Studiestræde 50, 1554 København V, tlf. 3376 2000, www.bl.dk, email bl@bl.dk

Shape3 Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X, xxx. 0000 0000, xxx.xx.xx, email xx@xx.xx






Skabelon for strategisk anvisnings- og udlejningsaftale


XX Kommune og boligorganisationerne

  • XX [nævn organisationerne]

indgår denne fælles og kommunedækkende aftale om rammer for udlejning og kommunal boligsocial anvisning af almene familieboliger1 i XX kommune for perioden dd.mm.åå-dd.mm.åå [Højst 4 års løbetid, hvis aftalen omfatter fleksibel udlejning efter almenboliglovens § 60].


Aftalens hovedpunkter er [indsæt konklusionerne – helt overordnet]

  • Kommunal boligsocial anvisning (alm andel og begrænsninger i områder højere på trappen)

  • Fleksibel udlejning (hvor indføres den, hvilken andel, og hvilke overordnede kriterier)

  • Evt. nybyggeri


[Tilføj andre konkrete aftalepunkter, der ikke handler om fleksibel udlejning og boligsocial anvisning, fx om fremskudte indsatser fx:]

  • Fx opfølgning på anviste hjemløse/sårbare/psykiske syge etc.

  • Fx fremskudte indsatser for at understøtte, at beboere kommer i beskæftigelse/uddannelse

  • Fx fremskudt kriminalitetsforebyggende indsatser


Denne aftales rammer om udlejning og kommunal boligsocial anvisning vil blive udmøntet i individuelle aftaler mellem kommune og de enkelte boligorganisationer, og suppleres i øvrigt af et tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer.


  1. Aftalens formål [Det helt overordnede formål formuleres af parterne, fx]

XX Kommune og boligorganisationerne i kommunen har som fælles overordnet formål, at XX Kommune skal være en mangfoldig og sammenhængende kommune med gode, trygge boligområder, hvor der er plads til alle byens borgere.


[Inddrag relevante kommunale politikker og strategier, som aftalen understøtter. Tekst tilrettes efter lokal kontekst/lokale udpegninger.

Hvis der i kommunen er udpegninger/risiko for udpegninger af forebyggelsesområder/udsatte områder, tilføj formål – tilrettet ud fra lokal kontekst:]

XX Kommune og boligorganisationerne i kommunen vil arbejde sammen for at forebygge, at der opstår [nye] by- og boligområder med en ensidig beboersammensætning og har et fælles mål om at sikre, at områder udpeget som udsatte områder, parallelsamfund, omdannelsesområder og/eller forebyggelsesområder opnår en udvikling, så de hurtigst muligt kommer af listerne.


  1. Målsætning [Konkrete mål, gerne med afsæt i konkrete lokale erfaringer]

Aftalen afbalancerer tre målsætninger:

  • At sikre en varieret og socialt bæredygtig beboersammensætning i de almene boligområder ved give fortrinsret til ansøgere på boligorganisationernes ventelister, der opfylder særlige kriterier.

  • At kommunen opnår optimal udnyttelse af anvisningsretten, så borgere med et akut boligsocialt behov kan få et tilbud om bolig med den rette faglige støtte inden for rimelig tid, samt at kommunen bidrager til at understøtte en økonomisk og socialt balanceret udvikling i de almene boligområder.

  • At der fortsat er boliger til rådighed for andre boligsøgende på boligorganisationernes ventelister.


[Afhængig af lokale forhold indsættes de konkrete målsætninger.


Hvis der i kommunen er udpeget forebyggelses områder/udsatte områder – eller risiko for dette fx:]


Ved indgangen til 20XX var XX af kommunens boligområder på ministeriets liste over udsatte områder og XX områder på listen over forebyggelsesområder. Målet er, at ingen af kommunens boligområder opfylder kriterierne for at indgå på listerne over udsatte boligområder og forebyggelsesområder i 20XX.


[Hvis der i kommunen ikke er områder, som er udpeget som forebyggelsesområder/udsatte områder eller i risiko for at blive det – italesæt de konkrete problemstillinger, som den fælles analyse har vist, fx]


Ved aftalens indgåelse i 20XX var der XX boligområder, hvor andelen af arbejdsløse var over XX %. Parterne har et fælles mål om, at arbejdsløsheden i områderne skal nedbringes og på sigt ikke må udgøre over XX %.


