt over lønforløbet for de forskellige uddannelser findes i bilag C.

§ 2. Tillæg

Kvalifikationstillæg

Der kan mellem Finansministeriet og vedkommende organisation - eller dem der måtte være bemyndiget dertil - træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikati- onsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv. I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gæl- dende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væ- sentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være ind- givet til Finansministeriet (eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftalen) senest 1/2 år efter ansættelsen.

Stk. 2. Engangsvederlag

Der kan lokalt aftales engangsvederlag.

Cirkulærebemærkninger til § 2:

Finansministeriet har bemyndiget ministerier og styrelser til ved nyansættelse eller ved væsent- lig stillingsændring at indgå aftaler om individuelle løntillæg uden for pulje under 75.500 kr. årligt til overenskomstansatte akademikere på gammelt lønsystem. Tillæg kan dog ikke aftales for ansatte, der er omfattet af automatiske tillægsordninger (f.eks. fuldmægtige med rådighedstillæg, adjunkter/lektorer m.fl.).

Xxxxxx, der begrundes med "væsentlig stillingsændring", kan alene ydes, såfremt

1. der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag) eller

2. stillingen ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling.

Evt. ændringer i ansættelsesform betragtes ikke som nyansættelse eller væsentlig stillingsæn- dring i relation til denne bestemmelse.

En række generelle tillæg er opført i bilag 6.

De ansatte er ikke omfattet af lokallønsordningen, men hidtil ydede varige og midlertidige tillæg fortsætter som en personlig ordning for de pågældende medarbejdere. Midlertidige tillæg kan ikke forlænges, ligesom der ikke kan aftales nye varige eller midlertidige tillæg af lokal- lønsordningen.

Der kan lokalt aftales engangsvederlag uden puljebegrænsning.

Såvel ledelsen som tillidsrepræsentanter/organisationer kan fremsætte forslag.

Forhandlingsdatoen aftales mellem parterne. Det tilstræbes, at forhandling påbegyndes hur- tigst muligt og senest en måned efter, at et forslag er modtaget. Fristen kan fraviges ved lokal aftale. Engangsvederlag, der efter denne bestemmelse kan aftales for ansatte på gammelt lønsystem, er omfattet af bestemmelserne om forsøg med lokale forhandlingsregler, jf. bilag 8,

I. Forhandlingsniveauer, 3. Lokalt niveau, punkt B.

§ 3. Lønregulering

Den samlede faste løn i henhold til §§ 1 og 2, samt tillæg i henhold til over- enskomstens §§ 12 og 12 A reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel regule- ringsordning.

§ 4. Pension

Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag, af:

1. Lønnen efter § 1

2. Individuelle tillæg

3. Generelle tillæg på 75.500 kr. og derover samt øvrige generelle tillæg i det omfang det er aftalt, at de er pensionsgivende, jf. bilag 6

4. Engangsvederlag efter § 1, stk. 2 og resultatløn efter overenskomstens § 5, stk. 7, i det omfang det i den konkrete tillægsaftale er aftalt pensionsgiven- de

5. Funktionsvederlag efter overenskomstens § 12 og 12 A, i den udstrækning det er aftalt konkret jf. § 12 B.

Bilag 3

Protokollat om ansatte i stillinger klassificeret i lr. 35 - 42‌

Protokollatet omfatter akademikerne, der er ansat inden for overenskomstens område i stillinger klassificeret i tjenestemandssystemet i lønramme 35 og der- over.

Ansatte i konsulentstillinger i lønramme 35 eller 36, der er overgået til det nye lønsystem, er ikke omfattet af dette protokollat, men af bestemmelserne i bilag 4.

Overenskomsten finder anvendelse, men dennes § 3 (løn), § 4 (basisløn), § 5, stk. 1-6 (tillæg), § 6 (forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.), § 7 (lønregule- ring), § 10, stk. 1 (pension), § 14 (merarbejde) samt § 15 (omsorgsdage) erstat- tes af følgende:

Cirkulærebemærkninger:

Chefer, ansat i henhold til den til enhver tid gældende aftale om kontraktansættelse af chefer (for tiden Modst nr. 033-12), er ikke omfattet af overenskomsten for akademikere i staten, jf. overenskomstens § 1, stk. 2, nr. 5.

§ 1. Løn

Der udbetales løn svarende til lønnen i den pågældende lønramme.

Cirkulærebemærkning til § 1:

Af bilag B fremgår lønninger og pensionsbidrag i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012).

§ 2. Tillæg

Der kan aftales/ydes tillæg mv. efter bestemmelserne i aftale om chefløn hhv. aftale om tillæg mv. til ansatte i visse stillinger i lønramme 40, 41 og 42.

Cirkulærebemærkninger til § 2:

Aftale om chefløn (Finansministeriets cirkulære nr. 009-10 af 1. marts 2010) fastlægger reglerne for ydelse af engangsvederlag eller personlige varige eller midlertidige tillæg mv. til ansatte i stillinger i lønramme 35-39 og stillinger i lønramme 40-41, som ikke er omfattet af nedennævnte aftale.

Aftale om tillæg mv. til ansatte i visse stillinger i lønramme 40, 41 og 42 (Finansministeri- ets cirkulære nr. 037-00 af 14. april 2000) fastlægger regler for ydelse af tillæg mv. til an- satte i stillinger i lønramme 42 samt visse nærmere opregnede stillinger i lønramme 40 og 41.

§ 3. Lønregulering

Lønnen reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved over- enskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

§ 4. Pensionsbidrag

Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag. Pensionsbidraget beregnes af den pensionsgivende løn, der er fastsat for det pågældende skalatrin i tjene- stemandslønsystemet.

Cirkulærebemærkning til § 4:

Om pensionsbidrag af tillæg henvises til aftale om chefløn

§ 5. Merarbejde

De ansatte er omfattet af bestemmelserne i § 5 i aftale om chefløn, idet ansatte i stillinger, der er anført i aftalens bilag 1, dog er omfattet af bestemmelserne om godtgørelse for merarbejde i aftale om arbejdstidsregler for statens tjene- stemænd.

Stk. 2. Akademikere, der er ansat i stillinger i lønramme 35 inden 1. april 2008, og som hidtil har været omfattet af reglerne i overenskomstens § 14, stk. 2-6, og § 15, følger fortsat disse bestemmelser som en personlig ordning, men kan på hidtidige vilkår overgå til de i stk. 1, nævnte bestemmelser om honorering af merarbejde.

Cirkulærebemærkninger til § 5:

For hovedparten af ansatte omfattet af dette protokollat gælder reglerne i cheflønsaftalens § 5, stk. 1-3. De ansatte er undtaget fra reglerne om godtgørelse for merarbejde. Honorering for merarbejde ydes som engangsvederlag, der fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte.

Ansatte i stillinger, der er anført i bilag 1 til aftalen om chefløn, følger reglerne i §§ 8 og 9, i Aftale om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd (Perst. nr. 025-08).

Der kan ikke ydes godtgørelse for merarbejde til ansatte i stillinger, hvortil der er knyttet topcheftillæg.

Bilag 4

Protokollat om specialkonsulenter og chefkonsulenter på nyt lønsystem‌

Protokollatet omfatter:

1. Akademikerne, der fra 1. januar 1998 ansættes inden for overenskomstens område som specialkonsulent eller chefkonsulent.

2. Special- og chefkonsulenter, der i 1997 var ansat i lønramme 35- eller 36- stillinger og som fra 1. januar 1998 er overgået til det nye lønsystem.

3. Ansatte i konsulentstillinger, der er oprettet med anden stillingsbetegnelse end special- eller chefkonsulent og klassificeret i lønramme 35 eller 36, hvis det lokalt er eller bliver aftalt, at stillingsindehaveren overgår til det nye lønsystem.

Protokollatet angiver særbestemmelser for disse ansatte. I øvrigt gælder over- enskomstens bestemmelser.

Cirkulærebemærkninger:

Special- og chefkonsulentstillinger kan i det nye lønsystem oprettes lokalt. Det aftales mellem den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten (efter bemyndigelse), om en stilling skal aflønnes som special- eller chefkonsulent. Ved afgørelsen af, om der er tale om en special- eller chef- konsulentstilling, lægges det faglige indhold mv. til grund.

Nye stillinger kan ikke slås op, før der er enighed om, hvorvidt der er tale om en special- eller chefkonsulentstilling. Hvis de lokale parter ikke kan blive enige, kan forhandlingerne, hvis en af parterne kræver det, videreføres af repræsentanter fra henholdsvis ministeriet (de- partementet) og den pågældende organisation.

Ansættelse efter akademikeroverenskomsten forudsætter som altid, at overenskomstens ud- dannelsesmæssige forudsætninger er opfyldt.

Konsulenter i stillinger klassificeret i lønramme 35 eller 36, som ikke er ansat i eller overgået til det nye lønsystem, er omfattet af bestemmelserne i bilag 3.

Overgang til det nye lønsystem for ansatte i klassificerede stillinger i lønramme 35 og 36 Konsulenter i lønramme 35, der er ansat før 1. april 1993, og som ikke er omfattet af reg- lerne i §§ 8 og 9 i Aftale om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd (Perst. nr. 025-08), kan vælge at overgå til det nye lønsystem med aflønning og vilkår som specialkonsulent.

Samtidig hermed ydes et individuelt tillæg på 21.100 kr., jf. § 2, litra d.

Hvis der er tale om akademikere ansat inden 1. april 2008 i konsulentstillinger klassifice- ret i lønramme 35, som ikke er special- eller chefkonsulentstillinger, kan det lokalt (mellem ledelsen og den pågældende) aftales, at stillingsindehaveren overgår til det nye lønsystem, med aflønning som specialkonsulent. Hvis den pågældende er ansat inden 1. april 2008 og ikke hidtil har været omfattet af §§ 8 og 9 i Aftale om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd (Perst. nr. 025-08), ydes ligeledes i forbindelse med overgangen et individuelt tillæg efter § 2, litra d.

Eventuelle faste løndele, der ligger ud over den hidtidige lønrammeløn, videreføres som indivi- duelle funktions- eller kvalifikationstillæg. Midlertidige tillæg opretholdes som midlertidige tillæg efter overgangen til det nye lønsystem. I det omfang, der er indbetalt pensionsbidrag af hidtidige personlige tillæg, videreføres tillæggene som pensionsgivende tillæg.

Specialkonsulenter, chefkonsulenter og konsulenter med anden stillingsbetegnelse i lønramme 36 kan på samme vilkår overgå til det nye lønsystem med aflønning og vilkår som chefkon- sulent. Da ansatte i lønramme 36 med virkning fra 1. april 2002 i medfør af cheflønsafta- len af 13. august 2003 (Perst. nr. 070-03) og cheflønsaftalen af 15. februar 2010 (Perst. nr. 009-10) allerede er omfattet af bestemmelser, der svarer til § 2, litra b, ydes tillægget på

21.100 kr. efter § 2, litra d, ikke i tilfælde af overgang til det nye lønsystem. Tillæg ydet i tilknytning til overgang før den 1. april 2002 videreføres uændret.

