INDHOLDSFORTEGNELSE
Tekniske bestemmelser
1
for fjernvarmelevering
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 3
TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 3
2. Etablering af fjernvarmetilslutning 3
INSTALLATIONSBESTEMMELSER 4
3. Udførelse af installationsarbejde 4
4. Etablering af måleudstyr 5
5. Projektering og udførelse af varmeinstallationer 5
6. Tilslutningsarrangement 7
7. Interne rørledninger 10
8. Specielle anlæg 10
9. Isolering 10
10. Trykprøvning og idriftsættelse 11
DRIFTSBESTEMMELSER 12
11. Drift og vedligeholdelse af varmeinstallationen 12
12. Måling af fjernvarmeforbrug 13
13. Ikrafttræden og ændringer af bestemmelserne 14
2
14. Individuelle bestemmelser 14
ANVENDELSESOMRÅDE
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.
1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering fra forsy- ningsselskaberne i Hvide Sande, Kloster, Ringkøbing, Skjern, Spjald, Xxxx, Xxx, Videbæk, Aadum, i det følgende benævnt VÆRKET. De tekniske bestemmelser er gældende for projektering, udførelse og ændring af varmeinstallation- er ved tilslutning til VÆRKETS ledningsnet, samt for instal- lation, drift og vedligeholdelse af varmeinstallationer.
1.2 Ejeren/ejerne af ejendomme, der er tilsluttet fjernvarmefor- syningen, er i det følgende benævnt FORBRUGEREN.
1.3 Aftalegrundlaget mellem VÆRKET og FORBRUGEREN er fastlagt i:
• Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering
• Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering
• Vedtægter
• Takstblad
• Aftale om fjernvarmelevering
• Velkomstbrev.
1.4 INSTALLATØREN er den person, der i henhold til bestem- melserne i 3.1 er berettiget til at udføre arbejder på en ejen- doms varmeinstallation.
TILSLUTNINGSBESTEMMELSER
2. Etablering af fjernvarmetilslutning
2.1 Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsy- ningen fremsendes skriftligt til VÆRKET af ejeren af ejen- dommen eller en af ejeren bemyndiget person med oplys- ninger om ejendommens størrelse/varmeeffektbehov og beliggenhed.
2.2 Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/forde- lingsledningen til ejendommens hovedhaner, benævnes i det følgende som ”stikledningen”.
2.3 Ved nybygninger placeres stikledningen efter de Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering.
Hovedhaner placeres umiddelbart inden for ydervæg. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt, skal aftale altid laves med VÆRKET forud for arbejdets udførelse, og stiklednin- gen skal være udskiftelig og lægges i foringsrør ved skjult installation.
For placering af stikledning til eksisterende ejendomme træffes aftale mellem ejeren eller dennes bemyndigede og VÆRKETS repræsentant.
2.4 Dimensionering af stikledningen udføres af VÆRKET under hensyntagen til bestemmelserne i afsnit 5 og 11.
2.5 Retablering efter fjernvarmearbejde
Efter stikledningens indføring i ejendommen samt efter vedligeholdelses- og reparationsarbejder foretager VÆR- KETS entreprenør en tilmuring og efterpudsning af grund- hullet i muren og/eller i gulvet. Reparationen udføres på en god og ordentlig måde, men det må ikke forventes, at stikindføringen ikke efterlader sig synlige spor. Efter at ejen- dommens stikledning er etableret tilfyldes det opgravede areal, optagne fliser nedlægges og evt. græs retableres med græsfrø. Ejeren må selv sørge for øvrig udvendig retabler- ing, herunder plantning af træer og buske samt indvendig retablering af klinker, fliser, stiftmosaik, trægulv eller anden belægning.
INSTALLATIONSBESTEMMELSER
3. Udførelse af installationsarbejde
3.1 Arbejder på ejendommens varmeinstallation skal udføres af firmaer med autorisation som VVS installatør i henhold til lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 med se- nere ændringer. Firmaet bør endvidere være tilsluttet Fjern- varmebranchens registreringsordning for servicemontører. Det fremgår af hjemmesiden xxx.xxx-xxxxxxx.xx, hvilke fir- maer, der er tilsluttet ordningen. VÆRKET kan kontaktes for yderligere oplysninger.
Er VVS-firmaet ikke autoriseret, skal der rettes henvendelse til VÆRKET for accept.
3.2 Varmeinstallationer, der tilsluttes VÆRKETS ledningsnet, skal projekteres og udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser, normer og standarder samt de krav, der er indeholdt i VÆRKETS Al- mindelige og Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelever- ing, jf. 5.2.
Er installationerne ikke projekteret og udført i overensstem- melse med ovenstående, kan VÆRKET kræve de pågæl- dende installationer ændret. Sker dette ikke, er VÆRKET af sikkerhedsmæssige grunde berettiget til at nægte instal- lationerne tilsluttet.
3.3 Såfremt der installeres komponenter, som i forhold til VÆR- KETS driftsbestemmelser (se afsnit 11) kræver andre tryk eller temperaturforhold, er VÆRKET ikke forpligtet til at ændre sine driftsforhold.
3.4 Alle varmeinstallationer skal opbygges og indreguleres til en vandstrøm, der sikrer bedst mulig afkøling af fjern- varmevandet. Det gælder også styring af varmt brugsvand.
Alle radiatorer, gulvvarmekredse og varmtvandsbeholdere skal være udstyret med mængdebegrænser.
Ved små gulvvarmeanlæg i baderum opvarmet med radia- torer er det, jf. DS 469 tillæg 1 tilladt, at disse reguleres ved drøvling af vandstrømmen.
4. Etablering af måleudstyr
4.1 VÆRKET udleverer måleudstyr og/eller passtykke til IN- STALLATØREN.
4.2 VÆRKET meddeler målerens placering til INSTALLATØREN.
5. Projektering og udførelse af varmeinstallationer
5.1 Dimensioneringsgrundlag
Varmeinstallationer dimensioneres for en fjernvarmefrem- løbstemperatur på 60 °C og en afkøling af fjernvarmevan- det på mindst 30 °C ved minus 12 °C udetemperatur.
Brugsvandsanlæg dimensioneres for en fjernvarmefremløb- stemperatur på 60 °C og en afkøling på mindst 30°C.
5.2 Projektering og udførelse
Enhver varmeinstallation skal projekteres og udføres i over- ensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
På udgivelsestidspunktet er endvidere følgende bestemmel- ser gældende på området:
• Dansk Fjernvarmes Vejledning - Tekniske Bestemmelser for Fjervarmelevering
• Dansk Fjernvarmes Vejledning - Brugerinstallationer
• Dansk Fjernvarmes Vejledningstillæg - Bedre Brugerin- stallationer
• Bygningsreglementet BR10
• Dansk Ingeniørforenings Regler for beregning af byg- ningers varmetab. (DS 418)
• Dansk Ingeniørforenings Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium. (DS 469 inkl. tillæg)
• Dansk Ingeniørforenings Norm for vandinstallationer. (DS 439 inkl. tillæg)
• Dansk Ingeniørforenings Norm for termisk isolering af tekniske installationer. (DS 452 inkl. tillæg).
6. Tilslutningsarrangement
6.1 Tilslutningsarrangementet, som forbinder fjernvarmefor- syningen med FORBRUGERENS varmeinstallation, skal udføres med standardunits, der opfylder dimensionering- skravene i afsnit 5.1, og efter VÆRKETS principdiagram bi- lag 1-4 (se afsnit 14). Det anbefales, at der altid anvendes units og pumper, som er A-mærkede eller energimæssigt er bedre end A-mærkning.
6.2 Større anlæg og anlæg, der ikke kan udføres med standar- dunits, skal principielt udføres som vist på VÆRKETS prin- cipdiagram.
BILAG 1
Direkte anlæg
BILAG 2
Direkte anlæg med blandesløjfe
BILAG 3
Indirekte anlæg
BILAG 4
Indirekte anlæg med supplerende energikilde
7. Interne rørledninger
7.1 Interne rørledninger skal udføres i overensstemmelse med Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende me- dium (DS 469 inkl. tillæg).
Medierørerne skal have en mekanisk styrke og holdbarhed, som tilgodeser de maksimalt forekommende tryk og tem- peraturer.
Stålrør kan samles med gevindsamlinger, svejsesamlinger eller flangesamlinger. Kobberrør kan samles ved hårdlodn- ing eller klemringsfittings. Plastrør samles med preskob- linger eller klemringsfittings. Rustfri stålrør samles med preskoblinger.
Skjulte, ikke udskiftelige anlægsdele skal være vedligehold- elsesfrie og have en bestandighed og funktionsstabilitet, der svarer til de bygningsdele, hvori de er indbygget.
Skjulte rørledninger i stål må kun samles ved svejsning. Skjulte kobberrør må kun samles ved hårdlodning. Der må ikke anvendes samlinger i skjulte plastrørsledninger.
Interne rørledninger i jord mellem bygninger skal, ved di- rekte fjernvarmetilslutning (uden varmeveksler), udføres i prærør i samme type eller tilsvarende kvalitet som fjernvar- mestikledningen.
7.2 Rørledninger skal monteres på en sådan måde, at der er mulighed for ekspansionsbevægelser samt for udluftning og aftapning i fornødent omfang.
ftapninger skal forsynes med prop eller slutmuffe med kæde.
8. Specielle anlæg
8.1 Tilslutning af specielle anlæg, f.eks. svømmebade, proces- varmeanlæg, gartnerier samt virksomheder med et særligt stort behov for varmt brugsvand og/eller ventilation, skal i hvert enkelt tilfælde aftales nærmere med VÆRKET af hen- syn til dimensionering og placering af stikledning og måler.
9. Isolering
9.1 I henhold til Bygningsreglementet skal varmeinstallationer,
herunder rørledninger og beholdere, isoleres mod varmetab efter Dansk Ingeniørforenings Norm for termisk isolering af tekniske installationer (DS 452).
10. Trykprøvning og idriftsættelse
10.1 Enhver nytilslutning eller udvidelse af en varmeinstallation, der tilsluttes direkte, skal af INSTALLATØREN trykprøves inden tilslutningen til VÆRKET.
Samlinger på rørledninger må ikke isoleres, indmures eller på anden måde tildækkes, før trykprøve er foretaget.
10.2 Prøvetrykket skal generelt være mindst 1,5 gange det højest forekommende tryk (dynamisk + statisk) i VÆRKETS forsyningsledninger. I øvrigt skal Arbejdstilsynets til enhver tid gældende forskrifter om trykprøvning følges.
Trykket i forsyningsledningerne kan stige til 6,0 bar. Prøve- trykket skal derfor for varmeinstallationer, der tilsluttes di- rekte, generelt være mindst 9,0 bar.
10.3 Trykprøve foretages i overværelse af en repræsentant fra VÆRKET. Såfremt denne i forbindelse med trykprøven bliv- er bekendt med fejl og mangler i øvrigt ved varmeinstalla- tionen, er repræsentanten forpligtet til at påtale disse. Med VÆRKETS overværelse af trykprøve påtager VÆRKET sig i øvrigt intet ansvar for varmeinstallationen, ud over det ans- var, man kan ifalde efter dansk rets almindelige erstatning- sregler.
Ejendommens tilslutning til VÆRKET er betinget af, at på- talte fejl og mangler er udbedret.
10.4 Inden idriftsættelse og efter reparationsarbejder på en var- meinstallation skal denne grundigt gennemskylles.
Påfyldning og idriftsættelse af varmeinstallationen bør nor- malt ske med fjernvarmevand gennem fremløbsledningen for anlæg, der er tilsluttet uden varmeveksler, også kaldet direkte anlæg.
10.5 Det påhviler INSTALLATØREN i forbindelse med afleverin- gen at sørge for en omhyggelig indregulering af den sam- lede varmeinstallation (inkl. radiatortermostatventiler, gul-
vvarmekreds og evt. pumpe), således at optimal afkøling af fjernvarmevandet opnås, og at instruere FORBRUGEREN om selve varmeinstallationens drift.
DRIFTSBESTEMMELSER
11. Drift og vedligeholdelse af varmeinstallationen
11.1 Varmeenergien leveres som cirkulerende varmt vand (fjern- varmevand), med en fremløbstemperatur, der af VÆRKET reguleres efter klimatiske forhold (udetemperatur og vind- styrke), varierende mellem 60 °C og 85 °C i hovedledning- snettet.
Fremløbstemperaturen i en ejendom kan være lavere end ovennævnte temperaturer, når vandgennemstrømningen i stikledningen er lille.
