Direktoratet for Selvstyre Juli 2005
H:\Data\Sager\Tilskud&handel\Rapport om bloktilskud.doc
Version I
5. april 2017
Grønlands samarbejde med Danmark
- Koblingen mellem tilskud & handel
Direktoratet for Selvstyre Juli 2005
Grønlands samarbejde med Danmark
- Koblingen mellem tilskud og handel
Direktoratet for Selvstyre Juli 2005
Forord
Grønland og Danmark har en fælles målsætning om at skabe en selvbærende øko- nomi her i landet. Denne målsætning kræver, at indtjeningen stiger i Grønland som alternativ til overførsel af tilskud og statsligt finansierede aktiviteter her i landet.
Denne rapports formål er at vurdere, hvordan kravene til en selvbærende økonomi kan imødekommes med en forøgelse af eksisterende og nye erhverv her i landet på basis af forandringer i det økonomiske samarbejde mellem Grønland og Danmark.
Det økonomiske samarbejde mellem Grønland og Danmark kan opdeles i to dele:
1) Statens finansiering af aktiviteter vedrørende Grønland.
2) Samhandel mellem Grønland og Danmark.
I Selvstyrekommissionens betænkning udpeger kommissionen en afhængigheds- økonomi ude fra bl.a. følgende karakteristiska i en traditionel arbejdsdeling mellem Grønland og Danmark:1
• Grønland er fortsat afhængig af overførselsindkomster i form af bloktilskuddet.
• Lovgivning og administration er påvirket af den udvikling, der sker i Danmark, fordi der sker vidensoverførsel via tilkaldt arbejdskraft.
• Den grønlandske samhandel med omverdenen sker fortsat for størstedelen via Danmark. En stor del af denne samhandel er virksomhedsintern eksport og im- port, fordi mange virksomheder i Grønland er ejet af eller på anden måde til- knyttet danske virksomheder. Samtidig har de store grønlandske eksportvirk- somheder af fisk og skaldyr danske datterselskaber.
• Finansstrukturen i Grønland er tæt tilknyttet den danske finansstruktur. Såle- des er begge banker beliggende i Grønland ejet af eller tæt tilknyttet danske banker, og der findes ikke andre kreditinstitutter i Grønland.
Denne rapport fokuserer specielt på, hvordan forandringer i dette samarbejde i Rigsfællesskabet mellem Grønland og Danmark kan skabe grundlag for et moderni- seret Rigsfællesskab på basis af en fælles målsætning om et Grønland med en selv- bærende økonomi.
1 Selvstyrekommissionen: Betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen, mart 2003, side 197 (dansk version).
Indholdsfortegnelse
FORORD 5
INDHOLDSFORTEGNELSE 7
Figurliste 9
Tabelliste 9
Kortlist 10
1 INDLEDNING 11
1.1 Det centrale spørgsmål 13
1.2 En selvbærende økonomi på basis af en helhedsplan 14
1.3 Centrale definitioner og begreber 15
1.3.1 Stat, Rigsfællesskab, hjemmestyre 15
1.3.2 En selvbærende økonomi 16
1.4 Tidligere undersøgelser og litteratur 18
1.5 Rapportens indhold 18
2 TEORETISKE OVERVEJELSER 19
2.1 Tidsperspektivet 19
2.2 Konkurrenceevnen 21
2.2.1 Komparative fordele og ulemper 21
2.2.2 Det offentliges rolle 22
2.2.3 En grønlandsk strategi 23
2.2.4 Den nationale konkurrenceevne 24
2.2.5 Afhængighedsøkonomien 25
2.2.6 Ressourceområder 28
2.3 Infant industry 32
3 METODISKE OVERVEJELSER 37
3.1 Anvendelse af input-output tabeller 38
3.2 Teknisk redegørelse 39
3.2.1 Kildegrundlaget 39
3.2.2 De enkelte trin i analysen 39
4 STATENS UDGIFTER VEDRØRENDE GRØNLAND 43
4.1 Statens samlede udgifter vedrørende Grønland 43
4.2 Grundlaget for eksisterende ordninger 47
4.3 Opdeling i denne rapport 48
4.4 Udgifter, hvor Grønland varetager opgaven 48
4.4.1 Generelle tilskud 48
4.4.2 Sektorprogram-midler 50
4.5 Udgifter, hvor staten varetager opgaven 51
4.5.1 Statens aktiviteter i eller ved Grønland 51
4.5.2 Statens aktiviteter i Danmark 53
4.6 Grønlandske borgeres rettigheder i Danmark 53
5 SAMHANDEL MELLEM DANMARK OG GRØNLAND 55
5.1 Vareførslens betydning for produktion og beskæftigelse i Danmark 56
5.1.1 Vareindførsel fordelt på erhverv 58
5.1.2 Anvendelsen af input-output tabeller 61
5.1.3 Indførsel til Grønland – erhvervsaktiviteter i Danmark 62
5.1.4 Udførsel af fisk og skaldyr fra Grønland til Danmark 64
5.2 Eksemplet fiskeri og fiskeindustri 65
6 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 73
6.1 Ubalance i økonomien - en hindring for selvstyre 73
6.2 Behov for en helhedsplan 74
6.3 HVAD ER EN SELVBÆRENDE ØKONOMI? 74
6.4 Grundlaget for velfærdssamfundet 75
6.5 Øget fokus på udenrigshandlen 76
6.6 Det offentliges rolle 77
6.7 En grønlandsk strategi 78
6.8 Fokus på samhandlen med Danmark 79
6.9 Kompetenceklynger og ressourceområder 81
6.10 Eksemplet fødevarer 82
6.11 Behov for nytænkning 83
6.12 Infant industry strategien 84
6.13 Samhandlen med Danmark er skæv 85
6.14 Samhandlen med Danmark – potentiale for nye erhverv i Grønland 86
7 ANVENDTE KILDER OG LITTERATUR 89
BILAG 93
Bilag 1 Opdeling af erhverv i input-output tabeller 93
Opdeling i 8 erhvervssektorer 93
Opdeling i 26 erhvervssektorer 93
Opdeling i 130 brancher 94
Bilag 2: Sagsområder, der er overtaget af Grønlands hjemmestyre 97
Figurliste
Figur 1. Five forces model med offentlige sektor 29
Figur 2. Mulige transaktioner mellem Grønland og Danmark 37
Figur 3. Typologi over statens udgifter vedrørende Grønland 43
FIGUR 4. STATENS NETTOUDGIFTER VEDRØRENDE GRØNLAND 1980-2004 45
Figur 5. Statens udgifter og bloktilskuddet pr. indbygger, faste priser, 1980-2004 46
FIGUR 6. FINANSIERINGEN AF GRØNLANDS HJEMMESTYRE, 2003 46
FIGUR 7. STATENS BLOKTILSKUD TIL GRØNLAND, 1980-2004 49
FIGUR 8. BLOKTILSKUDDETS ANDEL AF LANDSKASSENS INDTÆGTER, 1980-2004 50
Figur 9. Sammenhæng mellem produktionsværdi og indførselsværdi 57
Figur 10. Sammensætningen af produktionsværdien for indførsel til Grønland, Danmark år
2000 63
FIGUR 11. PRODUKTION AF VARER TIL GRØNLAND, 20 STØRSTE BRANCHER MÅLT I PRODUKTIONSVÆRDI, 2000 63
Figur 12. Dansk værdiskabelse på basis af indførsel af skaldyr og fiskeprodukter fra
GRØNLAND, ÅR 2000 64
Figur 13. Input-output til fiskeriet i Danmark, incl. grønlandsk import i xxx.xx., år 2000 70
Figur 14. Input-output til fiskeindustri i Danmark, incl. grønlandsk import i xxx.xx., år 2000
............................................................................................................................................................ 71
Figur 15. Five forces model med offentlige sektor 81
Tabelliste
TABEL 1. STATENS UDGIFTER VEDRØRENDE GRØNLAND, 2000-2003 44
Tabel 2. Grønlands Statistiks tabel vedr. statens nettoudgifter afholdt i eller ved
Grønland 52
Tabel 3. Udenrigshandel med varer mellem Grønland og Danmark, 2000-2003 55
TABEL 4. UDENRIGSHANDEL MED TJENESTEYDELSER, ÅR 2001 55
TABEL 5. INDFØRSELSVÆRDI OPDELT PÅ OTTE SEKTORER, ÅR 2000 58
TABEL 6. IND- OG UDFØRSEL TIL GRØNLAND, FORDELT PÅ ERHVERV, ÅR 2000 59
TABEL 7. EKSPORTEN AF SKALDYR OG FISK, 1999 & 2003 67
Kortlist
KORT 1. FISKERIET I GRØNLAND, VIRKSOMHEDER > 9 ÅRSVÆRK, ÅR 2003 66
KORT 2. FISKEINDUSTRIEN I GRØNLAND, VIRKSOMHEDER > 9 ÅRSVÆRK 2003. 68
1 Indledning
Grønland kan få selvstyre eller selvstændighed, når landet vil. Det fremgår af for- skellige udtalelser fra danske regeringer. I statsminister Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx tale ved Folketingets åbning, den 7. oktober 2003 blev det formuleret således:
”Jeg vil give såvel det færøske som det grønlandske folk en meget klar besked: I bestemmer selv jeres fremtid og jeres tilhørsforhold til Danmark.
Det er naturligt, at ethvert folk søger at udvikle sin egen identitet. Det er naturligt, at ethvert folk vil tage hånd om sin egen skæbne. Det er naturligt, at ethvert folk har et ønske om mest mulig selvbestemmelse. Og det er også det bedste, at beslutninger bliver truffet så tæt som muligt på de men- nesker, de vedrører.
Derfor er regeringen positiv over for de færøske og grønland- ske ønsker om overdragelse af flere opgaver til hjemmesty- re.”
Selvstyre eller selvstændighed i Grønland forudsætter dog, at rettigheder og pligter følges ad. Ønsket om fuldt selvstyre eller selvstændighed kan kun indfries, hvis Grønland formår at skabe en selvbærende økonomi, uafhængigt af tilskud fra Dan- mark. Skal Grønland opnå øget selvstyre, ønsker Danmark ikke at videreføre øko- nomiske betalinger til det grønlandske samfund – i hvert fald ikke i det omfang og under de principper, som det sker i dag. Statsminister Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx formulerede det således i sin tale i oktober 2003:
”Men frihed og ansvar må følges ad. Øget selvstyre forud- sætter derfor mindre afhængighed af tilskud fra Danmark og større evne til at tjene penge selv.”
Ønsket om at udvikle et selvbærende Grønland er gensidigt: Grønland ønsker en selvbærende økonomi for frit at kunne agere som en autonom enhed, enten som nation eller som autonom, ligestillet medlem af Rigsfællesskabet. Danmark ønsker statens udgifter til Grønland minimeret.
Denne gensidighed blev bl.a. udtrykt i forbindelse med indgåelse af bloktilskudsaf- talen mellem staten og Grønlands Hjemmestyre fra 6. marts 1993:2
”Et sigte med ordningen skal være, at Grønlands økonomiske afhængighed af bloktilskuddene nedbringes.”
Opfattelsen er ofte, at det er underforstået, at bloktilskuddet er en ensidig ydelse fra staten, som Grønland får uden modydelse.
Selv om gensidigheden om udviklingen mod en selvbærende økonomi udtrykkes af begge parter, så er der forskellig forståelse af, hvordan det økonomiske samarbej- de fungerer. Fra grønlandsk side udtrykkes – f.eks. af den nuværende landsstyre- koalition – en opfattelse af, at bloktilskuddet er en rimelig ordning, der udligner de fordele, som Danmark har af samarbejdet og samhandlen med Grønland. Samtidigt vil Rigsfællesskabet uden en eller anden form for udligning af levevilkårerne mellem de tre parter, Danmark, Grønland og Færøerne, være temmelig indholdsløst. I denne opfattelse inkluderes også synspunktet, at bloktilskuddet i højere grad bør opfattes som statens udgift for at bibeholde suveræniteten over Grønland, særligt i forhold til det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område med de fordele, denne su- verænitet giver Danmark på forskellig måde i international politik.
De divergerende opfattelser om rimeligheden af, at Danmark skal betale et bloktil- skud, har eksisteret lige siden indførelsen af hjemmestyre i 1979.
Udover den manglende økonomiske fælles forståelse af problemstillingerne, giver divergensen også alvorlige politiske divergenser. Hvis bloktilskuddet som tilkende- givet af Danmark opfattes til at være noget, der gives alene som en følge af hjem- mestyreloven, vil størrelsen af bloktilskuddet bl.a. være forankret i en opfattelse af, at det er noget, der implicit stækker Grønlands politiske frihed. Konsekvensen er, at staten anvender bloktilskudsforhandlingerne til dels at bibeholde politisk indflydelse som stat, herunder udenrigspolitik, dels at stille krav om, hvordan Grønland ind- retter sig (f.eks. ved at udmønte, hvad bloktilskuddet skal anvendes til internt i Grønland).
Magtforholdet har tilsyneladende været således, at Grønland har accepteret nuvæ- rende situation, selv om der gang på gang politisk udtrykkes forbehold over for, at denne situation kan fortsætte.
2 Bloktilskudsaftale mellem staten og Grønlands Hjemmestyre, dateret 6. marts 1993, pkt.4. Her fra Grønlands Hjemmestyre, Forhandlingsgruppen og Finansministeriet: Bloktilskud fra staten til Grønlands Hjemmestyre fra 1996, dateret den 11. april 1995.
Dette er udgangspunktet for Grønlands ønske om selvstyre og mulighed for at vælge selvstændighed i fremtiden. Det er samtidigt udgangspunktet for om muligt at finde en fælles forståelse for, hvordan samarbejdet i Rigsfællesskabet fungerer, og hvordan den fælles målsætning skal nås.
1.1 Det centrale spørgsmål
På denne baggrund kan det centrale spørgsmål i det fremtidige samarbejde mellem Grønland og Danmark formuleres således:
Hvordan kan Grønland og Danmark i et samarbejde i fælles- skab sikre det fælles mål om et økonomisk selvbærende Grønland?
Den danske regering har ved flere lejligheder udtrykt ønsket om, at Rigsfællesska- bet forbliver intakt. Den danske statsminister Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx udtrykte det således i sin tale ved Folketingets åbning den 7. oktober 2003:
”Jeg skal ikke skjule, at regeringen helst ser Rigsfællesskabet fortsætte. Vi føler, at der er så stærke historiske, kulturelle og personlige bånd mellem Færøerne, Grønland og Danmark, at fortsat solidaritet inden for Rigsfællesskabet er det naturli- ge. Men Rigsfællesskabet er ikke tvang. Og det må ikke være en spændetrøje. Vi skal løbende forny Rigsfællesskabet i pagt med tiden.”
Men hvordan skal Rigsfællesskabet så fornyes, og hvordan kan denne fornyelse re- lateres til det fælles mål om en udvikling af en selvbærende økonomi her i landet?
På det økonomiske område omfatter samarbejdet mellem Grønland og Danmark af to elementer:
a. Statens finansiering af aktiviteter vedrørende Grønland.
b. Samhandel mellem Grønland og Danmark.
Hidtil har fokus for udviklingen af selvstyre primært været på interne strukturprob- lemer i Grønland, og hvordan staten kunne være med til at forbedre strukturerne her i landet i form af renoveringsmidler og sektorplaner. Derimod har samhandlen mellem Grønland og Danmark kun perifert været berørt, selv om denne samhandel er et meget dominerende element i Grønlands økonomi. Der synes at være en op- fattelse af, at denne handel følger økonomiske naturlove, der på ingen måde må
forstyrres. Dette på trods af, at Danmark som medlem af EU via tilskud til de pri- mære erhverv, f.eks. fiskerisektoren, og ved eksportstøtte på fødevarer, grundlæg- gende forbedrer sin egen konkurrenceevne på områder, der berører grønlandsk er- hvervsliv betydeligt. I 2005 er der således via de såkaldte FIUF-midler (Finansielle Instrumenter til Udviklingen af Fiskeriet) bevilget 408 millioner kroner alene til in- vesteringer i fiskerflåden, i fiskerihavnene, i forarbejdningsindustrien og i akvakul- turen. Ca. 259 millioner kommer fra EU, mens resten finansieres af den danske stat.3
1.2 En selvbærende økonomi på basis af en helhedsplan
I denne rapport fokuseres der på den overordnede helhedsplan, der kan skabe en selvbærende økonomi i Grønland på basis af følgende mål:
1) Højest mulig aflønning af indsatsfaktorerne, dvs. primært menneskelige ressourcer og naturressourcer.
2) Fuld beskæftigelse.
3) Balance i udenrigsøkonomien.
Disse mål er grundlaget for et hvilket som helst velfærdssamfund. De bagvedlig- gende faktorer behandles detaljeret i næste kapitel.
Behovet for skabelse af fuld beskæftigelse, hvor aflønningen skal stige på baggrund af forøget produktivitet og forhøjet uddannelsesniveau, forøges af behovet for at sænke de offentlige udgifter, hvad enten de foregår i hjemmestyret, i kommunerne eller i det offentligt ejede forsyningsselskaber. Når fokus rettes mod skabelse af jobs med værdiskabelse her i landet i så stort et omfang, er det nødvendigt samti- digt at skabe nye forudsætninger for den samlede udenrigsøkonomi. I denne rap- port vurderes den del af udenrigsøkonomien, der forekommer inden for Rigsfælles- skabet, nemlig handel mellem Grønland og Danmark, og der opstilles forslag til, hvordan denne samhandel kan forandres til fordel for udvikling af en selvbærende økonomi her i landet.
I denne del af analysen er der netop fokus på koblingen mellem statslig støtte og handel.
3 Fødevareministeriets eksterne ugebrev nr. 19, 11. maj 2005.
Et væsentligt formål med analysen er at udarbejde et grundlag for at vurdere rela- tionerne mellem støtten fra staten til Grønland og det økonomiske samarbejde samt handlen mellem Danmark og Grønland.
Der opbygges en forklaringsmodel for sammenhæng mellem støtte til Grønland, handelsrelationer og pengestrømme tilbage til staten fra de samlede relationer mellem Grønland og Danmark i sin helhed.
Analysens resultat kan anvendes til at vurdere, hvilke handelsmæssige forandrin- ger, der kan være med til at sikre Danmarks og Grønlands fælles mål om udvikling af en selvbærende økonomi i Grønland.
1.3 Centrale definitioner og begreber
I det følgende gennemgås nogle centrale begrebers indhold.
1.3.1 Stat, Rigsfællesskab, hjemmestyre
Det er vigtigt at skelne mellem forskellige begreber som Staten, Danmark, Rigs- fællesskabet, Grønland og Grønlands Hjemmestyre.
Den danske stat er en betegnelse for Danmark, incl. Grønland og Færøerne, som i det internationale folkeretlige system fungerer som en juridisk enhed. Den danske stat har således samme indhold som begrebet Kongeriget Danmark.
Rigsfællesskabet er en betegnelse, der anvendes for samarbejdet mellem Danmark og de to hjemmestyrer.
Grønlands Hjemmestyre er den juridiske enhed, som Danmark som stat har ac- cepteret etableret, bestående af den geografiske størrelse Grønland med befolk- ning, og som har opnået delvist selvstyre på en række indenrigs- og udenrigsområ- der.
Henholdsvis grønlandsk og dansk henviser til en person, en organisation, en virk- somhed eller en vare m.v., der er bosiddende eller hjemmehørende eller produceret i henholdsvis Grønland og Danmark. Et grønlandsk selskab er således juridisk hjemmehørende i Grønland, men kan have datterselskaber eller associerede sel- skaber, der er lokaliseret i Danmark, og derfor juridisk og statistisk i en betalings- balance medtages som et dansk selskab.
Der skelnes endvidere mellem den statslige sektor i Grønland og den danske stat. Den statslige sektor i Grønland omfatter direkte økonomiske aktivitet i eller ved Grønland, hvorimod økonomisk aktivitet for den danske stat omfatter alle de øko-
nomiske aktiviteter, som er forbundet med grønlandske aktiviteter, hvor stedet for aktiviteterne ikke er relevant. Denne opdeling er relevant for analysen i denne un- dersøgelse, fordi de samfundsmæssige afledte effekter er forskellige i forhold til, hvor de foregår.
Grønlands Hjemmestyre vil i en situation med selvstyre eller selvstændighed være et begreb, der ikke længere er aktuelt.
Grønland er en geografisk veldefineret enhed, der i denne sammenhæng opfattes
som det ”nye” Grønland med selvstyre eller selvstændighed.
Danmark er et begreb, der i denne rapport anvendes som såvel en geografisk som politisk enhed. Hvor ikke andet er opført, er Danmark eksklusiv Grønland og Færø- erne. I politisk henseende er det som forhandlingspartner eller modpart til Grønland og i geografisk henseende er det f.eks. det danske erhvervsliv i forhold til Grøn- lands økonomi og erhvervsliv osv. Begrebet Kongeriget Danmark omfatter derimod hele Rigsfællesskabet.
Det er altså implicit en forståelse i anvendelsen af disse begreber, hvor der skelnes mellem begrebets aktuelle indhold, og det indhold begrebet vil have i fremtiden.
Begrebet den danske stat vil have et andet indhold, hvis Grønland vælger selvstæn- dighed. Grønland kan have en eller anden form for tilknytning til den danske stat, f.eks. associeringsaftaler, men der kan også være tale om et fuldstændigt brud, hvor Grønland får status som en selvstændig stat.
Endelig vil Rigsfællesskabet kunne eksistere med Grønland som medlem efter selv- stændighed er gennemført, hvor begrebet blot får en anden betydning og et andet indhold.
1.3.2 En selvbærende økonomi
Hvad er en selvbærende økonomi? En opfattelse af betegnelsen er, at enhver sva- rer sit. Hvis en part har en udgift, må parten selv bære udgiften. Hvis vi udeluk- kende ser på den offentlige økonomi, betyder det, at Grønland må sikre sig effekti- visering af den offentlige sektor eller et skattegrundlag og andre indtægter, der uden bloktilskuddet kan sikre det eksisterende serviceniveau i landet, eller man må indrette sig på et andet velfærds- og serviceniveau.
Hvis der derimod tales om en selvbærende økonomi i en større kontekst, hvor den samlede nationaløkonomi indgår i begrebet, bliver indholdet i en sikring af en til- stand med en selvbærende økonomi mere uklar. Der bliver derfor også langt flere redskaber at anvende til at skabe sammenhæng i økonomien. I princippet kan
Grønland godt modtage tilskud fra staten, men det skal være betinget af en noget- for-noget forhandling: Danmark accepterer, at der er tale om en betaling for den gevinst, Danmark får i samarbejdet med Grønland.
