Contract
1 Forsikringens omfang
Policen omfatter, medmindre andet fremgår af dækningsoversigten, alene forsendelser af varer, som forsikringstageren ifølge købs- eller salgsaftale har forsikringsrådighed over og som forsendes under konnossement, fragtbrev, adressebrev eller andet afsendelsesbevis.
Varer i egen bil er kun omfattet, når policen særskilt er udvidet hertil.
Omfatter policen returforsendelser, er returvarer, som ikke har været omfattet ved fremsendelsen, kun dækket på Begrænsede Danske Betingelser resp. Institute Cargo Clauses C.
2 Geografisk dækningsomfang
Policen omfatter ikke forsendelser til eller fra andre lande end de i policen nævnte. Såfremt dækningsområdet er angivet som worldwide, er følgende lande ikke omfattet, medmindre andet specifikt fremgår af policeteksten :
Afghanistan, Algeriet, Angola, Bolivia, Burkina Faso, Burundi, Cameroon, Central Afrikanske Republik, Chad, Columbia, Congo, Cuba, Den Demokratiske Republik Congo, Elfenbenskysten, Eritrea, Ethiopia, Georgien, Guinea, Iran, Irak, Libanon, Mauritanien, Myanmar, Niger, Nigeria, Nord Korea, Somalia, Sudan, Syrien, Yemen, Zimbabwe.
Uanset ovenstående, understregs det, at der ikke kan etableres dækning under denne forsikring til/fra lande med restriktioner omkring lokal forsikringspligt.
Endvidere kan forsikringen aldrig omfatte forsendelser til lande, områder, territorier, personer, firmaer eller øvrige enheder, der er underlagt internationalt gældende sanktioner.
Se særskilt bilag til policen : Sanctions Limitations Exclusion Clause
3 Øvrige varer
Policen omfatter ikke returemballage, bagage eller rejsegods. Under køb eller salg omfatter policen ikke brugte varer, transitvarer, eller varer, som i øvrigt har været under forudgående transport ud over lokal fortransport til havn eller terminal.
Endvidere kan forsikringen aldrig omfatte nedenstående varetyper, med mindre det specifikt fremgår af policen.
• Frisk frugt og grøntsager
• Fiske- / benmel
• DRI (directly reduced iron)
• Mobiltelefoner og SIM kort
• Blomster, planter, busker og træer
• Cigaretter og/eller tobak
• Levende dyr
• Værdipapirer, kontanter, samt værdifulde metaller, og ædelstene
• Narkotika, medicinalvarer og/eller biokemiske produkter
• Uforarbejdet bomuld
• Våben og ammunition
1
4 Unddragelse af forsikring
Forsikring af forsendelser, der falder ind under policen, kan hverken helt eller delvist unddrages First Marine A/S, uanset om der måtte være etableret forsikring for samme interesse andetsteds.
Modtager selskabet ikke indberetning af realiserede værdier, indenfor rimelig tid efter afslutning af en forsikringsperiode, har selskabet ret til eventuelt at foretage en skønsmæssig præmiefastsættelse.
5 Maksimale forsikringssummer
De anførte maksimale forsikringssummer angiver den øvre grænse for erstatning i hvert enkelt skadetilfælde. Forsikringsværdien skal svare til forsikringssummen. Er forsikrings- værdien større end forsikringssummen foreligger der underforsikring, hvilket vil medføre forholdsmæssig erstatning. Er forsikringsværdien mindre end forsikrings- summen foreligger der overforsikring, hvilket vil medføre nedskrivning af forsikringssummen, så den svarer til forsikringsværdien.
6 Forsikringsværdien er:
Såfremt intet andet fremgår af policens bestemmelser gælder følgende:
For købte eller solgte varer:
Fakturabeløbet plus ikke-inkluderet fragt og forsikring,. For CIF og CIP salg, dog med tillæg af 10 % avance
For returvarer:
Salgsfakturaværdien excl. fragt
For andre varer:
Genanskaffelsesværdi for forsikringstager.
Er genanskaffelse ikke mulig, dækkes højst oprindelig anskaffelsesværdi for forsikringstager, for udstillingsvarer, prototyper, prøver, og lign., dog højst salgslistepris. Ved erstatningsopgørelse kan der ske fradrag for evt. nedsat anvendelighed og ikke udført reparation. For købte varer, som er videresolgt og forsendes direkte til forsikringstagers kunder, er forsikringsværdien som for salg.
7 Krigsforsikring
Omfatter denne forsikring krigsforsikring, gælder følgende:
7.1
Uden særlig aftale omfatter forsikringen ikke landkrig udenfor Europa. Forsikringen omfatter aldrig landkrig i Danmark.
7.2
Forsikringssummen for landkrig kan aldrig overstige DKK 5.000.000,- eller forsikringens maksimumbeløb, såfremt dette er mindre end DKK 5.000.000,-.
8 Omkostninger på bestemmelsesstedet
Omkostninger på bestemmelsesstedet er ikke medforsikret, og tab der opstår ved, at der på bestemmelsesstedet må erlægges efterbetalbar fragt, losningsudgifter, told, lokalfragt m.v. af beskadigede varer, er derfor forsikringen uvedkommende, idet omfang det ikke kan dækkes af en i forsikringsværdien medforsikret avance.
9 Varer på dæk
Afskibes varer på dæk, skal dette opgives ved anmeldelsen af forsendelsen. First Marine A/S forbeholder sig ret til at beregne tillægspræmie og til at fastsætte særlige, begrænsede betingelser for dækslast. Forsendelser afskibet i container, som føres på dæk af skibe i liniefart, betragtes som afskibet under dæk.
10 skadetilfælde
I tilfælde af skade påhviler det varemodtageren, at reklamere skriftligt til transportøren eller andre, som kan være ansvarlige.
Varemodtageren skal følge de reklamationsregler, som gælder i forhold til pågældende transportør eller ekspeditør.
Endvidere påhviler det varemodtageren, resp. forsikringstageren, uden unødigt ophold at underrette First Marine A/S eller, når der foreligger certifikat, den deri nævnte havariagent.
11 Omfattede forsendelser
Såvel ved policens ikrafttræden som ved dens ophør er konnossementets eller fragtbrevets dato bestemmende for, om en forsendelse falder ind under denne police.
12 Opsigelse
Denne police kan af begge parter opsiges med 30 dages varsel til hovedforfald. Omfatter policen krigs- og/eller strejkeforsikring, kan disse dækninger af selskabet opsiges særskilt med 48 timers varsel til enhver tid for forsendelser, som endnu ikke er lastet i transportmiddel (krig), eller som endnu ikke er overgivet til en transportør (strejke). I tilfælde af skade kan policen af begge parter opsiges senest 14 dage efter skadens afgørelse.
12.2 Bonus i forbindelse med opsigelse Såfremt policen er udstyret med en bonusklausul eller lignende, forudsættes det at policen fornyes. Opsiges policen til udløb af en periode af forsikrede, vil der ikke blive udbetalt eventuel bonus for det sidste hele forsikringsår.
Retsgrundlag
13
For denne forsikring gælder i øvrigt Danske Søforsikring-Konvention af 2. april 1934, med de afvigelser, der følger af de i ”Dækningsoversigten” anførte vilkår og betingelser.
14
Værneting Sø- og Handelsretten i København – med Højesteret som appelinstans – er værneting i alle tvistigheder, der måtte opstå under denne forsikring. Dansk ret gælder for denne forsikring.