Herudover ønsker parterne, at antallet af hjemløse nedbringes [med X %, til et antal, mest muligt] inden næste hjemløsetælling i 2024.

Hvis det er relevant ud fra lokale ønsker, kan der tilføjes andre mål, fx om forebyggelse af udsættelser, opfølgning og støtte til anviste borgere (herunder hjemløse), nybyggeri etc.


Endelig skal aftalen sikre, at udbuddet af almene boliger i kommunen svarer til efterspørgslen både hos boligsøgende på boligorganisationernes venteliste og i forhold til behovet for boligsocial anvisning.


  1. Datagrundlag

Parterne har fastlagt og drøftet data for boliger, for kommunens behov for anvisning og for beboersammensætningen i de almene boligafdelinger i kommunen


    1. Boligerne

Ved aftalens indgåelse er der i XX Kommune ifølge boligportalen xxxxxxxxxxxx.xx:

  • XX almene familieboliger. Af disse forventes ca. X %, dvs. ca. XX boliger at blive ledige pr. år. XX af de forventede ledige boliger har en husleje på under X.XXX, typisk 3.500 kr.

  • [Evt en tilsvarende tekst om ungdomsboliger, hvis de indgår i aftalen]

  • [Evt. tekst om ældreboliger, hvis de indgår i aftalen]

Det kan evt. være hensigtsmæssigt at nævne fraflytningsprocent i de forskellige afdelinger/byer/boligtyper i kommunen, da der kan være stor forskel eller beskrive data i et bilag.


Parterne forventer, at der i løbet af denne aftaleperiode (20XX-20XX) ibrugtages yderligere XX nybyggede almene familieboliger [og XX almene ungdomsboliger/ældreboliger, hvis disse indgår i aftalen]. Af disse forventes XX familieboliger [og XX ungdomsboliger] at have et prisniveau, som boligsocialt anviste kan betale.


    1. Kommunens behov for boligsocial anvisning

[Hvis der i kommunen i forvejen er kommunal boligsocial anvisning fx]

Den boligsociale anvisning i XX Kommunen har behov for at kunne anvise ca. XX husstande pr. år. Dette antal er opgjort på baggrund af de seneste tre års antal boligsocialt anviste. I dette antal indgår hjemløse. Ved hjemløsetællingen i 2019 [evt. tal fra tællingen 2022] havde kommunen XX hjemløse.


(Hvis der i kommunen ikke tidligere har været aftale om kommunal boligsocial anvisning, fx]

Med denne aftale får kommunen adgang til at anvise borgere med akutte boligsociale behov til almene familieboliger [og ungdomsboliger]. På baggrund af hjemløsetællingen i 2019 [evt. 2022], herunder borgere på herberg, og kommunens opgørelse over antallet af borgere i andre midlertidige tilbud, anslås behovet for anvisning at udgøre ca. XX husstande pr. år.


Efter almenboligloven § 59, stk. 1 skal boligorganisationerne stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for kommunens boligsociale opgaver. På baggrund af flytteprocenten det seneste år, antages XX boliger pr. år at være blive til rådighed for den kommunale anvisning.


Parterne har den udfordring, at XX Kommunes målgrupper for den boligsociale anvisning har begrænset betalingsevne. Det er kommunens vurdering, at borgere, der modtager de laveste overførselsindkomster, højst kan betale ca. X.XXX kr. pr. måned i husleje (ekskl. forbrugsudgifter og baseret på tal opgjort i 20XX). I dette huslejeniveau findes aktuelt XX boliger [og XX ungdomsboliger] i kommunen. De forventes, at XX boliger bliver ledige pr. år, hvoraf XX kan anvises af kommunen. [overvej om behov for nybyggeri er relevant for aftalen]


    1. De omfattede boligorganisationer

[Henvisning til bilag med nøgletals-ark med beboerdata for alle boligorganisationernes afdelinger med navn og nr. og antal boliger. Indplacering ift. udlejningsmodellen kan lægges ind i samme bilag – i hvert fald hvis den løbende justeres. Herved kan bilaget kan justeres pga udvikling i områderne uden at selve aftalen påvirkes]


  1. Xxxxxx for udlejning og anvisning af familieboliger

Med aftalen indføres en trappemodel, som skal sikre, at boligafdelinger ikke får eller fastholder en skæv beboersammensætning.


