AMTSRÅDSFORENINGEN FORBUNDET AF OFFENTLIGT
AMTSRÅDSFORENINGEN FORBUNDET AF OFFENTLIGT
ANSATTE
Aftale for
tjenestemandsansatte driftsledere ansat i HUR og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S
2002
Aftalen er forenklet, både for så vidt angår systematik og sprogbrug.
Bestemmelser hvori der er foretaget realitetsændringer er markeret med en streg i marginen.
I bestemmelser som ikke er markeret er der ikke foretaget realitetsæn- dringer.
INDHOLDSFORTEGNELSE
§ 1. AFTALENS OMRÅDE 4
§ 2. LØN OG TILLÆG 4
§ 3. SUPPLERENDE PENSION 5
§ 4. ATP 5
§ 5. ARBEJDSTID 5
§ 6. BETALING FOR FORSKUDT TJENESTE,
RÅDIGHEDSTJENESTE M.V 5
§ 7. BARNS 1. SYGEDAG 6
§ 8. TALSMAND 6
§ 9. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR 6
§ 10. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE 14
§ 1. AFTALENS OMRÅDE
Stk. 1.
Aftalen, der er indgået i henhold til § 32 i tjenestemandsregulativ for amtskommuner, omfatter tjenestemandsansatte driftsledere ansat i Ho- vedstadens Udviklingsråd (HUR) og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S’ driftsområde.
Aftalen finder alene anvendelse for allerede tjenestemandsansatte drifts- ledere.
Det nævnte tjenestemandsregulativ samt pensionsregulativet og øvrige regulativer for amtskommunale tjenestemænd er gældende for de om- handlede stillinger.
Aftalen omfatter ikke overenskomstansatte driftsledere.
Stk. 2.
Virksomheden er forpligtet til en gang årligt at drøfte og vurdere medarbejderens løn.
§ 2. LØN OG TILLÆG
Stk. 1.
Tjenestemandsansatte driftsledere aflønnes efter løntrin 42.
Med virkning fra den 01-04-2003 aflønnes driftsledere efter løntrin 43.
Med virkning fra den 01-04-2003 er der aftalt et ikke pensionsgivende årligt tillæg på 3.200 kr. (31-03-2000 niveau).
Stk. 2.
Personlige tillæg kan forhandles individuelt mellem ARRIVA Danmark A/S og driftslederen. Resultatet skal godkendes af Forbundet af Offentligt An- satte.
§ 3. SUPPLERENDE PENSION
Såfremt der er aftalt en supplerende pensionsordning vil pensions- procenten udgøre 12,5 %.
Det vil også lokalt være muligt at aftale ikke pensionsgivende tillæg.
§ 4. ATP
For ansatte betales ATP bidraget med A-satsen.
§ 5. ARBEJDSTID
Stk. 1.
Den normale ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer inkl. frokost- pause på 30 min. på arbejdsdage.
Stk. 2.
Arbejdstidens placering tilrettelægges lokalt under hensyntagen til arbej- dets karakter.
Stk. 3.
Driftsledere honoreres ikke for overarbejde, men er omfattet af bestem- melserne i Aftale om betaling m.v. til tjenestemænd under midlertidig tje- neste i højere stilling, (Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vej- ledning 21.18.1)1.
Stk. 4.
Hvis grundlovsdag falder på en arbejdsdag, betragtes denne som en hel- ligdag fra kl. 12.00.
§ 6. BETALING FOR FORSKUDT TJENESTE, RÅDIGHEDSTJENESTE M.V.
Driftsledere ansat efter denne aftale, som efter tjenstlig ordre udfører ar- bejde i forskudt tid, vederlægges herfor i overensstemmelse med den mellem Amtsrådsforeningen og en række personaleorganisationer indgå- ede Arbejdstidsaftale om arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjemmet, medmindre andet aftales.
1 Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vejledning benævnes fremover APV.
§ 7. BARNS 1. SYGEDAG
Stk. 1.
Den ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et barns første sygedag, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte,
2) fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
3) tjenestefrihed er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.
BEMÆRKNINGER:
I vurderingen af, om anmodning om tjenestefrihed skal imøde- kommes, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter. Tjenestefritagelse regnes ikke som sygefravær, men fraværslisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns 1. sygedag.
