Virksomhedsplan for Fru Hedevig Baggers Børnehave
Virksomhedsplan for Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave
2016-2017
Indhold i Virksomhedsplanen
Fakta, introduktion m.m. 1
Pædagogisk Årshjul (model) 10
Pædagogisk Årsplan 11
Pædagogisk Læreplan 14
Pædagogisk dokumentation og evaluering 27
Introduktion til virksomhedsplanen
Virksomhedsplanen er en beskrivelse af den faglige, pædagogiske og driftsmæssige kontrakt mellem forældrebestyrelsen (forældrene), ledelse og pædagogisk personale.
Virksomhedsplanen præsenterer institutionens rammer, kerneopgave, værdigrundlag, pædagogiske principper, pædagogiske målsætning og pædagogiske praksis. Ligeledes præsenteres relevante politikker.
Virksomhedsplanen er gældende for perioden 1. oktober 2016 – 1. august 2017 og revideres én gang årligt af det pædagogiske personale og leder samt efterfølgende af leder og bestyrelse.
Fakta om institutionen
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave Xxxxxxxxxxxxxxxxx 000 X. xx.
2400 København NV.
Tlf. + 00 00000000
Hjemmeside: xxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/
E-mail xxxxxxxxxxxxxxxx@xxxx.xx
Beliggenhed
Institutionen er beliggende i en stor lejlighed (til leje), der er tilknyttet en andelsboligforening. Der er brugsret til en legeplads i et aflåst gårdmiljø.
Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 6.45-17.00 samt Fredag kl. 6.45 -16.00.
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave er en privat non-profit institution
I praksis og dagligdagen har bestyrelsen ansat en leder, der varetager den daglige ledelse ud fra virksomhedsplanens beskrivelser og indhold. Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave er en non-profit selvejende privat institution, hvor et eventuelt overskud er sikret til udviklingsformål i institutionen.
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave er tilknyttet fobu, der er en paraplyorganisation for selvejende og private dag- og fritidstilbud (yder lønadministration, regnskab, personalejura og HR samt rådgivning og uddannelsestiltag indenfor pædagogik, IT, ledelse, netværksledelse og
bestyrelsesarbejde). Fobu er desuden de selvejende og private institutioners repræsentant i forhold til kommune, Folketing og øvrige samarbejdspartnere.
Bestyrelsen
Bestyrelsen i Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave har det overordnede ansvar for driften og varetager den overordnede ledelse indenfor de mål og rammer, der er fastsat for drift af en privat institution. Eksempelvis drøfter bestyrelsen generelle og konkrete sager af betydning for institutionens drift. Bestyrelsen har ligeledes det overordnede ansvar for personaleforhold herunder fx ansættelse af det pædagogiske personale.
Børnesager angående den enkelte bruger af institutionen hører under lederens ansvar og drøftes ikke i bestyrelsen. (Henvisning; Vedtægter findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx )
Bestyrelsen har ansvaret for budgetrammen og er underskriver af det årlige driftsregnskab. Bestyrelsen hæfter dog ikke personligt for evt. økonomisk underskud i institutionen. Der er valg til bestyrelsen hvert år i fjerde kvartal. Bestyrelsen består af fem forældrevalgte repræsentanter (tre menige medlemmer for en toårig periode, og to suppleanter for en etårig periode, sidstnævnte uden stemmeret), et lokaludpeget medlem (for en toårig periode) samt en medarbejderrepræsentant uden stemmeret.
Lederen deltager i bestyrelsesmøderne som bestyrelsens sekretær.
Bestyrelsen afholder vejledende ca. 4 møder om året og møderne afholdes mellem 17.30-21.00. Øvrige rammer og indhold for bestyrelsesarbejdet er beskrevet i forretningsorden og vedtægter. (Henvisning; Vedtægter findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx )
Bestyrelsen er ansvarlig for at afholde LUS (lederudviklingssamtale) med leder.
Xxx Xxxxxxx Xxxxxx – institutionens grundlægger
Normering
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave har en normering på 25-28 børn i alderen 2 år og 10 måneder og op til skolestart.
Lukkedage
Ifølge Dagtilbudsloven må der holdes 9 lukkedage årligt. Forældrebestyrelsen beslutter årligt hvilke dage, der skal holdes lukket. 2 af de 9 lukkedage er fastlagt til pædagogisk udviklingsdage for det pædagogiske personale.
Forplejning
Rundvisning
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave tilbyder rundvisning til interesserede forældre (efter aftale) den sidste tirsdag og onsdag i hver måned med undtagelse af december i tidsrummet kl. 16.00-16.30 samt onsdag kl. 10.00-10.30. Kontakt institutionens leder for nærmere aftale om rundvisning.
Opskrivning og venteliste
Grundet institutionens status som privat er den ikke tilknyttet den kommunale pladsanvisning men har egen venteliste. Der optages børn, som er opskrevet via indmeldelsesblanket på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx /indmeldelse. Barnet kan først blive skrevet op når, det er født. Barnets anciennitet følger dets alder. Der kan dog tages hensyn til alder, når særlige hensyn til børnegruppens sammensætning taler herfor.
Søskendebørn har fortrinsret til nye pladser. Institutionen optager også børn bosiddende uden for Københavns Kommune. Ledige pladser tilbydes pr. mail. Fristen for at svare er 5 arbejdsdage hvorefter, pladsen vil blive tilbudt den næste på listen. Når pladsen er accepteret, sender institutionen en tilmelding til forældrebetaling, der opkræves af vores paraplyorganisation fobu.
Forældrebetaling
En børnehaveplads i Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave koster kr. 2.024 pr. mdr. Prisen er uden madordning. Forældrebetaling falder forud for d. 1. i måneden og betales via PBS. For børn bosiddende i andre kommuner, må forældrene selv dække en evt. difference mellem plads i Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave og en plads i deres respektive kommune. Institutionen følger gældende regler for friplads og søskendemoderation. Bestyrelsen påkalder sig ret til at opsige pladsen ved manglende forældrebetaling.
Opsigelse kan i disse tilfælde ske med 1. måneds varsel til en måneds udgang. Forinden skal forældrene have modtaget rykkerskrivelse med meddelelse om påtænkt udmeldelse.
Udmeldelse
Udmeldelse sker skriftligt med 2. måneders varsel til d. 1. eller 15. i måneden.
Love og krav samt tilsynspligt
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave overholder de gældende bestemmelser i Dagtilbudsloven og skal leve op til de samme krav som en selvejende eller kommunal institution i forhold til bestyrelse, pædagogisk læreplan, årsplan og pædagogisk tilsyn. På samme vis gælder regler omkring pædagogiske/psykologiske støtteforanstaltninger, sprogvurdering/stimulering og reduceret
forældrebetaling samt søskendemoderation. Københavns kommune har tilsynspligt med Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave og institutionen er forpligtet til at handle efter Dagtilbudsloven. Privat Børnepasning (under Børne- og Ungdomsforvaltningen - BUF), skal føre tilsyn med, at institutionen overholder bestemmelserne i Dagtilbudsloven. Dette tilsyn udføres af en pædagogisk tilsynsførende, 4 gange årligt ved 3 anmeldte besøg samt 1 uanmeldt besøg. En gang årligt udarbejdes en årsrapport.
Kerneopgave
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave skal ud fra gældende lovgivning sikre etablering af en teoretisk og pædagogisk praksis, der giver barnet optimale vilkår til at kunne lege, lære samt trives og udvikles.
