Krav til fornyelse pr. 1. april 2015 af aftaler og overenskomster inden for Akademikernes
Akademikerne
Krav til fornyelse pr. 1. april 2015 af aftaler og overenskomster inden for Akademikernes
forhandlingsområde
KL’s krav til organisationsforhandlingerne med Akademikerne er oplistet i dette brev. KL ser forhandlingerne som et samlet hele. Opdelingen af forhandlingerne i generelle forhandlinger med Forhandlingsfællesskabet og organistionsforhandlinger må ikke være hindrende for, at der kan findes løsninger på tværgående problemstillinger.
Nedenstående krav og tilkendegivelser skal ses i lyset heraf.
1. Der henvises i det hele til de krav, der er fremsat over for Forhandlingsfællesskabet.
2. Forenkling af overenskomster og aftaler
Overenskomsterne skal tilpasses det stigende behov for omstilling og samarbejde på tværs af institutioner og sektorområder. KL ønsker færre og bredere overenskomster, der kan imødekomme behovene for ændret organisering.
KL ønsker derfor, at
• Overenskomst for akademikere ansat i kommuner sammenskrives med Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører m.fl. med de fornødne tilpasninger
• Aftale om introduktionsstillinger optages som protokollat til
Overenskomst for akademikere ansat i kommuner
• der sker en generel harmonisering/ensartetgørelse af særbestemmelser for Københavns og Frederiksberg kommuner i forhold til den generelle overenskomsttekst, hvor det findes hensigtsmæssigt
• Fortsat forenkling af overenskomsternes og aftalernes opbygning og
sprogbrug også på tværs af overenskomstområder.
Den 11. december 2014
Sags ID: SAG-2014-04301 Xxx.XX: 1938095
XXX@xx.xx Direkte 3370 3424
Weidekampsgade 10 Postboks 3370
2300 København S
xxx.xx.xx Side 1/1
3. Lokal løndannelse
KL ønsker fortsat at fastholde og styrke frihedsgraderne i den lokale løndannelse.
KL ønsker derfor, at
• centralt fastsatte procedureregler og regler om årlige forhandlinger bortfalder
• forhandlingsretten for medarbejderne moderniseres / eksisterende
forsøgsordninger gøres varige
• tvisteløsningssystemet forenkles
• Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse og Aftale om gennemsnitsløngaranti ophæves.
4. Dækningsområde/pension
Pensionerede tjenestemænd fra kommuner, staten, amter, regioner, statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og personer, der får egenpension eller understøttelse fra en pensionsordning, det offentlige har ydet bidrag til, skal omfattes af overenskomsternes dækningsområde og undtages fra pensionsbestemmelserne.
5. Højere individuel arbejdstid
Forsøgsordning med mulighed for, at den enkelte ansatte kan indgå en aftale med sin leder om en højere arbejdstid end gennemsnitlig 37 timer pr. uge ønskes gjort permanent.
Krav inden for Overenskomst for akademikere ansat i kommuner:
6. Bemærkning om hidtidige arbejdstidsbestemmelser ophæves.
Krav til overenskomsterne og aftalen for tandlæger:
7. Eksisterende normerings- og normeringslignende bestemmelser udgår.
8. Stillingsbetegnelserne klinikchef og overtandlæge udgår.
9. Justering af satsen for overarbejde.
10. Stilling med grundløn 49 og derover undtages fra takstmæssig overtidsbetaling.
11. Hvis en timelønnet tandlæge omfattes af pensionsordning, bortfalder tillægget på 1/3 pensionsbidrag til timelønnen.
12. Mere fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse
Krav til Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører m.fl.:
13. Bemærkning om tillæg til landinspektører, der af miljøministeriet er blevet godkendt som beskikket landinspektør, bortfalder.
14. Forbehold
Der tages forbehold for fremsættelse af forslag inden for emneområder, hvor der fremsættes krav af Akademikerne.
Der tages forbehold for fremsættelse af krav som følge af:
• Ændret lovgivning.
• Forhandlingstemaer på det statslige område og det regionale område, som det vil være af væsentlig betydning også at gennemføre for kommunerne.
• Afledte virkninger som følge af ændringer i de generelle aftaler.
Såfremt der måtte være midler, udover midler der anvendes til gennemførelse af ovenstående krav, så forudsættes de anvendt til pensionsforbedringer.
Det forudsættes, at parterne i lighed med tidligere er enige om, at ordensmæssige ændringer og gennemskrivninger af aftaler og overenskomster kan foretages, uden at der fremsættes særskilt krav herom.
Ved fremsendelse af ovennævnte krav er følgende overenskomster og aftaler med evt. tilhørende kutymer og sædvaner mm. indgået med Akademikerne opsagt til udløb pr. 31. marts 2015:
• Overenskomst for akademikere ansat i kommuner af 4. juli 2014
• Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører m.fl. af 29. oktober 2013
• Aftale om introduktionsstillinger af 26. september 2013
• Aftale for tjenestemandsansatte bibliotekarer af 10. september 2013
• Overenskomst for kommunallæger (15-37 timer) af 23. september 2013
• Overenskomst for tandlæger af 3. juni 2014
• Aftale for tjenestemandsansatte tandlæger af 28. oktober 2013
• Overenskomst for tandlægekonsulenter af 3. juni 2014
• Overenskomst for speciallægekonsulenter i Københavns Kommune af
23. september 2013
• Protokollat vedrørende afdelingslæger, reservelæger og 1. reservelæger i København af 10. september 2013
• Protokollat vedrørende læger, der udfører klinisk arbejde i kommunerne
af 16. september 2013
• Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte bibliotekarer af 5. november 2013
• Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse af 28.
april 2009
• Aftale om gennemsnitsløngaranti af 8. august 2014 Enslydende brev er sendt til øvrige Akademikerorganisationer.
Bekræftelse på rettidig modtagelse af forslag til fornyelse af ovennævnte
./. aftaler/overenskomster samt opsigelse heraf bedes givet på X.00@xx.xx
Med venlig hilsen
X Xxxxx Xxxxxxxxxx
Signeret af: Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx