AFTALE
DR Jura 15-09-2016
2016
Mellem
Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Dansk Solistforbund og Solistforeningen af 1921 (DAF/DMF/Dansk Solistforbund/SOL21)
(Herefter kaldet Forbundene)
og
DR
om TRANSMISSIONER
INDHOLDSFORTEGNELSE:
AFSNIT I. GENERELLE BESTEMMELSER 1
§ 1 Dækningsområde 1
§ 2 Transmissionskontrakten 2
§ 3 Transmissionshonorar 2
§ 4 Honoraranvisning 2
AFSNIT II. RETTIGHEDER 3
§ 5 Rettigheder 3
§ 6 Efterfølgende udnyttelsesperioder(bølger)/udsendelser i DRs udsendelsesvirksomhed 5
§ 7 Øvrige rettigheder 6
§ 8 Omtale 7
§ 9 Ophavsretslovens undtagelsesbestemmelser 7
§ 10 Festivals og screeninger m.v 7
§ 11 Arkiver m.v 7
§ 12 TV TIL SØFARENDE OG UDSTATIONEREDE SOLDATER 7
§ 13 DRs udgivelse af fysiske eksemplarer og digitale udgivelser 8
§ 14 Salg 8
§ 15 Udveksling 8
§ 16 Kreditering 8
§ 17 Vederlæggelse via en forvaltningsorganisation 8
AFSNIT III. VARIGHED, OPSIGELSE, TVISTER OG VOLDGIFT 9
§ 18 Varighed og opsigelse 9
§ 19 Tvister og voldgift 9
PROTOKOLLAT, SOM ER EN INTEGRERET DEL AF AFTALEN 11
Transmissionsaftale 2016 DAF/DMF/Dansk Solistforbund/Sol21
AFSNIT I. GENERELLE BESTEMMELSER
§ 1 Dækningsområde
1.1. Denne aftale gælder for professionelle kunstnere, der er medlemmer af forbundene og som medvirker i produktioner nævnt i § 1.2., som solist, herunder som entertainer eller i ensemble, eller som akkompagnatører (i det følgende kaldet kunstneren).
1.2. Aftalen gælder for transmissioner som DR producerer med henblik på anvendelse i DRs udsendelsesvirksomhed, jvf. § 5.2.
Ved transmissioner forstås produktioner, hvor DR er udførende producent af optagelser fra koncerter eller andre former for arrangementer, hvor tredjemand er ansvarlig for selve arrangementets afholdelse.
1.3. Aftalen gælder ikke for:
a) tilfælde hvor kunstneren har overdraget sine transmissionsrettigheder til det pågældende arrangement til 3.mand.
b) kunstnere når de engageres som firma uanset om den pågældende kunstner driver selvstændig virksomhed inden for rammerne af et selskab, et interessentskab eller som personligt drevet enkeltmandsvirksomhed.
c) producere, mixere og re-mixere, medmindre de optræder som kunstnere, som defineret i § 1.1.
d) medvirken, hvor kunstneren i kraft af sin ansættelse har overdraget sine rettigheder til arbejdsgiveren.
e) kollektiv medvirken, hvorved bl.a. forstås kunstnere som medvirker i orkestre eller ensembler som ledes af kapelmester, herunder medspillende kapelmester eller musikalsk leder.
f) kunstnere, når disse - i kraft af den aktuelle sammenhæng - fremtræder i en anden rolle end den professionelle kunstners.
g) kunstnere, der i egenskab af lærer optræder sammen med musikelever, fx konservatorieelever, musikskoleelever, m.v.
h) musikstuderende, der optræder i sammenhæng med deres studie eller som studerende, fx ved elevkoncerter.
i) kunstnere, der medvirker som foredragsholdere, kommentatorer, i diskussioner, interviews, enqueter, quizzer, paneler, portrætudsendelser eller lignende, når de ikke optræder som udøvende kunstnere.
j) medvirken som skuespiller.
k) medvirken i sammenhængende musikdramatiske produktioner (opera/operette/musicals).
l) medvirkende som amatører i amatørkonkurrencer, eksempelvis Xxxxx Xxxxxx Grand Prix og Stjerne for en aften etc.
m) ved fastansattes medvirken i produktioner med Det Kongelige Kapel og fra Det Kongelige Teaters forestillinger samt produktioner med landsdelsorkestrene.
1.4. Parterne er enige om, at parterne til enhver tid har adgang til at indgå særaftaler inden for nærværende aftales dækningsområde.
§ 2 Transmissionskontrakten
2.1. Kontraktspart
DR xxx indgå kontrakt med
a) kunstneren/kunstnerne selv.
b) en skriftlig bemyndiget kontaktperson blandt de medvirkende kunstnere.
c) en/et skriftligt bemyndiget managementbureau, pladeselskab/musikselskab, koncertarrangør eller anden 3.mand.
§ 3 Transmissionshonorar
3.1. Honorar fastsættes efter forudgående aftale mellem kunstneren og DR. Der henvises i øvrigt til Protokollatet.
§ 4 Honoraranvisning
4.1. De aftalte honorarer efter § 3 anvises til kontraktsparten, jf. § 2.1. senest 14 dage efter første udnyttelseshandling. Honoraret efter § 6 anvises senest 14 dage efter første udnyttelse.
4.2. Fristen på 14 dage forlænges til 21 dage i de tilfælde, hvor DR af administrative grunde ikke har mulighed for at anvise inden for den nævnte frist.
4.3. Bevirker særlige forhold, at endelig og fyldestgørende anvisning ikke kan finde sted indenfor den nævnte frist, anvises acontohonorar.
Dødsfald
4.4. Såfremt en kunstner er afgået ved døden, udbetales honorarer til dødsboet eller, hvis dette er afsluttet, til den person, som den eller de berettigede har udpeget som repræsentant for arvingerne.
AFSNIT II. RETTIGHEDER
§ 5 Rettigheder
5.1. Såfremt kunstneren og DR ikke har aftalt andet giver honoreringen i henhold til § 3 DR rettigheder til produktionen efter § 5.
DR erhverver ret til brug af produktioner i DRs udsendelsesvirksomhed, jf. § 5.2., enten efter Model 1, jvf. 5.1.1. eller Model 2, jvf. 5.1.2. DR kan inden for 30 dage fra første udnyttelse af produktionen vælge at skifte fra model 2 til model 1 uden at underrette kontraktsparten herom.
5.1.1 Model 1 - ”Bølgen”
Ubegrænset udnyttelse til produktionen efter 5.2. i en periode på 30 dage fra første udnyttelse af produktionen. Ved første udnyttelse forstås den første handling omfattet af § 5.2. DR xxx anvende produktionen med fri opdeling.
5.1.2 Model 2 - ”4 udsendelser + 4 on-demand-perioder”
DR xxxxxxxxx retten til 4 udsendelser inden for 4 år, jvf. 5.2. Den ene af de 4 udsendelser kan stykkes op til en udsendelse på varierende tidspunkter på de forskellige regional-radioer. Samsending betragtes som èn udsendelse. Derudover erhverver DR ret til udnyttelse af produktionen on demand i 4 perioder på hver 30 dage, jvf. § 5.2.
DR xxx anvende produktionen med fri opdeling.
5.1.3 Ved netproduktioner, som udelukkende anvendes på DR’s hjemmeside, erhverver DR ret til at bruge produktionen i 1 år. Der henvises i øvrigt til Protokollatet.
5.1.4 Vederlag for efterfølgende udnyttelsesperioder (bølger)/udsendelser sker efter modellerne i § 6.
5.2. DRs udsendelsesvirksomhed omfatter - men er ikke begrænset til - følgende udnyttelser:
• DRs offentlige fremførelse - alene eller i samarbejde med andre - herunder udsendelse og anden offentlig fremførelse af produktionen i sin helhed eller i uddrag. Ved offentlig fremførelse forstås bl.a. enhver programvirksomhed, der foregår trådløst (terrestrisk eller via satellit), primær kabeldistribution, simulcasting (samtidig og uændret udsendelse via internettet), webcasting (selvstændig udsendelse via internettet) samt andre lignende fremførelsesformer.
• Udnyttelsen af produktionen i sin helhed eller i uddrag on demand på alle platforme, dvs. tilrådighedsstillelse af produktionen på en sådan måde, at almenheden får adgang til den på et individuelt valgt sted og tidspunkt.