Overenskomstens § 4 (basisløn), § 5, stk. 3-7 (tillæg), § 7 (lønregulering), § 10, stk. 1 (pension), samt § 14 (merarbejde) erstattes af følgende:

§ 1. Løn

Basislønnen for specialkonsulenter og chefkonsulenter aftales efter forhand- lingsreglerne nedenfor i § 2, pkt. c, inden for nedennævnte intervaller i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012):

Basisløninterval
Specialkonsulenter	450.909 – 472.431 kr.
Chefkonsulenter	485.345 – 511.173 kr.

Cirkulærebemærkninger til § 1:

En eventuel efterfølgende ændret indplacering inden for intervallet beror på forhandling og aftale efter reglerne i § 2, pkt. c.

§ 2. Tillæg

a. Bilag 8 (forhandlingssystemet) finder ikke anvendelse for special- og chef- konsulenter, jf. dog litra c, sidste punktum.

b. Engangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte. Engangsvederlag kan f.eks. ydes som:

1. Honorering af særlig indsats

2. Resultatløn

3. Honorering af merarbejde.

c. Der kan ydes varige eller midlertidige tillæg for kvalifikationer eller vareta- gelse af særlige funktioner

Aftaler om varige og midlertidige tillæg indgås på grundlag af en forhand- ling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge under for- handlingen at lade sig bistå af sin faglige organisation.

Resultatet af forhandlingen indsendes til den forhandlingsberettigede or- ganisations godkendelse.

Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan organisationen (medmindre der er aftalt en længere frist) inden for 7 dage fra modtagelsen af resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med ledelsen. Så- fremt sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlings- resultatet for godkendt af organisationen.

Såfremt vedkommende ikke ønsker selv at forhandle varige og midlertidi- ge tillæg med ledelsen, føres forhandlingen med henblik på indgåelse af af- taler herom direkte mellem ansættelsesmyndigheden og den forhandlings- berettigede organisation.

For så vidt angår opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg følges bestem- melserne i bilag 8, afsnit IV, pkt. C og D.

Cirkulærebemærkninger til § 2, litra c:

Special- og chefkonsulenter er ikke omfattet af centrale og decentrale tillæg efter overenskom- stens § 5, stk. 1 og 2, medmindre det specifikt mellem aftalens parter er aftalt, at tillægget også ydes til special- og chefkonsulenter. I sådanne tilfælde sker lønregulering og pensionsbi- dragsbetaling som for andre ansatte.

d. Der ydes et årligt tillæg på 21.100 kr. til konsulenter, der ved overgang til det nye lønsystem var/er ansat i stillinger i lønramme 35 eller 36 uden at være omfattet af de for chefer gældende merarbejdsregler.

Cirkulærebemærkning til § 2, litra d:

Der henvises til de ovenstående bemærkninger vedrørende overgang til det nye lønsystem for ansatte i klassificerede stillinger i lønramme 35 og 36.

§ 3. Lønregulering

Basislønnen efter § 1, funktionstillæg efter § 2, tillæg efter § 2, litra d samt til- læg i henhold til overenskomstens §§ 12 og 12 A reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 2, medmindre andet aftales.

§ 4. Pensionsbidrag

Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct. hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag. Pensionsbidraget beregnes af:

1. Lønnen efter § 1

2. Varige lokalt aftalte tillæg efter § 2, litra c

3. Midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter § 2, litra c, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale

4. Tillæg på 21.100kr. efter § 2, litra d

5. Engangsvederlag og resultatløn efter § 2, litra b, i det omfang det er fastsat af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte

6. Funktionsvederlag efter § 12 og 12 A, i den udstrækning det er aftalt kon- kret jf. § 12 B

§ 5. Plustid

Den enkelte ansatte og ansættelsesmyndigheden kan aftale plustid efter be- stemmelserne i overenskomstens § 13A, selv om der ikke er indgået aftale med tillidsrepræsentanten om iværksættelse af plustid på den pågældende arbejds- plads.

§ 6. Karriereudvikling og kompetenceudvikling

Det er væsentligt, at konsulenter løbende vedligeholder og udvikler deres kompetencer, således at de til stadighed udgør en attraktiv arbejdskraft samt får mulighed for at bringe deres kompetencer i anvendelse.

Parterne er enige om at anbefale, at konsulenter tilbydes en karriereudviklings- samtale 3 år efter ansættelsen, evt. i tilknytning til den årlige medarbejderud- viklingssamtale (MUS), og derefter efter behov. Karriereudviklingssamtalen bør være et supplement til den almindelige medarbejderudviklingssamtale (MUS) og fokusere på en afklaring af, hvordan den videre karriere kan udvikle sig. I forbindelse med karriereudviklingssamtalen fastlægges i en karriereudvik- lingsplan på hvilke måder konsulentens kompetencer skal udvikles. Der henvi- ses til bilag 7, Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling.

Karriereudviklingssamtalen kan også afholdes med en anden leder end nær- meste personaleleder, f.eks. med personalechefen.

Bilag 5

Protokollat om ph.d.-stipendiater

Dette bilag indeholder:

I. Protokollat om ph.d.-stipendiater

Dette protokollat omfatter ph.d.-studerende med kandidatgrad, som i forbin- delse med indskrivning ved en højere uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet får bevilget stipendium til gennemførelse af ph.d.-studiet og i tilknyt- ning hertil opnår ansættelse.

I tilknytning hertil indeholder protokollatet aftale om ph.d.-stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner (bilag 5a) samt aftale om vilkår for ph.d.-stipendiater, som er indskrevet ved Det europæiske Uni- versitetsinstitut i Firenze (bilag 5 b)

II. Aftale om aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i for- bindelse med forskeruddannelsen (bilag 5c)

Denne aftale omfatter ph.d.-studerende, der er indskrevet som ph.d.-

studerende, men ikke er ansat som ph.d.-stipendiat. Aftalen er kun relevant for personer indskrevet på 4+4-ordningen samt personer, hvis ph.d.- stipendium er ophørt, men som ikke har færdiggjort ph.d.-afhandlingen.

Cirkulærebemærkninger til protokollat om ph.d.-stipendiater:

Hovedindholdet i ph.d.-stipendiatens arbejdsforpligtelse består i gennemførelse af det ph.d.- forløb, der er fastlagt for den pågældende i forbindelse med dennes indskrivning som ph.d.- studerende, jf. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 18 af

14. januar 2008 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne. Hertil kommer pligt til at påta- ge sig arbejdsopgaver for institutionen efter dennes anvisning i et nærmere fastsat omfang, jf.

§ 7. Derudover kan ph.d.-stipendiater have andet lønnet arbejde, såfremt det er foreneligt med gennemførelsen af studiet, og inden for de rammer arbejdsgiveren fastsætter.

Der henvises til følgende cirkulærer:

1. Cirkulære af 13. juni 2007 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved uni- versiteter (Perst. nr. 055-07).

2. Cirkulære af 5. marts 1997 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet (Perst. nr. 019-97).

3. Cirkulære af 10. august 2001 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved Danmarks Biblioteksskole under Kulturministeriet (Perst. nr. 022-01).

4. Cirkulære af 23. juni 2003 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved Kon- servatorskolen under Kulturministeriet (Perst. nr. 056-03).

5. Cirkulære af 25. marts 2011 om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt per- sonale ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus under Kulturministeriet (Perst. nr. 005-11).

6. Cirkulære af 5. juli 2010 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de Na- tionale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) (Perst. nr. 024- 10).

7. Cirkulære af 22. september 2010 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutionerne (Perst. nr. 029-10).

Protokollat om ph.d.-stipendiater

§ 1. Område

Protokollatet omfatter akademikere, der er ansat inden for overenskomstens område som ph.d.-stipendiater.

Ph.d.-stipendiater er omfattet af overenskomsten på de vilkår, der fremgår af dette protokollat.

Det er en forudsætning for ansættelse efter dette protokollat, at vedkommen- de:

1. Har opnået kandidatgraden inden for en af de uddannelser, der er nævnt i bilag A til overenskomsten og

2. er indskrevet som ph.d.-studerende ved en højere uddannelsesinstitution i Danmark.

Det er normalt en forudsætning for ansættelse, at vedkommende ikke i forve- jen har en ph.d.-grad.

Cirkulærebemærkninger til § 1:

Kun personer, der har en kandidatgrad, kan ansættes efter dette protokollat.

Kandidatgraden anses for opnået, når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger doku- mentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen. I tilfælde, hvor uddannelsen afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse. Det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt. Erklæringen skal bekræftes af uddannelsesin- stitutionen.

Læger ved de højere uddannelsesinstitutioner og sektorforskningsinstitutioner er omfattet af protokollatet.

En ph.d.-stipendiat, der er indskrevet ved en højere uddannelsesinstitution i Danmark, men som i henhold til sin studieplan gennemfører en del af uddannelsen ved en udenlandsk forsk- ningsinstitution, er også under udlandsopholdet omfattet af protokollatet.

§ 2. Ansættelse

Ansættelse som ph.d.-stipendiat sker normalt efter opslag.

Ansættelsesperioden er højst 3 år, når studiet er tilrettelagt som fuldtidsstudi- um, jf. dog stk. 2. Ansættelsesperiodens længde kan dog ikke overstige den periode, vedkommende er indskrevet som ph.d.-studerende.

Ved ansættelsesperiodens udløb ophører ansættelsen uden særligt varsel.

Stk. 2. Ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov er ansættelses- myndigheden forpligtet til efter ansøgning fra medarbejderen at forlænge an- sættelsesperioden svarende til fraværsperiodens længde.

Ansættelsesperioden kan højst forlænges med det antal uger, som den ansatte har ret til fravær under barsels- eller adoptionsorlov.

Hvis ansættelsesperioden udløber under barsels- eller adoptionsorlov, forlæn- ges ansættelsesperioden maksimalt med den periode, den ansatte har haft or- lov i ansættelsesperioden. Ansættelsens forlængelsesperiode påbegyndes først ved udløbet af orlovsperioden.

Ansættelsesperioden kan ligeledes forlænges ved længerevarende sygdom, når denne påviseligt har forsinket studiet og som følge af værnepligtstjeneste.

Cirkulærebemærkninger til § 2, stk. 1:

Ansættelse forudsætter, at indskrivning som ph.d.-studerende har fundet sted. Ansættelses- tidspunktet kan ikke ligge forud for studiestarttidspunktet.

Den 3-årige ansættelsesperiode er beregnet på fuldtidsbasis.

Hvis en person har fået tildelt SU-ph.d.-stipendium før kandidatgrad er opnået (for eksem- pel den såkaldte 4+4-ordning), skal perioden som ph.d.-stipendiat afkortes med den tid, ph.d.-studiet efter kandidatgraden således bliver afkortet.

Det henstilles til institutionerne, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til protokol- latet gives hurtig meddelelse herom til vedkommende organisation.

Arbejdsgiver i forhold til ph.d.-stipendiaten er den institution, der udsteder ansættelsesbrev til ph.d.-stipendiaten.

Ansættelse sker i øvrigt efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (Ansættelsesbekendtgørelsen).

§ 3. Løn

Den ansatte indplaceres i overenskomstens basislønforløb efter sin uddannel- se og i forhold til sin anciennitet.

Stk. 2. Ph.d.-stipendiater, der er indskrevet før opnået kandidatgrad, f.eks. ef- ter den såkaldte 4+4-ordning, indplaceres i basislønforløbet, når kandidatgra- den er opnået, og optjener herefter anciennitet i henhold til overenskomsten.

§ 4. Tillæg

Til ansatte på basisløntrin 4 og derover ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 14.900 kr.

Stk. 2. Der kan herudover lokalt aftales tillæg i henhold til bestemmelserne i overenskomsten.

Cirkulærebemærkninger til § 4:

Ph.d.-stipendiater er ikke omfattet af centralt og decentralt aftalte tillæg efter overenskom- stens § 5, stk. 1 og 2.

§ 5. Lønregulering

Den samlede løn efter §§ 3 og 4 reguleres i overensstemmelse med overens- komstens § 7.

§ 6. Pensionsbidrag

Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag. Pensionsbidraget beregnes af følgende løndele:

1. 85 pct. af basislønnen.

2. lokalt aftalte varige tillæg

3. lokalt aftalte midlertidige tillæg, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale.

Stk. 2. Den del af pensionsbidraget, der overstiger 16,8 pct., kan efter den an- sattes valg udmøntes som løn, jf. § 11 i overenskomsten.

§ 7. Arbejdsforpligtelser

Ph.d.-stipendiaten har pligt til at yde den studieindsats, som er forudsat i den fastsatte plan for forløbet, jf. ph.d.-bekendtgørelsen, herunder at foretage stu- dieplanens forudsatte rejser.

Stk. 2. Ph.d.-stipendiaten har pligt til at udføre arbejdsopgaver for ansættelses- institutionen, efter dennes anvisning, i et omfang, der ved ansættelse i 3 år sva- rer til i alt 840 arbejdstimer.

Stk. 3. Overskrider det i stk. 2, anførte arbejde de 840 timer, som udføres for ansættelsesinstitutionen, aflønnes den ansatte med en timeløn, der udgør 1/1924 af den i §§ 3 og 4, fastsatte årlige løn.

Cirkulærebemærkninger til § 7:

Der kan ikke ydes betaling for merarbejde til ph.d.-stipendiater, jf. dog § 7, stk. 3.

Ansættelsesmyndigheden er forpligtet til at udbetale fuld løn, selv om institutionen inden for 3 års-perioden ikke udnytter de 840 arbejdstimer, som er nettoarbejdstimer. Arbejdsopga- verne kan bestå i formidling, forskning, undervisning, biblioteksarbejde eller andre faglige

opgaver (bortset fra opgaver af administrativ karakter), der kan aflaste det øvrige videnska- belige personale.

Det forudsættes, at der normalt i forbindelse med ansættelsen som ph.d.-stipendiat foretages en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af såvel studieplaner som arbejdsopgaver over forskerud- dannelsens samlede forløb. Endvidere forudsættes det, at arbejdsopgaverne inden for de 840 arbejdstimer normalt aftales endeligt og gensidigt forpligtende for et semester ad gangen.

Efter konkret begrundet ansøgning kan ph.d.-stipendiaten i særlige tilfælde bevilges nedsat tid (reduktion i de 840 arbejdstimer) mod tilsvarende reduktion i lønnen. Ved f.eks. fuldt bortfald af de 840 arbejdstimer svarer det til en reduktion på 1/6 af lønnen i hele stipendi- atperioden. Efter aftale mellem stipendiaten og institutionen er der mulighed for at aftale arbejde udover de 840 timer, såfremt det er foreneligt med studiet, jf. § 7, stk. 3.

§ 8. Tjenestefrihed

Der kan gives tjenestefrihed uden løn, hvis der er enighed mellem ph.d.- stipendiaten, uddannelsesinstitutionen og ansættelsesmyndigheden.

I øvrigt gælder overenskomstens bestemmelser om tjenestefrihed.

§ 9. Ansættelsesforholdets ophør

Ph.d.-stipendiater er omfattet af opsigelses- og afskedigelsesreglerne i over- enskomsten med den i stk. 2 nævnte undtagelse.

Stk. 2. Når indskrivningen ved den højere uddannelsesinstitution ophører eller bringes til ophør, ophører ansættelsen uden særligt varsel, medmindre andet er aftalt.

Cirkulærebemærkninger til § 9:

Ved ansættelsesperiodens udløb ophører ansættelsen uden særligt varsel.

Indskrivningen kan bringes til ophør efter ph.d.-stipendiatens eget ønske eller i henhold til bestemmelserne i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings og Kulturministeriets bekendtgørelser om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden.

Afskedigelse kan normalt ikke begrundes med bevillingsmangel.

§ 10. Dækning af udgifter og flyttegodtgørelse

Ph.d.-stipendiater er ikke omfattet af reglerne i overenskomsten om dækning af udgifter i forbindelse med tjenesterejser og om flyttegodtgørelse.

Cirkulærebemærkning til § 10:

Dette er dog ikke til hinder for, at der i forbindelse med rejser og udlandsophold i konkrete tilfælde kan dækkes omkostninger, der er forbundet hermed, dog højst svarende til de for tjenestemænd gældende regler for befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge.

Bilag 5a

Aftale om ph.d.-stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner

Ph.d.-stipendiater, der i hele forløbet indskrives til forskeruddannelse i udlan- det, kan ansættes efter protokollatet om ph.d.-stipendiater på følgende betin- gelser:

§ 1. Studieindsats

Ph.d.-stipendiaten har pligt til at yde den studieindsats, som er forudsat for forløbet, men er ikke forpligtet til at udføre det arbejde, der er anført i § 7, stk. 2 i protokollatet om ph.d.-stipendiater (bilag 5).

§ 2. Løn

Den årlige basisløn udgør 231.987 kr. netto.

§ 3. Pensionsbidrag

Pensionsbidraget udgør årligt 43.265 kr., hvoraf 14.422 kr. er den ansattes egetbidrag og 28.843 kr. er arbejdsgiverbidraget.

Stk. 2. Den del af pensionsbidraget, der overstiger 16,8 pct. – det vil sige 759 kr. – kan efter den ansattes valg udmøntes som løn, jf. § 11 i overenskomsten.

Cirkulærebemærkninger til § 2 og § 3:

Som for øvrige ph.d.-stipendiater er arbejdsgiver den myndighed, der udsteder ansættelsesbrev til ph.d.-stipendiaten.

Løn og pensionsbidrag er anført i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012). Lønnen er fastsat under hensyn til, at den forudsættes at være skattefri i Danmark efter reglerne i Lig- ningslovens § 33A. Der kan dog ikke samtidig hermed udbetales ydelser efter Ligningslo- vens § 7, litra r, eller § 9, stk. 5, dvs. at ph.d.-stipendiaten under opholdet ved den uden- landske uddannelsesinstitution ikke kan ydes time- og dagpenge.

Pensionsbidraget er beregnet som 17,1 pct. af 85 pct. af 297.660 kr. i årligt grundbeløb (beregningsgrundlaget).

Bilag 5b

Aftale om vilkår for ph.d.-stipendiater, som er indskrevet ved Det Europæiske Universitetsinsti- tut i Firenze

§ 1. Dækningsområde

Denne aftale omfatter ph.d.-stipendiater, der er indskrevet ved Det Europæi- ske Universitetsinstitut i Firenze.

§ 2. Ph.d.-uddannelsen ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Fi- renze

Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze er oprettet ved en mellemstatslig

konvention og finansieres af EU-landene i fællesskab. Instituttets formål og rammer er fastlagt ved konvention mellem medlemslandene.

Uddannelsen ved Det Europæiske Institut i Firenze er tilrettelagt som et 4- årigt forløb. Stipendiaterne indskrives med henblik på erhvervelse af en ph.d.- grad.

§ 3. Løn og pension

Ph.d.-stipendiater ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze følger i de første 3 studieår aftale om ph.d.-stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner, jf. protokollat om ph.d.-stipendiater (bilag 5a i Overenskomst for akademikere i staten).

Stk. 2. Såfremt ph.d.-stipendiaten opfylder betingelserne for at opnå stipendi- um i det fjerde studieår, følger ph.d.-stipendiaten fortsat aftale om ph.d.- stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner.

Lønnen i det fjerde studieår reduceres med værdien af det stipendium, der ud- betales fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze.

Stk. 3. Der ydes pension efter § 3 i aftale om ph.d.-stipendiater, der i hele for- løbet er indskrevet ved udenlandske institutioner.

Aftale om aflønning af ph.d.-studerende for‌

Bilag 5c

arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddan- nelsen

I henhold til den mellem Finansministeriet og Akademiker-organisationerne indgåede hovedaftale af 28. maj 1991 er der mellem Finansministeriet og Aka- demikerne aftalt følgende om aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopga- ver i forbindelse med forskeruddannelsen.

Cirkulærebemærkninger:

Denne aftale omfatter kun ph.d.-studerende, der ikke er omfattet af protokollatet om ph.d.- stipendiater.

Det drejer sig f.eks. om ph.d.-studerende, som:

1. Er indskrevet til forskeruddannelse før opnået kandidatgrad, eller

2. Er indskrevet til forskeruddannelse efter opnået kandidatgrad, men ikke er ansat som ph.d.-stipendiat (det kan f.eks. være en person, hvis ph.d.-stipendium er ophørt, men endnu ikke har færdiggjort sin ph.d.-afhandling).

Hvis ansættelsesforholdet varer mere end 1 måned, og hvis den gennemsnitlige ugentlige ar- bejdstid overstiger 8 timer (beregnet over en periode på 4 uger), har arbejdsgiveren pligt til skriftligt at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (jf. Finansmini- steriets cirkulære af 14. juni 2002 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet).

§ 1. Område

Aftalen omfatter ph.d.-studerende, som i henhold til Ministeriet for Viden- skab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden er indskrevet som ph.d.-studerende, men ikke er ansat som ph.d.-stipendiat.

Stk. 2. Arbejdsopgaverne består i undervisningsopgaver, bistand ved forsk- ningsprojekter, formidling og andet arbejde, der kan aflaste det øvrige viden- skabelige personale.

