Merchant ID
Aftale om brug af Netaxept
Udfyldes af Nets
Merchant ID
Oplysninger om kunden | |
CVR-nr: | Firmanavn: |
Adresse: | Webadresse: |
Postnummer/by: | Land: |
Telefon: | Mobiltelefon: (SKAL OPLYSES) |
Kontaktperson: | email: |
Oplysninger om betalingskortaftaler | |||||
Har du ansøgt om betalingskortaftale? | Andre betalingsmidler som du ønsker at modtage: | ||||
Ja (Navn på indløser) Nej | Paypal | Arvato Pay By Bill | |||
Branchekode (Denne får du oplyst af din indløser) | Bankkontonummer: (SKAL OPLYSES / For tilmelding til Leverandørservice) | ||||
Du skal have en betalingskortaftale før du kan anvende Netaxept. | Ønsker du 1:1 bankadvisering | NEI | JA | ||
Indformation om kortindløser/forretningsnr.: | |||||
Dankort | Visa/MasterCard/JCB | Diners | Amex | ||
Oplysninger om partner/formidler af Netaxept | |
Navn: | Kontaktperson: |
Mobiltelefon: (SKAL OPLYSES) | email: |
Evt. kampagnekode: | Vi godkender at MerchantID/Token sendes til vores IT leverandør/Integrator direkte fra Nets. |
Produkt
NETAXEPT START | NETAXEPT ADVANCED | NETAXEPT PREMIUM |
Til mindre eller nyopstartede netbutikker | Til mellemstore og store netbutikker | Skræddersyet til store netbutikker |
DKK SEK NOK EUR GBP USD Xxxxx
Obs: Hvis I ønsker modtagelse af andre valutaer skal der være tilknyttet en seperat valutakonto til jeres indløsningsaftale, kontakt venligst jeres betalingskort indløser derom.
Øvrige tjenester og funktioner
Vælg evt. de valutaer du ønsker i tillæg.
Vi accepterer vedlagte vilkår for brug af Netaxept | |
Sted og dato | |
Kundens underskrift | For Nets Denmark A/S, Merchant Services |
Aftalen sendes som pfd-fil til xx-xxxxx-xx@xxxx.xx ,
eller med post til Nets Denmark A/S, Merchant Services, Xxxxxxxxxxxx 00, XX-0000 Xxxxxxxx
Vilkår for brug af Netaxept
1. Formål
Disse vilkår regulerer parternes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med brug af Netaxept. Vilkårene og aftaleblan- ketten, som er underskrevet af kunden og Nets, udgør tilsam- men aftalen om brug af Netaxept.
Netaxept kan benyttes til at gennemføre betalinger med be- talingskort og/eller andre betalingsmidler, som kunden har indgået aftale om med en eller flere kortindløsere/udbydere af betalingstjenester.
2. Kundens forpligtelser
Kunden skal anskaffe og foretage nødvendig implemente- ring/tilpasning i sin butiksløsning, således at den kan kom- munikere med Netaxept. Kunden er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre egne systemer og data mod virus og spredning heraf.
Kundens udstyr og administrationsmodul mod Netaxept skal til enhver tid overholde de krav og specifikationer, som frem- går af brugervejledning. Brugervejledningen findes på Nets` hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
Kunden skal gennemføre nødvendige test af integrationen til Netaxept, før løsningen må tages i brug.
3. Nets´ forpligtelser
Nets stiller Netaxept til rådighed for kunden med henblik på kundens udveksling af betalingstransaktioner med kortindlø- sere/udbydere af betalingstjenester.
Netaxept opfylder de krav til funktionalitet og sikkerhed mv., som stilles af de kortindløsere/udbydere af betalingstjene- ster, som har godkendt Netaxept til brug for at gennemføre betalinger med kort og andre betalingsmidler.
Nets forpligter sig til at overholde de til enhver tid gældende sikkerhedskrav til betalingssystemer, p.t. PCI DSS (Payment Card Industry – Data Security Standard).
Nets må alene behandle data tilhørende kunden til de formål, som fremgår af disse vilkår. Nets skal træffe nødvendige tek- niske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer mod, at data hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges, eller i øvrigt behandles i strid med lov om behand- ling af personoplysninger.