Honoraret efter § 3 omfatter ikke de i §§ 5.3 og 5.4 nævnte former for overføring til almenheden. Honoraret i § 3 omfatter dog, at DR har ret til at stille produktionen til rådighed med henblik på brugernes downloading af produktionen (fx som podcast) på xx.xx og andre relevante platforme fx Itunes under forudsætning af, at den solistiske livemusik medvirken ikke udgør en væsentlig del af produktionen og den solistiske livemusik medvirken ikke stilles til rådighed på trackniveau. Der henvises i øvrigt til Protokollatet.
5.3. Udgør den solistiske livemusik medvirken en væsentlig del af produktionen, kan DR mod betaling af 10 % af honorarerne i § 3 udnytte produktionen helt eller delvist on demand i downloadbart format (fx podcast) i 6 måneder fra første udnyttelse af produktionen. DR xxx dog ikke stille den solistiske livemusik medvirken til rådighed på trackniveau, ligesom DR ikke er berettiget til at stille en hel koncert med den samme kunstner til rådighed. Der henvises i øvrigt til Protokollatet.
5.4. Hvis DR ud over, hvad der er aftalt i § 5.3, ønsker at stille Produktionen til rådighed med henblik på brugeres downloading af produktioner eller foretage anden overføring til almenheden af produktioner mod brugerbetaling, fx pay-per-view/listen kan det alene ske efter særskilt aftale med Kunstneren.
5.5. Mod et honorar på 100 % af det samlede honorar efter § 3 erhverver DR ret til ubegrænset udnyttelse (udsendelse og on demand i streamingformat) – samlet eller opdelt – i DRs udsendelsesvirksomhed inden for en periode på 10 år fra første udnyttelse, jf. § 5.2. Dette gælder for produktioner, hvori medvirker musikere og/eller sangere, hvis overenskomst eller ansættelsesforhold giver en tilsvarende ret til ubegrænset udnyttelse.
5.6. DR kan på et hvilket som helst tidspunkt – på kontraktindgåelsestidspunktet eller senere - gøre brug af tilkøbsmulighederne i § 5.3 og § 5.5. Såfremt DR tilkøber rettighederne på et senere tidspunkt, beregnes honorarerne i § 5.3 og
§ 5.5 af det samlede honorar efter § 3, der reguleres med 1,3 % pr. år.
5.7 DR er berettiget til at uploade produktionerne (hele, dele og klip) på YouTube og sociale medier med henblik på, at disse kan ligge tidsubegrænset på disse platforme.
Tilladelsen omfatter ikke rettigheder til den tilrådighedsstillelse, som YouTube og de sociale medier foretager, og denne forudsættes på sigt klareret gennem aftaler mellem forbundene og YouTube og de sociale medier, medmindre DR og forbundene aftaler andet. Forbundene og Kunstnerne er dog indforstået med, at de ikke vil fremme vederlagskrav i forhold til YouTube og de sociale medier uden at de på forhånd har orienteret DR xxxxx.
Kunstnerne kan, såfremt særlige forhold gør sig gældende, anmode om, at DR fjerner produktionen fra YouTube og de sociale medier. Anmodningen herom skal dog fremsættes gennem forbundene, som vil arbejde for, at der fremsættes så få forbudsbegæringer som muligt.
Forbundene vil aktivt arbejde for og løbende sikre, at musikselskaberne bakker op om tilrådighedsstillelsen på YouTube og de sociale medier.
Der henvises i øvrigt til Protokollatet.
§ 6 Efterfølgende udnyttelsesperioder(bølger)/udsendelser i DRs udsendelsesvirksomhed
6.1.1. Medmindre kunstneren og DR har aftalt andet, honoreres efterfølgende udnyttelsesperioder(bølger)/udsendelser som følger:
6.1.2. Efter udløbet af perioderne i § 5.1.1. (Model 1) eller § 5.1.2. (Model 2) betaler DR for nye udnyttelsesperioder som følger nedenfor, idet bemærkes, at DR frit kan vælge en anden model end den på kontraktindgåelsestids- punktet oprindeligt valgte:
Honoreret for de nye udnyttelsesperioder, jf. §§ 5.1.1 og 5.1.2 beregnes med nedennævnte procent af det oprindeligt udbetalte honorar efter §3, der reguleres med 1,3 % pr. år:
25 % - hvis produktionen i udnyttelsesperioderne skal udsendes på en fuldskalakanal. Ved fuldskalakanaler forstås kanaler, hvor der udsendes (herunder webcastes) programmer inden for alle/mange genrer, og som ikke er henvendt til en særlig målgruppe.