Hvad er gevinsten så for Danmark? I kapitel 2 opstilles en metode for udarbejdelse af en status for samarbejde og samhandel mellem Danmark og Grønland. Et ek- sempel er overførsel af grønlandske råvarer til Danmark: Grønlandske råvarer ud- gør en stor del af det samlede råvaregrundlag for den danske fiskeindustri. Udover at skabe beskæftigelse og indkomster i Danmark, er de grønlandske råvarer et væ- sentligt grundlag for, at Danmark på trods af et vigende ressourcegrundlag lokalt, fortsat er verdens femte største eksport af fisk og skaldyr i verden. Der står ”over- førsel af grønlandske råvarer til Danmark” ovenfor og ikke ”eksport af grønlandske råvarer til Danmark”, fordi der primært er tale om virksomhedsinterne overførsler, hvor en overflytning ikke nødvendigvis efterfølges af en betaling den modsatte vej, selv om der juridisk set er tale om grønlandske selskaber med danske ejerinteres- ser.
Hertil kommer beskæftigelse og indkomster i forbindelse med de aktiviteter, der på den ene eller anden måde forsyner Grønland. Igen udføres en opgave, og der sker en betaling, men en stor del af beskæftigelsen og indkomsten fordeles inden for store grønlandske og danske selskaber, således at der ikke i normalforstand er tale om eksport og import af varer og tjenesteydelser.
Målet for den samfundsmæssige udnyttelse af landets ressourcer og dermed lan- dets økonomi er at sikre den højest mulige aflønning af indsatsfaktorerne i samfundet, hvor der samtidig skabes fuld beskæftigelse og langsigtet balance i udenrigsøkonomien. Indsatsfaktorerne er her arbejdskraft, naturressourcer m.v.
Den tilstand er ikke opnået i Grønland i dag. Den førte økonomiske politik fasthol- der landet i den tilstand, hvor betaling for indsatsfaktorerne (herunder primært ar- bejdskraft og naturressourcer) ofte er mindre end de omkostninger, som samfundet har til de aktiviteter, der er forbundet med udnyttelsen af landets ressourcer. Dette kommer bl.a. til udtryk i en stor arbejdsløshed samt marginalisering af store dele af arbejdsstyrken, et lavt forarbejdningsniveau af eksportvarer fra de naturressource- baserede erhverv med dertilhørende lav værditilvækst her i landet samt en uden- rigsøkonomi, der er så ufordelagtigt for Grønland, at kun et stort udefrakommende tilskud kan få samfundsøkonomien til at hænge sammen.
En strukturpolitik, der tilpasses landets økonomi til en selvstændig økonomi, hvor fokus er på at skabe bedst mulig sammenhæng i økonomien, er den afgørende nøgle til at skabe en selvbærende økonomi.
En sådan strukturpolitik omfatter såvel tiltag mod intern omstrukturering som en omfattende omlægning af udenrigsøkonomien. Og da størstedelen af Grønlands udenrigshandel foregår med Danmark og danske virksomheder vil en sådan om- lægning få store konsekvenser for begge parter i Rigsfællesskabet.
1.4 Tidligere undersøgelser og litteratur
Denne rapport tager sit udgangspunkt i Selvstyrekommissionens betænkning fra april 2003.
Selve den overordnede strategi for udvikling af den grønlandske økonomi og der- med udviklingen af det grønlandske erhvervsliv er velbeskrevet af Selvstyrekom- missionen og behandles derfor ikke i denne rapport.
1.5 Rapportens indhold
Dette kapitel er kapitel 1. I kapitel 2 gennemføres nogle teoretiske overvejelser om muligheder for udvikling af Grønlands økonomi.
Kapitel 3 indeholder metodiske overvejelser vedrørende beregninger af samarbej- det og samhandlens størrelse og indhold.
I kapitel 4 beskrives statens udgifter vedrørende Grønland på basis af en typologi over statens udgifter vedrørende Grønland.
I kapitel 5 beregnes samhandlen mellem Grønland og Danmark. På basis af input- output tabeller beregnes den produktionsværdi og beskæftigelse, der skabes i Danmark i forbindelse med produktion koblet til ind- og udførsel af varer til og fra Grønland. I kapitlet opstilles som et eksempel, hvordan fiskeriet og fiskeindustrien kan udvikles til et ressourceområde.
I et afsluttende kapitel er udarbejdet en sammenfatning, hvor de væsentligste op- lysninger samt analysens konklusioner er medtaget.
Bagerst i rapporten er medtaget en liste over anvendte kilder og litteratur samt de i teksten nævnte bilag.
2 Teoretiske overvejelser
Analyserne i denne rapport omhandler en række områder, der hver for sig kan gø- res til genstand for teoretiske overvejelser. I dette kapitel opstilles først teoretiske aspekter af, hvordan et lands økonomi danner baggrund for udviklingen af vel- færdssamfundet. Der gives en forklaring på, hvilke betingelser et lands udenrigs- økonomi skal indrette sig efter, og hvordan en tidligere koloni fortsat kan være bundet til moderlandet uden at denne binding nødvendigvis er betinget af mar- kedsmæssige og konkurrencemæssige vilkår. Samtidigt opstilles teoretiske mulig- heder for udvikling af udenrigsøkonomien og den erhvervsmæssige udvikling, der skal give den fornødne værditilvækst til forsvaret af velfærdssamfundet.
Samlet set opstilles der således en teoretisk forklaring på, hvad der kan danne bag- grund for udviklingen af en selvbærende økonomi her i landet. I de følgende kapit- ler gives herefter en mere teknisk metodisk forklaring på, hvordan konkrete foran- dringer i samarbejdet i Rigsfællesskabet kan danne basis for selvstyre på basis af en selvbærende økonomi.
2.1 Tidsperspektivet
Kravene til at udvikle Grønlands samfund kan virke skræmmende, hvis de ikke sættes ind i et passende tidsperspektiv. Der er overhovedet ingen grund til at op- stille mål, som ikke kan opnås inden for urealistiske tidsrammer. Direktoratet for Selvstyre har udarbejdet en strategiplan, der tager udgangspunkt i udvikling af en selvbærende økonomi over tyve år. Det betyder f.eks., at tyve årgange i befolknin- gen er blevet alderspensionerede, og at tyve nye ungdomsårgange er kommet i ar- bejdsdygtig alder.
Hvis vi formår at opnå en målsætning om f.eks. 6-7 ud af 10 af en ungdomsårgang, der opnår en uddannelse med erhvervskompetence, betyder dette udviklingsper- spektiv jo en omfattende forbedring af f.eks. landets konkurrenceevne og produkti- vitet i det lange tidsperspektiv.
Hvis vi til gengæld ikke opnår de 6-7 ud af 10 i en ungdomsårgang, som er niveau- et i de lande, vi normalt sammenligner os med, så er det ikke blot stilstand, men også yderligere underudvikling, fordi de andre lande i den samme periode måske har forbedret sit uddannelsesniveau endnu mere.
Det er manges opfattelse, at dynamikken fortsat ikke er tilstrækkelig til udvikling af en selvbærende økonomi. Afhængigheden af bloktilskuddet synes at stå i vejen for de tiltag, der skal til. Selvstyrekommissionen skrev følgende, om dette forhold:4
” I lande i Den 3. Verden er resultatet af afhængighedsøko- nomien ofte en fattigdomsfælde, hvor den internationale ar- bejdsdeling fastholder et land og dets befolkning på en me- get lav levestandard. På efterspørgselssiden er der tale om ringe tilskyndelse til at investere, og der udvikles kun et lille marked. Initiativet mangler, og indførelse af ny teknologi er begrænset, således at produktiviteten bliver ved med at være lav. Den lave produktivitet giver ikke anledning til større akkumulation af ny kapital til nye investeringer. Sam- tidig giver den lave produktivitet lave indkomster, der igen betyder lav opsparing i samfundet som helhed.
For Grønlands vedkommende er resultatet af afhængigheds- økonomien en slags gylden fælde (Golden Trap), hvor der er en opfattelse af, at der via tilskud udefra godt nok sikres en relativ høj levestandard, men hvor overførsel af tilskud står i vejen for en fornuftig udvikling af egne ressourcer. Forskellen i levestandarden mellem Den 3. Verden og Grønland er stor, men afhængigheden af tilskud hæmmer selvværd og initia- tivlyst på samme måde i Grønland som i mange lande i Den
3. Verden.
I begge tilfælde er der tale om en ond cirkel. Ofte fokuseres der ensidigt på, at det er interne forhold i det enkelte land, som er årsagen til manglende udvikling, og at hvis der libe- raliseres og ”strammes op” vil landet kunne udvikle en øko- nomi, der på sigt vil udvikle sig til en økonomisk styrke som den, der findes i de rige lande.
Der er ingen tvivl om, at en del af forklaringen på en dårlig økonomisk udvikling ofte kan findes i den interne politiske og økonomiske styring af et lands udvikling. I princippet kan man for Grønlands vedkommende sige, at samarbejdet og samhandelen med Danmark er en selvvalgt bundethed.”
4 Selvstyrekommissionens betænkning, marts 2003, side 199.
Det siger sig selv, at tidsperspektivet for en så omfattende forandring af den grøn- landske økonomi vil være relativt langt. Det siger også sig selv, at der skal ske om- fattende forandringer i samarbejdet og samhandlen med især Danmark. En strategi for udvikling må derfor omfatte flere forhold end blot interne rammebetingelser for erhvervsudvikling. I næste afsnit fokuseres på konkurrenceevnen. Afsnittet munder ud i en analyse af den nationale konkurrenceevne med fokus på behovet for en ny- organisering af grønlandsk erhvervsliv i kompetenceklynger og ressourceområder.
2.2 Konkurrenceevnen
Den nuværende udvikling i verdenshandelen er præget af en hurtig udvikling mod forøget integration for langt de fleste lande. For Grønlands vedkommende vil alle arbejdspladser blive præget af denne udvikling, hvis den som forventet fortsætter i de kommende årtier. Nogle arbejdspladser, især i fiskeindustrien og andre eksport- orienterede erhverv, vil opleve forøget konkurrence fra virksomheder i andre lande, og endnu flere arbejdspladser kan forventes flyttet til lande, hvor omkostningsni- veauet er lavere.
Et andet karakteristika for den økonomiske udvikling er, at denne internationalise- ring i vid udstrækning forøger en international arbejdsdeling, hvor de nationale markeder påvirkes af import og eksport af varer og tjenesteydelser. For delmarke- der er der ikke længere nødvendigvis en naturlig kobling mellem hjemmemarked og produktion. Der produceres i højere grad til verdensmarkedet.
Dette forøger fokus på de komparative fordele, som et land eller en region har, i forhold til en given produktion. Komparative fordele kan være adgangen til bedre og billigere indsatsfaktorer (f.eks. naturressourcer og arbejdskraft) eller lokalisering i forhold til markedet.
2.2.1 Komparative fordele og ulemper
Komparative fordele er ikke nødvendigvis noget stationært og bestandigt. Kompa- rative fordele kan forandres over tid, og lande og regioner får herigennem konkrete handlingsmuligheder i forhold til at udvikle optimale lokaliseringsmuligheder for virksomheder på internationale markeder på eget område. Der er således tale om konkurrenceevne for såvel enkeltvirksomheder som for regioner og lande.
For Grønland gælder en lang række komparative fordele og ulemper. Nogle af de vigtigste nævnes her:
a. Adgang til store mængder naturressourcer og adgang til natur af unik og exceptionel kvalitet (turisme). Vanskelige klimaforhold.
b. Relativt lavt uddannelsesniveau, men relativ høj aflønning sammenlignet med lande i Østeuropa og Den tredje verden, der har en stor arbejdsstyrke til rådig- hed.
c. Relativt stabile politiske og økonomiske forhold og relativt højt velfærd.
d. Hjemmemarkedet er lille og geografisk opsplittet i mange små markeder, og der er stor afhængighed af udenlandske markeder. Relativt høje prisniveau på hjemmemarkedet forårsaget af manglende volumen og svigtende konkurrence.
e. Dominans i flere brancher af store virksomheder, herunder offentligt ejede aktieselskaber.
f. Geografisk placering langt borte fra større markeder i Nordamerika og Europa forårsager høje transportomkostninger for turisme og lange transporttider for let fordærvelige varer. Ny informationsteknologi giver nye fordele i forhold til at overkomme lange afstande.
g. Primært eksport af råvarer og lavt forarbejdede varer.
h. Manglende stabilitet i eksportindtægter, fordi eksporten er koncentreret på få skaldyrs- og fiskevarer.
i. Koncentreret handel med moderland, forårsaget af enstrenget forsyningsstruk- tur og fortsat binding til danske virksomheder.
Globaliseringen vil give nye muligheder for forøgede investeringer i erhvervsaktivi- teter i Grønland ligesom i andre lande, men der er også en alvorlig risiko for, at Grønland marginaliseres økonomisk og handelsmæssigt, fordi der ikke opnås den fornødne specialisering og diversificering af erhvervslivet på basis af eksisterende og nye komparative fordele. Omstillingen forsinkes for øjeblikket af afhængigheden af det forbrug, der skabes af tilskuddet fra staten. Tilskyndelsen for virksomheder til at målrette sig efterspørgslen på verdensmarkedet mangler, og mastodont-øko- nomien i de offentligt ejede aktieselskaber kan fortsætte, selv om der ikke længere er et naturligt økonomisk fundament for deres virke.
2.2.2 Det offentliges rolle
Den primære rolle for det offentlige er at sikre de bedst mulige rammebetingelser for erhvervsudvikling. Samtidig skal det offentlige sikre en tilbagetrækning af så mange aktivitetsområder som muligt, således at der kan skabes nye, konkurrence-
betingede markedsområder for det private erhvervsliv. Dette gælder såvel aktivi- tetsområder i hjemmestyre- og i kommuneregi, som de offentligt ejede selskabers aktiviteter uden for deres kernekompetenceområder.
Erfaringer viser dog, at den eksisterende afhængighed af forbrug på basis af bloktil- skudsmidler hos det private erhvervsliv samt den eksisterende arbejdsdeling med omfattende afhængighed af passiv import fra Danmark, samt endelig en generel mangel på iværksætterkultur hos store dele af befolkningen, nødvendiggør en aktiv offentlig rolle udover sikring af rammebetingelser.
Her tænkes specielt på tre mulige interventionsmuligheder for en selektiv erhvervs- politik:
Den første omhandler en strategi, der bygger på, hvad der internationalt betegnes ”picking the winners”. En strategi, hvor offentlige udviklingsselskaber eller andre målrettet udpeger interessante rollemodeller for de øvrige virksomheder og sikrer denne type virksomheder optimale udviklingsmuligheder i form af udviklingssamar- bejder med uddannelses- og forskningsinstitutioner m.v.
Den anden type omhandler konkret intervention, hvor det offentlige som efterspør- ger af varer og tjenesteydelser forøger lokale virksomheders incitament til at købe grønlandsk producerede varetyper (f.eks. ved at fastsætte regler om anvendelse af bestemte typer materialer o.a. i forbindelse med byggeri osv.).
Den tredje type interventionsmulighed er en såkaldt infant industry strategi. Det er en strategi, hvor man i opstartsfasen beskytter nystartede virksomheder eller sek- torer mod verdensmarkedets lavere priser og bedre kvalitet. Denne strategi be- handles mere detaljeret behandlet senere i dette kapitel.
2.2.3 En grønlandsk strategi
En grønlandsk strategi må også i anden henseende gå på mere end et ben. På den ene side må deltagelsen i globaliseringsprocessen forøges. Evnen til at tiltrække direkte investeringer må forøges, og det private erhvervsliv må styrkes. Markedet kan forøges betydeligt for det private erhvervsliv, hvis den offentlige sektor, herun- der ikke mindst de offentligt ejede selskaber, indskrænker aktiviteterne til deres kernekompetence. Herved vil adgangen til kvalificeret, højtuddannet arbejdskraft også blive forøget betydeligt.5
5 I 2002 omfattede den offentlige beskæftigelse i godt 13.000 årsværk, mens antallet af ansatte i de offentligt ejede forsyningsselskaber omfattede omkring 6.000 personer her i landet og i Danmark.
På den anden side må der satses på specielle grønlandske varer og tjenesteydelser i små og mellemstore virksomheder, der sikres handelsforbindelser til udenlandske partnere eller via eksportforeninger her i landet. Disse varer og tjenesteydelser kan udvikles fra importdæmpende aktiviteter til aktiviteter, der giver mulighed for eks- port. Satsning på små og mellemstore virksomheder fastsætter forøgede krav til organisering og samarbejde, fordi denne type virksomheder sjældent vil være i stand til at trænge ind på nye markeder alene og med egne ressourcer.
En grønlandsk strategi må samtidigt bygge på en selverkendelse af, at der generelt er behov for et paradigmeskifte i forståelsen af, hvad der skaber udvikling. På trods af reformer inden for uddannelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitikken er der fortsat ikke sket målbar fremgang i uddannelsesniveau, beskæftigelse og erhvervs- aktiviteter.
2.2.4 Den nationale konkurrenceevne
Konkurrenceevnen på lang sigt og for landet som helhed er noget helt andet end konkurrenceevnen for enkelte virksomheder eller enkelte brancher på kort sigt. I princippet kan konkurrenceevnen for landet som helhed blive fastholdt og måske endog forbedret, selv om enkelte brancher og virksomheder udkonkurreres og op- hører.
Målet for den langsigtede konkurrencedygtighed for landet som helhed er højest mulig velfærd for landets befolkning. Velfærd er ikke kun økonomisk betinget, men hvis vi fokuserer på de økonomiske aspekter kan vi sige, at desto større konkurren- ceevne desto større velfærd. Den nationale konkurrenceevne kan forklares til at være landets evne til at sikre
1. højest mulig aflønning af indsatsfaktorerne, hvor indsatsfaktorerne primært for Grønland omfatter naturressourcer og menneskelige ressourcer.
2. fuld beskæftigelse.
3. balance i udenrigsøkonomien.
Den højeste mulige aflønning af indsatsfaktorerne har indbygget den forudsætning, at aflønningen skal ske på markedsvilkår. En forøgelse af aflønningen af arbejds- kraften er således et resultat af forbedret uddannelsesniveau og forbedret produkti- vitet.
Fuld beskæftigelse skal sikre, at man benytter indsatsfaktorerne fuldt ud. Derved sikres en høj værdiskabelse, hvis beskæftigelse omfatter jobs med værditilvækst og på markedsvilkår. Måden hvorpå der skabes fuld beskæftigelse er således vigtig.
Hvis landet som helhed formår at forøge størrelsen af et internationationalt kon- kurrencedygtigt erhvervsliv, vil der samtidigt kunne skabes en bedre balance i udenrigsøkonomien, fordi erhvervslivet vil kunne forøge eksporten og samtidigt dæmpe importen.
Der er således klare indbyrdes sammenhænge mellem ovennævnte tre målsætnin- ger for den nationale konkurrenceevne, og der er også en klar sammenhæng mel- lem denne konkurrenceevne og målsætningen om at udvikle en selvbærende øko- nomi.
2.2.5 Afhængighedsøkonomien
I denne rapport er der sat fokus på samhandlen med Danmark. Det teoretiske ud- gangspunkt er en opfattelse af, at den traditionelle arbejdsdeling mellem Danmark og Grønland fra før 1979 fortsat eksisterer. Der sker fortsat en ekstrem forsyning af Grønland med importerede varer og tjenesteydelser fra Danmark. Ekstrem på den måde, at både koncentrationen af importen på et forsyningsland og omfanget af importen er ekstremt stor. Der er således ikke i tilstrækkelig grad dannet grundlag for etablering af nye grønlandske virksomheder.
Fastholdelsen af den eksisterende samhandel skal ses som et resultat af især to forhold:
- Historisk betingede relationer mellem dansk og grønlandsk erhvervsliv. Dette handelsmønster er fastholdt fra før tiden for hjemmestyrets indførelse i 1979.
- Monopoliseret skibs- og flyfragt mellem Danmark og Grønland.
De historisk betingede relationer synes at være analog med de relationer, der fin- des mellem de fleste tidligere kolonier og deres tidligere moderlande. Denne sam- menbundne økonomi af tilskud og handel giver en relativ værdi af begge størrelser som er svær at fastsætte. Alt andet lige så kan man indledningsvist observere, at tilskud reducerer konkurrenceevnen for eksport i det modtagende land. Den politi- ske lyst og evne til at økonomiske reformer begrænses, når velfærdsudviklingen kan sikres ved hjælp af tilskud udefra. Tilsvarende sker en forringelse af konkur- renceevnen i erhvervslivet. Hvis vi fokuserer på donorlandet, vil tilskud til et øko- nomisk tilbagestående land med ensidig handelsstruktur omvendt sikre adgang til en betydelig import, samt i mange tilfælde modtagelse af råvarer til anvendelse i egen industriproduktion. Uden tilskud vil importen umiddelbart blive mindsket be- tydeligt, og modtagerlandets evne til eksport af råvarer ville muligvis også blive forringet.
Der er både negative og positive følger af en monopoliseret skibs- og flyfragt fra donorlandet. Fordelen er stordrift og driftssikker forsyning, men økonomiske konse- kvenser ved bibeholdelse af denne forsyningssikkerhed er negative. I et internt notat fra Erhvervsdirektoratet fra 1991 formuleres det således:6
”Den eksisterende monopoliserede trafikstruktur medfører, at en erhvervsdrivende ikke har indflydelse på eller frihed med hensyn til:
- valg af rederi.
- valg af udskibningshavn (kun Aalborg).
- valg af fragtrute. Vil man importere fra Japan, Argentina eller Færøerne skal varerne først over Aalborg.
- rutefrekvens.
- fragtpriser.
Trafikstrukturen påvirker på denne måde den erhvervsmæs- sige adfærd og virker som en bremseklods for nytænkning og nye erhvervsinitiativer, fordi strukturen cementerer de af monopolet anviste fremgangsmåder, i stede for at fremme en markedsorienteret adfærd.”
Videre hedder det i notatet:
”… at den eksisterende trafik- og fragtmæssige infrastruktur har en væsentlig afsmittende virkning på:
1. Virksomhedernes importmønster og indkøbsadfærd.
2. Det generelle pris- og omkostningsniveau, herunder påvirk- ning af realløn, inflation og beskæftigelsen.
3. Tilskyndelsen til at etablere ny privat erhvervsvirksomhed, i særlig grad producerende virksomhed.
En sammenlignende undersøgelse af importmønstret i mo- derne samfund, som handler på almindelige forretningsmæs- sige vilkår – hvorved vi forstår, at man i fri konkurrence og med frie importkanaler alt andet lige køber varen hos den udbyder, som sælger billigst – vil klart vise, at importen, dels
6 Erhvervsdirektoratet: Trafikstrukturens betydning for Grønlands vareomsætning og erhvervsvilkår – sammenlignet med forholdene på Færøerne. Internt notat, august 1991.
fordeles på en række lande, dels transporteres via flere im- portkanaler, netop fordi en sådan spredning er en forudsæt- ning for at købe til den gunstigste pris.”
