LEVERINGSBESTEMMELSER FOR FJERNVARME
LEVERINGSBESTEMMELSER FOR FJERNVARME
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
Indhold
1. Definitioner 1
1.1 Aftaleparter definitioner 1
1.2 Tekniske definitioner 1
2. Aftalegrundlag og generelle bestemmelser 3
2.1 Gyldighed og ikrafttræden 3
2.2 Aftalegrundlag 3
2.3 Digital kommunikation mellem selskabet og kunden 3
2.4 Xxxxxx og forsikring 4
2.5 Selskabets adgang til ejendommen 4
2.6 Pligt til at underrette og kontrollere 4
2.7 Ændringer og varslingspligt 5
3. Etablering af fjernvarmeforsyningen 6
3.1 Anmodning og aftale om tilslutning til fjernvarmeforsyningen 6
3.2 Etablering af fjernvarmeforsyning 6
3.3 Tilslutning af specielle anlæg — svømmebad, procesvarmeanlæg, mv. 6
3.4 Direkte kundeforhold i udlejningsejendomme 6
3.5 Pris for tilslutning til fjernvarmeforsyningen 7
3.6 Dimensionering og etablering af stikledning og hovedhaner 7
3.7 Etablering af fælles stikledning eller distributionsledning 7
3.8 Ejerens oplysningspligt ifm. Etablering af stikledning 7
3.9 Reetablering efter etablering og øvrigt arbejde på stikledning 8
3.10 Etablering af måle- og aflæsningsudstyr 8
3.11 Plombering på måleudstyr 8
3.12 Krav til udførelse af EJERENS tekniske installationer 8
3.13 Tilslutningsarrangement ved større varmeanlæg 9
3.14 Trykprøvning af de tekniske installationer inden ibrugtagning 9
3.15 Idriftsætning af fjernvarmeforsyningen 9
4. Ejer og lejerskifte 10
4.1 Meddelelse om ejerskifte 10
4.2 Forpligtelser ved ejerskifte 10
4.3 Meddelelse om lejerskifte ved direkte kundeforhold 10
4.4 Forpligtelser ved lejerskifte med direkte kundeforhold 10
5. Fjernvarmeleveringen 11
5.1 Fjernvarmens fremløbstemperatur 11
5.2 Bakteriebekæmpelse - Termisk desinfektion 11
5.3 Fjernvarmens fremløbstemperatur 11
5.4 Maksimal varmeeffekt 11
5.5 Fjernvarmens tryk 11
5.6 Leveringspunktet for fjernvarme 11
5.7 Opretholdelse af fjernvarmeleveringen 12
5.8 Ændring af fjernvarmeleveringen 12
5.9 Videresalg af fjernvarme 12
5.10 Farvet fjernvarmevand 12
6. Takster for fjernvarmelevering 13
6.1 Takstblad 13
6.2 Takster for fjernvarmelevering 13
6.3 Gebyrer 13
6.4 Tilslutningsbidrag 13
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
6.5 Investeringsbidrag 13
6.6 Supplerende investeringsbidrag 14
6.7 Stikledningsbidrag 14
6.8 Byggemodningsbidrag 14
6.9 Rabat til bygninger med lavt energiforbrug 14
6.10 Returtemperatur- eller afkølingsbidrag 14
7. Betaling for fjernvarmelevering 15
7.1 Betalingspligt 15
7.2 Aconto opkrævning 15
7.3 Årsafregning og flytteafregning 15
7.4 Betalingsfrist 15
7.5 Rykker for manglende betaling 15
7.6 Inkasso 15
7.7 Sikkerhedsstillelse 16
7.8 Afbrydelse af varmeforsyningen 16
7.9 Genoptagelse af varmeforsyning 16
8. Måling af fjernvarmeforbrug 17
8.1 Lækageovervågning 17
8.2 Afregningsmålerens maksimale afvigelse 17
8.3 Verificering af målenøjagtighed 17
8.4 Bimålere eller fordelingsmålere 17
8.5 Fjernaflæsning af afregningsmåleren 17
8.6 Anvendelse og håndtering af målerdata 17
8.7 KUNDENS selvaflæsning til brug for afregning 18
8.8 SELSKABETS kontrolaflæsning af afregningsmåleren 18
8.9 Manglende aflæsning af afregningsmåler 18
8.10 Melding af fejl ved afregningsmåleren 18
8.11 Fejl på afregningsmåleren og kontrol af denne 18
9. Drift og vedligehold af stikledning, hovedhaner og måleudstyr 19
9.1 Stikledning og hovedhaner 19
9.2 Xxxxxxx, beplantning og terrænændringer over stikledningen 19
9.3 Ændringer eller flytning af måleudstyr 19
9.4 Fast strømforsyning og elforbrug til måleudstyr 20
9.5 Batteridrevet måleudstyr 20
10. Drift og vedligehold af ejerens xxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx 00
10.1 Autorisation 21
10.2 Aftapning, påfyldning og gennemskylning af installationer 21
10.3 Tilslutningsarrangement samt varme- og brugsvandsinstallationer 21
10.4 EJERENS betjening af SELSKABETS hovedhaner 22
10.5 Driftsforstyrrelser 22
10.6 Forceret drift 22
10.7 Væsentlige ombygninger 22
11. Opsigelse af aftale om fjernvarmelevering 23
11.1 Opsigelse og opsigelsesvarsel 23
11.2 EJERENS pligter ved udtræden efter opsigelse 23
11.3 SELSKABETS pligter og rettigheder ved EJERENS udtræden 23
11.4 Fælles stikledning eller distributionsledning 23
11.5 SELSKABETS opsigelse af aftale om levering af fjernvarme 23
11.6 Formue ved udtræden 24
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
12. Tilsyns- og klagemyndighed mv. 25
12.1 Ankenævnet på Energiområdet 25
12.2 Forsyningstilsynet 25
12.3 Energiklagenævnet 25
12.4 EU’s klageportal 25
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
1. Definitioner
1.1 Aftaleparter definitioner
Ved ”SELSKABET” forstås TÅRNBYFORSYNING Varme A/S, der leverer fjernvarme til kunderne i SELSKABETS forsyningsområde.
Ved ”EJEREN” forstås ejeren af en særskilt matrikuleret ejendom og/eller ejeren af en ejerlejlighed/andelsbolig eller bygning på lejet grund, der for- synes med fjernvarme fra SELSKABET.
Ved ”EJENDOMMEN” forstås EJERENS ejendom, der forsynes med fjern- varme. EJENDOMMEN udgør den matrikulære enhed i henhold til udstyknings- loven, dog ikke samnoterede ejendomme.
Ved ”LEJER” forstås en fysisk eller juridisk person, der har brugsret i henhold til leje- aftale med EJEREN af en ejendom, der forsynes med fjernvarme fra SELSKABET, og som har et direkte kundeforhold til SELSKABET. Ved ”direkte kundeforhold” forstås, at en lejer af en bolig- eller erhvervs-enhed har en selvstændig afregningsmåler ejet af SELSKABET og afregner varmeforbruget direkte med SELSKABET. Lejeren har tilmed overtaget betalingsforpligtelsen
for forbrug og faste bidrag fra EJEREN. EJEREN er fortsat aftalepart i forhold til SELSKABET, selvom EJENDOMMEN er udlejet til en LEJER med direkte kundeforhold. Dette er beskrevet yderligere i pkt. 2.6.
Ved ”KUNDEN” forstås en fysisk eller juridisk person, som har et direkte kundeforhold (betalingsforpligtelse) til SELSKABET. KUNDEN er altså som udganspunkt EJEREN på nær i udlejningsejendomme med direkte kundeforhold, hvor LEJEREN er KUNDEN.
1.2 Tekniske definitioner
Distributionsnettet: SELSKABETS fjernvarmenet til distribution af fjernvarme i området.
Distributionsledning: Et fjernvarmerør som er en del af distributionsnettet.
Stikledning: Det fjernvarmerør som går ude fra distributionsnettet og ind til EJENDOMMENS hovedhaner.
Fremløbs- og returløbsrør: De to rør i stikledningen med hhv. varmt og afkølet fjernvarmevand.
Hovedhaner: De to ventiler/lukkehaner der sidder på stikledningensfremløbs- og returløbsrør, og som kan lukke for fjernvarmeforsyningen til EJENDOMMEN. Er typisk placeret umiddelbart efter stikledningens indføring i bygningen eller i et skab uden for bygningen.
Leveringspunkt: Det punkt, hvor SELSKABET leverer varme til EJENDOMMEN afgrænset af to hovedhaner.
Primær, sekundær: Primær del af tilslutningsarrangement skilt ved varmeveksler. Sekundær del af tilslutningsarrangement skilt ved varmeveksleren.
Tilslutningsarrangement: De tekniske installationer i leveringspunktet til
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
EJENDOMMENS varme- og brugsvandsinstallationer. Tilslutnings- arrangementet består grundlæggende af en varmeveksler til opvarmning samt en varmeveksler eller varmtvandsbeholder til brugsvand.
Herudover omfatter tilslutningsarrangementet reguleringsventiler og andre tekniske komponenter. Alt dette er i nyere installationer ofte samlet i en ”fjernvarmeunit”, som er en isoleret boks på væggen.
Varme- og brugsvandsinstallationer: EJENDOMMENS installationer til distribution af hhv. varme og varmt brugsvand (rørføring, radiatorer, gulvvarme, mv.).
Afregningsmåler: Den fjernvarmemåler, som fjernvarmen afregnes efter mellem SELSKABET og KUNDEN. Måler sidder på returledning.
Måleudstyr: Samlebetegnelse for SELSKABETS afregningsmåler og alt tilknyttet udstyr til f.eks. fjernaflæsning inkl. nødvendige antenneanlæg.
Kontinuerlig driftsovervågning: Betyder at afregningsmåleren er tilsluttet en ekstra flowmåler og ekstra temperaturfølere, hvilket gør det muligt at kontrollere målerens målenøjagtighed løbende.
De tekniske installationer: Samlebetegnelse for hele varmeanlægget i EJENDOMMEN, dvs. både tilslutningsarrangement, måleudstyr og varme- og brugsvandsinstallationerne.
VVS-installatøren: Den person, der i henhold til bestemmelserne i pkt. 3.11 er berettiget til at udføre arbejde på EJENDOMMENS tilslutningsarrangement.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
2. Aftalegrundlag og generelle bestemmelser
2.1 Gyldighed og ikrafttræden
Leveringsbestemmelser for fjernvarme er gældende for leveringsforholdet mellem TÅRNBYFORSYNING Varme A/S, Xxxxxx Xxxx 00, 0000 Xxxxxx, tlf. nr. 0000 0000, CVR-nr. 32667740, e-mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx og EJER- EN af EJENDOMMEN, der efter eget ønske eller ved tilslutningspligt er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, samt for LEJERE, hvor der i henhold til pkt. 2.6 er aftalt et direkte kundeforhold.
Leveringsbestemmelser for fjernvarme er vedtaget af SELSKABETS bestyrelse og anmeldt til Forsyningstilsynet. Dato for hhv. vedtagelse og ikrafttrædelse af Leveringsbestemmelser for fjernvarme fremgår af forsiden på leveringsbestemmelserne.
2.2 Aftalegrundlag
Det retlige forhold mellem SELSKABET og EJEREN er fastlagt i:
• Nærværende Leveringsbestemmelser for fjernvarme
• Installationsvejledning
• Aftale om levering af fjernvarme
• Takstblad (prisoversigt)
• Velkomstbrev
• Andre aftaler, herunder individuelle aftaler, indgået mellem SELSKABET og EJEREN f.eks. abonnementsordning på fjernvarmeunit.
En LEJER (lejer med direkte kundeforhold) indtræder i bestemte forpligtelser i ovenstående aftalegrundlag. Disse forpligtelser er angivet i leveringsbestem- melserne ved brugen af betegnelserne KUNDE eller LEJER jf. pkt. 1.1.
Gældende leveringsbestemmelser for fjernvarme, installationsvejledning, vedtægter og takstblad kan findes på SELSKABETS hjemmeside eller rekvir- eres ved henvendelse til SELSKABET.
Levering til erhverv kan afvige fra nærværende leveringsbestemmelser for fjernvarme, hvis der mellem SELSKABET og EJEREN er indgået skriftlig af- tale om dette, eller det fremgår af f.eks. SELSKABETS takstblad.
2.3 Digital kommunikation mellem SELSKABET og KUNDEN
KUNDEN er, medmindre KUNDEN er undtaget fra krav om digital kommu- nikation, forpligtet til at sikre, at SELSKABET under hele aftaleforløbet er underrettet om en gyldig mailadresse og et gyldigt telefonnummer som kan anvendes til al nødvendig kommunikation mellem SELSKABET og KUNDEN. KUNDEN er forpligtet til straks at ajourføre mailadresse og telefonnummer overfor selskabet eller selskabets repræsentant, såfremt disse ændres.
Nødvendig kommunikation mellem SELKABET og KUNDEN er kommunika- tion, der vedrører aftale om levering af fjernvarme i SELSKABET, herunder fremsendelse af oplysninger om driftsforhold, aftaler, faktureringsoplys- ninger, faktura, årsopgørelser, gebyrer, lukkevarslinger.
Gyldig mailadresse og gyldigt telefonummer på KUNDEN kan også benyttes, hvis der er behov for kommunikation via sikker mail, hvis reglerne om bl.a. GDPR fordrer dette.
KUNDEN er forpligtet til at tilslutte sig en digital postkasse f.eks. e-Boks,
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
hvis SELSKABET benytter sig af en digital postudbyder.
2.4 Ansvar og forsikring
EJEREN/LEJEREN er ansvarlig for beskadigelser af SELSKABETS ejendom (stikledning, måleudstyr, mm.) efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
EJEREN/LEJEREN har til enhver tid ansvar for at begrænse omfanget af en op- stået skade hurtigst muligt, herunder at lukke for hovedhanerne ved lækager.
Såfremt EJEREN ikke udbedrer opståede skader eller mangler ved installa- tionen, og skaderne/manglerne ved installationen er til ulempe for SELSK- ABETS drift eller sikkerhed, kan SELSKABET udbedre skaderne/manglerne for EJERENS regning. EJEREN/LEJEREN skal meddele enhver form for skade på SELSKABETS stikledning, hovedhaner eller måleudstyr til SELSKABET, så snart EJEREN/LEJEREN har kendskab til det.
EJEREN er ansvarlig for skader på EJENDOMMEN fra soklen og ind, og skal anmelde eventuelle skader til eget forsikringsselskab.
SELSKABET er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler om erstatning. SELSKABET er dog under almindelige forhold ikke ansvarlig for:
• Frostsprængninger eller andre skader i EJERENS tekniske installationer, der opstår under en svigtende levering eller afbrydelser af forsyningen, lækager eller skader som følge af lækage, også selvom selskabets afregn- ingsmåler indeholder lækageovervågning.
• Indirekte tab, herunder ansvar for følgeskader, driftstab, avancetab, tids- tab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image, m.v.
SELSKABET er ikke ansvarlig for skader eller følgevirkninger af svigtende levering opstået ved naturkatastrofer, epidemier, krig, oprør, hærværk, brand, eksplosioner, arbejdskonflikter eller andre forhold, som er uden for SELSKABETS kontrol (force majeure). SELSKABET fritages i disse situation- er for leveringsforpligtelsen, så længe hindringen består.
Alle EJERE bør være dækket af en rørskadeforsikring. Alle EJERE og LEJERE bør være dækket af en indboforsikring.
Erhvervsdrivende opfordres til at tegne driftstabsforsikring.
2.5 SELSKABETS adgang til EJENDOMMEN
SELSKABETS personale skal til enhver tid have adgang til SELSKABETS stikledning, hovedhaner, måleudstyr, mv. for eftersyn, trykprøvning, måle aflæsning, udskiftning af måleudstyr, afbrydelse ifm. restancer, vedligehold, reparation m.m. så længe EJEN- DOMMEN er tilsluttet fjernvarmeforsyni gen. Adgang vil ske efter nærmere aftale med KUNDEN og mod behørig legitimation på EJENDOMMEN.
Gives der ikke adgang efter henvendelse kan SELSKABET rekvirere bistand fra foged- retten og opnå adgang med hjælp fra en låsesmed. KUNDEN af- holder udgifter forbundet med bistand fra fogedretten, låsesmed, selskabets egne omkostninger m.m.