Stk. 2.
Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til løn. Der udbetales ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.
Stk. 3.
Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.
§ 8. TALSMAND
Tjenestemandsansatte driftsledere er ikke omfattet af tillidsrepræsentant- reglerne, men kan i deres midte vælge en talsmand, der vil være omfattet af den særlige tillidsrepræsentantbeskyttelse, medmindre andet aftales.
Talsmanden skal anmeldes til virksomheden.
§ 9. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR
Følgende aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (APV 11.32.1) gælder (nummereringen henviser til Protokollatets numre og til Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vejledning):
1. Ansættelsesbreve (APV) 11.21.1)
FOA Bemærkning:
Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) er en imple- mentering af et EU-direktiv. Aftalen fastlægger indholdet af og an- dre bestemmelser vedrørende ansættelsesbreve. Aftalen omfatter al- le typer af ansatte i kommuner og amter. Dette indebærer, at ansatte på særlige vilkår, fx som led i aktiveringsordninger, omfattes af af- talen.
Forbundet anbefaler, at det af ansættelsesbrevet fremgår, om der er specielt aftalte arbejstidsforhold (fast tjeneste i aften- og/eller nat- periode).
2. Xxxxxxxxx (APV 21.03.1).
FOA Bemærkning:
Aftaler om lønninger for overenskomstansatte samt tjenestemænd i kommuner og amter indeholder de generelle lønninger (grundsats, procentregulering samt områdetillæg), som gives til alle ansatte i form af 1 - 55 løntrin samt evt. særlige tillæg o.lign. Der er indgået en aftale for hvert af de 4 forhandlingsområder.
4. Decentral løn (APV 11.18.1).
FOA bemærkning:
Aftalen om decentral løn gælder alene de personalegrupper, som endnu ikke er overgået til ny løndannelse. Aftalen har ligesom aftalen om ny løndannel- se til formål at skabe et grundlag for, at der lokalt kan aftales en højere løn end grundlønnen. Aftalen indeholder bestemmelser om forhandlingsproce- duren, former for decentral løn, opsigelse af lokale aftaler og retstvister.
5. Resultatløn (APV 11.14.1). FOA Bemærkning:
Aftale om resultatløn indgår som en del af den nye løndannelse,
men kan også anvendes til personalegrupper, der ikke er overgået til ny løndannelse. Resultatløn kan anvendes som et yderligere incita- ment for såvel medarbejdere som ledelse til at arbejde for en effekti- visering og udvikling af deres arbejdsplads. Ligeledes kan resultat- løn anvendes til at tydeliggøre og understøtte de målsætninger, der arbejdes efter på den enkelte arbejdsplads. Aftalen opererer med 4 typer af resultatløn, der kan udmøntes på flere måder. Der er udar- bejdet en fælles vejledning til aftalen.
6. Beskæftigelsesanciennitet (APV 11.13).
FOA Bemærkning:
Aftale om beskæftigelsesanciennitet finder anvendelse, når der i en lønmæssig sammenhæng er tillagt en forudgående periodes erfa- ring, beskæftigelse eller ansættelse betydning. Aftalen indeholder bestemmelser om opgørelse og optjening af beskæftigelsesan- ciennitet samt krav til dokumentation for ansættelse. For ansatte ef- ter løntrinssystemet, der ikke er omfattet af rammeaftalen om ny løndannelse, finder aftale om lønanciennitet m.v. for kommunalt og amtskommunalt ansatte med aflønning efter tjenestemandssystemet fortsat anvendelse.
7. Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (APV 21.07.1). FOA Bemærkning:
Aftale om midlertidig tjeneste i højere stilling indeholder retningsli-
nier for betaling ved pålæg om midlertidig at gøre tjeneste i højere stilling. Aftalen gælder for tjenestemænd og for de overenskomst- ansatte, hvor der i overenskomsten henvises til denne aftale.
8. Lønberegning/lønfradrag (APV 11.12.1). FOA Bemærkning:
Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale in-
deholder bestemmelser om lønberegning i forbindelse med ansæt- telse på andre dage end den 1. i måneden og fratræden på andre dage end den sidste i måneden samt bestemmelsen om lønfradrag i forbindelse med fravær, ferie og tjenestefri.