11.2 Fjernvarmevandet skal afkøles således, at gennemsnit- safkølingen over et forbrugsår ikke er mindre end 30 °C , og at returtemperaturen ikke overstiger 40 °C.
Såfremt denne afkøling eller returtemperatur ikke opnås, er VÆRKET berettiget til at opkræve betaling for sine ek- straomkostninger, jf. det til enhver tid gældende takstblad.
11.3 VÆRKET har pligt til at levere den varme, der gør det muligt for FORBRUGEREN at modtage det, der er abonneret på, jf.
2.1 og 11.1, med et differenstryk målt ved lukkede hoved- haner på mindst 0,3 bar.
Trykket i fremløbsledningen ved hovedhanen vil maksimalt være 6,0 bar.
11.4 Ejendommens varmeinstallation skal dimensioneres i hen- hold til de af VÆRKET fastsatte krav, jf. 5.1.
11.5 Vedligeholdelse af hovedhaner foretages af VÆRKET.
I tilfælde af brand, rørbrud eller lignende skal begge hoved- haner lukkes, og aftapningshanerne på varmeinstallationen skal åbnes. Hovedhanerne skal enten være helt åbne eller helt lukkede.
11.6 Ved reparation og vedligeholdelse af ejendommens varme- installation må aftapning af fjernvarmevand almindeligvis
kun foretages af INSTALLATØREN efter aftale med VÆR- KET.
11.7 Driftsforstyrrelser i ejendommens varmeinstallation foran- lediget af aflukninger i hovedledningsnettet afhjælpes af VÆRKET ved henvendelse til dette. Driftsforstyrrelser i ejen- dommens varmeinstallation i øvrigt afhjælpes af FORBRU- GERENS installatør for FORBRUGERENS regning.
12. Måling af fjernvarmeforbrug
12.1 VÆRKET leverer det for afregning mellem FORBRUGEREN og VÆRKET nødvendige måleudstyr og bestemmer målernes antal, størrelse, type og placering.
12.2 Måleudstyret ejes og vedligeholdes af VÆRKET og udskiftes efter regler fastsat af VÆRKET.
Ved energimålere tilsluttet 230V-nettet betaler FORBRU- GEREN elforbruget.
Såfremt FORBRUGEREN opsætter bimålere for intern forde- ling af varmeforbruget, er dette VÆRKET uvedkommende.
12.3 Måleudstyret og dettes placering må ikke ændres uden VÆRKETS godkendelse. De ved målere og ventiler anbragte plomber må kun brydes af VÆRKETS personale eller af VÆRKET dertil bemyndigede personer.
Foretages der indgreb mod måler eller plomber, og dette medfører tvivl om målingens korrekthed, annulleres målin- gen, og VÆRKET beregner forbruget. Indgreb kan medføre, at der indgives politianmeldelse.
12.4 VÆRKET har ret til at flytte måleudstyret, hvis det anses for nødvendigt. Omkostningerne ved flytningen afholdes af VÆRKET.
Ønsker FORBRUGEREN måleren flyttet, skal flytningen god- kendes af VÆRKET. Udgiften til flytningen betales i så fald af FORBRUGEREN.
12.5 Ved tvivl om målerens korrekte visning er VÆRKET beret- tiget til for egen regning at afprøve måleren.
FORBRUGEREN kan ved skriftlig henvendelse og mod betal- ing til VÆRKET forlange at få måleren afprøvet. Hvis den
ved afprøvningen konstaterede måleafvigelse er større end de fastsatte grænser, afholdes samtlige omkostninger i for- bindelse med målerafprøvningen af VÆRKET.
Måleren anses for at vise rigtigt, når denne ved afprøvning i en akkrediteret prøvestand har en relativ måleafvigelse, som er mindre end eller lig med de af myndighederne til enhver tid fastsatte grænser for måleafvigelser.
IKRAFTTRÆDEN m.v.
13. Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne
13.1 Nærværende “Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelever- ing” er vedtaget af VÆRKERNE nævnt i 1.1 til ikrafttræden den 1. januar 2012 og anmeldt til Energitilsynet.
