Særlige bestemmelser for Provinsbanerne 2022
Særlige bestemmelser for Provinsbanerne 2022
Alle galopløb i provinsen afholdes i henhold til Skandinavisk Reglement suppleret med følgende ”Særlige Bestemmelser”.
Hesteejerens konto under DH (Dansk Hestevæddeløb) debiteres for forfeits, rytterforsikring og baneafgift plus moms og krediteres for indvundne præmier. Ryttere kan udskrive regninger, der efter følgende bogføres via ejerens/rytters konto i DH minus 3% EDB afgift. Hesteejerens fakturaer skal være betalt den 20. i den efterfølgende måned efter fakturadato.
Anmeldelser og starterklæring gældende for alle tre baner.
Alle anmeldelser og starterklæringer skal ske skriftligt indenfor de i propositionerne angivne datoer og tidsrammer til:
Provinsens Galopsekretariat v. Xxxxxx Xxxxxxxxxx tlf. 0000 0000 – email: xx@xxxxxxx.xx
der har ansvaret for at offentliggøre propositioner, anmeldelser/vægtlister og startlister. Listerne rundsendes via mail så hurtigt, det kan lade sig gøre.
BEMÆRK!. Anmeldelses og vægtdatoen er den samme. Anmeldelses klokkeslæt er fra 8.30 – 10.00. Vægtansættelse er samme dag klokken 12.00
Eventuelle sletninger efter programmets trykning bedes meddelt den afviklende banes eget kontor.
Hvis der på starterklæringstidspunktet er 10 heste på startlisten i Provinsens ordinære løb, er løbet lukket ellers står løbene åbne for yderligere starterklæringer indtil et på den ”foreløbige startliste” nærmere angivet tidspunkt, indtil der er 12 starterklærede heste. Rettidigt anmeldte heste har altid fortrinsret. Løb, der har været lukket på starterklæringstidspunktet, kan genåbnes, hvis der inden trykketidspunktet udgår heste. Eventuelle efteranmeldte heste vil blive handicappet på lige fod med de rettidigt anmeldte heste, ligeså m.h.t. lodtrækning i løbet.
I alle løb er der fast bundvægt på 52 kg, herefter kan evt. rytterlettelse benyttes. Ved startmelding skal hestens rytter, vægt, blinkers (S/BL), overvægt eller rytterlettelse være anført. Ustartede heste skal rides af professionel rytter, evt. amatør med min. 5 sejre.
Ordinære løb (løb med 2 forfeits) kan annulleres ved færre end 6 anmeldte/starterklærede heste. I løb med 3 eller flere forfeits forbeholder den afviklede bane efter anmeldelsesfristens udløb sig ret til at forlænge løbets anmeldelsesfrist, ændre løbets proposition eller annullere løbet, hvis det skønnes, at antallet af anmeldelser er utilfredsstillende. Der kan ikke efteranmeldes i løb med 3 eller flere forfeits, medmindre løbets proposition er formuleret således. Ved tvangssletning i ordinære løb kan hesten efteranmeldes i andre løb på dagen, men ikke skubbe oprindeligt anmeldte heste ud. Tvangsslettede
xxxxx betaler ikke forfeits i ordinære løb. I ordinære handicaps, er anmeldelsesdato lig med vægtdato, hvis ikke andet er anført.
Kvalifikationsløb/Startboksgodkendelse:
Afholdes enten på løbsdage eller hverdage og aftales med hver enkelt bane. Hos J.V.B kontaktes Xxxxx Xxxxxxxxxx tlf. 00000000 – Fyens Væddeløbsbane (Xxx Xxxxxxxxxxx) tlf 00 00 00 00 – Racing Arena Aalborg (Xxxxx Xxxxxxxxx) tlf. 00 00 00 00. Ustartede heste, der skal deltage i svenske løb, skal godkendes i et kvalifikationsløb. Der anmeldes til Galopsekretariatet som til ordinære løb. Der opkræves 200 kr. + moms pr. deltagende hest.
Licenser:
Banernes licensansvarlige afholder licensprøver efter forudgående aftale. Aspiranterne skal selv bestille Dansk Væddeløbsreglement og banernes ”Særlige Bestemmelser” fås ved henvendelse til Provinsens Galopsekretariat, hvor tilmelding også kan finde sted.
Aspiranterne skal være medlem af hjemmebanens galophesteejerforening. Søger du licens i Odense, så kontakt Xxxx Xxxxxx tlf. 0000 0000.
Søger du licens i Aarhus, så kontakt Xxxx Xxxxxxxxx tlf. 0000 0000. Søger du licens i Aalborg, så kontakt Xxxxx Xxxxxxxxxx tlf. 0000 0000.
