Sponsoraftale
Sponsoraftale
”Psoriasisgigt-kampagne 2017”
1. Parter
Mellem AbbVie A/S AbbVie
Xxxxxxxxx 00 C
2100 København Ø
Dokumentet har esignatur Aftale-ID: 6f4808ccNTSNJ4150305
(herefter kaldet ”Virksomheden”) og
medundertegnede
Psoriasisforeningen Xxxxxxxx Xxxxxxxxx 0
2630 Høje Taastrup
(herefter kaldet ”Organisationen”) (herefter i fællesskab benævnt ”Parterne”)
er der indgået følgende aftale om samarbejde.
2. Sponsorsaftalens formål
Undersøgelser dokumenterer at op mod 30 % af mennesker med en psoriasisdiagnose udvikler psoriasisgigt. Psoriasisforeningen ønsker derfor at udvikle en informationskampagne, som kan styrke patienternes kendskab til de relevante symptomer, så patienterne kan forbedre deres mulighed for at få en diagnose.
3. Sponsorprojektets navn
Sponsorprojektets navn er ”Psoriasisgigt-kampagne 2017”.
4. Parternes rolle i samarbejdet
Virksomheden forpligter sig med nærværende sponsoraftale til i aftaleperioden at sponsorere 75.000 kroner til en informationskampagne, der sætter fokus på psoriasisgigt. Finansieringen dækker udgifterne til den eksterne leverandør (Kompas Kommunikation), som udvikler materialet og informationskampagnen til Organisationen.
Kampagnen består af: disease awareness-postkort, disease awareness videofilm og en SOME-indsats på Facebook.
Virksomheden betaler den eksterne leverandør direkte. Kompas Kommunikation fakturerer Virksomheden i henhold til det tilbud, denne har udarbejdet til Organisationen.
Dokumentet har esignatur Aftale-ID: 6f4808ccNTSNJ4150305
Organisationen forpligter sig med nærværende sponsorsaftalen til i aftaleperioden at samarbejde med den eksterne leverandør, Kompas Kommunikation, om udviklingen af informationskampagnen. Organisationen ejer rettighederne til kampagnematerialet, og har den fulde beslutningskompetence vedrørende udviklingen af kampagnematerialet.
Såfremt foreningen i forbindelse med projektet vælger at inkludere sociale medier, påtager foreningen sig ansvaret for at overvåge og indrapportere evt. omtale på mediet af bivirkninger ved brug af lægemidler.
Sociale medier defineres som værktøjer der anvendes til at dele indhold, profiler, meninger, holdninger, viden, erfaringer og perspektiver, og som dermed faciliterer online konversation og interaktion mellem grupper af mennesker. Det gælder også selvom specifikke funktioner på mediet ikke tillader 2-vejs kommunikation (f.eks. anvendelse af Facebook selvom kommentar-funktionen er slået fra).
Foreningen forpligter sig til at gennemføre AbbVie træning i bivirkningsindberetning og følge disse anvisninger.
5. Tidsramme
Samarbejdet, hvis nærmere formål og omfang er beskrevet i pkt. 2 og 4, skal afvikles i perioden 24. marts til 1. juni 2017. Parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til nærværende sponsorsaftalen løber fra 24. marts 2017 og indtil sponsorsaftalens forpligtelser er opfyldt, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
6. Finansiel ydelse
Virksomhedens finansielle ydelse i henhold til nærværende sponsorsaftalen udgør et beløb på kr. 75.000. Beløbet er ekskl. moms. Den finansielle ydelse skal anvendes til betaling af den eksterne leverandør, Kompas Kommunikation.
7. Ikke-finansiel ydelse
Der er ingen ikke-finansiel ydelse forbundet med sponsoratet.
8. Offentliggørelse
Dokumentet har esignatur Aftale-ID: 6f4808ccNTSNJ4150305
Nærværende sponsoraftale er offentligt tilgængelig på Virksomhedens hjemmeside xxx.xxxxxx.xx frem til 24. december 2017.