§ 2. Løn

Der ydes en timeløn pr. arbejdstime på 199,22 i grundbeløb.

Stk. 2. Udbetalingen sker månedsvis bagud.

§ 3. Lønregulering

Den i § 2 nævnte timeløn reguleres efter bestemmelserne herom i overens- komsten.

§ 4. Feriegodtgørelse

Til timelønnen (jf. § 2) ydes feriegodtgørelse efter ferielovens regler, for tiden 12,5 pct.

§ 5. Opsigelse mv.

Ved ansættelsesperiodens udløb ophører ansættelsen uden særligt varsel.

Stk. 2. Ansættelsesforholdet kan i øvrigt bringes til ophør efter de gældende opsigelsesvarsler for timelønnede ikke-funktionærer i overenskomsten.

Der kan for det enkelte ansættelsesforhold mellem arbejdsgiveren og den an- satte aftales længere opsigelsesvarsel.

Bilag 6

Oversigt over tillæg og særbestemmelser

Bilaget indeholder tillæg til og særbestemmelser for ansatte på nyt og på gam- melt lønsystem, idet evt. afvigelser mellem de to lønsystemer er markeret.

For det nye lønsystem er angivet:

1. Tillæg, der forhandles og aftales centralt (jf. § 5, stk. 1) mellem Finansmini- steriet og Akademikerne, og

2. Tillæg, der forhandles decentralt (jf. § 5, stk. 2) mellem pågældende mini- sterium og den forhandlingsberettigede organisation. Disse er markeret med ”D”.

Samtlige tillæg til ansatte på gammelt lønsystem forhandles centralt mellem Fi- nansministeriet og Akademikerne, medmindre der foreligger særskilt bemyn- digelse.

Special- og chefkonsulenter på det nye lønsystem er som hovedregel ikke omfattet af tillæggene i bilag 6, jf. bemærkninger i bilag 4, ad § 2, litra c.

Ansatte i stillinger klassificeret i lr. 35-42 er ikke omfattet af centrale og decentrale tillæg efter overenskomstens § 5, stk. 1 og 2. De er kun omfattet af de i bilag 6 anførte tillæg, hvis dette specifikt er aftalt mellem overenskomstens parter.

Ph.d.-stipendiater er ikke omfattet af bilag 6.

Oplistningen af tillæg og særbestemmelser, der gælder for det enkelte ministe- rium, er ikke udtømmende.

De med * markerede tillæg mv. er pensionsgivende med den generelle pensions- bidragsprocent på 17,1 pct., også hvor det evt. ikke fremgår af de anførte til- lægsaftaler. Medmindre andet fremgår, er tillæg mv. angivet i årligt grundbeløb pr. 31. marts 2012, ekskl. eventuelt pensionsbidrag, og de reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning. I parentes er angivet grundbeløb pr. 1. oktober 1997.

A. Samtlige ministerier

Hidtidige personlige ordninger om bevarelse af løntillæg mv.

1. For ansatte efter protokollat om gammelt lønsystem gælder, at hidtidige personlige ordninger om bevarelse af løntillæg mv. som hovedregel er opret- holdt, medmindre andet er aftalt eller forudsat. Dette gælder bl.a. tillæg i hen- hold til AC-fællesprotokollat af 18. december 1990.

Introduktionsstillinger

2. Særlige bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for ansatte i intro- duktionsstillinger er fastsat i aftale af 28. juni 2013 mellem Finansministeriet og Akademikerne.

Cirkulærebemærkning.

Aftalen om introduktionsstillinger træder i stedet for den tidligere aftale om akademiske praktikanter.

Kombinationsbeskæftigelse

3. Der kan indgås aftale om kombinationsbeskæftigelse i henhold til Ramme- aftale af 5. april 1978 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralor- ganisation om kombinationsbeskæftigelser og kombinerede ansættelser for overenskomstansatte akademikere (AFT nr. 6200).

Bibliotekarer

4. Bibliotekarer, der er ansat før 1. april 1995 som tjenestemand eller med tje- nestemandslignende ansættelse, har mulighed for at overgå til overenskomst- ansættelse. Bibliotekarer, der overgår fra tjenestemands- eller tjenestemands- lignende ansættelse til overenskomstansættelse, og som under tjenestemands- ansættelsen, henholdsvis den tjenestemandslignende ansættelse har valgt at forblive på gammelt lønsystem, kan vælge enten at overgå til det gamle lønsy- stem eller til det nye. Bibliotekarer, der overgår fra tjenestemandsansættelse eller tjenestemandslignende ansættelse, indplaceres på nærmeste højere løntrin (netto) med oprykning til næste trin efter overenskomstens bestemmelser.

Overgang fra tjenestemandsansættelse eller tjenestemandslignende ansættelse betragtes ikke som en nyansættelse i relation til § 8, stk. 3.

Søndagstjeneste kan for hver enkelt bibliotekar ikke tilrettelægges oftere end hver 4. weekend, medmindre der lokalt indgås aftale herom.

Farmaceuter

5. Til farmaceuter på nyt lønsystem ydes et tillæg på 9.300 kr.*.

Til farmaceuter på gammelt lønsystem ydes følgende tillæg:

Anciennitet år
1.	2. - 3.	4. - 5.	6. - 7.	8. - 9.	10. - 11.	12. - 13.	14. - flg.
2.883 kr.*	3.800 kr.*	4.700 kr.*	5.800 kr.*	6.400 kr.*	7.300 kr.*	8.400 kr.*	9.200 kr.*

Særbestemmelser for medlemmer af Apotekervæsenets Pensionsordning

Til medlemmer af den statslige Apotekervæsenets Pensionsordning udgør løn- nen i det nye lønsystem på basisløntrin 8: 367.383 kr., basislønnen til special- konsulenter udgør min. 476.611 kr. og max. 499.360 kr. og basislønnen til chefkonsulenter udgør min. 513.009 kr. og max. 540.310 kr. I det gamle lønsy- stem udgør skalalønnen på trin 17: 409,656 kr. De oppebærer ikke de ovenfor anførte tillæg.

Ved eventuelle ændringer i den generelle basislønskala, herunder for special- og chefkonsulenter, overføres ændringerne til de ovenfor anførte basislønnin- ger. Lønnen er den til enhver tid gældende basisløn inkl. eget pensionsbidrag.

Der udredes ikke pensionsbidrag af disse lønninger eller af lønnen efter § 1 i Protokollat om ansatte i stillinger klassificeret i lønramme 35-42.

Ved overgang fra gammelt til nyt lønsystem udredes kun pensionsbidrag for den del af et udligningstillæg, jf. overenskomstens § 10, stk. 1, der overstiger den anciennitetsbestemte grundløn, de ville få efter det gamle lønsystem.

Cirkulærebemærkning:

For special- og chefkonsulenter omfattet af Apotekervæsenets Pensionsordning er minimums- og maksimumslønninger angivet inkl. eget pensionsbidrag. Ved indplacering i intervallet fastsættes lønnen tilsvarende inkl. eget pensionsbidrag.

Civiløkonomer

6. Til HD'ere uden for Udenrigsministeriet med 14 års anciennitet eller mere ydes et tillæg på 5.900 kr.* årligt.

Civiløkonomer uden for Udenrigsministeriet bevarer hidtidig aflønning ved turnustjeneste i Udenrigsministeriet og civiløkonomer i Udenrigsministeriet bevarer hidtidig aflønning ved turnustjeneste i staten i øvrigt.

Psykologer

7. Psykologiske konsulenter

For så vidt angår psykologer, der efter aftale beskæftiges ved henholdsvis For- svarsministeriet, en statsforvaltning eller under Direktoratet for Kriminalfor- sorgen i enkelte timer med henblik på ydelse af psykologisk bistand til løsning af en eller flere konkrete sager (uden i forvejen at være ansat ved henholdsvis Forsvarsministeriet, en statsforvaltning eller under Direktoratet for Kriminal- forsorgen), henvises til aftale af 28. maj 1999 mellem Finansministeriet og Dansk Psykolog Forening.

For så vidt angår psykologer, der af en statsforvaltning udpeges til børnesag- kyndige for de kommunale Børne- og Ungeudvalg (uden i forvejen at være ansat ved statsforvaltningen), henvises til aftale af 14. maj 2008 mellem Fi- nansministeriet og Dansk Psykologforening.

8. Ved lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer er der åbnet mulighed for, at psykolognævnet kan meddele psykologer autorisation. I tilknytning hertil har psykolognævnet udsendt særlige retningslinjer for praktisk uddannelse som grundlag for autorisation.

Det fremgår heraf, at psykologen for at opnå autorisation skal have gennem- gået en praktisk uddannelse af mindst to års varighed, som skal have bredde inden for det psykologiske arbejdsområde. Endvidere skal der modtages faglig vejledning/supervision på 160 timer i løbet af de to år.

Hvis en ansættelsesmyndighed ansætter en psykolog, og autorisationen er en forudsætning for varetagelse af stillingen, bør arbejdet tilrettelægges på en så- dan måde, at der er mulighed for at gennemføre den i loven forudsatte efter- uddannelse.

Rådighedstillæg til fuldmægtige m.fl.

9. Der ydes rådighedstillæg til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige samt politi- og retsassessorer, der påtager sig rådigheds- forpligtelse og forpligtigelse til merarbejde på indtil 20 timer pr. kvartal, på gammelt lønsystem indtil 35 timer pr. kvartal.

Rådighedstillægget udgør følgende årlige beløb:

Nyt Lønsystem
Anciennitet	Beløb
1. - 3. år	36.700 kr.
4. - 6. år	41.900 kr.
7. - 8. år	48.500 kr.
9. og flg. år	57.000 kr.

Gammelt lønsystem
Anciennitet	Beløb
1. år	29.400 kr.
2. - 4. år	34.200 kr.
5. - 7. år	39.700 kr.
8. - 9. år	41.900 kr.
10. - 11. år	44.600 kr.
12. - 13. år	48.500 kr.
14. og flg. år	57.000 kr.

Ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 9,0 pct. af rådigheds- tillægget for ansatte på nyt lønsystem. Pensionsbidraget kan efter reglerne i § 11 udbetales som løn.

Der kan decentralt eller lokalt indgås aftale om ændringer i rådighedstillægget og den dertil knyttede rådighedsforpligtelse.

Rådighedstillæg kan ikke oppebæres i tilfælde, hvor en ansat har opnået tilla- delse til nedsættelse eller forskydning af kontortiden med henblik på varetagel- se af beskæftigelse ved siden af stillingen. Såfremt en ansat af andre grunde har opnået nedsat tjenestetid, vil rådighedstillægget kunne oppebæres med en for- holdsmæssig reduktion i merarbejdsforpligtelsen og tillæggets størrelse.