Værdigrundlag
Det fælles faglige fundament i Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave bygger på et anerkendende, relations - og ressourceorienteret menneskesyn (barnesyn), der ønsker at arbejde for en inkluderende kultur, hvor alle (både børn og voksne) er aktive deltagere. Den pædagogiske praksis udfolder sig indenfor rammerne af dette fundament. Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave har et værdisæt (beskrevet i det følgende), som skal bidrage til at definere børnehavens kultur og miljø samt ligeledes være udtryk for institutionens lærings- og børnesyn.
Det tilstræbes at Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave skal:
✓ Være et trygt sted hvor, børnene har lyst til at komme hver dag.
✓ Have et lærende og legende miljø med børnenes ret til deltagelse - på tværs af alder og køn.
✓ Sikre et inkluderende miljø, hvor alle børn har mulighed for at deltage aktivt i fællesskaber.
✓ Fremme børnenes forståelse og respekt for hinanden og for andre mennesker.
✓ Have pædagogisk personale, der synliggør børnenes demokratiske processer med mulighed for inddragelse af børnene i aktiviteter og beslutningsprocesser.
✓ Arbejde med rammer, der er fysisk udviklende og med plads til både voksen planlagte og spontane aktiviteter.
✓ Planlægge pædagogiske aktiviteter og tiltag, der passer til det enkelte barn samt til børnegruppens aktuelle sammensætning, herunder børn med særlige behov (udsatte børn).
Barnesyn
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave er et fællesskab af mange identiteter bestående af
børn, forældre og personale. Den gode historie og bevidstheden om, at vi alle har et ansvar for trivsel og udvikling, er institutionens perspektiv. Forskellighed og mangfoldighed opleves som en berigelse for fællesskabet. Det er vigtigt at møde hinanden åbent og nysgerrigt.
Alle børn skal have mulighed for at fremme deres lærings og udviklings potientiale.
Barnet ses som:
✓ Et selvstændigt individ med egne holdninger og følelser
✓ Ressourcestærk ud fra egne betingelser
✓ Initiativrig, tænksom og opmærksom
✓ Nysgerrig, fantasifuld, social og tillidsfuld
Inklusion - børn med særlige behov
Der arbejdes med en pædagogik og en organisering, som understøtter en inkluderende kultur hvor fokus er på det enkelte barns ressourcer og udvikling af barnets
kompetencer. Børn i udsatte positioner kan have brug for ekstra opmærksomhed, en særlig indsats eller støtte i hverdagen. Evt. ekstra ressourcer (støttetimer) kan i særlige tilfælde tildeles institutionen efter ansøgning til Støtteressourceteamet. Disse ressourcer tildeles børnehaven som helhed og ikke specifikt til det enkelte barn.
Pædagogisk målsætning
I Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave skal børnene mødes af nærværende voksne, der udviser omsorg, tillid og respekt og er med til at give børnene trygge, nære og harmoniske rammer for deres leg, læring og udvikling.
Institutionen ønsker at skabe et miljø, der virker inspirerende på leg og læring samt kreativitet. Det enkelte barn skal støttes i at indgå i fællesskaber, og derigennem opnå en selvforståelse i samspil med andre.
Hverdagen er bygget på medbestemmelse og demokrati hvor, barnet sikres mulighed for at give udtryk for egne følelser, behov, opøve evnen til at tage hensyn til andre og tilegne sig en forståelse for omgivelserne omkring sig.
Pædagogisk læreplan
I 2004 blev der i Danmark indført en lov omhandlende de pædagogiske læreplaner, som alle dagtilbud skal arbejde efter. Denne handler om at institutionen, Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave, skal beskrive sin faglige intention (mål og handleplan) ud fra seks opstillede temaer. Disse er:
⮚ Tema 1: Barnets alsidige personlighedsudvikling
⮚ Tema 2: Sociale kompetencer
⮚ Tema 3: Sprog
⮚ Tema 4: Krop og bevægelse
⮚ Tema 5: Naturen og naturfænomener
⮚ Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Derudover skal institutionen beskrive sit arbejde med pædagogisk dokumentation, der handler om synliggørelse af udsnit fra den pædagogiske praksis baseret på den faglige intention (læreplanens seks temaer) samt efterfølgende evalueringsdelen, der handler om refleksion over om, de opstillede mål er nået og hvordan, praksis har været.
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx har udarbejdet sin pædagogiske læreplan samt forholdt sig til dokumentation og evaluering. Der henvises til den pædagogiske læreplan for yderligere uddybning
Det skal nævnes, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har igangsat en proces henover hele år 2016 med henblik på at revidere de eksisterende pædagogiske læreplaner og evt. vedtage nye styrkede pædagogiske læreplaner ved lov, med mulighed for nationale, tværgående læringsmål.
Pædagogisk praksis
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave en lille og meget unik institution med en lang og identitetsskabende historie, der er tæt knyttet til lokalområdet. Den pædagogiske praksis bygger på institutionens løsning af kerneopgaven med værdigrundlaget og den pædagogiske målsætning som det pædagogiske, faglige bagtæppe. Kreativitet, kultur, samt legen og venskaber blandt børnene prioriteres og vægtes meget højt. Institutionen har udarbejdet en årsplan, som er inddelt i et årshjul, med højtider, traditioner og temaer/projekter, der arbejdes med, men også med plads til spontane oplevelser og leg. Der arbejdes ydermere med 2 fokuspunkter af gangen i to år forskudt af hinanden. Fokuspunkter giver det pædagogiske personale mulighed for at arbejde koncentreret med et emne løbende i en længere periode samt arbejde med processer, som skaber rum til at fordybe sig. At arbejde forskudt med to fokuspunkter af gangen giver os mulighed for at arbejde bredt og ramme alle børn interesser.
Betydningsfulde relationer mellem voksen og barn med mulighed for at kunne fordybes og forundres, prioriteres i hverdagen. Der er ingen stue- eller grupperumsopdeling, da institutionen er lille og overskuelig, men udvalgte aktiviteter kan foregå i aldersintegrerede
grupper. Børnene har frihed til at vælge i hvilke rum, de har lyst til at lege og med hvem, legen skal foregå. Institutionens rum er funktionsopdelt, hvilket betyder, at der er særlige indrettede rum/arealer til forskellige aktiviteter. Eksempelvis har institutionen:
✓ Et kreativt rum med mulighed for at tegne, male, skabe, eksperimentere m.m.
✓ Et læse rum med mulighed for at kunne kigge i billedbøger, ”læse” forskellige bøger, fordybe sig, blive særligt sprogstimuleret m.m.
✓ Et konstruktions rum med mulighed for at kunne bygge, konstruere m.m.
✓ Et bevægelses rum med mulighed for styrkelse af børnenes fin- og grovmotorik, lege forskellige rollelege, have sanglege m.m.
✓ Et rum med mulighed for at kunne spille forskellige, udviklingsorienterede spil – både alene men også i børnefællesskaber samt med de pædagogiske voksne
✓ Et rum indeholdende en dukkekrog med særlig mulighed for at kunne stimulere rollelegens mange indhold og facetter
Rummenes indretning har stor betydning for børnenes læring og udfoldelsesmuligheder. Personalet ser et stort pædagogisk potentiale i at anskue rummene som dynamiske og fleksible, så de kan justeres efter børnenes behov.
I indretningen er der opmærksomhed på at skabe tryghedszoner, hvor børnene kan søge hen til ved behov. Forpligtende fællesskaber til gavn for børn, forældre og personale er en del af den pædagogiske praksis. Det pædagogiske personales primære opgave er at være til stede for børnene og give dem en tryg og udviklende hverdag herunder at kunne rumme alle børn, så både den enkelte og gruppen føler tilknytning og oplever sig selv som en del af fællesskabet.
Der er stor fokus på inddragelse og deltagelse samt læring gennem aktiviteter og hverdagsrutiner, som foregår i det fælles samspil. Det prioriteres højt at tage på ture samt organisere aktiviteter udenfor institutionen, hvorfor det tilstræbes næsten dagligt at komme ud af institutionen. Dog er dette altid afhængigt af de givne vilkår (normeringsrammen).
Turene og aktiviteterne udenfor i det eksterne rum i lokalmiljøet kan eks. være til spændende, udfordrende legepladser, kulturelle steder, bibliotek, medborgerhus, museer m.m. Institutionen har to batteridrevne ladcykler med plads til 4 børn i hver. Børnene bærer lovpligtig cykelhjelm og er fastspændt i kassen foran på cyklen. Formålet med cyklerne er at:
✓ Kunne transportere en lille gruppe børn rundt i lokal – og nærområdet
✓ Skabe mulighed for nærvær og oparbejde tætte relationer børnene imellem samt til den pædagogiske voksne, der kører cyklen
✓ Være et alternativ til anden transport (tog, bus og metro m.m)
✓ Kunne opleve omgivelser og indtryk i et roligt tempo mens der cykles
✓ Have fokus på sundhed og motion
Pædagogisk årsplan (Årshjul)
Lederen
Lederen er ansat af bestyrelsen til at varetage den daglige drift, ledelse, pædagogiske praksis m.m. Arbejdstiden er på gennemsnitligt 37 timer om ugen men tilrettelægges ud fra de givne behov for løsning af arbejdsopgaverne. Stillingen er en kombination af administrative og pædagogiske timer hvoraf særligt sidstnævnte fylder en del. Således kender lederen alle børn, forældre og familier indgående.
Leder afholder hvert år MUS (medarbejderudviklingssamtaler) med alle fastansatte pædagogiske medarbejdere. Samtalen lægges fortrinsvis i 3. kvartal. MUS er en forberedt, struktureret og udviklingsorienteret samtale, der har til formål at sikre trivsel og udvikling for den enkelte medarbejder.
Det pædagogiske personale
Det pædagogiske personale er sammensæt af kvalificerede pædagogiske ansatte med særlige kompetencer indenfor kunst, kultur, musik og natur og med en generel viden og interesse for sprog, leg og bevægelse med børn. Lederen og personalegruppen fremstår generelt engageret og mødestabil. Den samlede personalegruppe består af fire fastansatte personaler som har arbejdet sammen i mange år, samt et antal af (for børnene) kendte tilkaldevikarer.
Alle ansatte har ejerskab for og indgående kendskab til Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx værdigrundlag, barnesyn, pædagogiske målsætning, pædagogiske læreplan eller med andre ord identitet og faglige intention samt grundlag. Institutionen har en unik personalenormering ift. overvægten af uddannede pædagoger. Udover lederen har institutionen en:
✓ pædagog ansat på 37 timer
✓ pædagog ansat på 32 timer
✓ pædagogmedhjælper ansat på 37 timer
Alle fastansatte er fagligt orienteret og medlem af en fagforening. Institutionens ansatte arbejder ud fra en overenskomst for private daginstitutioner forhandlet af fobu med BUPL. Institutionen har i perioder medarbejdere i virksomhedspraktik samt erhvervspraktikanter Disse kan bidrage til at give institutionen ny inspiration samt indhold. Derudover er institutionen med til at tage et samfundsmæssigt ansvar ved at åbne op for muligheder om praktik. Rengøring foretages 5 gange ugentlig af et rengøringsfirma udenfor institutionens åbningstid.
Arbejdsmiljø
Et sundt arbejdsmiljø med trivsel og udvikling vægtes højt i Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave. Minimum hvert 3 år revideres og udarbejdes på ny en skriftlig APV (Arbejdsmiljøvurdering), der er med til at sikre, at alle væsentlige aspekter inddrages i arbejdsmiljøarbejdet. Ansvaret for udarbejdelse af APV ligger hos bestyrelsen (som arbejdsgiver), der også har pligt til at sørge for, at alle ansatte deltager i processen. APVen skal være tilgængelig for Arbejdstilsynet, der som led i sin almindelige tilsynsvirksomhed skal sikre, at der er en arbejdspladsvurdering. En af medarbejderne fungerer som tillidsrepræsentant.
Institutionen har en tilkøbt psykologordning, der betyder, at det pædagogiske personale samt lederen kan søge rådgivning, supervision og få ekstern sparring.
Børnemiljøvurdering (BMV)
Børnemiljøvurderingen (BMV) er en slags arbejdspladsvurdering med fokus på børnene. Den er et led i styrkelsen af det pædagogiske arbejde og indeholder fokus på det psykiske, fysiske og æstetiske (børne)miljø. BMVen skal indeholde beskrivelser af eventuelle børnemiljøproblematikker, samt en handlingsplan for hvordan institutionen iværksætter og arbejder for at forebygge og løse de eventuelle problematikker, der måtte være. Barnets stemme skal inddrages i en BMV. BMVen drøftes med forældrebestyrelsen og revideres, når der sker ændringer – dog mindst hvert tredje år.
(Henvisning; BMV findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx)
Overgang fra børnehave til skole
Xxxxxxx forældre er ansvarlige for, at eventuelle vigtige informationer om barnet videreformidles til skolen.
Er der etableret et tværfagligt samarbejde eller et forløb omkring barnet, afholdes der et såkaldt ’videns - og overdragelses møde’ med skolen, hvor de relevante aktører deltager.
Forældresamarbejde
Det pædagogiske personale lægger stor vægt på at have en god og åben kontakt med alle forældre og ønsker at være i dialog om store og små begivenheder af betydning for børnene. Der prioriteres at have daglig kontakt med forældrene og herved give forældrene indblik i deres børns hverdag i børnehaven. Det pædagogiske personale tilbyder forældresamtaler om det enkelte barns trivsel og udvikling, 3-6 mdr. efter børnehavestart, inden skoleindskrivning og efter behov. Det forventes at forældrene læser informationer vedr. Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave (nyhedsbreve, opslag, årsplan, virksomhedsplan og læreplanstemaer), deltager i forældremøder, giver besked om sygdom eller fravær, tager kontakt til det pædagogiske personale hvis, der er bekymring omkring deres barns trivsel eller hvis, forældrene har brug for en formel samtale. Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave lille institutionsstørrelse og private status er med til at skabe et tæt og unikt forældrenetværk, hvor pædagogisk personale og forældre i samarbejde arrangerer fester, arbejdsdage og andre arrangementer sammen, da vi stræber efter en inkluderende forældrekultur.
Politikker og retningslinjer
I både et ansættelsesfællesskab og i et pædagogisk pasnings- og udviklingsmiljø vil der være områder, der præges af individuelle forventninger og holdninger. Områder, hvor holdninger, meninger og ”selvfølgeligheder” mødes, kan nogle gange vise sig at være mere forskellige, end først antaget.
Derfor har Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave udarbejdet retningslinjer, vejledninger og principper gældende for forskellige områder. Disse områder kan eksempelvis handle om fejring af børnenes fødselsdage, kostvejledning, medbragt legetøj eller tilladelse til kørsel i ladcykel.
