Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Områdets navn: ByLivKolding 2022-2025 Aftalens parter:

AAB Kolding ALFABO

Boligselskabet Kolding Kolding Kommune

Samarbejdsaftalen gælder fra - til: Underskrifter:

AAB Kolding

Dato Navn

ALFABO

Dato Navn

Boligselskabet Kolding

Dato Navn

Kolding Kommune

Dato Navn

Aftaledokumenter

Som grundlag for aftaledokumenterne henvises til gældende regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger og fondens vejledning herom.

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til samarbejde, herunder opfølgning på de fastsatte mål.

Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske samarbejdsaftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne til hver en tid understøtter den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Ajourførte delaftaler skal til hver en tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale og uploades på sagen i driftsstøttesystemet (xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx). Dokumenterne udarbejdes i de givne skabeloner på sagen.

• En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder

• Et budget

• En beredskabsplan

• En milepælsplan

Der skal tillige uploades et kommissorium for bestyrelsen (ingen skabelon).

Endvidere skal der udfyldes og uploades et indberetningsskema på sagen i driftsstøttesystemet. Dokumentet udarbejdes i den givne skabelon på sagen.

1. Kort om boligområdet

Helhedsplanen rummer indsatser i 20 boligafdelinger fordelt på 4 kvarterer:

• Fjordparken/Brændkjær/Xxxxxxxxxxxx (0 afdelinger – 1261 boliger)

• Xxxx Xxxxxxx Xxx/Xxxxxxxxxxx (0 xxxxxxxx – 00 boliger)

• Skovparken/Skovvejen/Skovvænget/Nørremarksvej (5 afdelinger – 1298 boliger, heraf 108 ungdomsboliger)

• Munkebo/Rosenhaven/Lindehaven/Ryttermarksvej/Gøhlmannsvej/Norgesvej/ Utzonsgade/Kikkenborggården (7 afdelinger – 1325 boliger)

Kvarteret ved Munkebo og Skovparken/Skovvejen er beliggende nord for centrum, mens de to øvrige kvarterer er beliggende i den sydlige del af Kolding.

Fjordparken/Brændkjær/Haderslevvej

Afdelingerne rummer tilsammen 1165 lejemål og cirka 2050 beboere.

ALFABO og AAB-afdelingerne ligger i Koldings sydlige bydel, men er ikke i direkte fysisk sammenhæng. De deler skoledistrikt, har sammenlignelig beboersammensætning og fælles boligsociale udfordringer.

Fjordparken har siden 1992 haft forskellige boligsociale indsatser i afdelingerne.

Kvarteret er som helhed karakteriseret ved at have en høj andel af ældre, samtidigt med at antallet af enlige forsørgere og personer uden for arbejdsmarkedet er markant højere end i resten af Kolding. 55,13% af børnene i området vokser op ved en enlig forsørger, mens det tilsvarende tal for Kolding er 17,77%.

Afd. 9 Brændkjær har et lavt uddannelsesniveau, idet cirka hver 3. beboer mellem 15-64 år kun har grundskolen som højest fuldførte uddannelse (30,33%). I Kolding Kommune er det tilsvarende tal 16,55%.

Afd. 15 og afd. 23 i Brændkjær har mange beboere uden for arbejdsmarkedet på hhv. 42,23% og 45,10% af beboerne, hvilket er markant højere end antallet i Kolding Kommune, som er 19,45%. I afd. 15 er 41,2% af dem udenfor arbejdsmarkedet desuden førtidspensionister.

Xxxx Xxxxxxx Xxx/Junghansvej

Afdelingerne rummer tilsammen 132 lejemål og 214 beboere.

AAB-afdelingerne ligger i byens sydvestkvarter og er i direkte fysisk sammenhæng. De deler dermed også skoledistrikt, har sammenlignelig beboersammensætning og fælles boligsociale udfordringer.

Kvarteret har haft en beboerrådgiverordning i 1990’erne samt et kvarterløftprojekt i perioden

2002-2006.

Kvarteret har mange børn/unge under 18 år (30,37%). I Kolding er 21,24% under 18 år. 31,40% af børnene vokser op ved en enlig forsørger. Kvarteret er karakteriseret ved, at halvdelen af beboerne i den arbejdsdygtige alder er uden for arbejdsmarkedet (44,54%), hvilket afspejles i indkomsten.

Skovparken/Skovvejen/Skovvænget/Nørremarksvej

Boligselskabet Koldings afdeling samt AAB-afdelingerne ligger i fysisk sammenhæng og er afgrænset af større veje. Kvarterets beboere, såvel som resten af Kolding, opfatter kvarteret som en helhed, men afdelingerne har forskellige beboersammensætninger og dermed forskellige boligsociale udfordringer.

Afd. 2 Skovvejen har et højt antal beboere med anden etnisk baggrund end dansk (56,12%). 55,56 % af børnene i afdelingen vokser op ved en enlig forsørger.

Afd. 21 Skovparken adskiller sig fra de øvrige afdelinger i kvarteret, ved at have en høj andel af børn/unge under 18 år (31,93%). Afdelingen er også karakteriseret ved en høj andel beboere med anden etnisk baggrund end dansk (79,89%) samt personer uden for arbejdsmarkedet (56,24%).

Afd. 22 Skovparken og afd. 42 Skovvænget har en sammenlignelig beboersammensætning. Begge afdelinger er karakteriseret ved en høj andel af ældre beboere på 50+. Begge afdelinger har en høj andel førtidspensionister, da hhv. 81,08% og 100% af beboerne er offentligt forsørgede, er førtidspensionister.

Afd. 74 Nørremarksvej har et lavt uddannelsesniveau, da 39,4% mellem 15-64 år har grundskolen som højest fuldførte uddannelse.1 Kvarteret som helhed er karakteriseret ved, at over halvdelen af beboerne er uden for arbejdsmarkedet.

Rosenhaven/Lindehaven/Ryttermarksvej/Gøhlmannsvej

Afdelingerne rummer tilsammen 404 lejemål og 715 beboere.

ALFABO og AAB-afdelingerne ligger i fysisk sammenhæng og deler skoledistrikt. De har forskellige beboersammensætninger og dermed forskellige boligsociale udfordringer.

Afd. 108 Lindehaven har en høj andel ældre (38,0%) og beboere uden for arbejdsmarkedet (53,9%).

Afd. 24 Rosenhaven har en høj andel af ældre beboere (36,9%) samt førtidspensionister. 49,9 % af beboerne uden for arbejdsmarkedet er førtidspensionister.