13.2 VÆRKET er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelserne.
13.3 Ændringer
Meddelelse om ændringer af ”Vedtægter”, ”Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering”, ”Tekniske Bestem- melser for Fjernvarmelevering” og ”Takstblad” sker ved di- rekte henvendelse til ejer/lejer. Meddelelse herom gives pr. brev eller via BETALINGSSERVICE - meddelelsen.
Aktuel information om VÆRKETs til enhver tid gældende vedtægter m.v. kan ses på VÆRKETs hjemmeside eller fås ved henvendelse til VÆRKET.
14. Individuelle bestemmelser
14.1 Det er et krav ved Ringkøbing Fjernvarmeværk, Spjald Fjernvarmeværk, Tarm Varmeværk, Videbæk Energifor- syning og Hvide Xxxxx Xxxxxxxxxx, at der ved opbygning af tilslutningsarrangementet, som forbinder fjernvarmefor- syningen med forbrugerens varmeinstallation, indbygges en kontraventil umiddelbart efter værkets hovedhane i re- turledningen.
14.2 Det er et krav ved Ringkøbing Xxxxxxxxxxxxxx, Xxx Xxxxx- varmeværk, Kloster Kraftvarmeværk, Skjern Fjernvarme- central, Videbæk Energiforsyning, Hvide Sande Fjern-
varme og Spjald Fjernvarmeværk, at bygninger der opføres efter bygningsreglement, der trådte i kraft den 1. april 2006, skal udstyres med magasinbeholder (varmtvandsbe- holder) til varmtvandsforsyning.
14.3 Det er et krav ved Tarm Varmeværk, at brugsvandsanlæg skal udføres som magasinbeholder (varmtvandsbeholder), på mindst 80 liter, med indbygget varmeflade.
14.4 Hos Tarm Varmeværk vil der ved nybyggeri og renovering blive etableret føringsvej for el og datakabler mellem var- memåler og elmåler til brug for strømforsyning og data- overførsel ved fjernaflæsning. Samtaleforbruget for ener- gimålere tilsluttet telefonnettet for fjernaflæsning, betales af FORBRUGEREN.
14.5 Det er et krav ved Videbæk Energiforsyning, at varmemå- leren forsynes med 230V. Det er VVS-installatørens ansvar, at der ved anmodning om opsætning af varmemåler, er fremført 230V af en aut. el-installatør iht. gældende for- skrifter – disse rekvireres hos Videbæk Energiforsyning.
15
X. XXXXXXXXXX BOGTRYKKERI · RINGKØBING · XXX.XXXXXXXX.XX
Hvide Xxxxx Xxxxxxxxxx A.m.b.a.
Xxxxxxxx 00 Xxx. 0000 0000 xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx
6960 Hvide Sande Fax 0000 0000 xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Kloster Kraftvarmeværk A.m.b.a.
Xxxxxxxxxx 000 Xxx. 0000 0000
6950 Ringkøbing
Ringkøbing Fjernvarmeværk A.m.b.a.
Kongevejen 19 Tlf. 0000 0000 xxx@xxx.xx
6950 Ringkøbing Fax 0000 0000 xxx.xxx.xx
Skjern Fjernvarmecentral A.m.b.a.
Kongevej 41 Tlf. 0000 0000 xxx@xxxxxx.xx
6900 Skjern Fax 0000 0000
Spjald Fjernvarme- og Vandværk A.m.b.a.
Xxxxxx 0 Xxx. 0000 0000 xxxxxx.xxxxxxxxxx-xxxx@xxxx.xx
6971 Spjald Fax 0000 0000 xxx.xxxxxx-xxx.xx
Tarm Varmeværk A.m.b.a.
Skolegade 23 Tlf. 0000 0000 xxx@xxx.xx
6880 Tarm Fax 0000 0000 xxx.xxxxxxxx.xx
Xxx Xxxxxxxxxxxxxx A.m.b.a.
Høbrovej 9F Tlf. 0000 0000
6980 Xxx
Xxxxxxx Varme A/S, co/Videbæk Energiforsyning
Xxxxxxxxxxx 0 Xxx. 0000 0000 XxxXxxxxx@XxxXxxxxx.xx
6920 Videbæk Fax 0000 0000 xxx.xxxxxxxxx.xx
Aadum Kraftvarmeværk A.m.b.a.
Xxxxxxxxxx 0
16
6880 Tarm