Netaxept er tilgængelig 24 timer i døgnet for udveksling af transaktioner. Nets tilstræber en oppetid på 99 %. Ved
manglende overholdelse af servicemål er Nets forpligtet til at iværksætte tiltag til at genoprette servicen.
Nets forbeholder sig ret til at lukke systemet ned i perioder med servicevinduer. Tidspunkter for servicevinduer oplyses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
Ved nedetid ud over planlagte servicevinduer vil Nets infor- mere kunden via e-mail, såfremt kunden har opgivet gyldig e-mail-adresse.
Nets forpligter sig til at informere kunden om væsentlige æn- dringer i Netaxept, som kræver ændringer i kundens integrati- on til Netaxept. Ændringerne varsles skriftligt med 1 måneds varsel. Kunden forpligter sig til ved modtagelse af varslet at opdatere egen løsning inden for den af Nets angivne tidsfrist. Kunden afholder egne omkostninger til ændring af egne sy- stemer.
4. Support
I forbindelse med kundens integration til Netaxept yder Nets op til 4 timers support til: Etablering af kommunikation mel- lem kundens løsning og Netaxept, accepttest og fejlsøgning.
Support ud over 4 timer aftales skriftligt mellem kunden og Nets og faktureres i henhold til gældende timepriser, jf. gæl- dende prisliste.
Herudover yder Nets support i overensstemmelse med de af kunden valgte tillægsydelser.
5. Priser og betaling
De priser, som kunden skal betale for brug af Netaxept og eventuelle tillægsydelser, fremgår af aftaleblanketten og/ eller Nets’ til enhver tid gældende prisliste.
Etablering og første månedsabonnement faktureres ved ind- gåelsen af aftalen:
• Månedsabonnement faktureres månedsvis forud
• Transaktioner faktureres månedsvis bagud
Betaling sker via LeverandørService. Kunden forpligter sig til at foretage tilmelding til LeverandørService. Ved aftalens op- hør, opsigelse af LeverandørService eller ved kundens mang- lende betaling er Nets berettiget til uden varsel at spærre for brug af Netaxept.
Ved for sen betaling betales renter mv. efter rentelovens reg- ler. Ved forsinket betaling er Nets berettiget til at opkræve et rykkergebyr, jf. Nets’ til enhver tid gældende prisliste på www. xxxxxxxxxxxx.xx.
Alle priser er eksklusive moms.
Priserne indeksreguleres automatisk med differencen på Danmarks Statistiks nettoprisindeks fra august året før, til august det aktuelle år med virkning fra 1. januar året efter. De opdaterede priser gøres tilgængelige på www.terminalshop. dk Efter indeksregulering afrundes priserne efter gældende regler.
Betalingsfrist er 14 dage fra fakturadato via LeverandørSer- vice.
6. Ændring i kundens forhold
Kunden skal oplyse Nets om ændring af adresse, telefonnum- mer, e-mail mv.
Desuden skal kunden oplyse Nets om ophør eller indgåelse af aftaler med kortindløsere og/eller udbydere af betalingstjenester.
7. Ændringer af priser og vilkår mv.
Nets kan ændre priserne og vilkår med tre måneders varsel, herunder vilkår for tillægsydelser, jf. pkt 5.
Hvis kunden har oplyst en e-mail-adresse, kan ændringer varsles elektronisk. Kunden bærer selv ansvaret for man- glende meddelelse om ændringer af e-mail-adresse.
Kunden kan ændretillægsydelserne/funktionalitet med 1 måneds varsel.
8. Immaterielle rettigheder
Nets har ophavsret og alle øvrige rettigheder til Netaxept med tilhørende dokumentation.
Kunden opnår alene en brugsret til Netsaxept som angivet i disse vilkår. Software må ikke ændres, kopieres, sælges eller på anden måde gøres tilgængelig for andre.
9. Ansvar
Parterne er erstatningsansvarlige i henhold til dansk rets almindelige regler dog med de begrænsninger, der fremgår af disse vilkår, herunder dette pkt.9.
Nets er alene ansvarlig for egne ydelser og forhold. Nets skal således under ingen omstændigheder være ansvarlig for no- gen fejl/mangler eller forsinkelse eller i øvrigt for manglende opfyldelse af sine forpligtelser, i det omfang, dette skyldes kundens eller tredjemands forhold, herunder kundens mis- ligholdelse eller uforsvarlige adfærd, kundens brugerfejl, fejl i kommunikationsinfrastruktur eller andet maskinelt, virus fra anden kilde end Nets, kundens ændringer af eller indgreb i Netaxept, fejl eller mangler i data indtastet eller leveret af kunden (eller kundens kunder/leverandører) mv.