Afd. 71 Ryttermarksvej/Gøhlmannsvej adskiller sig fra de øvrige afdelinger i kvarteret ved at have en høj andel af børn/unge under 18 år (34,1%). 48,8% af beboerne har anden etnisk

1 ,Data fra afd. 74 er fra 2019 da afd. I 2020 falder under grænsen for, hvor små afd. der laves statistik på.

baggrund end dansk, og 41,2% mellem 15-64 år har grundskolen som højest fuldførte uddannelse.

For hele kvarteret har der været en årlig stigning fra 2012-2016 i antallet af beboere med anden etnisk baggrund end dansk. I 2012 var 28,0% af beboerne med anden etnisk baggrund end dansk, mens tallet er steget til 35,8% i 2016.

Munkebo

Afdelingen rummer 610 lejemål og 1494 beboere.

Kvarteret ligger tæt på Rosenhaven/Lindehaven/Ryttermarksvej/Gøhlmannsvej, som der også deles skoledistrikt med. Kvarterene er dog adskilt af en stor vej og bliver derfor ikke anset som samme kvarter.

Afdelingen er karakteriseret ved en høj andel af børn/unge under 18 år (31,39%). 67,14% af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk. Knap halvdelen i den arbejdsdygtige alder er uden for arbejdsmarkedet (46,66%).

Herunder arbejdes der med udviklingsplan for Munkebo, skovvejen og skovparken – og aktuelt (2021) er Munkebo forebyggelsesområde og Skovvejen og Skovparken omdannelsesområder.

Af nedenstående tabel kan man se ghettokriterierne, og hvordan afdelingerne tilhørende den boligsociale helhedsplan fordeler sig.

Ghettokriterier:

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata tabel 18 (2020-tal)

Munkebo (ALFABO afd. 103), Ryttermarksvej/Gøhlmannsvej (AAB afd. 71) og Skovparken (AAB afd. 21) deler således boligsociale udfordringer på en række punkter.

Blandt andet er Munkebo (ALFABO afd. 103) og Skovparken/ Skovvejen (AAB afd. 21)

omfattet af en udviklingsplan. På ghettokriterierne markerer Munkebos beboere sig med ikke

		Beboere	Udenf. arb. markedet	IE ikke vestlige	Dømte	Kun grundskole	Gns. indkomst
Boligorg.	Afd.	1/1-2020	>40 pct. (2018- 2019)	>50 pct. (1/12020)	>2,27 pct. (2018- 2019)	>60 pct. (1/1-2020)	<55 pct. (2019)
AAB	9	605	29,6	23,8	1,18	50,0	73,9
AAB	15	549	34,5	26,8	1,27	55,7	73,0
AAB	19	360	38,0	31,1	1,07	58,7	67,1
AAB	21	1522	41,5	77,6	2,06	72,6	60,8
AAB	22	192	42,0	22,4	1,43	60,4	75,6
AAB	23	106	44,8	25,5	-	55,8	63,9
AAB	24	418	36,7	40,4	0,69	55,8	66,5
AAB	42 – Skovvejen/ Skovvænget	140	31,1	8,6	-	70,6	70,8
AAB	76	214	35,8	43,5	-	62,5	65,8
Boligskabet Kolding	2 – Skovvejen/ Skovparken	752	34,7	40,7	3,07	66,3	60,5
ALFABO	103 – Munkebo	1494	38,5	61,3	1,47	69,6	66,1
ALFABO	108 – Lindehaven	248	40,6	21,4	2,42	53,5	71,7
ALFABO	109 – Kløvervej	441	41,7	27,0	1,16	60,1	69,1
ALFABO	110 – Højhuset	170	54,8	45,3	1,92	65,7	61,5

vestlig baggrund (61,3%) og grundskolen som højeste gennemførte uddannelse (69,6%). Skovparken/Skovvejen (AAB afd. 21) markerer sig mest på samme tre kriterier, beboere med ikke vestlig baggrund (77,6%), ved indkomst (60,8%), grundskolen som højeste gennemførte uddannelse (72,6%). Skovparken/Skovvejen ligger desuden lige over kriteriet udenfor arbejdsmarkedet med 1,5%.

Der er i øvrigt en opmærksomhed på, at flere af afdelingerne ligger over niveau i forhold til ghettokriterierne.

De fire kvarterer i helhedsplanen udgør tilsammen cirka halvdelen af almene boliger i Kolding Kommune.

De fire kvarterer har forskellige boligsociale udfordringer og karakteristika. Samlet set er der ca. 7500 beboere i de 4 boligområder.

Tre af boligafdelingerne er desuden omfattet af udviklingsplaner, hvilket ikke blot påvirker de enkelte afdelinger, men også de enkelte kvarterer.

(Se bilag 1 for kort over de 4 boligområder, og bilag 2 for adresseoversigt for samtlige afdelinger.)

2. Vision for boligområdet

Visionen for den boligsociale helhedsplan 2022-2025 er at skabe gode rammer for den enkeltes livschancer, udvikling og trivsel. Der skal være sammenhænge mellem boligområderne og den øvrige del af Kolding Kommune.

Det boligsociale arbejde i Kolding bygger på en tradition for en tæt og koordineret indsats, hvor de lokale aktører arbejder i forlængelse af hinanden. Det boligsociale og kommunale har forskellige handlemuligheder og rammer – styrken i denne forskellighed bringes i spil for at skabe en bæredygtig udvikling i boligområderne.

ByLivKoldings strategi for det boligsociale tager udgangspunkt i boligorganisationernes strategier for det boligsociale arbejde:

AAB Kolding: Til gavn for fællesskabet

Boligselskabet Kolding: Nærvær, mangfoldighed, fællesskab og engagement

ALFABO: Din bolig er mere end et tag over hovedet – det er dit hjem

Boligorganisationernes tilgang til det boligsociale arbejde suppleres af Kolding Kommunes velfærdsstrategi Borgerens Centrum, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borgers situation, behov og muligheder.

Fælles for strategierne er, at de tager udgangspunkt i at inddrage borgerne, lokale aktører og netværk i sociale indsatser.

3. Organisering

Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats således, at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune.

Under bestyrelsen bør der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) styre-/ følgegrupper.

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal der udarbejdes et kommissorium for bestyrelsen, der også beskriver, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Kommissoriet uploades som bilag på sagen i driftsstøttesystemet.

Organiseringen af det boligsociale arbejde i Kolding tager udgangspunkt i de erfaringer, der er fra samarbejdet om det boligsociale arbejde igennem næsten 30 år.