[I kommuner med udpegede udsatte områder og forebyggelsesområder tilføjes]

Trappemodellen skal samtidig forebygge, at områder i kommunen udpeges som forebyggelsesområder eller udsatte områder (herunder som parallelsamfund og omdannelsesområder), og at eksisterende udpegede områder opnår en positiv udvikling, så de bevæger sig af listerne.


Jo højere en boligafdeling placeres på trappen, jo mere restriktive er kriterierne for, at boligsøgende kan opnå en bolig og jo mindre kommunal anvisning gennemføres. 2


Ventelisteudlejningen i den enkelte boligafdeling fastlægges ud fra nøgletallene for området eller afdelingen ved aftalens indgåelse. Afdelingernes indplacering justeres i februar hvert år, når nye nøgletal er offentligt tilgængelige.


Grønne afdelinger

Grønne afdelinger har ikke behov for en særlig/intensiv indsats ved udlejning. Det aftales derfor, at højst XX % af boligerne kan udlejes efter fleksible kriterier. Kommunen kan anvise til XX % af de ledige boliger. XX familieboliger og XX ungdomsboliger er beliggende i grønne afdelinger ved aftaleindgåelsen i 20XX.


Gule afdelinger

Gule afdelinger har nøgletal, der viser, at de er i risiko for at udvikle sig til røde afdelinger, hvis ikke der indføres særlige forebyggende tiltag. [Tage stilling til om forebyggelsesområder er i gul eller rød kategori]


Som forebyggende indsats indføres fleksibel udlejning i XX % af de ledige boliger og den kommunale anvisning begrænses til XX % [hvis forebyggelsesområder indgår på dette trin, indskrives lovens begrænsninger for anvisning i disse områder]. XX familieboliger og XX ungdomsboliger er beliggende i gule afdelinger.


Røde afdelinger

Røde afdelinger har en skæv beboersammensætning ift. kommunen som helhed [evt. tilføje, at røde områder også er områder, der er udpeget som områder på regeringens lister]. Der er behov for en indsats for, at det overordnede mål om, at boligområderne skal have en blandet beboersammensætning, opnås [ved udsatte områder: og for at understøtte en udvikling, der får området af listen over udsatte områder igen].


Boligafdelinger, der defineres som røde, friholdes for kommunal boligsocial anvisning og alle ledige boliger udlejes efter kriterier for fleksibel udlejning [evt. skærpet fleksibel udlejning, hvis relevant i udsatte områder og forebyggelsesområder, såfremt der indføres boligsocial anvisning i udpegede områder, skal man være obs på lovens begrænsninger af denne]. XX familieboliger og XX ungdomsboliger er beliggende i røde afdelinger.



    1. Fleksibel udlejning

Alle boligorganisationer i XX Kommune benytter ensartede kriterier for fleksibel udlejning, uanset hvilket område eller afdeling, der er tale om. Andelen af boliger, der udlejes efter fleksibel udlejning, differentieres ud fra afdelingens indplacering i trappetrinsmodellen.


De målgrupper, som kan opnå en bolig via fleksible kriterier (almenboliglovens § 60) er:


  • Boligsøgende i beskæftigelse (mindst XX timer pr. uge)

  • Boligsøgende under uddannelse (herunder lærlinge og elever, men ikke ungdomsuddannelser)

  • Evt andre målgrupper (ældre, pendlere, skilsmisseramte etc.)