I dag gør tilsvarende problemer sig fortsat gældende. Hertil kommer, at konkurren- cen i Danmark ikke sikrer gunstige priser. Derfor ligger de danske priser ca. fire procent over gennemsnittet i otte sammenlignede EU-lande.7 Den samlede grønlandske import fra Danmark var i 2002 på 3,1 milliarder kroner, hvoraf de 2,1 milliarder kroner var vareimport fra Danmark. Slår de fire procent prisforhøjelse igennem på den grønlandske import fra Danmark, svarer dette til 85,6 millioner kroner, som igen svarer til en udgift pr. husstand på ca. 4.200 kr.
Hertil kommer, at den grønlandske detailhandel åbenlyst opererer med forbruger- priser, der er på samme niveau som i Danmark, hvor priserne er inklusive 25 pct. moms – flere butikskæder udsender således identiske kataloger med varer, som udsendes i Danmark, og som viser priser incl. moms. Hverken transportomkostnin- ger, volumen på markedet, eller den grønlandske omkostningsstruktur kan blot til- nærmelsesvist forklare disse omfattende overpriser. Forbrugerpriserne er således dannet på baggrund af mangel på konkurrence.
I et regneeksempel vil ovennævnte overpris generelt for varer fra Danmark samt overprisen skjult i moms-beløbet, hvor atlanttransporten fastsættes som en om- kostning på 9 procent af importværdien og hvor øvrige forøgelse af omkostninger her i landet er på 5 procent, give en samlet overpris på importen fra Danmark på 315 millioner kroner, svarende til ca. 15.000 kr. pr. husstand i Grønland om året.
Økonomen Xxxxxx Xxxxxx beregner i sin bog ”Grønlands økonomiske udvikling” fra 1994 nettomerprisen i Grønland til at være 30 procent for ganske almindelige va- rer. Xxxxxx Xxxxxx konkluderer:8
”Jeg ved, at dette spørgsmål ofte har været diskuteret i Grønland, og at der er mange, der enten vil blive begejstrede eller tage anstød af dette skøn. Bemærk, at dét, der er solidt beregnet er bruttomerprisen på de 50 %. Det er her, alle diskussioner bør starte. Om de særlige grønlandske merom- kostninger er 10 %, 20 % eller endog 30 %, giver under alle omstændigheder en rystende stor nettomerpris.”
7 Konkurrencestyrelsen: Dokumentation for internationale prissammenligninger. Konkurrencestyrelsens hjemmeside, downloadet juni 2005.
8 Xxxxxx Xxxxxx: Grønlands økonomiske udvikling, Aarhus Universitetsforlag, 1994, side 74.
Her mere end ti år efter denne konstatering er der fortsat ikke foretaget nogen form for politisk indgreb mod dette grundlæggende problem i grønlandsk økonomi.
I denne sammenhæng bør også bemærkes, at danske eksportører får støtte til eks- port af visse landbrugsvarer til lande uden for EU, incl. Grønland. Den samlede eks- portstøtte (restitution) i Danmark var i 2003 på 2,2 milliarder kroner. En overslags- beregning for Grønland viser, at restitutionen i forhold til Grønlands import må omfatte ca. 45 millioner kroner. Restitutionen udbetales til eksportøren i EU. Im- portøren skal selv sikre, at restitutionen gives videre til hende. Erfaringsmæssigt sker dette ikke altid. Hvis restitutionen fuldt ud blev udnyttet til at nedsætte varens pris i Grønland, ville hver husstand i Grønland kunne spare ca. 2.200 kr. årligt. Til sammenligning kan nævnes, at Grønland har indført en indførselsafgift for bl.a. kødprodukter og sukker. Denne afgift gav i 2003 Landskassen en indtægt på 15,4 millioner kroner for kødprodukter og 28,6 millioner kroner for sukker, kaffe/the og chokolade.9
2.2.6 Ressourceområder
I denne rapport tages udgangspunkt i input-output tabeller, baseret på en opdeling på 130 brancher. Brancheinddelingen er ikke i sig selv hensigtsmæssig til forståelse af erhvervspotentialer og erhvervsudvikling. Strategiske overvejelser vedrørende erhvervsudvikling tager oftest udgangspunkt i opdeling i clusters eller klynger, værdikæder eller ressourceområder.
Clusters er geografisk koncentrerede forbundne selskaber af specialiserede leve- randører, andre virksomheder i samme branche og tilknyttede forsknings- og ud- dannelsesinstitutioner.
En af de mest anvendte forståelser af cluster-strategien er Xxxxxxx X. Xxxxxx. Xxxxxx udviklede en five-forces model, som angiver en klynge af samarbejdende virksom- heders konkurrenceevne.
9 Forslag til Landstingsfinanslov for 2005, Konto 24.11.10 Indførselsafgift, side 220.
Aftagere
Leverandører
Figur 1. Five forces model med offentlige sektor
Offentlige institutioner
Substituerende produkter
+ nye aktører
Industri
Konkurrenter
Kilde: Xxxxxxxxxxx, Xxxxx m.fl.: Analyse af fødevarekæder, 2003.
Denne model er illustreret i Figur 1. I et samfund som det grønlandske, hvor mange opgaver varetages af den offentlige sektor og offentligt ejede selskaber, er det nødvendigt at medtage en sjette force i form af den offentlige sektor.
I det følgende anvendes betegnelsen ressourceområder eller kompetenceklynge for sådanne samarbejder. De enkelte aktører i ressourceområderne, bestående af sel- skaber og institutioner konkurrerer indbyrdes, men de samarbejder også for at imødegå konkurrence fra andre klynger i andre geografiske regioner.
Der kan tales om såvel nationale som regionale klynger. I en grønlandsk kontekst vil der kun i få tilfælde være volumen til at tale om regionale klynger eller ressour- ceområder. Alligevel er der ingen tvivl om, at det vil være fordelagtigt for landets erhvervsudvikling, hvis der sker en arbejdsdeling mellem regionale områder, f.eks. mellem de kommende storkommuner. Selvstyrekommissionen anbefaler på samme måde anvendelse af offentlige institutioner som grundlag for toning af regionernes specialer. Selvstyrekommissionen anbefaler således:10
”at der sker en regionalisering i den offentlige sektor, således at f.eks. uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institu- tioner får et bedre udgangspunkt for at samle kompetencen
10 Selvstyrekommissionens betænkning, marts 2003, side 372.
ét sted. Herved sikres bedre kvalitet og stordriftsfordele. Denne erhvervsmæssige toning af byerne giver samtidig mu- lighed for, at der kan etableres servicevirksomheder m.v., der som følgeerhverv danner grobund for en reel specialise- ring af lokalområdet inden for forskellige områder. Speciali- sering kan f.eks. være samling af social- og sundhedsuddan- nelser samt specialinstitutioner inden for de to sektorområ- der.”
I denne rapport defineres kompetenceklyngen ud fra anvendelse af oplysningerne i en dansk input-output tabel. Der findes ingen input-output-tabel for Grønland, men det antages, at f.eks. et erhverv som fiskeindustrien har et leverandør-netværk og et aftager-netværk, som i princippet er opbygget identisk med en tilsvarende dansk virksomhed.
Dog vil store dele af såvel leverandørerne og aftagerne befinde sig uden for landet, men det er netop dette potentiale, der kan give grundlaget for egentlige grønland- ske kompetenceklynger med mere fuldendte værdikæder, der i større udstrækning foregår her i landet.
Et afgørende spørgsmål, når der skal ske samarbejde om erhvervsudvikling er, hvem der gør hvad hvornår. For øjeblikket er der et missing link. Det politiske og administrative niveau har trukket følehornene til sig efter nogle dårlige erfaringer med offentligt engagement i erhvervsvirksomhed. Der er etableret et erhvervsud- viklingsselskab, og der er gennemført konkrete skridt til liberalisering af forsy- ningsmarkedet – f.eks. via reform af ensprissystemet. De store offentligt ejede sel- skaber lever deres eget liv. Den eksisterende tilskudspolitik og afhængighedsøko- nomi er deres grundsten, og hvorfor risikere den? En stor del af erhvervslivet er domineret af udenlandske aktører, hvor specialiseringen fortsat er forsyning og byggeri.
Erhvervspolitikken er at etablere de bedst mulige rammebetingelser. Netop organi- seringen af fora for klynger, specialisering og ressourceområde bør opfattes som en af de væsentligste rammebetingelser.
Ressourceområde synsvinklen omhandler således intentionen om at anlægge hel- hedsbetragtninger for de regionale rammebetingelser, som gælder for erhvervslivet i Grønland.
Tankegangen omkring opbygning af ressourceområder eller klynger er spirende i Grønland.
Selvstyrekommissionen peger i sin rapport fra marts 2003 på behovet for speciali- sering på regionalt og lokalt niveau.
F.eks. er et videnscenter tæt knyttet til fiskeindustri under udvikling i forbindelse med ATI-skolen i Maniitsoq, og i Sisimiut er Center for Arktisk Teknologi opstået i tæt tilknytning til Bygge- og anlægsskolen og med mulig tilknytning af grønlandske virksomheder.
Et eksempel på et potentiale for et ressourceområde for Grønland er fødevarerom- rådet. Fødevareområdet er et potentielt ressourceområde for Grønland. Dette res- sourceområde kunne bestå af fiskeriet og leverandører hertil (lossevirksomhed, is- værk, brændstofforsyning, værftvirksomhed, provianteringsvirksomhed, handels- selskaber m.v.), fiskeindustrien og leverandører hertil (leverandører og reparatører af procesudstyr, energi- og vandforsyning, transportvirksomhed, emballagevirk- somhed, handelsselskaber m.v.). Der vil endvidere være en tæt tilknytning til jagt- og landbrugsvirksomhed samt til relaterede forsknings- og uddannelsesinstitutio- ner.
I Grønland kan der på baggrund af eksisterende erhvervsliv udpeges potentiale for i hvert fald fire ressourceområder.
- ressourceområdet fødevarer (fiskeri, fiskeindustri, jagt og landbrug).
- ressourceområdet byggeri og anlæg.
- ressourceområdet turisme.
- resourceområdet råstof.
I en vis udstrækning eksisterer de, men de er i dag udviklet på basis af en omfat- tende import af varer, der indgår som nøglekomponenter i ressourceområdets pro- duktion.
I denne rapport kortlægges det eksisterende potentiale for ressourceområder inden for henholdsvis fødevarer og inden for byggeri og anlæg. Samtidigt vurderes, hvor- dan importen muliggør potentialer for forøgelse af ressourceområderne i forbindelse med forøgelse af importdæmpende produktion. Endelig peges på, hvordan eksiste- rende tilskudssamarbejde kan erstattes af et samarbejde, der på sigt udvikler en selvbærende økonomi i form af et partnerskab mellem Grønland og Danmark via et nyt erhvervspolitisk samarbejde, hvor fokus er sat på via joint venture-ordninger og lignende, til udvikling af konkurrencedygtige grønlandske erhverv.
Udvikling af ressourceområder og kompetenceklynger er således et konkret forslag til udmøntning af Selvstyrekommissionens forslag om nye grundlæggende strategi- er for Grønlands samhandel og samarbejde med Danmark. Selvstyrekommissionen beskrev sådanne tiltag på følgende måde:11
”Samarbejdsformen mellem Danmark og Grønland har haft nogle uheldige konsekvenser for den grønlandske økonomi. Bl.a. bliver det somme tider fremført, at samfundet ikke bli- ver drevet tilstrækkeligt omhyggeligt og effektivt, fordi blok- tilskuddet er en sovepude. Det fremføres endvidere, at den grønlandske økonomi og erhvervsudvikling lider under den ulige konkurrence fra danske virksomheder. På denne bag- grund er der behov for udvikling af et nyt partnerskab mel- lem Danmark og Grønland på det økonomiske og erhvervs- politiske område, hvor der skabes erhvervspolitisk samarbej- de.”
2.3 Infant industry
Den hidtidige strukturpolitik og erhvervsfremmepolitikken har ikke ført til en for- øgelse af de erhvervsmæssige aktiviteter her i landet. I de seneste årtier er der gennemført omfattende reformer, der på forskellig måde har haft til formål at for- bedre rammebetingelserne for erhvervslivet, men resultatet er fortsat stagnation og for fiskeindustrien endog beskæftigelsesmæssig tilbagegang. Derfor er det nødven- digt at sætte fokus på nye indsatsområder. Selvstyrekommissionen foreslog ram- mebetingelserne yderligere forbedret på en række områder. Derudover fremstår tre anbefalinger fra kommissionens arbejde markant i denne sammenhæng.
1. Tilbagetrækning af den offentlige administration fra den nuværende domineren- de rolle.
2. Begrænsning af de offentligt ejede selskabers virke til deres kernekompetance.
3. Udvikling af et selvcentreret erhvervsliv.
Selve planen for udvikling af erhvervslivet blev opdelt i tre delmål:
1. delmål: De nuværende basiserhverv skal blive selvbærende.
2. delmål: Følgeerhvervene skal vokse og udvikles.
11 Selvstyrekommissionens betænkning, marts 2003, side 204.
3. delmål: En stadig satsning på at finde og udvikle nye erhverv, både basis- og følgeerhverv.
Selvstyrekommissionen anså forandringerne i den offentlige sektor som afgørende for, at de tre delmål kunne realiseres, fordi den frigjorte arbejdskraft fra offentlige arbejdspladser skulle være en afgørende ressource for f.eks. basiserhvervenes føl- geerhverv.
Om følgeerhvervene skrev Selvstyrekommission:12
Følgeerhvervene i den grønlandske økonomi er betydelig mindre end i andre tilsvarende økonomier. Dette skyldes, at de følgeerhverv, som burde være placeret i Grønland, i ste- det er placeret i udlandet eller oftest i Danmark. Dette er et stort problem for samfundsøkonomien, da en stor del af de indtægter, som bliver skabt i samfundet, herved strømmer ud af landet, og er med til at skabe følgeerhverv uden for landet, hvor indtægterne i stedet burde skabe følgeerhverv i Grønland. Derfor er det meget vigtigt at skabe bedst mulige betingelser for følgeerhvervene, således at disse kan få fod- fæste og udvikle sig.
Den største vækst, der kan skabes i økonomien inden for en rimelig tidshorisont, er netop i følgeerhvervene. Det er her, hvor der findes et stort uudnyttet potentiale i den Grønland- ske økonomi. Dette bør således helt klart være det fremtidige satsningsområde for at skabe økonomisk vækst.
Vores økonomiske udviklings historie, som kan læses i rap- porter om G-50, G-60 og andre projekter, viser, at de grøn- landske erhverv typisk ikke vokser frem af sig selv. Derfor er bedst mulige betingelser for følgeerhvervene sandsynligvis ikke nok. Derfor skal vi, udover at skabe gode betingelser, også målbevidst gå efter at hjælpe erhvervene i gang. Dette kan vi bl.a. gøre ved at købe fra erhvervene.
Som det allerede er blevet pointeret ovenfor, er det strengt nødvendigt, at basiserhvervene bliver selvbærende, således
12 Selvstyrekommissionens betænkning, marts 2003, danske version side 274-275.
at basiserhvervene kan efterspørge varer og tjenester fra
følgeerhvervene.”
Samtidigt anbefaler Selvstyrekommissionen, at der gennemføres konkrete analyser af muligheden for at dæmpe importen på en lang række områder.13
I den internationale litteratur anvendes begrebet infant industry. Der findes så vidt vides ingen dansk oversættelse af begrebet. Infant industry betegner virksomheder i opstart, som kræver beskyttelse fra en regering i form af f.eks. told, kvotetildeling eller subsidier for at overleve de første år i hård konkurrence med lavere priser og højere kvalitet på det internationale marked.
En afgørende erfaring er, at infant industry ofte bliver afhængige af denne beskyt- telse, og at beskyttelsen fjerner dynamikken i forbindelse med at virksomhederne skal udvikle sig til at være fuldt konkurrencedygtige i åben konkurrence på interna- tionale markeder.
I en situation, som findes i Grønland i dag, er det vanskeligt at forestille sig et al- ternativ. Den førte strukturpolitik har hidtil ikke ført til forøgede erhvervsaktiviteter. Landet er fortsat fastlåst i en arbejdsdeling med udlandet – især Danmark – hvor importen af varer og tjenesteydelser, og samarbejdet med virksomheder i Danmark har fastlåst hele landet i en afhængighedsøkonomi.
Især i FN-regi er der igen forøget interesse for infant industry strategier, fordi der skabes en learning-by-doing proces i tidligere kolonier og lande, hvis erhvervsliv er dårligt udviklet, og som på tilsvarende måde som Grønland er afhængig af et skævt samarbejde med tidligere moderlande. I øvrigt viser historien, at ingen lande, undtagen Hongkong, har udviklet deres industrielle basis uden anvendelse af en eller anden form for infant industry beskyttelse. Dette gælder både tidligt industria- liserede lande i Europa og i Nordamerika og i ny-industrialiserede land.
Beskyttelsen i forbindelse med infant industry skal gennemføres med omtanke. For det første skal der udelukkende arbejdes med midlertidig beskyttelse. For det andet er det vigtigt at bemærke, at der ikke kan være tale om en generel beskyttelse af den grønlandske økonomi. Infant industri metoden skal anvendes selektivt i forbin- delse med etablering af konkrete, realistiske erhvervsudviklingsprojekter, hvor der er god grund til at tro, at virksomheder i løbet af en periode kan blive konkurrence- dygtige på internationale markeder.
13 Selvstyrekommissionens betænkning, marts 2003, (danske version), side 281.
I samarbejdet med Danmark vil et instrument til udvikling af infant industry blandt andet være sikkerhedsstillelse, som kan motivere danske virksomheder til i en overgangsperiode at indgå i joint-venture og i denne periode overføre viden og tek- nologi til anvendelse i en fremtidig selvstændig grønlandsk virksomhed.
Selvstyrekommissionen opstiller visse kriterier for, hvilke type nye virksomheder, som vil være fordelagtige for Grønland. Kriterierne er opregnet i følgende fire punkter:14
1. Forholdsvis stor anvendelse af ikke-faglært arbejdskraft, fordi der ellers vil kunne blive tale om yderligere import af arbejdskraft med faglig kompetence, som Grønland ikke er selvforsynet med.
2. Import af varerne må gerne omfatte relativt store transportomkostninger i for- bindelse med transport til landet. Det vil give en indenlandsk produktion en for- del frem for konkurrerende varer fra udlandet.
3. Forholdsvis små investeringer til at igangsætte produktion, fordi der i omstil- lingsprocessen til en selvbærende økonomi vil være behov for investering på en lang række områder.
4. En i forvejen stor indenlandsk efterspørgsel, således at en fremtidig eksport kan støttes af efterspørgsel internt fra Grønland. Som eksempler kan nævnes følge- virksomheder til fiskeri og fiskeindustri. Små produktioner vil her kunne få stor betydning. Dette kunne f.eks. være hundefoder i forbindelse med anvendelse af affald fra fiskeindustri, plastdunke, hønseri, kartoffelavl m.v.
I det følgende vil de teoretiske overvejelser i dette kapitel blive forankret i et empi- risk grundlag. Først gives i næste kapitel en kort redegørelse for metodiske over- vejelser i forbindelse med den empiriske analyse.
14 Selvstyrekommissionens betænkning, marts 2003, side 43.
3 Metodiske overvejelser
De mulige transaktioner mellem to lande, her Danmark og Grønland, er vist i Figur 2.
Andre finansielle betalinger
Grønland
Danmark
Lån
Portefølje- investeringer
Direkte investeringer
Andre løbende betalinger
Transaktioner med renter og udbytter
Handel med tjenesteydelser
Handel med varer
Figur 2. Mulige transaktioner mellem Grønland og Danmark
Disse kategorier indgår normalt i en betalingsbalance som henholdsvis løbende be- talinger (fire øverste kategorier) og finansielle betalinger (fire nederste kategorier) for et land.
Herudover vil der forekomme udførelse af opgaver i et land, der ikke giver anled- ning til økonomiske transaktioner. Dette gælder for eksempel, når Danmark stiller uddannelsespladser til rådighed for Grønland.
Kategorien ”Andre løbende betalinger” omfatter bl.a. andre såkaldte betalinger
uden modydelse, f.eks. bloktilskuddet.
De i Figur 2 viste løbende og finansielle betalinger er beregnet i et arbejdspapir fra Selvstyrekommissionens arbejdsgruppe vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling for året 2001, dog uden sidstnævnte aktiviteter uden økonomisk transaktioner.15
I denne analyse refereres der til resultaterne af ovennævnte analyse fra Selvstyre- kommissionen. I denne rapport arbejdes der udelukkende med statens udgifter vedrørende Grønland, og den hertil koblede handel.
For Danmark kan tilskudspolitikken siges at virke som ’tied aid’ til Grønland, fordi Danmark og danske virksomheder får fordele af samarbejdet med Grønland. En stor del af Grønlands udenrigshandel kommer fra og sendes til Danmark og kom- mer dermed danske erhvervsliv til gode. Grønlands nuværende økonomi vil ikke give anledning til samme aktivitetsniveau, hvad angår udførsel af rejer og fisk, og hverken det offentlige, grønlandske virksomheder eller privatpersoner vil have den købekraft, som nu er opnået.
3.1 Anvendelse af input-output tabeller
Udover den bestemte transaktion eller handel vil der forekomme afledte effekter for såvel afsenderland som modtagerland. De afledte effekter vil normalt kunne opde- les i produktionsværdi og indkomstdannelse og/eller tilsvarende direkte, indirekte eller inducerede beskæftigelse.
Fremgangsmåden ved vurdering og beregning af direkte og afledte effekter er i denne analyse at vurdere produktionsværdi og beskæftigelse ved hjælp af input- output tabeller for året 2000. Tabellerne er udarbejdet af Danmarks Statistik.
Input-output tabellerne opererer med i alt 130 erhverv, dels som input og output til/fra samtlige erhverv dels til endelig anvendelse, dvs. konsum, investering og eksport. Endelig er der medtaget beregninger af udenlandske transaktioner, løn m.v.
Såvel udførsel som indførsel fra og til Grønland opdeles på disse 130 erhverv. Ind- førsel af varer omregnes via en transformationstabel fra Danmarks Statistik til de erhverv, der har produceret varerne.
Resultaterne af denne analyse anvendes til to formål. For det første beregnes den samlede produktionsværdi og den samlede beskæftigelse, som den grønlandske udførsel og indførsel giver anledning til i Danmark. På denne baggrund kan de
15 Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen, april 2003.
grønlandske aktiviteters værdi for Danmark beregnes, og det er også muligt at an- slå størrelsen af den værdi, som via skattebetaling går tilbage til de offentlige kas- ser i Danmark.
På baggrund af den samlede analyse er det herefter muligt at beregne den kom- mercielle tilknytning til Danmarks udgifter vedrørende Grønland. Samtidigt er det muligt at beregne potentiale for importdæmpende produktion her i landet.
3.2 Teknisk redegørelse
I det følgende gives en kort redegørelse for metoden ved beregninger af den kom- mercielle værdi for Danmark af statens udgifter vedrørende Grønland.
3.2.1 Kildegrundlaget
Den grønlandske ind- og udførsel af varer og tjenesteydelser fra og til Danmark er opgjort af henholdsvis Grønlands Statistik og Selvstyrekommissionens arbejdsgrup- pe vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling. Varestatistikken er opgjort for alle år, mens der kun findes tilgængelige tal for tjenesteydelser for året 2001. Statens udgifter vedrørende Grønland er opgjort af Statsministerens Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi for alle år.
Danmarks Statistik har udviklet input-outputtabeller samt transformationstabeller for importens fordeling på erhverv til anvendelse i det danske nationalregnskab. Disse tabeller anvendes til for året 2000 at fordele grønlandske aktiviteters produk- tionsværdi på nationalregnskabets 130 erhverv.
3.2.2 De enkelte trin i analysen
I det følgende er beregningsmetoden opdelt i ti trin.
Trin 1
Statens udgifter opgøres. For Statens udgifter vedrørende Grønland gennemføres en opdeling af udgifterne i en typologi bestående af tre overordnede grupper og fem undergrupper. Bl.a. er statens udgifter opdelt efter om de gennemføres i eller uden for Grønland. Denne opdeling er nødvendiggjort af, at der er forskel i, på hvil- ken måde udgifterne belaster statens økonomi, alt efter om det foregår i Danmark eller i Grønland.
Kildegrundlaget til denne del af analysen er opgørelse gennemført af Statsministe- rens Rådgivende Udvalg Vedrørende Grønlands Økonomi og beregninger foretaget af Grønlands Statistik på basis af statistiske oplysninger fra Statsministeriet.
Trin 2
Hvert enkelt element af ind- og udførslen af varer og tjenesteydelser beregnes for året 2000. Der anvendes dog tal for tjenesteydelser for året 2001.
Trin 3
Indførsel af varer og tjenesteydelser fordeles ved anvendelse af nøgle udarbejdet af Danmarks Statistik til transformation af importerede produkter til karakteristiske erhverv. De karakteristiske erhverv er opdelt i nationalregnskabets 130 erhverv.16
Trin 4
På samme måde fordeles udførsel fra Grønland af varer og tjenesteydelser til Dan- mark på de 130 erhverv.
Trin 5
Den grønlandske indførsels andel af den samlede produktionsværdi i de enkelte er- hverv i Danmark beregnes på basis af en input-output tabel for Danmark for året 2000. Indførselsværdien fastsættes til at være identisk med produktionsværdien, og det forudsættes, at den grønlandske handels sammensætning er identisk med det enkelte erhvervs samlede sammensætning af produktionsværdien. Der tages højde for den andel af erhvervenes samlede produktionsværdi, der er import fra andre lande. Denne beregning gennemføres på to ressourceområder – fiskerisek- toren og bygge- og anlægssektoren. De to sektorer udpeges som en aggregering på sektorer af de førnævnte 130 brancher. Aggregeringsnøglen er medtaget i bilag 1.
Trin 6
På tilsvarende vis og parallelt hermed beregnes udførslen fra Grønlands andels be- tydning af den samlede produktionsværdi i Danmark.
Trin 7
Den samlede produktionsværdi i de enkelte erhverv af grønlandske aktiviteter be- regnes for året 2000. Denne produktionsværdi sættes i et casestudy i relation til de erhvervsaktiviteter, der allerede eksisterer her i landet i form af en opgørelse af be- skæftigelsen inden for de to ressourceområder.
Trin 8
Den beskæftigelsesmæssige effekt af ind- og udførsel fra/til Grønland i Danmark beregnes på basis af multiplikatortabel udarbejdet af Danmarks Statistik.
16 Nationalregnskabets opdeling i 130 erhverv er oplistet i bilag 1.
Trin 9
De skattemæssige betalinger af de grønlandske aktiviteter beregnes, idet der an- vendes gennemsnitstal for henholdsvis selskabsskat, udbytteskat, afgifter og ind- komstskat.
Trin 10
Der opstilles samlede tabeller for såvel statslige aktiviteter og tilskud som handel, og den samlede kommercielle værdi af statens udgifter vedrørende Grønland be- regnes.
4 Statens udgifter vedrørende Grønland
Statens udgifter vedrørende Grønland kan opdeles i følgende typologi:
F.eks. uddannelse
Opgaver varetaget i Danmark
Opgaver varetaget i eller ved Grønland
Sektorprogram-midler
Generelle tilskud (bloktilskuddet)
Figur 3. Typologi over statens udgifter vedrørende Grønland
Udgifter, hvor grønlandske myndigheder varetager opgaven
Statens udgifter vedrørende Grønland
Udgifter, hvor opgaver varetages under staten
Udgifter forbundet med grønlandske borgeres rettigheder som statsborgere i Danmark
I det følgende vil de enkelte elementer blive beregnet, jf. metodeafsnittets overve- jelser om fordeling af statens udgifter.
4.1 Statens samlede udgifter vedrørende Grønland
Statens udgifter vedrørende Grønland er beregnet af Statsministerens rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi. Rådets beregning er gengivet i Tabel 1.
Set ud fra statens regnskabs synsvinkel angiver tabellen nettoudgifter, dvs. de statslige udgifter, hvor eventuelle indtægter er fratrukket, excl. indtægter fra skat og afgifter. For at kunne vurdere størrelsen af skatter og afgifter, som løber tilbage til staten, amter og kommuner opdeles statens samlede udgifter vedrørende Grøn- land i det følgende afsnit i, om udgifterne afholdes i eller ved Grønland, eller om de afholdes i Danmark.
Tabel 1. Statens udgifter vedrørende Grønland, 2000-2003
2000 | 2001 | 2002 | 2003 | |
xxx.xx., løbende priser | ||||
Bloktilskud til Grønland (1) | 2.725,1 | 2.793,3 | 2.877,3 | 2.952,1 |
Driftsudg. & øvrige tilskud i alt (2) | 628,3 | 638,2 | 643,1 | 647,2 |
Heraf: | ||||
Fiskeriinsp. m.v. u. Forsvarsministeriet | 269,7 | 272,4 | 261,9 | 268,0 |
Politi, retsvæsen og kriminalforsorg | 156,3 | 156,1 | 168,8 | 160,3 |
Energi-, miljø- og råstofaktiviteter | 119,5 | 115,9 | 110,6 | 109,3 |
Statens Luftfartsv. & Meteorol. Inst. | 38,2 | 46,3 | 48,9 | 46,2 |
Dansk Polarcenter,arktisk forskn. m.v. | 31,1 | 30,4 | 31,3 | 35,6 |
Øvrige | 13,5 | 17,1 | 21,5 | 27,8 |
Anlægsudgifter i alt (3) | 1,2 | 11,2 | 1,6 | 2,9 |
Samlede udgifter (1+2+3) | 3.354,5 | 3.442,7 | 3.552,0 | 3.602,2 |
Note: 2003-tal er budgettal, øvrige år er regnskabstal.
Kilde: Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi. Den Økonomiske udvikling i Grønland, april 2004, tabel 3.4.1, side 57.
Statens samlede udgifter var i 2001 på 410,0 mia. kr. Dette betyder, at statens ud- gifter vedrørende Grønland svarer til 8,4 promille af de samlede statsudgifter.17
Statens udgifter bygger på en prioritering til såvel anvendelse, indhold som om- fang, som sker i det danske Folketing. Denne prioritering er ikke nødvendigvis den prioritering, som Grønland ville anvende, hvis Grønland selv skulle finansiere akti- viteterne. Det er endog sandsynligt, at nogle aktiviteter ikke ville blive videreført eller videreført i det omfang, som aktiviteterne har i dag. Statens udgifter, som her opgivet er således ikke et direkte udtryk for, hvad Grønland skal kunne finansiere via en xxxxxxxxxxx xxxxxxx.00
Figur 4 viser udviklingen i statens nettoudgifter i perioden under hjemmestyret. I løbende priser er der sket en forøgelse af statens udgifter på 83,9 pct., mens der i faste priser er tale om et fald i statens udgifter fra 1980 til 2004 på 36,1 pct.
Med ovenstående bemærkninger om prioriteringer in mente beregnes i det følgende tal vedrørende selvfinansiering. For at få et mere præcist billede af, hvordan pro- cessen mod hjemmestyrets selvfinansiering skrider frem, kan finansieringen af hjemmestyret vurderes som summen af statens driftsudgifter, øvrige tilskud og anlægsudgifter, bloktilskuddet og Landskassen indtægter, excl. bloktilskuddet. Som
17 Statens samlede udgifter er taget fra driftsudgiftsregnskabet. Driftsudgiftsregnskabet er et nettoregnskab, der består af udgifter og ikke-skattelignende indtægter. Forskellen mellem indtægterne i driftsudgiftsbudgettet/-regnskabet og indtægterne i indtægtsbudgettet/-regnskabet, er, at de sidste i overvejende grad er af skattelignende karakter. Kilde for statens samlede udgifter er Finansministeriet, Økonomistyrelsen: Statens Regnskab 2001, maj 2002.
18 Et eksempel er udgifterne under Forsvarsministeriet. Den tidligere chef for flådestation Grønnedal udtalte i maj 2005, at det er for dyrt at lade søværnets krigsskibe stå for kystbevogtningen og farvandsovervågningen omkring Grønland. Der er ikke længere brug for inspektionsskibe med dobbeltbemanding. En civil kystvagt til farvandsovervågning vil kun kræve den halve besætning, og der vil kunne spares millioner af kroner. AG, nr. 39, den 26. maj 2005, side5.
udtryk for en tilnærmelsesvis fordeling af finansieringen af Grønlands Hjemmestyre er der i Figur 6 angivet den procentvise fordeling mellem statslige indtægter (opdelt i bloktilskud og øvrig finansiering) samt i Landskassens og kommunekassernes an- del af finansiering.19 Figuren viser, at 46,4 pct. af finansieringen kommer fra staten. Ved indførslen af hjemmestyre finansierede staten tilsvarende hele 74,9 pct.
I perioden under hjemmestyret er befolkningen vokset med 14,2 pct. (fra 1980- 2004). Dette betyder, at de statslige udgifter pr. indbygger er faldet væsentligt i perioden, beregnet i faste priser. Udviklingen fremgår af Figur 5.
Figur 4. Statens nettoudgifter vedrørende Grønland 1980-2004
Millioner kroner
4000
3500
3000
Løbende priser
2500
2000
1500
Faste priser, index 1980 = 100,0
1000
500
0
1980
1985
1990
1995
2000
Kilde: Grønlands Statistik: Statistisk Årbog, diverse år samt Grønlands Statistik: Statistik-
banken (forbrugerprisindeks).
19 Bloktilskuddet til kommunerne er her beregnet medregnet under Landskassen.
Figur 5. Statens udgifter og bloktilskuddet pr. indbygger, faste priser, 1980-2004
Faste priser, index 1980=100,0 45000,0
40000,0
35000,0
30000,0
25000,0
20000,0
15000,0
10000,0
Statens udgifter
Bloktilskud
5000,0
0,0
1980
1985
1990
1995
2000
Kilde: Grønlands Statistik: Statistisk Årbog, diverse år samt Grønlands Statistik: Statistik-
banken (forbrugerprisindeks).
Figur 6. Finansieringen af Grønlands Hjemmestyre, 2003
Statslige aktiviteter 8,4%
Kommunekasserne 22,4%
Bloktilskud 38,0%
Landskassen 31,3%
Kilde: Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi. Den Økonomiske udvikling i
4.2 Grundlaget for eksisterende ordninger
Grundlaget for de eksisterende ordninger for finansiering af hjemmestyrets udgifter blev beskrevet af Kommissionen om Hjemmestyre i Grønland i dens betænkning fra 1978:20
”Det relativt beskedne skattegrundlag i Grønland i forhold til det ønskede omfang af de samlede offentlige opgaver er baggrunden for kapitaloverførslen fra Danmark til Grønland via statsbudgettet og for, at statstilskud til en del af de op- gaver, der foreslås overført til hjemmestyret, er nødvendi- ge.”
Hjemmestyre-kommissionen definerede endvidere rigsmyndighedernes og hjemme- styrets kompetenceområder i21
1. Områder, hvor kompetencen ligger hos rigsmyndighederne og ikke kan hen- lægges til hjemmestyret.
2. Områder, der kan overgå til hjemmestyre.
Områderne, der kan overgå til hjemmestyre, blev endvidere underopdelt i to områ- der:
a) Selvfinansierede områder.
b) Tilskudsfinansierede områder.
Denne underopdeling blev indført af hensyn til princippet om, at lovgivningsmagten og bevillingsmyndighed bør følges ad. Denne opdeling forhindrede dog ikke, at der samtidigt blev sikret, at også områder, hvor grønlandsk selvfinansiering ikke var mulig, kunne overgå til hjemmestyre. Ved disse tilfælde åbnedes op for overtagelse af opgaven hos hjemmestyret, hvor finansiering blev sikret ved statstilskud. Disse statstilskud var fastsat med udgangspunkt i statens hidtidige udgifter til disse op- gaver.22
Udover ovennævnte ordninger blev der udformet økonomiske ordninger vedrørende erhvervsforhold samt for forhold vedrørende råstofordningen.
20 Hjemmestyre i Grønland. Bind 1. Hjemmestyreordningen. | Betænkning | afgivet | af |
Kommissionen om Hjemmestyre i Grønland, april 1978, side 83. | |||
21 Hjemmestyre i Grønland. Bind 1. Hjemmestyreordningen. | Betænkning | afgivet | af |
Kommissionen om Hjemmestyre i Grønland, april 1978, side 23. | |||
22 Hjemmestyre i Grønland. Bind 1. Hjemmestyreordningen. | Betænkning | afgivet | af |
Kommissionen om Hjemmestyre i Grønland, april 1978, side 23. |
Ved indførelsen af hjemmestyre blev det valgt at yde tilskuddene under ét. Dette sikrede dels de grønlandske myndigheder størst mulig frihed i prioriteringen af midlernes anvendelse, dels en administrativ lettelse ved afskaffelse af refusions- ordninger i forbindelse med finansiering, der var delt mellem stat og grønlandske kasser.
4.3 Opdeling i denne rapport
I det følgende er statens udgifter opdelt i tre overordnede grupper med og uden undergrupper, jf. Figur 3, side 43:
1. Udgifter, hvor Grønland varetager opgaven:
a. Generelle tilskud.
b. Sektorprogram-midler.
2. Udgifter, hvor staten varetager opgaven:
a. Opgaven varetages i eller ved Grønland.
b. Opgaven varetages i Danmark.
3. Udgifter forbundet med grønlandske borgeres rettigheder i Danmark.
4.4 Udgifter, hvor Grønland varetager opgaven
Grønland har i perioden med hjemmestyre overtaget flere og flere opgaver fra sta- ten. Staten medfinansierer fortsat disse opgaver. Dette sker i form af et årligt ge- nerelt tilskud, normalt betegnet bloktilskuddet, og sektorprogram-midler.
4.4.1 Generelle tilskud
Bloktilskuddet er et samlet, generelt, årligt tilskud fra staten til Grønland. Bloktil- skuddet indgår i Landstingets finanslov som en indtægt. Bloktilskuddet er således med til at finansiere f.eks. folkeskoleområdet, socialområdet, sundhedsvæsenet samt tilskud til erhvervs- og forsyningsområdet.
Udviklingen i bloktilskuddet fra staten er vist i Figur 7 i henholdsvis løbende og fa- ste priser for årene 1980 til 2004. I 2004 androg statens bloktilskud i alt 3,0 milli- arder kroner. Til sammenligning var statens bloktilskud til de danske kommuner og amtskommuner på 35,5 milliarder kroner i 2001.23
23 Indenrigsministeriet: Kommunal udligning – en kort præsentation, juni 2001, side 3.
Figur 7. Statens bloktilskud til Grønland, 1980-2004
millioner kroner
3.500,0
3.000,0
2.500,0
Løbende priser
2.000,0
1.500,0
1.000,0
Faste priser, index 1980=100,0
500,0
0,0
1980
1985
1990
1995
2000
Kilde: Grønlands Statistik: Statistisk Årbog, diverse år samt Grønlands Statistik: Statistik-
banken (forbrugerprisindeks).
Bloktilskuddets betydning i den grønlandske økonomi kan anskueliggøres ved at vurdere dets størrelse i forhold til Landskassens samlede indtægter. Figur 8 viser den andel, som bloktilskuddet har haft i den samlede periode under hjemmestyret. Udviklingen er resultatet af to processer. For det første afhænger bloktilskuddets andel af størrelsen og hastigheden af hjemtagelsen af ressortområder fra staten. For det andet spiller indtægt fra skatter og afgifter en væsentlig rolle. Desto større egenindtægt, desto mindre betyder bloktilskuddet i den samlede indtægt.
Bloktilskuddets andel af Landskassens samlede indtægter var størst i 1980, hvor det androg 64,7 pct. I 1989 udgjorde det kun 42,7 pct.
En overordnet konklusion kan være, at den gensidige målsætning for staten og hjemmestyret om at mindske Grønlands afhængighed af bloktilskuddet, nævnt i indledningen til denne rapport, ikke er opnået. Samtidigt er det vanskeligt at finde en klar tendens til, at målet er rykket nærmere.
Figur 8. Bloktilskuddets andel af Landskassens indtægter, 1980-2004
Pct. 100,0
90,0
80,0
70,0
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
1980
1985
1990
1995
2000
Kilde: Landskassens regnskab, diverse årgange.
4.4.1.1 Bloktilskuddets anvendelse og betydningen for dansk økonomi
En del af bloktilskuddet anvendes direkte til køb af serviceydelser fra offentlige in- stitutioner i Danmark eller private virksomheder i Danmark. Grønlands Hjemme- styre havde i år 2000 indkøb af varer og tjenesteydelser for 579,9 millioner kroner. 41,1 pct. af dette beløb eller 238,5 millioner kroner blev indkøbt fra en kreditor med et dansk postnummer. Store dele af resten importeres via grønlandsk lokali- seret virksomhed fra Danmark. Lidt over en tredjedel af indkøbet i Danmark er ind- køb af varer og tjenesteydelser fra offentlige institutioner.
Senere vil den samlede ind- og udførsel af varer og tjenesteydelser fra og til Dan- mark blive beregnet.
4.4.2 Sektorprogram-midler
Udover bloktilskuddet har staten ydet tilskud til forskellige områder, som allerede er overtaget af Grønlands Hjemmestyre. Det drejer sig bl.a. om sektorprogram vedrørende miljø- og energiforbedrende renovering på 50 millioner kroner om året i perioden 2000 til 2003.
Aftalen om bloktilskuddet til Grønland for perioden 2005 til 2007 resulterede i et bloktilskud, der var fastsat til 3.006 millioner kroner i 2005 (2004-prisniveau). Samtidigt indgik der i aftalen en årlig omprioritering af bloktilskuddet på 50 millio-
ner kroner til et nyt sektorprogram for at styrke uddannelse og erhvervsudvikling i Grønland. Formålet med sektorprogrammet var at bidrage til at fremme fornyelse og vækst i Grønlands erhvervsliv for at understøtte målet om en mere selvbærende økonomi.
Sektorprogrammet begrænser den frihed til prioritering, som bevilling af et generelt tilskud giver. Bloktilskuddet har aldrig været øremærket til bestemte formål. Den eneste begrænsning, der førhen eksisterende, var de begrænsede retningslinjer, der er formuleret i de forskellige bemyndigelseslove.
Grønlands Hjemmestyre er fortsat programansvarlig for Sektorprogrammet for ud- dannelse og erhvervsudvikling, men dette ansvar omfatter ansvaret for, at pro- grammet opfylder de retningslinjer, som parterne er enige om, altså staten og hjemmestyret. Grønlands Hjemmestyre er samtidigt forpligtet til at sikre, at mid- lerne fra sektorprogrammet er identificerbare på Landstingets finanslove. Ved udlø- bet af programmet i 2007 skal der ”foretages en ekstern evaluering af, hvorvidt sektorprogrammet har medvirket til at skabe fundamentet for fornyelse og vækst i Grønlands erhvervsliv, så målet om en mere selvbærende økonomi fremmes.” 24 Denne evaluering er hjemmestyret og Finansministeriet ansvarlig for.
4.5 Udgifter, hvor staten varetager opgaven
Staten varetager fortsat en række aktiviteter, der er forbundet med Grønland. De væsentligste opgaver er medtaget i Tabel 1. I det følgende er statens aktiviteter forsøgt opdelt i aktiviteter i eller ved Grønland og i aktiviteter gennemført uden for Grønland i Danmark. Denne opdeling gennemføres, fordi der er forskel på, hvordan opgaverne påfører det danske samfund omkostninger. F.eks. vil der være skatte- indkomster forbundet med de aktiviteter, der gennemføres i Danmark.
4.5.1 Statens aktiviteter i eller ved Grønland
Langt størstedelen af de 642,7 millioner kroner, som statens nettoudgifter vedrø- rende Grønland omfattede i 2003 anvendes i eller ved Grønland.
Statens udgifter i og ved Grønland beregnes årligt af Grønlands Statistik. Grønlands Statistiks oplysninger er viderebragt i Tabel 2.
24 Finansministeriet og Grønlands Hjemmestyre: ”Aftale mellem regeringen og Grønlands landsstyre om sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling”, den 4. marts 2004.
Tabel 2. Grønlands Statistiks tabel vedr. statens nettoudgifter afholdt i eller ved Grønland
2000 | 2001 | 2002 | 2003 | |
Udgifter i alt | 3.371 | 3.463 | 3.533 | 3.691 |
Bloktilskud | 2.725 | 2.793 | 2.877 | 2.952 |
Xxxxx xxxxxxxxxxx | 105 | 104 | 95 | 93 |
Statens udgifter i øvrigt | 000 | 000 | 000 | 646 |
Statsministeriet | 8 | 8 | 9 | 9 |
Rigsombudet | 8 | 8 | 9 | 9 |
Trafikministeriet | 38 | 43 | 46 | 43 |
Justitsministeriet | 140 | 156 | 169 | 171 |
Domstolene | 35 | 37 | 38 | 36 |
Kriminalforsorgen | 24 | 26 | 31 | 32 |
Politiet | 81 | 93 | 100 | 103 |
Forsvarsministeriet | 268 | 269 | 263 | 267 |
Sirius-patruljen | 17 | 18 | 19 | 19 |
Flyvepladser | 4 | 4 | 5 | 5 |
Grønlandskommandoen | 42 | 42 | 51 | 52 |
Fiskeriinspektion | 197 | 198 | 180 | 184 |
Farvandsvæsenet | 8 | 8 | 9 | 7 |
Miljø- & Energiministeriet | 58 | 57 | 40 | 117 |
Råstofforvaltningen og råstoffer i øvrigt | 0 | 0 | 0 | 0 |
Grønlands Geologiske Undersøgelser | 33 | 32 | 31 | 29 |
Grønlands Miljøundersøgelser | 6 | 3 | 9 | 18 |
Forskningsprojekter | 4 | 0 | 0 | 0 |
Miljøbistand | 15 | 22 | 0 | 70 |
Andre ministerier | 13 | 16 | 16 | 20 |
Forbrug af fast realkapital | 16 | 16 | 17 | 18 |
Note: Indtægter indgår som en negativ udgift.
Kilde: Grønlands Statistik: Offentlige finanser og statsregnskaber.
Grønlands Statistiks oplysninger indsamles af Statsministeriet fra de forskellige mi- nisterier. Der er dog ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem, hvad Stats- ministeriet opfatter som opgaver løst i og ved Grønland, og så hvor f.eks. pågæl- dende statsligt ansatte betaler deres skat. F.eks. må det formodes, at en meget stor del af udgifterne under Forsvarsministeriet er udgifter til løn til personalet på inspektionsskib, hvor indkomstskatten fra personalet betales i Danmark.
På tilsvarende måde synes det at gælde aktiviteter under Miljø- & Energiministeriet og eventuelt også i andre ministerier.
Formålet med denne analyse er bl.a. at finde frem til, hvordan statens udgifter i en eller anden udstrækning løber tilbage til og giver anledning til en indtægt i Dan- mark. Her er skat på løn for den del af statens udgifter, der beskattes i Danmark et væsentligt beløb.
4.5.2 Statens aktiviteter i Danmark
En del af statens udgifter vedrørende Grønland anvendes til opgaver, der udføres i Danmark. Det gælder f.eks. inden for forskning Dansk Polarcenter og andre forsk- ningsinstitutioner og Danmarks Meteorologiske institut. Her er det således ikke umiddelbart efterspørgslen efter disse ydelser i Grønland, der er retningsgivende for prioritering og volumen.
I denne sammenhæng er det også relevant at påpege, at en væsentlig del af de udgifter vedrørende Grønland, som tilskrives statens omkostning vedrørende Grøn- land, på denne måde ikke bør indgå i beregning af ”gabet” for skabelse af en selv- bærende økonomi.
For det første er det ikke sandsynligt, at et selvstændigt Grønland vil prioritere på samme måde som staten.
For det andet skal der ved beregning af omkostningen fratrækkes væsentlige dele af udgifterne, fordi f.eks. lønomkostninger for aktiviteter i Danmark via indkomst- skat refunderer store midler til de offentlige kasser. For nogle offentlige aktiviteter vil lønandelen kunne være oppe på 70 procent af de samlede udgifter. Hvis vi fast- sætter skat og afgifter, herunder primært indkomstskat, til at omfatte 50 pct. af lønomkostningerne, vil andelen af en udgift på en million på denne måde returnere
350.000 kr. til de offentlige kasser.
Når Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi opstiller statens udgif- ter vedrørende Grønland i sin årlige rapport, er denne form for mellemregning ikke medtaget.
Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag præcist at beregne omfanget af skatter og afgifter, der løber tilbage til de offentlige kasser i Danmark. Et løseligt overslag viser dog, at beløbet må ligge i størrelsesordenen 100-200 millioner kro- ner.
4.6 Grønlandske borgeres rettigheder i Danmark
Den sidste udgiftpost fra typologien over statens udgifter vedrørende Grønland i Figur 3 er udgifter forbundet med grønlandske borgeres rettigheder i Danmark.
Denne udgiftspost er vanskelig at opgøre. Her er det primært adgangen til uddan- nelse, der tæller. En stor del af en grønlandsk ungdomsårgang vælger at gennem- føre uddannelse på danske uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesstøtte finansieres
normalt af Grønlands Hjemmestyre, mens anvendelsen af uddannelsespladserne er fri.
5 Samhandel mellem Danmark og Grønland
Varestrømmen mellem Grønland og Danmark er i Tabel 3 opgjort for årene 2000- 2003.
Tabel 3. Udenrigshandel med varer mellem Grønland og Danmark, 2000- 2003
2000 | 2001 | 2002 | 2003 | |
millioner kroner | ||||
Udførsel fra Grønland til Danmark Indførsel fra Danmark til Grønland | 1.895,9 2.158,5 | 1.885,2 1.776,6 | 2.101,4 2.141,3 | 2.117,5 1.822,3 |
Grønland-Danmark balance | -262,7 | 108,6 | -39,9 | 295,3 |
Kilde: Grønlands Statistik, Grønlands Udenrigshandel 2000 & Grønlands Udenrigshandel 2003.
Set ud fra en grønlandsk synsvinkel er varehandlen med Danmark yderst domine- rende. I 2003 gik 92,7 pct. af den samlede udførsel af varer fra Grønland til Dan- mark. Samtidigt kom 60,1 pct. af importvarerne fra Danmark.
Set ud fra en dansk synsvinkel er varehandlen med Grønland begrænset. Kun 0,4 pct. af dansk eksport går til Grønland, mens kun 0,6 pct. af dansk import kommer fra Grønland i 2003.
Heraf kan udledes, at hvor forandringer i udenrigshandlen med varer med Danmark vil have enorm betydning for Grønland, vil betydning for Danmark modsat være yderst begrænset i det samlede billede.
Der findes ikke tilsvarende årlige beregninger af ind- og udførsel af tjenesteydelser. En arbejdsgruppe under Selvstyrekommissionen har dog udarbejdet en beregning for import og eksport mellem Danmark og Grønland for året 2001 på basis af op- lysninger fra Danmarks Nationalbank.
Tabel 4. Udenrigshandel med tjenesteydelser, år 2001
Kategori | Import | Eksport | Balance (GR-DK) |
millioner kr. | |||
Rejser og transport | 168,6 | 152,1 | -16,5 |
Forsikringsydelser | 67,0 | 53,7 | -13,3 |
Bygge- og anlægsarbejder | 6,3 | 8,5 | 2,2 |
Leasingydelser | 7,8 | 2,4 | -5,4 |
Diverse tjenesteydelser | 291,5 | 100,3 | -191,2 |
I alt | 541,1 | 316,9 | -224,2 |
Kilde: Beregninger er fortaget ud fra en særkørsel fra Danmarks Nationalbank på udlands- betalinger.
Tabellen viser en negativ balance for Grønlands vedkommende på 224 mio. kr. Størstedelen af denne skæve balance er dog en følge af diplomatiske overførsler fra Danmark til Grønland. Diplomatiske overførsler indgår i tabellen under diverse tje- nesteydelser.
Ud over bygge- og anlægsarbejder er alle posters balance til fordel for Danmark.
Arbejdsgruppen skriver, at det er interessant, at eksport af tjenesteydelser i år 2001 udgør 8 pct. af vareeksporten. Eksporten af tjenesteydelser, der omfatter indtjening fra erhverv uden for den primære sektor, er ofte temmelig upåagtet i den politiske debat. Alligevel er denne eksport beløbsmæssigt f.eks. langt større end eksport af produkter af lam, sæl eller rensdyr, der ofte fejlagtigt opfattes som Grønlands fremtidige væsentligste muligheder i forbindelse med nye eksportfrem- stød.
Samlet set kan koblingen mellem bloktilskuddet til Grønland og den heraf afledte handel siges at fungere som en eksportstøtte for dele af det danske erhvervsliv. Bloktilskudsmidlerne forbruges i stor udstrækning direkte eller indirekte i Danmark, og samtidigt gør tilskudspolitikken det muligt at bibeholde en omfattende eksport af fisk og skaldyrsprodukter til videre behandling og salg i Danmark.
5.1 Vareførslens betydning for produktion og beskæftigelse i Danmark
For år 2000 er vareindførslen fra Danmark til Grønland i det følgende omregnet til produktionsværdi og beskæftigelse i Danmark.
Figur 9 på næste side viser tematisk, hvordan indførsel af varer til Grønland fra Danmark giver anledning til økonomiske aktiviteter i Danmark.
Med udgangspunkt i indførselsstatistikken for Grønland findes der oplysninger om vareindførslens størrelse og indhold. Indførselsværdien vil i princippet være pro- duktionsværdien tillagt fragtomkostninger, idet indførselsværdien er opgjort inkl. CIF (Cost, Insurance, Freight). Det betyder, at indførselsværdien af en vare er op- gjort som fakturaprisen tillagt fragtomkostninger, forsikringer og andre omkostnin- ger tilknyttet transporten fra udførselsstedet (Aalborg eller København) i Danmark til indførselsstedet i Grønland.
Forholdet mellem indførselsværdien og produktionsværdien vil primært være trans- portomkostningerne fra Danmark til Grønland. Transporten foregår for langt stør- stedelen med skib, mens en mindre del transporteres med fly. I vægt er forholdet
cirka 99 til 1. Det kan anslås, at ca. 8-9 pct. af indførselsværdien omfatter trans- portomkostninger som en gennemsnitsbetragtning. Transportomkostninger slår for- skelligt igennem inden for de forskellige varegrupper i forhold til vægt pr. volumen, frosne varer, og pakningsmetode (stykgods eller kundepakning). Det er således ikke på dette overordnede plan muligt konkret at fastsætte transportomkostninger- ne for hver enkelt varetype.
Produktionsskatter
Erhvervets produktionsværdi
Bruttooverskud af produktion & bl. indkomst
Figur 9. Sammenhæng mellem produktionsværdi og indførselsværdi
Input fra erhverv x
Input fra erhverv y
Input fra erhverv z
Import til Danmark & andre udenrigs- transaktioner
Aflønning af ansatte
Forbrug i Grønland
Indførsel til Grønland
Output fra erhvervet
I det følgende beregnes produktionsværdien i Danmark som 91 pct. af importvær- dien til Grønland.
Koblingen mellem indførsel til Grønland og forbruget i Grønland er ikke undersøgt i denne rapport. Men det er indlysende, at når priserne i detailhandelen er indentisk med priser på et relativt højprismarked som Danmark, hvor priserne er inklusive 25 procent moms, så er der i Grønland tale om ekstremt høje priser. I analysen fra 1994 kom Xxxxxx Xxxxxx frem til en nettomerpris i Grønland på 30 procent for gan-
ske almindelige varer. Paldam beregnede atlanttransporten til på daværende tids- punkt at omfatte 10-15 procent af prisen på varer.25
I forbindelse med udvikling af en selvbærende økonomi er det afgørende nødven- digt at få pris- og dermed lønniveauet ned i de kommende år.
5.1.1 Vareindførsel fordelt på erhverv
Produktionsværdien er fordelt på brancher i nationalregnskabets brancheopdeling og den samlede beskæftigelse er ligeledes fordelt på disse 130 brancher. For at skabe overblik er brancherne ligeledes opdelt i en brancheopdeling på 8 og 26 sektorer (se oversigt i bilag).
Indførslen fra Danmark omfattede i år 2000 en indførsel på 2,2 milliarder kroner. Via en transformationstabel fra Danmarks Statistik, der fordeler varekoder på de erhverv, der normalt producerer varetypen, er der i Tabel 5 opstillet fordeling af indførselsværdien på otte sektorer.
Tabel 5. Indførselsværdi opdelt på otte sektorer, år 2000
Sektor (8 opdeling) | 1.000 kr. |
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding | 36.506 |
Industri | 1.764.264 |
Energi- og vandforsyning | 13 |
Bygge- og anlægsvirksomhed | 0 |
Handel, hotel- & restaurationsvirks. m.v. | 44 |
Transportvirksomhed, post og telekommunikation | 0 |
Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice | 6.663 |
Offentlige og personlige tjenesteydelser | 942 |
Uoplyst, andet | 350.106 |
I alt | 2.158.538 |
Kilde: Egne beregninger på basis af særkørsel om udenrigshandel fra Grønlands Statistik samt transformationstabel fra Danmarks Statistik.
81,7 pct. af vareindførslen kommer fra industrisektoren, mens 16,2 pct. er ikke identificerede varetyper. Sidstnævnte gruppe omfatter bl.a. mindre vareforsendel- ser med en eksportværdi på maksimalt 3.000 kr. og en vægt på maksimalt 1.000 kg samt proviantering til skibe m.v.26
Fra indførselsværdien skal trækkes 9 pct. (atlanttransporten) for at få eksportvær- dien for den danske eksport til Grønland. Den samlede eksportværdi er således for år 2000 på 1,9 milliarder kroner. To poster i statistikken over indførslen fra Dan- mark omfatter kategorier, der ikke er fordelt på toldtarifnumre. Dette gælder provi-
25 Xxxxxx Xxxxxx: Grønlands økonomiske udvikling, Aarhus Universitetsforlag, 1994, side 73- 74.
26 Danmarks Statistik: Danish External Trade Statistics 2003, 2003, side 8.
antering med proviantbegæring og kategorien ukendt. Jf. Tabel 5 omfatter disse to poster 350 millioner kroner i år 2000. Disse to poster medtages ikke i de følgende beregninger af produktionsværdi, men afslutningsvist gøres nogle gennemsnitsbe- tragtninger af, hvordan posterne får betydning for det samlede resultat.
Produktionsværdien fordelt på de 130 erhverv svarer således til den resterende indførselsværdi, excl. transportomkostninger, i alt 1,9 milliarder kroner. De følgen- de beregninger er gennemført på dette beløb. I Tabel 6 er indførsel og udførsel for- delt på de forskellige erhverv, der afsender eller modtager de varer, der indføres til eller udføres fra Grønland
Tabel 6. Ind- og udførsel til Grønland, fordelt på erhverv, år 2000
Indførsel Udførsel
Branche
til Grønland fra Grønland
kr. | kr. | |
Landbrug | 19.597.022 | 6.703.464 |
Gartnerier, planteskoler og frugtplantager | 5.041.801 | 0 |
Skovbrug | 2.792.973 | 0 |
Fiskeri mv. | 128.286 | 141.462.631 |
Udvinding af grus, ler, sten, salt mv. | 5.295.066 | 0 |
Slagterier mv. | 85.251.915 | 3.044.730 |
Forarbejdning og konservering af fisk og fiskeprodukter | 5.595.846 | 1.661.893.999 |
Forarbejdning og konservering af frugt og grønsager | 26.494.804 | 0 |
Fremst. af veget. & animalske olier samt fedtstoffer | 14.957.769 | 0 |
Mejerier og isfabrikker | 45.668.943 | 0 |
Fremst. af stivelsesprod., chokolade- & sukkervarer mv. | 42.384.819 | 1.843.274 |
Fremstilling af brød, kager og kiks | 16.177.100 | 0 |
Sukkerfabrikker og - raffinaderier | 9.168.769 | 0 |
Drikkevareindustri | 53.731.065 | 426 |
Tobaksindustri | 22.228.020 | 0 |
Tekstilindustri | 17.234.246 | 23.178 |
19.680.767 | 4.603.523 | |
Læder- og fodtøjsindustri | 3.368.228 | 24.820 |
Træindustri | 32.558.839 | 31.151 |
Papirindustri | 43.173.447 | 1.019 |
Udgivelse af dagblade | 323.337 | 46.866 |
Udgiver- og forlagsvirksomhed ekskl. dagblade | 4.840.143 | 4.038 |
Trykkerier | 11.922.821 | 1.286.527 |
Mineralolieindustri mv. | 267.706.310 | 0 |
Fremst. af industrigasser & uorganiske basiskemikalier | 1.035.356 | 4.998 |
Fremst. af farvestoffer,-pigm. & org. basiskemikalier | 2.154.920 | 24.835 |
Fremstilling af kunstgødning | 93.794 | 0 |
Fremstilling af basisplast og syntetisk gummi | 56.477 | 0 |
Fremst. af pesticider & andre agrokemiske produkter | 3.853 | 0 |
Fremst. af maling, lak, trykfarver, tætningsmaterialer | 10.211.682 | 0 |
Medicinalindustri | 33.375.296 | 60.159 |
Fremst. af rengøringsm. & øvrige kemiske produkter | 25.989.559 | 44.752 |
Fremstilling af gummiprodukter & plastemballage m.v | 22.553.200 | 76.942 |
Fremstilling af bygningsartikler af plast | 3.145.392 | 0 |
Branche Indførsel
til Grønland
Udførsel fra Grønland
Fremstilling af andre plastprodukter | 11.985.362 | 15.170 |
Glas- og keramisk industri | 8.938.385 | 8.935 |
Fremst. af cement, mursten, tagsten, fliser, kakler mv. | 8.442.275 | 0 |
Fremst. af prod. af beton, cement , asfalt, stenuld mv. | 31.888.711 | 3.685 |
Jern- og stålværker | 8.112.443 | 118.006 |
Forarbejdning af jern- og stål | 16.467.341 | 9.974 |
Fremstilling af ikke-jernholdige metaller | 2.320.315 | 111.752 |
Fremstilling af byggematerialer af metal | 32.658.105 | 0 |
Fremstilling af håndværktøj, metalemballage mv. | 35.502.061 | 77.911 |
Fremstilling af skibsmotorer, kompressorer mv. | 16.243.047 | 51.428 |
Fremstilling af maskiner til generelle formål | 27.101.695 | 317.682 |
Fremstilling af landbrugsmaskiner | 1.492.952 | 0 |
Fremstilling af maskiner til industri m.v. | 49.002.035 | 2.842.711 |
Fremstilling af husholdningsapparater | 35.651.314 | 33.564 |
Fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr | 60.858.539 | 1.748.296 |
Fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater | 55.500.836 | 364.020 |
Fremstilling af telemateriel mv. | 39.748.775 | 1.178.367 |
Fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter, ure mv. | 27.015.211 | 739.336 |
Fremstilling af biler mv. | 51.180.941 | 120.219 |
Skibsværfter og bådebyggerier | 156.596.388 | 45.178 |
Fremstilling af transportmidler ekskl. skibe og biler mv. | 14.728.748 | 588.999 |
Møbelindustri | 54.196.535 | 51.479 |
Fremstilling af legetøj, guld- og sølvvarer mv. | 21.119.232 | 40.450 |
Elforsyning | 12.079 | 0 |
Detailhandel i øvrigt, reparationsvirksomhed mv. | 39.713 | 0 |
Lever. af programmel & konsulentbistand i.f.m. software | 5.996.348 | 0 |
Forlystelser, kultur og sport (markedsmæssig) | 848.133 | 6.258.226 |
Proviantering med proviantbegæring | 5.867.383 | 0 |
Xxxxx, uoplyst | 309.227.557 | 59.981.195 |
I alt | 1.942.684.322 | 1.895.887.915 |
Kilde: Egne beregninger på basis af særkørsel på Grønlands Statistik udenrigshandelsregi- ster.
At der kun er opregnet 61 brancher skyldes, at indførsel eller udførsel er nul for de resterende 70 brancher. Disse brancher er primært brancher, der producerer tjene- steydelser og ikke varer.
Tabellen er rig på informationer om potentiale for grønlandsk erhvervsudvikling. For det første er det, som det også gang på gang er fremført i den grønlandske politi- ske debat, et kæmpepotentiale for importdæmpende produktion inden for fødeva- reområdet. Umiddelbart er varer for 330,1 millioner kroner eller 17 procent af ind- førslen fra Danmark karakteriseret som varer inden for dette område. Netop føde- varesektoren er i forvejen repræsenteret i Grønland inden for såvel fiskeri, fiskein- dustri og landbrugsproduktion.
Et andet eksempel er indførsel af mineralolie fra Danmark på i alt 267,7 millioner kroner i år 2000. Her er der for øjeblikket ikke en alternativ produktion for netop
denne varetype, men derimod et meget stort potentiale for alternative energifor- mer. Det kan virke uforståeligt, hvorfor der ikke fra politisk side for længst er for- søgt motivation for anvendelse af alternative energikilder, f.eks. solenergi til op- varmning af huse. F.eks. ville kravet om solceller i et vist omfang på alt nybyggeri samt i forbindelse renovering af offentligt ejede bygninger, kunne give en stor be- skæftigelse, samtidigt med at en af de mest tyngende og risikable poster i handels- balancen med udlandet ville kunne mindskes. Andre muligheder er politisk motiva- tion af brug af energibesparende køretøjer og fartøjer ved hjælp af f.eks. afgift på stærkt energiforbrugende enheder.
Et sidste eksempel er bygge- og anlægsområdet. Her kan umiddelbart erkendes en indførsel af varer fra Danmark på i alt 151,6 millioner kroner. Det svarer til 7,8 pct. af den samlede indførsel fra Danmark til Grønland.
Set ud fra et erhvervsudviklings perspektiv omfatter Tabel 6 det volumen af indfør- sel og udførsel, som det eksisterende erhvervsmæssige samarbejde mellem Grøn- land og Danmark omfatter, hvad angår vareproduktion. Dette omfatter dog kun de erhverv, som leverer varerne som endeligt output. Senere i dette kapitel fokuseres på, hvordan input til samme erhverv er fordelt på erhvervet selv og de andre 129 erhverv.
For indførslens vedkommende er der, som angivet med tre eksempler ovenfor, god grund til at vurdere, hvorvidt der i en samlet helhedsplan for fornyelse af samarbej- det i Rigsfællesskabet kunne fokuseres på disse potentialer. Kan Grønland bringes i en situation, hvor store dele af den produktion, der nu sker i Danmark, erstattes med arbejdspladser her i landet, så hele den grønlandske arbejdsstyrke aktiveres? Nye, konkrete jobmuligheder i den private sektor ville netop kunne give den dyna- mik til samfundet, der ville animere unge mennesker til at tage en uddannelse for at opnå attraktive stillinger med en relativ god løn i konkrete jobåbninger i et eks- panderende grønlandsk erhvervsliv.
5.1.2 Anvendelsen af input-output tabeller
En input-output tabel viser samspillet mellem efterspørgsel, erhvervenes produk- tion og sammenhængen mellem erhvervene indbyrdes. Input til et erhverv består af input fra erhvervet selv og input fra andre erhverv samt import. Output består af erhvervets leverancer til andre erhverv og til endelig anvendelse. Der er i det føl- gende anvendt forskellige tabeller fra Danmarks Statistik for året 2000. Grundta- bellen er indrettet således at produktionsværdien er opdelt på i alt 130 brancher. Hertil kommer, at den endelige anvendelse er opdelt på et større antal poster. På
inputsiden er der også i tabellen medtaget den del af input til erhvervet, som kom- mer fra import og fra løn m.v. for at skabe den samlede produktionsværdi. Tekni- ske koefficienter angiver relationerne mellem de enkelte elementer i tabellen. Ved hjælp af disse koefficienter kan der endvidere beregnes beskæftigelse.
I denne analyse er den relative størrelse af den produktionsværdi, der går til den grønlandske indførsel og anvendelsen af udførsel af fisk og fiskeprodukter fra Grønland anvendt til at beregne forholdstallet i forhold til Danmarks samlede pro- duktion i år 2000. På denne måde kan der således skabes et beregningsresultat, der tilnærmelsesvist viser, hvilken betydning samhandlen har for dansk erhvervsliv. At der er tale om statistiske beregninger antyder, at man skal være påpasselig med at anvende tallene som facts. Beregningsformen er bedst mulige antagelse af stør- relse og sammensætning af den på basis af grønlandsk handel gennemførte er- hvervsaktivitet i Danmark.
5.1.3 Indførsel til Grønland – erhvervsaktiviteter i Danmark
En given varekategoris produktionsværdi er som nævnt sammensat af erhvervets egen produktion, leverancer fra andre erhverv i Danmark, import fra andre lande samt udgifter til f.eks. løn og skat.