Alle politikker og retningslinjer har været behandlet mellem leder og det pædagogiske personale samt leder og bestyrelse. De kan findes på; (Henvisning; Politikker/retningslinier findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx).
Beredskabsplan og evakueringsøvelse
Det pædagogiske personale har gennemgået førstehjælpsuddannelse og er vidende om trinvis førstehjælp til børn.
Pædagogisk Årshjul / Årets aktiviteter i Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave
•Nissebesøg
•Julegaver fremstilles
•Jule Tam-Tam på Streyf
•Jule Gudstjeneste
•Julefrokost
•Juleferie/lukkedag
•Legedag med tema
•Fastelavn
December- Marts-Maj Februar
• Modtagelse af nye børn
• Påsketema
• Påskefrokost
• Påskegudstjeneste
• Legedag med tema
• Streyf-dag
• Fernisering
• Store legedag
• Besøg på fritidshjem for kommende skolebørn
• Afslutning for kommende skolebørn
• Bedsteforældredag
• Lukkedage og ferie:
• Påskeferie, 1. maj, Bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxx, Pædagogisk dag - lukkedag, 2. Pinsedag
September-
November
Juni-August
• Tordags-, miniklub og mikrosstart
• Pædagogisk dag - lukkedag
• Legedag med tema
• Naturensdag
• Streyf-dag
• Idrætssjovdag
• Bag for en Sag
• Overnatning for Torsdagsklubben
• Modtagelse af nye børn
• Grundlovsdag - lukkedag
• Skovuge
• Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx fødselsdag d. 18. juni
• Sommeferie
• Streyf-dag
• Grill-fest
• Høstgudstjeneste
Fokuspunkter 2015/2016 Børn og Bevægelse
2016/2017 Sprog og kommunikative færdigheder
Pædagogisk Årsplan 2016-2017
Fernisering – Kunst i børnehøjde
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave afholder Fernisering i april måned inden, de kommende skolebørn forlader børnehaven for at starte på fritidshjem.
Fernisering er en årlig tradition, hvor børnehaven en eftermiddag omdannes til et galleri med børnenes kreative værker og personalets dokumentation af div. projekter, processer og udsnit af hverdagens pædagogiske praksis.
Xxxxxxx familie bliver inviteret til en eftermiddag med ”Kunst i børnehøjde”. Dagen efter (om formiddagen) afholdes fernisering for samarbejdspartnere (fx lokale institutioner, tale-hørelærer, pædagogisk konsulent og tilsynsførende).
Vores erfaring er, at Kunst i børnehøjde og ferniseringen styrker børnehavens fællesskab for hhv. barn-barn, barn-voksen og voksen-voksen, personale-forældre.
Formålet med afholdelse af en skabende proces og afsluttende fernisering:
I vores pædagogiske praksis vægtes kreative og skabende processer højt.
Vi definerer kreativitet som ”den skabende fantasi”. Barnet bruger bl.a. den skabende fantasi til at gøre sig forestillinger og tænke nye tanker. Denne evne er god at styrke og bruges hele livet, da kreativitet og nytænkning er en vigtig drivkraft.
Ved at gøre processer synlige og meningsfulde for børnene, bliver produktet automatisk også vigtigt, da det symboliserer det, der var godt, lærerigt og værd at huske tilbage på.
Dokumentation og udstilling af både proces og produkt anerkender over for barnet, forældrene og samarbejdspartnere at, vi tager barnet og det, vi laver sammen med det, alvorligt.
Det er en overvældende oplevelse for hvert barn at se sit eget billede flot præsenteret sammen med de andre børns flotte arbejde. Hvert eneste værk er smukt i sig selv og endnu smukkere med de andre.
Ved at udstille barnets værker, giver vi barnet mulighed for at tænke tilbage på de oplevelser, følelser og erkendelser, der opstod under processen. Samtidig er det vores erfaring, at barnet oplever en stolthed og selvtillid over det, der kom ud af processen.
Skov uge
En uge i foråret eller sommeren tager Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave i Hareskoven hvor der afholdes skov uge. Der tages af sted fra børnehaven om morgenen med toget til Hareskoven Station, hvor hele dagen tilbringes under åben himmel. Sen eftermiddag tager alle toget hjem og børnene afhentes af forældrene på stationen lige inden lukketid. Vi ønsker at skabe en særlig uge, hvor børn og voksne sammen oplever glæde, nærvær og fællesskab.
Formålet med skov ugen er:
• At give børnene muligheder for oplevelser i naturen. Tema 1-6 fra den pædagogiske læreplan er i fokus.
• At give børnene sansemæssige og motoriske udfordringer. Tema 1-5 fra den pædagogiske læreplan er i fokus.
• At skabe en ramme hvor børnene har god tid og frihed til at undersøge og eksperimentere. Tema 1-5 fra den pædagogiske læreplan er i fokus.
• At benytte skoven til kreative aktiviteter. Tema 1-6 i den pædagogiske læreplan.
• At placerer børnene i et udfordrende miljø, for at skabe erfaring og robusthed. Tema 1 fra den pædagogiske læreplan er i fokus.
Legedage
I Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave arrangerer personalet ofte legedage og legegrupper hvor, børn og voksne deltager i fælles lege med et overordnet tema f.eks. Hospitalsdag, Bamsedag, Frisørdag eller Gymnastikdag.
Hensigten med legedage og temalege er, at de skal være inkluderende og med til skabe nye - men også styrke nuværende - relationer og fællesskab i børnegruppen.
På en ”Hospitalsdag” omdannes børnehaven eksempelvis til et ”sundhedsfremmende miljø” hvor, fokus er på at drage omsorg, tage medansvar og hjælpe hinanden. Puderummet omdannes til et
lazaret/hospital med feltsenge hvor, ”tilskadekomne” børn og voksne behandles omsorgsfuldt med pleje og lindring af hverdagens helte i form af børn, der er klædt ud som læger, sygeplejersker og ambulance reddere m.m.
Formålet med hospitalsdagen er at skabe rammer, hvor alle børn kan deltage og bidrage til at styrke børnefællesskabet ved både at skulle yde og modtage førstehjælp.
De pædagogiske voksne deltager aktivt ift børnenes leg og har fokus på at skabe læringsmiljøer omkring rummets indretning og brug i børnehaven, hvor alle rum tænkes ind ift. legen.
Formålet med tematiserede legedage som førstehjælp i børnehøjde er:
• At få viden om hvorfor, det er vigtigt at hjælpe andre og passe på hinanden. Tema 1-4 fra den pædagogiske læreplan er i fokus..
• At få viden om hvordan, man kan hjælpe andre. Tema 1-4 fra den pædagogiske læreplan er i fokus.
• At drage omsorg, handle empatisk og ansvarligt over for sig selv samt andre. Tema 1-4 fra den pædagogiske læreplan er i fokus.
• At kunne bede om hjælp. Tema 1-3 fra den pædagogiske læreplan er i fokus.
• At føle sig kompetent til at overskue en situation og gribe ind, hvis man ser noget, der ikke er godt.
• At arbejde pædagogisk med børns leg (konstruktions- og rolleleg). Tema 1-4 fra den pædagogiske læreplan er i fokus.
Bag for en sag
I Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave bager og sælger vi bagværk i en god sags tjeneste, når vi afholder ”Bag for en Sag-café”. Her inviterer vi forældrene til eftermiddagskaffe og køb-selv kage. ”Bag for en sag” projektet er til fordel for Børnetelefonen (Xxxxx Xxxxxx).
Forinden ”Bag for en Sag” ugens start snakker vi med børnene om hvorfor vi skal tjene penge, som vi ikke selv kan bestemme over, og hvorfor det er vigtigt, at hjælpe og yde omsorg overfor fremmede børn udenfor børnehaven.
Vi fortæller børnene at for at alle børn, som har brug for det, kan ringe til Børnetelefonen, er det godt at hjælpe, ved at donere vores penge fra salget i ”Bag for en Sag” caféen.
Vores donation synliggøres på et diplom fra Børns Vilkår med beløbsstørrelse, som hvert barn får med hjem.
Der er flere formål med at deltage i Bag for en sag:
• At inspirere vores børn og deres familier til at hjælpe børn, der har det svært samt at bruge den gode sags tjeneste til, at tilrette aktiviteter, hvor fællesskabet og samarbejde er i fokus. Tema 1, 2 og 6 fra den pædagogiske læreplan er i fokus.
• At inddrage børnenes familier i projektet ved med forlov at gå på æble rov og samle æbler i børnenes haver. Tema 1-6 fra den pædagogiske læreplan er i fokus
• At skrælle kilovis af æbler, koge grød, handle ingredienser ind til div. bagværk og borddækning samt bage forskellige brød og kager i fællesskab. Tema 1, 2, 3, 4 og 6 fra den pædagogiske læreplan er i fokus.
• At tale med børnene til samling om at kunne bede om hjælp og modtage hjælp, når ting bliver svære samt at konkretisere det ved forskellige eksempler fra hverdagen i børnehaven. Tema 1, 2 og 3 fra den pædagogiske læreplan er i fokus.
• At få børnene i tale og lade dem bidrage med egne oplevelser og erfaringer. Tema 1, 2 og 3 fra den pædagogiske læreplan er i fokus.
• At skabe en ramme hvor børnene kan opleve gruppefølelse og at gøre en forskel til fordel for andre. Tema 1, 2, 3 og 6 fra den pædagogiske læreplan er i fokus.
Pædagogisk læreplan
Læreplans-tema 1:
Barnets alsidige personlighedsudvikling
Læreplans-tema 2:
Sociale kompetencer
Læreplans-tema 3:
Sprog
Læreplans-tema 4:
Krop og bevægelse
Læreplans-tema 5:
Naturen og naturfænomener
Læreplans-tema 6:
Kulturelle udtryksformer og værdier
Tema 1 – Barnets alsidige personlighedsudvikling
Pædagogiske principper
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave har som en del af institutionens faglige fundament udviklet pædagogiske principper som, de efterfølgende pædagogiske mål er baseret på. Principperne er:
• Barnets alsidige personlighedsudvikling er en grundlæggende og fundamental del af barnets muligheder for trivsel, udvikling og læring
• Barnets identitet, selvopfattelse og selvtillid er vigtige parametere for barnets generelle trivsel, udvikling og muligheder for at tilegne sig læring og nye færdigheder
• Den pædagogiske praksis skal skabe en ramme så barnet føler sig værdsat, anerkendt og inkluderet i fællesskaber
• Det pædagogiske personale skal sørge for tilbud og muligheder, hvor barnet kan agere, udforske og deltage med det potentiale og de ressourcer, barnet besidder
• Det pædagogiske personale skal støtte barnets læring i alle hverdagssituationer med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone
Pædagogiske mål
De pædagogiske mål tager udgangspunkt i Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehaves barneperspektiv og bygger ovenpå institutionens pædagogiske principper. De pædagogiske mål er:
• At barnet udvikler sig og styrkes i sit selvværd og selvopfattelse
• At barnet oplever at kunne give udtryk for sine følelser
• At barnet føler sig værdifuld, accepteret og anerkendt som det unikke menneske det er
• At barnet oplever sig tryg og i trivsel
• At barnet føler sig inkluderet og gives muligheder for at indgå i fællesskaber
• At barnet udviser interesse overfor sociale fællesskaber og venskaber
• At barnet kan give udtryk for behov og ønsker overfor andre børn og voksne
• At barnet gives mulighed for at udvikle forskellige sider af sig og deltage i de forskellige læringsprocesser
• At barnet støttes i at afprøve nye og ukendte ting
Pædagogisk praksis
Den pædagogiske praksis bygger ovenpå målene og principperne, der udgør fundamentet. Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxx pædagogiske praksis indgår i institutionens årsplan og rummer følgende planlagte men også spontane aktiviteter:
• Børnene mødes og bliver set samt budt velkommen hver dag
• Børnene får udfordringer som er tilpasset det enkelte barns zone for nærmeste udvikling
• Børnene støttes i at prøve selv og gøre sig deres egne erfaringer
• Børnene gives mulighed for at kunne vælge selvstændigt i udvalgte situationer med begyndende demokratiske forståelse
• Børnene møder tydelige og anerkendende voksne som de kan spejle sig i
• Børnene inddrages og hjælper med praktiske gøremål
• Børnene har mulighed for at sætte spor i institutionen, at få hængt en tegning eller anden kreativ udsmykning op
• Børnene møder en pædagogisk praksis der vægter en balance mellem strukturerede aktiviteter og tid til at kunne fordybe sig i leg og egne interesser samt spontane aktiviteter
• Børnene bliver præsenteret for mange forskellige og varierede aktiviteter, som det understøttes at deltage i
Tema 2 – Sociale kompetencer
Pædagogiske principper
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave har som en del af institutionens faglige fundament udviklet pædagogiske principper som, de efterfølgende pædagogiske mål er baseret på. Principperne er:
• Børnehaven skal være et sted med omsorg, nærhed og tryghed
• Børnehaven skal være et fællesskab som alle skal kunne være en del af
• Børnene skal have mulighed for at kunne indgå i sociale fællesskaber, på tværs af alder, baggrund og køn
• Personalet skal sikre et inkluderende miljø, hvor alle børn har mulighed for at deltage aktivt i fællesskaber
• Børnene skal opleve tryghed og tillid i deres relation til såvel børn som voksne
• Personalet skal synliggøre demokratiske processer med mulighed for inddragelse og medbestemmelse af børnene i aktiviteter og beslutningsprocesser.
• Personalet møder fagligt børnene, hvor de er i deres udvikling
Pædagogiske mål
De pædagogiske mål tager udgangspunkt i Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehaves barneperspektiv og bygger ovenpå institutionens pædagogiske principper. De pædagogiske mål er:
• At barnet oplever personalet som omsorgsydere og gode rollemodeller
• At barnet støttes i, at kunne knytte tætte relationer og venskab på tværs af alder og køn
• At skabe rammer og tilrettelægge pædagogiske aktiviteter hvor fællesskab og samarbejde er vigtigt
• At barnet støttes og guides i at kunne mestre skift, opbrud og overgange i hverdagens aktiviteter og rutiner
• At barnet oplever, at hver enkelt person er vigtig i et fællesskab ved at der skabes plads og accept for forskellighed
• At støtte og guide barnet i, at hjælpe og tage hensyn til hinanden
• At skabe et miljø, hvor mobning og drilleri ikke finder sted
• At give barnet redskaber til løsning af konflikter
• At skabe rammer, der fremmer et godt psykisk børnemiljø, hvor børnene tør ytre sig
• skabe pædagogiske aktiviteter og traditioner hvor barnet bliver præsenteret for børnehavens grundlægger og institutionens mangeårige historie og særlige identitet
• At skabe pædagogiske aktiviteter hvor sociale kompetencer opøves
Pædagogisk praksis
Den pædagogiske praksis bygger ovenpå målene og principperne, der udgør fundamentet. Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehaves pædagogiske praksis indgår i institutionens årsplan og rummer følgende planlagte men også spontane aktiviteter:
• At barnet mødes, bliver set og budt velkommen hver dag
• At der i børnehaven praktiseres en respektfuld omgangsform og omgangstone, ved at alle udviser ”hilse-pligt”
• At barnet hører om børnehavens grundlægger Xxx Xxxxxxx Xxxxxx og institutionens mangeårige historie og derved skabes der en fælles identitet og fællesskab med de øvrige ’Xxxxxxx Xxxxxx børn’
• At barnet hjælpes til at komme ind i forskellige legerelationer, til tider ved at den voksne indgår i legen
• At barnet hjælpes til at løse konflikter - på dets udviklingstrin, ved at skabe vinder/vinder situationer, får barnet øvelse i at gå på kompromis og forhandle sig frem til en løsning.
• At inddrage børnene ved at holde børnemøde/samling hvor aktuelle temaer kan tages op
• At skabe rammer hvor barnet har mulighed for at være i centrum
• At guide barnet i ’ikke at være i centrum’ ved f.eks. at øve det i at kunne lytte
• At understøtte barnet i at kunne tåle modstand og fx ikke altid bestemme i en leg eller vinde i et spil
• At holde fælles legedage, hvor børn og personale skaber forskellige lege universer hvor børnene skal drage omsorg for hinanden
• At lave kreative produkter/processer hvor børnene skal samarbejde om at få et godt resultat
• At give barnet ansvarsområder differentieret ud fra udviklingstrinnet, barnet er på
• At opfordre forældrene til at værne om og udvikle venskaber ved, at lave legeaftaler
• At skabe arrangementer hvor børnenes familier inddrages f.eks.: fester, bedsteforældredag, forældrekaffe og arbejdslørdage
Tema 3 – Sprog
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave har som en del af institutionens faglige fundament udviklet pædagogiske principper som, de efterfølgende pædagogiske mål er baseret på. Principperne er:
• Den sproglige udvikling og tilegnelse heraf, sker kontinuerligt i hverdagens aktiviteter og lege, hjemme og i børnehaven
• Sprog læres i sammenhænge, der er interessante og meningsfulde for barnet
• Sprog læres ved konkrete oplevelser, erfaringer og gennem dialog
• Sprog læres i samvær med andre i et trygt miljø
• Sprog er også krops-, billed-, musik-,tegn- og skriftsprog
Pædagogiske mål
De pædagogiske mål tager udgangspunkt i Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehaves barneperspektiv og bygger ovenpå institutionens pædagogiske principper. De pædagogiske mål er:
• At tilbyde barnet et sprogligt aktivt og stimulerende miljø
• At barnet får mulighed for at udvikle sit sprog, ordforråd og udtale
• At barnet gives mulighed for at bruge sin fantasi og kreativitet ved at eksperimentere med sproget, rime, synge, digte og fortælle historier
• At barnet guides i, at man kan understøtte legen og løse konflikter ved hjælp af sproget
• At skabe rammer, hvor barnet kan fortælle om oplevelser og erfaringer
• At barnet hjælpes til at aflæse og tolke andres kropssprog, mimik og følelser
• At understøtte barnet, så det har mulighed for at give udtryk for sine følelser og behov
• At introducere barnet til bogstaver, tal, mængder, tegn og symboler, farver og former
• At støtte barnets eksperimenter med bogstaver, tal og skriftlighed
• At støtte og udfordre barnet til at tage sproglige initiativer
• At udvikle barnets begrebsindlæring
• At støtte barnet i at forstå og bruge nuancer i sproget
• At sætte barnet i situationer, hvor det øves i at modtage en kollektiv besked og instruktion
• At stille åbne spørgsmål, som giver barnet plads til at fortolke og spørge tilbage
Pædagogisk praksis
Den pædagogiske praksis bygger ovenpå målene og principperne, der udgør fundamentet. Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehaves pædagogiske praksis indgår i institutionens årsplan og rummer følgende planlagte men også spontane aktiviteter:
• At barnet i dagligdagen i børnehaven guides i at sætte ord på og bruge sproget til dialog, forhandling, konfliktløsning mm.
• At holde samling, hvor børn og voksne har dialog om dagligdagens hændelser og oplevelser
• At benytte forskellige rekvisitter og metoder som hjælper og støtter børn til at sige noget f.eks. til samling
• At opsamle børnenes sproglige Guldkorn – ’Guldkornsbogen’, hvor børnenes sproglige guldkorn skrives ned
• At deltage i lege, udendørs og indendørs, hvor sproget bruges til at understøtte legen
• At deltage i aktiviteter, hvor sproget er i fokus f.eks. højtlæsning og fortælling
• At deltage i musiske aktiviteter f.eks. sang og dans og musik
• At deltage i kreative aktiviteter, hvor barnet vejledes og guides både individuelt og kollektivt
• At deltage i fysiske aktiviteter, hvor barnet øves i at tolke kropssprog og mimik
• At komme på ture og gives indtryk, hvor sproget, det fysiske og det kreative udtryk bruges til at formidle konkrete oplevelser
• At bøger, skønlitteratur og faglitteratur, er placeret i børnehøjde, som børnene har fri adgang til
• At et rum er indrettet som læsestue, hvor børnene har mulighed for at fordybe sig, kigge i bøger og få læst højt
• At der i børnehaven er skilte med navne og symboler, som skal ’læse’/genkende
• At der praktiseres dialogisk læsning
• At dokumentation er visuel og i børnehøjde
• At barnet og familiens ferieoplevelser synliggøres ved ophæng af postkort
• At deltage i aktiviteter, hvor børnenes eksperimenter med skriftlighed og leg med sproget støttes samt at have fokus på rim, remser og sprogstimulerende spil
• At tegne fødselsdags bøger, lave fortællinger hvor hver enkelt barn tegner og fortæller deres egen historie
• At barnet sproglig instrueres og vejledes i hverdagens rutiner og aktiviteter
Tema 4 – Krop og bevægelse
Pædagogiske principper
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave har som en del af institutionens faglige fundament udviklet pædagogiske principper som, de efterfølgende pædagogiske mål er baseret på. Principperne er:
• Børnehaven skal skabe muligheder for at børnene kan bruge deres krop på mange forskellige måder inden - og udendørs
• Børnehaven skal fremme børnenes kropbevidsthed og trivsel
• Børnehaven skal indrettes, så børnene har mulighed for fysisk udfoldelse
• Børnehaven skal respektere, støtte og udvikle børnenes kropslige formåen
Pædagogiske mål
De pædagogiske mål tager udgangspunkt i Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehaves barneperspektiv og bygger ovenpå institutionens pædagogiske principper. De pædagogiske mål er:
• At tilrettelægge pædagogiske aktiviteter der giver barnet mulighed for at bruge sin krop og sanser
• At give barnet motoriske udfordringer indenfor nærmeste udviklingszone
• At alle børn har mulighed for deltagelse på deres præmisser, alder og udvikling taget i betragtning
• At give barnet mulighed for leg og bevægelse hver dag, individuelt og i fællesskab med andre
• At støtte barnet i at være nysgerrig omkring kroppens funktioner og sanser
• At barnet oplever situationer, der fremme selvværd i forhold til dets kropslige formåen
• At tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, hvor barnet støttes i at bruge sin fin – og grov motorik
• At tilbyde barnet sund mad og muligheder for at smage nye ting
• At præsentere barnet for forløb, med fokus på fysisk leg og fællesskab
• At skabe pædagogiske aktiviteter, der er sjove, spændende og udfordrende for barnet
• At inspirere barnet til leg og følge barnets spor, ved planlægning af pædagogiske aktiviteter
• At skabe fysiske pædagogiske aktiviteter, både indendørs og udendørs, på legeplads og i naturen
• At skabe pædagogiske aktiviteter med fokus på barnets robusthed og trivsel
Pædagogisk praksis
Den pædagogiske praksis bygger ovenpå målene og principperne, der udgør fundamentet. Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehaves pædagogiske praksis indgår i institutionens årsplan og rummer følgende planlagte men også spontane aktiviteter:
• At børnehavens fysiske rammer indrettes med plads til pædagogiske aktiviteter med krop og bevægelse i spil
• At børnehavens børnemiljø har fokus på børnenes fysiske trivsel og udvikling
• At deltage i voksenstyrede pædagogiske aktiviteter f.eks. børneyoga, legekasser, sang og bevægelseslege og lege som fremmer kropsbevidsthed, koncentration og kondition
• At tage på ture i terræn, hvor børnene bliver udfordrede og kan udfolde sig fysisk f.eks. Skovuge i Hareskoven
• At deltage i lege hvor grundmotorikken (krybe, kravle, sidde, gå, løbe, hoppe, springe, balancere, rulle, snurre, svinge, vippe, kaste, gribe, hinke, gynge, klatre, skubbe og trække) kommer i spil
• At deltage i kreative processer, som styrker finmotorikken f. eks. tegne, perle, modellervoks m.fl.
