Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale mellem Grundvandssamarbejdet og Aalborg Kommune om skovrejsning og grundvandsbeskyttelse.
1. Parter
1.1. Samarbejdsaftalen indgås mellem følgende 2 parter:
• Aalborg Kommune,
• Grundvandssamarbejdet i Aalborg Kommune ved Forsyningsvirksomhederne, herefter benævnt Grundvandssamarbejdet.
2. Baggrund og formål
2.1. I Aalborg Kommune var der i 2008 ca. 7.934 ha skov svarende til ca 6,5 % af kommunens samlede areal. Når aftalen er gennemført, er kommunens samlede skovareal øget, så skovprocenten er ca. 8,6 %.
2.2. Formålet med aftalen er at øge det offentligt tilgængelige skovareal i kommunen og samtidig sikre grundvandet varigt mod forurening.
2.3. Aalborg kommune v. Park & Natur agter at erhverve arealer til skovrejsning til kommunal skov.
2.4. Grundvandssamarbejdet kan ved betaling af kompensation for tinglysning af dyrkningsdeklarationer på de arealer, der erhverves til skovrejsning og grundvandsbeskyttelse, medvirke ved finansieringen af disse. Finansieringen svarer til 50 % af de dokumenterede erhvervelsesudgifter, jf. punkt 5.2.
Grundvandssamarbejdet har ingen forpligtelse i forbindelse med anlæg og drift af skoven.
2.5. Etablering af offentlige skov- og naturområder i nærheden af storbyen Aalborg vil have stor friluftsmæssig og landskabelig værdi og give gode muligheder for et rigt og varieret plante- og dyreliv. Skov- og naturområderne vil medvirke til at beskytte grundvandet varigt for de af kommunens vandværker, der er beliggende inden for skovrejsningsområderne.
2.6. Aftalen skal sikre de økonomiske rammer og arbejdsprocedurer for erhvervelse af jord til bynær skov og til kombineret skovrejsning og grundvandsbeskyttelse.
3. Erhvervelse
Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne og Teknik- og Miljøforvaltningen
eDoc sag nr. 2008-47389
3.1. Aalborg Kommune v. Park & Natur har til hensigt at erhverve arealer til skovrejsning i de interesseområder, der til enhver tid udpeges på grundlag af de kortlagte OSD-områder og indvindingsoplande til de almene vandværker, der er tilsluttet Grundvandssamarbejdet, og hvor der er sammenfald med skovrejsningsområder, udpeget i den gældende kommuneplan.
Indvindingsoplande har 1. prioritet som interesseområde, medens OSD-områderne, der er mere langsigtet, har 2. prioritet.
Fredskovpligtige skove og bygningslodder med tilhørende have er ikke omfattet af aftalen og er ikke medregnet i arealopgørelsen.
Beskyttede naturområder, der er udpeget efter naturbeskyttelseslovens § 3, er foreløbige. Ved projekteringen af skovrejsningen for et konkret interesseområde, skal de nyeste data indarbejdes i skovrejsningsplanen, ligesom data for kulturspor skal indarbejdes.
De gældende beliggenheder og afgrænsninger af OSD-områderne, Indvindingsoplandene og Kommuneplanens Skovrejsningsområder kan ses på en dynamisk WebGIS (under udarbejdelse). De pt. gældende afgrænsninger ses på vedhæftede kortbilag.
3.2. De samlede skovrejsningsområder, der er omfattet af aftalen, er i følge kortlægningen pr. 11.2.2011:
- Skovrejsning inden for indvindingsoplande: ca. 647 ha
- Skovrejsning inden for OSD-områder: ca. 1.937 ha
3.3. Aalborg Kommune bliver eneejer og adkomsthaver til de arealer, der erhverves.
3.4. Aalborg Kommune betaler alle omkostninger i forbindelse med skovrejsning, anlæg til friluftsliv, brug og drift af arealet.
3.5. Arealerhvervelserne vil ske til priser og på vilkår, som kan godkendes af de respektive godkendende myndigheder. Arealerhvervelserne vil kun blive gennemført, såfremt der er bevillinger til rådighed inden for de prioriteringer, der finder sted i forbindelse med Aalborg Kommunes opkøb af arealer til skovrejsning og Grundvandssamarbejdets midler til medfinansiering, og de godkendende myndigheder i øvrigt tiltræder grundkøbet og vilkårene herfor.
3.6. Alle arealer, som erhverves til plantning, vil være fredsskovpligtige.
3.7. Med hensyn til offentlighedens adgang til arealer omfattet af nærværende aftale gælder de til enhver tid gældende regler for offentlighedens adgang til offentligt ejede skove.
3.8. Ved enhver erhvervelse i henhold til nærværende aftale er Aalborg Kommune forpligtet til ved erhvervelsen at foranledige deklaration om forkøbsret tinglyst på ejendommen, såfremt erhvervelsen sker ved medfinansiering. Deklaration om forkøbsret er vedhæftet aftalen som bilag 2.
3.9. Ved enhver efterfølgende overdragelse af de arealer, som Aalborg Kommune har erhvervet i henhold til nærværende aftale, har Grundvandssamarbejdet forkøbsret til arealet på samme vilkår, herunder pris, som bevisligt kan opnås ved salg til tredjemand.
4. Skovens etablering
4.1. Aalborg Kommune forestår den overordnede planlægning af tilplantning og naturgen- opretning af arealerne.
4.2. Etablering og drift af skov- og naturarealer skal ske skånsomt over for miljøet for at sikre en kvalitetsmæssig acceptabel og uforurenet grundvandsdannelse. Arealer, der er udpeget som en beskyttet naturtype efter naturbeskyttelseslovens § 3, kortlagte kulturspor eller lignende lovbestemte bindinger, der forhindrer tilplantning, kan indgå som en del af skovrejsningsområdet. Ved etablering af skoven skal arealer med lovbestemte bindinger udlægges som lysninger og må ikke tilplantes.
4.3. Hvis større faste kommunale anlæg, såsom bygninger til naturskoler, skovbørnehaver og lignende etableres i skovrejsningsområdet eller allerede erhvervede arealer, træffes separat aftale om dette mellem Aalborg Kommune og Grundvandssamarbejdet.
5. Grundvandssamarbejdets medfinansiering
5.1. Grundvandssamarbejdet vil blive adviseret forud for køb af arealer i henhold til denne samarbejdsaftale.
5.2. I det omfang Grundvandssamarbejdet af hensyn til grundvandsbeskyttelsen ønsker det, vil det mod at betale en kompensation svarende til 50 % af de dokumenterede erhvervelsesudgifter eksklusiv egne lønudgifter for et areal, på dette areal få tinglyst en dyrkningsdeklaration (bilag 1) til sikring af en naturlig uforurenet grundvandsdannelse.
Hovedprincipperne heri er,
a) At skoven etableres, drives og vedligeholdes med de metoder, der er mest skånsomme over for grundvandet,
b) At der ikke anvendes gødning og pesticider på de erhvervede arealer, og at renafdrift kun anvendes ved foryngelse af eksisterende nåletræsbevoksninger, hvor sygdom, klimaskade el. lign. forhindrer en foryngelse over en længere periode.
Grundvandssamarbejdet betaler alene kompensation for en tinglyst deklaration for den del af arealerne, der ligger inden for de til en hver tid af vandforsyningsmyndigheden udpegede vandindvindingsområder, og som skal indgå i skovrejsningen. Grundvandssamarbejdet
bidrager ikke til den senere tilplantning, naturgenopretning og friluftstiltag.
I de tilfælde, hvor Aalborg Kommune bytter allerede erhvervet jord uden for aftaleområdet med jord, som Grundvandssamarbejdet ifølge aftalen kan medfinansiere, fastlægger parterne i fællesskab Grundvandssamarbejdets andel efter samme principper som anført ovenfor.
5.3. Udgifterne til tinglysning af deklarationen afholdes af Grundvandssamarbejdet.
Grundvandssamarbejdets bidrag kommer først til udbetaling, når deklarationerne er endeligt tinglyst.
5.4. Grundvandssamarbejdet er påtaleberettiget i henhold til deklarationerne, se bilag 1.
5.5. På de arealer, hvor Grundvandssamarbejdet har givet en kompensation, skal Aalborg Kommune acceptere, at vandværkerne i grundvandssamarbejdet har ret til at etablere kildepladser med tilhørende adgangsveje samt foretage de nødvendige forudgående hydrogeologiske undersøgelser og placere indvindingsboringer og vandledninger. Ansøgninger behandles i henhold til skovloven med udgangspunkt i, at området er væsentligt for drikkevandsforsyningen i kommunen. Aalborg Kommune har pligt til at acceptere, at retten til etablering, drift og vedligeholdelse af anlægget tinglyses på ejendommen, uden at ejeren har krav på erstatning eller leje i den anledning. Vandværkerne i Grundvandssamarbejdet skal acceptere, at placering af boringer, veje og bygninger skal ske under hensyntagen til eksisterende terræn, beplantning, kulturspor og offentlighedens adgang og skal ske i et så begrænset omfang og så lempeligt som muligt af hensyn til ejeren og dennes ønsker.
6. Genforhandling af aftalen
6.1. Parterne er enige om, at de berørte dele af aftalen genforhandles, såfremt der sker væsentlige ændringer i skovrejsningsområdet i forbindelse med revisionen af den regionale udviklingsplan og/eller kommuneplanen.
6.2. Parterne er enige om, at aftalen kan genforhandles på grundlag af ændret lovgivning el.lign., ændret samarbejdsaftale om grundvandsbeskyttelse og en revideret vandforsyningsplan.
6.3. Nærværende aftale om Grundvandssamarbejdets deltagelse i finansiering af erhvervelserne er aftalt ud fra nugældende lovgivning og på baggrund af den nugældende samarbejdsaftale mellem vandværkerne i Aalborg Kommune om grundvandsbeskyttelse.
7. Ikrafttrædelse
7.1. Nærværende aftale træder i kraft, når begge parter har skrevet under på aftalen.
8. Underskrift
Aftalen findes i 2 originaleksemplarer, et ved hver af parterne.
For Aalborg Kommune For Grundvandssamarbejdet
D…………… D.………..
Rådmand Xxxxxxx
Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx/
/
Direktør Direktør
Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxx Xxxxx
Bilag
Kortbilag
Bilag 1: Standard dyrkningsdeklaration Bilag 2: Standarddeklaration om forkøbsret