Forretningsbetingelserne gælder for alle dine forretninger med Fynske Bank, medmindre andet er aftalt.
Forretningsbetingelserne gælder for alle dine forretninger med Fynske Bank, medmindre andet er aftalt.
For de fleste forretninger med Fynske Bank gælder der også specifikke aftaler, f.eks. aftale om værdipapirhandel, aftale om Visa/Dankort og aftaler om betalingskonti.
Almindelige forretningsbetingelser første del fastlægger din og Fynske Banks rettigheder og pligter. Anden del indehol- der Fynske Banks generelle oplysninger om kundeforholdet.
1. Renter og priser på serviceydelser
Priser betegnes også som gebyrer.
1.1 Oplysning om rentesatser og priser på serviceydelser
Du modtager og/eller betaler renter af ind- og udlån.
Fynske Bank kan tage betaling for sine serviceydelser til dig og for at besvare henvendelser om dig, når Fynske Bank har pligt til at svare.
Fynske Banks almindelige rentesatser og priser for ser- viceydelser fremgår af Fynske Banks hjemmeside og oply- ses på forespørgsel.
Priserne og rentesatserne er tillige frit tilgængelige i Fyn- ske Banks afdelinger.
Alle rentesatser og priser er variable, medmindre andet fremgår udtrykkeligt.
1.2 Ændring af variable rentesatser og priser uden varsel
Fynske Bank kan i løbende aftaleforhold uden varsel,
• sætte rentesatser ned på indlån og op på udlån, samt
• sætte sine priser op og indføre nye priser,
på grund af udefrakommende forhold som Fynske Bank ikke harcindflydelse på og som har betydning for Fynske Bank, bl.a. når der sker - ikke udtømmende opremsning:
• inden- eller udenlandske ændringer i penge- eller
kreditpolitik, som påvirker det almindelige renteniveau,
• anden udvikling i det almindelige renteniveau, f.eks. på
penge og obligationsmarkederne, eller
• ændringer i skatter og afgifter.
1.3 Ændring af variable rentesatser og priser med 1 måneds varsel
Fynske Bank kan i løbende aftaleforhold med 1 måneds varsel, sætte rentesatser ned på indlån og op på udlån, samt sætte sine priser op, hvis
• der sker ændringer i de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelsen af dine rente- og prisvilkår, eller
• Fynske Bank ændrer sin generelle rente- og prisfast- sættelse af forretningsmæssige grunde, f.eks. for at øge indtjeningen eller opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Fynske Banks ressourcer eller kapacitet.
Fynske Bank kan af samme årsager indføre nye priser i lø- bende aftaleforhold, men med et varsel på 3 måneder. Nye priser er priser for ydelser, som Fynske Bank ikke tidligere har taget betaling for.
Ændring eller indførelse af priser til ugunst for dig i løben-
de aftaleforhold om betalingskonti sker dog altid med 2 måneders varsel.
Løbende aftaleforhold omfatter indgåede aftaleforhold,
f.eks. en aftale om en konto eller aftale om netbank.
Fynske Bank kan uden varsel indføre og sætte priser op for enkeltstående ydelser og generelt for nye aftaler.
1.4 Ekstraordinær ret til at hæve indlån med opsigelsesvarsel ved rentenedsættelse
Du kan se bort fra et aftalt opsigelsesvarsel og kan uden at betale rentedekort hæve beløbet på en indlånskonto med opsigelsesvarsel, hvis renten nedsættes, inden du kunne få beløbet udbetalt.
Beløbet skal dog hæves senest 14 dage efter, at rentened- sættelsen er trådt i kraft.
1.5 Overtræksrente og rykkergebyr m.v.
Fynske Bank kan kræve overtræksrente/-provision ved overtræk eller forsinket betaling eller ved udnyttelse i strid med det aftalte samt gebyr for at udsende rykkerbreve og udgifter til juridisk bistand ved inkassation m.v.
Overtræksrente omfatter også morarente. Oplysning om overtræksrente fås i Fynske Bank.
For betalingskonti fremgår rentesatser for overtræk af
kontoudtog og kontoaftalen.