• At deltage i sanselige aktiviteter hvor personalet udfordrer, undrer sig og er nysgerrige sammen med børnene
• At deltage i arrangementer med lokale institutioner, hvor leg og fysiske bevægelse er i fokus, som f.eks. Idrætssjovdag og Store Legedag.
Tema 5 - Naturen og naturfænomener
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave har som en del af institutionens faglige fundament udviklet pædagogiske principper som, de efterfølgende pædagogiske mål er baseret på. Principperne er:
• Børnehaven skal skabe mulighed at børnene får kendskab til naturen og naturfænomener
• Børnehaven skal tilrettelægge pædagogiske aktiviteter hvor børnene udfordres og tilegner sig viden om natur og naturfænomener
• Børnehaven skal tilrettelægge pædagogiske aktiviteter der motiverer børnene til at finde lyst og glæde ved at være i naturen
• Børnehaven skal fremme børnenes natursyn og hensyn hertil
Pædagogiske mål
De pædagogiske mål tager udgangspunkt i Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehaves barneperspektiv og bygger ovenpå institutionens pædagogiske principper. De pædagogiske mål er:
• At tilrettelægge pædagogiske aktiviteter hvor børnene tilegner sig viden om natur og miljø, dyr, planter, vind og vejrforhold samt årstidernes skiftende.
• At tilrette pædagogiske aktiviteter hvor børnene får sansemæssige oplevelse i og af naturen
• At tilrettelægge pædagogiske aktiviteter udendørs hvor børnene har mulighed for at være undersøgende og eksperimenterende
• At tilrettelægge kreative processer hvor naturens materiale indgår
• At tilegne sin viden og erfaring med at have dyrehold i børnehaven
• At personalet fungerer som rollemodeller og udviser bevidsthed og hensyn til natur, miljø og dets ressourcer
• At opleve naturen og naturfænomener på alle årstider
• At opleve årstidernes skiftende, dens arter og cyklus udvikler børnenes evne til at systematisere og kategorisere deres omverden.
Pædagogisk praksis
Den pædagogiske praksis bygger ovenpå målene og principperne, der udgør fundamentet. Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehaves pædagogiske praksis indgår i institutionens årsplan og rummer følgende planlagte men også spontane aktiviteter:
• At børnene oplever mangeartede naturoplevelser.
• At give børnene mulighed for at opdage, undersøge og reflektere
• At give børnene mulighed for naturoplevelser som handler om at få sansninger, kropslige erfaringer og følelsesmæssige oplevelser
• At afholde arrangementer og traditioner udendørs
• At inddrage familierne ved besøg i deres haver
• At få ’naturopgave’ med hjem
• At bruge naturens materialer til kunst, kreative processer, i bagværk og madlavning
• At bevidstgøre og automatisere rutiner – mindske vand og elforbrug, af hensyn til miljøet og dets ressourcer
• At tilegne sig viden om naturen og naturfænomener gennem faglitteratur, spil og dyrehold
• At eksperimentere med de fire elementer: ild, vand, jord og luft
Tema 6 - Kulturelle udtryksformer og værdier
Pædagogiske principper
Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave har som en del af institutionens faglige fundament udviklet pædagogiske principper som, de efterfølgende pædagogiske mål er baseret på. Principperne er:
• Kunst og kulturelle aktiviteter er en vigtig måde at udtrykke sig på (som barn)
• Kreative færdigheder skal udvikles i et inspirerende miljø
• At tænke, få gode ideer og udtrykke sig kreativt er vigtig for læring
• Skabende rammer med mulighed for æstetiske læreprocesser er i fokus
• Æstetiske læreprocesser, der fører frem til værker (produkter) præsenteres med respekt og anerkendelse for barnet som et skabende individ
• Børnehaven skal se muligheder i stedet for begrænsninger
• Kulturel mangfoldighed og traditioner værdisættes højt
Pædagogiske mål
De pædagogiske mål tager udgangspunkt i Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehaves barneperspektiv og bygger ovenpå institutionens pædagogiske principper. De pædagogiske mål er:
• At barnet gives mulighed for (herunder rum og tid til) at udfolde sig individuelt skabende og kreativt
• At barnet oplever, at mødet med andre sker i åbenhed, tolerance og respekt
• At barnet får mulighed for at bruge sin fantasi, skabe selv men også sammen med andre børn og voksne i et kreativt fællesskab
• At barnet præsenteres for mangfoldige kulturelle oplevelser
• At barnet videregives kulturelle værdier, traditioner og kulturhistorie
• At barnet kan udfolde sig kreativt og musisk
• At barnet præsenteres for forskellige kunstarter fx litteratur, musik, arkitektur, billedkunst
• At barnet får mulighed for at opleve og erfare med alle sine sanser
• At barnet introduceres til betydningen af demokrati
• At barnet kan arbejde med forskellige udtryksformer
• At barnet får inspiration til egne æstetiske, skabende læreprocesser
Pædagogisk praksis
Den pædagogiske praksis bygger ovenpå målene og principperne, der udgør fundamentet. Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehaves pædagogiske praksis indgår i institutionens årsplan og rummer følgende planlagte men også spontane aktiviteter:
• At tilrettelægge pædagogiske kunstprojekter med et overordnet tema
• At tilrettelægge kreative pædagogiske aktiviteter, individuelt (enkelte barn) eller i (børne)grupper
• At tilrettelægge kreative pædagogiske aktiviteter hvor børnene introduceres til forskellige materialer, teknikker, redskaber og metoder
• At planlægge ture som inspiration til pædagogiske projekter/forløb til fx museum, natur, teater, legepladser
• At benytte musik, sang, tegne, male samt oplæsning og fortælling som inspiration til formidling af specifikke oplevelser
• At give børnene medbestemmelse ved afstemning om fx mad til den årlige overnatning
• At præsentere børnene for kunstbøger samt aktiviteter med former og farver
• At tilrettelægge aktiviteter, hvor traditioner, kulturelle værdier og kulturhistorie inddrages
• At afholde kunstkursus for børnene ved ekstern kunstner
• At lave værkstedsaktiviteter med genbrugsmaterialer ”Dingenot og dimsedut”
• At planlægge aktiviteter med eksperimenter omhandlende form og udtryk fx ler, skulptur
• At fejre årets højtider fx Fastelavn, Påske og Jul
• At tilrettelægge diverse forløb ud fra ’børnenes spor’ (motivation, fantasi, viden, forslag m.m.)
