UGENS DOM: Hvem har risikoen for manglende stadeopgørelse ved en ophævelse?

Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten ultimo maj 2020, og vedrører bl.a. et krav om betaling af kontraktarbejder i perioden efter en stadeopgørelse, samt betydningen af byg- herrens manglende stadeopgørelse efter en senere ophævelse af kontrakten.

Et ægtepar, bygherre 1 (BH1) og bygherre 2 (BH2), indgik en entrepriseaftale med HE om re- novering af ægteparrets villa. Parterne havde vedtaget AB 92.

Der opstod under byggeriet uenigheder mellem parterne. BH1 og BH2 ophævede den 6. okto- ber aftalen med HE. Der blev i den forbindelse foretaget en stadeopgørelse. Parterne blev dog enige om at genoptage samarbejdet. Den 24. november 2017 ophævede BH1 og BH2 endnu en gang aftalen. Der blev i den forbindelse ikke afholdt en stadeforretning.

HE gjorde gældende, at der efter stadeopgørelsen var blevet udført yderligere kontraktarbej- der svarende til ca. 265.000 kr. Kravet blev udspecificeret særskilt på 27 poster.

BH1 og BH2 anførte, at der højst kunne være udført yderligere kontraktarbejder efter stadeop- gørelsen svarende til 75.000 kr.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten konstaterede indledningsvist, at der i perioden efter den første stadeopgørelse ikke var fremlagt skriftligt materiale, hverken i form af byggemødereferater, aftale-, løn- eller timesedler mv. Derudover havde ingen af parterne fremlagt et eneste fotografi som dokumen- tation for udført arbejde.

Voldgiftsretten gennemgik HE’s opgørelse i lyset af parternes forklaringer, samt vidne forkla- ringer om, at de havde arbejdet på ejendommen efter stadeforretningen.

Efter et samlet skøn fandt voldgiftsretten, at BH1 og BH2 skulle betale 150.000 kr., for det ar- bejde der blev udført i perioden efter stadeopgørelsen. Det indgik i vurderingen, at BH1 og BH2 skulle have indkaldt til en stadeforretning efter den anden ophævelse den 24. november jf. AB 92 § 44, stk. 2 (nugældende AB 18 § 63, stk. 2), men undlod dette.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Kendelsen understreger, at den ophævende part skal indkalde til stadeforretning jf. AB 92 § 44, stk. 2 (nugældende AB 18 § 63, stk. 2). I situationer som denne hvor bygherren ikke gør det, er det bygherren der bærer risikoen for den manglende stadeopgørelse. Det vil sige, at bevis- mæssig usikkerhed rammer bygherren. Voldgiftsretten vurderer en opgørelse til skade for byg- herren, hvilket også er tilfældet i denne konkrete situation, hvor voldgiftsretten inddrager det i vurderingen, at bygherren ikke har indkaldt til en stadeforretning.

Side 1 af 2

Det er ikke utænkeligt, at voldgiftsretten havde nedjusteret kravet fra 150.000 kr., hvis bygher- ren havde foretaget en stadeforretning efter den sidste ophævelse.

Vil du vide mere?

Læs kendelsen i fuld længde på Nexus Advokaters hjemmeside her

Har du lyst til yderligere information om afsagte domme og kendelser, så kan du læse mere på Nexus Advokaters hjemmeside her xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx-xx-xxxxxxxxx/

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere på xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx/

Du er også velkommen til at følge mig på LinkedIn: xxxxx://xxx.xxxxxxxx.xxx/xx/xxxxxxxxxxxx/