Overenskomst mellem BørneteaterSammenslutningen/Foreningen Af Små Teatre og Danske Dramatikere
Overenskomst mellem BørneteaterSammenslutningen/Foreningen Af Små Teatre og Danske Dramatikere
§ 3 - NY DANSK DRAMATIK, HONORAR
§ 5 (Bestilt udvidet synopsis)
§ 6 (Ved værker af særlig kort varighed)
§ 7 (Honoraret for genopsætning af ny dansk dramatik)
§ 9 (Et værk med to eller flere dramatikere/oversættere)
§ 12 - KONTRAKT OG KONTRAKTVILKÅR
§ 17 - OVERFØRSEL TIL ANDET MEDIE
§ 18 - IKRAFTTRÆDEN OG GYLDIGHED
§ 1 - DÆKNINGSOMRÅDE
Denne overenskomst dækker de teatre, der er medlemmer af BTS / FAST, og som modtager støtte i henhold til 8, 15 og 18 i Teaterloven.
§ 2 - HONORARGRUNDLAG
1. Honoraret beregnes i lønmåneder.
2. En lønmåned er min. på skalatrin 21, stedtillæg 5, i henhold til Statens satser.
3. Honorarangivelserne i denne overenskomst er minimumsangivelser og reguleres hvert andet år efter forhandling mellem overenskomstparterne, første gang l. juli l997.
§ 3 - NY DANSK DRAMATIK, HONORAR
For nyskreven dansk dramatik og for dramatiseringer er honoraret i lønmåneder
Varighed: | Ved bestilling: | Ved antag: | I alt: |
1 - 30 min. | 1,5 | 1,5 | 3,0 |
31 - 45 min. | 2,0 | 1,5 | 3,5 |
46 - 75 min. | 2,0 | 2,0 | 4,0 |
76 - 90 min. | 2,5 | 2,0 | 4,5 |
over 90 min. | 2,5 | 2,5 | 5,0 |
Ved dramatiseringer af særlig enkel karakter kan der indgås aftale om andet honorar. Dramatiseringshonoraret kan ikke udgøre mindre end 2 lønmåneder.
Grundhonoraret beregnes efter den bestilte kategori. Overskridelse af tidskategorien medfører ikke ændrede honorarvilkår, med mindre der træffes særlig aftale herom.
§ 4 (Bestilt synopsis)
Bestilt synopsis til et dramatisk værk honoreres med kr. 3.500, som forfalder til betaling ved bestilling.
Fører synopsen til bestilling af et dramatisk værk hos den pågældende dramatiker, betragtes synopsishonoraret som a conto betaling på det endelige honorar.
§ 5 (Bestilt udvidet synopsis)
Bestilt udvidet synopsis honoreres efter aftale. Honoraret forfalder til betaling ved bestilling.
Honorar for udvidet synopsis kan kun modregnes i yderligere honorar ved debuterende dramatikere.
Ved udvidet synopsis forstås: Beskrivelse af handling og/eller personer, slutning og scenegange i store træk, evt. prøver på dialogformen.
§ 6 (Ved værker af særlig kort varighed)
Ved værker af særlig kort varighed eller anden særlig karakter fastsættes honoreringen efter aftale mellem dramatikeren og teatret/producenten.
§7 (Honoraret for genopsætning af ny dansk dramatik)
Honoraret for genopsætning af ny dansk dramatik og dramatiseringer andrager halvdelen af honoraret i henhold til 3 og forfalder til betaling ved kontraktindgåelse.
§ 8 - OVERSÆTTELSER. HONORAR
For oversættelser er honoraret i lønmåneder
Varighed: | Ved bestilling: | Ved antag: | I alt: |
1 - 30 min. | 0,5 | 0,5 | 1,0 |
31 - 45 min. | 0,75 | 0,5 | 1,25 |
46 - 75 min. | 0,75 | 0,75 | 1,5 |
76 - 90 min. | 1,0 | 0,75 | 1,75 |
over 90 min. | 1,0 | 1,0 | 2,0 |
Honoraret for tidligere opførte oversættelser andrager halvdelen af honoraret i henhold til stk. 1 og forfalder til betaling ved kontraktindgåelse.
§ 9 (Et værk med to eller flere dramatikere/oversættere)
Et værk med to eller flere dramatikere/oversættere honoreres som et værk med kun en ophavsmand. Honoraret fordeles mellem dramatikeren/oversætterne efter deres indbyrdes aftale.
§ 10 - HONORARBESTEMMELSER
Dramatik skrevet af andre end DDFs medlemmer må ikke honoreres på ringere vilkår end de i denne overenskomst fastsatte.
Teatret kan ved enstemmighed blandt de medvirkende fravige 10 stk. 1, for så vidt angår den del af manuskript-
tilvejebringelsen og rettigheds-fordelingen, som foregår blandt de til forestillingen tilknyttede/medvirkende.
§ 11 - XXXX XXX FONDEN
Teatrene yder 1% af de af overenskomsten omfattede honorarer til Xxxx-Xxx Fonden, i forbindelse med dramatikerens tilsvarende afgift til fonden.
§ 12 - KONTRAKT OG KONTRAKTVILKÅR
Kontrakt om bestilling eller køb af et dramatisk værk udfærdiges af Danske Dramatikeres Forbund, forsåvidt angår medlemmer af DDF.
Ved kontrakt på bestilte værker fastsættes afleveringsfristen i kontrakten.
Ved aflevering af et bestilt værk, betragtes værket som antaget, såfremt teatret/producenten ikke er kommet med indsigelser inden 4 uger fra den aftalte afleveringsfrists udløb.
Kontrakten stedbegrænses efter nærmere aftale mellem teatret/producenten og DDF, ligesom kontrakten tidsbegrænses til sædvanligvis 24 måneder efter premieredato.
Forlængelse af rettighedsperioden kan ske efter aftale mellem dramatikeren og teatret/producenten.
Ved forlængelse af rettighedsperioden honoreres dramatikeren efter regler for betaling af tidligere opførte værker, jfr.
§§ 7 og 8.
§ 13 - TRANSPORTUDGIFTER M.V
Transport- og opholdsudgifter i forbindelse med dramatikerens rejser og ophold i teatrets tjeneste dækkes efter aftale af teatret.
§ 14 - OPSÆTNING
Teatret vil tage hensyn til dramatikerens ønsker med hensyn til valg af instruktør, scenograf og eventuel komponist.
§ 15 - FORFALD
Såfremt dramatikerens sygdom, svangerskab, barsel eller indkaldelse til militærtjeneste forhindrer værkets færdiggørelse, ophæves kontrakten med mindre der træffes aftale om andet. Ved ophævelse af kontrakten kan intet af det tidligere udbetalte honorar fordres tilbagebetalt, ligesom dramatikeren ikke kan gøre krav på den resterende del af honoraret.
Såfremt dramatikeren accepterer, at en anden dramatiker arbejder videre med manuskriptet, skal dramatikeren godkende denne.
§ 16 - KOPIER
Teatret er forpligtet til at sende 5 fuldstændige eksemplarer af endeligt manus til dramatikeren, seneste samtidig med uddelingen på teatret.
Teatret er forpligtet til at sende 1 fuldstændigt eksemplar af endeligt manus til Dramatisk Bibliotek, senest en måned efter premieredato.
§ 17 - OVERFØRSEL TIL ANDET MEDIE
Overførsel af forestillingen til radio, tv eller andet elektronisk medie kan kun finde sted efter dramatikerens tilladelse. Undtaget herfra er dog reportage-agtige indslag af kortere varighed.
Der kan indgås aftale om overførsel af dele af forestillingen til elektronisk medie beregnet på salgs-materiale, såfremt dramatikeren accepterer dette.
§ 18 - IKRAFTTRÆDEN OG GYLDIGHED
Nærværende overenskomst træder i kraft den l. juli 1996 og er gældende til 30. juni l998, til hvilket tidspunkt eller til en hvilken som helst senere første i en måned den af enhver af parterne kan opsiges med 3 måneders varsel.
Det påhviler den opsigende part senest en måned efter opsigelsen at fremsætte forslag til ny overenskomst. Såfremt denne frist ikke overholdes, er opsigelsen uvirksom.
Nærværende overenskomst kan ikke erstatte allerede indgåede aftaler, med mindre der er enighed herom mellem teatret/producenten og dramatikeren.
København, den 11. april 1996