For at opfylde lovgivningen1 skal organisationen på sin hjemmeside offentliggøre den økonomiske fordel, herunder økonomiske sponsorater (pengebeløb) og naturalier, som organisationen har modtaget fra virksomheden.
Oplysningerne skal gøres tilgængelige på organisationens hjemmeside senest 1 måned efter, at aftalen er underskrevet. Oplysningerne skal være tilgængelige på hjemmesiden i mindst to år.
9. Anvendelse af Organisationens logo
Organisationen accepterer ikke, at Virksomheden anvender Organisationens logo eller navn, eller på anden måde anvender samarbejdet med Organisationen. Ligesom Virksomheden ikke anerkender at Organisationen anvender Virksomhedens logo, medmindre det er aftalt skriftligt mellem parterne.
10. Uafhængighed og habilitet
Parterne erklærer ved sin underskrift, at det står Organisationen frit at samarbejde med flere lægemiddelvirksomheder, ligesom Virksomheden har mulighed for at samarbejde med en eller flere organisationer. Parterne erklærer samtidig, at der ikke i samarbejdet stilles krav om eneret i forhold til konkrete produkt- eller terapiområder.
Virksomheden erklærer ved sin underskrift af nærværende sponsoraftale ikke at stille betingelser for organisationens faglige og interessepolitiske standpunkter.
1 Bekendtgørelse om reklame for lægemidler mv. nr. 1153 af 22. oktober 2014, § 21
Virksomheden erklærer ved sin underskrift ikke at have et tillidshverv i Organisationen, der har betydning for nærværende sponsoraftale.
11. Misligholdelse
Såfremt en af Parterne misligholder sine forpligtelser i henhold til nærværende sponsoraftale, kan den ikke misligholdende part ophæve sponsorsaftalen med øjeblikkelig virkning. Den ikke misligholdende part er i øvrigt berettiget til at bringe andre efter dansk ret til rådighed stående misligholdelsesbeføjelser til anvendelse, herunder retten til at kræve erstatning, uanset om aftalen ophæves.
Dokumentet har esignatur Aftale-ID: 6f4808ccNTSNJ4150305
12. Lovvalg
Nærværende sponsoraftale er i enhver henseende underlagt dansk ret.
13. Konfliktløsning
Såfremt tvister ikke kan bilægges igennem mægling, skal disse indbringes for Sø- og Handelsretten i København.
14. Underskrift
Taastrup, d. København, d.
Xxxx Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx
Direktør, Psoriasisforeningen General Manager AbbVie
Dette dokument er underskrevet af nedenstående parter, der med deres underskrift har bekræftet dokumentets indhold samt alle datoer i dokumentet.
Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx
Underskrevet med privat NemID PID: 9208-2002-2-562117474803
Dokumentet har esignatur Aftale-ID: 6f4808ccNTSNJ4150305
Tidspunkt for underskrift: 20-03-2017 kl.: 12:56:20
Xxxx Xxxx Xxxxxx
Underskrevet med NemID medarbejdersignatur RID: 36558538
Tidspunkt for underskrift: 20-03-2017 kl.: 18:12:00
Dette dokument er underskrevet med esignatur. Dokumentet er forseglet og tidsstemplet af uvildig og betroet tredjepart. Indlejret i dokumentet er det originale aftaledokument og et signeret dataobjekt for hver underskriver. Det signerede dataobjekt indeholder en matematisk hashværdi beregnet på det originale aftaledokument, så det altid kan påvises, at det er lige netop dette dokument der er underskrevet. Der er dermed altid mulighed for at validere originaliteten og gyldigheden af underskrifterne og disse kan altid løftes som bevisførelse.
Signaturen er OCES-certificeret og overholder derfor alle offentlige anbefalinger og lovgivninger for digitale signaturer. Med esignaturs OCES - certificerede løsning sikres det, at alle danske og europæiske lovgivninger bliver overholdt i forhold til personfølsomme oplysninger og gyldige digitale signaturer.
Ønsker du mere information om digitale dokumenter underskrevet med esignatur, kan du besøge vores videnscenter på xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxx