Midlertidig aftale om Frivilligt ekstraarbejde for sygeplejersker ansat ved Sundhed- og Ældre Ikast-Brande Kommune
Midlertidig aftale om Frivilligt ekstraarbejde for sygeplejersker ansat ved Sundhed- og Ældre Ikast-Brande Kommune
Aftale indgået: 1. maj 2023
Parter: Kreds Midtjylland, Dansk Sygeplejeråd og Sundhed og Ældre, Ikast-Brande Kommune
Omhandler: Løntillæg til sygeplejersker i Sundhed og Ældre, Ikast-Brande Kommune
Formål
Aftalen har til formål, at fastlægge vilkår og rammer for honorering af frivilligt ekstraarbejde, således at der skabes mulighed for større kontinuitet og kvalitet i pleje og omsorg for borgere i Ikast-Brande Kommune.
Sygeplejersker der er ansat på månedsløn omfattet af overenskomsten for sygeplejersker (70.01) i Sundhed og Ældre, Ikast-Brande Kommune
Aftalen kan anvendes ved udækkede eller akutte vagter. Her er der tale om vagter som honoreres med mer- og overarbejde uanset, hvornår vagten er aftalt.
Lederen af det enkelte område/den enkelte enhed beslutter, hvilke vagter der skal udbydes som frivilligt ekstraarbejde.
Det aftales lokalt, hvordan de ansatte orienteres omkring ledige vagter til frivilligt ekstraarbejde.
Det er den enkelte sygeplejerske som aftaler sin deltagelse i frivilligt ekstraarbejde. Dog er det lederen, der beslutter, hvordan vagternes som frivilligt ekstraarbejde fordeles mellem medarbejderne.
Arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid og fridøgn skal overholdes.
Deltidsansattes frivilligt ekstraarbejde på arbejdsfridag
Honoreres som overarbejde til udbetaling samt eventuel ulempegodtgørelse. Såfremt ulempegodtgørelsen går til afspadsering, kan den enkelte medarbejder bede om at få det til udbetaling når aftalen udløber.
Deltids- og fuldtidsansattes frivilligt ekstraarbejde på beskyttet fridøgn og SH-dage
Honoreres som overarbejde til udbetaling samt eventuel ulempegodtgørelse og et ikke pensionsgivende beløb på 1.500,00 kr. i nutidskroner. Såfremt ulempegodtgørelsen går til afspadsering, kan den enkelte medarbejder bede om at få det til udbetaling når aftalen udløber.
Der ydes ikke tillæg for manglende varsling.
Der ydes ikke en erstatnings fridøgn med mindre, det indebærer indskrænkelse af to beskyttede fridøgn jf. arbejdsmiljølovens bestemmelser.
Aflysning af frivilligt ekstraarbejde
Hvis arbejdsgiver aflyser et frivilligt ekstraarbejde, som er aftalt i planlægningsfasen mindre end 4 døgn, udbetales lønnen for det planlagte frivilligt ekstraarbejde til den ansatte.
Hvis medarbejderen pga. sygdom eller andet forfald ikke kan udføre det aftalte frivilligt ekstraarbejde ydes ingen honorering.
Aftalen er gældende pr. 1. maj 2023 til 31. august 2023. Såfremt aftalen skal forlænges, skal det ske på baggrund af ny forhandling.
Dato:
28.04.2023
Dansk Sygeplejeråd
Dato:
27. april 2023
Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx Sundheds- og Ældrechef Ikast-Brande Kommune