2.6 Pligt til at underrette og kontrollere
EJEREN er forpligtet til straks at meddele enhver ændring af betydning for aftaleforholdet med SELSKABET, herunder til- og fraflytning og ændring i
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
forbrug, m.m.
Ændringer der nedsætter betalingsgrundlaget, træder først i kraft ved SEL- SKABETS modtagelse af skriftlig underretning om ændringerne.
KUNDEN er forpligtet til at kontrollere, at alle afregningsoplysninger på fak- turaer er korrekte.
2.7 Ændringer og varslingspligt Ændringer i aftaleforholdet
SELSKABET er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i Leverings- bestemmelser for fjernvarme og i priser.
Væsentlige ændringer
SELSKABET varsler EJERNE og LEJERNE individuelt med mindst 3 måneders varsel ved væsentlige ændringer i vilkår eller priser.
Ikke væsentlige ændringer
Ikke væsentlige ændringer varsles ikke, men der orienteres som minimum herom på SELSKABETS hjemmeside ved vedtagelsen heraf og senest ved ændringernes ikrafttræden.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
3. Etablering af fjernvarmeforsyningen
3.1 Anmodning og aftale om tilslutning til fjernvarmeforsyningen Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsend- es skriftligt til SELSKABET af EJEREN af ejendommen, der ønskes tilsluttet.
Anmodningen skal indeholde oplysninger om EJENDOMMENS beliggenhed, størrelse, årligt varmebehov og maksimalt varmeeffektbehov.
3.2 Etablering af fjernvarmeforsyning
Såfremt andet ikke er fastsat i den kommunale varmeplanlægning, og såfremt tekniske og økonomiske hensyn ikke er til hinder herfor, kan der etableres fjernvarmeforsyning.
SELSKABET afgør i de enkelte tilfælde, om tilslutning kan finde sted.
Såfremt SELSKABET kan imødekomme EJERENS anmodning om tilslutning, sender SELSKABET en Aftale om fjernvarmelevering som EJEREN under skriver og returnerer til SELSKABET.
3.3 Tilslutning af specielle anlæg — svømmebad, procesvarmeanlæg, mv. Tilslutning af specielle anlæg, f.eks. svømmebade, procesvarmeanlæg, gartnerier, institutioner, større beboelsesejendomme samt virksomheder med et særligt stort behov for varme og/eller varmt brugsvand, skal i hvert enkelt tilfælde aftales nærmere med SELSKABET af hensyn til blandt andet kapaciteten i SELSKABETS distributionsnet.
3.4 Direkte kundeforhold i udlejningsejendomme
Hvor det er teknisk gennemførligt, dvs. hvor der til den enkelte LEJER findes et selvstændigt stik med mulighed for aflukning samt en selvstændig afreg- ningsmåler, der ejes af SELSKABET, skal betaling for varme – på EJERENS anmodning – ske i et direkte kundeforhold mellem SELSKABET og LEJEREN.
I et direkte kundeforhold overtager LEJEREN betalingsforpligtigelsen for alle faste og variable bidrag, indtil LEJEREN eller EJEREN opsiger LEJERENS di- rekte kundeforhold med SELSKABET, hvilket kan gøres med 8 dages varsel.
Er en bolig- eller erhvervsenhed ikke udlejet, har EJEREN betalingsforplig- tigelsen for alle faste og variable bidrag, indtil en LEJER indtræder i et di- rekte kundeforhold med SELSKABET og overtager betalingsforpligtigelsen.
I udlejningsejendomme med direkte kundeforhold har SELSKABET fortsat ret til at opsætte en hovedmåler ved stikindføringen til EJENDOMMEN og på
baggrund af denne opkræve EJEREN betaling for forbrug og varmetab mellem hovedmåleren og de individuelle målere til bolig- eller erhvervsenhederne.
Lukker SELSKABET for varmen til en LEJER med direkte kundeforhold på grund af manglende betaling/usikkert betalingsmønster samt manglende sikkerhedsstillelse, overgår betalingsforpligtigelsen for alle faste og variable bidrag til EJEREN fra lukkevarselstidspunktet (dato for første lukkebesøg angivet i lukkebrev).
SELSKABET kan kræve sikkerhedsstillelse af EJEREN inden levering til LE- JEREN, hvis EJEREN gentagne gange har udlejet til LEJERE med direkte kun- deforhold, som ikke overholder betalingsforpligtelserne overfor SELSKABET.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
Øvrige leveringsforhold – herunder lejeaftalen – mellem en EJER og en LEJER er SELSKABET uvedkommende.
3.5 Pris for tilslutning til fjernvarmeforsyningen
Priserne for tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremgår af SELSKABETS gældende takstblad (prisoversigt) og består typisk af et tilslutningsbidrag. Hvad disse og øvrige bidrag dækker fremgår af kapitel 6.
3.6 Dimensionering og etablering af stikledning og hovedhaner SELSKABET fastsætter stikledningens og hovedhanernes placering og under hensyntagen til de tekniske forhold i distributionsnettet og på EJENDOMMEN herunder andre ledninger mv. Stikledningen placeres som udgangspunkt efter den kortest mulige føringsvej. SEL-
SKABET underretter EJEREN om placeringen.
SELSKABET ejer stikledningen frem til og med hovedhanerne. Hovedhan- erne placeres udvendigt i stikindføringsskab eller umiddelbart inden for ydervæggen/soklen i EJENDOMMENS bryggers/teknikrum eller andet let- tilgængeligt rum.
SELSKABET forbeholder sig ret til at stille krav om, at hovedhanerne plac- eres i udvendigt stikindføringsskab.
Dimensioneringen af stikledningen udføres af SELSKABET på baggrund af oplysninger givet af EJEREN, se pkt. 3.1
Et område på 1 meter på hver side af stikledningen skal holdes frit. Ønsker EJEREN ikke dette, kan EJEREN høre SELSKABET, om det er muligt at lægge stikledningen i et foringsrør, så den kan udskiftes uden opgravning af hele længden. Ekstraomkostninger i denne forbindelse afholdes af EJEREN.
3.7 Etablering af fælles stikledning eller distributionsledning
SELSKABET kan etablere en fælles stikledning eller udnytte en allerede eksisterende stikledning til forsyning af flere ejendomme med selvstændige afregningsmålere, hvis SELSKABET finder det hensigtsmæssigt.
SELSKABET kan efter aftale med EJEREN føre en fælles stikledning eller en distributionsledning gennem EJERENS matrikel. Ved EJERENS udtræden af SELSKABET gælder pkt. 11.3 mht. ledningens forbliven på EJENDOMMEN.
Hvis der træffes særlige aftaler af teknisk eller økonomisk karakter, kan der tinglyses en deklaration, såfremt en af parterne ønsker dette. SELSKABET foranlediger og betaler dette.
3.8 EJERENS oplysningspligt ifm. etablering af stikledning
I forbindelse med fastsættelse af stikledningens placering har EJEREN pligt til at oplyse om placeringen af eventuelle ledninger eller andre nedgravede genstande på grunden inden gravearbejdet påbegyndes samt at oplyse om eventuelle skjulte installationer i bygningen, inden gennemboring af sokkel/ gulv/væg foretages.
Ved ny tilslutning skal EJEREN fremsende målsat tegning over kloak, vand, kabler, mv. på grunden til SELSKABET.
Hvis det er nødvendigt at ændre ledninger, installationer eller andet på EJENDOMMENS område, for at stikledningen kan etableres, skal dette ske
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
på EJERENS foranledning, og omkostningerne hertil påhviler EJEREN.
SELSKABET påtager sig ikke erstatningspligt i forbindelse med eventuelle beskadigelser på ledninger, installationer eller andet, der ikke er oplyst om.
EJEREN kan ifalde ansvar og erstatningspligt, såfremt der ikke er givet de korrekte oplysninger, og det medfører øgede omkostninger for SELSKABET.
3.9 Reetablering efter etablering og øvrigt arbejde på stikledning Efter SELSKABETS etablering af stikledningen til EJENDOMMEN samt efter udskiftning eller andet vedligeholdelses- og reparationsarbejde på denne udført af SELSKABET, er SELSKABET ansvarlig for følgende reetablering:
• En tilmuring og efterpudsning af grundhullet i muren/gulvet/soklen. Reperationen udføres på en ordentlig måde efter god byggeskik, men det må ikke forventes, at stikindføringen ikke efterlader sig synlige spor.
Efter reetableringen overgår almindelig vedligeholdelse af stikledningsind- føringen (tætheden af gennemføringen i muren/sokkel/gulv til EJEREN)
• En tilfyldning af det opgravede areal samt nedlægning af optagne fliser eller gensåning af græs.
EJEREN er selv ansvarlig for udførelse af og omkostninger til øvrig udvendig reetablering, herunder plantning af træer og buske eller reetablering af an- dre former for haveanlæg, som er etableret inden for 1 meter på hver side af stikledningens placering.
3.10 Etablering af måle- og aflæsningsudstyr
Tilslutningsarrangementet må ikke idriftsættes før SELSKABETS afregnings- måler er monteret. Afregningsmåleren ejes og vedligeholdes af SELSKABET.
SELSKABET etablerer eller udleverer (til VVS-installatøren) det nødvendige måle- og aflæsningsudstyr. EJEREN eller VVS-installatøren skal senest 3 arbejds- dage før afregningsmåleren ønskes monteret/udleveret anmode selskabet om dette.
SELSKABET bestemmer antal, størrelse, type og placering af måleudstyret.
Måleudstyret skal altid monteres i overensstemmelse med målerproducentens anvisninger samt efter SELSKABETS anvisninger, som angivet i INSTALLA- TIONSVEJLEDNINGEN.
EJEREN stiller den fornødne plads til rådighed for måleudstyret som angivet i INSTALLATIONSVEJLEDNINGEN.
3.11 Plombering på måleudstyr
Måleudstyret er plomberet. De ved afregningsmåleren anbragte plomber må kun brydes af SELSKABETS personale eller efter aftale med SELSKABET.
Uautoriseret opbrydning af plomberinger er strafbart. Foretages der indgreb mod måler eller plomber, og dette medfører tvivl om målerens korrekthed, afregnes der i stedet efter et af SELSKABET beregnet forbrug. Indgreb med- fører, at der indgives politianmeldelse.
3.12 Krav til udførelse af EJERENS tekniske installationer
Etablering af og arbejde på EJENDOMMENS tilslutningsarrangement samt på varme- installationer med tilslutning skal udføres af en autoriseret
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
VVS-installatør.
Tilslutningsarrangement samt varme- og brugsvandsinstallationer skal være udført i overensstemmelse med gældende lovgivning, forholdene for SEL- SKABETS fjernvarmelevering som angivet i kapitel 5 (tryk, temperatur, mv.) samt efter SELSKABETS anvisninger som beskrevet i INSTALLATIONSVEJ- LEDNINGEN.
Det er EJERENS ansvar, at disse krav overholdes. EJEREN skal sikre, at VVS-installatøren har fået udleveret og udfører installationerne iht. INSTAL- LATIONSVEJLEDNINGEN. Er kravene ikke efterlevet, kan SELSKABET af sikkerheds- og/eller driftsmæssige grunde kræve installationen ændret for EJERENS regning, inden tilslutningen kan finde sted.
SELSKABET er ligeledes berettiget til efter tilslutningen at opkræve ek- straomkostninger, der opstår i forbindelse med SELSKABETS afregning- småler, hovedhaner, mv., hvis disse ikke er udført efter SELSKABETS anvisninger, og dette besværliggør arbejde med komponenterne. Opmærk- somheden henledes her især på pladsforhold omkring afregningsmåler og hovedhaner.
Hvis der installeres komponenter, som kræver andre tryk eller temper- aturforhold end dem angivet i kapitel 6, er SELSKABET ikke forpligtet til at ændre sine driftsforhold.
3.13 Tilslutningsarrangement ved større varmeanlæg
Ved større anlæg, med en varmeeffekt over 30 kW eller en brugsvandsef- fekt over 40 kW, skal projektet for tilslutningsarrangementet fremsendes til SELSKABET for godkendelse før det opsættes og tilsluttes.
Ved godkendelse af et projekt påtager SELSKABET sig i øvrigt intet ansvar for tilslutningsarrangementet.
3.14 Trykprøvning af de tekniske installationer inden ibrugtagning Nytilslutninger eller ændringer på tilslutningsarrangementet samt varmein- stallationer med direkte tilslutning skal trykprøves som beskrevet i INSTAL- LATIONSVEJLEDNINGEN inden ibrugtagning, og inden nye samlinger på rør tildækkes (isoleres/indmures).
3.15 Idriftsætning af fjernvarmeforsyningen
EJEREN har ansvar for, at SELSKABET bliver underrettet, når afregning- småleren er installeret, og der åbnes for fjernvarmeforsyningen til EJEN- DOMMEN. Meddelelsen skal gives hurtigst muligt og senest 24 timer efter idriftsætning.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
4. Ejer- og lejerskifte
4.1 Meddelelse om ejerskifte
Ejerskifte skal meddeles skriftligt til SELSKABET. I forbindelse med ejer- skiftet skal afregningsmåleren aflæses med henblik på udarbejdelse af en slutopgørelse.
Aflæsningen foretages af SELSKABET i de tilfælde, hvor måleren kan aflæses fra kontoret.
Eventuelt gebyr for flytteopgørelse fremgår af SELSKABETS til enhver tid gældende takstblad.
4.2 Forpligtelser ved ejerskifte
Ved ejerskifte af EJENDOMMEN hæfter den hidtidige EJER eller dennes bo for alle krav i forbindelse med fjernvarmeleveringen indtil EJENDOMMEN overgår til den nye ejer.
EJEREN skal oplyse den kommende nye EJER om at han/hun indtræder i EJERENS forpligtelser over for SELSKABET med de rettigheder og pligter, der følger af aftalegrundlaget jf. pkt. 2.2.
SELSKABET fremsender et ”Velkomstbrev” til den nye EJER, der indtræder i aftaleforholdet ved overtagelsen af EJENDOMMEN.
Indtræder den nye EJER ikke i aftaleforholdet med SELSKABET hæfter den hidtidige EJER overfor SELSKABET i henhold til nærværende leverings- bestemmelser samt tilhørende installationsvejledning og takstblad.
4.3 Meddelelse om lejerskifte ved direkte kundeforhold
Hvor der er etableret et direkte kundeforhold, jf. pkt. 3.3 skal fraflytning skriftlig meddeles SELSKABET af LEJEREN.
I forbindelse med LEJERENS fraflytning skal afregningsmåleren aflæses med henblik på udarbejdelse af en slutopgørelse.
Aflæsningen foretages af SELSKABET ved fjernaflæsning, i de tilfælde, hvor måleren kan aflæses fra kontoret, på dagen for lejerskiftet eller efter nærmere aftale.
Eventuelt gebyr for flytteopgørelse fremgår af SELSKABETS til enhver tid gældende takstblad.
4.4 Forpligtelser ved lejerskifte med direkte kundeforhold
Den hidtidige LEJER eller dennes bo hæfter for alle krav i forbindelse med fjernvarmeleveringen, herunder faste og variable bidrag, indtil slutaflæsning er foretaget i forbindelse med fraflytningen.
Modtager SELSKABET ikke efterfølgende meddelelse fra EJEREN eller ny LE- JER om, at en ny LEJER indtræder i det direkte kundeforhold, hæfter EJER- EN eller dennes bo for alle krav i forbindelse med fjernvarmeleveringen, indtil SELSKABET har modtaget meddelelse fra EJEREN om en ny LEJER.
EJEREN modtager underretning fra SELSKABET om, at EJEREN overtager betalingsforpligtigelsen fra tidspunktet, hvor LEJEREN er fraflyttet.
Når SELSKABET modtager underretning om ny LEJER fremsendes velkomst- brev til ny LEJER.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
5. Fjernvarmeleveringen
5.1 Fjernvarmens fremløbstemperatur
Varmeenergien leveres af SELSKABET som cirkulerende varmt vand (fjern- varmevand) med en fremløbstemperatur, der af SELSKABET kan reguleres efter driftsforhold (typisk udetemperatur) såvel med årstiderne som inden for døgnet.
Fremløbstemperaturen i distributionsnettet varierer typisk mellem 100 °C og 60 °C.