9. Åremålsansættelse (APV 21.15.1). FOA Bemærkning:
Rammeaftaler om åremålsansættelse indeholder bestemmelser om
åremålsansættelse på tjenestemandsvilkår og åremålsansættelse af ikke-tjenestemænd. Aftalen indeholder bestemmelser om åremåls- stillingen, stillingsopslag, åremålstillæg, fratrædelsesbeløb, pensi- onsvilkår og afskedigelse. Der er indgået en rammeaftale for hvert af de 4 forhandlingsområder.
10. Supplerende pension (APV 11.25.1).
FOA Bemærkning:
Rammeaftale om supplerende pension giver mulighed for at etablere supplerende pensionsordninger med det sigte at supplere pensio- nen ved alder, sygdom og død for såvel tjenestemænd som over- enskomstansatte. Der kan indgås aftale om indbetaling af nærmere faste tillæg eller, at pensionsindbetalingen udgør et fast årligt grundbeløb. Der kan indgås aftaler om supplerende pensions på bå- de centralt og lokalt niveau.
12. Gruppeliv (APV 11.11.1). FOA Bemærkning:
Aftale om gruppelivsforsikring for tjenestemænd og visse andre an-
satte omfatter tjenestemænd (dog ikke tjenestemandsansatte lærere i folkeskolen m.v., der har en særlig gruppelivsforsikring), regle- mentsansatte ved dag- og døgninstitutioner samt ansatte uden eller med en pensionsordning, hvor det samlede (nettoficerede) bidrag er under 8,22 pct. af den pensionsgivende løn. Fra gruppelivsforsikrin- gen kan der udbetales ved død, invaliditet og kritisk sygdom.
13. Tilrettelæggelse af arbejdstid (APV 11.05.0). FOA Bemærkning:
Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af ar-
bejdstiden er en implementering af et EU-direktiv. Aftalen indeholder bestemmelser om arbejds- og hviletid, pauser og natarbejde.
14. Decentrale arbejdstidsaftaler (APV 11.05.2).
FOA Bemærkning:
Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler indeholder bestem- melser om, at der decentralt kan indgås aftaler om arbejdstidstilret- telæggelse, som fraviger visse centrale aftaler om arbejdstid. Afta- len er grundlaget for indgåelse af de decentrale arbejdstidsaftaler og indeholder en række grundprincipper om blandt andet arbejdsmiljø og sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv/privatliv for de de- centrale aftaler om arbejdstid.
15. Deltidsarbejde (APV 11.28.1).
FOA Bemærkning:
Rammeaftale om deltidsarbejde er en implementering af et EU- direktiv. Formålet med aftalen er at fjerne forskelsbehandling af del- tidsansatte i forhold til fuldtidsansatte, at forbedre kvaliteten af del- tidsarbejde, at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til behovene hos kommunen eller amtet og løn- modtagerne.
16. Tidsbegrænset ansættelse (APV 11.27.1). FOA Bemærkning:
Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse er en implementering af
et EU-direktiv. Formålet med aftalen er at fjerne forskelsbehandling af tidsbegrænsede ansatte i forhold til fastansatte samt fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug i relation til forlængelser af tids- begrænsede ansættelsesforhold.
17. Merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid (APV 21.18.1).
FOA bemærkning:
Aftaler om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjene- stetid finder anvendelse for tjenestemænd uden højeste tjenestetid og for de overenskomstansatte, hvor der i overenskomsten er henvist til denne aftale. Aftalen indeholder regler om, hvornår der kan ydes godtgørelse for merar- bejde, og i hvilken form godtgørelsen kan ydes. Der er indgået aftaler for tre af de fire forhandlingsområder.
Der er ikke indgået en aftale for Københavns Kommune. Københavns Kommune har udsendt et regelsæt til kommunens forvaltninger den 5. maj 1995.
18. Konvertering af ulempetillæg (APV 11.17.1). FOA Bemærkning:
Aftale om konvertering af ulempetillæg giver mulighed for, at ar-
bejdstidsbestemte ydelser og arbejdsbestemte tillæg og lignende ef- ter aftale kan konverteres til et årligt ulempetillæg eller til et fast ulempetillæg pr. tjeneste/vagt. Der skal indgås en lokal aftale mellem kommunen eller amtet og de(n) forhandlingsberettigede organisati- on(er). Aftalen kan omfatte ansatte i én eller flere institutioner eller dele heraf, og én eller flere personalegrupper eller enkeltpersoner.