Bestyrelsen

ByLivKolding organiseres med en bestyrelse bestående af boligorganisationernes direktører/forretningsfører og kommunale forvaltningsdirektører. Alle boligsociale indsatser bliver direkte organiseret under ByLivKolding.

Bestyrelsen skal varetage den strategiske ledelse af helhedsplanen og sikre, at de boligsociale indsatser koordineres med og udføres i samarbejde med relevante kommunale fagforvaltninger samt med boligorganisationerne. Bestyrelsen skal have fokus på den løbende udvikling og forankring af de mange indsatser i boligområderne. Det er således bestyrelsens ansvar at fastholde den helhedsorienterede tilgang til det lokale arbejde i

boligområderne i Kolding.

Det er bestyrelsens opgave, at sikre fremdrift gennem målopfyldelse og opfølgning på den strategiske samarbejdsaftale. Bestyrelsen skal holde sig orienteret om boligområdernes udvikling jf. data fra monitoreringsportalen. Bestyrelsen kan i tilfælde af ændrede behov/udviklingen i boligområderne, indgå dialog med Landsbyggefonden i forhold til at tilpasse den strategiske samarbejdsaftale, således, at den til enhver tid matcher de lokale udfordringer.

Sekretariatsledelsen

ByLivKoldings ledelse består af sekretariatslederen og den kommunale boligsociale koordinator/konsulent.

Sekretariatsledelsen er ansvarlig for den daglige drift, betjening af bestyrelsen, følgegrupper, koordinationsgrupper samt dokumentation og evaluering.

ByLivKolding skal have fokus på balancen mellem kommunale, lokale og tværgående indsatser. ByLivKoldings ledelse er ansvarlig for, at erfaringerne og udviklingen i boligområderne formidles til brug for strategisk planlægning.

Følgegrupperne

I relation til hvert af de fire indsatsområder etableres der en faglig følgegruppe, der går på tværs af boligområderne. Medlemmerne i følgegrupperne udpeges på baggrund af indholdet i delaftalerne, således at der inden for delaftalens rammer kan prioriteres og justeres i forhold til aktuelle udfordringer, og der sikres faglig kvalitet i aktiviteterne. Følgegrupperne har således ansvaret for den løbende opfølgning på og implementeringen af delaftalerne.

Eventuelle ændringer af delaftalerne indstilles til bestyrelsen.

Kvarternetværkene

Der er oprettet fire kvarternetværk i Kolding, som inddrager kommunale såvel som øvrige lokale samarbejdspartnere og afdelingsbestyrelser. Disse kvarternetværk er centrale aktører i udformningen af denne helhedsplan samt i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt.

Kvarternetværkene skal bidrage til koordinering af de mange praksistiltag i de enkelte lokalområder – både aktiviteter, der er iværksat inden for rammen af helhedsplanen og øvrige aktiviteter.

Afdelingsbestyrelserne

I de enkelte kvarterer fungerer afdelingsbestyrelserne som koordinationsgrupper, hvilket sikrer, at det boligsociale er tæt koblet op på beboerdemokratiet. Afdelingsbestyrelserne er således medansvarlige i forhold til den lokale koordinering mellem det boligsociale og øvrige tiltag i afdelingen. ByLivKolding er ansvarlig for to gange årligt at holde afdelingsbestyrelserne orienteret om udviklingen i boligområderne og fremdriften i den boligsociale helhedsplan.

Koordinationsgruppe

Der er nedsat en fælles koordinationsgruppe for medarbejdere/projektledere i forhold til udviklingsplanerne. Gruppen består af Projektleder i kommunen for Udviklingsplanerne, Udviklingskoordinator for Udvalget for Udfordrede boligområder, Strategisk bydelskonsulent for Munkebo, Strategisk bydelskonsulent for Skovvejen/Skovparken og Sekretariatsleder ByLivKolding.

Gruppen mødes en gang månedligt, hvor der orienteres om status og hvor snitflader drøftes. Desuden deler bydelskoordinator for Skovvejen/Skovparken fælles kontor med ByLivKolding.

Organiseringen skal understøtte sammenhængen mellem de overordnede indsatsområder og det helhedsorienterede arbejde i de enkelte kvarterer.

4. Samspil med centrale tiltag og indsatser i boligområdet

Den boligsociale indsats skal ses i sammenhæng med udviklingsplanerne for boligselskabet Koldings afd. 2 (Skovvejen), AAB Koldings afd. 21 (Skovparken), ALFABO afd. 103 (Munkebo). Der samarbejdes desuden tæt med kommunale forvaltninger om at følge udviklingen i de øvrige boligafdelingen via kommunens monitoreringssystem. Efter behov kan der iværksættes målrettede sociale indsatser, overvejelser om særlige udlejningstiltag, ligesom viden, bl.a. monitoreringen, anvendes i planlægningen af genhusninger.

2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

ByLivKolding

Sociale effektinvesteringer Udviklingsplan Munkebo Bystrategisk Munkebo

Udviklingsplan Skovparken/ Skovvejen Bystrategisk Skovparken/ Skovvejen

Som et led i at forbedre boligområderne, benyttes de fleksible udlejningsregler for at forbedre de svage boligområders situation – ved at tiltrække mere ressourcestærke til områderne.

Der gøres i flere afdelinger brug af fleksibel udlejning, som er et værktøj til at fremme en mere positiv udvikling i boligafdelinger, hvor der er væsentlige , sociale eller andre problemer. Reglerne benyttes ligeledes som led i den forebyggende boligsociale indsats.

For boligområderne tilhørende den boligsociale helhedsplan benyttes regler bl.a. til de ledige boliger i afd. 21, Skovparken Kolding skal udlejes efter reglerne for ”obligatorisk fleksibel udlejning.” De fleksible udlejningsregler er efter aftale med Kolding Kommune også gældende

for afd. 22 – Skovparken Kolding (rækkehusene).

Fleksibel udlejning betyder, at du hurtigere kan få tilbudt en bolig i et område, hvis man har et fast arbejde eller er i gang med at uddanne dig.

Der er ansat to bystrategiske medarbejdere, tilknyttet henholdsvis Munkebo og Skovparken/Skovvejen, til at varetage fx interessentanalyse, involvering af beboere og lokalsamfund i udvikling af området gennem kommunikation og images. Denne indsats kobles tæt til den boligsociale indsats med særligt fokus på at skabe forbindelser mellem boligområdet og den omliggende by samt koble sociale og fysiske tiltag.

