Samarbejdsaftale Svendborg Kommune og GOG 2021-2024
Samarbejdsaftale Svendborg Kommune og GOG 2021-2024
FORMÅL
Aftalen skal være med til at til bidrage til at styrke Svendborg Kommunes image. Ligeledes skal aftalen sikre og give begge partner en øget værdi af partnerskabet.
Aftalen skal også udbygge samarbejdet mellem GOG of Svendborg omkring undervisning i kommunens folkeskoler. Aftalen skal være med til at underbygge Svendborg Kommunes idrætspolitik samt støtte op om Svendborgprojektet. Det består af Danmarks største idrætsskoleprojekt, hvor alle elever i 0.-6. klasse i Svendborgs folkeskoler har seks lektioners idræt om ugen. Dels af projektet Aktive Børn i dagtilbud, hvor der sættes særlig fokus på krop og bevægelse i dagtilbuddene.
Herudover indgår Svendborg Kommune/Virksomhedsservice i GOG’s netværk
GENERELT
Aftalen er tre-årig. Den gælder for sæson 2021-2022, 2022-2023 og 2023-2024. Aftaleperioden er 1. august 2021 – 30.juni.
GOG’s ydelser – produkter og services – kan ikke overføres fra den ene sæson i aftaleperioden til den næste
Aftalen evalueres efter hver sæson – senest den 1. juni – på initiativ af Svendborg Kommune
Aftalen genforhandles senest den 1. april 2024 på initiativ af GOG. Aftalen opsiges eller bortfalder ved nedrykning eller konkurs.
INDHOLD
Partnerskabet er et VIP-partnerskab. Det har en samlet værdi af 290.000 kr. Aftalen giver Svendborg Kommune status som VIP-partner i GOG Profilering
Svendborg Kommune profileres med logo på sponsortavle, GOG-Avis, kampprogram og på hjemmesiden xxx.xx
VIP-KORT
8 VIP-kort til GOG’s hjemmekampe – både i Danmarksturneringen samt i internationale kampe - der giver ret til VIP-siddepladser i bedste kategori. Adgang til forplejning før kampen og i pausen i Kildelund Lounge.
NETVÆRK
Virksomhedservice/Svendborg Kommune deltager i GOG’s netværksgruppe. Det koster
15.000 kr. årligt. Hertil er tilknyttet to VIP-kort til Virksomhedsservice/Svendborg
Kommune. Virksomhedsservice Svendborg Kommune er vært ved et årligt møde i GOG’s netværksgruppe. Mødet afvikles i kantinen på Svendborg Rådhus.
Herudover kan Svendborg Kommune trække på GOG i forbindelse med relevante arrangementer og markedsførings-aktiviteter. Det kan være spillere, trænere, sportschef eller direktør der deltager.
Svendborg Kommune er bold/kampsponsor ved to kampe.
TV-SYNLIGHED
LED-bandereklame hele banen rundt.
LED-bandereklamerne vises i 6-30 sekunder i alle GOGs hjemmekampe i Danmarksturneringen og Landspokalturneringen.
GOG dokumenterer efter hver sæson antallet af TV-transmissioner, seertal pr. kamp og hvor mange minutter Svendborg Kommunes bandereklamer har været vist.
1/1 side i GOG’s udgivelser.
BILLETTER
400 siddepladser pr. sæson til hjemmekampe efter flg. Aftale
150 styk til kategori A-kampe – nr. 1-6 i ligaen i den foregående sæson. 250 styk til kategori B-kampe - nr. 7-14 i den foregående sæson.
Fordelingsnøgle aftales mellem Svendborg Kommune og GOG.
UNDERVISNING
16 antal dobbeltlektioner med to ligaspillere i folkeskolerne i Svendborg Kommune.
I aftalen indgår, at GOGs spillere besøger skolerne og agerer som ambassadører og rollemodeller for deres klub. Således at eleverne får en god oplevelse ud af besøgene, samt skabe interesse og motivation for eleverne i forhold til at deltage i foreningsidræt, f.eks. håndbold.
Planlægningen af besøgene skal gerne ske i på forhånd definerede tidsrum, så besøgene kan fastlægges i god tid – af hensyn til begge parters kalendere.
BETALING
Betaling for sæson 2021-2022 sker 1. august 2021 med kr. 290.00
Betaling for sæson 2022-2023 sker 1. august 2022 med kr. 290.000
Betaling for sæson 2023-2024 sker 1. august 2023 med kr. 290.000 Betalingen omfatter produkter og services nævnt under pkt. ”INDHOLD”. Alle priser er eksklusive moms.