19. Tele- og hjemmearbejde (APV 11.26.1).
FOA Bemærkning:
Rammeaftale om tele- og hjemmearbejde giver mulighed for, at medarbejderne - på frivillig basis - kan arbejde hjemme med ar- bejdsopgaver, der normalt varetages på arbejdspladsen. For at kun- ne anvende rammeaftalen skal der indgås en lokal aftale mellem kommunen eller amtet og de(n) forhandlingsberettigede organisati- on(er), som aftalen vedrører. Aftale mellem kommunen eller amtet og den enkelte ansatte indgås med hjemmel i den lokale aftale. Der er udarbejdet en fælles vejledning til rammeaftalen.
20. Ferie (APV 11.04.1).
FOA Bemærkning:
Aftale om ferie for personale ansat i kommuner og amter indeholder bestemmelser om optjening og afvikling af ferie, tilrettelæggelse af ferie, overførsel og udbetaling af ferie, løn under ferie, særlig ferie- godtgørelse og feriegodtgørelse. Aftalen indeholder særlige be- stemmelser for tjenestemænd, reglementsansatte, budgetmæssigt fastansatte, elever og timelønnede. Aftalen gælder i stedet for ferie- loven.
BEMÆRKNINGER:
Den særlige feriegodtgørelse i henhold til Aftale om ferie for (amts)kommunalt ansat personale § 7, stk. 1 er fastsat til 2,5%.
Der er mellem parterne enighed om, at ved fratræden modreg- nes udbetalt særlig feriegodtgørelse kun med de beregnede 1,5%.
21. Barsel mv. (APV 11.09.2).
FOA Bemærkning:
Aftale om fravær af familiemæssige årsager indeholder bestemmelser om fravær, orlov og løn i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, omsorgsdage, orlov til bør- nepasning og tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager. Dele af aftalen er en implementering af EU- direktivet vedrørende forældreorlov.
Der er endvidere indgået et Protokollat om aftale om fra- vær af familiemæssige årsager, som gælder for ansatte, der ikke er omfattet af de nye regler om udvidet barselsor- lov dvs.
• forældre til børn, der er født før den 1. januar 2002
• forældre til børn, der er født i perioden fra 1. januar og frem
til og med den 26. marts 2002, der ikke følger de nye reg- ler om udvidet barselsorlov.
Protokollatet gælder til og med den 25. juni 2003.
22. Tjenestefrihed uden løn (APV 11.30.1). FOA Bemærkning:
Aftale om tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål giver ret til
tjenestefrihed uden løn til ansatte, der udsendes eller ansættes un- der visse nærmere betingelser i udlandet eller i Grønlands hjemme- styre/kommuner m.v. En ansat, hvis ægtefælle eller samlever ud- sendes eller ansættes under visse særlige betingelser i udlandet el- ler i Grønlands hjemmestyre/kommuner m.v., har ret til tjenestefri- hed uden løn. Bestemmelser om tjenestefrihed til andre formål fin- des i overenskomsterne og lovgivningen.
23. Seniorpolitik (APV 11.22.1). FOA Bemærkning:
Rammeaftale om seniorpolitik kan indgå som et led i personalepoli-
tikken og giver mulighed for dels at fastholde ældre medarbejdere og dels at give ældre medarbejdere mulighed for gradvis tilbage- trækning fra arbejdsmarkedet. Aftalen indeholder bestemmelser om personkreds og indhold af seniorstillinger og generationsskifteafta- ler samt bestemmelser om fratrædelsesgodtgørelse. Aftalen er grundlaget for aftale om vilkårene for de konkrete ordninger, som af- tales mellem de lokale parter.
24. Befordringsgodtgørelse (APV 21.14.1). FOA Bemærkning:
Aftale om godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel på tje-
nesterejser indeholder bemyndigelsesbestemmelser og satser for kilometergodtgørelse ved bilkørsel og anvendelse af egen knallert eller cykel. Der er indgået en aftale for ansatte i KL og Amts- rådsforeningens forhandlingsområde.
