Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse
Kommissionen og Indien undertegner aftale om halvledere
Brussels, den 24. november 2023
Medformændene for Handels- og Teknologirådet mellem EU og Indien, ledende næstformand Xxxxxx Xxxxxxxxxxx og næstformand Xxxx Xxxxxxx, har i dag afholdt en statussamtale med deres indiske modparter – udenrigsminister Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx, minister for jernbaner, kommunikation, elektronik og informationsteknologi Xxxxxxx Xxxxxxxx og handelsminister Xxxxxx Xxxxx – for at gøre status over det arbejde, som Handels- og Teknologirådet mellem EU og Indien hidtil har udført, og lægge grunden til det næste ministermøde.
De hilste aftalen mellem EU og Indien om et aftalememorandum om halvledere velkommen. Den blev undertegnet af Xxxxxxx Xxxxxx, kommissær med ansvar for det indre marked, og Xxxxxxx Xxxxxxxx, minister for jernbaner, kommunikation, elektronik og informationsteknologi i Indiens regering. Denne aftale fastsætter, hvordan EU og Indien skal samarbejde om at opbygge robuste forsyningskæder for halvledere og samarbejde om innovation.
Inden for rammerne af dette memorandum agter Kommissionen og Indien at:
udveksle erfaringer, bedste praksis og oplysninger om vores respektive økosystemer for halvledere
identificere områder for samarbejde inden for forskning, udvikling og innovation mellem universiteter, forskningsorganisationer og virksomheder
fremme udvikling af færdigheder, talent og arbejdsstyrke til halvlederindustrien og lette samarbejdet gennem tilrettelæggelse af workshopper, partnerskaber og fremme af direkte investeringer
sikre lige vilkår i sektoren, herunder ved at udveksle oplysninger om tildelte offentlige tilskud.
Næste skridt
Begge partnere vil fortsat mødes regelmæssigt og aflægge rapport under Handels- og Teknologirådet. Det næste ministermøde i Handels- og Teknologirådet vil efter planen blive holdt i starten af 2024 i Indien.
Baggrund
Partnerskabet med Indien er en af EU's vigtigste internationale forbindelser, og det er en prioritet at styrke dette partnerskab gennem initiativer som Handels- og Teknologirådet.
Det første ministermøde i handels- og teknologirådet blev afholdt den 16. maj 2023 i Bruxelles og følger lanceringen af handels- og teknologirådet den 6. februar 2023 og meddelelsen herom fra Europa-Kommissionens formand, Xxxxxx xxx xxx Xxxxx, og Indiens premierminister, Xxxxxxxx Xxxx, den 25. april 2022 i New Delhi.
Handels- og Teknologirådet mellem EU og Indien er det andet bilaterale forum af denne art, som EU har oprettet sammen med en partner. For Indiens vedkommende er det det første. EU og USA oprettede et handels- og teknologiråd i juni i 2021. Handels- og Teknologirådet mellem EU og Indien supplerer de digitale partnerskaber, der allerede er etableret med asiatiske partnere som led i EU- strategien for samarbejde i den indopacifiske region.
Yderligere oplysninger
Aftalememorandum om halvledere
Første møde i Handels- og Teknologirådet mellem EU og Indien
Quotes:
IP/23/4380
Halvledere er drivkraften bag den grønne og den digitale omstilling. De er også afgørende for vores økonomiske sikkerhed og EU- industriens konkurrenceevne og økonomien mere generelt. Undertegnelsen af denne aftale med Indien, som er en pålidelig og dynamisk partner med komplementære styrker, vil fremme innovation på dette vigtige område.
Xxxx Xxxxxxx, næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed - 24/11/2023
Mikrochips er afgørende for vores økonomier, og vi styrker modstandsdygtigheden i forsyningskæderne for halvledere i den nye geopolitiske situation. Det glæder mig, at vi fortsat vil samarbejde med Indien, som er en vigtig partner, om handels- og teknologispørgsmål for at overvinde udfordringer i forsyningskæden. På længere sigt vil vores samarbejde om forskning og færdigheder være afgørende for at styrke vores modstandsdygtighed.
Xxxxxxx Xxxxxx, kommissær med ansvar for det indre marked - 24/11/2023
Pressehenvendelser:
Xxxxxxxx XXXXXX (x00 0 000 00 00)
Xxxxxxx XXXXXXXX (x00 0 000 00 00)
Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 000 00 00 00 00 eller pr. mail