[Evt tilføje

  • Hvis der er grundlag for skærpede kriterier i nogle områder eller hvis der laves et sæt kriterier for obligatorisk fleksibel udlejning og et andet for aftalt fleksibel udlejning – se skabelon for bilag om hhv. almindelige og skærpede kriterier

  • Hvis der er begrænsninger ift. nogle af kriterierne – fx hvis beskæftigelse skal udgøre 2/3 af de ledige boliger eller andre målgrupper kun må fylde lidt. Det kan også være, at man kan kombinere – dvs. være skilt + i arbejde. Eller at skilsmisse kun tæller en vis periode

Udfold evt. dokumentationskrav direkte i aftalen eller i et bilag – jf. skabelon]


Kriterierne drøftes løbende i Boligforum. De kan revideres før denne aftales udløb, hvis der viser sig behov derfor.


    1. Intern oprykning

Almene lejere har mulighed for at få fortrinsret til ledige boliger i egen afdeling eller boligorganisation.


Det følge af lovgivningen, at boligsøgende, der søger intern oprykning til en bolig beliggende i et forebyggelsesområde eller et udsat område (herunder parallelsamfund og omdannelsesområde), skal leve op til de obligatoriske fleksible kriterier, der er fastlagt i området.


[Der tages stilling til, om aftalt fleksibel udlejning også betyder, at der skal stilles krav i øvrige afdelinger til intern oprykning, boliggarantibeviser mv. Hvis der ikke tages direkte stilling i aftalen, vil de aftalte krav omfatte enhver udlejning]


    1. Andre fortrinsrettigheder

[Evt. beskrive andre fortrinsrettigheder, fx hvis børnefamilier har fortrinsret til større boliger. Herunder tage stilling til, om disse i alle eller i nogle områder samtidig skal leve op til fleksible kriterier.]


    1. Kommunal boligsocial anvisning

Kommunen kan anvise til op til hver fjerde ledige almene familie- og ungdomsbolig, jf. almenboliglovens § 59. Kommunens anvisning skal ske på baggrund af en konkret vurdering af den boligsøgendes behov samt af beboersammensætningen i den enkelte afdeling.


Udgangspunktet er, at kommunen anviser til XX % af de ledige familieboliger i alle afdelinger [Evt: og til XX % af de ledige ungdomsboliger]. Der gule afdelinger anvises der dog kun til XX %, og røde områder friholdes helt for anvisning. [Evt. disse begrænsninger omfatter også ungdomsboliger, men ikke ældreboliger, evt beskrive om fx områder, der er i gang med genhusning, i perioder ikke leverer boliger].


Med trappetrinsmodellen understøttes en bæredygtig beboersammensætning i alle boligområder.


Der følger en række konkrete forpligtelser for kommunen i forbindelse med kommunal boligsocial anvisning, fx:

  • Ansvar for tomgangsleje, fra en bolig er til kommunens rådighed til udlejning sker

  • Garanti for den anviste lejeres misligholdelse i form af manglende vedligeholdelse ved fraflytning.

  • Særlige forpligtelser ved anviste lejeres restancer inden for det første år


[Evt.] Det nærmere samarbejdsflade beskrives i bilag X


Kommunen forpligter sig til at yde den nødvendige og relevante faglige støtte til anviste lejere, således at det bliver muligt for disse at fastholde boligen, og til at reagere, hvis boligorganisationerne henvender sig om problemstillinger. Til dette formål etablerer kommunen en entydig indgang for boligorganisationerne, som kan være kontakt, hvis der opstår problemer i forbindelse med en anvist lejer.


Såfremt der sker udvikling i kommunens behov for anvisning, kan emnet drøftes i Boligforum.


  1. Særligt om anvisning til ungdomsboliger

[særligt afsnit om kommunal boligsocial anvisning til ungdomsboliger, såfremt aftalen omfatter ungdomsboliger – se forslag til tekst i bilaget om ungdomsboliger]


[Tilføj evt. yderligere særlige aftale, fx om særlige boligtyper, se forslag til tekst i bilaget om andre boligtyper]

  1. Fx billige boliger med statsligt tilskud

  2. Fx udslusningsboliger

  3. Fx skæve boliger


  1. Andre mulige udlejningsredskab

[Der findes i almenboligloven en række andre udlejningsredskaber, som kan iværksættes, hvis betingelserne er opfyldt. Disse er nærmere beskrevet i bilaget om udlejningsredskaber og kan tilføjes aftalen, hvis det er relevant ud fra de lokale forhold]


  1. Den kommunale indsats og kernedrift i almene boligområder

I nogle områder er en udlejningsindsats ikke tilstrækkelig – eller den kan blive meget langvarig, hvis den ikke understøttes af andre tiltag. Der kan aftales relevante indsatser og prioriteringer, som understøtter indeværende aftale med afsæt i nøgletallene.