Endvidere har boligselskaberne forskellige beskæftigelsesinitiativer i gang. ALFABO samarbejder bl.a. med Kolding kommune om Jobdating. Herudover har ALFABO også gang i forskellige jobinitiativer i forbindelse med renoveringerne, herunder fx flyttefirma.

Der er nedsat en fælles Koordinationsgruppe for medarbejdere/projektledere i forhold til udviklingsplanerne. Gruppen består af Projektleder i kommunen for Udviklingsplanerne, Udviklingskoordinator for Udvalget for Udfordrede boligområder, Strategisk bydelskonsulent for Munkebo, Strategisk bydelskonsulent for Skovvejen/Skovparken og Sekretariatsleder ByLivKolding. Gruppen mødes en gang månedligt, hvor der orienteres om status og hvor snitflader drøftes. Desuden deler Strategisk bydelskonsulent for Skovvejen/Skovparken fælles kontor med ByLivKolding.

Den boligsociale helhedsplan har fokus på målsætningerne for parallelsamfundsaftalen. De boligsociale indsatser suppleres af fx sociale effektinvesteringer og målsætningen om flere lærlinge og småjobs i forbindelse med renoveringsprojekter jf. Grøn boligaftale 2020.

Som en naturlig følge af de udfordringer, der er i de enkelte kvarterer, er der mange lokale aktører, hvilket stiller større krav til koordinering og vidensdeling.

Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal udvikles og muligvis udvides, så de tilpasses de nye afdelinger.

Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til hinandens ressourcer.

Gennem fælles temaoplæg, workshops og erfaringsudveksling, opnås øget samarbejde på tværs.

Kvarternetværkene er først og fremmest et tværfagligt professionelt netværk, der skal sikre koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne gennem dialog.

Kvarternetværksmøder, inspirationsture og lignende er derfor placeret indenfor normal arbejdstid.

5. Overordnede mål og indikatorer for den boligsociale indsats Landsbyggefonden har med afsæt i lovgivningen fastsat indsatsområder, mål og indikatorer som retningsgivende for de boligsociale indsatser, der får støtte inden for rammerne af 2019-26-midlerne og på grundlag af regulativet af 11. december 2019. Der er formuleret faste overordnede mål, som den boligsociale indsats skal arbejde hen imod, samt opsat faste indikatorer i tilknytning hertil. Disse fremgår nedenfor. Der er i sammenhæng hermed fastlagt de indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for (jævnfør afsnit 6 nedenfor). Formålet med de faste overordnede mål og indikatorer er at sætte retning på den boligsociale indsats og følge udviklingen i det område, som modtager en bevilling. Udviklingen i området holdes op mod udviklingen i beliggenhedskommunen. På dette niveau er der opmærksomhed på den langsigtede udvikling, der også er afhængig af øvrige tiltag og den kernedrift, som den boligsociale indsats understøtter. Bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på de faste overordnede mål for den boligsociale indsats. Til dette formål stiller Landsbyggefonden data for boligområdet til rådighed. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at denne opfølgning sker.
Mål	Indikator	Baseline bolig-område	Baseline kommune (evt. andet)	Base- lineår	Datakilde
Der skal ske et fagligt løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate og flere tager en uddannelse	Andel 1-5-årige i dagtilbud	90,2%	87,1%	2019	Boligsociale data, LBF
	Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9.-klasseselever	5,5%	7,1%	2019	Boligsociale data, LBF
	Andel 18-29-årige, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse	28,3%	14,7%	2020	Boligsociale data, LBF
Flere bliver tilknyttet arbejdsmarked et	Andel 15-29-årige, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse (restgruppen)	23,2%	13,7%	2019	Boligsociale data, LBF
Flere bliver tilknyttet arbejdsmarked et	Andel 18-64-årige, der er uden tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse	37,6%	13,6%	2019	Boligsociale data, LBF

Børn og unge skal støttes i et liv uden kriminalitet, og områderne skal opleves trygge	Andel 15-29-årige, som er sigtet mindst én gang	5,6%	2,7%	2019	Boligsociale data, LBF
	Andel beboere over 18 år, der føler sig grundlæggende trygge i boligområdet	72% (ByLivKolding 2018-2022) Skovvejen/ - parken: 70,2% Munkebo: 80,8%	73% (Alle 66 hhp2) Kolding Kommune: 88,5%	2018 2019	Tryghed og trivsel, Vive Politiets trygheds- indeks
Flere er en del af fællesskabet og deltager aktivt i samfundet	Andel beboere over 18 år, der laver frivilligt arbejde	I boligomr. 24% Udenfor boligomr. 24% (ByLivKolding 2018-2022)	I boligomr. 25% Udenfor boligomr. 28% (Alle 66 hhp)	2018	Tryghed og trivsel, Vive
	Andel stemmeberettigede, der har stemt ved seneste kommunalvalg/ folketingsvalg	Kommunalvalg: 60% (ByLivKolding 2018-2022) Folketingsvalg: Afd. 9: 74,8% Afd. 15: 76,4% Afd. 19: 72,6% Afd. 21: 71,1% Afd. 22: 69,3% Afd. 23: 70,0% Afd. 24: 75,9% Afd. 42: 62,8% Afd. 76: 75,7% Afd. 2: 62,2% Afd. 103: 66,3% Afd. 108: 71,4% Afd. 109: 73,1% Afd. 110: 63,0%	Kommunal- valg: 66% (Alle 66 hhp) Folketings- valg: 84,4%	2017 2019	Tryghed og trivsel, Vive LBF beboerdata

2 hhp=alle boligsociale helhedsplaner på landsplan

6. Indsatsområder

De fastlagte indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for, er Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse og Sammenhængskraft og medborgerskab.

I dette afsnit skal problemkomplekset for hvert af de indsatsområder, der indgår i den boligsociale indsats, beskrives. Problemkomplekset skal forstås som de centrale kerneudfordringer, den boligsociale indsats skal adressere inden for det enkelte indsatsområde. Beskrivelsen skal være konkret og dataunderbygget.

Bemærk, at den specifikke beskrivelse af indsatsområderne med delmål, aktiviteter og den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen, fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal pege hen imod de fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale.

Uddannelse og livschancer

Problemkompleks for indsatsområdet

I boligområderne er der en højere forekomst af familier, der på forskellig vis kan betegnes som sårbare eller særligt udsatte.