Fremløbstemperaturen ved en EJENDOMMENS hovedhaner kan være be- tydeligt lavere end ovennævnte temperaturer, pga. varmetabet i stikled- ningen når vandgennemstrømningen i stikledningen ved lavt forbrug er begrænset.
5.2 Bakteriebekæmpelse - Termisk desinfektion
Fjernvarmen kan ikke forventes at have en tilstrækkelige høj temperatur til, at den kan anvendes til at udføre termisk desinfektion af varmtvandsinstalla-
tionen i forbindelse med bakterievækst, herunder vækst af Legionella. Bakteri- bekæmpelse i varmtvandsinstallationen er EJERENS ansvar, og ved problemer bør EJEREN kontakte VVS-installatøren for at få undersøgt årsagen.
5.3 Fjernvarmens returtemperatur
Fjernvarmevandet skal som minimum afkøles, så returtemperaturen ikke overstiger 30 °C.
SELSKABET har ret til at installere en flowbegrænser ved KUNDEN umiddel- bart efter hovedhanerne, hvis dette findes nødvendigt. Gennemstrømningen af fjernvarmevand kan begrænses, så det svarer til effekten jf. pkt. 5.3 ved ovenstående afkøling.
5.4 Maksimal varmeeffekt
Medmindre andet er aftalt med SELSKABET i den skriftlige aftale om lever- ing af fjernvarme, har EJEREN ret til at trække en varmeeffekt på maksimalt 40 kW til EJENDOMMEN. Der må ikke forekomme overskridelser af denne effektgrænse i perioder på mere end 1 minut. SELSKABET har ret til at in- stallere en effektbegrænser, hvis dette findes nødvendigt.
5.5 Fjernvarmens tryk
SELSKABET leverer et differenstryk på minimum 0,5 bar og max tryk 16/10 bar ved hovedhanerne. For trykområde se kortbilag 1.
Det er en forudsætning for dette differenstryk, at SELSKABETS krav til af- køling/returtemperatur er overholdt (fremgår af pkt. 5.2) samt at effekten ikke er større end aftalt (fremgår af pkt. 5.3).
Trykket i fremløbsledningen ved hovedhanen vil maksimalt være 16/10 bar. Af hensyn til sikkerhed i anlægget skal der anvendes trykdifferensregulator på anlægget.
5.6 Leveringspunktet for fjernvarme
Leveringspunktet for fjernvarmen er ved hovedhanerne på stikledningen. Leveringspunktet er det punkt, hvor SELSKABET er forpligtet til at levere varme til EJENDOMMEN jf. aftale om levering af fjernvarme.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
I ejendomme med flere bolig- eller erhvervsenheder er leveringspunktet ved hovedhanerne på stikledningen til hele EJENDOMMEN og ikke ved de enkelte bolig- eller erhvervsenheder.
5.7 Opretholdelse af fjernvarmeleveringen
SELSKABET har pligt til at opretholde en regelmæssig forsyning med fjern- varme til rumopvarmning og fremstilling af varmt brugsvand jf. pkt. 5.1- 5.5.
SELSKABET forbeholder sig ret til, så vidt muligt med forudgående varsel, at afbryde forsyningen, når dette er nødvendigt f.eks. i forbindelse med havari, nytilslutninger, ledningsændringer og vedligehold.
Større ledningsarbejder med afbrydelser vil så vidt muligt blive udført uden for den egentlige opvarmningssæson.
5.8 Ændring af fjernvarmeleveringen
SELSKABET er til enhver tid berettiget til at ændre fjernvarmeleveringen, f.eks. tryk og temperatur, så længe dette ikke medfører urimelige forhold for EJEREN. SELSKABET er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer som myndighederne foreskriver eller anbefaler.
Såfremt en ændring af fjernvarmeleveringen kræver tilpasning af EJERENS tilslutningsarrangement eller varme- og brugsvandsinstallationer, påhviler udgifterne hertil EJEREN.
5.9 Videresalg af fjernvarme
EJEREN må ikke videresælge varme til tredjemand uden forudgående til- ladelse fra SELSKABET. Videresalg til tredjemand omfatter ikke levering af varme fra EJEREN af en ejendom til dennes lejere.
5.10 Farvet fjernvarmevand
Fjernvarmevandet kan være tilsat et farvestof som afslører utætheder i tilslutningsarrangementet, hvis der kommer fjernvarmevand over i det varme brugsvand. Fjernvarmevandet eller farvestoffet er ikke farligt, men kan være meget farvegivende i brugsvandet. Ved farvet brugsvand skal SELSKABET kontaktes hurtigst muligt.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
6. Takster for fjernvarmelevering
6.1 Takstblad
Afregning finder sted efter de til enhver tid gældende takster, som fremgår af SELSKABETS takstblad (prisoversigt).
SELSKABETS gældende takstblad er anmeldt til Forsyningstilsynet, og er offentligt tilgængeligt på SELSKABETS hjemmeside eller kan rekvireres ved henvendelse til SELSKABET.
6.2 Takster for fjernvarmelevering
Taksterne for fjernvarmelevering består af følgende elementer, der tager udgangspunkt i de nævnte omkostningstyper, men ikke nødvendigvis mods- varer disse én til én:
• Tilslutningsbidrag (betales kun ved tilslutning eller udvidelse).
• Investeringsbidrag: Betaling for andel af fælles produktionsapparat og distributionsnet.
• Stikledningsbidrag: Betaling for etablering af stikledning.
Løbende bidrag:
• Variabelt bidrag: Betaling for den brugte fjernvarmemængde (målt i kWh energi eller m3 vandmængde).
• Effektbidrag: Betaling for de faste driftsomkostninger f.eks. afdrag på lån, vedligehold af anlæg og varmetab i distributionsnettet.
• Målerbidrag: Betaling for omkostninger til måleren.
• Abonnementsbidrag: Betaling for administration og måleromkostninger.
• Returtemperaturbidrag / afkølingsbidrag: Ekstra betaling for utilstrække- lig afkøling af fjernvarmevandet (se pkt. 6.10).
• Der kan forekomme udbygningstillæg i forbindelse med større udbyg- ninger af fjernvarmen.
6.3 Gebyrer
Gældende gebyrer og deres størrelse fremgår af SELSKABETS til enhver tid gældende takstblad.
6.4 Tilslutningsbidrag
EJEREN betaler tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives af EJEREN. Tilslutningsbidraget skal være betalt af EJEREN, inden stikledningen etableres. Der skal uanset om der suppleres med anden opvarmning betales fuldt tilslutningsbidrag.
6.5 Investeringsbidrag
Beregning af investeringsbidragets størrelse foretages af SELSKABET. På SELSKABETS foranledning skal EJEREN meddele de nødvendige oplysninger til brug for beregning af bidraget.
Investeringsbidraget dækker en del af EJERENS forholdsmæssige andel af de omkostninger som SELSKABET har anvendt til etablering af fjernvarme- ledninger og produktionsanlæg mv. i forsyningsområdet. Den resterende del af SELSKABETS etableringsomkostninger afskrives over de løbende betalin- ger (effektbidrag og variabelt bidrag).
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
6.6 Supplerende investeringsbidrag
Foretages der efterfølgende udvidelser eller andre ændringer af EJENDOMMEN, der medfører et udvidet effekt- og/eller varmebehov, har SELSKABET ret til
at opkræve supplerende investeringsbidrag. EJEREN har pligt til at meddele SELSKABET om sådanne ændringer skriftligt og senest umiddelbart efter, at ændringen er gennemført. Ved opførelse af en ny bygning på EJENDOMMEN har SELSKABET ret til at opkræve fuldt investeringsbidrag for denne.
6.7 Stikledningsbidrag
Stikledningsbidraget dækker omkostninger til etableringen af stikledningen på EJENDOMMEN og betales ud fra den på takstbladet gældende metode og takst.
6.8 Byggemodningsbidrag
SELSKABET kan beslutte, at der skal opkræves byggemodningsbidrag i forbindelse med nye udstykningsområder.
Byggemodningsbidragets størrelse afhænger af de konkrete forhold i forbindelse med den enkelte byggemodning, men kan maksimalt udgøre SELSKABETS faktiske omkostninger til etablering af distributionsnettet i udstykningsområdet.
Eventuel opkrævning af byggemodningsbidrag vil fremgå af SELSKABETS takstblad og skal betales af udstykkeren inden etablering af distributions- nettet.