Fordelingen af den samlede produktionsværdi for Grønlands indførsel af varer er angivet i Figur 10.
I gennemsnit er produktionsværdien for de til Grønland indførte varer således sammensat af 43 pct. leverancer fra erhvervet selv eller som råvarer fra andre er- hverv i Danmark, 21 pct. går til aflønning af ansatte og 27 pct. er import af varer fra udlandet. De sidste 9 pct., der i Figur 10 er betegnet øvrige omfatter skat og af- gifter og bruttooverskud af produktionen samt blandet indkomst.
I beløb omfatter den indenlandske produktion i Danmark en produktion til et samlet beløb på 711 millioner kroner, mens produktionsværdien er på 1,6 milliarder kro- ner. Produktionsværdien fordelt på de tyve største erhverv er angivet i Figur 11.
Figur 10. Sammensætningen af produktionsværdien for indførsel til Grønland, Danmark år 2000
Øvrige, herunder skatter og afgifter
9%
Aflønning af ansatte 21%
Anvendelse af dansk produktion
43%
Udenlandske transaktioner (primært import)
27%
Kilde: Egne beregninger på basis af statistik fra Danmarks Statistik (input-outputtabel samt
transformationstabel) og Grønlands Statistik (særkørsel vedr. udenrigshandel).
Figur 11. Produktion af varer til Grønland, 20 største brancher målt i produktionsværdi, 2000
Fremstilling af maskiner til generelle formål Fremstilling af håndværktøj, metalemballage m.v. Fremstilling af byggematerialer af metal
Papirindustri Medicinalindustri
Fremstilling af telemateriel m.v.
Mejeri og isfabrikker
Landbrug Drikkevareindustri
Fremstilling af maskiner til industri m.v.
Restauranter m.v. Fremstilling af biler m.v.
Fremst. af stivelsesprodukter, chokolade- & sukkervarer m.v.
Skibsfart Fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr
Møbelindustri Fremst. af el. maskiner & app. (ej Kontormaskiner & edb-udstyr)
Slagterier m.v. Skibsværfter og bådebyggerier
Mineralolieindustri m.v.
0,0
20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 120,0 140,0
Xxx.xx.
Kilde: Egne beregninger på basis af statistik fra Danmarks Statistik (input-outputtabel samt
transformationstabel) og Grønlands Statistik (særkørsel vedr. udenrigshandel).
Beskæftigelsen i forbindelse med de aktiviteter, der ligger bag ved aktiviteterne i Danmark i forbindelse med udførslen af varer til Grønland, kan for år 2000 bereg- nes til ca. 1.800 personer.
5.1.4 Udførsel af fisk og skaldyr fra Grønland til Danmark
Tilsvarende beregninger kan gennemføres for udførslen af varer fra Grønland til Danmark. Denne udførsel består primært af fisk og skaldyr. Det samlede input fra danske erhverv i forbindelse med forædling, handel og andre følgeerhverv i forbin- delse med importen fra Grønland kan beregnes til en produktionsværdi på 3,8 milli- arder kroner. Tallet skal behandles med et vist forbehold, men det svarer nogen- lunde til den værditilvækst, der kan ses på forskellen mellem importværdien af f.eks. koldtvandsrejer til Danmark, og den eksportværdi de opnår, når de igen for- lader landet som eksport.
Beskæftigelseseffekten af indførsel af fisk og skaldyr fra Grønland til Danmark kan ved en gennemsnitsløn om året på 300.000 kr. anslåes til at være i størrelsesorde- nen 2.200 beskæftigede. Denne beskæftigelse dannes altså dels i dansk fiskeindu- stri dels i andre erhverv, der giver inputs af råvarer og tjenesteydelser til denne in- dustri.
Figur 12. Dansk værdiskabelse på basis af indførsel af skaldyr og fiskeprodukter fra Grønland, år 2000
Øvrige, herunder skatter og afgifter
6%
Løn til dansk arbejdskraft 17%
Dansk produktion 29%
Indførsel fra Grønland 48%
Kilde: Egne beregninger på basis af data fra særkørsel på Grønlands Statistiks udenrigshan-
delsregister samt input-outputtabel fra Danmarks Statistik.
5.2 Eksemplet fiskeri og fiskeindustri
Ved at anvende data fra danske input-output tabeller kan fokus sættes på, hvordan værdiskabelse sker i forhold til aktiviteter i fiskeriet og i fiskeindustrien.
Fisk og fiskeprodukter omfatter her i landet et relativt stort kompleks af såvel store, mellemstore og små virksomheder samt ikke mindst en omfattende subsistensøko- nomi. Langt den største økonomiske betydning er eksporten af råvarer og bearbej- dede varer fra fiskeri og fiskeindustri.
Fiskeri og fiskeindustri har lige som i Danmark et input fra en række andre erhverv. Disse erhverv er ikke fuldt udviklet her i landet, og er erstattet af import. Da store dele af værditilvæksten forbundet med fiskerisektoren findes i disse erhverv, er det afgørende vigtigt at skabe nogle rammebetingelser, der i fremtiden kan sikre grøn- landsk konkurrencedygtighed i forhold til lokalisering af denne type arbejdspladser her i landet.
Fiskeriet giver her i landet en samlet beskæftigelse på 2.330 årsværk i 2003. På Kort 1 på side 66 er angivet den geografiske fordeling af de virksomheder/rederier, der i 2003 havde en beskæftigelse på over 9 årsværk. Der ses en tydelig koncen- tration på Nuuk og Sisimiut. Arbejdspladserne i fiskeriet er dog anderledes fordelt, idet der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem bosted for besætningsmed- lemmer og rederiernes hjemsted.
Forarbejdning af skaldyr og fisk sker såvel på landanlæg samt i fabriksanlæg på havbaserede trawlere. I denne sammenhæng opfattes fabriksanlæggene på traw- lere som en del af fiskeriet uden for fiskeindustrien, således fiskeindustrien kun be- står af landanlæg.
På Kort 2 på side 68 er angivet arbejdspladser i fiskeindustrien på over 9 årsværk for året 2003. I alt omfatter fiskeindustrien her i landet i 2003 en beskæftigelse på
1.475 årsværk.
Den samlede eksport af skaldyr og fisk i årene 1999 og 2003 fremgår af Tabel 7, side 67.
Kort 1. Fiskeriet i Grønland, virksomheder > 9 årsværk, år 2003
Antal årsværk
300
200
100
50
10
0
Note: Omfatter alle arbejdspladser med over 9 årsværk.
Kilde: Grønlands Statistik, særkørsel, maj 2005.
Tabel 7. Eksporten af skaldyr og fisk, 1999 & 2003
1999 2003 1999 2003 1999 2003
Type Eksportmængde i ton eksportværdi i 1000 kr. Gennemsnitlig pris pr. kg i kr.
Rejer | 45.729 | 70.187 | 1.238.382 | 1.279.286 | 27,08 | 18,23 |
Torsk | 1.530 | 4.119 | 43.410 | 81.586 | 28,37 | 19,81 |
Hellefisk | 13.493 | 18.868 | 385.898 | 455.968 | 28,60 | 24,17 |
Xxxxxxxxxxxx | 665 | 644 | 41.930 | 39.252 | 63,05 | 60,95 |
Krabber | 2.033 | 3.611 | 68.257 | 159.661 | 33,57 | 44,22 |
Stenbiderrogn | 38 | 1.062 | 1.519 | 51.853 | 39,97 | 48,83 |
Xxxxx xxxxxxxxxx | 9.828 | 39.896 | 35.432 | 63.402 | 3,61 | 1,59 |
I alt | 73.316 | 138.387 | 1.814.828 | 2.131.008 | 24,75 | 15,40 |
Kilde: Grønlands Statistik: Grønlands udenrigshandel 2003 (endelige tal). Udenrigshandel 2005:1, oversigt 5 side 6.
Aktiviteterne i fiskeriet og i fiskeindustrien giver anledning til en eksport i 2003 på
70.187 tons til en værdi på 1,3 milliarder kroner. Siden 1999 er der sket en for- øgelse i eksportmængden på 53,5 procent, men værdien er samtidigt kun blevet forøget med 3,3 procent. Den gennemsnitlige eksportværdi pr. kg for alle fiskepro- dukter er således faldet fra 24,75 kr. pr. kg til 15,40 kr. pr kg.
En væsentlig del af fiskeindustrien, der er etableret på basis af primært grønland- ske fisk og skaldyrsprodukter er lokaliseret uden for landet, for en stor parts ved- kommende i Danmark. Det drejer sig primært om datterselskaber og associerede selskaber under Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S.
Royal Greenland A/S har fiskeindustri i Danmark, Norge, Tyskland og Kina og har bebudet flytning af visse aktiviteter fra Danmark til Polen. Af koncernens samlede antal medarbejdere på 2.306 for 2003/04 var 52,5 pct. beskæftiget i Grønland, 25,0 pct. i Danmark og 25,0 pct. i andre lande. Polar Seafood-koncernen har etab- leret fabriksanlæg i Esbjerg med 86 ansatte, som Royal Greenland A/S også er medejer af, samt nyt lager og pakkefaciliteter ved Aalborg. Hertil kommer, at de handelsselskaber, som er forbundet til grønlandske fiskerederier, for en stor dels vedkommende har hjemsted i Danmark.
Målsætningen for en fremtidig udvikling af fiskeri og fiskeindustri må først og fremmest være en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, der samtidigt sikrer den størst mulige samfundsnytte i form af økonomisk indtægt til den grønlandske befolkning. I en selvbærende økonomi vil havressourcerne til stadighed have en af- gørende betydning for kommende generationer.
Kort 2. Fiskeindustrien i Grønland, virksomheder > 9 årsværk 2003.
Note: Omfatter alle arbejdspladser med over 9 årsværk.
Kilde: Grønlands Statistik, særkørsel, maj 2005.
Formålet er her at anskueliggøre, hvordan forbedrede rammebetingelser for er- hvervsudvikling her i landet, kan være med til at forbedre samfundsøkonomien. Dette kan ske ved både at forbedre indtjeningen i fiskeriet og i fiskeindustrien, men måske endnu mere afgørende at forøge erhvervsaktiviteterne i de følgeerhverv, der på forskellig måde servicerer fiskeri og fiskeindustri.
Der findes i dag ingen input-out tabeller for den grønlandske økonomi. Det er derfor ikke muligt på det foreliggende grundlag at opstille en tabel for, hvordan fiskeri og fiskeindustri sammenspiller med andre erhverv her i landet. I Figur 13, side 70, og Figur 14, side 71, er der gengivet input og output for det danske fiskeri og den dan- ske fiskeindustri. Forbindelseslinjerne tykkelse angiver relativt størrelsen af hen- holdsvis input og output. Alle brancher med en procentdel af det samlede input el- ler output på over 1 pct. er medtaget, mens øvrige brancher er placeret i kategori- en ”Øvrige”. På input-siden, dvs. den venstre søjle, er der tilføjet den import, som pågældende erhverv giver anledning til til Grønland. Det er fortsat kun varer og ikke tjenesteydelser. I princippet vil et input-output diagram for grønlandsk fiskeri og fiskeindustri tilnærmelsesvist ligne de danske diagrammer, men der vil selvføl- gelig være visse forskydninger af branchernes betydning alt efter, hvordan der fin- des forskelligheder mellem grønlandsk og dansk fiskeri og fiskeindustri. Men i prin- cippet vil erhvervene have samme efterspørgsel efter varer, og i stor udstrækning vil der være et output som i hovedtræk ligner outputtet fra det danske fiskeri og den danske fiskeindustri.
Diagrammerne er interessante, fordi det på denne måde kan erkendes, hvilke er- hverv og hvilke varetyper, som fiskeriet og fiskeindustrien i Grønland efterspørger.
I de venstre søjler i de to figurer er angivet indførslen af varer til Grønland. Beløbet i millioner kroner angiver hjemmemarkedets størrelse. I mange tilfælde vil en al- ternativ grønlandsk produktion ikke kunne ske, men i andre er der sandsynligvis et uudnyttet potentiale, som kan fremkaldes, hvis der gennemføres infant industry strategi på området, og hvis der samtidigt i erhvervspolitikken i højere grad end nu erkendes, at udvikling af kompetenceklynger skal udvikles som et centralt element i denne politik.
Figur 13. Input-output til fiskeriet i Danmark, incl. grønlandsk import i xxx.xx., år 2000
Figur 14. Input-output til fiskeindustri i Danmark, incl. grønlandsk import i xxx.xx., år 2000
Hvis Grønland skal opnå målsætningen om en selvbærende økonomi, skal sam- handlen med Danmark forandres. Det kræver vilje og styrke. Det kræver, at alle parter er omstillingsparate. Den eksisterende pekuniære solidaritet i Rigsfællesska- bet skal omdannes til at være en udviklings-solidaritet.
6 Sammenfatning og konklusioner
Grønland og Danmark har en fælles målsætning om at skabe en selvbærende øko- nomi her i landet. Denne målsætning kræver, at indtjeningen stiger i Grønland som alternativ til overførsel af tilskud og statsligt finansierede aktiviteter her i landet.
Denne rapports formål er at vurdere, hvordan kravene til en selvbærende økonomi kan imødekommes med en forøgelse af eksisterende og nye erhverv her i landet på basis af forandringer i det økonomiske samarbejde mellem Grønland og Danmark.
Det økonomiske samarbejde mellem Grønland og Danmark kan opdeles i to dele:
1) Statens finansiering af aktiviteter vedrørende Grønland.
2) Samhandel mellem Grønland og Danmark.
Rapporten fokuserer specielt på, hvordan forandringer i dette samarbejde i Rigs- fællesskabet mellem Grønland og Danmark kan skabe grundlag for et moderniseret Rigsfællesskab på basis af en fælles målsætning om et Grønland med en selvbæ- rende økonomi.
6.1 Ubalance i økonomien - en hindring for selvstyre
Grønland kan få selvstyre eller selvstændighed, når landet vil. Det fremgår af for- skellige udtalelser fra danske regeringer.
Selvstyre eller selvstændighed i Grønland forudsætter dog, at rettigheder og pligter skal følges ad. Ønsket om fuldt selvstyre eller selvstændighed kan kun indfries, hvis Grønland formår at skabe en selvbærende økonomi, uafhængigt af tilskud fra Dan- mark. Skal Grønland opnå øget selvstyre, ønsker Danmark ikke at videreføre øko- nomiske betalinger til det grønlandske samfund – i hvert fald ikke i det omfang og under de principper, som det sker i dag.
Ønsket om at udvikle et selvbærende Grønland er derfor gensidigt: Grønland øn- sker en selvbærende økonomi for frit at kunne agere som en autonom enhed, enten som nation eller som autonom, ligestillet medlem af Rigsfællesskabet. Danmark øn- sker statens udgifter til Grønland minimeret.
Hidtil har fokus for udviklingen af selvstyre primært været på interne strukturprob- lemer i Grønland, og hvordan staten kunne være med til at forbedre strukturerne her i landet i form af renoveringsmidler og sektorplaner. Derimod har samhandlen
mellem Grønland og Danmark kun perifert været berørt, selv om denne samhandel er et meget dominerende element i Grønlands økonomi.
6.2 Behov for en helhedsplan
I denne rapport fokuseres der på den overordnede helhedsplan, der kan skabe en selvbærende økonomi i Grønland på basis af følgende mål:
1) Højest mulig aflønning af indsatsfaktorerne, dvs. primært menneskelige ressourcer og naturressourcer.
2) Fuld beskæftigelse.
3) Balance i udenrigsøkonomien.
Disse mål er grundlaget for et hvilket som helst velfærdssamfund. I denne rapport vurderes den del af udenrigsøkonomien, der forekommer inden for Rigsfællesska- bet, som handel mellem Grønland og Danmark, og der opstilles forslag til, hvordan denne samhandel kan forandres til fordel for udvikling af en selvbærende økonomi her i landet.
6.3 Hvad er en selvbærende økonomi?
Hvad er en selvbærende økonomi? En opfattelse af betegnelsen er, at enhver sva- rer sit. Hvis en part har en udgift, må parten selv bære udgiften. Hvis vi udeluk- kende ser på den offentlige økonomi, betyder det, at Grønland må sikre sig effekti- visering af den offentlige sektor eller et skattegrundlag og andre indtægter, der uden bloktilskuddet kan sikre det eksisterende serviceniveau i landet, eller man må indrette sig på et andet velfærds- og serviceniveau.
Hvis der derimod tales om en selvbærende økonomi i en større kontekst, hvor den samlede nationaløkonomi indgår i begrebet, bliver indholdet i en sikring af en til- stand med en selvbærende økonomi mere uklar. Der bliver derfor også langt flere redskaber at anvende til at skabe sammenhæng i økonomien. I princippet kan Grønland godt modtage tilskud fra staten, men det skal være betinget af en noget- for-noget forhandling: Danmark accepterer, at der er tale om en betaling for den gevinst, Danmark får i samarbejdet med Grønland.
Hvad er gevinsten så for Danmark? Et eksempel er overførsel af grønlandske råva- rer til Danmark: Grønlandske råvarer omfatter en stor del af det samlede råvare- grundlag for den danske fiskeindustri. Udover skabelsen af beskæftigelse og ind-
komster i Danmark, er de grønlandske råvarer et væsentligt grundlag for, at Dan- mark på trods af et vigende ressourcegrundlag lokalt, fortsat er verdens femte største eksport af fisk og skaldyr i verden.
Hertil kommer beskæftigelse og indkomster i forbindelse med de aktiviteter, der på den ene eller anden måde forsyner Grønland.
6.4 Grundlaget for velfærdssamfundet
Målet for den samfundsmæssige udnyttelse af landets ressourcer og dermed lan- dets økonomi at sikre den højest mulige aflønning af indsatsfaktorerne i samfundet, hvor der samtidig skabes fuld beskæftigelse og langsigtet balance i udenrigsøko- nomien. Indsatsfaktorerne er her arbejdskraft, naturressourcer m.v.
Den tilstand er ikke opnået i Grønland i dag. Den førte økonomiske politik fasthol- der landet i en tilstand, hvor betaling for indsatsfaktorerne (herunder primært ar- bejdskraft og naturressourcer) ofte er mindre end de omkostninger, som samfundet har til de aktiviteter, der er forbundet med udnyttelsen af landets ressourcer. Dette kommer bl.a. til udtryk i en stor arbejdsløshed samt marginalisering af store dele af arbejdsstyrken, et lavt forarbejdningsniveau af eksportvarer fra de naturressource- baserede erhverv med dertilhørende lav værditilvækst her i landet samt en uden- rigsøkonomi, der er så ufordelagtig for Grønland, at kun et stort udefrakommende tilskud kan få samfundsøkonomien til at hænge sammen.
En strukturpolitik, der giver en tilpasning af landets økonomi til en selvstændig økonomi, hvor fokus er på at skabe bedst mulig sammenhæng i økonomien, er nøglen til at skabe en selvbærende økonomi.
En sådan strukturpolitik omfatter såvel tiltag vedrørende intern omstrukturering som en omfattende omlægning af udenrigsøkonomien. Og da størstedelen af Grønlands udenrigshandel foregår med Danmark og danske virksomheder vil en så- dan omlægning få store konsekvenser for begge parter i Rigsfællesskabet.
Kravene til at udvikle Grønlands samfund kan virke skræmmende, hvis de ikke sættes ind i et passende tidsperspektiv. Der er overhovedet ingen grund til at op- stille mål, som ikke kan opnås inden for urealistiske tidsrammer. Direktoratet for Selvstyre har udarbejdet en strategiplan, der tager udgangspunkt i udvikling af en selvbærende økonomi over tyve år. Det betyder f.eks., at tyve årgange i befolknin- gen er blevet alderspensionerede, og at tyve nye ungdomsårgange er kommet i ar- bejdsdygtig alder.
Hvis vi formår at opnå en målsætning om f.eks. 6-7 ud af 10 af en ungdomsårgang, der opnår en uddannelse med erhvervskompetence, betyder dette udviklingsper- spektiv jo en omfattende forbedring af f.eks. landets konkurrenceevne og produkti- vitet i det lange tidsperspektiv.
Hvis vi til gengæld ikke opnår de 6-7 ud af 10 i en ungdomsårgang, som er niveau- et i de lande, vi normalt sammenligner os med, så er det ikke blot stilstand, men også yderligere underudvikling, fordi de andre lande i den samme periode måske har forbedret sit uddannelsesniveau endnu mere.
Det er manges opfattelse, at dynamikken fortsat ikke er tilstrækkelig til udvikling af en selvbærende økonomi.
6.5 Øget fokus på udenrigshandlen
Det siger sig selv, at tidsperspektivet for en så omfattende forandring af den grøn- landske økonomi vil være relativt lang. Det siger også sig selv, at der skal ske om- fattende forandringer i samarbejdet og samhandlen med især Danmark. En strategi for udvikling må derfor omfatte flere forhold end blot interne rammebetingelser for erhvervsudvikling.
Den nuværende økonomiske udvikling i verdenshandelen er præget af en hurtig udvikling mod forøget integration for langt de fleste lande. For Grønlands vedkom- mende vil alle arbejdspladser blive præget af denne udvikling, hvis den som for- ventet fortsætter de kommende årtier. Nogle arbejdspladser, især i fiskeindustrien og andre eksportorienterede erhverv, vil opleve forøget konkurrence fra virksom- heder i andre lande, og endnu flere arbejdspladser kan forventes flyttet til lande, hvor omkostningsniveauet er lavere.
Dette forøger fokus på de komparative fordele, som et land eller en region har, i forhold til en given produktion. Komparative fordele kan være adgangen til bedre og billigere indsatsfaktorer (f.eks. naturressourcer og arbejdskraft) eller lokalisering i forhold til markedet.
For Grønland gælder en lang række komparative fordele og ulemper. Nogle af de vigtigste nævnes her:
a. Adgang til store mængder naturressourcer og adgang til natur af unik og ex- ceptionel kvalitet (turisme). Vanskelige klimaforhold.
b. Relativt lavt uddannelsesniveau, men relativ høj aflønning sammenlignet med lande i Østeuropa og Den tredje verden, der også har en stor arbejds- styrke til rådighed.
c. Relativt stabile politiske og økonomiske forhold og relativt højt velfærd.
d. Hjemmemarkedet er lille og geografisk opsplittet i mange små markeder, og med stor afhængighed af udenlandske markeder. Relativt høje prisniveau på hjemmemarkedet forårsaget af manglende volumen og svigtende konkurrence.
e. Dominans i flere brancher af store virksomheder, herunder offentligt ejede aktieselskaber.
f. Geografisk placering langt borte fra større markeder i Nordamerika og Euro- pa forårsager høje transportomkostninger for turisme og lange transportti- der for let fordærvelige varer. Ny informationsteknologi giver nye fordele i forhold til at overkomme lange afstande.
g. Primært eksport af råvarer og lavt forarbejdede varer.
h. Manglende stabilitet i eksportindtægter, fordi eksporten er koncentreret på få skaldyrs- og fiskevarer.
i. Koncentreret handel med moderland, forårsaget af enstrenget forsyningsstruktur og fortsat binding til danske virksomheder.