25. Kompetenceudvikling (APV 11.16.2).
FOA Bemærkning:
Aftale om kompetenceudvikling har som formål at forpligte ledelse og medarbejdere til at prioritere en øget kompetenceudvikling, der sikrer såvel arbejdspladsens behov som medarbejderens individuel- le og faglige udvikling. Aftalen indeholder en definition af kompe- tenceudvikling, bestemmelser om opstilling af og opfølgning på ud- viklingsmål for den enkelte medarbejder eller for grupper af medar- bejdere, og bestemmelser om hovedudvalgets og SU/MED-udvalgets rolle.
26. Socialt kapitel (APV 11.08.1). FOA Bemærkning:
Rammeaftale om socialt kapitel. (Forebyggelse samt fastholdelse og
integration af personer med nedsat arbejdsevne og ledige i: Aftale- baserede job på særlige vilkår, fleksjob, skånejob og jobtræning mv.) indeholder rammer for medarbejderinddragelse og perso- nalepolitiske tiltag for forebyggelse, fastholdelse og integration mm., ligesom aftalen indeholder bestemmelser om løn- og ansættel- sesvilkår for personer med nedsat arbejdsevne og ledige. Aftalen omfatter både allerede ansatte og udefra kommende personer.
27. Virksomhedsoverenskomster (APV 11.24.1). FOA Bemærkning:
Rammeaftale om virksomhedsoverenskomster giver mulighed for, at
de lokale parter kan aftale at etablere en lokalt tilpasset overens- komst for en sektor, en institution eller et område. Desuden er for- målet at skabe attraktive arbejdsplader ved at tilpasse over- enskomstbestemmelser mv. til personalets og arbejdspladsernes ønsker og behov. Aftalen indeholder bestemmelser om de elemen- ter, virksomhedsoverenskomsten skal indeholde, bestemmelser om hvilke af de centrale aftaler, der helt eller delvist kan fraviges samt hvilke centrale aftaler, der ikke kan fraviges.
28. Retstvistaftalen (APV 21.04.2).
FOA Bemærkning:
Aftale vedrørende behandling af retstvister om aftaler indgået mel- lem de kommunale arbejdsgiverparter og Kommunale Tjeneste- mænd og Overenskomstansatte (KTO) beskriver de generelle regler for behandling af retstvister. Disse regler kan aktuelt være fraveget i de enkelte aftaler. Aftalen redegør for, hvorledes retstvister skal sø- ges løst via forhandling og mægling samt hvorledes retstvisten skal behandles, hvis der ikke kan indgås forlig.
31. Sammenhængende personalepolitisk drøftelse. FOA Bemærkning:
De centrale overenskomstparter har indgået en række
rammeaftaler, som giver de lokale parter en række mulig- heder for på det personalepolitiske område at indgå aftaler tilpasset de lokale forhold.
Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesorgan skal årligt gennemføre en drøftelse af følgende personale- politiske emner:
- Ny løndannelse, jf. pkt. 3
- Socialt kapitel, jf. pkt. 26
- Kompetenceudvikling, jf. pkt. 25
Det øverste medindflydelse- og medbestemmelsesorgan kan endvi- dere i drøftelsen inddrage øvrige emner, for eksempel med ud- gangspunkt i følgende aftaler:
- Rammeaftale om seniorpolitik, jf. pkt. 23
- Rammeaftale om tele- og hjemmearbejde, jf. pkt. 18
- Aftale om resultatløn, jf. pkt. 5
Der henvises endvidere til Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne.
§ 10. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE
Stk. 1.
Aftalen har – hvor intet andet er anført – virkning fra den 01-04-2002.
Stk. 2.
Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31-03-2005.
Stk. 3.
Indtil der indgås en ny aftale, fastsættes aflønningen efter den aftale om lønninger for ansatte i amterne (APV 21.03.1), der gælder den dag, til hvilken aftalen bliver opsagt.
København, den 19-08-2003
For AMTSRÅDSFORENINGEN:
Xxxxx X. Xxxxxx
/
Xxxxxxxx Xxxxxxxxx
For FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE:
Xxxxxx Xxxxxxxxxx
/
Xxxxxx Xxxxxxxx