6.9 Rabat til bygninger med lavt energiforbrug
SELSKABET har ret til at vælge at give rabatterne til bygninger, hvis faktiske målte fjernvarmeforbrug ikke overstiger det fastsatte maksimale forbrug eller de maksimale forbrug for de angivne bygningsklasser jf. Bygningsre- glementets energirammer.
SELSKABET har ret til at ændre eller helt ophæve gældende rabatter på effektbidraget for bygninger, såfremt disse ikke længere kan anses for at udgøre en relativt lav belastning af fjernvarmesystemet sammenlignet med den gennemsnitlige bygning.
6.10 Returtemperatur- eller afkølingsbidrag
Fjernvarmeselskabet anvender et afkølingsbidrag, se takstblad.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
7. Betaling for fjernvarmelevering
7.1 Betalingspligt
Der er betalingspligt for alle ydelser leveret af SELSKABET.
Betaling af det variable forbrug sker efter det målte forbrug på afregning- småleren. Aflæsning af fjernvarmemåleren til brug for afregning sker som angivet i pkt. 8.5.
Enhver betaling til SELSKABET er et afdrag på den ældste gæld til SELSKA-
BET.
7.2 Aconto opkrævning
SELSKABET kan udskrive aconto-rater. Antallet af aconto-rater fastsættes af SELSKABET. Hvis KUNDENS forbrug ændrer sig i forhold til aconto-fastsæt- telsen, kan SELSKABET tilpasse de efterfølgende aconto-rater efter fo- rudgående henvendelse til KUNDEN.
7.3 Årsafregning og flytteafregning
Endelig afregning af forbruget finder sted senest 3 måneder efter årsaflæs- ningen jf. pkt. 8.5 og senest 3 måneder efter flytteaflæsningen ved fraflyt- ning af EJENDOMMEN/lejemålet jf. pkt. 4.1 og 4.3.
7.4 Betalingsfrist
Antallet af aconto-rater og raternes forfaldsdato fremgår af SELSKABETS takstblad.
Ved opkrævning for varmeforbrug tildeles KUNDEN en betalingsfrist på 14 dage fra forfaldsdagen (løbedage). Ved betalingen inden for betalingsfristen beregnes ikke rente. Ved manglende betaling efter udløbet af betalingsfris- ten, beregnes rente fra forfaldsdagen.
7.5 Rykker for manglende betaling
Når det konstateres, at en regning ikke er betalt rettidigt, udsendes et ryk kerbrev indeholdende oplysninger om følgende:
• At betalingsfristen er overskredet.
• At der ved udsendelse af rykkerbrevet er påløbet et rykkergebyr, som vil blive opkrævet ved næste aconto-rate eller ved årsopgørelsen.
• At såfremt regningsbeløbet ikke er indbetalt senest 10 dage efter ryk- kerbrevets betalingsdato, vil sagen overgå til inkasso ved advokat eller den forenklede inkassoprocedure.
• KUNDEN vil være forpligtet til at betale et inkassogebyr (fjernvarmesel- skabets egne omkostninger ved behandling af restancen).
• At der kan lukkes for varmen efter 10-dagesfristen for betaling af rykkeren.
7.6 Inkasso
Hvis KUNDEN ikke inden for den i rykkerbrevet anførte frist har betalt det skyldige beløb eller truffet aftale med SELSKABET om sikkerhedsstillelse (eller betalingsordning og denne aftale er misligholdt), fremsender SELSKA- BET en inkassomeddelelse, hvoraf følgende fremgår:
• At den forlængede betalingsfrist er overskredet, og at der derfor vil blive opkrævet det varslede inkassogebyr, samt
• At restancen herefter overgår til inkasso ved advokat (eller den forenk- lede inkassoproces).
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
• At forsyningen kan afbrydes, hvis SELSKABET frygter for fremtidigt tab, og KUNDEN ikke betaler eller ikke stiller sikkerhed for betaling af fremti- digt forbrug ved bankgaranti, kautionsforsikring, depositum eller anden tilfredsstillende garanti, eller
• At der træffes aftale om en betalingsordning, hvilket dog ikke kan in- drømmes, hvis inkassomeddelelsen er foranlediget af misligholdelse af en tidligere aftalt betalingsordning.
Omkostningerne i forbindelse med evt. (betalingsordning), inkassobesøg, af- brydelse og retablering af forsyning vil blive pålignet KUNDEN. Såfremt der er etableret et direkte kundeforhold med en LEJER, informerer SELSKABET samti- dig EJEREN om, at forsyningen kan blive afbrudt.
KUNDEN kan undgå, at der lukkes for varmen, hvis KUNDEN overholder betalingsfristen for inkassoskrivelsen, indgår en betalingsaftale (hvis SEL- SKABET tilbyder mulighed for betalingsaftale) eller stiller sikkerhed for fremtidigt forbrug.
7.7 Sikkerhedsstillelse
SELSKABET kan stille krav om sikkerhed for fremtidig levering i tilfælde, hvor der er nærliggende risiko for, at SELSKABET uden denne sikkerhed vil lide tab ved fortsat levering til KUNDEN.
7.8 Afbrydelse af varmeforsyningen
Opfylder KUNDEN ikke de i pkt. 7.6 eller pkt. 7.7 anførte betingelser, er SELSKABET berettiget til ved lukkebesøg hos KUNDEN eller via fjernlukning at afbryde forsy-
ningen.
Har SELSKABET ikke adgang til at lukke for varmeforsyningen på EJENDOM- MEN, kan SELSKABET afbryde varmeforsyningen ved opgravning og lukning for forsyningen i vejen.
Åbner KUNDEN for varmen efter SELSKABET har afbrudt forsyningen, be- tragtes det som tyveri, og KUNDEN kan politianmeldes.
7.9 Genoptagelse af varmeforsyning
Forsyningen genoptages, når:
• Restancen med påløbne gebyrer, omkostninger vedrørende afbrydelsen og genoplukningen samt eventuelle renter og omkostninger ved restancens inddrivelse er betalt, eller
• Der er stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug, jf. pkt. 7.5, eller
• Der indgås en betalingsordning, hvilket dog kun kan indrømmes, hvis tidligere indgået betalingsordning ikke er misligholdt.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
8. Måling af fjernvarmeforbrug
8.1 Lækageovervågning
Ved fjernaflæsning og eventuel lækageovervågning påtager SELSKABET sig ikke ansvar for lækager eller skader som følge af lækage. Det er EJEREN, der er forpligtet til at betale for eventuelle skader forårsaget ved lækage indenfor soklen. SELSKABET har ikke ansvar for at opdage og oplyse EJER- EN eller LEJEREN om lækager, selvom SELSKABET eventuelt har installeret og foretager lækageovervågning. Lækageovervågningen er udelukkende en ekstra funktion, som giver SELSKABET en bedre mulighed for at opdage lækager.
EJER/LEJER skal underrette SELSKABET straks ved mistanke om lækage såvel udenfor som indenfor sokkel.
8.2 Afregningsmålerens maksimale afvigelse
Afregningsmåleren anses for at måle rigtigt, når denne ved afprøvning med metrologisk sporbart måleudstyr har en maksimal afvigelse, som ikke over- skrider den til enhver tid gældende lovgivning.
8.3 Verificering af målenøjagtighed
SELSKABET gennemfører en egenkontrol af SELSKABETS afregningsmålere iht. gældende lovgivning. Egenkontrollen udføres typisk ved stikprøvekon- trol. SELSKABET har i denne forbindelse ret til at udskifte og kontrollere afregningsmåleren installeret på EJENDOMMEN, såfremt denne udtrækkes til kontrol.
8.4 Bimålere eller fordelingsmålere
Såfremt KUNDEN opsætter bimålere eller fordelingsmålere for intern op- gørelse eller fordeling af varmeforbruget, er dette SELSKABET uvedkom- mende.
8.5 Fjernaflæsning af afregningsmåleren
Med henblik på afregning af fjernvarmeforbruget foretages periodiske fjer- naflæsninger af afregningsmåleren (trådløs overførsel af data fra afregning- småleren). Fjernaflæsningen der afregnes efter foretages normalvis efter følgende principper:
• For årsafregnede KUNDER foretages aflæsningen sidste hverdag i decem- ber måned +/- 1 døgn.