Ved aftalens ikrafttræden er alene DR1 en fuldskalakanal
12 ½ % - hvis produktionen udelukkende udnyttes på DRs specialiserede kanaler. Ved specialiserede kanaler forstås tv- og net flow tv-kanaler samt andre fremtidige typer flow-kanaler, som har en share på max 5 % og som
ikke er fuld-skalakanaler, jf. definitionen ovenfor. Alle radiokanaler (inklusiv net flow radio-kanaler) anses som specialiserede kanaler uanset share.
Ved share for tv-kanaler forstås den andel af den totale seertid, som kanalen har i et givet kalenderår. En tv-kanals share er således lig (kanals seertid/total seertid) x 100, hvor den totale seertid beregnes på grundlag af alle de kanaler, der indgår i ”Gallups tv-Meter”. Alle danskere på 3 år eller derover indgår i beregningen af sharen.
Ved share for net flow tv-kanaler forstås den andel af den totale seertid, som kanalen ville opnå i et givet kalenderår, såfremt den blev medregnet i ”Gallups tv-Meter”.
Ovennævnte share beregninger følger de i branchen på nuværende tidspunkt anvendte beregninger. Såfremt disse senere ændrer sig, ændres share beregningerne i overensstemmelse hermed, således at de til enhver tid følger gældende branchestandard.
6.1.3. Efter udløbet af perioden i § 5.1.3 betaler DR 25 % for en ny 1 års periode. Der henvises i øvrigt til Protokollatet.
6.1.4. Honoraret ved efterfølgende udnyttelsesperioder/udsendelser beregnes i forhold til varigheden af det udsendte materiale.
§ 7 Øvrige rettigheder
7.1. DR har ret til uden yderligere betaling,
▪ at fremstille eksemplarer af produktionen på ethvert medium med henblik på at anvende de rettigheder, som DR erhverver i henhold til denne aftale og transmissionskontrakten, herunder arkivkopier.
▪ at foretage de ændringer og/eller versioneringer, som er nødvendige af hensyn til de forskellige anvendelsesformer, som DR har erhvervet ret til, med respekt for reglerne om droit moral i Ophavsretsloven,
▪ at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter nærværende aftale og transmissionskontrakten med kunstneren til 3.mand. DR hæfter over for kunstneren for tredjemands forpligtelser, medmindre andet er aftalt med Forbundene.
7.2. Såfremt DR på ingen måde har udnyttet produktionen (fx ikke har udsendt den, stillet den til rådighed on demand eller solgt den), finder den i ophavsretslovens § 54 fastsatte frist på 3 år anvendelse, regnet fra det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra kunstnerens side. Kunstneren kan herefter bringe aftalen til ophør med 1 års varsel. DR kan ikke inden for denne periode videreoverdrage en ikke færdigproduceret produktion til tredjemand uden forudgående samtykke fra Forbundene. I alle andre tilfælde ændres den i ophavsretslovens § 54 fastsatte frist til 10 år efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra kunstnerens side.
§ 8 Omtale
DR har ret til ved omtale af programmer at bruge korte uddrag af produktioner omfattet af denne aftale uden yderligere betaling.
§ 9 Ophavsretslovens undtagelsesbestemmelser
DR har ret til uden yderligere betaling at benytte præstationer, som er omfattet af denne aftale med hjemmel i Ophavsretslovens undtagelses- bestemmelser.
§ 10 Festivals og screeninger m.v.
DR har ret til uden yderligere betaling,
▪ at lade de færdige programmer deltage i festivals, som fx Prix Italia og Montreux festivalen, i overensstemmelse med reglerne i statutterne for de pågældende festivals.
▪ at lade de færdige programmer deltage på screeninger, seminarer i intern undervisning og lignende medieorienterede arrangementer i og uden for DR, der ikke gør programmerne tilgængelige for almen- heden.
▪ at fremsende en kopi af programmer til anmeldere forud for anvendelsen i DRs primære udsendelsesvirksomhed.
▪ at anvende medvirken omfattet af denne aftale i musikundersøgelser som DR iværksætter.
§ 11 Arkiver m.v.
DR har ret til uden yderligere betaling,
▪ at opbevare eksemplarer af produktionen i DRs arkiver.
