Aftale om totalrådgivning
Aftale om totalrådgivning
1. PARTERNE:
1.1 Undertegnede
Professionshøjskolens Metropol Xxxxxxxxx 00
2200 København N
Tlf: 00 00 00 00
CVR nummer er 30 89 17 32
i det følgende kaldet klienten, og
1.2 medundertegnede xxxx
xxxx xxxxx
i det følgende kaldet totalrådgiveren, har indgået følgende aftale:
2. OPGAVEN:
Aftalen omfatter totalrådgivning i forbindelse med ombygning af tagetage, beliggende på Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx N. Der skønnes ombygget ca. 640 m² ialt placeret på matr. nr. 6193 Udenbys Klædebo Kvarter.
2.1 Hos klienten varetager projektleder xxxx sagen.
2.2 Som sagsansvarlig og projektleder er udpeget xxxxx fra totalrådgiveren.
3. AFTALEGRUNDLAG:
3.1 Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand (ABR 89) med de tilføjelser og ændringer, som fremgår af nærværende aftale.
Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning FRI og Danske Ark 2012, med de tilføjelser og ændringer, som fremgår af nærværende aftale.
FRI, PLR og DANSKE ARK’s Ydelsesbeskrivelser - Anlæg og planlægning, 2013, med de tilføjelser og ændringer, som fremgår af nærværende aftale.
FRI og DANSKE ARK’s ydelsesbeskrivelse for ”som udført”, februar 2000, med de tilføjelser og ændringer, som fremgår af nærværende aftale.
3.2 Følgende klientmateriale:
Tegningsmateriale over eksisterende forhold i det omfang det forefindes i arkiverne hos Københavns Kommune.
Skitseforslag med fremtidig indretning og beskrivelse af projektomfang. Klienten tilvejebringer nødvendige fuldmagter.
4. TOTALRÅDGIVERENS YDELSER:
4.1 Med klientmaterialet som grundlag og iht. FRI, PLR og DANSKE ARK’s ydelsesbeskrivelser, leveres følgende ydelser:
4.2 Tilpasning af Klientens skitseforslag til projektforslag
4.3 Myndighedsprojekt
Bearbejdning af godkendt projektforslag til myndighedsandragende for opnåelse af byggetilladelse.
4.4 Hovedprojekt
Bearbejdning af myndighedsprojekt til hovedprojekt.
Udarbejdelse af udbudsmateriale for indhentning af tilbud. Projektet udbydes i hovedentreprise i begrænset licitation.
Totalrådgiver foranstalter undersøgelse hos eksternrådgiver af ombygningsarealet og byggematerialer der nedrives for eventuelle forekomster af asbest og andre sundhedsskadelige stoffer herunder PBC, KP og blyholdige malinger. Ekstern rådgiver honoreres særskilt af klienten jf. af klienten godkendt tilbud.
4.5 Projektopfølgning, byggeledelse og fagtilsyn
Kontraktforhandlinger, projektopfølgning, byggeledelse og fagligt tilsyn med den udførende hovedentreprenør.
Budget- og økonomistyring af byggesagen.
Opdatering af projektmateriale svarende til niveau 2, jf. FRI og DANSKE ARK’s ydelsesbeskrivelse for ”som udført”, februar 2000.
Tegningsmateriale udarbejdes i AutoCad 2015 og leveres i dwg- og pdf-format.
5. KLIENTENS YDELSER:
5.1 Klienten leverer ydelser iht. FRI, PLR og DANSKE ARK’s ydelsesbeskrivelser med følgende tilføjelser og ændringer.
5.2 Klienten foranstalter ved landmåler afsætning af bygningernes ydre geometri samt nødvendig kotering af omgivende terræn, terræn- og etagedæk, gesimser, brystninger mv.
5.3 Klienten foranstalter Brugerkontakt og -inddragelse
5.4 Udfærdige projektgrundlag herunder skitseforslag
5.5 Klienten varetager samtlige bygherreleverancer herunder inventar mv. Totalrådgiveren sørger for koordinering af disse med de øvrige arbejder.
5.6 Udarbejdelse af særlige juridiske dokumenter, f.eks. vedrørende ejerforhold
5.7 Klienten forestår juridisk kvalitetssikring og godkendelse af de juridiske dele af det af totalrådgiveren udarbejdede udbudsmateriale, udbudsbreve, entreprisekontrakter samt øvrige juridiske dokumenter
5.8 Klienten tilvejebringer finansieringsgrundlag
6. TIDSFRISTER:
6.1 Myndighedsprojekt udarbejdes og indsendes februar 2015.
6.2 Hovedprojekt udarbejdes i umiddelbar forlængelse af myndighedsprojektet og sendes i udbud ultimo april 2015. Licitation afholdes primo Maj 2015.
6.3 Byggeriet påbegyndes juni 2015 og afleveres oktober 2015.
6.4 Såfremt byggetilladelse ikke foreligger inden udbud, parallelforskydes udbud, licitation og byggeperiode svarende til udstedelsen af byggetilladelse.
7. ØKONOMISK GRUNDLAG:
7.1 Den økonomiske ramme for opgavens løsning er fastlagt jf. tilbud af dato xxxx. Såfremt budget inkl. uforudseelige udgifter, overstiger den økonomiske ramme efter licitation eller anden prisindhentning, er totalrådgiveren forpligtet til at fremlægge løsningsalternativer uden vederlag, med henblik på at overholde budget. Klienten tager herefter stilling til valg af løsningsalternativer, omfang af omprojektering og/eller en eventuel øgning af den økonomiske ramme.
8. HONORAR:
8.1 Totalrådgiverens ydelser som beskrevet i pkt. 4.1 til 4.5 honoreres med et på engang fast sat beløb aftalt til kr. xxx.xxx,-
8.2 For andre aftalte ydelser, honoreres efter medgået tid.
9. UDLÆG:
9.1 Udlæg honoreres i henhold til ABR 89.
10. UDBETALING AF HONORAR OG UDLÆG:
10.1 Honorar og udlæg udbetales á conto månedsvis bagud.
10.2 Udbetaling sker efter fakturering pr. månedens sidste dag til betaling senest 21 dage efter modtagelsen. Ved senere betaling betaler klienten renter fra fakturadato svarende til renteloven.
11. ANSVAR:
11.1 Totalrådgiverens samlede ansvar i henhold til nærværende aftale kan ikke, uanset antallet af skader, overstige i alt kr. 7.500.000,-
12. FORSIKRING:
12.1 Totalrådgiveren har tegnet professionel forsikring i xxxx, police nr. xxxxx
13. TVISTER:
13.1 Eventuelle tvister afgøres efter ABR 89.
14. BILAG:
14.1 Totalrådgivers Tilbud om Totalrådgivning af dato xx.xx.xxxx
14.2 Totalrådgivers Forsikringspolice nr. xxxxx
, den , den
Klient: Totalrådgiver:
Professionshøjskolens Metropol Xxxxxxxxx 00
2200 København N
CVR nummer er 30 89 17 32 CVR nr.