Størrelsen af rykkergebyrer fremgår af Fynske Banks over- sigt over priser for serviceydelser.
1.6 Meddelelse om rente- og prisændringer
Fynske Bank annoncerer i dagspressen eller giver skriftlig eller elektronisk besked ved rente- og prisændringer. Det vil fremgå, hvorfor der sker ændringer.
Renteændringer vil også fremgå af det første kontoudskrift
- eller opgørelse efter ændringen.
Du får under alle omstændigheder skriftlig eller elektronisk
besked senest dagen forud om
• enhver ændring af renten på udlån og
• forhøjelse af renten eller priser på kreditter.
Ved ændring af renten på udlån indeholder den skriftlige eller elektroniske besked også oplysninger om eventuelle ændringer af fremtidige betalingers størrelse, antal eller hyppighed.
Du får også skriftlig eller elektronisk besked om prisæn- dringer på betalingskonti.
Du får også skriftlig eller elektronisk besked om renteæn- dringer på SDO-lån, efter ændringen er trådt i kraft ved refinansiering af lånet.
Ændring af renter baseret på referencesatser, f.eks. Natio- nalbankens indskudsbevisrente, fremgår alene af kontoud- skrifter eller opgørelser fra Fynske Bank.
1.7 Rentedato
Rentedatoen er den dag, hvor en indbetaling, udbetaling eller anden kontobevægelse påvirker beregningen af ren- ten på en konto.
Bogføringsdatoen er den dag, hvor Fynske Bank registre- rer en kontobevægelse. Bogføringsdatoen har ikke betyd- ning for renteberegningen.
Lørdage, søn- og helligdage, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag samt dagen efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxx- dag er ikke bankdage.
1.8 Indbetalinger
Ved kontant indbetaling, herunder indbetaling med check eller kort, f.eks. Dankort eller Visa/Dankort, er renteda- toen samme bankdag som indbetalingen.
Ved overførsel i danske kroner fra andre danske pengein- stitutter er rentedatoen den bankdag, beløbet modtages af Fynske Bank.
Ved overførsel i danske kroner mellem konti i Fynske Bank er rentedatoen den bankdag, beløbet indsættes på modta- gerens konto.
Ved overførsel fra udlandet og modtagelse i anden valuta end DKK i Danmark henvises til Generelle regler for over- førsel til og fra udlandet.
1.9 Udbetalinger
Ved udbetaling eller overførsel fra en konto er rentedatoen den bankdag, beløbet hæves.
Ved anvendelse af kort i butik eller automat er rentedatoen den dag, beløbet hæves på kontoen. Det er som udgangs- punkt samme dag, som kortet anvendes. Rentedatoen
er den førstkommende bankdag, hvor beløbet hæves på kontoen på en ikke-bankdag.
Ved udstedelse af checks er rentedatoen den bankdag, hvor checken modtages i et pengeinstitut.
Ved overførsel til udlandet og overførsel i anden valuta end DKK i Danmark henvises til Generelle regler for over- førsel til og fra udlandet.
1.10 Særlige kontoformer og bevægelser
For visse særlige bevægelser og kontoformer beregnes der rente efter særlige rentedatometoder, f. eks. ved handel med værdipapirer samt ved ind- og udbetaling i fremmed valuta.
1.11 Beregning og tilskrivning af renter og provision
Rente beregnes som udgangspunkt dagligt. Hvad der gæl- der for en konkret konto, oplyses i Fynske Bank.
Renter tilskrives typisk en gang årligt bagud for indlån. På garantier, lån og kreditter tilskrives rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt.
Fynske Bank kan bestemme, at renter under et vist beløb bortfalder eller videreføres til næste termin.
Fynske Bank kan til enhver tid vælge at standse rentetil- skrivningen på misligholdte fordringer administrativt og regnskabsmæssigt.
Hvis rentetilskrivningen standser, og det ikke er efter af- tale med dig, betyder det ikke, at Fynske Bank giver afkald på at få forrentet sit krav og at kræve dækning for senere påløbne omkostninger. Dette gælder, selv om der på et kontoudskrift eller lignende står, at rentetilskrivningen er standset.