Parterne aftaler, at udlejningsredskaberne skal suppleres af andre indsatser, der kan understøtte en positiv udvikling i afdelingernes nøgletal:


[Nedenstående er eksempler på mulige tiltag, se også inspirationskatalog]

  • 100 % kommunal anvisning til specifikke boligområder

  • Fremskudt indsats ift. at fremme beskæftigelsen, tilknytningen til arbejdsmarkedet

  • Fremskudt indsats ift. at fremme tilknytning til uddannelse

  • Investeringer i byudvikling og fx offentlige institutioner i boligområdet, herunder skoler og børnehaver

  • Investeringer i infrastruktur (vedligeholdelse af offentlige anlæg, veje osv.)

  • Sikre offentlig transport til/fra boligområder

  • Kontinuerlig social indsats målrettet sårbare beboere og de øvrige beboere i et boligområde

  • Sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser

  • Forebyggelse ift. kriminalitet

Kommunen vil sikre, at de kommunale indsatser koordineres ift. husstande, som har indsatser fra flere enheder i kommunen.


  1. Etablering af nye boliger

I aftaleperioden afsætter XX Kommune grundkapital til etablering af XXX boliger. Boligerne kan etableres som fortætningsbyggeri i eksisterende afdelinger eller som nye afdelinger. [henvis evt. til dataafsnittet, hvis det viser, at der mangler bestemte typer/prisklasser af boliger]


  1. Samarbejdsfora

    1. Boligforum [Evt. beskrivelse af eksisterende forum for samarbejde]

[Hvis der ikke i forvejen findes et forum for samarbejde]

Boligforum er et samarbejde for politisk valgte i kommunen og i boligorganisationerne. Boligforum består af XX repræsentanter for kommunale udvalg og forvaltninger og repræsentanter fra XX Kommunes boligorganisationers bestyrelser.


Boligforum mødes mindst en gang årligt i aftaleperioden for at drøfte samarbejdet mellem XX Kommune og boligorganisationerne, den fælles udlejnings- og anvisningsaftales udvikling og de kommunale indsatser [samt, hvis relevant: de boligsociale tiltag ift. at sikre, at ingen boligområder i XX Kommune er på eller tæt på ministeriets lister over udsatte boligområder fra 20XX].


Boligforum indkaldes af kommunen én gang årligt i XX måned. Første gang dog senest seks måneder efter aftalens ikrafttræden.


[Hvis der i forvejen eksisterer et forum for samarbejde, beskriv dette, hvem deltager, hvad har man hidtidigt samarbejdet om, hvor ofte er der møder]

Fremover vil [indsæt navn på gruppen] løbende drøfte samarbejdet mellem kommunen og boligorganisationerne, udviklingen i nøgletal ift. denne aftale og de kommunale og boligsociale indsatser. Aftalen drøftes første gang senest seks måneder efter aftalens ikrafttræden, og aftalen tages op som selvstændigt punkt i gruppen én gang årligt.


    1. Samarbejde på administrativt niveau

[Hvis der ikke i forvejen eksisterer et fast samarbejde på administrativt niveau]

Der etableres et samarbejde mellem kommunen og boligorganisationerne på administrativt niveau. Embedsmandsgruppen består af en direktør og relevante fagmedarbejdere fra XX Kommune samt af direktører/forretningsførere fra de almene administrations- og boligorganisationer.


Embedsmandsgruppen mødes mindst to gange årligt for at drøfte samarbejdet mellem XX Kommune og boligorganisationerne, den fælles udlejningsaftales udvikling og de kommunale indsatser samt forberede mødet i Boligforum [hvis relevant: samt de boligsociale tiltag ift. at sikre, at ingen boligområder i XX Kommune er på eller tæt på regeringens lister over udsatte boligområder fra 20XX].



[Hvis der i forvejen eksisteret et fast samarbejde på administrativt niveau]

Fremover vil [indsæt navn på gruppen, som består af XXX] løbende drøfte samarbejdet mellem kommunen og boligorganisationerne, udviklingen i nøgletal ift. denne aftale og de kommunale og boligsociale indsatser. Disse temaer drøftes som særligt punkt 2 gange om året.


[uanset hidtidig organisering]

Herudover forbereder gruppen det årlige møde i Boligforum.

Gruppen indkaldes af kommunen [evt fastlægge, hvornår møder om aftalen finder sted]


Forud for møderne anmodes boligorganisationerne om at fremsende punkter, der ønskes drøftet på dagsordenen.


Embedsmandsgruppen ajourfører løbende bilagene til denne aftale efter behov, fx i forbindelse med at nye nøgletal for afdelingerne bliver tilgængelige og afdelingers indplacering i trappemodellen derfor ændres. [evt. fast ny indplacering midtvejs i aftaleperioden]


Gruppen indkaldes af kommunen til særligt møde i 20XX forud for aftalens udløb, hvor genforhandling drøftes og indledes.


  1. Monitorering

Parterne vil løbende i regi af embedsmandsgruppen og Boligforum følge, om aftalens målsætninger opnås. Aftalens resultater opgøres i 20XX, før en ny aftale indgås, således at en kommende aftale kan bygge på parternes erfaringer.


[Relevante målepunkter indskrives fx

  • At nøgletal udvikler sig positivt i røde og gule områder (at der bliver færre af disse/færre boliger i disse)

  • Antallet af udsatte områder (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder/antallet af boliger i disse) bør være faldende

  • Antallet af forebyggelsesområder (antallet af boliger i disse) – bør være faldende

  • At ingen nye områder kommer på diverse lister

  • At der ikke opstår problemer vedr. anviste/at disse håndteres, herunder restancesager og husordenssager


Tilføje til hvert punkt, om det er kommunen eller boligorganisationen, der bidrager med data]


  1. Kommunikation og offentliggørelse

Kriterierne for fleksibel udlejning offentliggøres på XX Kommunes hjemmeside. Boligorganisationerne beskriver også kriterierne på egen hjemmeside og informerer de boligsøgende, som er skrevet op til bolig i afdelinger, som får indført særlige fortrinsrettigheder.


Evt. justeringer af aftalebestemmelser om fleksibel udlejning vil ligeledes blive annonceret af begge parter.


  1. Aftalens ikrafttræden og løbetid

Denne aftale er gældende for perioden DD.MM.20ÅÅ – DD.MM.20ÅÅ [max 4 år] og afløser alle tidligere aftaler om anvisning eller udlejning.


Efterfølgende indgås konkrete individuelle, fleksible udlejningsaftaler mellem kommunen og hver enkelt boligorganisation indenfor rammerne af denne aftale.


Der udarbejdes en oversigt over alle udlejnings- og anvisningsaftaler på afdelingsniveau. I denne oversigt indføres også tidligere indgåede aftaler, såfremt parterne er enige om, at disse kan indeholdes i nærværende rammeaftale. Oversigten fremlægges i Boligforum [eller i eksisterende lokalt forum]


Såfremt rammer, som er væsentlige for en af parterne, ændres, eller såfremt der indføres ny lovgivning, som påvirker denne aftales indhold, indkaldes aftaleparterne til drøftelse og evt. genforhandling af aftalen.


Indeværende aftale kan opsiges af begge parter med seks måneders varsel.



[sted], den / 201X

XX Kommune

[underskrift]


[sted], den / 201X

XX Boligselskab

[underskrift]


Bilagsliste

Bilag 1:

Bilag 2:

Bilag 3:

Bilag 4:

Bilag 5:

Bilag 6:


1 Parterne afklarer indledningsvist om ungdoms- og ældreboliger indgår i aftalenaftalen. Er de med, nævnes de relevante typer indledningsvist.

2 Flere forslag til modeller kan ses i bilaget om tegning af udlejningsmodeller, der kan udfyldes lokalt


Document Metadata

Filed: January 28th, 2022