INDHOLD 3
1.1.1. Udviklingen på landsplan 5
1.1.3. Vurdering af miljøtilsynet i forhold til minimumskravene. 8
1.2 DET AMTSKOMMUNALE MILJØTILSYN 10
1.2.1. Udviklingen på landsplan 10
1.2.3. Tilsyn med renseanlæg 11
1.2.4. Tilsynet med vandløb og søer 12
1.3 Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsyn 12
2.1 Miljøforvaltningen i kommunerne 13
2.2 Godkendelse af virksomheder 15
2.3.1. Tilsyn med listevirksomheder ekskl. landbrug 19
2.3.2. Virksomheder omfattet af Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen og virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser 23
2.3.3. Andre virksomheder og anlæg 28
2.5.1. Tilsyn med benzin- og dieselsalgsanlæg 38
2.5.2. Kommunernes tilsyn med markstakke 42
3 AMTSKOMMUNERNES MILJØINDSATS 47
3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne 47
3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn 49
3.2.1. Tilsynet med samtlige registrerede virksomheder 50
3.2.2. Tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder 53
3.2.3. Tilsynet med ferskvandsdambrug 56
3.3.1. Tilsyn med renseanlæg 62
3.3.2. Resultater af indberetningen 63
3.4 Tilsyn med vandløb og søer 67
3.4.3. Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer 72
4 MILJØSTYRELSENS OG SKOV- OG NATURSTYRELSENS MILJØTILSYN 74
4.1 Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsynsområder.74
4.2 Selvstændig årsberetning fra Kemikalieinspektionen. 75
4.3 Tilsyn med genetisk modificerede organismer 75
4.4 Tilsyn i samarbejde med andre myndigheder 76
4.4.1 Emballage til øl og læskedrikke 77
4.4.5 Tilsyn med skibe og med havnenes modtageordninger for affald. 78
Denne miljøtilsynsredegørelse indeholder en sammenfatning af de kommunale og amtskommunale samt Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens beretninger om miljøtilsynet i 2005.
1.1.1. Udviklingen på landsplan
Kommunernes ressourceforbrug i 2005 til den samlede tilsynsvirksomhed med virksomheder og landbrug udgjorde 622 årsværk i tilsynsforvaltningerne og 147 mio. kr. i udgift til fremmede tjenesteydelser inkl. bistand fra miljøcentre og andre miljøsamarbejder. Omregnet svarer disse udgifter til 286 årsværk, således at kom- munerne samlet anvendte 908 årsværk i 2005.
Dermed kan der konstateres et fortsat fald i ressourceanvendelsen i kommunernes egne forvaltninger, som i perioden 2000 til 2005 er faldet med 102 årsværk. I samme periode er forbruget til fremmede tjenesteydelser imidlertid steget med 30 årsværk, således at det samlede fald i perioden udgør 72 årsværk.
Af den samlede ressourceanvendelse i 2005 blev 66 % anvendt til tilsynet, 4,5 % til udarbejdelse af godkendelser og 29,5 % til kortlægning og planlægning i forbindel- se med tilsynet.
Kommunerne meddelte i 2005 i alt 231godkendelser på industriområdet. Heraf blev 15 godkendelser meddelt til i-mærkede virksomheder, dvs. virksomheder godkendt jf. EU’s godkendelsesordning. Dermed udgjorde antallet af godkendte industrivirksomheder ved udgangen af 2005 i alt 3.314 ud af de i alt 3.637 godken- delsespligtige industrivirksomheder. Størstedelen af de resterende 323 virksomhe- der blev tilført godkendelseslisten ved en ændring heraf i 2005.
De godkendelsespligtige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold var alle i- mærkede. Antallet af disse brug har været stigende, siden godkendelsespligten blev indført. I perioden 2003 til 2005 har der været en stor stigning i antallet af godken- delser i forhold til tidligere år. Baggrunden herfor er at alle godkendelsespligtige landbrug skulle ansøge om godkendelse senest 1. januar 2003 således, at alle kan være miljøgodkendte inden 29. oktober 2007. Der er godkendt 215 landbrug i 2004 og 218 i 2005 mod omkring 218 i 2002 - 2003. Det ekstra antal vil i noget omfang omfatte husdyrbrug, der i mange år har haft en uændret produktion og dermed først nu bliver tvunget til at få en miljøgodkendelse. Der er i 2005 i alt 968 landbrug med en miljøgodkendelse. Antallet af godkendelsespligtige landbrug er også for- øget markant fra 798 i 2003 til 1.072 i 2005, hvilket kunne tyde på, at det øgede an- tal godkendelser også kan have baggrund i et forøget antal godkendelsespligtige landbrug pga. strukturudviklingen.
Ved udgangen af 2005 var der i kommunerne registreret i alt 3.637 listevirksomhe- der ekskl. landbrug, 11.991 virksomheder optaget på Bilag 1 til brugerbetalingsbe- kendtgørelsen, 7.904 autoværksteder, 191 kemiske renserier, 1.981 pelsdyrfarme og 32.798 erhvervsmæssige landbrug. Det samlede antal virksomheder med kom- munen som tilsynsmyndighed falder fortsat med især et markant fald gennem årene i antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold.
For landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har kommunerne overordnet set haft en høj tilsynsfrekvens i perioden 2003-2005, idet de har besøgt 73 % af ejendom- mene med erhvervsmæssigt dyrehold. Tilsynsfrekvensen for godkendelsespligtige landbrug har i gennemsnit været på niveau med den aftalte tilsynsfrekvens på 50 % i 2005.
1.1.2. Minimumsaftalen
Aftalen fra 1996 om minimumsfrekvenser for tilsyn
Minimumsfrekvenserne for tilsyn blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren i november 1996 med virkning fra 1998. De indebæ- rer at:
• minimum 50 % af listevirksomhederne skal være blevet tilset i løbet af det på- gældende år og,
• minimum 50 % af virksomheder omfattet af anmelde1- eller branchebekendtgø- relser skal være blevet tilset i løbet af det pågældende og foregående år og,
• minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold skal være blevet til- set i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år.
• alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion skal også være blevet tilset inden for de seneste tre år.
Miljøstyrelsen foretager vurderingen af kommunernes tilsyn i forhold til de første to led af aftalen, mens Skov- og Naturstyrelsen foretager vurderingen og opfølg- ningen i forhold til landbrugstilsynet.
Selv om kommunerne på landsplan mere end opfylder minimumskravene skal ef- terlevelsen af dem vurderes i forhold til den enkelte kommune.
Fase 1 i opfølgningen.
I forbindelse med fastsættelsen af minimumskravene blev det aftalt, at hvis
det fremgår af tilsynsberetningerne, at en kommune ikke lever op til minimums- kravene, så vil styrelserne gå ind i en nærmere, kvalitativ vurdering af miljøtilsynet og indlede en dialog med den pågældende kommune. Det skal i denne forbindelse blandt andet undersøges, om der i løbet af året har været vigtige forhold eller andre prioriteringer, som har kunnet begrunde den lave tilsynsfrekvens.
Fase 2 i opfølgningen.
Hvis der ikke er sådanne forhold, der spiller ind, vil styrelserne påtale den mangel- fulde indsats og indlede drøftelser med de pågældende kommuner med henblik på at fastlægge bindende aftaler om den fremtidige tilrettelæggelse af miljøtilsynsind- satsen.
1 Anmeldebekendtgørelsen er ophævet. De omfattede virksomheder er nu optaget på Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen.
Fase 3 i opfølgningen.
Kan der ikke opnås enighed om en bindende aftale, vil miljø- og energiministeren konkret fastlægge omfanget af disse kommuners tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.
Aftalen fra 2005 om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn Minimumsfrekvenserne for samlede tilsyn blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljøministeren i juli 2005 med virkning fra 1. januar 2005. Et samlet tilsyn skal forstås som en gennemgang af en virksomheds eller et landbrugs samlede miljøforhold. Samtidigt aftaltes en overgangsordning i forhold til 1996- aftalen, som omtalt ovenfor.
Aftalen om samlede tilsyn indebærer at:
• Samtlige listevirksomheder - dvs. 100 % inden for kommunen - skal som mini- mum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 3-årige periode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt over perioden, dvs. i gennemsnit ca. 33 % pr. år. Ved listevirksomheder forstås alle virksom- heder og landbrug, der i bilagene til godkendelsesbekendtgørelsen er opført som godkendelsespligtige.
• Samtlige branchevirksomheder (p.t. autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme) og virksomheder optaget på bilag 1 i brugerbetalingsbekendtgørelsen - dvs. 100
% inden for kommunen - skal som minimum have modtaget et samlet tilsyn in- den for den seneste 4-årige periode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt over perioden, dvs. i gennemsnit ca. 25 % pr. år.
• Samtlige erhvervsmæssige husdyrbrug, der ikke er godkendelsespligtige efter kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven - dvs. 100 % inden for kommunen - skal som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 6-årige periode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt over perio- den, dvs. i gennemsnit ca. 16 % pr. år.
I tilsynsmyndighedernes årlige indberetning om tilsynet skal det fremgå, hvorvidt 100 % af listevirksomhederne har modtaget et samlet tilsyn inden for de seneste 3 forudgående år. Ligeledes skal det fremgå af indberetningen, hvorvidt 100 % af branchevirksomhederne og virksomhederne optaget på bilag 1 til brugerbetalings- bekendtgørelsen har modtaget et samlet tilsyn inden for de seneste 4 forudgående år. Endeligt skal det fremgå af indberetningen, hvorvidt 100 % af de erhvervsmæs- sige husdyrbrug, der ikke er godkendelsespligtige efter kap. 5 i miljøbeskyttelses- loven, har modtaget et samlet tilsyn inden for de seneste 6 forudgående år.
Opfølgning på minimumsfrekvenserne for samlede tilsyn
Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen (vedr. landbrugsområdet) vil på bag- grund af kommunernes årlige tilsynsindberetninger for hver kommune vurdere overholdelsen af aftalen om samlede tilsyn, regnet fra den 1. januar hvert år. Op- følgning på aftalen om samlede tilsyn svarer til opfølgningen på 1996-aftalen.
Fase 1 i opfølgningen.
Hvis det fremgår af tilsynsberetningerne, at ikke alle kommuner lever op til de ovenfor nævnte minimumstilsynsfrekvenser for samlede tilsyn, vil styrelserne gå ind i en nærmere, kvalitativ vurdering af miljøtilsynet samt indlede en dialog med de pågældende kommuner. Det skal herunder blandt andet undersøges, om der i lø- bet af året har været vigtige forhold eller andre prioriteringer, som har kunnet be- grunde den lave tilsynsfrekvens.
Hvis der ikke er sådanne forhold, der spiller ind, vil styrelserne påtale den mangel- fulde indsats og indlede drøftelser med de pågældende kommuner med henblik på at fastlægge bindende aftaler om den fremtidige tilrettelæggelse af miljøtilsynsind- satsen.
Fase 3 i opfølgningen.
Kan der ikke opnås enighed om en bindende aftale, vil miljøministeren konkret fastlægge omfanget af disse kommuners tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.
Overgang fra tilsynsfrekvenser jf. 1996-aftalen til frekvenser for samlede til- syn jf. 2005-aftalen
Der vil være en glidende overgang fra minimumsfrekvenserne for tilsyn jf. 1996- aftalen til minimumsfrekvenserne pr. 1. januar 2005 for samlede tilsyn. Det bety- der, at den nuværende opgørelsesmåde af tilsynsfrekvenserne i Miljøstyrelsens år- lige tilsynsrapport i forhold til aftalen fra 1996 om minimumstilsynsfrekvenser fortsætter i en overgangsperiode, indtil de nye minimumsfrekvenser for samlede tilsyn er fuldt indarbejdet.
Eksempelvis vil Miljøstyrelsen for listevirksomhederne vurdere, om kommunerne i 2005 og 2006 har fulgt den hidtidige aftale (dvs. hvert af årene besøgt 50 % af virksomhederne i det foregående år), medens det fra og med 2007 alene vil blive vurderet, om kommunerne har ført samlede tilsyn med 100 % af disse virksomhe- der i den seneste 3-årige periode. Med udgangen af 2007 skal kommunernes såle- des som minimum have ført tilsyn med 100 % af listevirksomhederne i perioden 2005 – 2007, begge år inklusive.
For branchevirksomheder og ”Bilag 1-virksomheder” vil tilsvarende tilsynsfre- kvenserne i forhold til 1996-aftalen blive vurderet for hvert af årene 2005 til og med 2008, medens det for 2009 og de følgende år vil blive vurderet, om kommu- nerne har ført samlede tilsyn med 100 % af disse virksomheder inden for den sene- ste 4-årige periode. Den første 4-årige periode vil således omfatte årene 2005 – 2008.
Endelig vil det for erhvervsmæssige husdyrbrug, der ikke er godkendelsespligtige efter kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven, betyde, at tilsynsfrekvenserne i forhold til 1996-aftalen bliver vurderet for hvert af årene 2005 til og med 2010, mens det fra og med 2011 vil blive vurderet, om kommunerne har ført samlede tilsyn med 100
% af disse virksomheder i den forudgående 6-årige periode. Den første 6-årige pe- riode vil således omfatte årene 2005 – 2010 (begge år inklusive).
I overgangsperioden er skemaerne for kommunernes årlige tilsynsindberetninger tilpasset til indberetning såvel i forhold til 1996-aftalen om tilsyn og 2005-aftalen om samlede tilsyn.
1.1.3. Vurdering af miljøtilsynet i forhold til minimumskravene.
Minimumsfrekvenserne jf. 1996-aftalen.
Vedrørende de godkendelsespligtige industrivirksomheder var der i 2005 i alt 8 kommuner, der ikke overholdt aftalen om minimumsfrekvensen for tilsyn. Heraf manglede 3 kommuner at tilse 1 virksomhed, 2 kommuner at tilse 2 virksomheder, 1 kommune at tilse 3 virksomheder og 2 kommuner at tilse 4 virksomheder, for at aftalen var overholdt.
Miljøstyrelsen har bedt de kommuner, der ikke har overholdt de aftalte minimums- frekvenser for tilsynet, om at redegøre for årsagen hertil (fase 1).
For landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har 3 kommuner ikke overholdt mi- nimumsaftalen i perioden 2003-2005. De 3 kommuner har besøgt under 50 % af landbrugene med erhvervsmæssigt dyrehold de sidste 3 år. 2 af disse kommuner har ikke tidligere i de sidste 5 år haft problemer med at overholde tilsynsaftalen.
Skov- og Naturstyrelsen har derfor i første omgang kun meddelt kommunerne, at de aftalte tilsyn ikke er nået. Kommunerne har derved haft mulighed for at udtale sig om årsager osv. 1 kommune er genganger fra tidligere år. Skov- og Naturstyrel- sen har modtaget kommunens forklaring på årsagerne og vil foreløbig ikke gøre yderligere, da problemerne kun vedrører 2003. Tilsynet i 2004 og 2005 har isoleret set været tilfredsstillende, således problemet vil være løst ved en uændret tilsyns- indsats i 2006.
Minimumsfrekvenser for samlede tilsyn - jf. 2005-aftalen
I alt 50 % af de godkendelsespligtige industrivirksomheder modtog et samlet tilsyn i 2005. I alt 29 % af virksomhederne på Bilag 1 til brugerbekendtgørelsen og bran- chevirksomheder (autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme) set under ét, modtog et samlet tilsyn i 2005. For begge virksomhedsgrupper gælder det således, at til- synsfrekvenserne ligger forholdsvist højt, og det kan dermed konstateres, at aftalen om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn er kommet godt fra start.
I alt 47 % af de godkendelsespligtige landbrug og ca. 20 % af de ikke- godkendelsespligtige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold modtog et samlet tilsyn i 2005. Da tilsynsaftalen lægger op til, at ca. 1/3 af de godkendelsespligtige og ca. 1/6 af de ikke-godkendelsespligtige landbrug i gennemsnit pr. skal modtage et samlet tilsyn, vil en fortsat tilsynsindsats på det nuværende niveau være tilfreds- stillende.
1.1.4. Håndhævelse
I 2005 resulterede 41 % af samtlige tilsynsbesøg på listevirksomhederne i en myn- dighedsreaktion, hvilket er en stigning i forhold til de foregående år. Myndigheds- reaktionerne drejer sig i stadig højere grad om indskærpelser i forhold til henstil- linger. Antallet af politianmeldelser er få og er faldet igennem årene fra 14 anmel- delser i 2000 til 3 anmeldelser i 2005.
For gruppen af virksomheder - omfattende virksomheder opført på Bilag 1 til bru- gerbetalingsbekendtgørelsen (tidligere anmeldepligtige virksomheder), renserier og autoværksteder - resulterede 50 % af samtlige tilsynsbesøg i 2005 i en myndigheds- reaktion, hvilket ligeledes er en stigning i forhold til de foregående år. Også for denne gruppe er der i stigende omfang tale om indskærpelser frem for henstillinger.
Antallet af håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn af landbrug med er- hvervsmæssigt dyrehold har indtil 2002 været rimelig konstant over de seneste år med et niveau lige over 40 %. Fra 2003 til 2005 kan der spores en tendens til, at der i en stigende procentdel af tilsynene forekommer reaktioner. Selvom mange af de
1.1.5. Årets tema
Tilsynstemaet for 2005 omfattede dels kommunernes tilsyn med benzin- og diesel- gasanlæg og dels kommunernes tilsyn med markstakke. Det er frivilligt for kom- munerne at udfylde og indsende de særlige skemaer med spørgsmål til udvalgte til- synstemaer for de enkelte år.
Tilsynet med benzin og dieselgasanlæg.
I alt har 122 kommuner besvaret spørgeskemaet hertil. Besvarelserne viser, at kommunerne generelt har fulgt godt op i kontrollen med, at de nye krav i benzin- stationsbekendtgørelse bliver overholdt. Endvidere tyder det på, at de benzin- og dieselsalgsanlæg, der er blevet ført tilsyn med, også overholder de fleste af de nye krav. Myndighedernes reaktioner har overvejende drejet sig om forhold vedr. olie- udskillere og egenkontrol, hvilket er forventeligt som følge af de mange nye regler herom.
Tilsynet med markstakke.
I alt har 152 kommuner besvaret spørgeskemaet hertil. Besvarelserne viser, at der er problemer med overholdelsen af specielt det nye krav om overdækning af mark- stakken. Det er utilfredsstillende, at i gennemsnit mellem 1/3 – 1/2 af ejendomme- ne ikke har en tilfredsstillende overdækning. Indberetningerne tyder dog på, at kommunerne effektivt har håndhævet disse forhold i første omgang. Omfanget af overtrædelser betyder dog, at kommunerne skal være meget opmærksomme på for- hold omkring markstakke ved tilsyn fremover og følge effektivt op overfor de ejendomme, hvor der er problemer med overdækningen. Ved gentagne overtrædel- ser må de mere skærpede håndhævelser som f.eks. politianmeldelser anvendes.
1.2 Det amtskommunale miljøtilsyn
1.2.1. Udviklingen på landsplan
Tilsynsopgaverne.
Amternes tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven omfattede i 2005 de a-mærkede liste- virksomheder, som typisk er de større godkendelsespligtige virksomheder og an- læg. Amterne førte desuden tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere førte amterne tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Endelig havde amterne an- svaret for overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grund- vand.
Ressourcerne til den samlede tilsynsvirksomhed.
Amternes ressourceforbrug i 2005 til den samlede tilsynsvirksomhed jf. det oven- stående udgjorde i alt 322 årsværk i tilsynsforvaltningerne og 66,2 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser. Sammenlignet med ressourceanvendelsen i 2004 blev der i 2005 anvendt 32 årsværk færre i forvaltningerne og 13,6 mio. kr. mindre til fremmede tjenesteydelser.
1.2.2. Virksomhedstilsynet
Virksomhederne og tilsynsressourcerne.
Det samlede antal registrerede virksomheder, for hvilke amterne er tilsynsmyndig- heder, udgjorde i 2005 i alt 3.450 virksomheder, hvilket er 318 virksomheder færre end i 2004. Faldet ligger ikke på a-mærkede listevirksomheder, som ud af de regi- strerede virksomheder udgjorde i alt 2.197 virksomheder, hvilket er 36 flere end året før.
Ressourceforbruget til virksomhedstilsynet - inkl. udarbejdelse af godkendelser - var i 2005 i alt 107 årsværk i de amtslige forvaltninger, hvilket er 45 årsværk færre end i 2004. Desuden anvendtes 4,7 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser, hvilket er 3,5 mio. kr. mindre end året før.
Det tilsyneladende kraftige fald i ressourcerne til virksomhedsområdet i 2005 kan have sammenhæng med, at 2005 var året, hvor det timebaserede brugerbetalingssy- stem blev indført. Brugerbetalingssystemet gælder ikke for de øvrige tilsynsområ- der. Nogle amter har oplyst, at de for 2005 ikke har oplyst i indberetningerne om anvendte ressourcer til virksomhedstilsynet ud over de ressourcer, som amterne har vurderet klart omfattet af reglerne for brugerbetaling. Der kan dermed rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket et fald i amternes ressourceforbrug til virksomhedstil- synet i 2005 i forhold til året før.
Udviklingen i virksomhedstilsynet.
I 2005 blev i alt 1.500 af de i alt 3.450 registrerede virksomheder tilset. Dette sva- rer til tilsyn med 43 % af virksomhederne, hvilket er et fald i tilsynsfrekvensen på 5
% i forhold til 2004 og et fortsat fald siden 2002, hvor 72 % af virksomhederne blev tilset.
Betragtes alene de a-mærkede listevirksomheder, blev i alt 1.136 virksomheder til- set i 2005, svarende til 52 % af virksomhederne. I 2004 var den tilsvarende andel 63 %. For de enkelte amter varierede tilsynsfrekvensen for de a-mærkede virksom- heder imellem 27 % og 96 %.
En del virksomheder er i-mærkede, dvs. godkendt med udgangspunkt i EU’s god- kendelsesordning. Størstedelen af disse virksomheder er dog samtidigt a-mærkede. Ved udgangen af 2005 var der i alt 504 i-mærkede virksomheder. Heraf blev i alt 282 virksomheder tilset i 2005, svarende til 56 % af virksomhederne.
Myndighedsreaktioner.
Amternes samlede tilsyn gav anledning til i alt 804 myndighedsreaktioner i 2005, hvilket er 52 flere reaktioner end året før. Tilsynet alene på listevirksomhederne inkl. dambrugene foranledigede amterne til i alt 640 egentlige håndhævelsesreakti- oner i 2005, hvilket er 46 flere håndhævelsesreaktioner end året før. Politianmel- delser - det mest vidtgående håndhævelsesskridt - anvendes kun i få tilfælde. Såle- des blev der i 2005 kun indgivet 8 anmeldelser for hele tilsynsområdet, og det dre- jede sig i alle tilfælde om overtrædelser på listevirksomheder.
1.2.3. Tilsyn med renseanlæg
Renseanlæg med overskridelser.
Antallet af kommunale renseanlæg med overskridelser af udledningstilladelserne var i 2005 i alt 69 anlæg, svarende til 7,7 % af anlæg med kontrollerede krav.
Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39 % til 25 %, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt pro- centandelen til 20 %. Siden 1997 er procentandelen faldet jævnt frem til 2002 og har herefter ligget mellem 6 og 9 %.
1.2.4. Tilsynet med vandløb og søer
Amternes indberetning for det regionale miljøtilsyn i 2005, jf. miljøbeskyttelseslo- vens § 66 viser, at der i 2005 blev ført tilsyn med 4.156 stationer, hvilket er lille stigning i forhold til 2004, hvor der blev ført tilsyn med 4.051 stationer.
Målopfyldelsen for vandløb er efter et mindre fald i 2004 (47 %) i 2005 tilbage på samme niveau som i de tidligere år, hvor målopfyldelsen har ligget omkring 50 %.
For søerne viser 2005 tilsynet en fremgang i antallet af undersøgte søer fra 197 i 2004 til 234 i 2005. Der er sket et fald i målopfyldelsen fra 30 % i 2004 til 27 % i 2005. Faldet kan dog skyldes, at det ikke er samme stationer, der undersøges hvert år og dermed, at de indberettede data ikke er sammenlignelige.
1.3 Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsyn
Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med nogle nærmere bestem- te lovområder og nogle enkelte konkrete virksomheder. Nogle af aktiviteterne er selvstændigt afrapporteret, f. eks. kemikalieinspektionen, hvor der udgives en selv- stændig årsberetning.
Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsyn udføres på de fleste områder i samarbejde med en række andre statslige myndigheder, der også har tilsynsopgaver med de pågældende virksomheder. Det er derfor vanskeligt at opgøre det præcise ressourceforbrug.
2.1 Miljøforvaltningen i kommunerne
Kommunerne redegør i de årlige miljøtilsynsberetninger for den gennemførte mil- jøindsats i form af godkendelser og tilsyn samt anden administration efter miljøbe- skyttelsesloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven, vandløbsloven og lov om kemiske stoffer og produkter.
På landsplan blev der i 2005 anvendt i alt 908 årsværk i kommunerne til miljøgod- kendelser og miljøtilsyn mv., hvilket er et fald på 53 årsværk forhold til 2004 og - jf. fig. 2.1 - udtryk for et fortsat fald siden 2001.
Figur 2-1. Antal årsvark til kommunal miljøforvaltning 2000 - 2005
Antal årsværk
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
994
1009
984
962
961
908
2000 2001 2002 2003 2004 2005
Et årsværk er ansat til omkostningerne til én fuldtidsansat medarbejder, der er be- skæftiget i miljøadministrationen. De ressourcer, som kommunerne anvender til egentlige driftsopgaver - f.eks. drift af renseanlæg o.l. - er derimod ikke medregnet.
De opgjorte årsværk dækker ikke alene de anvendte ressourcer indenfor kommu- nens egen miljøforvaltning, men også ressourcerne til udført arbejde hos de fælles- kommunale miljøsamarbejder og køb af fremmede tjenesteydelser derudover.
Ved omregningen til årsværk fra kommunernes oplysninger om udgifter til de kommunale miljøsamarbejder og fremmede tjenesteydelser er det forudsat, at op- lysningerne er ekskl. moms. Endvidere er ét årsværk ved beregningen ansat til i gennemsnit 513.000 kr. i 2005, hvilket udgør de skønnede gennemsnitlige omkost- ninger pr. medarbejder i kommunerne til løsningen af opgaverne i miljøforvaltnin- gerne. Xxxxxx svarer nogenlunde til den gennemsnitlige begyndelsesløn for akade- misk uddannet personale inkl. feriepenge, pensionsopsparing mv., hvortil kommer
75 % overhead-udgifter - dvs. udgifter til husleje, kontorhold, kørsel og andre driftsudgifter. Omregningssatsen er løbende reguleret op siden 2000 med de stig- ningsprocenten for priser og lønninger, der regnes med i det offentlige.
Jf. fig. 2.2 kan der over de seneste år konstateres et fortsat fald i ressourceanven- delsen i kommunernes egne forvaltninger, heraf alene et fald på 46 årsværk det se- neste år. Derimod ligger kommunernes benyttelse af ydelser fra de kommunale miljøcentre og køb af fremmede tjenesteydelser derudover nogenlunde på samme niveau som i de foregående år. Fremmede tjenesteydelser omfatter overvejende køb af analyser og andet laboratoriearbejde.
Figur 2-2. Årsvark til miljøforvaltning fordelt på egen forvaltning, miljø- samarbejder og fremmede tjenesteydelser 2000 - 2005
1200
1000
96
99
96
84
84
83
800
174
200
209
206
208
204
600
400
724
710
678
673
668
622
200
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
Egen forvaltning Miljøsamarbejder Xxxxxxxx tjenesteydelser
Miljøindsatsen vedrørende administration af miljølovgivningen kan overordnet inddeles i flg. arbejdsområder: ”meddelelse af godkendelser” efter miljøbeskyttel- sesloven § 33; “tilsyn” - herunder kontrol, vejledning og opfølgende arbejde (sags- behandling) samt “kortlægning og planlægning”, f.eks. vandindvindingsplanlæg- ning, spildevandsplanlægning, udarbejdelse af miljøhandlingsplaner m.v.
1200
1000
314
800
329
288
272
284
270
600
400
615
645
646
639
623
597
200
0
49
2000
50
2001
50
2002
51
2003
53
2004
41
2005
Kortlægning
Tilsyn
Godkendelser
Der fremgår af fig. 2.3, at ressourceanvendelsen til udarbejdelse af godkendelser har ligget nogenlunde konstant omkring 50 årsværk frem til og med 2004, men herefter er faldet med 12 årsværk i 2005. Ressourceanvendelsen til tilsynet er faldet støt siden 2002 og alene i 2005 med 26 årsværk. Også ressourcerne til kortlægning og planlægning er faldet over årene, bortset fra 2004. I 2005 fald årsværkforbruget igen, nu med 12 årsværk.
2.2 Godkendelse af virksomheder
Efter miljøbeskyttelsesloven § 33 skal listevirksomheder godkendes af miljømyn- dighederne. Listevirksomheder er de virksomheder, der er optaget på listen i bila- get til godkendelsesbekendtgørelsen2. I bilaget til bekendtgørelsen er listevirksom- hederne inddelt i a-mærkede, i-mærkede og øvrige listevirksomheder.
Amterne varetager godkendelse og tilsyn med de a-mærkede virksomheder. For de i-mærkede listevirksomheder - også kaldet IPPC-virksomheder - gælder visse sær- regler jf. EU’s IPPC-direktiv. Såvel amter som kommuner kan være godkendelses- og tilsynsmyndighed for de i-mærkede listevirksomheder. For de øvrige listevirk- somheders vedkommende varetages godkendelse og tilsyn af kommunerne. Det drejer sig om i alt ca. 3.600 listevirksomheder og ca. 900 godkendelsespligtige landbrug.
I 2005 har kommunerne i alt meddelt 231 godkendelser efter miljøbeskyttelseslo- vens § 33. Heraf blev 15 godkendelser meddelt til i-mærkede listevirksomheder og 216 godkendelser til øvrige listevirksomheder. Med udgangen af 2005 var der der- med i alt 3.314 godkendte virksomheder. Sammenlignet med 2004 er antallet af godkendte virksomheder faldet med 256 virksomheder.
Derimod kan der fra 2004 til 2005 konstateres en stigning i antallet af godkendel- sespligtige virksomheder, der har kommunen er myndighed. Ved udgangen af 2005 var der i alt 3.637 godkendelsespligtige virksomheder, hvoraf 323 virksomheder
2 Bekendtgørelse nr. 943 af 19. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed
endnu ikke en godkendelse. Dette er en stigning på 266 virksomheder i forhold til udgangen af 2004, hvor kun 57 virksomheder manglede godkendelse - og de tilhør- te alle de såkaldt gamle listevirksomheder, dvs. de var etableret før godkendelses- pligtens indførelse med miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974. Stigningen i antallet af ikke-godkendte listevirksomheder i 2005 skyldes ændringer i godken- delsespligten, hvorved en række tidligere ikke-listevirksomheder blev omfattet af godkendelsespligt i 2005. Det drejer sig om forskellige oplag af gas og mineral- olieprodukter samt virksomheder med et vist risikopotentiale.
Udviklingen over årene i antallet af henholdsvis godkendte og ikke-godkende liste- virksomheder er vist på fig. 2.4. De særlige omstændigheder for 2005, der har med- ført et procentvis fald i andelen af godkendte virksomheder fra 98 % i 2004 til 91
% i 2005, er beskrevet ovenfor.
Figur 2-4. Forholdet mellem godkendte – og registrerede listevirksomheder (ekskl. Landbrug) 2000 - 2005
100
4000
3797
3771
3712
3572
3632
3611
3565
3500
3642
98
97
3627
3570 98
3637
3314
96
3000
2500
94
2000
1500
91
1000
500
0
99
98
97
96
95
94
93
92
91
90
89
88
87
86
85
2000 2001 2002 2003 2004 2005
Godkendte Listevirksomheder godk. i %
På figur 2.5. er vist udarbejdelsen af godkendelser i 2005 sammenholdt med det to- tale antal listevirksomheder, totale antal godkendte listevirksomheder og det an- vendte antal årsværk dertil. Det fremgår, at kommunerne i 2005 udarbejdede i alt 15 godkendelser til i-mærkede listevirksomheder ekskl. landbrug og i alt 216 god- kendelser til øvrige listevirksomheder ekskl. landbrug. Til sammenligning er der ta- le om et fald i forhold til 2004, hvor kommunerne meddelte godkendelser til 25 i- mærkede listevirksomheder og 262 øvrige listevirksomheder.
Til godkendelsesarbejdet i 2005 anvendte kommunerne i alt 3 årsværk til de i- mærkede listevirksomheder og i alt 22 årsværk til øvrige listevirksomheder. Videre fremgår det, at de nævnte 323 listevirksomheder, som endnu mangler godkendelse, fordeler sig med 6 i-mærkede listevirksomheder og 317 øvrige listevirksomheder.
10000
3160 3477
1000
154
160
216
100
15
22
10
3
1
I-mærkede
Øvrige
ÅV. i 2005 godk. i 2005 godk. i alt antal virks.
De godkendelsespligtige landbrug, som alle er i-mærkede, omtales i afsnittet om tilsyn med landbrug.
Kommunernes tilsynsopgaver omfatter det kontrollerende tilsyn på virksomheder og landbrug samt vejledning og planlægning i forbindelse hermed - f.eks. vejled- ning om ny lovgivning eller renere teknologi og sagsbehandling som optakt til og opfølgning på tilsynet.
På fig. 2.6 er vist anvendelsen af årsværk til tilsynsopgaverne på forskellige til- synsobjekter i årene 2002 - 2005. Den største kategori, ”Andet”, omfatter overve- jende ressourcerne til tilsyn i forbindelse med vandforsyning, spildevand, vandløb, badevand og jordforurening. Kategorien ”Bilag 1-virks.” betegner virksomheder, omfattet af Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen (de tidligere anmeldepligtige virksomheder). Kategorien ”Branchevirksomheder” omfatter virksomheder omfat- tet af branchebekendtgørelser, p.t. autoværksteder, kemiske renserier og pelsdyr- farme.
Den indbyrdes fordeling af ressourcerne igennem årene viser kun mindre forskyd- ninger. Der er dog samlet set tale om et fald i de anvendte ressourcer fra 646 års- værk i 2002 til 597 årsværk i 2005, dvs. et fald på 49 årsværk. Xxxxx fra 2004 til 2005 var faldet 26 årsværk.
Figur 2-6. Antal årsvark til tilsynet med de forskellige tilsynsobjekter 2002 – 2005
700
600
500
259
274
256
253
400
72
300
9
68
73
100
11
72
12
91
97
10
200
92
61
57
100
83
76
62 60
58
69
58
50
62
57
0
2002
2003
2004
2005
Landbrug
Branchevirk.
Andet
" Bilag 1" -virks.
Andre virks.
Listevirks.
Plantebrug
Den procentvise fordeling af ressourcerne til tilsynet i 2005 på tilsynskategorierne er vist på figur 2.7. Det fremgår, at kategorierne ”Andre virksomheder” og ”Andet” beslaglægger mere end halvdelen af de samlede ressourcer til tilsyn. Til landbrug, plantebrug og pelsdyrfarme anvendtes ca. 19 % af ressourcerne, mens industritilsy- net, omfattende tilsynet med listevirksomheder, anmeldevirksomheder og auto- værksteder tegnede sig for ca. 29 % af ressourceforbruget.
Figur 2-7. Fordeling af årsvark til tilsyn på de forskellige virksomhedstyper og ”andet” i 2005
Listevirks.
10%
Andet 43%
" B ilag 1" -virks.
10%
B ranchevirk.
8%
A ndre virks.
12%
P lantebrug 2%
Landbrug 15%
Der er i perioden 2002 til 2005 sket et fald i ressourceanvendelsen på i alt 44 års- værk til tilsynet med de tilsynsobjekter, for hvilke der er fastsat minimumstilsyns- frekvenser, og som skal betale tilsynsgebyr - dvs. listevirksomheder, virksomheder omfattet af bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen (de tidligere anmeldepligtige virksomheder), virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser (autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme) samt landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold.
Figur 2-8. Antal virksomheder 2002 - 2005, for hvilke der opkraves brugerbeta- ling, herunder: listevirksomheder, ”Bilag 1”-virksomher (de tidligere anmel- depligtige virksomheder), autovarksteder, pelsdyrfarme og landbrug med erhvervsmassigt dyrehold. Antallet af renserier er opgjort sarskilt i 2004 og 2005. For årene forud indgår antallet af renserier i gruppen ”Bilag 1”- virksomheder.
60.000
50.000
36.481
35.054
33.978
32.798
40.000
30.000
2.200
2.141
2.038
178
191
1.981
20.000
7.974
7.983
7.890
7.904
10.000
12.869
12.548
12.136
11.991
-
3.712
3.642
3.627
3.637
2002
2003
2004
2005
Listevirks. "Bilag 1"-virks. Auto Renserier Pelsdyr Landbrug
2.3.1. Tilsyn med listevirksomheder ekskl. landbrug
Tilsyn på listevirksomheder (jf. 1996-aftalen)
Antallet af besøgte listevirksomheder er jf. fig. 2.9 faldet støt igennem perioden 2000 – 2005, også betydeligt mere end faldet i samme periode i antallet af disse virksomheder. I 2000 blev således godt 71 % af listevirksomhederne tilset mod ca. 61 % i 2005. Tilsynsfrekvensen ligger dog samlet set over det minimum, der i 1996 blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren om, at kommunerne hvert år skal have tilset 50 % af listevirksomhederne.
Figur 2-9. Antal listevirksomheder og antal besøgte listevirksomheder 2000 – 2005
4.000
3.797
3.771
3.711
3.649
3.627
3.637
3.500
100,0
95,0
90,0
3.000
2.711
2.616
85,0
2.500
2.423
2.332
2.297
2.222
2.000
71,4
1.500
69,4
80,0
75,0
70,0
65,3 65,0
1.000
63,9
63,3
61,1
60,0
500
-
55,0
50,0
2000 2001 2002 2003 2004 2005
listevirksomheder besøgte i procent
Tilsynsindberetningerne for 2005 viser, at 8 kommuner ikke overholdt dette krav. Heraf manglede 3 kommuner at tilse 1 virksomhed, 2 kommuner at tilse 2 virk- somheder, 1 kommune at tilse 3 virksomheder og 2 kommuner at tilse 4 virksom- heder, for at aftalen var overholdt.
Miljøstyrelsen har bedt de kommuner, der ikke har overholdt minimumsfrekven- serne for tilsynet om at redegøre for årsagen hertil.
Fig. 2.10 angiver data for tilsynet med listevirksomheder i 2005 vedr. dels i-mrk. virksomheder og dels øvrige listevirksomheder. I de fire første søjler ses data for hhv. antal anvendte årsværk, antal virksomheder, antal besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg i alt. De fire sidste søjler angiver gennemsnit, herunder tilsyns- frekvens, antal tilsyn pr. besøgt virksomhed, antal årsværk pr. virksomhed og antal årsværk pr. besøgt virksomhed. Det fremgår bl.a., at såvel tilsynsfrekvensen, antal tilsyn pr. besøgt virksomhed samt ressourceanvendelsen er væsentlig højere for de i-mrk. virksomheder end for de øvrige listevirksomheder.
Figur 2-10. Tilsynet med i-mrk. - og øvrige listevirksomheder i 2005. Totalop- gørelser i de første fire søjler og gennemsnit i de sidste fire søjler.
Tilsyn med i-mærkede og øvrige listevirk-
somheder, excl. landbrug, 2005
0,01
0,02
60%
1,17
49
3.477
2.102
2.462
0,05
0,07
75%
1,97
9
160
Årsværk Antal virks.
120
Besøgte virks.
236
Tilsyns-
besøg
Tilsyns- Tilsyn pr.
frekvens
besøgt
virks.
Gnst. ÅV Gnst. ÅV pr. virks. pr. besøgt
virks.
I-mærkede industrivirksomheder Øvrige listevirksomheder
Af fig. 2.11 fremgår det, at antallet af tilsynsbesøg på listevirksomheder falder hen over årene 2000 - 2005, mens antallet af myndighedsreaktioner i samme periode samlet set ligger nogenlunde konstant og derfor viser en procentvis stigning i for- hold til tilsynsbesøgene. I 2000 gav således 30 % af tilsynsbesøgene anledning til en myndighedsreaktion, medens 41 % af besøgene i 2005 gav anledning hertil.
Figur 2-11. Xxxxx tilsynsbesøg på listevirksomheder og myndighedsreaktioner i forbindelse med tilsynsbesøg 2000 – 2005
4.000
3.626
3.471
95%
3.500
3.151
85%
3.000
2.905
2.798
2.698
75%
2.500
65%
2.000
55%
1.500
1.090
1.081
1.140
1.000
36%
1.050
36%
1.044
37%
1.114
41%
45%
35%
500
30%
31%
25%
-
15%
2000 2001 2002 2003 2004 2005
Antal tilsyn listevirksomheder Antal reaktioner i procent
Samlede tilsyn på listevirksomheder (jf. 2005-aftalen).
Indberetningerne for 2005 har - som nævnt i rapportens indledning - for første gang også omfattet indberetning om antallet af samlede tilsyn og antal listevirksomhe- der, som har modtaget samlede tilsyn i forhold til antallet af disse virksomheder.
Af indberetningerne fremgår det, at 82 af de i alt 160 i-mrk. listevirksomheder modtog et samlet tilsyn i 2005, svarende til 51 % af virksomhederne. I alt blev der gennemført 107 samlede tilsyn med disse virksomheder. Af de i alt 3.477 øvrige li- stevirksomheder modtog 1.722 virksomheder et samlet tilsyn i 2005, svarende til 49 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 1.734 samlede tilsyn på disse virk- somheder. Set under et blev der i alt gennemført 1.841 samlede tilsyn på listevirk- somhederne, svarende til 50 % af virksomhederne.
Håndhævelse på listevirksomheder
Myndighedsreaktionerne i forbindelse med tilsynet med listevirksomheder fordeler sig som vist på figur 2.12., hvor dog antallet af påbud, forbud og revurderinger af godkendelser er slået sammen under et. Det fremgår, at der over de seneste 3 år er sket et fald i antallet af henstillinger, som dog næsten opvejes af stigningen i antal- let af indskærpelser, der især i 2005 steg kraftigt. Antallet af politianmeldelser er få. Set over hele perioden faldt antallet fra 14 politianmeldelser i 2000 til 3 anmel- delser i 2005.
Figur 2-12. Xxxxx håndhavelsesreaktioner på listevirksomheder 2000 - 2005
746
708
761
700
673
637
617
600
500
468
400
371
340
356
344
300
287
200
100
49
14
46
48
46
11
35
10
21
6
8
3
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
Indskærpelser
Påbud, forbud og revurderinger
Henstillinger
Politianmeldelser
2.3.2. Virksomheder omfattet af Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen og virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser
Virksomheder opført på Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen (”Bilag 1”- virksomheder) omfatter de tidligere anmeldepligtige virksomheder. De minimums- frekvenser, der gjaldt for tilsynet med de anmeldepligtige virksomheder, gælder så- ledes for ”Bilag 1”-virksomhederne. Der er hovedsageligt tale om mindre og mel- lemstore virksomheder med et vist forureningspotentiale.
Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser (branchevirksomheder) drejer sig p.t. om autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme. Hver virksomhedskategori er omfattet af en særskilt bekendtgørelse, hvori der stilles en række miljømæssige krav til netop disse virksomheder. Vedr. selve tilsynet med pelsdyrfarme er dette nærmere omtalt i rapportens afsnit om landbrugstilsynet.
Der var i alt 11.991 ”Bilag 1”-virksomheder i 2005. Af branchevirksomheder var der i alt 10.076, heraf 7.904 autoværksteder, 191 kemiske renserier og 1.981 pels- dyrfarme.
I forhold til vurderingen af opfyldelsen af minimumsfrekvenserne behandles ”Bilag 1”-virksomhederne og branchevirksomheder imidlertid under ét. Det skyldes, at disse virksomheder behandles under ét i minimumsaftalen om tilsynsfrekvenser.
Beregningerne for ”Bilag 1”-virksomheder og branchevirksomhederne foretages således, at det samlede antal besøgte virksomheder over de seneste to år holdes op imod det samlede antal registrerede virksomheder ved udgangen af det seneste år.
Aftalen fra 1996 om minimumsfrekvenser indebærer, at 50 % af de virksomheder, der er omfattet af Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen eller branchebekendt- gørelser skal være tilset i løbet af de seneste 2 år. For 2005 beregnes tilsynsfre-
kvensen i den enkelte kommune således på baggrund af tilsynsindsatsen i 2004 og 2005.
Figur 2-13. Antallet af virksomheder omfattet af Bilag 1 til brugerbetalingsbekendt- gørelsen og virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser samt og antallet af besøgte virksomheder 2000 – 2005
30.000
95
25.000
23.978
23.603
23.043
22.672
22.242
22.067
85
20.000
75
15.000
65
10.174
55
10.000
9.191
8.470
8.447
8.027
7.733
42
45
5.000
39
37
37
36
35 35
-
25
2000 2001 2002 2003 2004 2005
anm./br.-virksomheder besøgte i procent
Fig. 2.13 viser, at antallet af ”Bilag 1”-virksomheder og branchevirksomheder fal- der jævnt hen over årene 2000 – 2005. Det samlede fald i perioden udgør i alt 1.911 virksomheder.
Videre fremgår det, at andelen af tilsete virksomheder ligeledes er faldet igennem perioden fra 42 % tilsete virksomheder i 2000 til 35 % tilsete virksomheder i 2005. Konkret drejer sig det samlede fald i antallet af tilsete virksomheder sig om 2.441 færre tilsete virksomheder i 2005 sammenlignet med situationen i 2000. Den sam- lede indsats ligger dog stadig over den aftalte minimumsfrekvens for tilsynet med disse virksomheder.
Tilsynet med ”Bilag 1”-virksomheder og branchevirksomheder (jf. 1996-aftalen) Fig. 2.14 angiver data for tilsynet i 2005 med ”Bilag 1”-virksomheder og branche- virksomheder. I de fire første søjler ses data for hhv. antal anvendte årsværk, antal virksomheder, antal besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg i alt. De fire sidste søjler angiver gennemsnit, herunder tilsynsfrekvens, antal tilsyn pr. besøgt virk- somhed, antal årsværk pr. virksomhed og antal årsværk pr. besøgt virksomhed.
I 2005 var årsværksforbruget på de 4 virksomhedskategorier henholdsvis 62 års- værk til ”Bilag 1”-virksomheder, 40 årsværk til autoværksteder, 2 årsværk til ren- serier og 8 årsværk til pelsdyrfarme. Det samlede årsværksforbrug til de nævnte virksomhedskategorier udgjorde således i alt 112 årsværk, hvilket er ca. 8 årsværk færre end i 2002.
Videre fremgår det af fig. 2.14, at tilsynsfrekvenserne i 2005 var 34 % for ”Bilag 1”-virksomheder, 36 % for autoværksteder, 57 % for renserier og 36 % for pelsdyr- farme. Tilsynsfrekvenserne ligger på niveau med 2004. Der var dog et særligt fo- kus på tilsynet med kemiske renserier.
Det samlede antal tilsynsbesøg i 2005 med de nævnte virksomheder udgjorde i alt
9.037 tilsyn, hvilket er 296 færre tilsyn end i 2004.
Figur 2-14. Tilsyn med ”Bilag 1”-virksomheder, autovarksteder, renserier og pelsdyrfarme i 2005. Totalopgørelser i de første fire søjler og gennemsnit i de sidste fire søjler.
Tilsyn med virksomheder på Bilag 1 til brugerbetalingsbek.,
autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme 2005
8
1.981
704
940
2
191
108
0,00
160
36%
0,01
1,34
40
7.904
2.811
3.260
57%
1,48
0,01
0,02
36%
1,16
0,01
62
11.991
4.110
4.677
0,01
34%
1,14
0,01
0,02
Årsværk
Ant al virks. Besøgt e virks. Tilsyns- besøg Tilsyns- f rekvens Tilsyn pr. besøgt Gnst . ÅVpr. virks. Gnst . ÅVpr. besøgt
virks. virks.
Virksomh. på Bilag 1 til brugerbet.bek. Autoværksteder Renserier Pelsdyrfarme
I 2005 var der i alt 8 kommuner, som ikke overholdt minimumsaftalen om tilsyn med 50 % af disse virksomheder over de seneste 2 år. Heraf manglede 1 kommune at tilse 1 virksomhed, 2 kommune at tilse 2 virksomheder, 1 kommune at tilse 3
virksomheder, 1 kommune at tilse 4 virksomheder, 2 kommuner at tilse 6 virksom- heder og 1 kommune at tilse 7 virksomheder, for at aftalen var overholdt.
Miljøstyrelsen har påtalt forholdet over for de kommuner, der ikke har overholdt aftalen. Kommunerne er herunder blevet bedt kommunerne om at redegøre for år- sagerne hertil.
Samlede tilsyn på ”Bilag 1”-virksomheder og branchevirksomheder (jf. 2005- aftalen)
Som for listevirksomhederne – og som ligeledes nævnt i rapportens indledning – har indberetningen for 2005 for første gang også omfattet indberetning om antallet af samlede tilsyn og antal ikke-listevirksomheder, som har modtaget samlede tilsyn i forhold til antallet af disse virksomheder.
Af indberetningerne fremgår det, at set under et, dvs. omfattende ”bilag 1”- virksomheder, autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme, modtog 6.327 virksom- heder ud af de i alt 22.067 virksomheder et samlet tilsyn i 2005, svarende til 29 % af virksomhederne, og der blev i alt gennemført 6.356 samlede tilsyn på virksom- hederne.
I tabellen herunder er vist fordelingen af samlede tilsyn på de enkelte virksom- hedsgrupper. Det fremgår, at tilsynet i 2005 især har fokuseret på pelsdyrfarme og renserier. Endvidere fremgår det, at kommunerne - set under et - har fulgt anbefa- lingerne i 2005-aftalen om at tilstræbe, at der sker en jævn fordeling over årene af tilsynet med virksomhederne.
Antal virk- somheder | Xxxxx samle- de tilsyn | Antal virksom- heder, som har modtaget samlet tilsyn | Andel af virk- somhederne, som har mod- taget et sam- let tilsyn, % | |
”Bilag 1”- virks. | 11.991 | 3.337 | 3.330 | 28 % |
Autoværkst. | 7.904 | 2.291 | 2.270 | 29 % |
Renserier | 191 | 79 | 78 | 41 % |
Pelsdyrfarme | 1.981 | 649 | 649 | 33 % |
I alt | 22.067 | 6.356 | 6.327 | 29 % |
Håndhævelse på ikke-listevirksomheder (”Bilag 1”-virksomheder, renserier og au- toværksteder)
I fig. 2.15 er vist forholdet mellem antal tilsynsbesøg og håndhævelsesreaktioner på ”Bilag 1”-virksomheder, renserier og autoværksteder (Oplysninger vedr. pels- dyrfarme er givet i landbrugsafsnittet). Det ses af figuren, at antallet af tilsyn er faldet jævnt hen igennem årene, mens antallet af myndighedsreaktionerne varierer mellem ca. 4.000 og 4.700 reaktioner. Forholdet mellem tilsyn og myndighedsreak- tioner ligger mellem ca. 40 % og 50 % af tilsynsbesøgene og med en forholdsvis stor stigning i 2005.
Figur 2-15. Antal tilsynsbesøg på ”Bilag 1”-virksomheder, renserier og auto- varksteder i forbindelse med tilsynsbesøg 2001- 2005.
14.000
100
12.000
11.441
90
10.322
10.008
80
10.000 9.379
8.877
70
8.000
60
6.000
4.669
4.335
4.057
4.066
4.000
41
42
41
43
4.402
50
50
40
2.000
30
-
20
2001 0000 0000 0000 0000
Antal tilsyn Håndhævelsesreaktioner i procent
Fordelingen af myndighedsreaktioner på håndhævelsesmidler er vist på fig. 2.16. I 2005 var antallet af håndhævelsesreaktioner 4.402, hvilket er en stigning på 336 håndhævelser i forhold til året før. Det fremgår, at der er sket en stigning i antallet af indskærpelser over de seneste 2 år og især med en kraftig stigning i det seneste år. Antallet af forbud og politianmeldelser udgør fortsat en meget lille andel af det samlede antal håndhævelsesreaktioner.
Figur 2-16. Håndhavelsesreaktioner over for ”Bilag 1”-viirksomheder, rense- rier og autovarksteder 2001 - 2005.
5.000
38
38
4.500
194
29
159 15
38
14
4.000
1.089
30
114
163
21
26
32
135
3.500
1.141
1.077
1.532
1.291
3.000
2.500
2.000
3.353
1.500
2.991
2.823
2.582
2.655
1.000
500
-
2001
2002
2003
2004
2005
Henstillinger Indskærpelser Påbud Forbud Politianmeldelser
Myndighedsreaktionernes fordeling på ”Bilag 1”-virksomheder + renserier og på autoværksteder er vist på fig. 2.17. Som i de foregående år, er det især tilsynet med autoværksteder, der i forhold til antal virksomheder i hver gruppe tegner sig for de fleste myndighedsreaktioner både i 2003, 2004 og 2005.
Det fremgår videre, at det især er tilsynet med autoværkstederne, som resulterer i indskærpelser, dvs. håndhævelser i forbindelse med overtrædelser. Dette synes i de seneste 2 år at være sket på bekostning af antallet af henstillinger. Forholdsvis er det ligeledes tilsynet med autoværkstederne, der resulterer i flest politianmeldelser, dvs. situationer med konstaterede alvorlige overtrædelser af miljøreglerne.
Samlet set gav 47 % af tilsynene på ”Bilag 1”-virksomheder og renserier anledning til en myndighedsreaktion i 2005. I 2004 var den tilsvarende andel 44 %. For auto- værkstederne gav 64 % af tilsynene i 2005 anledning til en myndighedsreaktion imod 54 % af tilsynene i 2004.
1600
1.461
1.484
1.428
1.393
1400
1200
1.171
1.121
1000
842
800
769
690
661
600
522
416
400
200
65
88
113
9 7
10 19
19 10
21
49
14
16 13
47
19
50
4
0
" Bilag 1" + Bilag 1+ renserier Bilag 1+ renserier Autoværksteder Autoværksteder Autoværksteder renserier 2003 2004 2005 2003 2004 2005
Forbud
Påbud
Po litianmeldelser
Indskærpelser
Henstillinger
2.3.3. Andre virksomheder og anlæg
Andre virksomheder og anlæg omfatter virksomheder, der ikke er omfattet af de bekendtgørelser, som er nævnt i det foranstående. Det drejer sig om virksomheder, der typisk har et mindre eller ubetydeligt forureningspotentiale, f.eks. mindre værksteder, forretninger, restaurationer mv.
Antallet af ”Andre virksomheder og anlæg” og tilsynet hermed er vist i fig. 2.18. Det fremgår, at antallet af virksomheder varierer en del over årene, hvilket for- mentlig skyldes, at antallet til en vis grad er udtryk for, hvor mange virksomheder myndighederne løbende har været i kontakt med, og som derved er blevet registre- ret i kommunens virksomhedsregister. Tilsynsbesøgene skyldes eksempelvis ofte naboklager. Der ses et fald over årene i antallet af tilsyn med disse virksomheder. I 2005 blev der således gennemført 6.963 tilsyn, hvilket er 889 færre tilsyn end året før. Antallet af besøgte virksomheder i 2005 var 3.608 virksomheder, hvilket svarer til under 3 % af de pågældende virksomheder.
Figur 2-18. Antal registrerede ”andre virksomheder og anlag”, antal besøgte og antal tilsynsbesøg 2001 – 2005.
180.000
160.000
140.000
143.245
137.598
129.025
120.000
100.000
118.954
80.000
60.000
40.000
20.000
8.702
5.484
8.136
4.964
7.847
4.692
7.852
4.560
6.963
3.608
-
2001
2002
2003
2004
2005
Andre virksomheder besøgte Xxxxx besøg i alt
162.238
Fig. 2.19 fremstiller kommunernes håndhævelse i forhold til de nævnte virksomhe- der. Xxxxxx set gav tilsynet i 2005 anledning til i alt 1.584 myndighedsreaktioner, hvilket er 276 flere end året før. Dette på trods af det færre antal tilsyn og færre an- tal besøgte virksomheder. Stigningen fordeler sig over henstillinger, indskærpelse og påbud. I forhold til det førte antal tilsyn resulterede 23 % af tilsynsbesøgene i en myndighedsreaktion.
Figur 2-19. Gruppen ”Andre virksomheder og anlag”. Art og antal af håndha- velsesreaktioner 2001 - 2005
2000
1800
12
1600
32
18
1400
22
18
15
1200
22
30
29
1000
800
600
400
200
0
2001
2002
2003
2004
2005
715
761
879
348
1110
378
1203
380
201
155
320
285
164
390
193
22
Henstillinger Indskærpelser Politianmeldelser Påbud Forbud
2.3.4. Tilsyn med “andet”
Tilsyn med “andet” omfatter en række tilsynsopgaver, som ikke er medtaget i det foranstående, herunder tilsyn med vandløb, privat vandforsyning, badevand, spil- devandsudledning, jordforurening samt tilsyn i forbindelse med gene- og klagesa- ger samt tilsyn efter en række øvrige bekendtgørelser.
De anvendte ressourcer til tilsynet med ”andet” er vist på fig. 2.20. I 2005 anvend- tes 253 årsværk hertil, hvilket er på niveau med året før. Ressourceanvendelsen til ”andet” tilsyn udgør en væsentlig del - 43 % - af kommunernes samlede ressourcer i 2005 til miljøforvaltning.
Figur 2-20. Antal årsvark til tilsyn med “Andet”, 2002 - 2005
Årsværk til "andet"
280
275
270
265
260
255
250
245
240
275
259
256
253
0000 0000 0000 0000
Håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsynet i perioden 2002 - 2005 er vist på fig. 2.21. Det samlede antal håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsynet i 2005 udgjorde 7.953 reaktioner, hvilket er 1.940 reaktioner færre end året før. Fal- det drejer sig især om henstillinger og indskærpelser, mens der samtidigt kan ses en stigning i antallet af meddelte påbud.
Figur 2-21. Håndhavelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn med “Andet” 2002
- 2005
12.000
10.000
194
418
8.000
3.058
184
231
3.058
70
6.000
1.119
3.179
109
2.786
1.053
4.000
125
68
826
961
5.458
2.000
4.466
3.458
3.567
0
2002
2003
2004
2005
Henstillinger Indskærpelser Politianmeldelser Påbud Forbud
Denne indberetning omfatter godkendelser og tilsyn med erhvervsmæssigt dyre- hold samt tilsyn med pelsdyrfarme, øvrige landbrug uden erhvervsmæssig dyre- hold, og ”andet”.
Tilsynet med pelsdyrfarme og ”andet” medregnes ikke i det følgende i begrebet ”landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold”, men er angivet separat andre steder.
I indberetningen er landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold opdelt i:
1. Godkendelsespligtige landbrug. Dvs. landbrug, der ifølge Miljøbeskyttelseslo- ven § 33 er godkendelsespligtige som i-mærkede listevirksomheder, også be- nævnt ”kapitel 5 landbrug”.
2. Landbrug med godkendelse efter § 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen (lokalise- ringsgodkendelser). Godkendelse kræves ved etablering, udvidelse eller æn- dringer, der medfører forøget forurening fra landbrug indenfor fastsatte afstande til f.eks. byzone, nabobeboelse eller samlet bebyggelse.
Ifølge den nye tilsynsaftale skal samtlige erhvervsmæssige husdyrbrug (100%), der ikke er godkendt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, som minimum have mod- taget et samlet tilsyn inden for den seneste 6-årige periode. Samtlige listevirksom- heder skal derimod som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den se- neste 3-årige periode.
Ifølge de aftalte overgangsregler vil miljøministeriet i perioden 2005 til 2010 vur- dere, hvorvidt den hidtidige aftale overholdes, hvor kravet er tilsyn med 50 % af ejendommene hvert 3. år. Følgende forhold skal dog præciseres:
• I perioden 2005-2010 beregnes tilsynsfrekvensen som hidtil på baggrund af antal besøgte ejendomme.
• I perioden 2005-2006 indgår som hidtil tilsyn med godkendelsespligtige husdyrbrug efter kapitel 5 i beregningen af tilsynsfrekvensen for er- hvervsmæssigt dyrehold. Fra 2007 indgår de ikke, da det i 2005 er blevet præciseret, at tilsynsfrekvensen skal beregnes uden disse brug.
• Fra og med 2011 beregnes tilsynsfrekvensen på baggrund af antal ejen- domme med samlet tilsyn.
Det skal bemærkes, at det særlige tilsyn med svinebrug med 6-9 opbevaringskapa- citet er bortfaldet fra 1. januar 2005.
Figur 2-22. Xxxxx xxxxxxxx med erhvervsmassigt dyrehold to antallet af be- søgte landbrug 2001 - 2005
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
60
37714
36477
35043
33984
32798
10048
9234
8319
8051
7466
26,6
25,3
23,7
23,7
22,8
55
50
45
40
35
30
25
20
2001 0000 0000 0000 0000
i procent
Besøgte i løbet af året
Xxxxx xxxxxxxx
Antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har været faldende igennem de seneste år. De sidste 5 år er antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold fal- det med 1059-1434 eller ca. 3-4 % årligt.
Ifølge overgangsreglerne aftalt mellem KL og Miljøministeriet skal minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold være tilset i løbet af de sidste 3 år reg- net fra det pågældende år. Opgørelsen foretages ved at sammenholde antal besøgte landbrug de seneste 3 år med antallet af landbrug det seneste år. Godkendelsesplig- tige landbrug (listevirksomheder) medregnes i opgørelsen af denne tilsynsfrekvens.
Kommunerne har i perioden 2003-2005 overordnet set igen i år haft en høj tilsyns- frekvens, som ligger over kravet. I gennemsnit har kommunerne i perioden således besøgt 73 % af ejendommene. Tilsynsfrekvensen for godkendelsespligtige land- brug har i gennemsnit i 2005 været på niveau med den aftalte tilsynsfrekvens på 50
% i 2005.
Tilsynsaftalen bliver indtil videre vurderet efter antal besøgte ejendomme, men da kommunerne om nogle år skal vurderes efter antal ejendomme, der har modtaget samlet tilsyn, er det vigtigt også at følge dette. Det kan i den forbindelse oplyses, at kommunerne i 2005 på de besøgte 7.466 ejendomme har gennemført 6.623 samle-
de tilsyn, og at 6.609 ejendomme i alt har modtaget et samlet tilsyn. Dette svarer til ca. 1/5. Da tilsynsaftalen lægger op til, at en 1/6 af det samlede antal ejendomme i gennemsnit skal modtage et samlet tilsyn, vil en fortsat tilsynsindsats på dette ni- veau derfor i gennemsnit være tilfredsstillende.
3 kommuner har ikke overholdt minimumsaftalen med hensyn til landbrug med er- hvervsmæssigt dyrehold i perioden 2003-2005. De 3 kommuner har besøgt under 50 % af landbrugene med erhvervsmæssigt dyrehold de sidste 3 år. 2 af disse kommuner har ikke tidligere i de sidste 5 år haft problemer med at overholde til- synsaftalen. Skov- og Naturstyrelsen har derfor i første omgang kun meddelt kom- munerne, at de aftalte tilsyn ikke er nået. Kommunerne har derved haft mulighed for at udtale sig om årsager osv. 1 kommune er genganger fra tidligere år. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget kommunens forklaring på årsagerne og vil foreløbig ikke gøre yderligere, da problemerne kun vedrører 2003. Tilsynet i 2004 og 2005 har isoleret set været tilfredsstillende, således problemet vil være løst ved en uænd- ret tilsynsindsats i 2006.
Pelsdyrfarme er omfattet af tilsynsreglerne vedrørende virksomheder omfattet af anmelde- og branchebekendtgørelser. Ifølge overgangsreglerne følges den hidtidige aftale i perioden 2005 til 2008 dvs., at der skal føres tilsyn med minimum 50 % af virksomhederne i løbet af det pågældende og foregående år. I 2009 foreligger den første 4-årige periode, hvorefter kravet er 100 % tilsyn inden for den seneste 4- årige periode.
Opgørelsen af pelsdyrfarme opgøres sammen med de øvrige virksomheder, men kan også opgøres separat.
Figur 2-23. Antal pelsdyrfarme og antallet af besøgte virksomheder i 2000 - 2005
2500
2000
1500
1000
500
0
50
2359
2284
2200
2142
2038
1981
38
36
38
34
36
35
899
829
847
741
738
704
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005
Antal pelsdyrfarme Besøgte i løbet af året i procent
Tilsynsfrekvensen på pelsdyrfarme var gennemsnitlig 73 % i løbet af den toårige periode 2004-2005, hvilket er over det generelle aftalte niveau for virksomheder på Bilag 1 til brugerbekendtgørelsen og for branchevirksomheder.
Det ses af følgende figur, at antallet af godkendelsespligtige brug forsat stiger. Ifølge listebekendtgørelsen skal alle landbrug have indsendt en ansøgning om god- kendelse senest 1. januar 2003, og alle godkendelsespligtige landbrug skal være miljøgodkendte senest 29. oktober 2007. Dette er en del af baggrunden for den sto-
re stigning i antal godkendelser i perioden fra 2003 til 2005 i forhold til tidligere år. Det ekstra antal vil i noget omfang omfatte husdyrbrug, der i mange år har haft en uændret produktion og dermed først nu bliver tvunget til at få en miljøgodkendelse.
Figur 2-24. Antal godkendelser og godkendelsespligtige landbrug ifølge Mil- jøbeskyttelsesloven § 33
968
1072
924
798
651
591
640
512
470
162
215218
62 56
783
1200
1000
800
Antal
600
400
200
0
Godkendte i året
Godkendte i alt
Antal registrerede i alt
2001 0000 0000 0000 0000
Landbrug der ansøger om udvidelse eller ændring, inden for de nye afstandskrav, kan ansøge om en godkendelse efter § 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen (Be- kendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.).
I perioden 2002-2005 har alle kommuner indberettet oplysninger om § 4 godken- delser. Indberetningen viser et stigende antal lokaliseringsgodkendelser efterhån- den som flere husdyrbrug ved etablering, ændring og udvidelse bliver omfattet af de skærpede afstandskrav fra 2001. Der kan dog registreres et faldende antal årlige godkendelser fra 224 i 2002 til 143 i 2004. Dette kan skyldes det øgede fokus på nabogener, så udvidelser af husdyrbrug i større omfang foretages i udflyttede stald- anlæg eller lokaliseres på ejendomme med større afstand til omboende.
Figur 2-25. Antal godkendte i alt og antal godkendelser det pågaldende år ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4 i perioden 2002 - 2005
932
835
734
614
224
177 167
143
1000
900
800
700
Antal
600
500
400
300
200
100
0
Godkendte i alt Godkendte i året
0000 0000 0000 0000
Kommunerne har i 2005 anvendt i alt ca. 157 årsværk, hvilket er en anelse mindre end i perioden 2002-2004, hvor der årligt er anvendt 160-165 årsværk. Reduktio- nen er fordelt jævnt på alle opgaver bortset fra tilsyn med ”andet”. Lidt under halvdelen anvendes i forbindelse med tilsyn på ”øvrige landbrug med erhvervs- mæssigt dyrehold”. Lidt over 1/4 anvendes til tilsyn efter ”andet” (f.eks. vandløbs- loven) samt tilsyn med landbrug uden erhvervsmæssigt dyrehold. Den sidste 1/4 anvendes til tilsyn på pelsdyrfarme og tilsyn og godkendelse af godkendelsespligti- ge landbrug og landbrug med § 4 godkendelse.
Figur 2-26. Årsvark i kommunerne i 2005 fordelt på godkendelser, tilsyn og typer af landbrug
16,06
33,02
7,4
7,67
2,96
§ 33 godkendelser
§ 4 godkendelser
Tilsyn - § 33 godkendte brug Tilsyn - § 4 godkendte brug Tilsyn - øvrige husdyrbrug
Tilsyn - ejendomme uden dyrehold
Tilsyn - pelsdyrfarme
Tilsyn - andet
8,04
9,8
72,46
Figur 2-27. Antal tilsynsbesøg på landbrug med erhvervsmassigt dyrehold og antallet af håndhavelsesreaktioner 2001-2005
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
2001 0000 0000 0000 0000
100,0
11730
10261
9321
9027
8273
59,0
57,3
51,3
43,2
5069
41,2
4229
4778
5322
4744
90,0
80,0
70,0
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
I procent
Antal reaktioner
Xxxxx tilsyn
Antallet af håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn af landbrug med er- hvervsmæssigt dyrehold har indtil 2002 været rimelig konstant over de seneste år med et niveau lige over 40 %. Fra 2003 til 2005 kan der spores en tendens til, at der i en stigende procentdel af tilsynene forekommer reaktioner. Selvom mange af de ekstra reaktioner vedrører anvendelsen af den nye logbog, som blev indført i 2003 og som landmændene skal vænne sig til, er der også på andre områder tegn på en skærpet praksis i kommunerne. Det ser ikke umiddelbart ud til, at de ændrede kon- sekvenser, som følge af håndhævelserne i forbindelse med krydsoverensstemmel- sen, har påvirket håndhævelsespraksis i 2005.
Pelsdyrfarme er ikke medregnet i den forrige figur men opgøres separat. Der har i 2005 været 940 tilsyn på pelsdyrfarme og i ca. 53,5 % af tilfældene har der været en håndhævelsesreaktion, hvilket er på niveau for de øvrige typer husdyrbrug. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i 2005 for første gang er en tendens til, at mil- jøforhold håndhæves hyppigere på ejendomme omfattet af § 4 godkendelser, idet der var 197 reaktioner ved 241 tilsyn på ejendomme med § 4 godkendelser, hvilket svarer til over 81 %.
I den følgende figur er vist antallet af de forskellige håndhævelsesreaktioner i for- hold til tidligere år. Som det fremgår anvendes hyppigst henstillinger og indskær- pelser, hvorimod de øvrige reaktioner anvendes i betydeligt mindre omfang. Der er kun en lille forskel på hvilken reaktion kommunerne anvender mod forskellige ty- per af brug. Der er dog en tendens til at indskærpelser anvendes hyppigere på pels- dyrfarme og ejendomme med kapitel 5 godkendelser, og at politianmeldelser an- vendes hyppigere på ejendomme med kapitel 5 godkendelser end på øvrige hus- dyrbrug.
Figur 2-28. Antal og art af håndhavelsesreaktioner i forhold til landbrug med erhvervsmassigt dyrehold
3440
61
2842
2853
59
2570
2453 53
2227
2093
1767
36
1448
146 34
110
144
118
166
124
Revurderinger, forbud og politianmeldelser
4000 80
Henstillinger, indskærpelser og påbud
3500 70
3000 60
2500 50
2000 40
4
1500 30
1000
500
0
2001
2002
2003
2004
20
10
0
2005
Henstillinger
Politianmeldelser
Indskærpelser
Påbud § 41b
Påbud
Forbud
Det ses, at det øgede antal reaktioner i 2004 og 2005 skyldes et øget antal indskær- pelser. Det øgede antal reaktioner skal vurderes i lyset af, at der bliver stadigt færre antal tilsyn, da antallet af husdyrbrug falder. Hvor antallet af indskærpelser i 2002 var ca. 14 % af antallet af tilsyn er dette i 2004 og 2005 øget til ca. 25 %.
Ligesom de sidste år har kommunerne angivet, hvilke miljøforhold der behandles i håndhævelserne og afgørelserne. En håndhævelse eller afgørelse kan indeholde fle- re miljøforhold og antallet af berørte emner kan derfor overstige samlede antal re- aktioner.
Figur 2-29. Miljøforhold, der behandles i håndhavelserne og afgørelserne i 2005. Der er angivet i hvor mange % af tilsynene, der har varet reaktioner omkring det pågaldende miljøforhold. Der har i alt varet 618 tilsyn på god- kendelsespligtige husdyrbrug, 241 tilsyn på husdyrbrug med lokaliserings- godkendelse, 940 tilsyn på pelsdyrfarme og 7414 tilsyn på øvrige husdyrbrug.
Andet
Støv
Affald til jordbrugsformål
Afbrænding
Anvendelse af husdyrgødning
Miljøforhold der håndhæves
Fluer
Reduktion af støj
Reduktion af lugt fra stald
Oplag af "kompost" i marken
Ensilageopbevaring
Gødningsbeholdere
Møddingspladsen
Antal dyr på bedriften
Affald
Spildevand
0 5 10 15 20 25 30
% af tilsyn
Godkendelsespligtige landbrug Landbrug med lokaliseringsgodkendelse Pelsdyrfarme Øvrige husdyrbrug
Det var håbet, at kravene om gødningsrender på pelsdyrfarmene også ville reducere fluegenerne. Tilsynsindberetningerne i 2005 kan dog foreløbige ikke påvise dette, idet der har været reaktioner overfor fluer på pelsdyrfarme i ligeså stort omfang i 2005 som tidligere.
I forhold til tidligere har der været hyppigere reaktioner overfor oplag af kompost i marken. Niveauet er ca. 5-8 % i 2005 mod tidligere 4-5 %. Dette skyldes dels nye krav til overdækning af disse markstakke samt at kommunerne i 2005 har gennem- ført et tilsynstema målrettet disse markstakke. Også på dette område må vi konsta- terer, at pelsdyrfarmene har fået flere problemer. Tidligere var der kun reaktioner overfor oplag af kompost i marken ved under 2 % af tilsynene på pelsdyrfarme, mens dette nu er øget til ca. 8 %.
Årets tema i 2005 omfattede dels kommunernes tilsyn med benzin- og dieselgasan- læg og dels kommunernes tilsyn med markstakke.
2.5.1. Tilsyn med benzin- og dieselsalgsanlæg
Miljøstyrelsen bad for tilsynsåret 2005 kommunerne om at oplyse om deres tilsyn med benzin- og dieselsalgsanlæg. Miljøstyrelsen ønskede at sætte fokus på dette område, bl.a. fordi der den 31. december 2004 var frist i benzinstationsbekendtgø- relsen for opgradering af de større benzin- og dieselsalgsanlæg. Besvarelserne kun- ne være med til at belyse i hvilket omfang, der fra kommunernes og benzinstatio- nernes side er blevet fulgt op på bekendtgørelsens krav.
Der blev stillet spørgsmål om tilsynet og om karakteren af de eventuelle efterføl- gende myndighedsreaktioner. Dertil blev der stillet spørgsmål om jordforurening på benzin- og dieselsalgsanlæg, herunder om hvor mange undersøgelses- og op- rensningspåbud der var meddelt efter jordforureningsloven, og hvor mange under- søgelser hhv. oprensninger der var udført af virksomheden selv (uden påbud). En- delig blev der stillet spørgsmål om, hvor mange overfyldte tanke, spild eller anden form for forurening, der er blevet anmeldt til kommunen.
Besvarelser
Miljøstyrelsen har modtaget 122 besvarelser fra kommunerne. Dvs. svarene repræ- senterer ca. 45 % af kommunerne. Dette må siges at være en forholdsvis lav svar procent. Dertil kommer at de kommuner der har svaret, kun har i alt 772 anlæg lo- kaliseret. Da der i alt er ca. 2300 anlæg i Danmark, svarer det til, at Miljøstyrelsen kun har fået besvarelser vedr. ca. 34 % af anlæggene.
Alle svar er i tabellen herunder opdelt efter både størrelsen af benzin- og diesel- salgsanlægget og efter alderen af disse (om de er etableret før den 1/10 2001 eller efter den 30/9 2001).
Tabel1. Anlæg og tilsynet med anlæggene
Anlæg etableret før 1/10. 2001 (antal) | Anlæg etableret ef- ter 30/9 2001 (an- tal) | I alt | ||
Antal anlæg i de 122 kommuner ved udgangen af 2005: | 720 | 52 | 772 | |
Benzinsalg: > 500 m3 el- ler dieselsalg: > 300 m3 | Benzinsalg: < 500 m3 eller dieselsalg: < 300 m3 | |||
Xxxxx besøgte anlæg | 329 | 68 | 18 | 415 |
Xxxxx tilsyn i alt | 327 | 54 | 18 | 399 |
Det fremgår af tabellen, at der i alt findes 772 anlæg i de 122 kommuner, der har svaret. På disse anlæg er der ført i alt 399 tilsyn, hvilket svarer til, at 52 % af alle anlæggene har fået et tilsyn i 2005. Typisk føres der tilsyn på benzinstationer (med vaskepladser eller værkstedsaktivitet) mindst hvert 4. år. Benzinstationer uden va- skeplads eller værksteder er ofte ikke underlagt regelmæssigt tilsyn.
Antallet af tilsyn må siges at være højt for de indberettede kommuner. Dette skyl- des formentlig, at der i 2005 har været ekstra fokus på området, dels pga. tilsyns- temaet og dels pga. opgraderingsfristerne. Xxxxx har der også været øget tilsyns- frekvens i 2004 pga. fristen den 31. december 2004.
Myndighedsreaktioner
På de 399 anlæg hvor der blev ført tilsyn, blev der i alt givet 104 henstillinger, ind- skærpelser eller påbud/forbud. Dette svarer til, at der i gennemsnit fulgte en myn- dighedsreaktion efter tilsyn på hvert fjerde anlæg. Der er ikke indgivet politianmel- delser i 2005. Antallet af reaktioner må siges at ligge på et forventeligt niveau, især efter indførsel af de mange nye krav ved benzinstationsbekendtgørelsen.
Tabel 2. Myndighedsreaktioner
Antal anlæg etableret før 1/10 2001 | Antal anlæg etableret ef- ter 30/9 2001 | ||
Antal anlæg hvor der er givet: | Benzinsalg: > 500 m3 eller diesel- salg: > 300 m3 | Benzinsalg: < 500 m3 eller die- selsalg: < 300 m3 | |
-henstilling | 60 | 11 | 2 |
- indskærpelse | 23 | 2 | 4 |
- påbud/forbud | 1 | 1 | 0 |
- politianmeldelse | 0 | 0 | 0 |
I alt | 84 | 14 | 6 |
Som det fremgår af tabellen, skete størstedelen af myndighedsreaktionerne i form af henstillinger, herefter indskærpelser og færrest som påbud/forbud.
Endvidere fremgår det, at der primært gives henstillinger på de ældre anlæg, hvor- imod de nye anlæg primært får indskærpelser. Forholdet skyldes måske, at eventu- elle lovovertrædelser er klarere på nye anlæg pga. klarere regler.
I forhold til antallet af gamle hhv. nye anlæg, reageres der oftere på de nye anlæg. På nye anlæg er der 6 reaktioner ved tilsyn på 18 anlæg, hvilket svarer til 33 %. For ældre anlæg reageres der 84 gange ud fra i alt 381 tilsyn, hvilket udgør 22 %. Det kunne forventes, at nye anlæg var bedre til at overholde regler, idet man fra start af kan indrette sig i overensstemmelse med reglerne. Resultaterne kan dog skyldes statistiske tilfældigheder, de forholdsvis få nye anlæg taget i betragtning.
Ved sammenligninger imellem ældre store hhv. mindre anlæg, er der i forhold til antallet af anlæg, ikke forskel i antallet af reaktioner. På de store anlæg reagerede myndighederne i alt 84 gange ud af 327 tilsyn. For de mindre anlæg blev der reage- ret 14 gange ud af 54 tilsyn. For begge typer anlæg svarer disse forhold til ca. 26
%. For de to forskellig størrelser af anlæg, er der stort set heller ikke forskel på ka- rakteren af reaktionerne.
Årsager til myndighedsreaktioner
Indledningsvis skal det bemærkes, at summen af besvarelser i nedenstående tabel om årsager til myndighedsreaktioner langt overstiger antallet af myndighedsreakti- oner i ovenstående tabel. Dette kan skyldes, at en reaktion måske rækker over flere forhold, eller at kommunerne har sat kryds i tabellen ved f.eks. både tank og pro- duktrør, hvis f.eks. en henstilling vedrører hele tankanlægget.
Tabel 3. Myndighedsreaktioner fordelt på årsager til reaktionen
Antal anlæg etableret før 1/10 2001 | Antal anlæg etableret efter 30/9 2001 | ||
Antal anlæg hvor årsa- gen til ovennævnte re- aktioner var forhold knyttet til: | Benzinsalg: > 500 m3 eller dieselsalg: > 300 m3 | Benzinsalg: < 500 m3 eller dieselsalg: < 300 m3 | |
- tanke | 10 | 10 | 0 |
- produktrør | 6 | 3 | 0 |
- olieudskiller / spilde- vandssystem | 29 | 3 | 4 |
- belægning på påfyld- nings eller slagsplads el- ler under standere | 11 | 2 | 0 |
- lækagealarm | 8 | 0 | 1 |
- egenkontrol | 30 | 7 | 2 |
I alt | 94 | 25 | 7 |
Ud fra tabellen ses, at reaktionerne på anlæggene primært vedrører olieudskiller/ spildevandssystemet og egenkontrollen.
Betragtes forskellene imellem de ældre store, hhv. mindre anlæg, fremgår det, at der for de mindre anlæg er relativt færre problemer med olieudskil- ler/spildevandssystem og relativt flere problemer knyttet til tankene. I forhold til olieudskillere kan de forholdsvis mange reaktioner i relation til disse skyldes, at en stor del af de eksisterende olieudskillere har nået en alder, hvor der optræder man- ge fejl.
At der relativt ses flere reaktioner vedr. olieudskillere på de store anlæg, kan for- mentlig forklares ved, at der generelt er mere opmærksomhed omkring olieudskil- lere som følge af opgraderingen (fristen den 31. december 2004) og de derved skærpede krav. Omvendt har tilsynsmyndigheden måske fokuseret på tankene på de små anlæg frem for de ting (lækagealarm, rør, olieudskiller mv.) der skal opgra- deres med fristen den 31. december 2007.
Tabel 4. Jordforurening – påbud og anmeldelser
Antal anlæg, hvor kommunen i 2005 har: | Etableret før 1/10. 2001 | Etableret efter 30/9 2001 |
- givet undersøgelsespåbud efter jord- forureningslovens § 40 | 5 | 0 |
- givet oprensningspåbud efter jord- forureningslovens § 41 | 0 | 0 |
- givet oprensningspåbud efter miljø- beskyttelsesloven eller olietankbe- kendtgørelsen | 2 | 0 |
Antal anlæg hvor der i 2005 til kom- munen er anmeldt: | ||
- overfyldning af tanke | 0 | 1 |
- spild på salgspladsen | 3 | 0 |
- anden form for spild/forurening eller mistanke om dette | 4 | 0 |
Antal anlæg, hvor virksomheden i 2005 selv har: | ||
- udført forureningsundersøgelse (uden påbud, minus OM-sager) | 19 | 0 |
- har udført oprensning (uden påbud, minus OM-sager) | 15 | 0 |
Af ovenstående tabel ses, at der er der givet undersøgelsespåbud efter jordforure- ningsloven i 5 tilfælde ud af de 720 anlæg der er etableret før 1. oktober 2001. Op- rensningspåbud efter miljøbeskyttelsesloven eller olietankbekendtgørelsen blev gi- vet i 2 tilfælde. Dette skal ses i forhold til, at der i 7 tilfælde blev anmeldt spild, anden form for spild/forurening eller mistanke om dette. Det kunne således tyde på, at flere tilfælde af spild mv. oprenses frivilligt af forureneren. Denne tendens ses tydeligt i de sidste to rækker, hvoraf det fremgår, at der i hhv. 19 og 15 tilfælde er udført frivillige undersøgelser og oprensninger af virksomheden selv (uden påbud).
Tallene kunne dække over at der i 15 tilfælde efter en undersøgelse er udført en frivillig oprensning. Det overrasker imidlertid, at alle disse forureninger tilsynela- dende ikke er anmeldt, idet der i alt kun er anmeldt 7 tilfælde af forurening/spild. Dette kan dog skyldes, at selve forureningshændelsen er foregået i 2004 og således ikke er rapporteret ved besvarelsen. En anden forklaring kan være, at flere af de frivillige forureningsundersøgelser eller oprensninger er foretaget i forhold til gam- le kendte forureninger.
For nye anlæg blev der ikke udstedt påbud om hverken undersøgelse eller oprens- ning. Der blev heller ikke udført undersøgelser eller oprensninger af virksomheder selv. Dog blev der oplyst om et enkelt tilfælde, hvor der blev anmeldt, at der var sket en overfyldning af tanke.
At der tilsyneladende ikke er givet undersøgelses- eller oprensningspåbud på nye anlæg kunne bekræfte, at de skærpede krav til nye anlæg jf. bekendtgørelsen om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg, har en effekt. Der skal dog tages forbehold for det forholdsvise beskedne datagrundlag.
Besvarelserne viser generelt, at de kommuner, der har svaret, har fulgt godt op i kontrollen med, at de nye krav i benzinstationsbekendtgørelse bliver overholdt. Endvidere tyder det på, at de benzin- og dieselsalgsanlæg der er blevet ført tilsyn med, også har efterlevet de fleste af de nye krav. Myndighedernes reaktioner har overvejende drejet sig om forhold vedr. olieudskillere og egenkontrollen, hvilket er forventeligt som følge af de mange nye regler herom.
2.5.2. Kommunernes tilsyn med markstakke
Kommunerne har i 2005 haft tilsyn med overdækning og anvendelse af markstakke som årets tilsynstema. Tilsynstemaet har udgangspunkt i en beslutning om, at markstakke fra d. 1. august 2004 skal være overdækkede for at reducere N- fordampning. Beslutningen er en udmøntning af ammoniakhandlingsplanen fra 2001. Resultaterne af denne ekstra tilsynsindsats har kommunerne indberettet til Skov- og Naturstyrelsen, og nedenfor følger en analyse af disse indberetninger.
I alt har 152 kommuner indberettet tilsyn med markstakke på i alt 912 landbrugs- ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold i 2005. Af de 152 indberetninger har 21 antal kommuner indberettet tilsyn med 0 ejendomme.