2. Forbehold ved indbetalinger
Alle indbetalinger på din konto, der ikke sker kontant, sker med forbehold af, at Fynske Bank modtager beløbet. Tilsvarende gælder for indbetaling ved checks trukket på konti i Fynske Bank. Forbeholdet gælder, selvom det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbeta- lingen.
Indbetaling på din konto sker til angivet kontonummer, uanset andre angivne oplysninger.
Fynske Bank kan tilbageføre beløb, der er indsat på din konto ved en åbenlys fejl, f.eks. hvis det samme beløb indsættes to gange.
3. Fuldmagter
Hver ejer kan disponere alene over fælles konti og depoter.
En anden person kan gives fuldmagt til dine konti og depoter. Dette sker skriftligt og normalt på Fynske Banks fuldmagtsblanket.
Ændring eller tilbagekaldelse af fuldmagten skal ligeledes ske skriftligt.
Fuldmagten ophører endvidere, når Fynske Bank bliver bekendt med fuldmagtgivers død, og konti og depoter bliver spærret, indtil Skifteretten har taget stilling til boets behandling.
Fælles konti og fælles depoter bliver også spærret, når Fynske Bank bliver bekendt med ejers død, og en eventuel fuldmagt vil ophøre.
4. Båndoptagelse og tv-overvågning
Fynske Bank forbeholder sig retten til at optage telefon- samtaler på bånd eller lignende for at dokumentere aftaler og sikre korrekt betjening.
Af sikkerhedsmæssige grunde kan Fynske Bank foretage tv-overvågning m.v. af f.eks. kundeekspeditioner, indgan- ge, facader og pengeautomater.
5. Refusion af udgifter
Fynske Bank har ret til at få refunderet følgende:
• beløb, som Fynske Bank lægger ud på dine vegne. Det kan f.eks. være skatter og afgifter samt udgifter til kommunikation,
• udgifter, som Fynske Bank har, hvis du misligholder dine aftaler. Det kan f.eks. være betaling af forsik- ringspræmier, udgifter der knytter sig til pantsatte sikkerheder, retsafgifter, juridisk bistand m.v.
6. Forretninger i udlandet
Hvis Fynske Bank på dine vegne skal udføre forretninger i udlandet, vælger Fynske Bank en forretningsforbindelse, medmindre andet er aftalt. Fynske Bank er uden ansvar for fejl, der begås af det benyttede pengeinstitut samt for dettes kreditværdighed.
Hvis du har depot af udenlandske værdipapirer gennem Fynske Bank, er Fynske Bank ansvarlig for den uden- landske forretningsforbindelses mulige fejl og for dennes kreditværdighed, medmindre du selv har valgt forretnings- forbindelsen.
Både du og Fynske Bank er underkastet de retsregler,
sædvaner og forretningsbetingelser, der gælder for aftalen
med det udenlandske pengeinstitut.
7. Erstatningsansvar
Fynske Bank er erstatningsansvarlig, hvis det på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Fynske Bank ikke ansvarlig for tab, som skyldes
• nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller be- skadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er Fynske Bank selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne
• svigt i Fynske Banks strømforsyning eller telekom- munikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, natur- katastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabo- tage, terror eller hærværk (herunder computervirus og hacking)
• strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Fynske Bank selv eller dens organisation, og uanset konflik- tens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af Fynske Bank
• andre omstændigheder, som er uden for Fynske
Banks kontrol.
Fynske Banks ansvarsfrihed gælder ikke, hvis
• Fynske Bank burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået, eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet
• lovgivningen under alle omstændigheder gør Fynske Bank ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
8. Modregning
Fynske Bank kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgo- dehavende, som du har eller får hos Fynske Bank. Det gælder dog ikke den del af din løn eller offentlige ydelser m.v., som er nødvendig til at dække almindelige leveom- kostninger. Visse indlån er efter lovgivningen sikret mod kreditorforfølgning og dermed modregning.
Fynske Bank giver besked ved modregning.
9. Kundeforholdets ophør
Fynske Bank og du kan til enhver tid opsige kundeforhol- det uden varsel, medmindre der er aftalt andet.
Ved Fynske Banks opsigelse har du krav på en saglig be- grundelse på papir eller elektronisk.
Når kundeforholdet ophører, kan Fynske Bank opsige garanti- og kautionsforpligtelser, herunder forpligtelser i fremmed valuta samt frigøre sig fra andre forpligtelser, der måtte være indgået for dig. Du er forpligtet til at frigøre Fynske Bank fra alle forpligtelser indgået på dine vegne samt om nødvendigt at stille sikkerhed herfor.
10. Sprog og kommunikation Sprog
Fynske Bank indgår aftaler og kommunikerer på dansk, medmindre andet fremgår af den konkrete aftale.
Elektronisk kommunikation
Du modtager som udgangspunkt alle udskrifter, medde- lelser, aftaler og vilkår m.v. fra Fynske Bank elektronisk i e-Boks, uanset om der i aftaler og vilkår m.v. anvendes udtryk som skriftligt, brev m.v.
Du kan indgå aftale med Fynske Bank om, at meddelelser og aftaler m.v. tilsendes på papir, men det kan være for- bundet med gebyr.
Fynske Bank kan altid beslutte at sende meddelelser, afta- ler, vilkår m.v. på papir. Du betaler ikke gebyr, hvis Fynske Bank på eget initiativ fremsender meddelelser eller aftaler
m.v. på papir.
Elektroniske breve og dokumenter har samme retsvirk- ning, som var de modtaget med almindelig post
11. Lovvalg og værneting
Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en
dansk domstol.
12. Ændring af de almindelige forretningsbetingelser
Fynske Bank kan ændre de Almindelige forretningsbe- tingelser uden varsel, når det er til fordel for dig. Ellers vil ændringer ske med 2 måneders varsel. Ændring af de Generelle oplysninger kan dog ske uden varsel.
Oplysning om ændring af de Almindelige forretningsbe- tingelser sker skriftligt, elektronisk eller ved annonce i dagspressen, med henvisning til, hvor på Fynske Banks hjemmeside ændringerne kan ses.
GENERELLE OPLYSNINGER
Generelle oplysninger om kundeforholdet, herunder infor- mation som Fynske Bank har pligt til at informere om.
1. Oplysninger om dig Indsamling af oplysninger om dig
Fynske Bank skal ved etablering af kundeforhold have op- lysninger om dig, herunder bl.a. navn, adresse og person- nummer (CPR-nummer) samt billedlegitimation og anden legitimation med fortrykt CPR-nummer og nuværende adresse samt oplysning om formålet med og det forventede omfang af kundeforholdet. Fynske Bank kan beholde en kopi af dokumentationen.
Fynske Bank kan indsamle yderligere kundeoplysninger fra dig eller fra offentligt tilgængelige kilder, f.eks. fra CPR-re- gisteret eller fra kreditoplysnings- og advarselsregistre. Det sker, når oplysningerne er nødvendige for at kunne udbyde finansielle ydelser af enhver art, f.eks. rådgivning, kunde- og kreditadministration, kreditvurdering og markedsføring.
Fynske Bank modtager oplysninger fra virksomheder og personer ved formidling af betalinger for at gennemføre dem korrekt, overholde lovgivningen og udarbejde kontoud- skrifter m.v.
Du kan altid ved henvendelse til Fynske Bank få oplysning om, hvorfra oplysninger indhentes.
Det er frivilligt, om du ønsker at give Fynske Bank de øn- skede oplysninger, men oplysningerne er nødvendige for, at Fynske Bank kan oprette kundeforholdet og give en god og forsvarlig rådgivning samt behandle låneanmodning eller i øvrigt betjene dig.
Videregivelse af oplysninger om dig
Fynske Banks ansatte har tavshedspligt.
Oplysninger om dig videregives kun med din samtykke, eller når Fynske Bank er forpligtet eller berettiget til at videregive oplysningerne i henhold til lovgivningen. dit samtykke kan altid tilbagekaldes.
Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan f.eks. vide- regives uden samtykke til samarbejdspartnere til brug for varetagelse af administrative opgaver. Oplysninger om dig kan f.eks. også videregives uden samtykke til:
• SKAT og andre offentlige myndigheder, når Fynske Bank er forpligtet til videregivelsen
• Andre pengeinstitutter m.v. til brug for korrekt registrering ved overførsel af penge
• Kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre ved kreditvurdering og din misligholdelse af aftaler
Indblik i og korrektion af Fynske Xxxxx oplysninger om dig
Du kan i Fynske Bank få oplysning om dine samtykker og om de oplysninger, Fynske Bank har registreret om dig.
Fynske Bank retter forkerte oplysninger og giver meddelelse herom til dem, som har modtaget de forkerte oplysninger.
2. God skik for finansielle virksomheder
Efter bekendtgørelse om god skik for finansielle virksom- heder skal Fynske Bank oplyse om modtagelse af provi- sioner eller andet vederlag ved formidling af produkter og ydelser.
Oplysninger om samarbejdspartnere og modtagelse af provisioner fås på xxx.xxxxxxxxxx.xx eller i Fynske Bank.
3. Klager
Hvis du ønsker at klage over Fynske Bank, skal du i første omgang kontakte afdelingen eller Hovedkontor:
Fynske Bank A/S Hovedkontoret Xxxxxxxxxxxxxx 00
5700 Svendborg
Hvis du herefter fortsat er uenig i Fynske Banks behand- ling af din henvendelse eller resultatet heraf, kan du kontakte den klageansvarlige i Fynske Bank. Oplysninger om den klageansvarlige fås i Fynske Bank eller på Fynske Banks hjemmeside.
Fører henvendelsen ikke til en tilfredsstillende løsning, kan du vælge at indbringe din klage for Pengeinstitutankenæv- net, Xxxxxxxxxx 0 X, 0. sal, Postboks 9029, 1022 Køben-
havn K, tlf. 00 00 00 00, xxx.xxxxx.xx.
Klager vedrørende Fynske Banks overholdelse af den fi- nansielle lovgivning kan indbringes for Finanstilsynet. Klager over Fynske Banks behandling af personoplysnin- ger kan indbringes for Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx K, tlf. 00 00 00 00, xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
4. Tilsyn
Fynske Bank har tilladelse som pengeinstitut FT-nr. 0844. Fynske Bank er undergivet tilsyn af Finanstilsynet, Xxxxx- xxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx Ø, tlf. nr. 00 00 00 00, www. xxxxxxxxxxxxxx.xx.
5. Garantiformuens dækning af indskydere og inve- storer
Som kunde i Fynske Bank er man i vidt omfang dækket af tab i tilfælde af Fynske Banks konkurs gennem Garantifor- muens dækning af indskydere og investorer.
Garantiformuen dækker bl.a. navnenoterede indskud med op til et beløb svarende til 100.000 euro pr. indskyder.
Visse indskud dækkes i en begrænset periode med højere beløb. Pensionskonti dækkes uden beløbsgrænse. Ind- skud foretaget før 1. juni 2015 og som før denne dato var dækket uden beløbsgrænse, vil fortsat være dækket fuldt ud frem til tidspunktet for mulig udbetaling til berettigede eller formålets ophør.
Garantiformuen dækker også op til et beløb svarende til
20.000 euro, hvis du som investor lider tab, fordi et penge- institut ikke kan tilbagelevere værdipapirer, som opbeva- res, administreres eller forvaltes af Fynske Bank.
Yderligere information findes på Garantiformuens hjemme- side xxx.xxx.xx og Fynske Banks egen hjemmeside.
6. Kontaktoplysning
Fynske Bank kan kontaktes på:
Fynske Bank A/S, Hovedkontoret Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Svendborg xxxx@xxxxxxxxxx.xx
Fynske Banks CVR-nr. 00000000.
7. Ændring af Generelle oplysninger
Fynske Bank kan ændre Generelle oplysninger uden varsel. Oplysning om ændring af de Generelle oplysninger sker skriftligt, elektronisk eller ved annonce i dagspressen, med henvisning til, hvor på Fynske Banks hjemmeside ændrin- gerne kan ses.