Cirkulærebemærkninger:

Ansatte på nyt lønsystem

Rådighedstillægget ydes som kompensation for rådighedsforpligtelse og merarbejde samt for fleksibilitet generelt. Honoreringen af merarbejde for fuldmægtige med rådighedstillæg er be- tinget af, at merarbejdet udgør væsentligt mere end 20 timer i kvartalet.

Evt. flekstidsordninger, der omfatter fuldmægtige, skal tage højde for den merarbejdsforplig- telse, der er forudsat honoreret gennem rådighedstillægget.

Muligheden for decentralt eller lokalt at aftale ændringer i rådighedstillægget forstås således, at der kan indgås aftale om en samtidig regulering af rådighedstillægget og rådighedsforplig- telsen i op- eller nedadgående retning efter en konkret vurdering af behovet.

Bachelorer, der den 1. april 2000 eller senere bliver kandidater, bevarer deres rådighedstil- lægsanciennitet. Tilsvarende gælder for cand.phil.'er, som senere får en kandidatgrad, der er omfattet af det generelle lønforløb for akademikere.

Rådighedstillæg til bibliotekarer

Bibliotekarer, der ansættes i stillinger som fuldmægtig, er omfattet af overenskomstens al- mindelige bestemmelser om rådighedstillæg, jf. bilagets punkt 10. For bibliotekarer ansat inden 1. oktober 2006, der oppebærer rådighedstillæg i henhold til den tidligere særbestem- melse, kan der lokalt indgås aftale om harmonisering af rådighedstillægget til de almindelige bestemmelser.

Ansatte på gammelt lønsystem

Rådighedstillægget ydes som kompensation for rådighedsforpligtelse og merarbejde for fuld- mægtige m.fl. i staten. Honoreringen af merarbejde for fuldmægtige med rådighedstillæg er betinget af, at merarbejdet udgør væsentligt mere end 35 timer i kvartalet.

I øvrigt henvises til de ovennævnte bemærkninger vedrørende ansatte på nyt lønsystem.

Turnustillæg

10. Til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, samt politi- og retsassessorer med rådighedstillæg efter nr. 10 ydes et turnustil- læg på 20.200 kr.*, hvis den ansatte er på gammelt lønsystem og

1. har gennemført mindst 2 turnusperioder af normalt 2-4 års varighed, dvs. har foretaget skift af tjenestested mellem institution, afdeling, kontor og lign.,

2. har skiftet institution, dvs. departement/styrelse/direktorat, ved overgan- gen mellem to turnusperioder og

3. har 6 års lønanciennitet eller mere.

Cirkulærebemærkninger:

Med virkning fra 1. april 2011 ophæves aftale af 7. maj 1985 om turnusordning, men begreberne "turnusperiode" og "institution" har fortsat samme betydning som i denne aftale med tilhørende retningslinjer. Der henvises i øvrigt til cirkulære af 6. december 1985 (LP. nr. 13/85).

Ministersekretærer

11. Til ministersekretærer ydes et tillæg på 98.700 kr.* årligt. Tillægget ydes ud over et evt. rådighedstillæg efter punkt. 10.

Videnskabeligt personale ved sektorforskningsinstitutioner

12. Til videnskabeligt personale ved de sektorforskningsinstitutioner, der er omfattet af Sektorforskningsinstitutionernes notat af 6. september 2010 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved sektorforskningsinstitutioner, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 22. september 2010 (Perst. nr. 029-10).

Tillæggene udgør årligt:

Videnskabelig assistent	37.200 kr.*
Forsker/Post.doc	49.300 kr.*
Seniorforsker	89.100 kr.*

Cirkulærebemærkning:

Tillægget til seniorforskere er pr. 1. april 2013 forhøjet med 1.200 kr. årligt.

Til forskningsprofessor med særlige opgaver aftales tillægget lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et tillæg på 171.700 kr.*

B. De enkelte ministerier Beskæftigelsesministeriet‌

D 1. Rådighedstillæg til kredschefer og souschefer i Arbejdstilsynet udgør

48.200 kr.* årligt, jf. aftale af 14. februar 1997 mellem Direktoratet for Ar- bejdstilsynet og Ingeniørforbundet i Danmark.

For ansatte på gammelt lønsystem gælder bestemmelsen for kredschefer og souschefer, der er ansat 1. april 1985 eller derefter.

D 2. Med mindre andet aftales mellem de lokale parter, gælder følgende:

Til jurister, der gør tjeneste i kredsene i Arbejdstilsynet, ydes der et tillæg på 28.600 kr.* årligt, når de pågældende har:

1. 2 års erfaring som dommer-, politi- eller advokatfuldmægtig eller

2. mindst 2 års lønanciennitet i stat, amter eller kommuner

For ansatte på nyt lønsystem henvises der til aftale af 14. februar 1997 mellem Direktoratet for Arbejdstilsynet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

Erhvervs- og Vækstministeriet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

D 1. Til fuldmægtige i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der udpeges og forpligter sig til at føre retssager ved Sø- og Handelsretten og byretterne efter beskikkelse i henhold til retsplejelovens § 105, stk. 3, ydes et tillæg på 30.100 kr.* Tillægget bortfalder, såfremt de pågældende ikke længere er forpligtede til at påtage sig disse retssager. Der henvises til aftale af 13. februar 1997 mellem Erhvervsministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

Forsvarsministeriet

D 1. Der ydes civile, fastansatte adjunkter/lektorer ved forsvarets skoler føl- gende tillæg:

Ved ansættelsen	34.100 kr.*
Efter 3 års ansættelse	43.900 kr.*
Efter 10 års ansættelse	60.900 kr.*

Der henvises til aftale af 26. marts 1991 mellem Forsvarsministeriet og Dansk Magisterforening.

D 2. Til militære, juridiske rådgivere i forsvaret ydes et tillæg på 32.000 kr.* jf. aftale af 14. november 1996 mellem Forsvarsministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

D 3. Der ydes tillæg til militærtandlæger i henhold til de mellem Forsvarsmini- steriet og Dansk Tandlægeforening indgåede protokollater. De i det mellem

Forsvarsministeriet og Dansk Tandlægeforening indgåede protokollat af 19. september 1997 vedrørende militærtandlæger (reservetandlæge af 1. grad, re- servetandlæge af 2. grad) i forsvaret - fastsatte tandlægetillæg er pensionsgi- vende.

D 4. Til psykologer, der indgår i det af Fakultetet for Militærpsykologisk Le- delse og Pædagogik etablerede krisepsykologiske udrykkeberedskab, kan der ydes et tillæg på 28.800 kr.* årligt, jf. aftale af 11. april 2000 mellem Forsvars- ministeriet og Dansk Psykolog Forening. Denne bestemmelse gælder alene for ansatte efter det nye lønsystem.

D 5. Der ydes betaling i henhold til aftale af 1. marts 1990 mellem Finansmi- nisteriet og Dansk Farmaceutforening, Dansk Magisterforening, Ingeniørfor- bundet og Ingeniør-Sammenslutningen om en døgnbemandet rådgiverordning under Beredskabsstyrelsen samt under Statens Brandinspektion og Civilfor- svarsstyrelsen i henhold til Justitsministeriets betænkning nr. 1128 (1988), (ke- mikalieberedskabet). For ansatte på nyt lønsystem henvises til aftale af 12. fe- bruar 1997 mellem Beredskabsstyrelsen og Ingeniørforbundet i Danmark.

D 6. Der ydes betaling for deltagelse i rådighedsvagt vedrørende Barsebäck beredskabet i henhold til aftale af 21. oktober 1988 mellem Indenrigsministe- riet og Akademikernes Centralorganisation. For ansatte på nyt lønsystem hen- vises til aftale af 12. februar 1997 mellem Beredskabsstyrelsen og Ingeniørfor- bundet i Danmark.

7. Aftale af 5. juli 2005 om FN-tillæg til personel i forsvaret og Beredskabssty- relsen finder anvendelse for overenskomstansatte akademikere. Tillægget er ikke pensionsgivende.

Justitsministeriet

Hvor intet andet er nævnt ydes tillæggene både til ansatte på nyt og gammelt lønsystem. For så vidt angår alle tillæggene henvises nærmere til de decentrale aftaler, der er indgået mellem Justitsministeriet og Djøf, herunder aftale indgå- et den 17. februar 1997 om decentrale tillæg til ansatte på nyt lønsystem.

D 1. Til fuldmægtige i Justitsministeriets departement, der tillige gør tjeneste som medhjælpere hos statsadvokaterne, ydes et tillæg på 53.300 kr.* årligt.

D 2. Til jurister i Justitsministeriets departement og Domstolsstyrelsen, der pålægges delt tjeneste, ydes for denne tjeneste og det hermed forbundne mer- arbejde et vederlag på 33.600 kr.* årligt.

D 3. Politifuldmægtige, anklagerfuldmægtige og anklagere i turnus hos de re- gionale statsadvokater, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og Rigspolitiet, som opfylder betingelserne for at blive beskikkede som medhjælpere, får et midlertidigt funktionstillæg på 33.600 kr.* årligt.

Stk. 2. Politifuldmægtige, anklagerfuldmægtige og anklagere i turnus hos Xxxx- advokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminali- tet og Rigspolitiet, som er omfattet af den 2-årige obligatoriske medhjælper- ordning, får et midlertidigt funktionstillæg på 19.800 kr.* årligt.

D 4. Der ydes følgende tillæg til politifuldmægtige og anklagere, der er ansat på nyt lønsystem:

1. Politifuldmægtige og anklagere med minimum 3 års anciennitet, som har gennemført anklagemyndighedens grunduddannelse, får et varigt kvalifika- tionstillæg på 15.700 kr.* årligt.

2. Politifuldmægtige og anklagere med minimum 5 års anciennitet, som har gennemført turnus, og som i alt har haft minimum 3 forskellige job eller funktioner, får ved rokering til nyt tjenestested et varigt kvalifikationstillæg på 39.300 kr.* årligt.

D 5. Til dommer-, politi- og anklagerfuldmægtige og anklagere, som det på- lægges at have fast tjenestested i flere politi- eller retskredse, ydes et tillæg på 33.600 kr.* årligt.

D 6. Der ydes vagttillæg til anklagerfuldmægtige, anklagere, senior- og special- anklagere i henhold til den mellem Justitsministeriet og Xxxx (Foreningen af Offentlige Anklagere) indgåede aftale af 14. april 2008 om honorering for del- tagelse i vagtordningen i politikredsene.

D 7. Dommerfuldmægtige, som pålægges at deltage i vagtweekend, ydes et tillæg på i alt:

1. 21.900 kr.* årligt, hvis det årlige antal vagter er 10 eller derover,

2. 10.900 kr.* årligt, hvis det årlige antal vagter er under 10.

I de nævnte beløb er inkluderet betaling for 2 timers arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.