Indberetningerne har været i form af en standardiseret formular, hvor kommunerne skulle indberette:
• I hvilket omfang de nye regler om overdækning af markstakke overholdes
• I hvilket omfang gødningens sammensætning lever op til kravene
• I hvilket omfang afstandskravene til naboskel, vandløb osv. overholdes
• I hvilket omfang kommunerne har håndhævet problematiske forhold Herunder analyseres disse fire emner.
Kommunerne har indberettet tilsyn med fire typer ejendomme, og fordeling af til- syn ses herunder i tabel 1. Dyrekategorien ”andet” er sandsynligvis hovedsageligt markstakke på ejendomme med heste eller pelsdyr.
Tabel 1. kommunernes tilsyn fordelt på fire ejendomstyper
Ejendomstype | Svin med separat gødeareal | Svin uden separat gødeareal | Kvæg | Andet |
Antal tilsyn | 54 | 82 | 549 | 228 |
Tilstand af overdækning
Overdækningen af markstakke vurderes at kunne være foretaget på 6 forskellige måder, hvoraf 2 er tilfredsstillende og 4 er utilfredsstillende. Kommunerne har ved tilsyn skulle indplacere de tilsete ejendomme i en af de 6 kategorier samt angive ejendomstype. Der kan derved for alle kommunerne laves en figur, der angiver i hvilket omfang markstakkene på forskellige typer ejendomme har været overdæk- ket i 2005.
Figur 2-30. Tilstand af overdakning af markstakke fordelt på fire ejen- domstyper baseret på kommunale tilsynsindberetninger på 912 ejendomme i 2005.
26
47
33
37
2 4
7
0
0 4
11 4
0
1
23
7
39
52 57
62
Ingen overdækning Halm udover gødningens indhold Utilfredsstillende kompostdug/fiberdug Tilfredsstillende kompostdug/fiberdug Utilfredsstillende plast eller presenning Tilfredsstillende plast eller presenning
0 10 20 30 40 50 60 70
% af e je ndomme
Svin med separat gødeareal Svin uden separat gødeareal Kvæg Andet
I figuren ses, at flertallet af ejendomstyperne enten har tilfredsstillende plast/presenning-overdækning eller slet ingen overdækning. De seks kategorier kan overordnet samles i to: Tilfredsstillende eller utilfredsstillende overdæk- ning, hvor kun de ejendomme, der opfylder kravet om tilfredsstillende over- dækning af markstakke med plast, presenning, kompostdug eller fiberdug, vurderes som tilfredsstillende.
Tabel 2. Omfatter de fire grupper, der må betragtes som ikke at overholde kravet om overdækning.
Svin med se- parat gød- ningsareal | Svin uden separat gød- ningsareal | Kvæg | Andet | |
Tilfredsstillende over- dækning i % af katego- riens samlede andel | 52 | 58 | 69 | 43 |
Utilfredsstillende over- dækning i % af katego- riens samlede andel | 48 | 42 | 30 | 57 |
Gødningens sammensætning.
Udover kravene til overdækningen af markstakke skal husdyrgødningen sammen- sætning leve op til en række krav for at det må placeres i markstak for at undgå ri- siko for udvaskning fra disse markstakke. Lever gødningen ikke op til disse krav skal f.eks. dybstrøelse placeres på møddingsplads med fast bund og afløb. Det fremgår bl.a. af vejledning om etablering og overdækning af kompost, at kompost må opbevares i marken såfremt tørstofprocenten er mindst 30 % for ethvert delpar- ti. Dybstrøelse, der har ligget i en stald i 3-4 måneder i gennemsnit, er oftest så kompostlignende, at det kan opbevares i marken. Dybstrøelse fra fjerkræstalde kan være kompostlignende allerede efter 1-2 måneder.
En undtagelse er dybstrøelse fra svinestalde uden separat gødeareal. Svin fordeler ikke gødningen naturligt over hele måtten, som f.eks. kvæg gør det, men gøder i
stedet i afgrænsede områder. Der er derfor risiko for, at gødningsmåtten bliver uhomogen med områder hvor tørstofindholdet er betydeligt under 30 %. For at modvirke risikoen for udvaskning fra markstakke fra sådanne stalde, skal der ud- lægges betydelige mængder halm på jorden under markstakken, f.eks. et lag sva- rende til et stempelslag af en bigballe.
Resultaterne af kommunernes indberetninger vedrørende i hvilket omfang de tilsete markstakke lever op kravene om sammensætning af gødningen fremgår af neden- stående tabel.
Tabel 3. I hvilket omfang gødnings sammensætning lever op til kravene.
Svin med sepa- rat gødnings- areal | Svin uden sepa- rat gødnings- areal | Kvæg | Andet | |
% af ejendomme- ne, hvor gødning i markstakken ikke er kompostlignen- de. | 0 | 0 | 0,4 | 11 |
% af ejendomme- ne, hvor gødningen i markstakken ikke vurderes at have over 30 % tørstof. | 3,7 | 2,5 | 2,7 | 1,3 |
Afstandskrav
I husdyrgødningsbekendtgørelsen § 6 stk. 1 er fastsat en række afstandskrav for stalde og lignende indretninger til dyr incl. møddinger til vandindvindingsanlæg, vandløb, vej, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse og naboskel. Disse afstandskrav er fastsat for at mindske risikoen for forurening og gener og markstakke skal også leve op disse afstandskrav. Kommunerne har ved tilsynet skulle vurdere i hvilket omfang markstakke lever op til disse krav.
Vedrørende placering er der ifølge vejledning om etablering og overdækning af kompost yderligere krav om, at markstakke ikke må være placeret på arealer, hvor der inden for 5 år tidligere har været placeret en markstak.
Figur 2-31. Forhold mellem markstakke og afstandskravene ifølge hus- dyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Baseret på kommunale tilsynsindberetninger af 741 landbrugsejendomme med erhvervsmassigt dyrehold i 2005
Markstakke og afstandskrav
5 10
5
0
1
0
2
1
1
2
1
1
1
0
0
0
1
1
79 87
81
5 11
7
Ejendomme, der ikke overholder afstandskrav til naboskel
Ejendomme, der ikke overholder afstandskrav til beboelse på samme ejendom
Ejendomme, der ikke overholder afstandskrav til veje
Ejendomme , der ikke overholder afstandskrav til vandløb
Ejendomme, der ikke overholder afstandskrav til vandindvindingsanlæg
Ejendomme med tilstrækkelig dispensation til kortere afstand end fastsat i afstandskravene
Ejendomme uden konflikt med afstandskravene Ejendomme, hvor mindst en markstak er placeret på
et areal, der indenfor 5 år før har været markstak
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
% af ejendomme
Svin Kvæ g Andet
Det ses, at et flertal af de indberettede ejendomstyper med markstakke ikke er i konflikt med afstandskrav. Det ses også, at problemerne hyppigst opstår i forhold til afstandskravene til naboskel og i forhold til reglen om, at der ikke må have væ- ret markstak indenfor 5 år. Hvor afstandskravene ikke kan overholdes kan der meddeles dispensation, hvilket tallene dog tyder på kun sker meget sjældent.
Håndhævelse
Ud af de 912 tilsyn har kommunerne indberettet antallet og karakteren af håndhæ- velser angående utilstrækkelig overdækning af markstakke. Resultatet fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 4. Håndhævelser
Henstil- linger | Indskærpel- ser | Påbud | Forbud | Politian- mel- delser | |
Antal | 165 | 209 | 0 | 0 | 4 |
I % af antal tilsyn | 17,2 | 21,7 | 0 | 0 | 0,4 |
Det ses, at fordelingen af håndhævelser grupperer sig i den milde ende af mulige håndhævelser, hvilket ikke er overraskende, da der er tale om nye regler, som man- ge steder ikke har været påtalt før ved tilsyn. Indberetningerne vedrørende tilsyn viser, at kommunernes reaktioner ved problemer med de nye regler har været for- holdsvis ensartet i hele landet. På baggrund af indberetningerne må det formodes, at håndhævelserne primært har omhandlet problemer med reglerne vedrørende overdækning. Antallet af håndhævelser i hver kommune kan derfor sammenholdes med antallet af ejendomme, der har en utilfredsstillende overdækning af markstak- ke, hvilket er vist i den følgende figur.
Figur 2-32. Antal af håndhavelser sammenholdt med antal ejendomme med utilfredsstillende overdakning. Hver kommune er en ”prik”. Der er desuden vist den beregnede ”tendenslinie”.
Kontrol af tilsyn
14
12
Utilstrækkelig overdækning
10
8
6
4
2
0
0 2 4 6 8 10 12 14
Antal håndhævelser
Det ses af figur at antallet af håndhævelser stort set svarer til antallet af utilstrække- lig overdækning og at kun få kommuner afviger markant fra dette billede.
Konklusion
Indberetningerne vedrørende årets tilsyn i 2005 om tilsyn med markstakke har vist, at der er problemer med overholdelsen af specielt det nye krav om overdækning af markstakken. Det er utilfredsstillende, at i gennemsnit mellem 1/3 – 1/2 af ejen- dommene ikke har en tilfredsstillende overdækning. Indberetningerne tyder dog på, at kommunerne effektivt har håndhævet disse forhold i første omgang. Omfanget af overtrædelser betyder dog, at kommunerne skal være meget opmærksomme på for- hold omkring markstakke ved tilsyn fremover og følge effektivt op overfor de ejendomme, hvor der er problemer med overdækningen. Ved gentagne overtrædel- ser må de mere skærpede håndhævelser som f.eks. politianmeldelser anvendes.
3 Amtskommunernes miljøindsats
3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne
Tilsynsopgaverne
Det amtskommunale miljøtilsyn omfatter de a-mærkede listevirksomheder, som typisk er de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Amterne fører desuden tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og an- læg, som drives af kommunerne. Endvidere fører amterne tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Endelig har amterne ansvaret for overvågnin- gen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand.
Tilsynsressourcerne
De 14 amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner anvendte i 2005 i alt 322 årsværk i egne forvaltninger til tilsynsområdet. Udarbejdelse af godkendelser er medregnet heri. Herudover anvendte amterne til tilsynsområdet i alt 66,2 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser, inklusive laboratorieanalyser o.l., der direkte kan henføres til tilsynet. I beløbet indgår ikke udgifter til f.eks. entreprenørarbejder el- ler lignende opgaver i forbindelse med selvhjælpshandlinger. De anvendte samle- de ressourcer fordelt på tilsynsområderne er vist herunder for årene 2002 til 2005.
Figur 3-1. Amternes samlede ressourceforbrug til tilsynsområderne i årene 2002 – 2005, dels anvendte årsvark i egne forvaltninger og dels udgifter til fremmede tjenesteydelser. Angivelserne er desuden angivet i procent af total.
Tilsynsområder: | Anvendte Årsværk | Fremmede tjeneste- ydelser i mio. kr. |
Virksomheder (inkl. Dam- brug) | 2005: 107 ~ 33 % 2004: 152 ~ 43 % 2003: 147 ~ 43 % 2002: 156 ~ 43 % | 2005: 4,7 ~ 7 % 2004: 8,2 ~ 10 % 2003: 8,0 ~ 9 % 2002: 9,0 ~ 9 % |
Renseanlæg | 2005: 28 ~ 9 % 2004: 24 ~ 7 % 2003: 23 ~ 7 % 2002: 26 ~ 7 % | 2005: 3,9 ~ 6 % 2004: 3,2 ~ 4 % 2003: 5,0 ~ 5 % 2002: 6,0 ~ 6 % |
Miljøtilstanden i omgivel- serne | 2005: 161 ~ 50 % 2004: 151 ~ 43 % 2003: 142 ~ 41 % 2002: 146 ~ 40 % | 2005: 49,5 ~ 75 % 2004: 48,4 ~ 61 % 2003: 55,0 ~ 61 % 2002: 53,0 ~ 57 % |
Andet tilsyn (inkl. Vindmøl- ler) | 2005: 26 ~ 8 % 2004: 28 ~ 8 % 2003: 31 ~ 9 % 2002: 35 ~ 10 % | 2005: 8,0 ~ 12 % 2004: 19,9 ~ 25 % 2003: 22 ~ 25 % 2002: 26 ~ 28 % |
Forbrug af ressourcer til til- syn i alt | 2005: 322 ~ 100 % 2004: 354 ~ 100 % 2003: 343 ~ 100 % 2002: 364 ~ 100 % | 2005: 66,2 ~ 100 % 2004: 79,8 ~ 100 % 2003: 89,0 ~ 100 % 2002: 94 ~ 100 % |
Af fig. 3.1 fremgår, at tilsynet med virksomhederne og tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne generelt tegner sig for det størstedelen af det samlede årsværk- forbrug, medens langt størstedelen af udgifterne til fremmede tjenesteydelser an- vendes til tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne.
Udviklingen i antal årsværk til tilsynsområderne
Amternes årsværk til tilsynsområderne i perioden 1995 til 2005 er vist i fig. 3.2. Det fremgår, at der siden 1998, er sket et fald i amternes samlede årsværkforbrug. Uanset en stigning på 10 årsværk i 2004 drejer det samlede fald i perioden 1998 til 2005 sig om 121 færre årsværk, svarende til et fald på 27 % i forhold til 1998. Ale- ne i 2005 faldt det samlede årsværkforbrug med i alt 32 årsværk, svarende til et fald på 9 % i forhold til året før. For de enkelte tilsynsområder ses faldet over de senere år at ligge på virksomhedsområdet og - i mindre omfang - på området ”an- det tilsyn”.
Figur 3-2. Amternes forbrug af årsvark til tilsyn 1995-2005
1995
2004
1996
2005
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Årsværk til tilsyn 1995 - 2005
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Virksomheder Renseanlæg Miljøtilstanden i
omgivelserne
Andet tilsyn (inkl.
vindmøller)
Årsværk i alt
Ses der på udviklingen i 2005 på de enkelte tilsynsområder, faldt årsværkforbruget på virksomhedsområdet med 45 årsværk - svarende til et fald på 39 % i forhold til 2004, medens derimod forbruget til tilsynet med renseanlæg og tilsynet med miljø- tilstanden i omgivelserne steg med henholdsvis 4 årsværk og 10 årsværk. Tilsynet med ”andet” faldt med 2 årsværk.
Det tilsyneladende kraftige fald i årsværkforbruget til virksomhedsområdet i 2005 kan have sammenhæng med, at 2005 var året, hvor det timebaserede brugerbeta- lingssystem blev indført. Brugerbetalingssystemet gælder ikke for de øvrige til- synsområder. Nogle amter har oplyst, at de for 2005 ikke har oplyst i indberetnin- gerne om anvendte årsværk til virksomhedstilsynet, som amterne ikke har fundet klart omfattet af reglerne for brugerbetaling. Der kan dermed rejses tvivl om, hvor-
Udviklingen i forbruget af fremmede tjenesteydelser
Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet i årene 1995 til 2005 er vist i fig. 3.3. Samlet set er der siden 1999 sket et fald i udgifterne til fremmede tjenesteydelser på i alt 43,1 mio. kr., svarende til et fald på 39 %. For 2005 alene var det samlede fald på 13,6 mio. kr., svarende til et fald på 17 % i forhold til året før.
Figur 3-3. Udgifter til fremmede tjenesteydelser til tilsynet 1995 – 2005
100
80
60
40
20
0
Virksomheder Renseanlæg Miljøtilstanden i Andet tilsyn (inkl. Ressourcer i alt
omgivelserne vindmøller)
120
Fremmede tjenesteyd. til tilsyn 1995 - 2005, mio. kr.
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Faldet i udgifterne til fremmede tjenesteydelser i 2005 ligger på virksomhedsområ- det og ”Andet tilsyn”. På virksomhedsområdet faldt udgifterne med 3,5 mio. kr. i forhold til året før, svarende til et fald på 43 %, og udgifterne til ”Andet tilsyn” faldt med 11,8 mio. kr., svarende til et fald på 60 % i forhold til året før. Derimod steg udgifterne i 2005 til tilsynet med renseanlæg og med miljøtilstanden i omgi- velserne med henholdsvis 0,7 mio. kr. og 1,1 mio. kr. i forhold til 2004.
Som det gjaldt amternes forbrug af årsværk, kan det tilsyneladende fald i forbruget af fremmede tjenesteydelser til virksomhedsområdet i 2005 skyldes, at der ikke er indberettet om anvendte ressourcer ud over de ressourcer, som amterne har vurde- ret klart omfattet af reglerne om brugerbetaling. Der kan således også her rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket et fald i ressourceanvendelsen til virksomheds- tilsynet.
3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn
Amternes virksomhedstilsyn omfatter tilsynet med private a-mærkede listevirk- somheder samt tilsynet med alle kommunalt drevne listevirksomheder og ikke- listevirksomheder. Udarbejdelse af godkendelser til listevirksomhederne indgår i de nedenstående opgørelser.
3.2.1. Tilsynet med samtlige registrerede virksomheder
Ressourcerne til virksomhedstilsynet.
I fig. 3.4 er amternes forbrug af årsværk til virksomhedstilsynet i 2003, 2004 og 2005 opstillet i stigende rækkefølge i forhold til årsværkforbruget i 2005. Det fremgår, årsværkforbruget varierer mellem ganske få og op til ca. 17 årsværk. Vi- dere fremgår det, at med undtagelse af det amtslige tilsyn for Fyn, Vestsjælland, Frederiksborg og Bornholm ligger årsværkforbruget i 2005 for de øvrige amter væ- sentligt lavere end de foregående år. Når faldet i ressourceforbruget ikke omfatter alle amter, kan det skyldes, at de fleste amter ikke har indberettet hele det anvendte årsværksforbrug til virksomhedstilsynet i 2005 - jf. det i det ovenstående nævnte.
Figur 3-4. Amternes forbrug af årsvark til det samlede virksomhedstilsyn i 2003 - 2005
Amternes årsværk til tilsyn og godkendelse.
Alle virksomheder 2003, 2004 og 2005
Fyns Amt Vestsjællands Amt
Århus Amt Frederiksbo rg Amt Nordjyllands Amt Ringkjøbing Amt
Ribe Amt Vejle Amt
Sto rstrøms Amt
Roskilde Amt Københavns Ko mmune Københavns Amt Sønderjyllands Amt
Bornholms Amt
Vibo rg Amt Frederiksberg Kommune
0
5
10
15
20
2003 2004 2005
I fig. 3.5 er tilsvarende amternes forbrug i 2003, 2004 og 2005 af fremmede tjene- steydelser til virksomhedstilsynet, opstillet i stigende rækkefølge i forhold til for- bruget i 2005. Det fremgår, at der er stor spredning i forbruget af fremmede tjene- steydelser, som varierer fra ingen eller få udgifter og op til ca. 1,2 mio. kr. pr. amt. Som for årsværksforbruget, gælder det også her, at nogle amter tilsyneladende har haft et væsentligt lavere forbrug af fremmede tjenesteydelser i 2005 i forhold til året før. Dette kan ligeledes skyldes, at der ikke er indberettet om anvendte res- sourcer til ydelser, der ikke er vurderet klart at være omfattet af gebyrreglerne.
Figur 3-5. Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til det samlede virk- somhedstilsyn i 2003 - 2005
Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser, kr.
Alle virksomheder 2003, 2004 og 2005
Roskilde Amt
Fyns Amt Ringkjøbing Amt Københavns Amt
Århus Amt Vejle Amt
Frederiksberg Kommune Sønderjyllands Amt
Ribe Amt Nordjyllands Amt
Viborg Amt Frederiksbo rg Amt Sto rstrøms Amt Vestsjællands Amt Bornholms Amt
Københavns Kommune
-
200.000 400.000 600.000 800.000 1.000.000 1.200.000 1.400.000
2003 2004 2005
Tilsynet med virksomhederne
For de enkelte amter er antallet af registrerede virksomheder, antal besøgte heraf og antal tilsyn i alt i 2005 vist i fig. 3.6. Registrerede virksomheder omfatter samt- lige a-mærkede virksomheder samt kommunalt drevne virksomheder, som amtet jf. lovgivningen fører tilsyn med.
Figur 3-6. registrerede virksomheder, besøgte virksomheder og antal tilsyns- besøg i 2005
Antal: virksomheder i alt, besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg i alt i amterne 2005. Opstillet i forhold til antal
virksomheder i alt
Nordjyllands Amt Ringkjøbing Amt
Fyns Amt Århus Amt Vejle Amt Ribe Amt
Københavns Amt
Sønderjyllands Amt Vestsjællands Amt St orstrøms Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt
Viborg Amt Københavns Kommune Bornholms Amt
Frederiksberg Kommune
0
100
200
300
400
500
Antal virksomheder Xxxxx besøgte virks. Antal tilsynsbesøg
Det ses af fig. 3.6, at enkelte amter skiller sig ud med et forholdsvis stort antal be- søgte virksomheder og især antal tilsynsbesøg i forhold til antallet af virksomheder. Der ses ikke at være større sammenhæng mellem antallet af virksomheder i det en- kelte amt og antallet af besøgte virksomheder eller af tilsynsbesøg.
Udviklingen i virksomhedstilsynet
For 2005 var det samlede antal registrerede virksomheder 3.450 virksomheder, hvilket er 318 virksomheder færre end i 2004. Af de registrerede virksomheder blev 1.500 - svarende til 43 % af virksomhederne - tilset i 2005. De tilsete virk- somheder modtog i alt 2.368 tilsynsbesøg.
Udviklingen i antallet af registrerede virksomheder samt antallet af besøgte virk- somheder i perioden siden 1994 er vist i fig. 3.7. Endvidere er vist udviklingen i andelen af besøgte virksomheder over årene.
Registrerede virksomheder og besøgte virksomheder 1994 - 2005
4.500
80%
4.000
70%
3.500
60%
3.000
50%
2.500
40%
2.000
30%
1.500
20%
1.000
500
10%
0
0%
0000 0000 0000 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Besøgte virks. Registr. virks. % besøgte
Som det fremgår af fig. 3.7, er der over de seneste 3 år sket et fald i antal besøgte virksomheder, hvilket i samme periode har betydet et fald i tilsynsfrekvensen fra 59 % tilsete virksomheder i 2002 til 43 % tilsete virksomheder i 2005.
3.2.2. Tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder
Virksomheder og godkendelser
En del af de registrerede virksomheder er a-mærkede listevirksomheder. Disse ud- gjorde ved udgangen af 2005 i alt 2.197 virksomheder, hvilket er 36 flere virksom- heder end året før.
Af de 2.197 a-mærkede listevirksomheder havde i alt 1.718 virksomheder en god- kendelse ved udgangen af 2005. Der blev i 2005 i alt udarbejdet 407 godkendelser til a-mærkede virksomheder.
Ressourcerne til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder
I tabellen, fig. 3.8 er vist de anvendte ressourcer til tilsynet med de a-mærkede li- stevirksomheder i perioden 2002 til 2005. Ressourcerne til tilsynet med fersk- vandsdambrugene, som er en del af de a-mærkede listevirksomheder, er angivet særskilt. Ressourceforbruget er endvidere opdelt på udarbejdelsen af virksomheds- godkendelser og på selve tilsynet.
Figur 3-8. Amternes ressourceforbrug til tilsynet med a-mrk. listevirksomhe- der 2002 - 2005
Udarbejdelse af godkendelser | Tilsyn | |||
Årsværk i egen for- valtning | Forbrug af frem- mede tjeneste- ydelser kr. | Årsværk i egen for- valtning | Forbrug af frem- mede tjeneste- ydelser kr. | |
a-mærkede liste- virksomheder, | 2005: 34 | 2005: 1.115.072 | 2005: 48 | 2005: 2.395.169 |
ekskl. dambrug | 2004: 58 | 2004: 1.293.882 | 2004: 69 | 2004: 5.506.094 |
2003: 62 | 2003: 1.258.230 | 2003: 59 | 2003: 5.113.229 | |
2002: 61 | 2002: 1.378.637 | 2002: 65 | 2002: 5.340.072 | |
Ferskvands- | 2005: 5 | 2005: 35.248 | 2005: 6 | 2005: 664.585 |
dambrug | 2004: 8 | 2004: 48.700 | 2004: 8 | 2004: 791.355 |
2003: 9 | 2003: 81.357 | 2003: 9 | 2003: 846.179 | |
2002: 9 | 2002: 68.000 | 2002: 10 | 2002: 1.080.325 | |
I alt | 2005: 39 | 2005: 1.150.320 | 2005: 54 | 2005: 3.059.754 |
2004: 66 | 2004: 1.342.582 | 2004: 77 | 2004: 6.297.449 | |
2003: 71 | 2003: 1.339.587 | 2003: 69 | 2003: 5.959.408 | |
2002: 70 | 2002: 1.446.637 | 2002: 75 | 2002: 6.420397 | |
Det samlede forbrug af årsværk til tilsynsopgaven med de a-mærkede listevirk- somheder udgjorde mellem 140 og 145 årsværk pr. år i perioden 2002 - 2004, me- dens forbruget faldt til 93 årsværk i 2005, et fald på 35 % i forhold til året før. Til- svarende lå forbruget af fremmede tjenesteydelser på mellem 7,3 og 7,9 mio. kr. pr. år i perioden 2002 - 2004, medens forbruget faldt til 4,2 mio. kr. i 2005, et fald på 45 % i forhold til året før.
Forbruget af årsværk til henholdsvis godkendelser og tilsyn fordelte sig i 2005 med 42 % af forbruget til godkendelser og 58 % til selve tilsynet. For forbruget af fremmede tjenesteydelser var fordelingen 27 % af udgifterne til udarbejdelse af godkendelser, medens 73 % af udgifterne blev anvendt til selve tilsynet.
Ressourcerne til tilsynet med ferskvandsdambrugene
Ferskvandsdambrugene er en del af de a-mærkede listevirksomheder. Amternes forbrug af årsværk til tilsynet med ferskvandsdambrug - i alt 11 årsværk i 2005 jf. fig. 3.8 - udgjorde 12 % af det samlede årsværkforbrug til tilsynet med de a- mærkede listevirksomheder. Forbruget af fremmede tjenesteydelser til tilsynet med ferskvandsdambrugene - i alt 699.833 kr. jf. fig. 3.8 - udgjorde 5 % af det samlede forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet med de a-mærkede listevirksomhe- der.
Udviklingen i tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder
I 2005 blev i alt tilset 1.136 af de i alt 2.197 a-mærkede virksomheder, svarende til tilsyn med 52 % af virksomhederne. Det er et fald i forhold til 2004, hvor 63 % af d a-mærkede virksomheder blev tilset.
For 2005 varierede tilsynsfrekvensen for de enkelte amter mellem 27 % og 96 %. For 5 amter lå tilsynsfrekvensen under 50 %. Frederiksberg Kommunes amtslige tilsyn er ikke medtaget i det nævnte, da kommunen ikke førte tilsyn i 2005 med de i alt 2 a-mærkede listevirksomheder i kommunen. En del af de a-mærkede virk- somheder tilses flere gange årligt. I 2005 blev der således gennemført i alt 1.932 tilsyn, hvilket er 606 tilsyn færre end året før.
Udviklingen i antal a-mærkede listevirksomheder og antal besøgte heraf er vist i fig. 3.9 for årene 1995-2005. Endvidere er vist den procentvise udvikling i andelen af besøgte virksomheder over årene.
Figur 3-9. Xxxxx a-mrk. listevirksomheder og besøgte heraf i årene 1995-2005
Listevirksomheder (a-mrk.) og besøgte
listevirksomheder 1994 - 2005
3.000
100%
90%
2.500
80%
2.000
70%
60%
1.500
50%
40%
1.000
30%
500
20%
10%
-
0%
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Besøgte virks. a-mrk. listevirks. % besøgte
Af fig. 3.9 fremgår, at antallet af besøgte virksomheder fortsat er faldet igennem de senere år. Tilsynsfrekvensen med de a-mærkede virksomheder er således faldet fra 74 % i 2001 til 52 % i 2005.
Tilsynet med de i-mærkede listevirksomheder.
En del listevirksomheder er i-mærkede, dvs. godkendt med udgangspunkt i EU’s godkendelsesordning. Størstedelen af disse virksomheder er dog samtidigt a- mærkede.
Ved udgangen af 2005 var der i alt 504 i-mærkede virksomheder, hvilket er 3 virk- somheder færre end året før. I alt 282 af virksomhederne blev tilset i 2005, svaren- de til 56 % af virksomhederne. Til sammenligning blev 69 % af disse virksomheder tilset i 2004. Der gennemførtes i 2005 i alt 554 tilsyn på virksomheder, imod 712 tilsyn i 2004.
Indberetningerne for 2005 har - som nævnt i rapportens indledning - for første gang også omfattet indberetning om antallet af samlede tilsyn og antal virksomheder, som har modtaget samlede tilsyn. Indberetningen omfatter listevirksomheder og brugerbetalingspligtige ikke-listevirksomheder.
Listevirksomheder
Af amternes indberetninger fremgår det, at 891 af de i alt 2.737 listevirksomheder modtog et samlet tilsyn i 2005, svarende til 33 % af virksomhederne. I alt blev der gennemført 914 samlede tilsyn med disse virksomheder.
For de enkelte typer af listevirksomheder fordeler samlede tilsyn sig som flg.:
- i+a-mrk. listevirksomheder: 135 af de i alt 461 virksomheder modtog et samlet tilsyn, svarende til 29 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 135samlede til- syn.
- Øvrige i-mrk. listevirksomheder: 15 af de i alt 43 virksomheder modtog et samlet tilsyn, svarende til 31 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 18 sam- lede tilsyn.
- Kun a-mrk. ekskl. dambrug: 376 af de i alt 1.397 virksomheder modtog et sam- let tilsyn, svarende til 27 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 377 samlede tilsyn.
- Ferskvandsdambrug: 230 af de i alt 339 virksomheder modtog et samlet tilsyn, svarende til 68 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 248 samlede tilsyn.
- Øvrige listevirksomheder: 135 af de i alt 497 virksomheder modtog et samlet tilsyn, svarende til 27 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 135 samlede tilsyn (dvs. her i alt 1 samlet tilsyn pr. virksomhed).
Brugerbetalingspligtige ikke-listevirksomheder
Amterne har indberettet, at 126 af de i alt 525 virksomheder har modtaget et samlet tilsyn i 2005, svarende til 24 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 126 samlede tilsyn (- dvs. her i alt 1 samlet tilsyn pr. virksomhed).
3.2.3. Tilsynet med ferskvandsdambrug
Ferskvandsdambrugene udgør en del af de a-mærkede listevirksomheder. For 2005 har amterne indberettet oplysninger om 339 dambrug, hvilket er færre end året før. Vejle Amt har ikke indberettet data for 2005, og i forbindelse med datasammenstil- lingen er 2004 data genbrugt i 2005 for de dambrug, som ligger i Vejle Amt. Sam- menstillinger er derfor behæftet med en vis usikkerhed mht. udvikling. Af de regi- strerede dambrug havde 110 dambrug en godkendelse ved udgangen af 2005. Heraf blev 13 godkendelser meddelt i 2005.
Tilsynet med dambrugene er fastlagt i dambrugsbekendtgørelsens § 15, og omfatter mindst et årligt besøg ved alle dambrug i amtskommunen. Ved besøget kontrolleres indretnings- og driftsmæssige forhold, og der foretages bedømmelse af den biolo- giske vandløbskvalitet ved dambruget. Endvidere bør amterne udtage slam- og vandprøver til analyse.
Som et led i tilsynet skal dambrugerne endvidere hvert år inden 1. februar indsende en opgørelse af driftsjournalen med bl.a. oplysninger om årets produktion, anvend- te fodertyper, foderforbrugets størrelse, mængden af forbrugte stoffer til sygdoms- bekæmpelse samt resultaterne af dambrugets egenkontrol.
Resultaterne af de amtslige tilsyn indberettes til Miljøstyrelsen og Skov- og Natur- styrelsen via de amtslige rapporter om det generelle miljøtilsyn, tilsynet med dam-
brug i henhold til dambrugsbekendtgørelsen og indberetningerne til det nationale overvågningsprogram NOVANA i 2005.
I alt var 316 dambrug i drift i 2005, og der blev ført tilsyn med alle i løbet af året. Tilsynsaktiviteten omfatter både tilsyn med dambrugenes drift og indretning og til- syn med vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugenes spildevandsud- ledning.
Amterne har for 2005 indberettet, at der er udført udvidede belastningsundersøgel- ser ved 8 dambrug, hvor der er udtaget i alt 209 supplerende sæt vandprøver, fore- taget iltmålinger ved et dambrug samt udtaget suppl. slamprøver ved en række dambrug. Der er stor variation amterne imellem ved valg af strategi for og omfan- get af belastningsundersøgelserne. Nogle amter udtager kun enkelte prøver som supplement til dambrugets egenkontrol, mens andre amter har udtaget op til 24 supplerende prøver. Omfanget af amternes belastningsundersøgelser er generelt af- taget gennem de senere år. I 1995 udtog amterne 274 sæt prøver ved 73 dambrug.
Foderforbrug.
I medfør af dambrugsbekendtgørelsen, som trådte i kraft i 1989, fastsatte amterne det årligt højst tilladelige foderforbrug på dambrugene. Afgørelse herom kunne på- klages, og i løbet af 1991 og 1992 blev de fleste afgørelser endeligt afgjort i klage- systemet.
Tilladt foderforbrug Faktisk foderforbrug Ikke tilladt foderforbrug Foderkvotient
45000
1,40
40000
1,20
35000
1,00
30000
25000
0,80
20000
0,60
15000
0,40
10000
5000
0,20
0
0,00
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Foderforbrug (tons)
Foderkvotient
Figur 3-10. Udviklingen i dambrugenes tilladte, faktiske og ikke-tilladte fo- derforbrug samt foderkvotient i perioden 1990 til 2005.
Udviklingen i dambrugenes foderforbrug er vist i fig. 3.10. Det ses, at der i årene efter bekendtgørelsens ikrafttræden var et stort merforbrug af foder i forhold til det tilladte. Konsekvent håndhævelse af det tilladte foderforbrug har ført til, at foder- forbruget i det store og hele nu er i overensstemmelse med det tilladte. Der er igen- nem årene sket et jævnt fald i produktionen på ferskvandsdambrugene, hvilket dels skyldes lukning af dambrug men i 2005 kan en medvirkende årsag også være, at 8 dambrug omlagde driften i forbindelse med modeldambrugsforsøget, hvilket har medført længere perioder med lukning af produktionen på enkelte af disse relativt store anlæg. De 8 modelforsøgsdambrug udgør ca. 10 % af den samlede produkti- on.
Foderkvotient
Udviklingen i foderkvotienten (den mængde foder der medgår til produktion af 1 kg fisk) er vist på fig. 3.11. Det fremgår, at foderkvotienten siden 1990 og frem til 2004 er blevet reduceret fra ca. 1,2 til ca. 0,96, hvilket medfører en væsentlig re- duktion i udledningen af forurenende stoffer, da foderet hermed udnyttes langt me- re effektivt. Dambrugsbekendtgørelsen stiller krav om, at foderkvotienten på årsba- sis ikke må overstige 1,0.
Påvirkning af vandløbskvaliteten.
Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2005 er vist i fig. 3.11. Værdierne refererer til Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI), hvor faunaklasse 1 an- giver et ensidigt eller manglende dyreliv, og faunaklasse 7 angiver et meget varie- ret dyreliv. Det fremgår, at den økologiske tilstand i vandløbene opstrøms dambru- gene generelt er bedre end nedstrøms. Mange dambrug giver således anledning til en negativ påvirkning af vandløbskvaliteten. I 2005 forringede ca. 33 % af de un- dersøgte dambrug den økologiske tilstand i vandløbene, heraf 7 % med stærk på- virkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en faunaklasse i forskel op- og ned- strøms dambruget. Ved stærk påvirkning er vandløbskvaliteten ændret svarende til 2 faunaklasser på den nedstrøms station i forhold til den opstrøms liggende station. Ved ca. 45 dambrug (14 %) var vandløbskvaliteten i 2005 bedre nedstrøms dam- bruget end opstrøms.
Ved henholdsvis 12 % af stationerne opstrøms og 5 % af stationerne nedstrøms dambrugene foreligger der ikke oplysninger om vandløbskvaliteten i 2005. De manglende oplysninger skyldes enten, at bedømmelsen ikke er foretaget eller, at dambruget ligger ved et kildevæld eller vandboring, hvor vandløbskvaliteten ikke har kunnet bedømmes.
Antal stationer (%)
Ved forureningsbedømmelserne af dambrugene undersøges tilstanden i vandløbet opstrøms og nedstrøms dambrugets udledning. Frem til og med 1998 blev forure- ningsgradsundersøgelser foretaget med udgangspunkt i Landbrugsministeriets vej- ledning fra 1970 (saprobiesystemet). Siden 1999 har det været obligatorisk at an- vende Miljøstyrelsens vejledning til biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet fra 1998, Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).
Opstrøms Nedstrøms
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Ikke bedømt
1
2
3
4
5
6
7
Faunaklasse
Figur 3-11. Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2005.
Vandløbsbedømmelserne anvendes som grundlag for en administrativ vurdering af, hvorvidt kvalitetsmålsætningen for vandløbet i amtets regionplan er opfyldt eller ej. Stort set alle vandløbsstrækninger omkring dambrugene er målsat som laksefi- skevand (B målsætning), der forudsætter en vandløbskvalitet svarende til mindst faunaklasse 5 (DVFI) eller forureningsgrad II efter saprobiesystemet.
Udviklingen i opfyldelsen af kvalitetsmålsætningerne på vandløbsstrækningerne opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 2005 er vist på fig. 3.12.
Det fremgår, at regionplanernes målsætninger er opfyldt neden for 50 % af dam- brugene i 2005 i forhold til 14 % i 1989. I perioden 1989 til 2005 er tilstanden oven for dambrugene forbedret fra 54 % til opfyldelse af målsætningerne ved 62 % af dambrugene. Fig. 3.12 viser således, at siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der sket en betydelig forbedring af vandløbskvaliteten nedstrøms dambrugene, og dambrugenes påvirkning af miljøforholdene i vandløbene er blevet væsentligt mindre. Endnu resterer der dog en del dambrug, hvor tilstanden neden for dambrugene og påvirkningen af vandløbene ikke er acceptabel. Det skal be- mærkes, at der generelt har været registreret dårligere vandløbskvalitet opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2005 i forhold til de tidligere år.
Skov- og Naturstyrelsen forventer, at amterne i forbindelse den igangværende be- handling af dambrugenes ansøgninger om miljøgodkendelse sikrer, at regionpla- nens målsætninger for de berørte vandløbsstrækninger i højere grad kan opfyldes fremover.
Opstrøms Nedstrøms
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Faunaklasse 5 eller bedre (%)
Figur 3-12. Udviklingen i vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambru- gene i perioden 1989 til 2005.
Udlederkrav.
I medfør af dambrugsbekendtgørelsen er dambrugene pålagt enten at udtage 2 eller 6 samhørende prøver af indløbsvandet og udløbsvandet med henblik på at kontrol- lere at dambrugets drift ikke giver anledning til at bekendtgørelsens udlederkrav overskrides. For dambrug, hvor der er udtaget 6 eller flere prøver (inkl. resultater af amternes belastningsundersøgelser) kan der foretages en statistisk kontrol af, hvor- vidt udlederkravene kan anses for overholdt.
For 2005 foreligger der oplysning om overholdelse af udlederkrav fra 287 dam- brug, hvoraf der på 138 dambrug er udtaget 6 eller flere sæt samhørende prøver. Resultatvurderingen af dambrugenes udledning i forhold til dambrugsbekendtgø- relsens udlederkrav er vist i tabellen, fig. 3.13, hvoraf fremgår, at for langt største- parten af dambrugene (71 % - 88 % - afhængig af måleparameter), hvor der kunne foretages en statistisk kontrol af analyseresultaterne, overholdes udlederkravene. For de resterende dambrug, hvor vurderingen sker på grundlag af enkeltprøver havde ca. 62 % - 85 % (afhængig af måleparameter) af dambrugene ikke problemer med at overholde de vejledende udlederkravværdier. Generelt har dambrugene størst problemer i forhold til overholdelse af fosfor (Total-P).
Generelt lå overholdelsen af udlederkravene i 2005 på et lidt lavere niveau i for- hold til 2001. I 2001 var udlederkravene overholdt på 83% af dambrugene, hvor der kunne foretages en statistisk kontrol af analyseresultaterne.
Figur 3-13. Overholdelse af udlederkrav på ferskvandsdambrug i 2005.
Parameter Udlederkrav | Susp. stof 3,0 mg/l | Mod. BI5 1,0 mg/l | Total-N 0,6 mg/l | Amm.-N 0,4 mg/l | Total- P 0,05 mg/l |
Kontrol med mindst 6 prøver op- fylder krav | 121 | 107 | 109 | 118 | 98 |
Alle prøver af prøveantal mindre end 6 opfylder krav | 126 | 100 | 113 | 112 | 93 |
Kontrol med mindst 6 prøver op- fylder ikke krav | 7 | 31 | 29 | 20 | 40 |
Mere end 50% af prøveantal min- dre end 6 opfylder krav | 3 | 2 | 1 | 3 | 7 |
1 prøve af 2 eller 50% af prøve- antal mindre end 6 opfylder krav | 15 | 30 | 12 | 17 | 29 |
Mindre end 50% af prøveantal mindre end 6 opfylder krav | 1 | 2 | 2 | 1 | 1 |
Ingen prøver opfylder krav | 2 | 15 | 23 | 16 | 19 |
Udlederkravene for dambrug er vejledende og er derfor ikke strafbehæftede, som i mange tilfælde på renseanlæg. Dambrugeren skal dog tilrettelægge driften således, at kravene ikke overskrides.
3.2.4. Myndighedsreaktioner
I tabellen, fig. 3.14, er vist amternes myndighedsreaktioner - såvel håndhævelser som afgørelser - i forbindelse med tilsynet i årene 2002 - 2005.
Figur 3-14. Amternes myndighedsreaktioner 2002 - 2005
Tilsyns- område | År | Håndhævelser | Afgørelser | |||||
Hen- stilling | Indskær- pelse | Politian- meldelse | Påbud Mbl. § 41 b | Påbud, Øvrige | Forbud | |||
Vind- | 2005: | 9 | 9 | 0 | 1 | 0 | ||
xxxxxx | 2004: 2003: 2002: | 3 0 10 | 1 2 5 | 0 0 0 | 2 2 3 | 0 0 0 | ||
Liste- | 2005: | 141 | 272 | 5 | 45 | 18 | 1 | |
virk., | 2004: | 170 | 218 | 3 | 45 | 11 | 2 | |
ex. dam- brug | 2003: 2002: | 263 323 | 225 268 | 6 7 | 41 37 | 15 17 | 1 3 | |
Andre | 2005: | 44 | 11 | 0 | 2 | 0 | ||
virks. | 2004: | 45 | 12 | 0 | 1 | 0 | ||
(inkl. Kom. 2 | 2003: 2002: | 62 88 | 33 26 | 0 1 | 0 1 | 0 0 | ||
& 3) | ||||||||
Rense- | 2005: | 37 | 17 | 0 | 6 | 0 | ||
anlæg | 2004: 2003: 2002: | 51 45 34 | 19 25 17 | 3 0 1 | 4 3 1 | 0 0 1 | ||
Ferskv. | 2005: | 71 | 148 | 3 | 2 | 9 | 0 | |
Dam- | 2004: | 79 | 122 | 4 | 9 | 2 | 0 | |
brug | 2003: 2002: | 90 64 | 202 190 | 3 8 | 4 2 | 8 5 | 0 0 | |
Reaktio- | 2005: | 302 | 457 | 8 | 47 | 36 | 1 | |
ner | 2004: | 348 | 372 | 10 | 54 | 20 | 2 | |
i alt | 2003: 2002: | 460 519 | 487 506 | 9 17 | 45 39 | 28 27 | 1 4 | |
Det samlede antal myndighedsreaktioner over årene - når undtages påbud efter mil- jøbeskyttelseslovens § 41 b - faldt fra 1.073 reaktioner i 2002 til 752 reaktioner i 2004, hvorefter antallet steg til 804 reaktioner i 2005.