▪ at overlade en kopi af produktionen til Mediesamlingens arkiv i henhold til den til enhver tid gældende forpligtelse i lovgivningen.
▪ at overlade en kopi af produktionen til festivalarkiver, fx Prix Italias centralarkiv samt til lignende arkiver for deltagende programmer.
▪ at overlade en kopi af produktioner med dansk musik til Dansk Musik Informations Center og tilsvarende institutioner med henblik på udbredelse af kendskabet til dansk musik i overensstemmelse med aftaler mellem de pågældende institutioner og kunstnerorganisationer.
▪ at overlade en kopi af nyheds- og aktualitetsudsendelser til brug for præsensbenyttelse i Statens Mediesamling.
§ 12 TV til søfarende og udstationerede soldater
DR har ret til at stille kopier af programmer til rådighed til visning om bord på danske skibe og for udstationerede soldater i overensstemmelse med
overenskomster mellem DR, Copydan Verdens TV og Handelsflådens Velfærdsråd.
§ 13 DRs udgivelse af fysiske eksemplarer og digitale udgivelser DR udgiver fysiske eksemplarer og digitale udgivelser (TVOD og SVOD) af produktioner omfattet af nærværende aftale. Betaling og vilkår fastsættes i
særskilt aftale mellem parterne. Parterne er enige om, at en sådan aftale er
indgået senest den 1. januar 2017.
§ 14 Salg
DR har ret til at sælge transmissioner omfattet af nærværende aftale til tv- visning i udlandet. Betaling og vilkår fastsættes i særskilt aftale mellem parterne. Parterne er enige om, at en sådan aftale er indgået senest den 1. januar 2017.
§ 15 Udveksling
DR har ret til fri udveksling indenfor EBU.
§ 16 Kreditering
Ved udsendelse navngives kunstneren i overensstemmelse med ophavsrets- lovens regler herom.
§ 17 Vederlæggelse via en forvaltningsorganisation
Hvis DR (alene eller via UBOD) i samarbejde med en kollektiv Forvaltningsorganisation, som forbundene er medlem af, har tilladt eller tillader tredjemandsudnyttelse af rettigheder omfattet af ophavsretsloven, herunder aftalelicens efter §§ 13, 17, 35 og 50, stk. 2, sker vederlæggelse af kunstneren for udnyttelsen via denne forvaltningsorganisation og ikke via DR.
Vederlæggelse for privatkopiering i henhold til ophavsretslovens §§ 39ff sker gennem Copydan KulturPlus.
Denne bestemmelse indskrænker ikke DRs rettighedserhvervelse i henhold til § 5.
Retten til vederlag for udlejning, jf. Ophavsretslovens § 58 a, er omfattet af betaling i henhold til denne aftale, medmindre der indføres en bestemmelse i ophavsretsloven om betaling i et distributionsled for denne udnyttelse
AFSNIT III. VARIGHED, OPSIGELSE, TVISTER OG VOLDGIFT
§ 18 Varighed og opsigelse
18.1. Aftalen træder i kraft den 15. september 2016.
Nærværende aftale erstatter aftale af 1. januar 2004 mellem DR og DMF/SOL21 om transmissioner samt aftale af 1. januar 2004 mellem DR og DAF/Dansk Solist Forbund om transmissioner.
18.2. Aftalen kan af hver af parterne opsiges til bortfald med et varsel på 6 måneder, dog tidligst til den 1. januar 2018.
18.3. Opsigelse skal ske ved anbefalet brev til den anden part og har virkning fra det tidspunkt, hvor opsigelsen er kommet frem.
18.4. Som følge af at nærværende transmissionsaftale ikke regulerer kollektive arbejdsretlige forhold, er parterne enige om, at der ikke i aftalens løbetid kan iværksættes konflikt for at opnå en ny aftale.
§ 19 Tvister og voldgift
19.1. Nærværende aftale skal i enhver henseende fortolkes og udfyldes i overensstemmelse med dansk ret.
19.2. Uoverensstemmelser mellem kunstnere og DR om kontrakter indgået under denne aftale eller uoverensstemmelser om fortolkning af aftalen kan af hver af aftalens parter kræves behandlet ved en voldgiftsret.
19.3. Inden begæringen om voldgiftsret fremsættes, skal der være afholdt et forhandlingsmøde, hvorunder tvisten søges bilagt.