Vægten:
Vægten åbner 1 time før løbsdagens første galopløbs anførte starttidspunkt. Rytterne skal være til stede på banen senest 1 time før det første galopløb/resp. kvalifikationsløb, som de, ifølge det officielle program, skal deltage i. Alle ryttere skal forblive på banernes område mindst et kvarter efter tilbagevejningen er afsluttet. Hvis en rytter ønsker at forlade banen inden, skal der søges om særlig tilladelse hertil hos vægtforstanderen. Evt. omgåelse af ovennævnte bestemmelse medfører bødestraf. I forbindelse med udvejningen udleveres nummerdækkener, der kan være forsynet med reklame, disse skal returneres til vægten efter endt brug.
Fyens Væddeløbsbane
Prins Xxxxxxx alle 51B, 5250 Odense SV
Tlf. 0000 0000
xxxx@xxx-xxxxxx.xx xxx.xxx-xxxxxx.xx
Baneudvalg:
Bane: Baneforvalter Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx Et medlem fra Galopklubbens bestyrelse. En af banens professionelle trænere
Rytter: Udpeges på dagen af de tre ovennævnte udvalgsmedlemmer
Baneudvalget træder sammen i tilfælde af risiko for evt. annullering af løb grundet vejrlig.
Træningsgebyr
Træningsgebyr for brug af faciliteterne på Fyens Væddeløbsbane vil andrage 800 kr. for amatører, der ønsker at benytte vore faciliteter. Beløbet opkræves med 400 pr. 1. marts og pr. 1. juli. Der skal
inden 1. marts ske en skriftelig framelding til banens sekretariat, såfremt man har amatørlicens og ikke ønsker at bruge faciliteterne.
Man kan altid igen tilmelde sig ordningen til en pris som ovenfor. Såfremt man benytter faciliteterne uden at være tilmeldt, vil man modtage et gebyr på 1.000 kr. samt en opkrævning på afgiften på 800 kr. Nye licensindehavere opkræves ikke afgiften for den første sæson, hvor licensen er erhvervet.
For trænere med professionel licens opkræves en årlig afgift på 5.000 kr. Beløbet opkræves med
2.500 kr. pr. 1. marts og pr. 1. juli.
Træning foregår i løbsretningen – men hvor der tirsdag og torsdag rides højre rundt. Græsbanen er normalt lukket for træning, men kan benyttes efter forudgående aftale med den person, der er udpeget som ansvarlig af Fyens Galopklub. Ved benyttelse af græsbanen opkræves en afgift på 100 kr., for 2- årige heste, dog kun 50 kr.
Benyttes græsbanen udenfor de tilladte tidspunkter eller uden indhentet tilladelse, medfører det bødestraf på mindst 500 kr. 1. gang, ved gentagelse mindst 1.000 kr. Tilsidesættes reglerne gentagne gange, kan det medføre udelukkelse og inddragelse af licens.
Alle tilrejsende hestes ejere opkræves opstaldningsafgift 150 kr. + moms.
Fyens Væddeløbsbane yder ikke assistance ved læsning i startboksen. Efter at have passeret målstregen skal alle heste ”pulles op” og cantre tilbage mod løbsretningen. Afsadling efter løbet foregår i paddocken.
Jydsk Væddeløbsbane Observatorievejen 2, 8000 Aarhus C
Tlf. 0000 0000
xxxx@xxx-xxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx/xxx
Baneudvalg:
Bane: Baneforvalter Xxxxx Xxxxxxx
Galopbestyrelse: Xxxxxxx Xxxxxxxx, suppleant Xxxxxx Xxxxxxxx. Træner: Xxxxxx Xxxxxxxxxxx, suppleant Xxx Xxxxx
Rytter: Professionel jockey repræsentant, der udpeges på dagen af de tre udvalgsmedlemmer mellem de tilstedeværende jockeys på dagen.
Baneudvalget træder sammen i tilfælde af risiko for evt. annullering af løb grundet vejrlig.
Træning og træningsgebyr:
Banens faciliteter er forbeholdt trænere og hesteejere med tilknytning til JVB. Amatørtrænere og hesteejere, der ønsker at benytte banens træningsfaciliteter, skal være medlem af Jydsk Galophesteejerforening. Indmeldelse kan ske via JVB’s kontor eller til et bestyrelsesmedlem i Jydsk Galophesteejerforening. Årligt kontingent 500 kr., 750 kr. for par.
Når man træner på banen skal man bære gule veste.
To gange årligt opkræver JVB træningsgebyr på 1.500 kr. hos professionelle trænere med licens på JVB. Amatørtrænere med licens på JVB, der ønsker at benytte JVB’s træningsfaciliteter, opkræves to gange årligt træningsgebyr på kr. 400.
Ridning i skoven er tilladt ifølge gældende regler, som kan ses på banens hjemmeside ”www.jvb- xxxxxx.xx”.