• At afholde fælles arrangementer og fester i institutionen i samarbejde med forældrene
• At afholde en årlige Fernisering
Pædagogisk dokumentation og evaluering
Af Dagtilbudsloven fremgår det, at den pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan læreplanen dokumenteres og evalueres. I Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx beskriver personalet sit arbejde med pædagogisk dokumentation, der handler om at synliggøre udsnit fra den pædagogiske praksis baseret på den faglige intention (læreplanens seks temaer) samt efterfølgende evaluering, der handler om refleksion over, om de opstillede mål er nået - og hvordan, praksis har været.
Dokumentationen skal bruges til løbende at evaluere de pædagogiske processer med henblik på opfyldelse af opstillede mål,.
At dokumentere og evaluere børnenes læreprocesser handler om at dokumentere både det enkelte barns trivsel, udvikling og læring samt børnegruppens samspil som helhed – fx det enkelte barn ift. forældresamtaler – og at vurdere om det pædagogiske arbejde leder frem mod målene. Målformulering, dokumentation og evaluering er altså både adskilte aktiviteter og sammenhængende dele af det pædagogiske arbejde.
I Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave dokumenterer og evaluerer personalet løbende børnenes leg, læring, samspil og trivsel ud fra de opstillede mål i læreplanstemaerne. Formen kan variere efter hvad der er relevant i forhold til målene. Evaluering er en cirkulær proces, der er en integreret del af den pædagogiske praksis og den foregår på flere niveau. Vores erfaring er, at når pædagogisk dokumentation og evaluering bliver en integreret del af den pædagogiske praksis så tager det ikke tid fra det øvrige arbejde.
Synliggørelse og dokumentation af pædagogiske projekter og forløb
Overalt i børnehaven er børnenes kunst (fra de æstetiske læreprocesser), fotos af procesforløb og forskellige aktiviteter præsenteret og giver anledning til dialog. Hverdagens aktiviteter præsenteres visuelt og skriftligt i Fru Hedevigs dagbog ved fx foto, der er fremkaldt på papir. De hænges ligeledes op i børnehaven og skaber en tematiseret billedvæg sammenholdt med plakater af de seks læreplanstemaer. Vi bringer dagsaktuelle billeder med understøttende tekst på børnehavens Facebook-profil, hvilket giver inspiration til dialog ml. børn og forældre/bedsteforældre.
Metoder:
Børnemøder: Vi holder ’børnemøder’ med børnegruppen før, under og efter planlagte pædagogiske forløb og kan ud fra fællesskabet få en forståelse af processen. Denne metode bygger på at barnets deltagelses- og læringsproces er et produkt af samspillet mellem barnet selv og omgivelserne.
Børneinterviews: Vi benytter os af børneinterview som er en særlig samtaleform, hvor der målrettet stilles åbne spørgsmål af den pædagogiske voksne med henblik på at afklare noget bestemt fra barnets synsvinkel og perspektiv.
Inklusionsfortællinger: Denne narrative metode bygger på et børnesyn om, at barnets deltagelses og læringsprocesser er et produkt af samspillet mellem barnet selv og om omgivelserne. Det handler om at i talesætte og dokumentere de positive udviklende samspilsprocesser samt
fællesskabets ressourcer og dermed erstattes de ’dårlige’ historier med nye gode historier.
Formålet med metoder er at styrke implementeringen af inkluderende pædagogik og særlige indsatser samt at fokusere på miljøet og fællesskabet betydning for barnet, at vende blikket fra barnet til læringsmiljøet.
Iagttagelser: Vi benytter iagttagelse som systematisk metode i forhold til komplekse pædagogiske forundringer, bestemte problemstillinger og for at få et indblik i det enkelte barnets forståelse af omgivelserne men også omgivelsernes forhold til barnet, såsom andre børn, forældre, personale og kulturelle betydninger. Iagttagelse benyttes i en pædagogisk kontekst hvor en pædagogisk voksen tilrettelægger en særlig aktivitet eller forløb for et enkelt udvalgt barn i samspil med få andre børn, som gives nøjere opmærksomhed.
KAT-kasse: Vi gør brug af KAT-kassen, som er et samtaleredskab, hvis formål er at understøtte samtaler med børn, som kan have svært ved at udtrykke sig konkret om følelser, tanker og oplevelser. KAT-kassen er ikke et spil og heller ikke en test. Den er sammensat af en række elementer, som kan bruges enkeltvis eller sammen i samtale. Et KAT-element er en enkel figur, som er skabt til at være et stærkt visuelt symbol, der kan animere samtalens struktur og være en agent, som barnet kan udtrykke sine tanker og følelser igennem. Der kan med fordel skrives på elementerne og efter hver samtale kan elementet med barnets påskrevne tanker og følelser kopieres og på den måde huskes – og dokumenteres for senere brug til at opøve nye færdigheder og andre strategier i vanskelige situationer.
Vi benytter KAT-kassen som metodisk redskab til at strukturere og konkretisere samtaler med børn, enten med henblik på at løse konflikter eller for at lære børn at tale om tanker og følelser. Ved brug af KAT-kassen hjælpes både barn og den pædagogiske voksen til refleksion mens samtalen foregår.
Vi oplever at KAT-kassens inspirerende udformning virker befordrende for forskellige samtale- forløb, men det er dog vigtigt at tilpasse brugen af elementerne til barnets udviklingsniveau.
Synliggørelse og vidensdeling
Personalet vidensdeler (via nyhedsbreve) og inddrager forældrene i forskellige udfordringer og problematikker vedr. børnegruppens samspil og trivsel fx venskaber, konflikthåndtering, børn og seksualitet.
Refleksion over - og i praksis
På personalemøder og personaledage planlægges pædagogiske aktiviteter og projekter. Her reflekteres over de opstillede pædagogiske mål og visioner og gøres status. I hverdagen reflekterer personalet løbende over den pædagogiske praksis i forhold til de pædagogiske overvejelser, delmål og mål.
Dokumentation giver os mulighed for at blive klogere og skarpere på både egen praksis og fælles pædagogisk praksis, der fungerer som et fundament og er en forudsætning for en skriftlig
evaluering. Personalet kan kun evaluere på noget, de har dokumenteret og dermed gjort synligt og målbart.
I Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx Børnehave evaluerer vi løbende på vores pædagogiske aktiviteter og specielle indsatser, gerne i fællesskab og med vores interne og eksterne samarbejdspartner: forældrebestyrelse, støttepædagog, pædagogisk konsulent, talepædagog og psykolog.
At arbejde målrettet med pædagogisk dokumentation og evaluering, ikke bare synliggøre vores pædagogiske praksis men styrker også den faglige bevidsthed og det faglige selvværd hos hver enkelte medarbejder.