Enkeltstående vagtweekender

Dommerfuldmægtige, som i særlige tilfælde pålægges at deltage i en vagtweek- end, ydes et tillæg (engangsvederlag) på 2.621 kr.* I det nævnte beløb er inklu- deret betaling for 2 timers arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 af- spadseringsdag pr. vagtweekend. Alternativt kan den ansatte vælge at få hono- rering i form af 2 afspadseringsdage pr. weekend.

Rådighedsvagt

Dommerfuldmægtige ved byretterne, som påtager sig en særlig forpligtelse til akut og periodevis at gøre tjeneste i en anden retskreds, ydes et tillæg på 15.700 kr.* årligt. De nærmere rammer for ordningen aftales lokalt.

D 8. Til dommerfuldmægtige, der har gennemført domstolenes grunduddan- nelse, ydes et tillæg på 30.400 kr.* årligt.

D 9. Til dommerfuldmægtige, som har gennemført en fuld turnusperiode i en af landsretterne, ydes et tillæg på 27.800 kr.* årligt.

Denne bestemmelse gælder alene for ansatte på nyt lønsystem.

D 10. Til politifuldmægtige og anklagere på gammelt lønsystem, der gør tjene- ste i en statsadvokatur, i Rigsadvokaturen eller ved Rigspolitichefembedet, ydes et tillæg på 27.800 kr.* årligt.

D 11. Til jurister i Justitsministeriets departement, der har gjort tjeneste på fuld tid uden for departementet som dommerfuldmægtige, politifuldmægtige, anklagerfuldmægtige, anklagere, advokatfuldmægtige eller anden lignende be- skæftigelse, ydes et tillæg på 27.800 kr.* årligt.

Det er en forudsætning, at de pågældende har opnået 6 års anciennitet eller mere og har gjort tjeneste ved to forskellige tjenestesteder eller har haft eks- tern ansættelse, hver af normalt 2-4 års varighed.

Denne bestemmelse gælder alene for ansatte på nyt lønsystem.

D 12. Til dommerfuldmægtige, der er indstationeret i enten Østre eller Vestre Landsret, Højesteret eller Sø- og Handelsretten ydes et tillæg på 27.800 kr.* årligt.

Det er en forudsætning, at de pågældende har opnået 6 års anciennitet eller mere og har gjort tjeneste ved to forskellige tjenestesteder eller har haft eks- tern ansættelse, hver af normalt 2-4 års varighed.

Denne bestemmelse gælder alene for ansatte på nyt lønsystem.

D 13. Til dommerfuldmægtige, der har opnået turnustillæg, og som er indsta- tioneret i enten Østre eller Vestre Landsret, Højesteret eller Sø- og Handels- retten, samt til politifuldmægtige og anklagere, der har opnået turnustillæg, og som har været indstationeret i en fuld turnusperiode ved en statsadvokatur, Rigsadvokaturen eller Rigspolitichefen ydes et tillæg på 27.800 kr.* årligt.

Denne bestemmelse gælder alene for ansatte på gammelt lønsystem.

D 14. Til fuldmægtige i Procesbevillingsnævnet med mindst 4 års lønancienni- tet ydes et tillæg på 27.800 kr.* årligt.

D 15. Vagtbetaling til jurister i Udlændingestyrelsen, jf. aftale af 4. oktober 1984 og Finansministeriets brev af 17. april 1985, udgør i alt 2.752 kr.* for weekendvagter og i alt 1.442 kr.* for øvrige vagter, jf. aftale af 17. februar 1997 mellem Indenrigsministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

D 16. Til jurister i Justitsministeriets departement og Udlændingestyrelsen, der pålægges at deltage i weekend- og søgnehelligdagsvagter på en lokalitet for behandling af asylsager, ydes en betaling på i alt 2.752 kr.* pr. vagtdag. Der gives 1 afspadseringsdag pr. vagtdag.

For så vidt angår ansatte på nyt lønsystem henvises til aftale af 17. februar 1997 mellem Indenrigsministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

Klima- og Energi- og Bygningsministeriet

Energistyrelsen

1. Der ydes betaling for deltagelse i rådighedsvagt for ansatte i Energistyrelsen i henhold til aftale af 23. september 2008 om en vagtordning vedrørende til-

syns- og ledelsesfunktioner for olie-/gasområdet og i tilknytning til overvåg- ning af CO2-kvoteregisteret.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

2. Til videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der er omfattet af Klima- og Energiministeri- ets notat af 2. juli 2010 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. juli 2010 (Perst. nr. 024/10).

Tillæggene udgør årligt:

Videnskabelig assistent 37.200 kr.*

Forsker/Post.doc 49.300 kr.*

Seniorforsker/Seniorrådgiver 89.100 kr.*

Cirkulærebemærkning:

Tillægget til seniorforskere og seniorrådgivere er pr. 1. april 2013 forhøjet med 1.200 kr. årligt.

Til professor med særlige opgaver aftales tillægget lokalt. Opnås der ikke enig- hed om andet, ydes tillæg på 171.700 kr.*

Danmarks Meteorologiske Institut

D 3. Betaling for deltagelse i vagtordningen ved Danmarks Meteorologiske Instituts edb-afdeling ydes efter de i aftale af 10. december 1984 og tillægsafta- le af 19. juni 1986 mellem Finansministeriet og Dansk Magisterforening samt aftale af 17. juni 1983 og tillægsaftale af 3. marts 1986 mellem Finansministeri- et og Dansk Ingeniørforening fastsatte regler. Der er mellem Danmarks Me- teorologiske Institut og Ingeniørforeningen i Danmark hhv. Dansk Magister- forening indgået en aftale af 23. januar 2002, der supplerer de ovennævnte af- taler vedr. vagtordningen. Tillæggene er pensionsgivende.

For ansatte på nyt lønsystem henvises til aftale af 18. februar 1997 mellem Dansk Magisterforening/Ingeniørforbundet i Danmark og Danmarks Meteo- rologiske Institut.

D 4. Der ydes betaling for deltagelse i vagtordningen ved Danmarks Meteoro- logiske Instituts vejrtjeneste. For ansatte på nyt lønsystem henvises der til ovenstående aftale af 18. februar 1997. Tillæggene er pensionsgivende.

Kulturministeriet

Arkiver, biblioteker, museer

1. Til videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv., der er omfattet af Kulturministeriets notat af 11. februar 1997 om stillingsstruktur ved disse institutioner, ydes tillæg i henhold til Finansministe- riets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst. nr. 19/97). De i cirkulæret nævnte tillæg er pensionsgivende.

Tillæggene til henholdsvis seniorforskere og seniorrådgivere udgør 87.900 * kr.

Musikkonservatorierne

D 2. Til kunstnerisk/-videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne, der er omfattet af Kulturministeriets notat af 12. marts 2004 om stillingsstruk- tur ved disse institutioner, ydes tillæg efter reglerne i Finansministeriets cirku- lære af 8. juni 2004.

Til docenter ved musikkonservatorierne ydes et tillæg på 34.100 kr.* årligt.

Billedkunstskoler

D 3. Til adjunkter/lektorer ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billed- kunstskoler ydes følgende tillæg, forudsat de er omfattet af den nuværende stillingsstruktur:

Ved ansættelsen	34.100 kr.*
Efter 3 års ansættelse	43.900 kr.*

Miljøministeriet

D 1. Forstfuldmægtige i Miljøministeriet ydes forstfuldmægtigtillæg efter sam- me regler som rådighedstillæg til fuldmægtige m.fl., jf. bilag 6, afsnit A, punkt 10.

D 2. Til forstfuldmægtige, der har mindst 6 års anciennitet, og som har gen- nemført tjeneste i to geografisk adskilte tjenestesteder, heraf ét i den centrale

styrelse, eller har haft anden ekstern ansættelse, hver af normalt 2-4 års varig- hed, ydes et tillæg på 27.800 kr.*

Forstfuldmægtige, der er ansat før 1. april 1993, følger ordningen før 1. april 1993, idet forstfuldmægtige med mindst 6 års lønanciennitet kan vælge at overgå til den nye, gældende tillægsordning, jf. ovenfor.

Ministeriet for Børn og Undervisning

Generelle bestemmelser

1. Akademikere, der ansættes til undervisning ved institutioner for erhvervsret- tet uddannelse (erhvervsskoler) og andre tilskudsberettigede institutioner i stil- linger, der forudsætter akademisk uddannelse, ansættes i henhold til overens- komsten.

Civiløkonomer, ansat til undervisning ved institutioner for erhvervsrettet ud- dannelse (erhvervsskoler), kan ikke ansættes efter denne overenskomst, men ansættes på tjenestemandslignende vilkår.

Rektorer ved private og almene gymnasier mv. ansættes i henhold til overens- komsten, jf. Finansministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesforhold for rektorer ved private og almene gymnasier mv., (Perst. nr. 013-08).

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse (handelsskoler, tekniske skoler og landbrugssko- ler)

D 2. Lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse er til og med 31. juli 2013 omfattet af aftale af 28. november 2008 om arbejdstid mv. for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. Finansministeriets cirkulære af 3. december 2008 (Perst. nr. 072-08).

Med virkning fra 1. august 2013 finder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid anvendelse med de nedenfor nævnte afvigelser.

Indberetning om merarbejde og fastsættelse af merarbejdets omfang skal ske mindst én gang årligt (årsnorm).

Afspadsering bør være tildelt den ansatte inden udløbet af det år, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, hvor merarbejdets omfang er opgjort. Be- stemmelserne i overenskomstens § 14, stk. 5, afsnit 2 og 3, om afvikling af afspadsering finder i øvrigt ikke anvendelse.

Der kan ikke ydes merarbejdshonorering til studielektorer i lønramme 36. Eventuelt merarbejde kan vederlægges efter reglerne om engangsvederlag i cheflønsaftalen.

Særlige regler for lærere, der er fyldt 60 år

Lærere, der er fyldt eller fylder 60 år, skal i deres arbejdstidsopgørelse efter anmodning herom tillægges 175 timer årligt, som læreren selv disponerer over. Anmodningen skal fremsættes inden udgangen af normperioden og får virk- ning fra begyndelsen af den følgende normperiode, dog tidligst fra begyndel- sen af den normperiode, hvori læreren fylder 60 år.

Lærere, der tillægges timer som ovenfor nævnt, kan ikke få merarbejdshonore- ring. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efter- følgende normperiode i forholdet 1:1.

Bestemmelserne finder alene anvendelse for lærere, der pr. 31. marts 2013 er fyldt 58 år.

Lokale aftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af læ- rernes arbejdstid, jf. aftale af 28. november 2008 om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, ophæves med virkning fra 1. au- gust 2013.

D 3. Ansættelse er betinget af, at arbejdet, som det fremgår af stillingsbeskri- velsen, forudsætter den pågældendes uddannelse, jf. overenskomstens § 1.