Egentlige håndhævelsesreaktioner i form af henstillinger, indskærpelser og politi- anmeldelser udgjorde i alt 1.042 i 2002, 965 i 2003, 730 i 2004 og 767 i 2005.
Langt de fleste håndhævelsesreaktioner fandt sted i forbindelse med tilsynet med a- mrk. listevirksomheder – inkl. dambrugene.
I fig. 3.15 er der – fordelt på kategorier og i alt - vist en sammenligning af antallet af myndighedsreaktioner i 2005 med de tilsvarende reaktioner siden 1998. Reakti- onerne er ekskl. påbud efter Mbl. § 41 b.
Figur 3-15. Myndighedsreaktioner 1998 – 2005, fordelt på kategorier og i alt.
Amternes myndighedsreaktioner 1998-2005
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Henstilling
Indskærpelse Påbud/forbud Politianmeldelse Reaktioner i alt
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Det fremgår af fig. 3.15 er der over de seneste 5 år er sket et fald i det samlede an- tal myndighedsreaktioner fra ca. 1.400 reaktioner i 200 til ca. 800 reaktioner i 2005, hvor der dog var en svag stigning i forhold til året før. Den faldende tendens gælder især antallet af henstillinger, som er faldet med ca. 50 % siden 2000.For po- litianmeldelser, de mest vidtgående håndhævelsesskridt, kan der konstateres et fald fra 48 anmeldelser i 2000 til 8 anmeldelser i 2005 svarende til et fald på 83 % i forhold til 2000.
Siden 1974 har amterne ført tilsyn med de kommunale spildevandsanlæg. I 1986 vedtog Folketinget en beslutning om, at alle ulovlige udledninger skulle stoppes. Dette førte til, at der i 1986 mellem Miljøstyrelsen og Amtsrådsforeningen blev af- talt, at amterne fremover årligt skulle indberette tilsynsresultaterne for de kommu- nale spildevandsanlæg til Miljøstyrelsen. I 1987 indberettede amterne for første gang resultaterne af tilsynet med de kommunale renseanlæg og indsatsen for at få stoppet de ulovlige udledninger. Denne indberetning er nu foregået i 19 år, og de seneste resultater, der vedrører 2005, er indberettet i 2006.
3.3.1. Tilsyn med renseanlæg
Indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. Hvert amt oplyser antallet af tilsynsbesøg, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav, og såfremt dette er tilfældet, hvilke konsekvenser det
I indberetningen er desuden skelnet mellem fem typer håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udlederkravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstil- ling, påbud, indskærpelse og politianmeldelse.
De renseanlæg, hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen, men hvor der ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser, placeres under katego- rien ”andet”. Denne kategori anvendes i de tilfælde, hvor anlæg er under indkøring, ombygning eller udbygning. Endvidere anvendes kategorien ved anlæg, der er ned- lagt i løbet af det pågældende tilsynsår, og anlæg, der skal nedlægges i det efterføl- gende år. Tilsvarende gælder for de anlæg, hvor amtet har vurderet, at overskridel- sen er af underordnet betydning. Endelig de anlæg, hvor amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene, og i tilfælde, hvor der har væ- ret tale om uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke er angivet, hvordan der håndhæves, eller årsag til, at der ikke håndhæves.
3.3.2. Resultater af indberetningen
For 2005 er der registreret i alt 975 kommunale renseanlæg. Nedenstående tabel, figur 3.16, viser det totale antal kommunale renseanlæg, antal besøgte anlæg og an- tal tilsynsbesøg.
Figur 3-16. Antal kommunale renseanlag, antal besøgte anlag og antal til- synsbesøg, 2005
Kommunale renseanlæg | 975 |
Besøgte anlæg | 736 |
Tilsynsbesøg | 1.403 |
Af de 975 kommunale renseanlæg er der på de 898 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Grunden til, at ikke alle renseanlæg med en udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden, eller at der til anlægget ikke er stillet krav, f.eks. nedsivningsanlæg. Nedenstående tabel, figur 3.17, viser, hvor mange anlæg der har overskredet udledningstilladelsen i 2005.
Figur 3-17. Anlag der har overskredet udledningstilladelsen, 2005
Anlæg med kontrollerede krav | 898 |
Anlæg, der har overskredet udledningstilladelsen | 69 |
Antal i procent af det totale antal anlæg | 7,1 % |
Antal i procent af antal anlæg med kontrollerede krav | 7,7 % |
Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39 % til 25 %, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt pro- centandelen til 20 %. Siden 1997 er procentandelen faldet jævnt frem til 2002 og har herefter ligget mellem 6 og 9 %.
Fig. 3.18 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kon- trollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989- 2005 for hele landet.
Figur 3-18. Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlag med kon- trolledere krav og antallet af anlag med overskridelser for hele landet op- gjort for perioden 1989-2005.
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Antal kommunale anlæg Antal kontrollerede anlæg Antal anlæg med overskridelser
Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger kravover- skridelserne har på vandområderne – inddelt i nedennævnte fire kategorier
• En påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvalite- ten i vandområdet, hvortil der udledes.
• En påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en stør- re, men begrænset del af vandområdet, hvortil der udledes.
• En påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lo- kalt omkring udledningsstedet.
• Ingen påvirkning.
I nedennævnte tabel, figur 3.19, ses fordelingen på ovennævnte kategorier.
Figur 3-19. Påvirkning på vandområderne for anlag der har overskredet ud- ledningstilladelsen, 2005
Kategori 1 | 3 % |
Kategori 2 | 6 % |
Kategori 3 | 28 % |
Kategori 4 | 43 % |
Ikke bedømt | 20 % |
På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirk- ning af vandområderne følger amterne over for de anlæg, der overskrider.
Nedenstående tabel, figur 3.20, viser fordelingen på forskellige håndhævelsesfor- mer.
Figur 3-20. Håndhavelsesfordeling, 2005
Henstilling | 45 % |
Indskærpelse | 29 % |
Påbud | 0 |
Retlig lovliggørelse | 1 % |
Politianmeldelse | 1 % |
Andet | 24 % |
Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser om samme an- læg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere inden for samme år har fået påbud eller indskærpelse. I det ovenstående er kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg.
3.3.3. Kravoverholdelse
Som det fremgår af ovenstående har 69 kommunale renseanlæg overskredet udled- ningstilladelsen i 2005. Af de 69 anlæg har 11 renseanlæg overskredet udlednings- tilladelsen i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 58 renseanlæg kun har haft overskridelse i 2005 og ikke i 2004. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidlige- re tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.
Af nedenstående tabel, figur 2,21, fremgår antallet af renseanlæg, der har overskre- det i 2, 3, 4 eller 5 år i træk eller mere. Tilsvarende fremgår antal anlæg med en- gangsoverskridelse, dvs. i 2005.
Figur 3-21. Antal kommunale renseanlag med overskridelser i fem år i trak el- ler mere ned til overskridelser i et enkelt år.
1 år | 2 år i træk | 3 år i træk | 4 år i træk | ≥ 5 år i træk | I alt | |
I alt | 58 | 3 | 4 | 2 | 2 | 69 |
3.3.4. Konklusion
Sammenfattende kan det af amternes indberetninger konstateres, at det i 2005 var 7,7 % af renseanlæg med kontrollerede krav, svarende til 69 af anlæggene, der ikke overholdt deres udledningstilladelse.
Af de 69 ulovlige udledere havde 58 anlæg overskredet et eller flere krav i det se- neste år, dvs. i 2005, 3 anlæg i hvert af de seneste to år, 4 i hvert af de seneste tre år, 2 i hvert af de seneste fire år og 2 i hvert af de seneste fem år eller mere.
Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39 % til 25 %, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt pro- centandelen til 20 %. Siden 1997 er procentandelen faldet jævnt frem til 2002 og har herefter ligget mellem 6 og 9 %.
3.3.5. Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne
Antallet af renseanlæg med overskridelse af udledningstilladelsen har tidligere væ- ret meget stort. Således var der op gennem 1990’erne mellem 20 % og 30 % af an- læggene, der overskred deres udledningstilladelser.
På den baggrund har Miljøstyrelsen tidligere hvert år bedt amterne om redegørelser for anlæg med flerårige overskridelser.
På baggrund af amternes redegørelser indgav Miljøstyrelsen i februar 2000 politi- anmeldelse mod fire kommuner for ulovlig udledning fra i alt fem renseanlæg. For tre af disse anlæg bad Miljøstyrelsen Indenrigsministeriet, nu Indenrigs- og Sund- hedsministeriet, om at undersøge, om der i tre amter forelå embedssvigt efter reg- lerne i den kommunale styrelseslov for utilstrækkeligt tilsyn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i juni 2003 udtalt, at ministeriet for de to amters vedkommende er enig med Miljøstyrelsen i, at disse amter har tilsidesat til- synsforpligtelsen med de pågældende renseanlæg. Ministeriet finder dog, som sa- gerne foreligger oplyst, ikke grundlag for at fastslå, at de daværende medlemmer af de pågældende amtsråd har gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af tilsynspligten med renseanlæggene, og ministeriet vil derfor ikke foretage sig videre i de to sager.
For det tredje amts vedkommende er sagen behandlet af Justitsministeriet, der i de- cember 2003 til Miljøstyrelsen har udtalt, at ministeriet kan tilslutte sig Miljøsty- relsens vurdering af, at amtet i perioden 1994-1998 har tilsidesat den tilsynsforplig- telse med renseanlægget, som påhviler amtet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 4. Det er videre Justitsministeriets vurdering, at strafansvaret i sagen jf. lov om kommunernes styrelse er forældet, hvorfor ministeriet allerede af den grund ik- ke har fundet anledning til at tage stilling til, om der i medfør af den nævnte lov kunne være grundlag for at indgive begæring om påtale mod de daværende med- lemmer af det pågældende amtsråd. Justitsministeriet vil derfor ikke foretage sig videre i sagen.
Statsadvokaten har i april 2006 meddelt Miljøstyrelsen, at han har besluttet at op- give påtale over for de fire omhandlede kommuner, idet han ikke har fundet, at der ved tiltalerejsning består en rimelig udsigt til at opnå domfældelse.
Miljøstyrelsen har ikke siden februar 2000, hvor ovennævnte fem anlæg blev poli- tianmeldt, fundet grundlag for at iværksætte yderligere tiltag.
3.4 Tilsyn med vandløb og søer
3.4.1. Tilsyn med vandløb
Tilsynets omfang i 2005
Der blev i 2005 ført tilsyn med 4.156 stationer, hvilket er en mindre stigning i for- hold til 2004. Omfanget af tilsynet er dog langt fra niveauet i starten af halvfem- serne, hvor antallet af stationer var over 10.000.
12.000
Xxxxx undersøgte stationer
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
0
Figur 3-22. Antallet af stationer der indgår i tilsynet for vandløb i perioden 1989 - 2005.
Metoder anvendt ved tilsynet i 2005
Amterne bruger i dag primært Dansk VandløbsFaunaIndeks (DVFI), hvor små- dyrssammensætningen i vandløbet anvendes til at beskrive vandløbets tilstand. I nogle amter anvendes dog stadig også metoder, som knytter sig til de gamle sapro- biesystemer.
Resultater
Amternes indberetning viser, at der i 2005 blev ført tilsyn med 4.156 stationer ud af et samlet antal målsatte stationer på 19.074 – jf. fig. 3.25. Af disse indgår 803 stati- oner i det nationale overvågningsprogram NOVANA.
En del af faldet i antallet af undersøgte stationer fra 2003 til 2004-05 kan tilskrives, at antallet af årlig undersøgte stationer, der indgår i NOVANA, er lavere end i det tidligere NOVA-program. Hovedårsagen til faldet er dog, at mange amter gennem årene har reduceret det regionale tilsyn med vandløb.
60
% målopfyldelse
50
40
30
20
10
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
0
Figur 3-23. Målopfyldelse for de undersøgte stationer i perioden 1990 - 2005 angivet som procent af stationer hvor målsatningen er opfyldt.
Målopfyldelsen var i 2005 på 49 %, hvilket stort set er på niveau med de senere år
– jf. figur 3.23. Størst målopfyldelse findes i de A-målsatte vandløb – jf. figur 3.24. Her opfylder omkring 80 % af vandløbene deres målsætning. I B-målsatte og lem- pet målsatte (C/D/E/F) vandløb lå målopfyldelsen i 2005 på hhv. 49 % og 46 %.
Der er dog store regionale forskelle i målopfyldelsen, hvor der i Jylland generelt er en bedre målopfyldelse end på Sjælland. 2005 indberetningen viser, at målopfyl- delsen for samtlige målsatte vandløb er på 47 % - jf. fig. 3.25.
80
Målopfyldelse i %
60
40
20
0
A B1- 3
C/D/E/F
Figur 3-24. Fordelingen af stationer de 3 målsatningsklasser på stationer- jf. tabellen, fig. 3.25. Målopfyldelsen for målsatningsklasserne ved tilsynet af vandløb i 2005.
Størsteparten af vandløbsstationerne har en B1- 3-målsætning – jf. tabellen, fig. 3.25, dvs. en fiskevandsmålsætning, hvor vandløbet skal opfylde betingelserne for opvækst og ophold af laksefisk og/eller karpefisk. Kun en lille del af stationerne er A-målsat, dvs. at de er særligt naturvidenskabeligt interesseområde, som f.eks. be- varingsværdige dyr og planter eller områder upåvirket af menneskelig aktivitet.
14 % af stationerne har en lempet målsætning, dvs. en C, D, E eller F-målsætning, fordi vandløbet alene anvendes til vandafledning, eller vandløbet er påvirket af spildevand, vandindvinding eller okker.
De enkelte stationer repræsenterer en bestemt vandløbsstrækning. Her repræsente- rer stationer med en lempet målsætning en forholdsvis større strækning end statio- ner med en A- eller B-målsætning, hvilket medfører at vandløbsstrækninger med en lempet målsætning kilometermæssigt udgør ¼ af de målsatte vandløb.
Figur 3-25. Antallet af vandløbsstationer samt km målsat vandløb fordelt på målsatningsklasser for den samlede mangde målsat vandløb og for tilsynet i 2005. A-målsatning (skarpet målsatning), B1- 3-målsatning (fiskevandsmålsat- ning), C,D,E og F -målsatning (lempet målsatning).*ekskl. Københavns Amt.
A | B1-3 | C/D/E/F | Sum | |
Samtlige målsatte vandløb | ||||
Stationer | 1.389 | 14.958 | 2.727 | 19.074 |
% | 7 | 78 | 14 | 100 |
Km* | 1.297 | 18.146 | 6.100 | 25.542 |
% | 5 | 71 | 24 | 100 |
Tilsynet 2005 | ||||
Stationer | 253 | 3.414 | 489 | 4.156 |
% | 6 | 82 | 12 | 100 |
Årsagen til den manglede målopfyldelse er, at mange vandløb gennem tiden er ble- vet reguleret og hårdt maskinelt vedligeholdt. Desuden optræder der i mange vand- løb spærringer, der hindrer fisk og smådyrs frie vandring.
I dag forsøger man flere steder at skabe mere naturlige forhold i vandløbene. Man- ge spærringer er blevet fjernet og der er blevet etableret nye passager, så fisk og smådyr kan passere. Vedligeholdelsen er også blevet gjort mere skånsom i dag, hvor de store maskiner i mange tilfælde er blevet afløst af håndkraft. I stedet for at fjerne alt vegetation friholdes en slynget strømrende i midten af vandløbet, og man undgår ligeledes så vidt muligt at fjerne sten og grus fra vandløbet. På den måde skabes et mere varieret miljø, der giver fisk og smådyr bedre leveforhold.
Spildevandsudledningen er blevet reduceret ved at nedlægge mange af de små ren- seanlæg, og forbedret teknologi har gjort de store renseanlæg mere effektive, så ud- ledningen af organisk stof, fosfor og nitrat er reduceret. Nedbringelsen af udled- ningen af organisk stof har haft stor betydning for dyrene i vandløbet. Det skyldes, at nedbrydningen af organisk stof forbruger ilten i vandet, hvilket gør det vanske- ligt for smådyr og fisk at overleve. Mange mindre vandløb belastes dog stadig af udledning af spildevand fra spredt bebyggelse.
3.4.2. Tilsyn med søer
Tilsynets omfang i 2005
Der blev i 2005 ført tilsyn med 234 søer, jf. figur 3.26, hvilket er en stigning i for- hold til 2004, hvor der blev ført tilsyn med 197 søer. Antallet af undersøgte søer er derfor igen på niveau med tidligere år.
350
Xxxxx undersøgte søer
300
250
200
150
100
50
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
0
Figur 3-26. Antallet af søer, der indgår i amternes tilsyn i perioden 1989 - 2005.
Metoder anvendt ved tilsynet i 2005
For de regionale søtilsyn er der ikke fastlagt noget nationalt prøvetagningsprogram, og det er op til det enkelte amt at vurdere, hvilke informationer man har brug for til at vurdere, om målsætningerne for søen er opfyldt. Typisk vil der være tale om må- ling af sigtdybde, temperatur, iltforhold og vandkemiske prøver, samt undersøgelse af dyre- og planteplankton.
I 2004 overgik det nationale overvågningsprogram til ”NOVANA-programmet”, hvor et større antal søer undersøges nationalt. Således undersøges 23 større søer (>5 ha) under det intensive program, hvor der tages prøver hvert år. Derudover er der udarbejdet 3 ekstensive programmer med en lavere prøvetagningsfrekvens.
Under de ekstensive programmer bliver 204 større søer (>5 ha) undersøgt hvert 3. år og 414 mindre søer (0,1-5 ha) og 456 vandhuller (0,01-0,1 ha) bliver undersøgt hver 6. år. Flere amter har på den baggrund valgt at lade det regionale overvåg- ningsprogram være identisk med det nationale overvågningsprogram.
Resultater
Amterne har indberettet, at der i 2005 er ført tilsyn med 234 ud af 869 specifikt målsatte søer – jf. fig. 3.28. En række amter har B-målsat alle ikke specifikt re- gionplansmålsatte søer. Fra disse amter er der i opgørelsen kun medregnet de B- målsatte søer, der specifikt er målsat i regionplanerne.
Målopfyldelsen for søer undersøgt i 2005 var på 27 % - jf. fig. 3.27, hvilket er på niveau med 2004 men lidt lavere end de tidligere år. Den lavere målopfyldelse i 2004 og 2005 er ikke nødvendigvis et udtryk for at søerne generelt har fået det dår- ligere, men kan også afhænge af, hvilke søer der udvælges til at indgå i årets tilsyn, da det veksler fra år til år. Målopfyldelsen for samtlige målsatte søer ligger på ca. 30 %, som er et niveau, der stort set har været stabilt siden 1990.
40
% målopfyldelse
30
20
10
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
0
Figur 3-27. Målopfyldelsen for de undersøgte søer i perioden 1990 - 2005 angi- vet som procent søer, hvor målsatningen er opfyldt.
Hovedparten af de målsatte søer er B-målsatte - jf. tabellen, fig. 3.28. B- målsætningen er basismålsætningen, hvor hovedsigtet er at bevare et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Påvirkningen fra søens opland må ikke være større end at søens økologiske tilstand ikke er påvirket eller kun svagt påvirket i forholdt til baggrundstilstanden.
Figur 3-28. Antallet af søer fordelt på målsatningsklasser angivet i antal og procent af det samlede antal søer og ved tilsynet i 2005. A1- 3-målsatning (skarpet målsatning), B-målsatning (basismålsatning), C-målsatning (lempet målsatning).
A1- 3 | B | C | sum | |
Samtlige målsatte søer | ||||
Antal | 209 | 628 | 32 | 869 |
% | 24 | 72 | 4 | 100 |
Undersøgt i tilsynet 2005 | ||||
Antal | 73 | 151 | 10 | 234 |
% | 31 | 65 | 4 | 100 |
Ca. ¼ af de målsatte søer er A-målsat, dvs. at de har en skærpet målsætning. En sø kan A-målsættes, hvis den har særlig naturvidenskabelig interesse (A1), hvis der er ønske om, at søen skal bruges som badevand (A2) eller hvis søens vand skal bruges som råvand for vandforsyningen (A3). Flere A-målsatte søer oppebære mere end en målsætning. Det kan både være mere end en A-målsætninger ofte A1/A2eller en A og en B-målsætning. En A1-målsætning kan gives for at beskytte en bestemt art i søen, derfor har flere amter valgt at supplerer med en B-målsætning for at sikre en generel beskyttelse af hele søen.
Kun en lille del af søerne har C-målsætning, dvs. en lempet målsætning. Søen kan gives en lempet målsætning, hvis påvirkningen fra spildevandstilførsel, vandind- vinding eller belastning fra omgivende dyrkede marker er så stor, at det ikke er mu- ligt at opnå en basismålsætning.
60
Målopfyldelse i %
50
40
30
20
10
0
A1-3 B C
Figur 3-29. Målopfyldelse i procent for tilsynet af søer i 2005 fordelt på mål- satningsklasser.
Målopfyldelsen er bedst for de A-målsatte søer – jf. figur 3.29. For de B- og C- målsatte søer er målopfyldelsen lavere. Det er det enkelte amt selv der fastlægger hvilke krav søerne skal leve op til for at opfylde deres målsætning. Det kan være krav til sigtdybde, klorofyl, fosforkoncentration, fosforudledning, vegetationsdæk- ke eller lignende.
Den generelt ringe målopfyldelse skyldes mange års udledning af spildevand og udvaskning fra næringsstoffer fra dyrkede jorde til de danske søer. Selvom man mange steder har nedbragt udledningen af spildevand og laver tiltag mod udvask- ning fra landbruget, kan der i nogle søer gå mange år, før søerne opnår en bedre til- stand pga. en intern belastning i søerne. I en del søer er der således gennem tiderne ophobet en fosforpulje i søbunden, der, når fosforkoncentrationen i vandet falder pga. lavere tilførsel udefra, frigives til søens vand og dermed opretholder en høj fosforkoncentration, hvilket kan medfører opblomstring af alger og dermed en rin-
Søerne belastes i dag hovedsageligt af spildevand fra den spredte bebyggelse, hvor der ikke er kloakeret, og fra udvaskning af næringsstoffer fra dyrkede jorde.
På trods af den lave målopfyldelse går det ifølge DMU i den rigtige retning. I Fag- lig rapport nr. 515 – NOVA Søer 2003 beskrives udviklingen i de 27 nationale overvågningssøer. Der er en generel forbedring af tilstanden i overvågningssøerne. Siden 1989 har 16 ud af 27 overvågningssøer oplevet et fald i koncentrationen af fosfor, specielt i de mest forurenede søer. Ca. halvdelen af søerne har oplevet fremgang i sigtdybde og/eller reduceret planteplankton, hvilket giver mulighed for at vandplanterne kan etablere sig og brede sig over bunden. Der er f.eks. for zooplankton registreret en stigning af store dafnier (Daphnia), hvilket kan ses som en følge af, at mængden af zooplanktonædende fisk er faldet. Selvom der således er sket en forbedring af tilstanden i mange af søerne, er der dog stadig ikke nok til, at mange af søerne opfylder deres målsætning.
3.4.3. Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer
Amternes indberetning af tilsynet i 2005 viser en mindre stigning i antallet af un- dersøgte vandløb i forhold til 2004. Der er dog i 2004-05 tale om et fald i forhold til tidligere år. Dette kan delvist forklares ved overgangen fra det tidligere nationale program for overvågning af Vandmiljøet (NOVA), som blev afsluttet i 2003, er blevet erstattet af det Nationale program for Overvågning af Vandmiljøet og Natu- ren (NOVANA). I NOVANA er antallet af årlig undersøgte stationer lavere end i NOVA. Endvidere har mange amter desuden reduceret deres regionale tilsyn.
Efter et mindre fald i 2004 ligger målopfyldelsen for de undersøgte vandløb igen på niveau (ca. 50 %) med tidligere år. Selv om ca. halvdelen af vandløbene stadig ikke opfylder deres målsætning viser resultaterne fra NOVANA, at miljøtilstanden i vandløbene gradvist er blevet bedre over de sidste 10 år.
Tilsynet viser, at alle amter nu helt eller delvist anvender dansk vandløbsfaunain- deks (DVFI) til vurdering af målopfyldelsen for vandløb.
Tilsynet med søer viser, at der er sket en stigning i amternes sø-tilsyn fra 197 søer i 2004 til 234 søer i 2005, hvilket betyder at omfanget af søtilsynet er på niveau med tidligere år.
Amterne definerer selv kravene for målopfyldelsen af søer under det regionale mil- jøtilsyn. Det kan være krav til f.eks. sigtdybde, fosforkoncentration eller fosforbe- lastning. For søernes målopfyldelse er der tale om et mindre fald fra 30 % i 2004 til 27 % i 2005. Faldet i målopfyldelsen betyder dog ikke nødvendigvis at søer gene- relt har fået det dårligere idet det ikke nødvendigvis er de samme stationer, der un- dersøges hvert år. Resultaterne fra det nationale overvågningsprogram viser, at selvom kun ca. en tredje del af søerne opfylder i dag opfylder deres målsætning er den generelle miljøtilstand i søerne er forbedret.
Amterne udarbejdede i 2006, jf. miljømålsloven, en basisanalyse med bl.a. det formål, at vurdere målopfyldelse i vandløb og søer i 2015. Sammenlignet med am-
ternes indberetning af tilsynet 2005 viser basisanalyserne, at amterne i 2015 for- venter at kun ca. 31 % af vandløbene og 24 % af søerne vil opfylder deres målsæt- ning. Med andre ord vurderer amterne, at der vil ske en negativ udvikling i målsæt- ningsopfyldelse frem til 2015. Skov- og Naturstyrelsen vurderer, at den fortsatte implementering af vandmiljøplanerne samt den øgede indsats i forbindelse med f.eks. ”miljømilliarden” vil forstærke den positive udvikling i miljøtilstanden i vandløb og søer, som også det nationale overvågningsprogram viser.
4 Miljøstyrelsens og Skov- og Natur- styrelsens miljøtilsyn
4.1 Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsynsområder.
Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens miljøtilsynsopgaver er sammensat af en række meget uensartede opgaver, der af forskellige årsager er blevet henlagt til styrelserne.
En række af disse statslige tilsynsopgaver løses i et tæt samarbejde mellem Miljø- styrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og andre statslige myndigheder. I oversigtsform drejer det sig om følgende opgaver:
Figur 4-1. Tilsynsområder, samarbejdspartnere og anvendte årsvark i Miljø- styrelsen og Skov- og Naturstyrelsen til miljøgodkendelser og tilsyn i 2005
Tilsynsområde | Samarbejdspartner | Anvendte årsværk i Miljø- eller Skov og Naturstyrelsen |
Kemikalieinspektionen | Arbejdstilsynet, Læge- middelstyrelsen, Fødeva- restyrelsen, Sikkerhedssty- relsen, SKAT, politiet, kommunerne, miljømyn- digheder i EU og Norden | 4,4 |
Genetisk modificerede orga- nismer | Arbejdstilsynet, amts- kommunerne | 1,2 |
Emballage til øl og læskedrik- ke | SKAT | |
Off-shoreaktiviteter: - normalsituation - beredskab | Energistyrelsen | 1,6 0,05 |
Hurtigfærgeruter | Søfartsstyrelsen, Trans- portministeriet, | 0,05 |
TBT-forordningen Skibes aflevering af affald og havnenes modtageanlæg | Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen | 0,01 0,1 |
Luftforurening fra skibe | Søfartsstyrelsen | 0 |
Københavns Lufthavn | Statens Luftfartsvæsen, Københavns Amt | 0,2 |
Naturgasanlæg | Arbejdstilsynet, Bered- skabsstyrelsen, Amts- kommuner | 0,1 |
3 Desuden anvendte SKAT 3,6 årsværk til området i 2005
Herudover forestår Miljøstyrelsen miljøgodkendelser og tilsyn med enkelte konkre- te virksomheder og anlæg efter beslutning i medfør af indkaldelsesbestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 82. Det har i 2005 drejet sig om Københavns Lufthavn samt naturgasbehandlingsanlæg og -lagre.
4.2 Selvstandig årsberetning fra Kemikalieinspektionen.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion varetager tilsyn og kontrol med overholdelsen af lov om kemiske stoffer og produkter samt - ved udgangen af 2005 - 55 bekendt- gørelser, forordninger, regulativer og cirkulærer, udstedt i medfør af denne lov.
Dertil kommer tilsyn med kemiske stoffer og produkter, der er reguleret i 5 be- kendtgørelser, udstedt efter anden lovgivning.
Tilsynsindsatsen er koncentreret indenfor områder, der har væsentlig betydning for sundhed og miljø.
Kemikalieinspektionen udgiver en selvstændig årsberetning. Heri redegøres der nærmere for tilsynsaktiviteterne og de håndhævelsesskridt, der er foretaget i for- bindelse hermed. For tilsynet i 2005 henvises til “Orientering fra Miljøstyrelsen” nr. 4/ 2006.
4.3 Tilsyn med genetisk modificerede organismer
Figur 4-2. Tilsyn med genetisk modificerede organismer i 2005
Tilsyns- Område | Anvendte ressourcer i årsværk til god- kendelser og xxxxxx | Xxxxx med-delte godken- delser | Xxxxx til- synsbe- xxx | Xxxxx be- søgte virksom- xxxxx | Xxxxx mod- tagne anmel- delser | Antal håndhæ- velsesre- aktioner (henstil- linger, på- bud m.v.) |
Indesluttet anvendelse | 1,2 | 24 | ||||
Forsøgsud- sætninger i Danmark | 0,2 | 0 | 6 | 0 | 6 | |
Markeds- føringstilla- delser | 0 |
4 Afgørelser truffet af Skov- og Naturstyrelsen om produktionsanlæg og –organismer. An- meldelse af nye produktioner.
5 Tilsyn med salg af organismer til indesluttet anvendelse.
6 Udtalelser til Arbejdstilsynet i forbindelse med klassifikation af laboratorier, forsknings- projekter m.v.
7 Tilsynet varetages af amterne.
Det er amterne, som varetager tilsynet med overholdelse af produktionsgodkendel- serne og de hertil knyttede vilkår. Godkendelser af indesluttede laboratorie- og storskalaforsøg med genetisk modificerede organismer varetages af Arbejdstilsy- net, der fastsætter vilkårene i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Arbejdstil- synet underretter Skov- og Naturstyrelsen, hvis der i forbindelse med virksom- hedsbesøg konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med reglerne om transport og import.
Godkendelse af forsøg med frilandsdyrkning af genetisk modificerede afgrøder, fo- retages af Skov- og Naturstyrelsen. Det er amterne, som varetager tilsynet med overholdelsen af forsøgsgodkendelsernes vilkår og er ansvarlige for eventuelle håndhævelsesreaktioner.
Godkendelse til egentlig markedsføring af genetisk modificerede afgrøder sker ef- ter en fælles EU-godkendelsesprocedure. Skov- og Naturstyrelsen er kompetent myndighed for den danske del af denne godkendelsesprocedure. I 2005 er der givet tre nye markedsføringstilladelser efter den fælles EU-godkendelsesprocedure.
4.4 Tilsyn i samarbejde med andre myndigheder
For en stor del af statens/Miljøstyrelsens øvrige tilsynsområder bygger arbejdet på rapportering fra samarbejdspartnere, ligesom en del af miljøtilsynet bygger på gen- nemgang af virksomhedernes egenkontrol eller anmeldelser til Miljøstyrelsen. Til- synsområderne er både meget forskelligartede og temmelig komplekse.
Figur 4-3. Miljøstyrelsens godkendelser, tilsynsbesøg og håndhavelsesreak- tioner i 2005
Tilsynsområde | Godken- delser | Tilsynsbesøg | Anmeldelser til statslige myn- digheder | Håndhævel- sesreaktioner |
Emballage til øl og læske- drikke | 234 (udført af SKAT) | 293 | ||
Offshore virksomhed: - normaldrift - beredskab | 55 8 | 1 0 | 0 0 | |
Hurtigfærger | 0 | 0 | 17 | |
Skibes aflevering af affald og modtageanlæg i havne | 400** | 0*** | ||
TBT-forordningen | 100 | 400** | 0*** | |
Luftforurening fra skibe | 0 | 200 | 0 | |
Københavns Lufthavn | 0 | 2 | 0 | 0 |
Naturgasanlæg | 0 | 0 | 0 |
Kolonnerne “tilsynsbesøg” og “anmeldelser til statslige myndigheder” supplerer hinanden, idet anmeldelser fra andre myndigheder eller privatpersoner på nogle områder indgår som led i Miljøstyrelsens løsning af tilsynsopgaven.
*) Offshoretilsynet gennemførtes i samarbejde med Energistyrelsen, se afsnit 4.4.2.
**) Kontrollen foregår i forbindelse med Søfartsstyrelsens havnestatskontrol.
8 Politianmeldelser
Der kan knyttes følgende supplerende bemærkninger til oversigtstabellen:
4.4.1 Emballage til øl og læskedrikke
Miljøstyrelsen fører i henhold til bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke med senere æn- dringer tilsyn med overholdelse af bekendtgørelsens regler om bl.a. mærkning af engangsemballager, opkrævning og tilbagebetaling af pant, producenters og impor- tørers tilmelding og rapportering af salgsoplysninger til Dansk Retursystem A/S. Miljøstyrelsen skal desuden godkende f.eks. de gebyrer, som Dansk Retursystem A/S opkræver hos producenter og importører af øl og læskedrikke.
Tilsynet er blevet udført i samarbejde med SKAT, som har foretaget kontrolbesøg i en række virksomheder. SKAT fører især tilsyn med, om mærkningen af engangs- emballage overholder kravene i pantbekendtgørelsens § 55. SKAT kan i forbindel- se med kontrolbesøgene udstede administrative bøder og beslaglægge emballager, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110 a, hhv. § 111 a.
I de tilfælde, hvor der er konstateret en overtrædelse, men hvor SKAT ikke udste- der administrative bøder, oversendes sagen til Miljøstyrelsen med henblik på, at der foretages politianmeldelse. Der er ført statistik med politianmeldelserne siden
15. juli 2005 efter ikrafttrædelsen af lov nr. 325 af 18. maj 2005 og de heraf føl- gende ændringer i pantbekendtgørelsen.
I henhold til bekendtgørelsen, § 92, stk. 4, udfører Dansk Retursystem A/S den lø- bende kontrol med mærkning af engangsemballage, opkrævning og tilbagebetaling af pant og tilmelding. Kontrollen udføres alene på steder, hvor offentligheden i al- mindelighed har adgang.
Kommunalbestyrelsen fører – i lighed med hvad der gælder for andet erhvervsaf- fald - tilsyn med håndteringen af emballageaffald, der ikke indsamles af Dansk Re- tursystem A/S.
4.4.2 Offshore virksomhed
På offshoreområdet blev der i 2005 anvendt 1,6 årsværk til godkendelser og tilsyn. Miljøstyrelsen foretog i alt 55 godkendelser i form af såvel små enkeltgodkendelser som større generelle tilladelser.
Miljøstyrelsens tilsyn med offshorevirksomhed består hovedsageligt i vurdering og kommentering af redegørelser og indberetninger fra operatørerne i den danske del af Nordsøen. Kontakter med operatørerne foregår som regel ved møder, som ikke fysisk finder sted på platformene i Nordsøen. Miljøstyrelsen gennemførte i 2005 et tilsynsbesøg på platformen Xxx X.
Miljøstyrelsens reaktioner i 2005 bestod dels i påbud om fremsendelse af oplysnin- ger og redegørelser, dels i ændrede vilkår for efterfølgende godkendelser.
4.4.3 Offshore beredskab
Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at olie- og kemikalieberedskabet for faste/flytbare havanlæg og olierør på havbunden på den syddanske kontinentalsokkel er i over- ensstemmelse med Miljøstyrelsens bestemmelser.
4.4.4 Hurtigfærger
Bekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter trådte i kraft i november 1997. Etablering af hurtigfærgeruter eller indsættelse af en ny færge på en eksiste- rende rute kræver forudgående miljøgodkendelse. Godkendelsen meddeles af Mil- jøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i fællesskab. Miljøstyrelsen behandler kla- ger over forurening fra hurtigfærger. I 2005 har Miljøstyrelsen ikke modtaget kla- ger over forurening fra hurtigfærger. Miljøstyrelsen har politianmeldt et rederi for at sejle på trods af, at en tidsbegrænset miljøgodkendelse var udløbet.
4.4.5 Tilsyn med skibe og med havnenes modtageordninger for affald. Ifølge bekendtgørelse nr. 1003 af 10. december 2002 om modtageordninger for af- fald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnenes affaldsplaner skal havne- ne have modtagefaciliteter for skibenes affald. Skibene er forpligtede til at aflevere affaldet i havnen. Større skibe skal ydermere anmelde affaldsmængderne inden an- løb. Søfartsstyrelsen fører tilsynet på Miljøstyrelsens vegne. Der er ikke foretaget politianmeldelser i 2005.
TBT-forordningen
Miljøstyrelsen har ansvaret for syn og udstedelse af certifikater efter TBT- forordningen (782/03 af 14. april 2003). Der er ved bekendtgørelse nr.557 af 19. juni 2003 fastsat supplerende regler for Danmark. Søfartsstyrelsen har tilsynet med skibene, mens Miljøstyrelsen har ansvaret for tilsynet, herunder eventuel politian- meldelse ved overtrædelser. Der er ikke foretaget politianmeldelser i 2005.
Luftforurening fra skibe
Bekendtgørelse nr. 508 af 18. juni 2005 om forebyggelse af luftforurening fra skibe og platforme fastsætter regler om ozonlagsnedbrydende stoffer, afbrænding af af- fald om borg m.v. Miljøstyrelsen foretager tilsynet bistået af Søfartsstyrelsen. Der har ikke været konstateret overtrædelser af bekendtgørelsen i 2005.
4.4.6 Københavns Lufthavn
Miljøstyrelsens tilsyn omfatter støj og luftforurening fra afvikling af flytrafik i lufthavnen. Tilsynet med de øvrige dele af lufthavnens virksomhed (flyhangarer, værksteder, spildevand, jordforurening, beskyttelse af grundvand m.v.) varetages af Københavns Amt.
Herudover modtager Miljøstyrelsen indberetninger fra Statens Luftfartsvæsen om de flyoperationelle forhold i forbindelse med beflyvningen af lufthavnen.
En væsentlig del af styrelsens tilsyn er baseret på gennemgang af resultaterne af Københavns Lufthavns omfattende egenkontrol. De indberettede resultater af egenkontrollen har ikke givet anledning til håndhævelsesreaktioner i 2005.
4.4.7 Naturgasanlæg
Miljøstyrelsen fører tilsyn med DONGs (nu DONG Energy) naturgaslagre i Lille Thorup (Viborg Amt) og Stenlille (Vestsjællands Amt) samt gasbehandlingsanlæg- get i Nybro (Ribe Amt) i henhold til bestemmelserne i Artikel 18 i Direktivet 96/82/EF (Seveso II direktivet).
I henhold til Xxxxxx XX direktivet samt bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 (risiko- bekendtgørelsen - nu afløst af bkg. 1156 af 18. november 2005), skal der for de 3 gasanlæg fremsendes en Sikkerhedsrapport, der dokumenterer, at der på disse er truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af større uheld og begræns- ning af konsekvenserne af sådanne uheld.
Reviderede sikkerhedsrapporter, der opfylder bestemmelserne i Seveso II- direktivet, blev fremsendt til myndighederne i løbet af 2003. Myndighederne har i 2004 godkendt Sikkerhedsrapporterne for naturgaslagrene i Stenlille og Ll. Torup. Behandlingen af Sikkerhedsrapporten for gasbehandlingsanlægget i Nybro fortsatte i 2005, men er endnu ikke afsluttet.
DONG fremsendte i 2005 ansøgning om fornyet miljøgodkendelse af lageret i Ll. Torup, idet miljøgodkendelser af visse godkendelsespligtige virksomheder i hen- hold til bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirk- somhed (godkendelsesbekendtgørelsen) skal revideres mindst hvert 10. år. Dette gælder bl.a. virksomheder som naturgaslageret ved Ll. Torup. I henhold til samme bekendtgørelse fremlagde Miljøstyrelsen i 2005 ansøgningen for offentligheden, men modtog ingen bemærkninger til ansøgningsmaterialet. Behandlingen af an- søgningen blev ikke afsluttet i 2005.
Tilsynet med virksomhederne, jf. bilag 8 i risikobekendtgørelsen, der gennemføres i samarbejde med Arbejdstilsynet, Redningsberedskabet og Politiet og med Miljø- styrelsen som koordinerende myndighed, omfatter dels årlige inspektioner på ga- sanlæggene i henhold til inspektionsprogrammet, dels behandling af de Sikkerheds- rapporter, DONG, som nævnt ovenfor, har fremsendt.
Miljøstyrelsen gennemførte i 2003 og i 2004 i samarbejde med ovennævnte myn- digheder inspektioner på alle 3 anlæg i henhold til det gældende inspektionspro- gram. Inspektionerne omfattede besigtigelse af anlæggene, de organisatoriske for- hold med vægt på anlæggenes integration i DONG’s sikkerhedsledelsessystem, driftserfaringer med vægt på forhold der bør lægges vægt på i forbindelse med re- visionen af de Sikkerhedsrapporter, der blev udarbejdet i henhold til Seveso I di- rektivet samt beredskabsplaner. Der var i 2005 ligeledes planlagt inspektioner på alle 3 anlæg, men det blev af forskellige grunde nødvendigt at udsætte disse til 2006, hvor inspektionerne på alle tre anlæg blev gennemført.
Ved ovennævnte inspektioner er der fulgt op på gennemførelsen af de anbefalinger vedrørende risikoforholdene, som er indeholdt i sikkerhedsrapporterne. Inspektio- nerne på anlæggene har herudover ikke givet anledning til væsentlige bemærknin- ger. Det er i den forbindelse tilfredsstillende, at der ikke er rapporteret personska- der eller uforudsete miljøskader, der kan henføres til tilstedeværelsen af naturgas. DONG har i forbindelse med inspektionerne dokumenteret, at virksomheden fortsat prioriterer sikkerheds- og miljøforhold højt, herunder løbende forbedringer af sik- kerhedsniveauet på anlæggene. Dette er efter Miljøstyrelsens opfattelse tilfredsstil- lende og i overensstemmelse med intentionerne i Risikobekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen har ikke i 2005 modtaget klager fra omboende over anlæggenes drift, og der har ikke været behov for håndhævelsesreaktioner.