Nets er endvidere under ingen omstændigheder ansvarlig for noget indirekte tab, herunder tab af goodwill, tabt arbejds- fortjeneste, driftstab, driftsforstyrrelser, tabt indtægt, tabte besparelser, tab af data, rentetab og lignende.
Nets’ samlede erstatningsansvar er beløbsmæssigt begræn- set, idet kundens samlede krav på erstatning i henhold til disse vilkår er maksimeret til et samlet beløb svarende til det af kunden erlagte vederlag for brug af Netaxept i de seneste 12 måneder inden skadens opståen.
Den beløbsmæssige erstatningsbegrænsning omfatter alle former for ansvar og krav, herunder erstatning i og uden for kontrakt, objektivt ansvar, garantiansvar, bod samt krav om tilbagebetaling af modtagne vederlag.
10. Force majeure
Ingen part kan ifalde ansvar over for den anden part, for forhold, der ligger uden for den pågældende parts kontrol, og som parten ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i
betragtning eller undgået, herunder arbejdskonflikter (strejke og lockout), uarbejdsdygtighed hos nøglepersoner, krig, ter- rorhandlinger, indre uroligheder, naturkatastrofer, ildsvåde, valutarestriktioner, offentlige beslaglæggelse, import- eller eksportforbud samt afbrydelse af den almindelige samhan- del eller nedbrud/afbrydelser i infrastruktur, telekommuni- kationslinjer, netværk, internetforbindelser, strømforsyning eller anden energiforsyning. Det forannævnte gælder også tilsvarende force majeure hos relevante underleverandører.
11. Ændring af brugervejledning
Ændringer af Nets’ brugervejledning vil blive varslet med minimum en måneds varsel over for kunden i det omfang, ændringerne har betydning for kunden eller kræver ændring- er af kundens integration til Netaxept. Nets kan dog varsle ændringer med kortere eller intet varsel, såfremt ændring- erne skyldes krav fra kortorganisationer, myndighedskrav eller udspringer af væsentlige sikkerhedshensyn.
12. Overdragelse
Nets er berettiget til at overdrage rettigheder og/eller forpligtelser ifølge aftalen.
Kunden kan ikke overdrage sine rettigheder og/eller forplig- telser, som følger af aftalen.
Der skal foretages ejerskifte ved ændring i selskabsform, når der tildeles nyt forretningsnummer eller cvr-nummer. Ejerskifte skal meddeles af kunden til Nets på en ejerskifte- blanket, som kan hentes på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
Ved ejerskifte skal ny ejer indgå særskilt aftale med Nets. Ved ejerskifte betales et gebyr i henhold til den til enhver tid gældende prisliste på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
13. Opsigelse og ophør
Aftalen kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders skriftligt varsel. Aftalen kan dog tidligst ophøre 1 år efter indgåelsen.
Begge parter kan ophæve aftalen i tilfælde af den anden parts væsentlige misligholdelse af aftalen. Kundens man- glende rettidige betaling af ethvert skyldigt beløb betragtes altid som væsentlig misligholdelse, som berettiger Nets til at ophæve aftalen uden varsel.
Nets kan opsige aftalen øjeblikkeligt og uden varsel, hvis kunden ophører med at drive forretning på grund af konkurs, rekonstruktion eller lignende, medmindre konkursboet i henhold til konkurslovens regler har ret til at indtræde i aftalen og ønsker at gøre dette, eller rekonstruktøren giver sit samtykke til aftalens fortsættelse.
Ved salg af kundens forretning, hvor Netaxept benyttes, ophører aftalen og eventuelle supportaftaler automatisk. Eventuel forudbetalt betaling for tillægsydelser tilbage- betales ikke.
14. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Eventuelle uoverensstem- melser, som ikke kan løses ved forhandling, kan indbringes for de danske domstole med retten i Glostrup som værneting i første instans.
15. Bankadvisering
Kunde skal vælge hvorvidt de ønsker at benytte sig af 1:1 advisering. Dvs. kunden får sine transaktioner på enkeltlinje postert på sit bankudskrift.