19.4. I det omfang tvisten ikke kan bilægges, kan parten, der ønsker en voldgiftsret nedsat, fremsætte sit krav ved anbefalet brev til den modstående part.
19.5. Begæringen om nedsættelse af en voldgiftsret skal indeholde en kort beskrivelse af det tema, der ønskes bragt for voldgiftsretten.
19.6. Voldgiftsretten består af to medlemmer – et medlem udpeget af hver af parterne – og en opmand udpeget så vidt muligt af parterne i fællesskab. I det omfang parterne ikke kan blive enige om valg af opmand, anmodes præsidenten for Sø- og Handelsretten i København om at udpege denne.
19.7. Parten, som begærer voldgiften, er forpligtet til at oplyse, hvilket medlem parten ønsker som medlem, i begæringen om nedsættelse af en voldgiftsret samt fremkomme med forslag til valg af opmand.
19.8. Den modstående part skal senest fire (4) uger efter modtagelsen af voldgiftsbegæringen oplyse parten, som begærer voldgiften nedsat, om sit medlem af voldgiftsretten samt tage stilling til forslag til valg af opmand.
19.9. Voldgiftsrettens virke følger i øvrigt af Lov om voldgift.
For DR For Dansk Artist Forbund
København, den København, den
For Dansk Musiker Forbund København, den
For Dansk Solistforbund København, den
For Solistforeningen af 1921 København, den
Protokollat, som er en integreret del af aftalen
1. ad. § 3
DR vil som udgangspunkt betale et honorar og honoraret vil stå i rimeligt forhold til DR’s rettighedserhvervelse.
2. ad §§ 5.1.3, 5.2. sidste led og 5.3. Genforhandling af visse rettighedsudnyttelser samt den enkelte kunstners mulighed for at afvise DR’s ønsker om tilkøb
Med nærværende aftale har forbundene som noget nyt accepteret, at DR kan frikøbe netproduktioner, hvori kunstnerens præstationer indgår, i en periode på 1 år, jf. § 5.1.3, samt muliggjort podcasting, jf. §§ 5.2. sidste led og 5.3.
Forbundene og DR er enige om, at det er svært at forudse, hvordan markedet udvikler sig – både i relation til DR’s udnyttelse af rettighederne, mediebrugernes forbrugsmønster og de sociale mediers forretningsmodeller. Hvis en af parterne mener, at forholdene har ændret sig væsentligt, er parterne derfor indstillet på at indgå i en konstruktiv dialog om og en genforhandling af ovennævnte bestemmelser, eftersom det er i begge parters interesser ikke at være nødsaget til at skulle opsige hele aftalen.
Skulle parterne ikke kunne blive enige, må aftalen dog opsiges, jf. §§ 18.2-
18.3. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at en igangværende dialog/genforhandling ikke er til hinder for, at en part kan opsige aftalen. Hvad angår den enkelte kunstner, er parterne enige om, at DR vil kunne undlade at engagere en kunstner, såfremt den pågældende kunstner på kontraktindgåelsestidspunktet, jf. § 2, ikke ønsker at overdrage de i bestemmelserne fastsatte rettigheder og udnyttelsesperioder til DR.
DR er indforstået med, at den enkelte kunstner, som er engageret under aftalen, på et senere tidspunkt kan afslå at lade DR gøre brug af genkøb af produktioner omfattet af § 5.1.3 og tilkøbsmuligheden i § 5.3, såfremt en sådan udnyttelse strider mod kunstnerens kontraktlige forpligtelser eller i øvrigt kolliderer med kunstnerens primære virke. Tilsvarende kan den enkelte kunstner i forbindelse med efterfølgende udnyttelsesperioder afslå, at DR kan gøre brug af § 5.2. sidste led (downloading af produktionen).
4. ad § 5.7 YouTube og sociale medier
Med nærværende aftale har forbundene som noget nyt muliggjort omfattende udnyttelser i relation til brug på sociale medier. Forbundene er i dag part i den mellem Copydan Arkiv/organisationerne og DR indgåede samarbejdsaftale om brug af klip i sociale medier. Såfremt DR og Copydan Arkiv/organisationerne i fremtiden måtte indgå nye samarbejdsaftaler, vil forbundene, såfremt de måtte ønske det, være part i en sådan aftale.