Undervisningen skal derfor primært være placeret ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, videregående uddannelser eller tilsvarende eller højere niveauer og kan kun i begrænset omfang være placeret ved erhvervsuddannelserne.

Ansatte i fuldtidsstillinger afskediges, hvis mindre end halvdelen af arbejdet er betinget af den pågældende uddannelse, og såfremt der ikke er mulighed for deltidsansættelse.

Ansatte, der er ansat før 1. august 1991 ved tekniske skolers erhvervsuddan- nelser, er dog undtaget fra bestemmelsen, så længe dette ansættelsesforhold består.

Ministeriet for Børn og Undervisning kan i særlige tilfælde godkende, at arbej- det ved nærmere angivne erhvervsuddannelser forudsætter, at den ansatte har en af de uddannelser, der er dækket af overenskomsten.

D 4. Akademikere, der er ansat i stillinger som adjunkt/lektor ved institutio- ner for erhvervsrettet uddannelse, opnår stillingsbetegnelsen lektor, når ved- kommende kommer på sluttrin.

D 5. Lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der er beskæftiget som fagkonsulenter beskikket af Ministeriet for Børn og Undervisning, ydes tillæg efter aftale af 18. december 2003 mellem Undervisningsministeriet og Akademikernes Centralorganisation om fagkonsulenter beskikket af Under- visningsministeriet, jf. Undervisningsministeriets notat af 6. januar 2004 om beskikkelse af fagkonsulenter i Undervisningsministeriet.

D 6. Til lærere der udfører vejledning af pædagogikumkandidater ved de gym- nasiale uddannelser, ydes et tillæg Tillægget udgør 21.900 kr.* pr. pædagogi- kumkandidat.

7. Til lærere ydes til og med 31. juli 2013 undervisningstillæg mv. som anført i den hidtidige overenskomst (Modst. nr. 013-12). I stedet for disse tillæg ydes med virkning fra 1. august 2013 følgende tillæg:

Til lærere ydes følgende adjunkt/lektor tillæg:

Anciennitet	Tillæg
1. år	38.000 kr.*
2. år	38.000 kr.*
3. år	50.000 kr.*
4. år	50.000 kr.*
5. år	50.000 kr.*
6. år	50.000 kr.*
7. år og følgende år	72.500 kr.*

Ved ansættelsen indplaceres den ansatte i ovenstående forløb med det antal år, vedkommende har været beskæftiget med undervisning på gymnasialt eller højere niveau, eller med undervisning ved landbrugsskoler, hvor Ministeriet for Børn og Undervisning jf. punkt D3 har godkendt, at arbejdet forudsætter, at den ansatte har en af de uddannelser, der er omfattet af overenskomsten.

Hvis den samlede faste løn inklusiv pensionsbidrag efter ændringen af tillægs- strukturen er lavere end den samlede faste løn inklusiv pensionsbidrag før æn- dringen, ydes et pensionsgivende tillæg til udligning af forskellen. Udlignings- tillægget nedsættes med samtlige fremtidige lønstigninger inklusiv pensionsbi- drag.

Cirkulærebemærkning:

Lærere med uddannelsesbaggrund som bachelorer er omfattet af punkt 7.

8. Til stillinger som pædagogisk faglig koordinator udgør basislønnen 460.000 kr.

§ 2, litra a, b og c, samt §§ 3 og 4 i Akademikeroverenskomstens bilag 4 finder tilsvarende anvendelse for pædagogiske faglige koordinatorer. Overenskom- stens § 14 om merarbejde finder ikke anvendelse for pædagogiske faglige ko- ordinatorer.

Cirkulærebemærkning:

Ansættelse af pædagogiske, faglige koordinatorer kan ske fra 1. august 2013.

Særligt om gymnasiemagistre ansat ved erhvervsskolerne

D 9. Til ansatte på gammelt lønsystem vil der kunne ydes tillæg (”0-34-tillæg”) på 38.800 kr. motiveret med, at de pågældende bestrider et arbejde, som for- udsætter en betydelig specialviden, særlig pædagogisk indsigt eller andre tilsva- rende kvalifikationer. Tillægget kan kun ydes i form af engangsvederlag.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser

I. Generelt

1. Akademikere, der ansættes til undervisning ved professionshøjskoler, er- hvervsakademier, ingeniørhøjskoler og andre tilskudsberettigede institutioner i stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse, ansættes i henhold til over- enskomsten.

Cirkulærebemærkning:

Bestemmelsen i punkt 1 er overført fra det tidligere Undervisningsministerium. Parterne er enige om, at overførslen ikke ændrer overenskomstens anvendelsesområde.

II. De højere uddannelsesinstitutioner mv.

2. Overenskomstansatte akademikere, der er omfattet af bestemmelserne i Videnskabsministeriets notat af 18. december 2006 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved uni- versiteter, ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansministeriets cirkulære af 13. juni 2007 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universi- teter.

Tillæggene udgør følgende årlige beløb:

Videnskabelig assistent	37.200 kr.*
Adjunkt/forsker/post.doc	49.300 kr.*
Lektor/seniorforsker	89.100 kr.*
Seniorrådgiver	87.900 kr *

Cirkulærebemærkning:

Tillægget til lektorer/seniorforskere er pr. 1. april 2013 forhøjet med 1.200 kr. årligt.

Til professorer med særlige opgaver aftales tillægget lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et tillæg på 171.700 kr.*

Ved overgang til ansættelse som professor med særlige opgaver overgår med- arbejdere, der er ansat på det gamle lønsystem, til det nye lønsystem. Et evt. udligningstillæg, der ydes i forbindelse med overgangen, modregnes i det til- læg, der er knyttet til ansættelsen som professor med særlige opgaver.

Til studieadjunkter og studielektorer ydes nedenstående tillæg:

Studieadjunkter/-lektorer
ved ansættelsen	34.100 kr.*
efter 3 års ansættelse	43.900 kr.*
Studielektorer	71.800 kr.*

Tillægget til studielektorer kan kun ydes til lektorer ansat efter eller overgået til ny ordning (efter 1. juli 1993).

Til ansatte i psykologiske kandidatstillinger ydes et tillæg på 34.100 kr.*

3. Undervisningsadjunkter ved universiteter mv. under Ministeriet for Forsk- ning, Innovation og Videregående uddannelser ydes et tillæg på:

1. Ved ansættelsen 34.100 kr.*

2. Efter 3 års ansættelse 43.900 kr.*

Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 8. september 2000 om under- visningsadjunkter (Perst. nr. 073-00).

4. Institutledere og dekaner ved universiteterne ansættes efter reglerne i Fi- nansministeriets cirkulære af 2. april 2004, (Perst. nr. 024-04).

D 5. For varetagelse af hvervet som studieleder ydes funktionstillæg. Tillægget aftales lokalt.

Kan der ikke opnås enighed om andet, udgør tillægget:

Antal studenterårsværk Årligt grundbeløb

Over 1.200 87.300 kr.*

600 – 1.199 61.100 kr.*

150 – 599 21.100 kr.*

150 13.600 kr.*

Studenterårsværk opgøres for det seneste studieår (1. oktober-30. september) og opgøres i antal studenterårsværk inden for studielederens område.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

D 6. Vagtarbejde ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, honoreres efter protokollat af 7. april 2003 mellem Den Kgl. Ve- terinær- og Landbohøjskole og Den Danske Dyrlægeforening vedr. honore- ring af vagtordning ved Klinisk Institut, KVL.

Klinikveterinærer ved Det biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universi- tet. ansættes efter protokollat af 7. april 2003 mellem Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Den Danske Dyrlægeforening.

Handelshøjskoleafdelinger

D 7. For adjunkter/lektorer ved handelshøjskoleafdelingernes økonomi- og sprogstudier, der er ansat 1. maj 1994 eller senere, gælder følgende:

a) Der ydes følgende særlige tillæg:

Adjunkter
Ved ansættelsen	34.100 kr.*
Efter 3 års ansættelse	43.900 kr.*
Lektorer	65.300 kr.*

b) Senest 6 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår skal der ske bedøm- melse af adjunktens kvalifikationer. Undervisningsministeriet fastsætter ret- ningslinjer for bedømmelsen. Adjunkten skal have meddelelse om resultatet af bedømmelsen senest 3 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår.

c) Er bedømmelsen ikke positiv, kan adjunkten ansættes for yderligere en pe- riode på indtil 2 år. Den pågældende kan senest 6 måneder inden denne pe- riodes udløb fremsætte en anmodning om fornyet bedømmelse efter reg- lerne i punkt b. Er heller ikke denne bedømmelse positiv, fratræder adjunk- ten stillingen uden yderligere varsel ved periodens udløb.

d) I særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med længerevarende sygdom eller bar- sel, kan ansættelsesperioden efter punkt b og c forlænges med indtil i alt 1 år.

e) Er bedømmelsen positiv, overgår adjunkten ved udløbet af ansættelsesperi- oden til ansættelse som lektor.

f) Hvis en ansøger til en adjunkt-/lektorstilling har erhvervet sig særlige kvali- fikationer af betydning for varetagelsen af stillingen uden dog at være kvali- ficeret til umiddelbart at kunne ansættes som lektor, kan adjunktansættelse ske for et kortere tidsrum end 6 år og lektorbedømmelsen ske på et tidligere tidspunkt end normalt. Den pågældende skal dog som hoved-regel have haft ansættelse som adjunkt i mindst 1 år, forinden ansættelse som lektor kan finde sted.

g) Direkte ansættelse som lektor kan kun ske, når der forinden ansættelsen har fundet en bedømmelse sted med positivt udfald i overensstemmelse med det under punkt b nævnte, og forudsætter normalt 6 års beskæftigelse inden for et for stillingen relevant arbejdsområde.

D 8. Til adjunkter/lektorer ved handelshøjskoleafdelingernes økonomi- og sprogstudier, der er ansat før 1. maj 1994, gælder følgende:

a) Der ydes følgende særlige tillæg:

Ved ansættelsen 34.100 kr.* Efter 3 års ansættelse 43.900 kr.*

Ansatte, der pr. 1. maj 1994 oppebar højere tillæg, bevarer som en person- lig ordning dette. Tillægget bortfalder, når den pågældende fratræder.

b) Ansatte med op til 6 års ansættelse kan vælge at overgå til ansættelse efter punkt 9.

Heltidsansatte tandlæger

D 9. Til heltidsansatte i stillinger som ledende tandlæge på skolen for klinikas- sistenter og tandplejere ydes et tillæg på 75.500 kr.* årligt.

D 10. Lektorer ved tandlægeuddannelsen ved Københavns Universitet, der varetager vagtberedskab på Rigshospitalets afdeling for tand-, mund- og kæbe- sygdomme, ydes et tillæg på 46.500 kr.* årligt.