Afdelingerne i helhedsplanen er karakteriseret ved en overrepræsentation af børn/unge, der vokser op i hjem, hvor der er ingen/ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor forældrenes danskkundskaber er begrænsede. Det opleves, at forældrene ikke har viden og erfaring i forhold til såvel uddannelse som job, som de kan videregive til deres børn. Børn og unge har derfor svært ved at navigere i forhold til uddannelse og job.

Forekomsten af børn af indvandrere og efterkommere og behovet for ekstra sprogindsatser i daginstitutionerne kan ses som indikatorer på problemets omfang.

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata tabel 1 og tabel 4 (2020-tal)

Andelen af tosprogede børn er således i alle 4 kvarterer markant over det kommunale niveau (22% af alle borgere i alderen 0-18 år er indvandrere eller efterkommere).

Ser man på de unge i alderen 18-29 år markerer boligområderne tilhørende den boligsociale helhedsplan sig ved at ligge under niveau sammenlignet med det øvrige af Kolding Kommune og landsgennemsnittet. De markerer sig blandt andet ved at ligge 4,78% under gennemsnittet i Kolding Kommune på erhvervs- og kort videregående uddannelse og med 4,3% under på mellemlang og lang videregående uddannelse i forhold til Kolding Kommune generelt.

Ser man derimod på, hvor mange der er i gang med en uddannelse ligger boligområderne tæt på Kolding Kommune, men længere fra landsgennemsnittet med 5,63% færre.

18-29 årige fordelt på højest fuldførte eller igangværende

uddannelse

120

100

18-29 år i alt Grundskole Gymnasial Erhvervs- og Mellemlang og I gang med Uoplyst

uddannelse kort lang uddannelse videregående videregående

uddannelse uddannelse

Procent ByLivKolding 2020 Procent Hele landet 2020

Procent Kolding Kommune 2020 Procent Almeboliger hele kolding 2020

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata tabel 1 og tabel 4 (2020-tal)

	Fjordparken/	Kvarteret	Skovparken/-	Xxxx	Xxxxxxx
	Brændkjær	ved Munkebo	vejen m. fl.	Hansens	Kommune
				vej/
				Junghansvej
Andel børn, der er indvandrere/ efterkommere	Afd. fordeler sig imellem: 35,7%-77,4%	Afd. fordeler sig imellem: 38,3%-75,6%	Afd. fordeler sig imellem: 72%-100%	Afd. 76: 58%	2,79% (2600)
	Gennemsnit for kvarteret: 52,4%	Gennemsnit for kvarteret: 69,3%	Gennemsnit for kvarteret: 84%
Andel børn, der vokser op ved en enlig forsørger	Afd. fordeler sig imellem: 22,6%-52,0%	Afd. fordeler sig imellem: 32,0%-56,1%	Afd. fordeler sig imellem: 40%-58%	Afd. 76: 32%	17,77% (3.712)
	Gennemsnit for kvarteret: 42,9%	Gennemsnit for kvarteret: 38,1%	Gennemsnit for kvarteret: 43,2%

I daginstitutionernes opgørelser over børn, der har et behov for en særlig sprogindsats, er der en markant højere andel i institutioner med en høj andel af børn fra boligområderne.3

Der har under den sidste helhedsplan været arbejdet målrettet med at bygge bro mellem forældrene og daginstitutionen/skolen. Indsatsen har resulteret i et øget fremmøde til forældremøder og skole/hjemsamtaler. Lokale aktører peger på, at der et behov for at fastholde dette fokus fremadrettet. Der peges desuden på, at der fortsat er behov for at arbejde med at styrke forældrenes handlemuligheder og kompetencer i forhold til at være en aktiv del af børnenes institutions- og skoleliv, og dermed forældrenes muligheder for at bidrage til børnenes livschancer.

Ser man på antallet af sager i Socialforvaltningen, er der samlet set kontakt med 187 børn og unge. Heraf er 103 af sagerne knyttet til børn i afdelingerne omfattet af udviklingsplanerne.

Fraværstal fra de tre primærskoler viser et svagt fald fra 2018/2019 til 2019/2020. Sammenlignet med Kolding kommune som helhed, er den samlede fraværsprocent fra de tre skoler tilknyttede den boligsociale helhedsplan 0,5 procentpoint højere end kommune gennemsnittet.

Fraværstal

5,30% 6,20% 5,20% 5,30% 4,50% 4,60% 5,10% 4,90%

Munkevængetskole Brændkjærskolen Bramdrup skole Kolding 2018/2019 2019/2020 Lineær (2018/2019) Lineær (2019/2020)

Kilde: Kolding Kommune4

Boligområdernes børn har generelt et ringere udgangspunkt for at klare sig uddannelsesmæssigt end gennemsnittet af børn i kommunen, hvilket bl.a. giver sig udtryk i et lavere karaktergennemsnit for 9. klasses eleverne fra boligområderne, set i forhold til det kommunale niveau. (Karaktergennemsnittet svarer dog til gennemsnittet for den almene sektor som helhed).

Kilde: Boligsocial data 2020

ByLivKolding 2022-2025

Kolding Kommune

Den almene boligsektor

Landsgennemsnit

Karakter i dansk og matematik

9. klasse elever

5,5%

7,1%

5,5%

7,1%

3 Kilde: Kolding Kommunes kvalitetsrapport på daginstitutioner

4 Fraværsdata er trukket i UVM’s officielle statistik på Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx. Elevernes bopæl på adresseniveau er trukket via KMD elev og opgjort for hver af de 3 skoler.

Unge i boligområderne har således et ringere udgangspunkt for uddannelse end unge fra resten af kommunen, hvilket afspejler sig i uddannelsesniveauet.

Der er trods det ringere udgangspunkt en høj andel af unge i alderen 15-17 år, der er i gang med uddannelse. Ifølge Xxxxxxxxxxxxxxxxx beboerdata5 for 2020 er 273 unge ud af samlet set 278 unge i aldersgruppen i gang med en uddannelse.

Uddannelsesniveau 18-29 år

40%

35% 38%

30% 35%

25% 29%

20%

15% 18%

10% 14% 15%15%

5% 12% 13%

9% 1% 1%

ByLiv Kommune

Grundskole Gymnasial uddannelse

Erhvervs- og kort videregående uddannelse Mellemlang og lang videregående uddannelse I gang med uddannelse Uoplyst

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

I afdelingerne, der er en del af helhedsplanen, er der 35% af målgruppen, der i gang med en uddannelse – det tilsvarende tal på Kolding Kommune er samlet set 38%. Der hvor helhedsplanens boligafdelinger adskiller sig markant er, at når vi ser bort fra de unge, der ikke er i gang med en uddannelse, så er der markant færre unge, der fra disse områder har gennemført en uddannelse udover grundskoleniveau. Ser man på andelen af unge i alderen

18-29 år, som har afbrudt en uddannelse og ikke har påbegyndt en ny uddannelse kan man se, at boligområderne tilhørende den boligsociale helhedsplan markerer sig ved at ligge 5,8% højere end Kolding Kommune hvor tallet er 7,9%.