SELSKABET kan ud over til afregningsformål løbende hjemtage data med høj opløsning (f.eks. minutværdier) fra afregningsmåleren ved fjern- aflæsninger. Al målerdata håndteres og anvendes iht. lovgivningen som beskrevet i pkt. 8.6.
8.6 Anvendelse og håndtering af målerdata
Dataopsamling og håndtering af data sker elektronisk og efter den til en- hver tid gældende lovgivning og retningslinjer fra Datatilsynet.
Den hjemtagne data fra afregningsmåleren anvendes til afregning samt til at levere forbrugsinformationer til KUNDEN iht. lovgivningens krav.
Herudover anvendes den hjemtagne data udelukkende til analyser, drifts- optimering og kundeservice internt i SELSKABET samt kan videregives til tredjepart i anonymiseret form.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
8.7 KUNDENS selvaflæsning til brug for afregning
På SELSKABETS anmodning skal KUNDEN foretage selvaflæsning af afregn- ingsmåleren (aflæsning af forbruget angivet i målerens display) og indsende aflæsningen på den af selskabet angivne måde inden for et af SELSKABETS fastsat tidsrum.
8.8 SELSKABETS kontrolaflæsning af afregningsmåleren
SELSKABET har altid ret til at få adgang til måleren for at foretage en kon- trolaflæsning (aflæsning af forbruget angivet i målerens display).
8.9 Manglende aflæsning af afregningsmåler
Såfremt SELSKABET ikke kan hjemtage aflæsning via fjernaflæsning og efter henvendelse ikke modtager KUNDENS selvaflæsning, kan der udstedes regning baseret på et af SELSKABET beregnet forbrug, som er gældende indtil en korrekt aflæsning er foretaget.
Ved manglende selvaflæsning har SELSKABET ret til at foretage en kontrol- aflæsning jf. pkt. 8.8 for KUNDENS regning.
8.10 Melding af fejl ved afregningsmåleren
Såfremt EJEREN eller LEJEREN har en formodning om, at afregningsmåler- en er beskadiget, registrerer forkert eller står stille, er denne forpligtet til omgående at underrette SELSKABET herom.
8.11 Fejl på afregningsmåleren og kontrol af denne
SELSKABET er til enhver tid berettiget til for egen regning at udføre en målerkontrol af afregningsmåleren. Ligeledes kan KUNDEN ved skriftlig hen- vendelse og mod betaling til SELSKABET forlange at få afregningsmåleren kontrolleret.
Konstateres det, at måleren er defekt eller at målenøjagtigheden ikke lever op til lovgivningens krav, afholdes samtlige omkostninger til målerkontrol, ny
måler og målerskifte af SELSKABET. Skyldes en konstateret fejl, at afregnings- måleren har været udsat for hærværk eller et uberettiget indgreb, skal EJEREN dække samtlige omkostninger til målerkontrol, ny måler og målerskifte.
Har måleren været ude af drift, eksempelvis ved defekt eller afbrydelse af strømforsyningen, fastsættes forbruget i perioden af SELSKABET ved bereg- ning, og betalingen reguleres i overensstemmelse hermed.
Såfremt KUNDEN kan dokumentere, at forbruget har været atypisk i afregn- ingsperioden, tages der hensyn til dette i beregningen af forbruget.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
9. Drift og vedligehold af stikledning, hovedhaner og måleudstyr
9.1 Stikledning og hovedhaner
SELSKABET ejer stikledningen og hovedhanerne, og har til enhver tid ret til at vedligeholde, reparere eller udskifte disse.
Kræver EJERENS ændring af EJENDOMMEN eller dens anvendelse (forøget varmebehov, mm.), at stikledningen skal ændres eller omlægges, foretages dette af SELSKABET efter aftale med EJEREN og for EJERENS regning.
Hvis SELSKABETS forhold medfører behov for ændring af stikledningen, foretages ændringen og omlægningen af SELKABET efter aftale med EJEREN og for SELSKABETS regning.
I forbindelse med arbejde på stikledningen skal EJEREN sikre, at SELSKA- BET har fri og uhindret adgang til stikledningens placering på EJENDOMMEN med gravemaskine.
9.2 Xxxxxxx, beplantning og terrænændringer over stikledningen
Det er ikke tilladt EJEREN at bygge (omfatter også terrasser, træskure, mv.), ændre terræn i væsentligt omfang eller plante træer og buske (und- tagen en krydsende hæk) inden for 1 meter på hver side af stikledningen uden aftale med SELSKABET. Vælger EJEREN at foretage sådanne ændringer uden aftale med SELSKABET, kan SEL- SKABET kræve området inden for
1 meter på hver side af stikledningen frilagt igen og/eller pålægge EJER- EN de ekstraomkostninger, der følger i forbindelse med senere arbejde på stikledningen. Alternativt kan SELSKABET beslutte, at der skal etableres hovedhaner og afregningsmåler i et skab ved skel for EJERENS regning. Stikledningen efter de nye hovedhaner betragtes herefter som en del af EJEN- DOMMENS tilslutningsarrangement, hvilket betyder at ejerskab og vedligehold- elsespligt overgår til EJEREN.
9.3 Ændringer eller flytning af måleudstyr
SELSKABET har ret til at udskifte, flytte eller ændre måleudstyret, hvis det anses for nødvendigt. Omkostningerne afholdes af SELSKABET, medmindre den påkrævede ændring skyldes EJERENS forhold, f.eks. at måleudstyret får en uhensigtsmæssig placering ifm. en ombygning.
Ønsker EJEREN måleudstyret flyttet eller ændret, skal dette godkendes af SELSKABET, og omkostningerne betales af EJEREN.
Såfremt det er nødvendigt for EJERENS VVS-installatør at afmontere afreg- ningsmåleren ifm. arbejde på tilslutningsarrangementet (installations-plomb- eringen bliver brudt), skal EJEREN aftale dette med SELSKABET, evt. via
VVS-installatøren.
Afregningsmåleren skal behandles og opbevares forsvarligt under arbejdet. Omkostninger til reparation eller udskiftning af måleren, som skyldes skader opstået i forbindelse med arbejdet, afholdes af EJEREN. Krav mod VVS- installatøren er SELSKABET uvedkommende.
Efter montering og idriftsættelse af afregningsmåleren skal EJEREN sikre, at der bestilles en ny målerplombering ved SELSKABET jf. gældende takstblad.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
9.4 Fast strømforsyning og elforbrug til måleudstyr
Ved måleudstyr, der skal tilsluttes bygningens 230V-net, betaler EJEREN for tilslutningen. Tilslutningen skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Elfor- bruget til drift af måleudstyret betales af KUNDEN.
9.5 Batteridrevet måleudstyr
Ved batteridrevet måleudstyr udfører og betaler SELSKABET for udskiftning af batteriet. SELSKABET har ret til at komme ind i ejerens ejendom og skifte batteri og tilse installationer.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
10. Drift og vedligehold af ejerens tekniske installationer
10.1 Autorisation
Arbejde på EJENDOMMENS tilslutningsarrangement samt på varmeinstalla- tioner med direkte tilslutning skal udføres af en autoriseret VVS-installatør.
10.2 Aftapning, påfyldning og gennemskylning af installationer
Ved reparation og vedligeholdelse af de tekniske installationer må aftapning af fjernvarmevand kun foretages af VVS-installatøren efter aftale med SEL- SKABET.
Inden idriftsættelse og efter reparationsarbejder skal de tekniske installa- tioner gennemskylles grundigt med brugsvand.
Ved direkte tilslutning skal påfyldning og idriftsættelse af varmeinstalla- tionen normalt ske med fjernvarmevand gennem returløbsledningen.
10.3 Tilslutningsarrangement samt varme- og brugsvandsinstallationer EJEREN vedligeholder tilslutningsarrangementet samt varme- og brugsvands- installationerne. Dette omfatter alt efter hovedhanerne på nær måleudstyret, der jf. pkt. 3.8 ejes og vedligeholdes af SELSKABET.
EJEREN er ansvarlig for, at tilslutningsarrangementet samt varme- og brugs- vands- installationerne holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift, regulering, risiko for lækager, afkøling, bakteriebekæmpelse, mv.