D 11. Heltidsansatte tandlæger er forpligtet til at holde institutionen underret- tet om eventuel beskæftigelse, de har eller påtænker at overtage uden for tand- lægeskolen.

Institutionen kan opsige tandlægen med det i overenskomstens § 20 angivne varsel, såfremt tandlægen har beskæftigelse uden for institutionen, som skøn- nes at have taget større omfang end hensynet til arbejdet tillader, og som efter henstilling herom ikke begrænses i tilstrækkeligt omfang.

D 12. Tandlæger, der i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1246 af 24. oktober 2007 om specialtandlæger ansættes i en videreuddannel- sesstilling til specialtandlæge i ortodonti ved henholdsvis Københavns og Aar- hus Universitet, ansættes og aflønnes i henhold til overenskomst for akademi- kere i staten.

Deltidsansatte tandlæger ved tandlægeuddannelserne

D 13. Ansættelse af tandlæger i deltidsstillinger sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden periodes ud-

løb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, finder videre ansættelse sted uden tidsbegrænsning.

Ansættelse i deltidsstilling som afdelingstandlæge sker dog for en periode af 3 år. Efter udløbet af denne ansættelsesperiode finder videre ansættelse i deltids- stilling som afdelingstandlæge sted uden tidsbegrænsning.

D 14. Senest 3 måneder før udløbet af ovennævnte ansættelsesperioder giver tandlægeskolen tandlægen skriftlig meddelelse om, hvorvidt ansættelsen kan forlænges eller ønskes bragt til ophør ved periodens udløb.

Deltidsansættelse omfatter beskæftigelse på alle i ansættelsesbrevet anførte ugedage uden for skolens ferier i normalt 20 timer om ugen samt eventuelt tillige beskæftigelse i tilsvarende omfang inden for skolens ferier.

Omfanget af beskæftigelsen inden for skolens ferier aftales med den enkelte tandlæge mindst 1 måned forud for feriens begyndelse. Sådant feriearbejde kan ikke pålægges kliniske lærere og kan, med det angivne varsel, kun pålægges afdelingstandlæger inden for den sidste halve måned af skolens sommerferie.

Den daglige arbejdstid lægges samlet, således at eventuelle pauser mellem den daglige arbejdstids påbegyndelse og ophør medregnes i arbejdstiden.

Deltidsansatte tandlæger kan med bibeholdelse af løn, efter aftale med ved- kommende skole, få adgang til at følge forelæsningsrækker og klinikker i ved- kommende fag samt deltage i kursus.

Det påhviler ikke de deltidsansatte at holde egentlige forelæsninger.

D 15. Lønnen for deltidsansatte tandlæger på normal kontrakt udgør følgende årlige beløb:

Afdelingstandlæger 293.352. kr.*

Kliniske lærere 232.465 kr.*

Afdelingstandlæger betales 381,97 kr.* for hver times ferietjeneste op til 4 og kliniske lærere 302,68 kr.*

Tandlæger, som ansættes med et timetal på mindre end 20 timer ugentlig, af- lønnes med en i forhold til det ugentlige timetal fastsat del af ovennævnte års- løn.

Ved fratræden efter mindre end 2 års ansættelse foretages en omregning fra årsløn til dagløn. Ved fratræden efter mere end 2 års ansættelse foretages om- regning af lønnen for tiden fra sidste årsdag for ansættelsen til fratrædelsesda- gen. Løndifferencen reguleres ved udbetaling til eller tilbagebetaling fra tand- lægen.

Deltidsansatte tandlæger ved tandlægeuddannelserne er omfattet af overens- komstens regler om tillæg samt om forhandlinger og indgåelse af aftaler mv., jf. §§ 5-6. Deltidsansatte tandlæger ved tandlægeuddannelserne er ikke omfat- tet af centrale og decentrale tillæg efter § 5, stk. 1 og 2, medmindre det speci- fikt mellem aftalens parter er aftalt, at tillægget også ydes til deltidsansatte tandlæger ved tandlægeuddannelserne.

D 16. Vagttjeneste i ferierne søges i så god tid som muligt og inden feriens begyndelse tilrettelagt på frivillig basis med et forud fastsat timetal pr. dag.

Såfremt det fornødne antal deltidsbeskæftigede tandlæger ikke melder sig til vagttjenesten, kan tandlægeskolen med 3 måneders varsel pålægge den enkelte tandlæge vagttjeneste i op til 6 hverdage om året, maksimalt med det timetal pr. dag, deltidsansættelsen gennemsnitligt omfatter alt under forudsætning af, at vedkommende ikke forud frivilligt har udført vagttjeneste i det nævnte om- fang. Afdelingstandlæger honoreres med 381,97 kr.* for hver times vagttjene- ste og kliniske lærere med 302,68 kr.* Der tillægges 50 pct. for den første time pr. dag.

Cirkulærebemærkning:

Overgangsreglerne til nyt lønsystem jf. § 27 omfatter ikke personer, som er ansat efter disse særlige bestemmelser for deltidsansatte tandlæger ved tandlægeuddannelserne, og de vil derfor ved overgang til en stilling på almindelige vilkår inden for overenskomstens område skulle indplaceres direkte i det nye lønsystem.

Læger ved de højere uddannelsesinstitutioner

D 17. Institutionen kan opsige lægen med det i overenskomsten § 20 angivne varsel, såfremt lægen har beskæftigelse uden for institutionen, som skønnes at have taget et større omfang end hensynet til arbejdet tillader, og som efter henstilling herom ikke begrænses i tilstrækkeligt omfang.

Læger, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) lig- ger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og

2. lægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis lægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed.

Ved beregning af efterindtægt i forbindelse med dødsfald betragtes lægens samlede kontinuerlige ansættelsestid ved sygehuse og staten i øvrigt som én ansættelse.

Forskningsbiblioteker

18. Til videnskabelige medarbejdere ved forskningsbiblioteker ved de højere uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Vide- regående uddannelser, som er omfattet af protokollat om gammelt lønsystem, og som er ansat før 1. april 1997, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst. nr. 17/97). De i cirkulæret nævnte tillæg er pensionsgivende.

Risø DTU/ Institut for Energikonvertering

D 19. Ansatte med en helsefysisk faglig baggrund, der pålægges at deltage i den ved Forskningscenter Risø etablerede helsefysiske rådighedsvagt, følger de i aftale af 5. juli 1993 mellem Risø og en række AC-organisationer fastsatte bestemmelser.

Dyrlæger ved DTU Fødevareinstitut og DTU Veterinærinstitut

D 20. For al rådighedstjeneste og tilsynsarbejde ydes der til dyrlæger ved DTU Fødevareinstitut og DTU Veterinærinstitut følgende årlige tillæg:

Ansatte på gammelt lønsystem
Dyrlæger med under 5 års anciennitet	37.700 kr.
Øvrige dyrlæger	46.400 kr.
Ansatte på nyt lønsystem
Dyrlæger med under 5 års anciennitet	44.300 kr.
Øvrige dyrlæger	51.100 kr.

Forpligtelsen til merarbejde udgør indtil 20 timer pr. kvartal.

Ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 9,0 pct. af rådigheds- tillægget for ansatte på nyt lønsystem. Pensionsbidraget kan efter reglerne i overenskomstens § 11 udbetales som løn.

D 21. Til dyrlæger ved DTU Veterinærinstitut, Afdeling for Virologi, Lind- holm ydes et tillæg (Lindholmtillæg) på 32.100 kr.* årligt, jf. aftale af 14. febru- ar 1997 mellem Statens Veterinære Institut for Virusforskning og Ingeniørfor- bundet, henholdsvis Den Danske Dyrlægeforening.

III. Kulturelle uddannelsesinstitutioner mv.

Arkitektskolerne

22. Overenskomstansatte akademikere der er ansat i en stilling omfattet af Kulturministeriets notat af den 11. marts 2011 om stillingsstruktur for kunst- nerisk/videnskabeligt personale ved arkitektskoler ydes tillæg og omfattes i øvrigt af reglerne i Finansministeriets cirkulære af 25. marts 2011 (Perst. nr. 005-11) om Stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole og Arki- tektskolen Aarhus under Kulturministeriet.

Tillæggene udgør følgende årlige beløb:

Videnskabelig assistent	37.200 kr.*
Adjunkt/Post.doc	49.300 kr.*
Lektor	87.900 kr.*
Studieadjunkt ved ansættelse	34.100 kr.*
Studieadjunkt efter 3 års ansættelse	43.900 kr.*
Studielektorer	71.800 kr.*

Til professor med særlige opgaver aftales tillægget lokalt. Opnås der ikke enig- hed om andet, ydes tillæg på 171.700 kr.*

Kun lærere, der er ansat efter stillingsstrukturens iværksættelse pr. 1. april 2011, er omfattet af ovennævnte tillæg. Lærere, der er ansat inden 1. april 2011, opretholder uændrede løn- og ansættelsesvilkår, så længe ansættelsen varer. Eventuel forlængelse af ansættelsen sker på de vilkår, som var gældende ved ansættelsen.

Cirkulærebemærkning:

Ved arkitektskolerne anvendes stillingskategorien studielektor/adjunkt både til fuldtidsstil- linger og til deltidsstillinger med sideløbende tilknytning til arkitektfaglig beskæftigelse på tegnestue eller anden relevant arkitektfaglig praksis.

D 23. Overenskomstansatte adjunkter/lektorer, der varetager hvervet som valgte rektorer ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirku- lære af 6. januar 1992 (APD. nr. 1/92).

Kunstakademiets konservatorskole

D 24. Medarbejdere, som pr. 1. august 2003 eller derefter ansættes i en stilling, der er indeholdt i Kulturministeriets notat af 15. marts 2001 om stillingsstruk- tur ved Konservatorskolen, er omfattet af Finansministeriets cirkulære af 23. juni 2003 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved Konservator skolen under Kulturministeriet.

Xxxxxx til kandidatstipendiater, forskningsassistenter og studieadjunkter er som øvrige i cirkulæret nævnte tillæg pensionsgivende.

Til adjunkter/lektorer ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Konserva- torskole, som er ansat før 1. august 2003 ydes følgende tillæg, forudsat de er omfattet af den før 1. august 2003 gældende stillingsstruktur:

Ved ansættelsen	34.100 kr.*
Efter 3 års ansættelse	43.900 kr.*

Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)

D 25. Overenskomstansatte akademikere, der er omfattet af bestemmelserne i Kulturministeriets notat af 7. december 2000 om stillingsstruktur for viden- skabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved Danmarks Biblioteksskole (nu: Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansministeriets cirkulære af 10. august 2001 om stillingsstruktur ved Danmarks Biblioteksskole.

Tillægget til kandidatstipendiater, forskningsassistenter og studieadjunkter er som øvrige i cirkulæret nævnte tillæg pensionsgivende.