Trænings og klargøringstider på JVB i øvrigt:
Træningstider på Fiberbanen, indvendig sandbane og regler for græsgalop. Der henvises til Jydsk Væddeløbsbanes hjemmeside : xxx-xxxxxx.xx
Kig under sporten/information til de aktive.
Paddock, præsentation, parade og tilbagecantring:
I paddocken skal hestene trækkes højre rundt i nummerrækkefølge. Hestene skal være i paddocken senest 20 minutter før løbets officielle starttidspunkt. Ved evt. omstarter i travløbet før, ved 1. omstarts begyndelse. Ryttere skal være i paddocken senest 20 minutter før løbets officielle starttidspunkt, uanset evt. omstart i travløbet før. Der siddes op, når paddock chefen giver tegn hertil. Når der ringes 2. gang eller når paddockchefen giver tegn hertil, skridtes der fra paddocken og ned til græsbanen i nummerrækkefølge. Herefter skridtes til højre ca. 100 meter, indtil alle deltagende heste er på banen. Herefter vender nr. 1 efterfulgt af de øvrige i nummerrækkefølge og feltet cantrer forbi dommertårnet til startstedet. Hvis løbspropositionen kræver ”Parade” forgår dette ved at hestene går forbi dommertårnet i nummerorden, og derefter vender om og cantrer forbi tilskuerepladserne.
Skal en hest præsentere først, sidst eller lignende, eller skal sidst i startboks skal det ansøges ved starterklæring hos sportschef Xxxxxx Xxxxxxxxxx. Når beskeden ”1 minut til præsentation” har lydt til et galopløb eller et kvalifikationsløb, skal alle travheste være væk fra travbanen. Monteryttere må ikke varme op under afviklingen af galop- evt. kvalifikationsløb.
Starten:
Rytterne skal være indenfor en afstand af 20 meter fra startboksene, når kommandoen ”3 minutter til start” lyder.
JVB stiller læssepersonale til rådighed, når der er 4 eller flere galopløb på programmet, men det understreges, at det er trænerens eget ansvar at have det fornødne personale ved startboksen.
Startboksgodkendelse og kvalifikationsløb
De skal altid bestilles hos Xxxxx Xxxxxxxxxx på tlf. 0000000. Der er faste dage for godkendelser, nemlig tirsdag formiddag fra klokken 10.30 samt torsdag eftermiddage fra klokken 16.30. Torsdage er tiltænkt de hesteejere/trænere der ikke har mulighed for at benytte tirsdags tiden.
Det skal understreges at man ikke kan påregne startboksgodkendelse udenfor de nævnte tidspunkter. Hvis rytter er forsinket på en løbsdag ring på tlf. 0000000 (Vægtforstander Xxxxx Xxxxxxxxxx)
Racing Arena Aalborg Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx
Tlf. 0000 0000
xxxx@xxx.xx xxx.xxx.xx:
Løbene rides på græs.
Baneudvalg:
Baneforvalter: Xxxx X Xxxxxx Xxxxxxxxxxx: Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx: Xxxxxxx Xxxxxxxx
Alle med galoplicens tilknyttet Racing Arena Aalborg skal være medlem af Aalborg Galopforening. Kontingent: enlige 300 kr., par 500 kr. En gang årligt bliver professionelle trænere og amatørtrænere med tilknytning til Aalborg Racing Arena opkrævet 500 kr. for brug af banens træningsfaciliteter.
En gang årligt bliver amatørtrænere med tilknytning til Aalborg Racing Arena opkrævet 500 kr. for brug af banens træningsfaciliteter. Professionelle trænere opkræves kr. 1.750 kr. pr. år, 1. rate opkræves i april og 2. rate i august.
Træning på græs foregår på anviste datoer. Se de endelige datoer på xxx.xxx.xx og xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx. Der skal forudgående anmeldes græsgalop til banens kontor på tlf. 88811207. Træning uden tilladelse straffes med bøde, minimum 1000 kroner, der tildeles hestens træner.
Startende heste opkræves udover indskud 150 kr. i baneafgift + moms
Præsentation og afcantring
Hestene skal være i paddocken senest 20 minutter før løbets officielle starttidspunkt. Hestene præsenteres i nummerrækkefølge. Herefter vendes og der cantres til startstedet.
Efter at have passeret målstregen i det pågældende løb fortsættes rundt i løbsretningen. Er hesten ”pullet up” inden overkørslen, vendes rundt og der traves modsat løbsretningen tilbage til paddocken. Er hesten ikke ”pullet up” inden overkørslen, fortsættes i løbsretningen. Senest ved 1800 meter startstedet skal hesten være ”pullet up” og der fortsættes i trav i løbsretningen frem til paddocken, hvor afsadling foregår. Tilbageridning til paddock sker i banens yderste spor.