Dette omfatter bl.a., at installationerne ikke er tilkalkede og at tempera- tur-reguleringen fungerer, så der kan opnås en tilfredsstillende afkøling jf. kravet i pkt. 5.3. For varmeinstallationer med direkte tilslutning omfatter det ligeledes, at EJERENS interne varmesystem (radiatorer, gulvvarme, rør, mv.) altid er i en tilstand, så det med sikkerhed minimum kan holde til det højest forekommende tryk, som er angivet i pkt. 5.5.
Såfremt EJEREN udviser uagtsomhed ved drift, vedligeholdelse eller mang- lende tilsyn af tilslutningsarrangementet eller varme- og brugsvandsinstal- lationerne, så der derved påføres SELSKABET tab eller ulemper, er EJEREN erstatningsansvarlig overfor SELSKABET.
Konstateres der lækager i EJERENS varme- og brugsvandsinstallationer, f.eks. som følge af frostsprængninger, og kan SELSKABET ikke få kontakt til EJEREN med henblik på at få lukket hovedhanerne, er SELSKABET berettiget til at rekvirere låsesmed og få lukket hovedhanerne for EJERENS regning.
Er der opstået skade på SELSKABETS ejendom (måler og stikledning efter indføring til og med hovedhaner) pga. slukket varmeanlæg og manglende frostsikring af rummet, er SELSKABET ligeledes berettiget til at udbedre disse skader for EJERENS regning.
EJEREN er altid erstatningsansvarlig for spild af fjernvarmevand og varme- energi ifm. lækager i de tekniske installationer.
KUNDEN bør via. aflæsning på afregningsmålerens display eller via for- brugsdata på webportal såfremt SELSKABET har dette føre løbende kontrol med forbruget af hhv. energi og vandmængde, så lækager eller målerfejl kan opdages hurtigst muligt.
Retter EJEREN ikke forhold ved de tekniske installationer efter henstilling fra SELSKABET, er SELSKABET berettiget til at afbryde fjernvarmeforsyningen
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
indtil forholdene er bragt i orden, såfremt sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor.
10.4 EJERENS betjening af SELSKABETS hovedhaner
EJEREN kan betjene SELSKABETS hovedhaner i forbindelse med arbejde på de tekniske installationer. Hovedhanerne skal altid være enten helt åbne eller helt lukkede.
10.5 Driftsforstyrrelser
Driftsforstyrrelser i de tekniske installationer, herunder tilstopning af snavs- samleren, afhjælpes af EJERENS VVS-installatør for EJERENS regning.
10.6 Forceret drift
Forceret drift betyder, at bygningen planlagt opvarmes hurtigt over en kort periode, hvilket typisk forekommer efter såkaldt natsænkning.
For høj returtemperatur iht. pkt. 5.2 som følge af forceret drift må ikke fore- komme. Ved udetemperatur under 0 °C må forceret drift ikke forekomme.
10.7 Væsentlige ombygninger
Ved væsentlige ombygninger skal de tekniske installationer opfylde SEL- SKABETS på ombygningstidspunktet gældende Leveringsbestemmelser for fjernvarme samt tilhørende Installationsvejledning og takstblad.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
11. Opsigelse af aftale om fjernvarmelevering
11.1 Opsigelse og opsigelsesvarsel
Hvis der er tilslutningspligt/forblivelsespligt på en ejendom, skal denne re- spekteres. Dette betyder, at EJEREN ikke kan udtræde og er forpligtet til at betale faste bidrag til SELSKABET, også selvom der ikke aftages fjernvarme.
Hvis der ikke er tilslutningspligt/forblivelsespligt på en ejendom, har EJEREN ret til at opsige leveringsforholdet med et varsel på 18 måneder til et regn- skabsårs udløb. Udtrædelsestidspunktet er ved opsigelsesfristens udløb.
11.2 EJERENS pligter ved udtræden efter opsigelse
På udtrædelsestidspunktet har EJEREN pligt til at betale:
• Skyldige beløb i henhold til årsopgørelsen.
• Eventuelt skyldige bidrag.
• Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen fra distri- butionsnettet, fjernelse af stikledningen fra distributionsnettet frem til EJENDOMMENS skel samt nedtagning af måler og andet udstyr tilhørende SELSKABET.
• Omkostninger til evt. fjernelse af SELSKABETS stikledning på EJEN- DOMMEN.
• Evt. andel af underdækning opgjort på udtrædelsestidspunktet.
Hvis SELSKABET på tidspunktet for opsigelsen ikke har aftaler om levering af tilsvarende varmekapacitet til nye KUNDER, kan SELSKABET endvidere opkræve en godtgørelse af EJEREN for udtræden:
• En godtgørelse for udtrædelse, der svarer til EJERENS andel af SELSKAB- ETS samlede anlægsudgifter som opgjort i den seneste anmeldte pris- eftervisning til Forsyningstilsynet på udtrædelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne frem til udtrædelses tidspunktet. EJERENS forholdsmæssige andel beregnes på baggrund af forbrugerens andel af det samlede effektbehov.
11.3 SELSKABETS pligter og rettigheder ved EJERENS udtræden SELSKABET har ret og pligt til at afkoble og fjerne SELSKABETS stikledning, hovedhaner, måleudstyr, mv. på EJENDOMMEN for EJERENS regning.
Såfremt EJEREN og SELSKABET indgår aftale herom, kan SELSKABET dog lade stikledningen på EJENDOMMEN blive liggende i jorden efter afkobling, hvorefter ejerskabet af stikledningen og alle forhold omkring denne overgår til EJEREN. I så fald skal EJEREN ikke betale for fjernelsen af stikledningen. Aftalen mellem EJEREN og SELSKABET tinglyses for EJERENS regning.
11.4 Fælles stikledning eller distributionsledning
SELSKABET har ret til at lade fælles stikledninger eller distributionsled- ninger på EJENDOMMEN ligge uden kompensation til EJEREN og disse vil fortsat være omfattet af leveringsbetingelser for fjernvarme (SELSKABETS adgangsret, forbud mod at bygge ovenpå, mv.). Ledningerne har fortsat tilstedeværelsesret på EJENDOMMEN og gæsteprincippet er fraveget.
11.5 SELSKABETS opsigelse af aftale om levering af fjernvarme
For ejendomme hvor SELSKABET ikke har forsyningspligt, kan SELSKABET opsige leveringsaftalen med et skriftligt varsel på minimum 24 måneder.
Ved opsigelse fra SELSKABETS side, skal EJEREN ikke betale udtrædelses-
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
godtgørelse og øvrige afbrydningsomkostninger ud over skyldige beløb.
11.6 Formue ved udtræden
En udtrædende EJER har ikke krav på nogen andel af SELSKABETS formue i forbindelse med udtrædelsen.
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme A/S
12. Tilsyns- og klagemyndighed mv.
12.1 Ankenævnet på Energiområdet Ankenævnet på Energiområdet Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00
2500 Valby
Tlf.: 0000 0000
xxx.xxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet på Energiområdet varetager de konkrete civilretlige forbrugerk- lager, som eksempelvis klager over målt forbrug, restanceinddrivelse, forsyn- ingsabrydelse, flytteafregning, ejerskifte, udtrædelsesgodtgørelse, mv.
Klagen skal typisk angå et økonomisk krav mod energiselskabet, f.eks. et krav om at få tilbagebetalt et beløb, fordi det faktiske forbrug ikke svarer til det målte forbrug.
12.2 Forsyningstilsynet Forsyningstilsynet Xxxxxxxxx 00
3300 Frederiksværk
Tlf.: 0000 0000
xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet) behandler klager over generelle forhold efter Varmeforsyningsloven og regler udstedt i medfør af loven, f.eks. klager over priser og generelle leveringsbestemmelser.
12.3 Energiklagenævnet Energiklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden 2
8800 Viborg
Tlf.: 0000 0000
xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx-xxx-xxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx/ xx@xxxxxxxxxxxx.xx
Når Forsyningstilsynet har truffet en afgørelse, kan EJER/LEJER anke afgørels- en ved at sende en klage Energiklagenævnet. EJER/LEJER kan ikke anke til Energiklagenævnet over afgørelser fra Anke-nævnet på energiområdet.
12.4 EU’s klageportal
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives på xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx
Ved indgivelse af klage skal SELSKABETS e-mailadresse angives.