Aftalevilkår: Foreningens Web-TV
Aftalevilkår: Foreningens Web-TV
1. Vilkårenes omfang
Denne aftale regulerer vilkårene for fremføring af Web-TV mellem Jels Antenneforening cvr. nr. 18012871 (herefter kaldet foreningen) og medlemmer af foreningen (herefter kaldet medlemmet).
Aftalen om fremførsel af foreningens Web-TV til medlemmet forudsætter medlemskab af foreningen og at medlemmet som minimum aftager foreningens TV-Grundpakke. Såfremt medlemmet opsiger sit medlemskab af foreningen, eller ikke længere aftager nogen TV- pakke fra foreningen, bortfalder samtlige medlemmets rettigheder i henhold til den denne aftale på tidspunktet for opsigelsens effektuering - respektivt ved ophør af modtagelsen af TV-pakker.
2. Adgang
Web-TV giver adgang til, at medlemmet kan se de fleste af de TV-kanaler, der indgår i din TV-pakke samt evt. tilkøbte TV-kanaler/pakker på din computer, smartphone eller tablet.
Web-TV er tilgængelig både inden for og uden for hjemmet, men kanaludbuddet kan variere ude og hjemme.
Tjenesten giver desuden adgang til:
- at optage TV-programmer (Optage)
- at sætte TV-programmer på pause eller starte forfra (Start Forfra)
- at se TV-programmer der har været vist indenfor de sidste 48 timer (Catch-up)
F.s.v. angår de ovenfor nævnte 3 muligheder omfatter det ikke sportsprogrammer (TV- programmer som primært indeholder sportstransmissioner).
Foreningen er berettiget til at ændre Indholdet af Web-TV tjenesten uden varsel.
For adgang og brug af foreningens Web-TV skal foreningens Playmaker App anvendes. Playmaker App’en kan hentes i Apple eller Google Play.
Ved første anvendelse af tjenesten skal der oprettes et brugernavn og kodeord.
3. Brug
Tjenesten kan bruges inden for og uden for hjemmet i Danmark, men udbuddet af kanaler kan variere afhængig af, hvor du befinder dig. Tjenesten kan dog også anvendes, når medlemmet tager midlertidigt ophold i en anden EU-medlemsstat.
Web-TV uden for hjemmet må kun anvendes af medlemmer af husstanden, og adgang forudsætter, at du logger ind via foreningens Playmaker App. Tjenesten kan anvendes på op til fire forskellige enheder, som kan administreres via foreningens Playmaker App og tillader to samtidige brugere.
4. Internetforbindelse – mobildata/bredbånd
Medlemmets brug af foreningens Web-TV kan ske fra enhver forbindelse til internettet (ude og hjemme). Anvendes Web-TV via mobildatatjenester skal medlemmet være opmærksom på, at mobildatatjenesten kan opkræve betaling for brug af den datamængde målt i megabyte (MB), som Web-TV anvender. Det anbefales derfor at Web-TV anvendes via en bredbåndsadgang med Wifi-forbindelse. For at opnå en tilfredsstillende kvalitet ved visning af Web-TV er det nødvendigt at downloadhastigheden på den anvendte internetforbindelse er mindst 1,5 Mbit/s. Foreningen tager forbehold for kvaliteten af Web- TV, der kan variere, afhængig af medlemmets øvrige brug af internetforbindelsen og afhængig af udsving i kommunikationshastigheden på den anvendte internetforbindelse.
5. Dine forpligtelser
Efter dansk lovgivning er det strafbart at kopiere, eksemplarfremstille, importere, omsætte, besidde, videredistribuere eller ændre i det indhold, der udbydes på foreningens Web-TV tjeneste i kommercielt øjemed eller med det formål at give andre uautoriseret adgang til indholdet af en krypteret udsendelse og/eller on demand-indhold. Overtrædelser, der kommer til foreningens kendskab, kan føre til politianmeldelse med henblik på retsforfølgelse.
6. Forbud mod offentlig visning og videredistribution
Medlemmet må ikke foretage offentlig visning, intern videredistribution i virksomheder eller erhvervsmæssig udnyttelse af tv-kanalerne og/eller on demand-indhold.
7. Ændringer af vilkår og lukning af din adgang til WebTV
Foreningen forbeholder sig enhver ret til at ændre nærværende vilkår samt lukke Web-TV tjenesten, hvis foreningen ophører med at udbyde Web-TV, eller hvis du misligholder vilkårene.
Foreningen forbeholder sig herunder ret til at lukke tjenesten, hvis:
• Aftale om levering af Web-TV ikke er indgået med foreningen
• Du overtræder den til enhver tid gældende netetikette (de uskrevne regler for god skik på internettet)
• Der er begrundet mistanke om, at du deler tjenesten med personer udenfor husstanden.
Foreningen kan foretage ovennævnte ændringer og lukninger uden forudgående varsel. Meddelelser herom sendes til din e-mail. Foreningen er ikke ansvarlig for tab, der måtte opstå ved foreningens lukning af din adgang til tjenesten eller ved ændringer af disse vilkår.
8. Erstatningsansvar
Du gøres opmærksom på, at tjenesten anvendes på eget ansvar. Foreningen har ikke indflydelse på forhold i din egen browser og kan således ikke drages til ansvar for skader og tab opstået ifølge heraf. Foreningen er ikke ansvarlig for hverken direkte eller indirekte tab, der måtte opstå som følger af ændringer eller afbrydelser i tjenesten. Foreningen kan foretage enhver afbrydelse af tjenesten, der skønnes nødvendig af tekniske, vedlige- holdelsesmæssige og/eller driftsmæssige årsager.
9. Brugeradfærd
Foreningen forbeholder sig ret til at tracke og gemme brugeroplysninger omkring programvalg og tjenestens anvendelse til statistisk brug, videreudvikling af software, brugerundersøgelser m.v.