Globaliseringen vil give nye muligheder for forøgede investeringer i erhvervsaktivi- teter i Grønland ligesom i andre lande, men der er også en alvorlig risiko for, at Grønland marginaliseres økonomisk og handelsmæssigt, fordi der ikke opnås den fornødne specialisering og diversificering af erhvervslivet på basis af eksisterende og nye komparative fordele. Omstillingen forsinkes for øjeblikket af afhængigheden af det forbrug, der skabes af tilskuddet fra staten. Tilskyndelsen for virksomheder til at målrette sig efterspørgslen på verdensmarkedet mangler, og mastodont-øko- nomien i de offentligt ejede aktieselskaber kan fortsætte, selv om der ikke længere er et naturligt økonomisk fundament for deres virke.
6.6 Det offentliges rolle
Den primære rolle for det offentlige er at sikre de bedst mulige rammebetingelser for erhvervsudvikling. Samtidig skal det offentlige sikre en tilbagetrækning af så mange aktivitetsområder som muligt, således at der kan skabes nye, konkurrence-
betingede markedsområder for det private erhvervsliv. Dette gælder såvel aktivi- tetsområder i hjemmestyre- og i kommuneregi, som de offentligt ejede selskabers aktiviteter uden for deres kernekompetenceområder.
Erfaringer viser dog, at den eksisterende afhængighed af forbrug på basis af bloktil- skudsmidler hos det private erhvervsliv samt den eksisterende arbejdsdeling med omfattende afhængighed af passiv import fra Danmark, samt endelig en generel mangel på iværksætterkultur hos store dele af befolkningen, nødvendiggør en aktiv offentlig rolle udover sikring af rammebetingelser.
Her tænkes specielt på tre mulige interventionsmuligheder for en selektiv erhvervs- politik:
Den første omhandler en strategi, der bygger på, hvad der internationalt betegnes ”picking the winners”. En strategi, hvor offentlige udviklingsselskaber eller andre målrettet udpeger interessante rollemodeller for de øvrige virksomheder og sikrer denne type virksomheder optimale udviklingsmuligheder i form af udviklingssamar- bejder med uddannelses- og forskningsinstitutioner m.v.
Den anden type omhandler konkret intervention, hvor det offentlige som efterspør- ger af varer og tjenesteydelser forøger lokale virksomheders incitament til at købe grønlandsk producerede varetyper (f.eks. ved at fastsætte regler om anvendelse af bestemte typer materialer o.a. i forbindelse med byggeri osv.).
Den tredje type interventionsmulighed er en såkaldt infant industry strategi. Det er en strategi, hvor man i opstartsfasen beskytter nystartede virksomheder eller sek- torer mod verdensmarkedets lavere priser og bedre kvalitet. Denne strategi be- handles mere detaljeret behandlet senere i dette kapitel.
6.7 En grønlandsk strategi
En grønlandsk strategi må også i anden henseende gå på mere end et ben. På den ene side må deltagelsen i globaliseringsprocessen forøges. Evnen til at tiltrække direkte investeringer må forøges, og det private erhvervsliv må styrkes. Markedet kan forøges betydeligt for det private erhvervsliv, hvis den offentlige sektor, herun- der ikke mindst de offentligt ejede selskaber, indskrænker aktiviteterne til deres kernekompetence. Herved vil adgangen til kvalificeret, højtuddannet arbejdskraft også blive forøget betydeligt.
På den anden side må der satses på specielle grønlandske varer og tjenesteydelser i små og mellemstore virksomheder, der sikres handelsforbindelser til udenlandske
partnere eller via eksportforeninger her i landet. Disse varer og tjenesteydelser kan udvikles fra importdæmpende aktiviteter til aktiviteter, der giver mulighed for eks- port. Satsning på små og mellemstore virksomheder fastsætter forøgede krav til organisering og samarbejde, fordi denne type virksomheder sjældent vil være i stand til at trænge ind på nye markeder alene og med egne ressourcer.
En grønlandsk strategi må samtidigt bygge på en selverkendelse af, at der generelt er behov for et paradigmeskifte i forståelsen af, hvad der skaber udvikling. På trods af reformer inden for uddannelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitikken er der fortsat ikke sket målbar fremgang i uddannelsesniveau, beskæftigelse og erhvervs- aktiviteter.
6.8 Fokus på samhandlen med Danmark
I denne rapport er der sat fokus på samhandlen med Danmark. Det teoretiske ud- gangspunkt er en opfattelse af, at den traditionelle arbejdsdeling mellem Danmark og Grønland fra før 1979 fortsat eksisterer. Der sker fortsat en ekstrem forsyning af Grønland med importerede varer og tjenesteydelser fra Danmark. Ekstrem på den måde, at både koncentrationen af importen på ét forsyningsland og omfanget af importen er ekstremt stor. Der er således ikke i tilstrækkelig grad dannet grundlag for etablering af nye grønlandske virksomheder.
Samlet set kan koblingen mellem bloktilskuddet til Grønland og den heraf afledte handel siges at fungere som en eksportstøtte for dele af det danske erhvervsliv. Bloktilskudsmidlerne forbruges i stor udstrækning direkte eller indirekte i Danmark, og samtidigt gør tilskudspolitikken det muligt at bibeholde en omfattende eksport af fisk og skaldyrsprodukter til videre behandling og salg i Danmark.
Fastholdelsen af den eksisterende samhandel skal ses som et resultat af især to forhold:
- Historisk betingede relationer mellem dansk og grønlandsk erhvervsliv. Dette handelsmønster er fastholdt fra før tiden for hjemmestyrets indførelse i 1979.
- Monopoliseret skibs- og flyfragt mellem Danmark og Grønland.
De historisk betingede relationer synes at være analog med de relationer, der fin- des mellem de fleste tidligere kolonier og deres tidligere moderlande. Hertil kom- mer, at konkurrencen i Danmark ikke sikrer gunstige priser. Derfor ligger de dan-
ske priser ca. fire procent over gennemsnittet i otte sammenlignede EU-lande.27 Den samlede grønlandske import fra Danmark var i 2002 på 3,1 milliarder kroner, hvoraf de 2,1 milliarder kroner var vareimport fra Danmark. Slår de fire procent prisforhøjelse igennem på den grønlandske import fra Danmark, svarer dette til 85,6 millioner kroner, som igen svarer til en udgift pr. husstand på ca. 4.200 kr.
Hertil kommer, at den grønlandske detailhandel åbenlyst opererer med forbruger- priser, der er på samme niveau som i Danmark, hvor priserne er inklusive 25 pct. moms – flere butikskæder udsender således identiske kataloger med varer, som udsendes i Danmark, og som viser priser incl. moms. Hverken transportomkostnin- ger, volumen på markedet, eller den grønlandske omkostningsstruktur kan blot til- nærmelsesvist forklare disse omfattende overpriser. De høje forbrugerpriser må således være dannet på baggrund af mangel på konkurrence.
I et regneeksempel vil ovennævnte overpris generelt for varer fra Danmark samt overprisen skjult i moms-beløbet vil i et regneeksempel, hvor atlanttransporten fastsættes som en omkostning på 9 procent af importværdien og hvor øvrig for- øgelse af omkostninger her i landet er på 5 procent, give en samlet overpris på im- porten fra Danmark på 315 millioner kroner, svarende til ca. 15.000 kr. pr. hus- stand i Grønland om året.
Økonomen Xxxxxx Xxxxxx beregner i sin bog ”Grønlands økonomiske udvikling” fra 1994 nettomerprisen i Grønland til at være 30 procent for ganske almindelige va- rer.
Her mere end ti år efter denne konstatering er der fortsat ikke foretaget nogen form for politisk indgreb mod dette grundlæggende problem i grønlandsk økonomi.
I denne sammenhæng bør også bemærkes, at danske eksportører får støtte til eks- port af visse landbrugsvarer til lande uden for EU, incl. Grønland. Den samlede eks- portstøtte (restitution) i Danmark var i 2003 på 2,2 milliarder kroner. En overslags- beregning for Grønland viser, at restitutionen i forhold til Grønlands import må omfatte ca. 45 millioner kroner. Restitutionen udbetales til eksportøren i EU. Im- portøren skal selv sikre, at restitutionen gives videre til hende. Erfaringsmæssigt sker dette ikke altid. Hvis restitutionen fuldt ud blev udnyttet til at nedsætte varens pris i Grønland, ville hver husstand i Grønland kunne spare ca. 2.200 kr. årligt. Til sammenligning kan nævnes, at Grønland har indført en indførselsafgift for bl.a. kødprodukter og sukker. Denne afgift gav i 2003 Landskassen en indtægt på 15,4
27 Konkurrencestyrelsen: Dokumentation for internationale prissammenligninger. Konkurrencestyrelsens hjemmeside, downloadet juni 2005.
millioner kroner for kødprodukter og 28,6 millioner kroner for sukker, kaffe/the og chokolade.
6.9 Kompetenceklynger og ressourceområder
I denne rapport tages udgangspunkt i input-output tabeller, baseret på en opdeling på 130 brancher. Brancheinddelingen er ikke i sig selv hensigtsmæssig til forståelse af erhvervspotentialer og erhvervsudvikling. Strategiske overvejelser vedrørende erhvervsudvikling tager oftest udgangspunkt i opdeling i clusters eller klynger, værdikæder eller ressourceområder.
Clusters er geografisk koncentrerede forbundne selskaber af specialiserede leve- randører, andre virksomheder i samme branche og tilknyttede forsknings- og ud- dannelsesinstitutioner.
En af de mest anvendte forståelser af cluster-strategien er Xxxxxxx X. Xxxxxx. Xxxxxx udviklede en five-forces model, som angiver en klynge af samarbejdende virksom- heders konkurrenceevne.
Aftagere
Leverandører
Figur 15. Five forces model med offentlige sektor
Offentlige institutioner
Substituerende produkter
+ nye aktører
Industri
Konkurrenter
Kilde: Xxxxxxxxxxx, Xxxxx m.fl.: Analyse af fødevarekæder, 2003.
Denne model er illustreret i Figur 15. I et samfund som det grønlandske, hvor mange opgaver varetages af den offentlige sektor og offentligt ejede selskaber, er det nødvendigt at medtage en sjette force i form af den offentlige sektor.
I det følgende anvendes betegnelsen ressourceområder eller kompetenceklynge for sådanne samarbejder. De enkelte aktører i ressourceområderne, bestående af sel- skaber og institutioner konkurrerer indbyrdes, men de samarbejder også for at imødegå konkurrence fra andre klynger i andre geografiske regioner.
I denne rapport defineres kompetenceklyngen ved anvendelse af oplysningerne i en dansk input-output tabel. Der findes ingen input-output-tabel for Grønland, men det antages, at f.eks. et erhverv som fiskeindustrien har et leverandør-netværk og et aftager-netværk, som i princippet er opbygget identisk med en tilsvarende dansk virksomhed.
Dog vil store dele af såvel leverandørerne og aftagerne befinde sig uden for landet, men det er netop dette potentiale, der kan give grundlaget for egentlige grønland- ske kompetenceklynger med mere fuldendte værdikæder, der i større udstrækning foregår her i landet.
Erhvervspolitikken er at etablere de bedst mulige rammebetingelser. Netop organi- seringen af fora for klynger, specialisering og ressourceområde bør opfattes som en af de væsentligste rammebetingelser.
6.10 Eksemplet fødevarer
Tankegangen omkring opbygning af ressourceområder eller klynger er spirende i Grønland.
Selvstyrekommissionen peger i sin rapport fra marts 2003 på behovet for speciali- sering på regionalt og lokalt niveau.
F.eks. er et videnscenter tæt knyttet til fiskeindustri under udvikling i forbindelse med ATI-skolen i Maniitsoq, og i Sisimiut er Center for Arktisk Teknologi opstået i tæt tilknytning til Bygge- og anlægsskolen og med mulig tilknytning af grønlandske virksomheder.
Et eksempel på et potentiale for et ressourceområde for Grønland er fødevarerom- rådet. Fødevareområdet er et potentielt ressourceområde for Grønland. Dette res- sourceområde vil kunne bestå af fiskeriet og leverandører hertil (lossevirksomhed, isværk, brændstofforsyning, værftvirksomhed, provianteringsvirksomhed, handels- selskaber m.v.), fiskeindustrien og leverandører hertil (leverandører og reparatører
af procesudstyr, energi- og vandforsyning, transportvirksomhed, emballagevirk- somhed, handelsselskaber m.v.). Der vil endvidere være en tæt tilknytning til jagt- og landbrugsvirksomhed samt til relaterede forsknings- og uddannelsesinstitutio- ner.
Udvikling af ressourceområder og kompetenceklynger er således en konkret forslag til udmøntning af Selvstyrekommissionens forslag om nye grundlæggende strategi for Grønlands samhandel og samarbejde med Danmark.
6.11 Behov for nytænkning
Den hidtidige strukturpolitik og erhvervsfremmepolitikken har ikke ført til en for- øgelse af de erhvervsmæssige aktiviteter her i landet. I de seneste årtier er der gennemført omfattende reformer, der på forskellig måde har haft til formål at for- bedre rammebetingelserne for erhvervslivet, men resultatet er fortsat stagnation og for fiskeindustrien endog beskæftigelsesmæssig tilbagegang. Derfor er det nødven- digt at sætte fokus på nye indsatsområder. Selvstyrekommissionen foreslog ram- mebetingelserne yderligere forbedret på en række områder. Derudover fremstår tre anbefalinger fra kommissionens arbejde markant i denne sammenhæng.
1. Tilbagetrækning af den offentlige administration fra den nuværende domineren- de rolle.
2. Begrænsning af de offentligt ejede selskabers virke til deres kernekompetance.
3. Udvikling af et selvcentreret erhvervsliv.
Selve planen for udvikling af erhvervslivet blev opdelt i tre delmål:
1. delmål: De nuværende basiserhverv skal blive selvbærende.
2. delmål: Følgeerhvervene skal vokse og udvikles.
3. delmål: En stadig satsning på at finde og udvikle nye erhverv, både basis- og følgeerhverv.
Selvstyrekommissionen anså forandringerne i den offentlige sektor som afgørende for, at de tre delmål kunne realiseres, fordi den frigjorte arbejdskraft fra offentlige arbejdspladser skulle være en afgørende ressource for f.eks. basiserhvervenes føl- geerhverv.
Samtidigt anbefaler Selvstyrekommissionen, at der gennemføres konkrete analyser af muligheden for at dæmpe importen på en lang række områder.
6.12 Infant industry strategien
I den internationale litteratur anvendes begrebet infant industry. Der findes så vidt vides ingen dansk oversættelse af begrebet. Infant industry betegner virksomheder i opstart, som kræver beskyttelse fra en regering i form af f.eks. told, kvotetildeling eller subsidier for at overleve de første år i hård konkurrence med lavere priser og højere kvalitet på det internationale marked.
En afgørende erfaring er, at infant industry ofte bliver afhængige af denne beskyt- telse, og at beskyttelsen fjerner dynamikken i forbindelse med at virksomhederne skal udvikle sig til at være fuldt konkurrencedygtige i åben konkurrence på interna- tionale markeder.
I en situation, som findes i Grønland i dag, er det vanskeligt at forestille sig et al- ternativ. Den førte strukturpolitik har hidtil ikke ført til forøgede erhvervsaktiviteter. Landet er fortsat fastlåst i en arbejdsdeling med udlandet – især Danmark – hvor importen af varer og tjenesteydelser, og samarbejdet med virksomheder i Danmark har fastlåst hele landet i en afhængighedsøkonomi.
Især i FN-regi er der igen forøget interesse for infant industry strategier, fordi der skabes en learning-by-doing proces i tidligere kolonier og lande, hvis erhvervsliv er dårligt udviklet, og som på tilsvarende måde som Grønland er afhængig af et skævt samarbejde med tidligere moderlande. I øvrigt viser historien, at ingen lande, undtagen Hongkong, har udviklet deres industrielle basis uden anvendelse af en eller anden form for infant industry beskyttelse. Dette gælder både tidligt industria- liserede lande i Europa og i Nordamerika og i ny-industrialiserede land.
Beskyttelsen i forbindelse med infant industry skal gennemføres med omtanke. For det første skal der udelukkende arbejdes med midlertidig beskyttelse. For det andet er det vigtigt at bemærke, at der ikke kan være tale om en generel beskyttelse af den grønlandske økonomi. Infant industri metoden skal anvendes selektivt i forbin- delse med etablering af konkrete, realistiske erhvervsudviklingsprojekter, hvor der er god grund til at tro, at virksomheder i løbet af en periode kan blive konkurrence- dygtige på internationale markeder.
I samarbejdet med Danmark vil et instrument til udvikling af infant industry blandt andet være sikkerhedsstillelse, som kan motivere danske virksomheder til i en overgangsperiode at indgå i joint-venture og i denne periode overføre viden og tek- nologi til anvendelse i en fremtidig selvstændig grønlandsk virksomhed.
6.13 Samhandlen med Danmark er skæv
Set ud fra en dansk synsvinkel er varehandlen med Grønland begrænset. Kun 0,4 pct. af dansk eksport går til Grønland, mens kun 0,6 pct. af dansk import kommer fra Grønland i 2003.
Heraf kan udledes, at hvor forandringer i udenrigshandlen med varer med Danmark vil have enorm betydning for Grønland, vil betydning for Danmark modsat være yderst begrænset i det samlede billede.
Der findes ikke tilsvarende årlige beregninger af ind- og udførsel af tjenesteydelser. En arbejdsgruppe under Selvstyrekommissionen har dog udarbejdet en beregning for import og eksport mellem Danmark og Grønland for året 2001 på basis af op- lysninger fra Danmarks Nationalbank.
Der er en negativ balance for Grønlands vedkommende på 224 mio. kr. Størstede- len af denne skæve balance er dog en følge af diplomatiske overførsler fra Danmark til Grønland. Diplomatiske overførsler indgår i tabellen under diverse tjenesteydel- ser.
Ud over bygge- og anlægsarbejder er alle posters balance til fordel for Danmark.
For varer gælder, at indførslen fra Danmark omfattede en indførsel på 2,2 milliarder kroner i år 2000.
Via en transformationstabel fra Danmarks Statistik, der fordeler varekoder på de erhverv, der normalt producerer varetypen, kan det beregnes, hvilke erhverv, der har produceret varen i Danmark:
81,7 pct. af vareindførslen kommer fra industrisektoren, mens 16,2 pct. er ikke identificerede varetyper. Sidstnævnte gruppe omfatter bl.a. mindre vareforsendel- ser med en eksportværdi på maksimalt 3.000 kr. og en vægt på maksimalt 1.000 kg samt proviantering til skibe m.v.
Fra indførselsværdien skal trækkes 9 pct. (atlanttransporten) for at få eksportvær- dien for den danske eksport til Grønland. Den samlede eksportværdi er således for år 2000 på 1,9 milliarder kroner.
6.14 Samhandlen med Danmark – potentiale for nye erhverv i Grønland
Beregningerne i denne rapport er rig på informationer om potentiale for grønlandsk erhvervsudvikling. For det første er det, som det også gang på gang er fremført i den grønlandske politiske debat, et kæmpepotentiale for importdæmpende produk- tion inden for fødevareområdet. Umiddelbart er varer for 330,1 millioner kroner el- ler 17 procent af indførslen fra Danmark karakteriseret som varer inden for dette område. Netop fødevaresektoren er i forvejen repræsenteret i Grønland inden for såvel fiskeri, fiskeindustri og landbrugsproduktion.
Et andet eksempel er indførsel af mineralolie fra Danmark på i alt 267,7 millioner kroner i år 2000. Her er der for øjeblikket ikke en alternativ produktion for netop denne varetype, men derimod et meget stort potentiale for alternative energifor- mer. Det kan virke uforståeligt, hvorfor der ikke fra politisk side for længst er for- søgt motivation for anvendelse af alternative energikilder, f.eks. solenergi til op- varmning af huse. F.eks. ville kravet om solceller i et vist omfang på alt nybyggeri samt i forbindelse renovering af offentligt ejede bygninger, kunne give en stor be- skæftigelse, samtidigt med at en af de mest tyngende og risikable poster i handels- balancen med udlandet ville kunne mindskes. Andre muligheder er politisk motiva- tion af brug af energibesparende køretøjer og fartøjer ved hjælp af f.eks. afgift på stærkt energiforbrugende enheder.
Et sidste eksempel er bygge- og anlægsområdet. Her kan umiddelbart erkendes en indførsel af varer fra Danmark på i alt 151,6 millioner kroner. Det svarer til 7,8 pct. af den samlede indførsel fra Danmark til Grønland.
For indførslen af varer er der god grund til at vurdere, hvorvidt der i en samlet hel- hedsplan for fornyelse af samarbejdet i Rigsfællesskabet kunne fokuseres på disse potentialer. Kan Grønland bringes i en situation, hvor store dele af den produktion, der nu sker i Danmark, produceres i Grønland og være et alternativ til den eksiste- rende situation, hvor der anvendes en ensidig tilskudspolitik, og hvor store dele af den grønlandske arbejdsstyrke ikke er aktiveret? Nye, konkrete, nye jobmuligheder i den private sektor ville netop kunne give den dynamik til samfundet, der ville animere unge mennesker til at tage en uddannelse for at opnå attraktive stillinger med en relativ god løn i konkrete jobåbninger i et ekspanderende grønlandsk er- hvervsliv.
En input-output tabel viser samspillet mellem efterspørgsel, erhvervenes produk- tion og sammenhængen mellem erhvervene indbyrdes. Input til et erhverv består af input fra erhvervet selv og input fra andre erhverv samt import. Output består af erhvervets leverancer til andre erhverv og til endelig anvendelse. Der er i det føl- gende anvendt forskellige tabeller fra Danmarks Statistik for året 2000.
En given varekategoris produktionsværdi er som nævnt sammensat af erhvervets egen produktion, leverancer fra andre erhverv i Danmark, import fra andre lande samt udgifter til f.eks. løn og skat.
I gennemsnit er produktionsværdien for de til Grønland indførte varer således sammensat af 43 pct. leverancer fra erhvervet selv eller som råvarer fra andre er- hverv i Danmark, 21 pct. går til aflønning af ansatte og 27 pct. er import af varer fra udlandet. De sidste 9 pct. omfatter skat og afgifter og bruttooverskud af pro- duktionen samt blandet indkomst.
I beløb omfatter den indenlandske produktion i Danmark en produktion til et samlet beløb på 711 millioner kroner, mens produktionsværdien er på 1,6 milliarder kro- ner.
Beskæftigelsen i forbindelse med de aktiviteter, der ligger bag ved aktiviteterne i Danmark i forbindelse med udførslen af varer til Grønland, kan for år 2000 bereg- nes til ca. 1.800 personer.