Andel af unge med grundskoleniveau faldt over perioden 2016-2018 med henholdsvis 1,5 procentpoint og 1 procentpoint, hvilket indikerer en svag positiv udvikling. Der er dog stadig dobbelt så stor en andel fra boligområderne, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, end i resten af Kolding Kommune.

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

		2016	0000	0000	0000	0000
Andelen af 18-29årig med grundskolen som højeste udd.	ByLivKolding	29,35 %	28,16 %	27,19 %	27,67 %	29,18 %
Andelen af 18-29årig med grundskolen som højeste udd.	Kommune	15,69 %	15,10 %	14,82 %	14,67 %	14,75 %

5 Der er ikke tilgængelig beboerdata på Boligselskabet Kolding afd. 1, AAB afd. 7, 14, 71, 73 og 74. Samlet set er der således 297 boliger, der ikke er omfattet af data.

Henover perioden 2016-2020 er andelen af unge, der har afsluttet en gymnasial uddannelse steget fra 6,97 % til 12,07 %. Der er således næsten tale om en fordobling af andelen.

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

For både boligområderne og kommunen som helhed har der kun været mindre udsving i andelen af unge med en erhvervs- og kort videregående uddannelse.

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

Andelen af unge fra boligområderne med en mellemlang eller lang uddannelse ligger ligesom for de øvrige uddannelseskategorier under det kommunale niveau. Over perioden 2016-2020 har der været en positiv udvikling i både boligområderne og i kommunen som helhed.

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

Der er således tegn på en positiv udvikling i uddannelsesniveauet blandt de unge i boligområderne, men der er fortsat et relativt stort gab på 4,3% op til det kommunale gennemsnit. På baggrund af det lave uddannelsesniveau samt andelen af unge på uddannelseshjælp i boligområderne, vurderes der fortsat at være behov for Job- og uddannelsesmentor indsatsen.

Ser man på det generelle uddannelsesniveau i aldersgruppen 18-64 år, kan man af nedenstående figur se, at afdelingerne i helhedsplanen ligger under niveauet for almene boliger i Kolding kommune og væsentligt under det generelle niveau for Kolding Kommune. Ligesom målgruppen 18-29 år ses der her også en væsentlig difference op til det kommunale

gennemsnit.

		2016	0000	0000	0000	0000
Andelen af 18-29årig med gymnasial uddannelse	ByLivKolding	6,97%	8,74%	7,60%	9,94%	12,07%
Andelen af 18-29årig med gymnasial uddannelse	Kommune	10,86%	12,38%	12,74%	14,02%	15,27%

2016

0000

Andelen af 18-29årig med erhvervs- og kort

videregående uddannelse

ByLivKolding

14,22%

14,51%

16,37%

15,13%

13,78%

Kommune

19,09%

19,15%

19,50%

18,85%

18,48%

		2016	0000	0000	0000	0000
Andelen af 18-29årig med mellemlang og lang videregående uddannelse	ByLivKolding	5,14%	6,57%	6,58%	7,49%	8,51%
	Kommune	10,02%	11,10%	11,73%	12,14%	12,81%

Personer fordelt på højeste fuldførte eller igangværende uddannelse pr. 1.

januar 2020

297

Uoplyst 816

160

I gang med uddannelse

2.204

9.557

Mellemlang og lang videregående uddannelse

14.088

Erhvervs- og kort videregående uddannelse

1.131

20.921

Gymnasial uddannelse

703

364

4.012

Grundskole

3.067

1.635

9.797

Almene boliger i Kolding Kommune

Kolding Kommune

Afdelingsdata

Kilde: Landsbyggefonden Tabel 9. Personer fordelt på højeste fuldførte eller igangværende uddannelse pr. 1. januar 2016-2020

2.503

513

842

1.256

Beskæftigelse

Problemkompleks for indsatsområdet

Boligafdelingerne er karakteriseret ved, at mange af beboerne er udenfor arbejdsmarkedet.

Fælles for alle fire boligområder er, at andelen af førtidspensionister udgør den største enkeltstående gruppe af beboere udenfor arbejdsmarkedet, jf. nedenstående figur.

Andel beboer 18-64 år der modtager Førtidspension

Kolding kommune 6%

Brændkjær (Afd. 109, 110, 9, 15, 23) 19,34%

SV-kvarteret (Afd. 76) 13%

Munkebo m.fl. (Afd. 24, 108, 103 19) 17,30%

Skovparken m.fl. (afd. 2, 21 22, 42) 18,24%

0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20%

Kilde: Landsbyggefondens Beboerdata 2020

Det samlede antal beboere på førtidspension i de fire områder, som er en del af den boligsociale helhedsplan, er 799 personer (2020 tal), hvilket svarer til 24% af Kolding kommunens samlede førtidspensionister. Ser man nærmere på de enkelte afdelinger, er det specielt afd. 110 og 9 i Brændkjær med henholdsvis 25% og 22%.

Samtidig er ca. 1/3 af gruppen udenfor arbejdsmarkedet på passiv kontanthjælp. Det indikerer, at en stor andel af beboerne udenfor arbejdsmarkedet har andre udfordringer end ledighed og derfor er relativt langt fra arbejdsmarkedet.

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

Det er desuden vurderingen fra jobcenteret, at den høje andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er tæt knyttet til det lave uddannelsesniveau, der ligeledes kendetegner boligområderne.

Den høje forekomst af voksne udenfor arbejdsmarkedet betyder, at en stor gruppe børn og unge vokser op uden rollemodeller i forhold til job og uddannelse. Der er desuden en gruppe af særligt udsatte børn/unge, der mangler kendskab, viden om normer og værdier knyttet til at være en del af en arbejdsplads.

Den manglende viden om arbejdsmarkedet er ikke kun begrænset til børn og unge. Jobcenterets medarbejdere, der er tilknyttet beskæftigelsesindsatsen i boligområderne, oplever manglende viden om både job- og uddannelsesforhold og muligheder. I de to boligområder Skovparken/Skovvejen og Munkebo opleves det, at beboere finder det udfordrende at anvende de ordinære tilbud på beskæftigelsesområdet.

I forbindelse med Covid-19 nedlukningen har Jobcentret oplevet, at den sprogligt svageste gruppe af borgere i boligområderne har mistet tidligere opnåede sproglige færdigheder.

Jobcentret peger desuden på, at det samme gør sig gældende i forhold til den tilegnede arbejdskultur og arbejdsforståelse. De afledte effekter af Covid-19 nedlukningen antages derfor at have forstærket de svageste gruppers manglende tilknytning til det omgivende samfund.

Det opleves, at en kontinuerlig kontakt med beboer om dennes muligheder på trods af begrænsninger i fx arbejdsevnen, er med til at skabe fokus på muligheder for at bidrage til

fællesskabet, boligområderne lokalt og dermed samfundet. Dette antages endvidere at skabe

Fjordparken

/ Brændkjær

Kvarteret ved Munkebo

Skovparken/ Skovvejen

m. fl.

Xxxx Xxxxxxx Vej/ Junghansvej

Kolding Kommune

Andel udenfor arbejdsmarkedet på passivkontanthjælp

30%

26%

27%

36%

23,9%

(1.749,3)

Andel udenfor arbejdsmarkedet, der er ledig eller

aktiverede

26%

12%

23%

25%

29,69%

(2.248,8)

Andel udenfor arbejdsmarkedet på sygedagpenge

5,05%

(382,6)

Andel udenfor arbejdsmarkedet på førtidspension

19,34%

17,30%

18,24%

13%

42,17%

(3.193,8)

værdi fremadrettet, da børn og unge vil opleve værdien af, at deres forældre går på arbejde og dermed bidrage til fællesskabet.

Kriminalitetsforebyggelse

Problemkompleks for indsatsområdet

To afdeling markerer sig ved at have en høj andel af dømte og ved at ligge over grænseværdien i forhold til kriterierne, der anvendes til ghettolisten. Det to afdelinger, beliggende i den nordlige del af Kolding, er Skovvejen (Boligselskabet Kolding afd. 2) og Lindehaven (ALFABO afd. 108). I de to afdelinger er henholdsvis 3,07% og 2,42% af beboerne dømte.

Yderligere to afdelinger ligger umiddelbart under grænsekriteriet; Skovparken, AAB afd. 21 med 2,06% og Fjordparken, ALFABO afd. 110 med 1,92%.6

Af nedenstående figur ses antal sigtelser/domme fordelt på personer med bopæl i afdelingerne inkluderet helhedsplanen sammenholdt med gennemsnit for alle almene boliger i Kolding kommune, kommunen som helhed og landsgennemsnittet.

Kriminalitet

8% 6,87%

5% 4,02%

4% 2,90%

3% 1,95% 2,25%

2% 1,40% 1,53% 1,22% 1,10% 0,85% 0,98%

0,80%

ByLivKolding Almene boliger i Kolding Kolding Kommune Hele landet

Kommune

Andel domme Andel sigtelser Andel dømte

Kilde: Landsbyggefonden, beboerdata, data for 2019.

Jf. analyse udarbejdet mellem Kolding og ByLivKolding er der fremkommet følgende resultat, når der ses på sigtelser for kriminalitet opdelt på geografi for hændelsen og alder på sigtede for 2020:

• 3.776 sigtelser for kriminalitet, som er foregået i Kolding kommune i 2020. Kommunens befolkningstal er 93.161 personer

• 131 sigtelser for kriminalitet, som er foregået i Skovparken eller Munkebo. I områderne bor 3.768

• 56 sigtelser for kriminalitet begået i Skovparken eller Munkebo af personer i alderen 0-25 år7.

6 Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

7 Bem.: Tallene viser sigtelser for kriminalitet begået i Skovparken eller Munkebo. Jf. Analyse af den kriminalpræventive indsats for børn og unge i udsatte boligområder – Analyse i samarbejde mellem Kolding Kommune og ByLivKolding maj 2021

Ser man på andelen af personer der er sigtet mindst én gang ligger boligafdelingerne i den boligsociale helhedsplan 1,54% over det øvrige af Kolding Kommune og 1,73% over landsgennemsnittet. Omregnet er der tale om 98 unge der er sigtet med mindst én sigtelse.

Andel personer med mindst én sigtelse

Hele landet 1,01%

Kolding kommune 1,20%

Almene boliger i Kolding 1,85%

ByLivKolding 2,74%

0,00% 0,50% 1,00% 1,50% 2,00% 2,50% 3,00%

Kilde: Landsbyggefonden, beboerdata, data for 2019.

Kilde: Data fra ALFABO, Boligselskabet Kolding, AAB

I Munkebo-kvarteret og Skovparken/Skovvejen opleves det, at mange børn i en tidlig alder færdes på egen hånd i gademiljøet samt i grupper med unge, som er på kant med loven.

Denne gruppe af børn oplever, at der er mange aspekter af livet, som de ikke kan tale med forældrene om. Forældrene er ikke særligt synlige og er dermed ikke med til at sætte normer for den adfærd, børnene har i det offentlige rum. Samtidig efterspørger forældrene viden om handlemuligheder i forhold til at sikre, at børnene træffer gode valg i livet.

I perioder opleves der en gruppe af unge over 18 år, der ikke kan rummes i de etablerede ungemiljøer i den øvrige del af byen. Ungegruppen karakteriseres ved at mangle viden om normerne i samfundet og forståelse for konsekvenserne af egne handlinger.

Problemkomplekset indenfor kriminalitetsforebyggelse kan ikke belyses udelukkende gennem data på andel dømte/sigtede i de enkelte afdelinger. I Skovparken/Skovvejen og kvarteret ved Munkebo, opleves der i perioder grupper af børn og unge med en utryghedsskabende

adfærd. Der er ikke i alle tilfælde tale om kriminelle hændelser, men derimod et øget konfliktniveau mellem forskellige grupper. Ligeledes opleves det, at børn og unge påvirkes af

	2018	2019	2020
Udgifterne til	AAB afd. 21:	AAB afd. 21:	AAB afd. 21:
hærværk i	Kr. 81.027,-	Kr. 37.490,-	Kr. 82.835,-
afdelingerne	Boligselsk. Kolding afd.	Boligselsk. Kolding afd.	Boligselsk. Kolding afd.
	2: Kr. 25.100,-	2: Kr. 17.100,-	2: Kr. 6.973,-
	ALFABO afd. 103:	ALFABO afd. 103:	ALFABO afd. 103:
	Kr. 0,-	Kr. 0,-	Kr. 461.622,-
	ALFABO afd. 109 og	ALFABO afd. 109 og	ALFABO afd. 109 og
	110: Kr. 83.246,-	110: Kr. 4.210,-	110: Kr. 3.150,-

kulturen omkring det kriminelle miljø, der gennem de senere år er blevet mere synlig i boligområderne.8

Sammenhængskraft og medborgerskab

Problemkompleks for indsatsområdet

Beboerne giver udtryk for, at de generelt er glade for at bo i deres afdeling og at de værdsætter det sociale liv og naboskabet.

Lokalt i boligområderne er der mange frivillige sociale aktiviteter. Ofte har aktiviteterne karakter af mere eller mindre lukkede aktiviteter, der kan være vanskelige at komme ind i som ny. Gennemsnitsalderen blandt de frivillige i områderne er generelt set høj, og gruppen af frivillige ildsjæle er typisk ”Tordenskjolds soldater”. I flere af boligområderne er der behov for at understøtte, udfordre og udvikle det lokale frivillige liv for at sikre både relevans, overlevelse og integration af nye beboergrupper. De kommende omdannelser/renoveringer af boligområderne betyder, at der vil være en omfattende genhusning (både permanent og midlertidigt), hvilket forventes at skabe et større behov for indsatser målrettet fællesskaber og sammenhængskraft.

Ser man på Vives tryghed- og trivselsundersøgelse, er det tydeligt, at boligområderne tilhørende den boligsociale helhedsplan (ByLivKolding) er signifikant forskellig fra de øvrige 66 helhedsplaner, som også ligger under landsgennemsnittet. Der er derfor fokus på, at beboerne fra boligområderne møder beboere fra den øvrige by for bl.a., at fremme forståelsen for folk med en anden baggrund end en selv og for at styrke tolerancen i lokalsamfundet.

Kilde: Vive, Tryghed og Trivsel 2018, Tabel 1.16

Beboerne beskriver oftest egen boligafdeling, som et overvejende trygt sted at bo. Det samlede tryghedsniveau for helhedsplanens boligområder er afdækket i Vives tryghedsrapport, hvor trygheden måles på en 7-trins skala.

Spørgsmål: Tryghed i ByLivKolding Alle 66 hhp Er området signifikant boligområdet 2018 forskellig fra alle 66 hhp

Grundlæggende tryg - - Nej

Tryg 72% 73% -

Hverken/eller 8% 10% -

Utryg 20% 17% -

Kilde: Vives tryghedsrapport fra 2018, Tabel 1.3 s. 59. (1:Grundlæggende tryg; 7, Grundlæggende utryg).

ByLivKolding ligger således på niveau med øvrige boligsociale helhedsplaner, der ligger under landsgennemsnittet.

Spørgsmål hhp	ByLivKolding	Alle 66
Har besøgt eller haft besøg af inden for de sidste 12 måneder
Mange/ en del	45	52
Nogle	19	23
Ingen/ enkelte	36	25

8 Kilde: Lokale SSP-aktører

9 Data relaterer sig dermed til afdelingerne i helhedsplanen 2018-2021.

I en række afdelinger er der dog periodevis udfordringer med den oplevede tryghed. Dette kan relatere sig til kriminalitet, men er også ofte relateret til nabokonflikter, psykiske syge og kulturforskelle.

Kilde: Data fra ALFABO, Boligselskabet Kolding, Bovia

Antallet af klager har været faldende henover perioden 2016-2020. Faldet kan skyldes et længere fokus på at løse konflikter inden det bliver til klagesager. Dette har været et fokusområde for både boligadministrationerne og det boligsociale arbejde.

De kommende renoveringer forventes desuden at betyde, at de mest udsatte beboeres udfordringer bliver tydeligere og større.

Der har gennem de seneste år i flere afdelinger været dialog med beboerne om vigtigheden af, at få anmeldt kriminelle aktiviteter til politiet.

I Sydøstjyllands politikreds har 84,5% af borgerne tillid til politiet i 2019. Ser man på Kolding Kommune i samme periode var tilliden til politiet på 85,4%, altså 0,9% større end Sydøstjyllands politikreds.

Ser man imidlertid på områderne Skovparken/Skovvejen og Munkebo er tallene højere. For Skovparken/Skovvejen har 88% tillid til politiet og for Munkebo er tallet 86,8%.

Tillid til politiet

Munkebo Skovparken/Skovvejen Kolding kommune

Danmark

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Kilde: Politiets Tryghedsundersøgelse 2020 s. 41.

I boligområderne er en stor andel af beboerne efterkommere eller indvandre. Samlet set for afdelingerne i helhedsplanen udgør denne andel ca. 53% (heraf har 9 ud af 10 indvandrere eller efterkommere med ikke vestlig baggrund), hvor det tilsvarende tal for kommunen er 13%.10

Mange af de voksne beboere med ikke vestlig baggrund har et stærkt socialt netværk indenfor boligområdet, men ofte er kontakten til etnisk danske voksne uden for boligområdet stærkt begrænset.

	2020
Antallet af naboklager	Samlet antal klager: 99


86,80%

88%

85,40%

82,60%

10 Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

7. Lokal evaluering

ByLivKolding har udarbejdet en fælles metode til halvårlig opfølgning på de enkelte indsatser. Opfølgningen udarbejdes af de enkelte boligsociale medarbejdere, der i dagligdagen er tilknyttet den givne indsats. Den halvårlige status har til formål at sikre, at indsatsen relaterer sig til de oprindelige mål og delmål, og at indsatsen justeres og tilpasses nye behov og udviklinger.

For de enkelte indsatsområder/aktiviteter laves der i forbindelse med status løbende delmålinger i samarbejde med de involverede aktører.

Sekretariatsledelsen gennemgår status og har dialog med de enkelte boligsociale medarbejdere i forhold til udviklingen af indsatsen.

I forbindelse med den halvårlige status udarbejdes der milepæle for de enkelte projekters fremdrift i forhold til succeskriterierne.

Status for indsatserne gøres tilgængelig for beboere og andre interesserede på ByLivKoldings hjemmeside.

Midtvejs i projektperioden udarbejdes der en evaluering for delindsatser på tværs af bolig- områderne i form af praktiske anvisninger baseret på erfaringerne.

Der følges årligt op på de strategiske målinger i forbindelse med bestyrelsesbetjeningen og den generelle monitorering på boligområderne.

Der udarbejdes desuden en særskilt evaluering af sociale effektinvesteringer.

8. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden.

Document Metadata

Table of Contents

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Document Metadata