Tilsvarende beregninger kan gennemføres for udførslen af varer fra Grønland til Danmark. Denne udførsel består primært af fisk og skaldyr. Den samlede indførsel af skaldyr, fisk og fiskeprodukter fra Grønland kan som samlet input beregnes til en produktionsværdi på 3,8 milliarder kroner i fiskeindustrien og de følgeerhverv, som giver input til fiskeindustrien. Tallet skal behandles med et vist forbehold, men det svarer nogenlunde til den værditilvækst, der kan ses på forskellen mellem import- værdien af f.eks. koldtvandsrejer til Danmark, og den eksportværdi de opnår, når de igen forlader landet som eksport.
Beskæftigelseseffekten af indførsel af fisk og skaldyr fra Grønland til Danmark kan ved en gennemsnitsløn om året på 300.000 kr. anslåes til at være i størrelsesorde- nen 2.200 beskæftigede. Denne beskæftigelse dannes altså dels i dansk fiskeindu- stri dels i andre erhverv, der giver inputs af råvarer og tjenesteydelser til denne in- dustri.
I rapporten redegøres for den tekniske metode ved beregningerne af potentialet for nye erhverv i samhandlen med Danmark. Endvidere redegøres der for det ”gab”, som for øjeblikket eksisterer i forhold til udvikling af en selvbærende økonomi her i landet i form af statens udgifter vedrørende Grønland. Afslutningsvist redegøres endvidere mere detaljeret for fiskerisektoren som et ressourceområde eller en kompetenceklynge.
7 Anvendte kilder og litteratur
Xxxx, Xxxxxxxxxxx X. & X’Xxxxxxx, Xxxxxxx X.: Aid versus Trade Revisited, WPS
2000-19.
AG: ”Fiedler foreslår civil kystvagt”. I AG, nr. 39, den 26. maj 2005, side 5.
Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling under Selvstyrekommis- sionen: Pengestrømme mellem Grønland & Danmark, april 2003.
Danmarks Statistik: Danish Input-Output Tables and Analyses 2002. Danmarks Statistik: Danish External Trade Statistics 2003.
Danmarks Statistik: Nationalregnskab – kilder og metoder, 2002. Danmarks Statistik: Input-output tabeller for år 2000, modtaget 2004. Danmarks Statistik: Transformationstabel for år 2000, modtaget 2004.
Erhvervsdirektoratet: Trafikstrukturens betydning for Grønlands vareomsætning og erhvervsvilkår – sammenlignet med forholdene på Færøerne. Internt notat, august 1991.
Finansdepartementet: En strategi for sysselsetting og verdiskaping. Xxxxxxxxx fra et udvalg oppnevnt ved kongelig resolusjon av 23. april 1999. Norges Offentlige utredninger, NOU 2000:21.
Finansministeriet, Økonomistyrelsen: Statens Regnskab 2001, maj 2002.
Finansministeriet og Grønlands Hjemmestyre: ”Aftale mellem regeringen og Grøn- lands landsstyre om sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling”, den 4. marts 2004.
Grønlands Hjemmestyre, Forhandlingsgruppen og Finansministeriet: Bloktilskud fra staten til Grønlands Hjemmestyre fra 1996, dateret 11. april 1995.
Grønlands Hjemmestyre, Økonomidirektoratet og Finansministeriet: Bloktilskud fra staten til Grønlands Hjemmestyre 2002 – 2004, dateret den 2. marts 2001.
Grønlands Statistik: Beskæftigelsen i Grønland 2003. Arbejdsmarked 2005:1. Grønlands Statistik: Offentlige finanser og statsregnskaber, 2003.
Grønlands Statistik: Statistikbanken (forbrugerprisindeks), opslag februar 2005. Grønlands Statistik: Statistisk Årbog, diverse årgange.
Grønlands Statistik: Grønlands Udenrigshandel, særkørsler, 2004 og 2005. Grønlands Statistik: Særkørsel på beskæftigelsesregister, maj 2005.
Hjemmestyrekommissionen: Hjemmestyre i Grønland. Bind 1. Hjemmestyreordnin- gen. Betænkning afgivet af Kommissionen om Hjemmestyre i Grønland, april 1978.
Indenrigsministeriet: Kommunal udligning – en kort præsentation, juni 2001.
Kanukoka: Regnskabstal for kommunerne. Opslag på xxx.xxxxxxxx.xx , februar 2005.
Konkurrencestyrelsen: Dokumentation for internationale prissammenligninger. Konkurrencestyrelsens hjemmeside, downloadet juni 2005.
Landsstyret: Forslag til Landstingsfinanslov for 2005, Konto 24.11.10 Indførselsaf- gift.
Landsstyret: Landskassens regnskab, diverse årgange.
Xxxxx, Xxx; XxXxxxxxxxx, Xxxx; Xxxxxxxxx, Xxxxxx & Xxxx, Xxxxxx: Is there an aggre- gate relationship between aid and trade flows? European Aid to Africa. Paper pub- lished In the EADI review: The European Journal of Development Research, Xxxxxx Xxxx Publishers, London, June 2000 – xxxx://xxx.xxxx.xxx.
Xxxxxx, Xxxx X.: When and how should infant industries be protected? I: Journal of International Economics 66 (2005) 177-196.
Xxxxxx, Xxxxxx: Grønlands økonomiske udvikling. Hvad skal der til for at lukke ga- bet? Aarhus Universitetsforlag, 1994.
Xxxxxx, Xxxxxxx X.: Clusters and the New Economics of Competition. I: Harvard Business Review, november-december 1998.
Xxxx, Xxxxxxx: Towards a New Trade ”Marshall Plan” for Least Developed Countries. United Nations Conference on Trade and Development, New York and Geneva, 2005.
Det Rådgivende Udvalg Vedrørende Grønlands Økonomi: Den økonomiske udvikling i Grønland, april 2004.
Xxxxxxxxxx, Xxxxx: Free Trade or Fair Trade? United Nations Conference on Trade and Development, no. 153, december 2000.
Selvstyrekommissionen: Betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen, april 2003.
Xxxxxxxxxxx, Xxxxx et al: Analyse af fødevarekæder – centrale begreber og meto- der. Fødevareøkonomisk institut, december 2003.
Xxxxxxxx, Xxxxxxxx: Nationalregnskab, betalingsbalance og udenrigshandel. Øko- nomisk Samfundsbeskrivelse, 3. udgave, Systime, Oktober 2000.
Bilag
Bilag 1 Opdeling af erhverv i input-output tabeller Opdeling i 8 erhvervssektorer
1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
2 Industri
3 Energi- og vandforsyning
4 Bygge- og anlægsvirksomhed
5 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed m.v.
6 Transportvirksomhed, post og telekommunikation
7 Finansieringsvirksomhed m.v. forretningsservice
8 Offentlige og personlige tjenesteydelser
Opdeling i 26 erhvervssektorer
1 Landbrug, gartneri og skovbrug
2 Fiskeri m.v.
3 Råstofudvinding
4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri
5 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri
6 Træ-, papir- og grafisk industri
7 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri m.v.
8 Sten-, ler- og glasindustri m.v.
9 Jern- og metalindustri
10 Møbelindustri og anden industri
11 Energi- og vandforsyning
12 Bygge- og anlægsvirksomhed
13 Handel med biler, autoreparation, servicestationer
14 Engros- og agenturhandel, undtagen med biler
15 Detailhandel og reparationsvirksomhed, undtagen med biler
16 Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v.
17 Transportvirksomhed
18 Post og telekommunikation
19 Finansierings- og forsikringsvirksomhed
20 Udlejning og ejendomsformidling
21 Forretningsservice m.v.
22 Offentlig administration m.v.
23 Undervisning
24 Sundhedsvæsen m.v.
25 Sociale institutioner m.v.
26 Renovation, foreninger og forlystelser m.v.
Opdeling i 130 brancher
8 26 Betegnelse
opd.opd.
1 | 1 | Landbrug |
1 | 1 | Gartnerier, planteskoler og frugtplantager |
1 | 1 | Maskinstationer, anlægsgartnere mv. |
1 | 1 | Skovbrug |
1 | 2 | Fiskeri mv. |
1 | 3 | Udvinding af råolier og naturgas mv. |
1 | 3 | Udvinding af xxxx, ler, sten, salt mv. |
2 | 4 | Slagterier mv. |
2 | 4 | Forarbejdning og konservering af fisk og fiskeprodukter |
2 | 4 | Forarbejdning og konservering af frugt og grønsager |
2 | 4 | Fremstilling af vegetabilske og animalske olier samt fedtstoffer |
2 | 4 | Mejerier og isfabrikker |
2 | 4 | Fremstilling af stivelsesprodukter, chokolade- og sukkervarer mv. |
2 | 4 | Fremstilling af brød, kager og kiks |
2 | 4 | Bagerforretninger |
2 | 4 | Sukkerfabrikker og - raffinaderier |
2 | 4 | Drikkevareindustri |
2 | 4 | Tobaksindustri |
2 | 5 | Tekstilindustri |
2 | 5 | |
2 | 5 | Læder- og fodtøjsindustri |
2 | 6 | Træindustri |
2 | 6 | Papirindustri |
2 | 6 | Udgivelse af dagblade |
2 | 6 | Udgiver- og forlagsvirksomhed ekskl. dagblade |
2 | 6 | Trykkerier |
2 | 7 | Mineralolieindustri mv. |
2 | 7 | Fremstilling af industrigasser og uorganiske basiskemikalier |
2 | 7 | Fremstilling af farvestoffer,- pigmenter samt org. basiskemikalier |
2 | 7 | Fremstilling af kunstgødning |
2 | 7 | Fremstilling af basisplast og syntetisk gummi |
2 | 7 | Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter |
2 | 7 | Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv.samt tætningsmaterialer |
2 | 7 | Medicinalindustri |
2 | 7 | Fremstilling af rengøringsmidler samt øvrige kemiske produkter |
2 | 7 | Fremstilling af gummiprodukter samt plastemballage m.v. |
2 | 7 | Fremstilling af bygningsartikler af plast |
2 | 7 | Fremstilling af andre plastprodukter |
2 | 8 | Glas- og keramisk industri |
2 | 8 | Fremstilling af cement, mursten, tagsten, fliser, kakler mv. |
2 | 8 | Fremstilling af produkter af beton, cement , asfalt, stenuld mv. |
2 | 9 | Jern- og stålværker |
2 | 9 | Forarbejdning af jern- og stål |
2 | 9 | Fremstilling af ikke-jernholdige metaller |
2 | 9 | Støbning af metalprodukter |
2 | 9 | Fremstilling af byggematerialer af metal |
8 26 Betegnelse
opd.opd.
2 | 9 | Fremstilling af håndværktøj, metalemballage mv. |
2 | 9 | Fremstilling af skibsmotorer, kompressorer mv. |
2 | 9 | Fremstilling af maskiner til generelle formål |
2 | 9 | Fremstilling af landbrugsmaskiner |
2 | 9 | Fremstilling af maskiner til industri m.v. |
2 | 9 | Fremstilling af husholdningsapparater |
2 | 9 | Fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr |
2 | 9 | Fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater |
2 | 9 | Fremstilling af telemateriel mv. |
2 | 9 | Fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter, ure mv. |
2 | 9 | Fremstilling af biler mv. |
2 | 9 | Skibsværfter og bådebyggerier |
2 | 9 | Fremstilling af transportmidler ekskl. skibe og biler mv. |
2 | 10 | Møbelindustri |
2 | 10 | Fremstilling af legetøj, guld- og sølvvarer mv. |
2 | 10 | Genbrug af affaldsprodukter |
3 | 11 | Elforsyning |
3 | 11 | Gasforsyning |
3 | 11 | Varmeforsyning |
3 | 11 | Vandforsyning |
4 | 12 | Nybyggeri |
4 | 12 | Reparation og vedligeholdelse af bygninger |
4 | 12 | Anlægsvirksomhed |
4 | 12 | Materialer |
5 | 13 | Handel med biler, motorcykler mv. |
5 | 13 | Autoreparation |
5 | 13 | Servicestationer |
5 | 14 | Engros- og agenturhandel undt. m. biler |
5 | 15 | Detailhandel med fødevarer mv. |
5 | 15 | Varehuse og stormagasiner |
5 | 15 | Apoteker, parfumerier og materialister mv. |
5 | 15 | Detailhandel m. beklædning og fodtøj |
5 | 15 | Detailhandel i øvrigt, reparationsvirksomhed mv. |
5 | 16 | Hoteller m.v. |
5 | 16 | Restauranter mv. |
6 | 17 | Jernbaner |
6 | 17 | Bustrafik mv., rutefart |
6 | 17 | Taxi- og turistvognmænd |
6 | 17 | Fragtvognmænd mv., rørtransport |
6 | 17 | Skibsfart |
6 | 17 | Lufttransport |
6 | 17 | Hjælpevirksomhed i forb. m. transport, rejsebureauvirksomhed |
6 | 17 | Anden transportformidling |
6 | 18 | Post og telekommunikation |
7 | 19 | Pengeinstitutter |
7 | 19 | Realkreditinstitutter mv. |
7 | 19 | Livs- og pensionsforsikring |
7 | 19 | Anden forsikringsvirksomhed |
8 26 Betegnelse
opd.opd.
7 | 19 | Servicevirksomhed for finanssektoren mv. |
7 | 20 | Ejendomsmæglervirksomhed mv. |
7 | 20 | Boliger |
7 | 20 | Udlejning af erhvervsejendomme mv. |
7 | 20 | Udlejning undtagen af fast ejendom |
7 | 21 | Databehandlingsvirksomhed bortset fra levering af software m.v. |
7 | 21 | Levering af programmel og konsulentbistand i.f.b.m. software |
7 | 21 | Forskning og udvikling (markedsmæssig) |
7 | 21 | Forskning og udvikling (anden ikke-markedsmæssig) |
7 | 21 | Advokatvirksomhed |
7 | 21 | Revisions- og bogføringsvirksomhed |
7 | 21 | Rådgivende ingeniører, arkitekter mv. |
7 | 21 | Reklame- og markedsføring |
7 | 21 | Rengøringsvirksomhed |
7 | 21 | Anden forretningsservice |
8 | 22 | Generel offentlig administration |
8 | 22 | Offentlig sektoradm. bortset fra vedr. erhverv og infrastruktur m.v. |
8 | 22 | Offentlig administration vedrørende erhverv, infrastruktur m.v. |
8 | 22 | Forsvar, politi og retsvæsen |
8 | 23 | Folkeskoler |
8 | 23 | Gymnasier, erhvervsfaglige skoler |
8 | 23 | Videregående uddannelsesinstitutioner |
8 | 23 | Voksenundervisning mv. (markedsmæssig) |
8 | 23 | Voksenundervisning mv. (anden ikke-markedsmæssig) |
8 | 24 | Hospitaler |
8 | 24 | Læger, tandlæger, dyrlæger mv. |
8 | 25 | Sociale institutioner mv. for børn og unge |
8 | 25 | Sociale institutioner mv. for voksne |
8 | 26 | Kloakvæsen og rensningsanlæg |
8 | 26 | Renovation og renholdelse |
8 | 26 | Lossepladser og forbrændingsanstalter |
8 | 26 | Organisationer og foreninger |
8 | 26 | Forlystelser, kultur og sport (markedsmæssig) |
8 | 26 | Forlystelser, kultur og sport (anden ikke-markedsmæssig) |
8 | 26 | Anden servicevirksomhed |
8 | 26 | Private husholdninger med ansat medhjælp |
Bilag 2: Sagsområder, der er overtaget af Grønlands hjemmestyre
Kilden til dette bilag er Statsministeriets hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx
I. Sagsområder overtaget efter hjemmestyrelovens § 4
Sagsområder overtaget efter hjemmestyrelovens § 4 | Dato for overtagelse |
Grønlands styrelsesordning | 1. maj 1979 |
Styrelsesordningen for kommunerne | 1. maj 1979 |
Skatter og afgifter | 1. januar 1980 |
Regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland | 1. januar 1980 |
Regulering af erhvervsmæssigt grønlandsk fiskeri, fangst m.v. | 1. november 1980 |
Fredning | 1. januar 1981 |
Kompetence til at foretage indgreb i overenskomstmæssigt varslede konflikter f.s.v.a. jour- nalister | 1. oktober 1982 |
Kompetence til at fastsætte bestemmelser om dyrtidsregulering af lønninger m.v. for den del af det private arbejdsmarked i Grønland, hvor lønninger reguleres på grundlag af det grøn- landske reguleringspristal | 1. december 1983 |
Næringslovgivning | 1. januar 1985 |
Regulering af den resterende del af erhvervsmæssigt fiskeri | 1. januar 1985 |
EFG-elevers retsstilling | 1. februar 1985 |
Kompetence til at foretage indgreb i overenskomstmæssigt varslede konflikter (genetablering af fredspligt) på den resterende del af det offentlige, ikke-statslige arbejdsmarked og på det private arbejdsmarkeds (Thule Air Base delvis undtaget). | 1. november 1985 |
Kompetence til at fastsætte bestemmelser om løn- og ansættelsesforhold i øvrigt på det pri- vate arbejdsmarked i Grønland (Thule Air Base delvis undtaget), herunder bestemmelser om dyrtidsregulering af lønninger m.v., der reguleres på grundlag af det danske reguleringspris- tal. | 1. november 1985 |
Konkurrencelovgivningen | 1. januar 1986 |
Mønstring af søfarende | 1. juli 1986 |
Forsamlingshuse | 1. januar 1987 |
Radiostøjdæmpning og fællesantenner | 1. januar 1987 |
Regulering af jagt og fiskeri af ikke-erhvervsmæssig karakter | 1. januar 1989 |
Kompetence til at lovgive om licitation | 1. maj 1989 |
Regelfastsættelse vedr. indgåelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. for personale under hjemmestyret og kommunerne, som ikke er omfattet af hovedaftalen vedr. tjeneste- mænd i Grønland | 1. april 1991 |
Regelfastsættelse for og tilsyn med produktion af naturtørret fisk til det grønlandske hjem- memarked | 1. november 1993 |
Sagsområder overtaget efter hjemmestyrelovens § 7, jf. § 4 | Dato for overtagelse |
Stednavne i Grønland - L 555 30/11-1983 | 1. januar 1984 |
Regelfastsættelse vedrørende det særlige grønlandske flag - L 222 6/6-1985 | 6. juni 1985 |
Regelfastsættelse om sommertid - L 817 19/12-1989 | 1. januar 1990 |
Regelfastsættelse vedr. ekspropriation på overtagne sagsområder - L 1012 19/12-1992 | 19. december 1992 |
Undersøgelse og udnyttelse af vandkraftressourcer - L 1075 22/12-1993 | 1. januar 1994 |
Hunde og dyreværn - L 906 16/12-1998 | 1. januar 1999 |
Ansvarsforholdene på medieområdet - L 439 31/5-2000 | 1. januar 2001 |
II. Sagsområder overtaget efter hjemmestyrelovens § 5
Sagsområder overtaget efter hjemmestyrelovens § 5 | Ikrafttrædelsesdato | Ansvarligt ressortministerium |
L 579 29/11-1978 om folkeskolen i Grønland | 1. januar 1980 | Undervisningsministeriet |
L 580 29/11-1978 for Grønland om arbejds- og socialvæsenet | 1. januar 19801) | Statsministeriet |
L 581 for Grønland om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de social-pædagogiske uddannelser 2) | 1. januar 1980 | Undervisningsministeriet |
L 583 29/11-1978 om radio- og fjernsynsvirksomhed i Grøn- land (afløst af L 815 19/12-1989 om radio- og fjernsynsvirk- somhed i Grønland) | 1. januar 1980 | Kulturministeriet |
L 584 29/11-1978 for Grønland om fritidsvirksomhed | 1. januar 1980 | Kulturministeriet |
L 587 29/11-1978 om kirken i Grønland (afløst af L 264 6/5- 1993 om kirken i Grønland) | 1. januar 1980 | Kirkeministeriet |
L 589 29/11-1978 om biblioteksvæsenet i Grønland | 1. januar 1980 | Kulturministeriet |
L 582 29/11-1978 for Grønland om erhvervsmæssige uddan- nelser | 1. januar 1981 | Undervisningsministeriet |
L 609 23/12-1980 om folkehøjskoler i Grønland | 1. januar 1981 | Undervisningsministeriet |
L 610 23/12-1980 om museumsvæsenet i Grønland | 1. januar 1981 | Kulturministeriet |
L 612 23/12-1980 for Grønland om arealanvendelse, byudvik- ling og bebyggelse | 1. januar 1981 | Statsministeriet |
L 134 28/3-1984 om støtte til erhverv i Grønland | 1. januar 1985 | Erhvervsministeriet |
L 135 28/3-1984 for Grønland om produktion og salg af grøn- landske produkter | 1. januar 1985 | Statsministeriet |
L 944 23/12-1986 for Grønland om boligforsyning, boligstøtte, leje af boliger m.v. | 1. januar 1987 | Boligministeriet |
L 848 21/12-1988 om Grønlands centrale Lønanvisnings over- førsel til Grønlands hjemmestyre | 1. januar 1989 | Finansministeriet |
L 850 21/12-1988 for Grønland om miljøforhold m.v. | 1. januar 1989 | Miljø- og Energiministeriet |
L 369 6/6-1991 om sundhedsvæsenet i Grønland | 1. januar 1992 | Sundhedsministeriet |
Sagsområder overtaget efter hjemmestyrelovens § 7, jf. § 5 | Ikrafttrædelsesdato | Ansvarligt ressortministerium |
L 469 6/11-1985 for Grønland om forsyning, trafik, postbesør- gelse m.v. | 1. januar 1986 | Statsministeriet |
L 943 23/12-1986 for Grønland om el, vand, varme, brandvæ- sen, havne, veje, telekommunikation m.v. 3) | 1. januar 1987 | Statsministeriet/Forsk- ningsministeriet 3) |
L 847 21/12-1988 om Grønlands Fiskeriundersøgelsers over- førsel til Grønlands hjemmestyre | 1. januar 1989 | Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri |
Ved L 305 14/5-1991 fastsattes statens tilskud til området, der ved aftale af 21. februar 1991 mellem Statsministeriet og Grønlands hjemmestyre overførte ansvaret for de civile opga- ver i lufthavnen ved Sdr. Strømfjord og på forsvarsområdet ved Thule samt ansvaret for Kulusuk flyveplads til Grønlands hjemmestyre med virkning fra den 1. oktober 1991. | 1. oktober 1991 | Statsministeriet |
1) Reglerne om bistandsvirksomhed for grønlændere i Danmark trådte først i kraft den 1. januar 1981
2) L 581 29/11-1978 blev ophævet med ikrafttrædelsen af L 582 29/11-1978 for Grønland om erhvervsmæssige uddannelser, og området er nu reguleret i denne lov.
3) Ved L 1089 29/12-1997 for Grønland om telekommunikation er telekommunikation til og fra Grønland overført til hjemmestyret pr. 1/1- 1998, og ved kgl. resolution af 27/10-1997 er ressortansvaret overført fra Statsministeriet til Forskningsministeriet.