Salgs- og leveringsbetingelser for MidtVest IT A/S.
Salgs- og leveringsbetingelser for MidtVest IT A/S.
Anvendelse
Nedenstående almindelige salgs-, og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved skriftlig aftale mellem parterne.
Levering
MidtVest IT A/S prøver så vidt muligt, altid at levere det af kunden bestilte udstyr, til det aftalte tidspunkt. Produkter og komponenter kan dog være udsolgte eller forsinkede fra leverandøren. MidtVest IT A/S fraskriver sig, ethvert ansvar overfor køber i tilfælde af forsinket levering.
Priser
De anførte priser er, medmindre andet skriftligt er aftalt, ab sælgers lager og ex. moms og forsendelsesomkostninger MidtVest IT A/S forbeholder sig ret til prisændringer, hvis der i perioden mellem tilbudsafgivelsen og fakturadagen, sker prisændringer fra MidtVest IT A/S´ leverandør eller hvis MidtVest IT A/S skulle blive pålagt afgifter, skatter m.v. eller hvis force majeure lignende tilstande skulle opstå, som gør at produktet ikke kan leveres til den aftalte pris.
Tilbud
Skriftlige tilbud er, såfremt intet andet er anført i tilbuddet, gældende 8 dage fra tilbudsdatoen MidtVest IT A/S tager forbehold for, at de af kunden givne oplysninger, som er vigtige i forhold til det givne tilbud, er præcise og afspejler virkeligheden.
Betalingsbetingelser
Betalingsbetingelser for alle leverancer, er netto kontant og er gældende fra fakturadato, medmindre kreditaftale er indgået. For leverancer, hvor kredittid er indgået, gives der 8 dages kredittid fra fakturadatoen, medmindre andet er skriftligt aftalt eller anført på fakturaen. Ved forsinket betaling er MidtVest IT A/S berettiget til at debitere 2% i rente pr. påbegyndt måned fra forfaldsdato til betaling sker. MidtVest IT A/S forbeholder sig ret til, at kræve forudbetaling for hardware og software produkter, som er bestilt af kunde.
Xxxxxxxxxxx og ændringer
MidtVest IT A/S imødekommer så vidt muligt købers ønske om ændring eller annullering af en ordre eller returnering af en ubrugt vare. Dog påhviler det køber, at dække de udgifter der evt. er forbundet hermed, samt de faktiske omkostninger, som MidtVest IT A/S påføres i forbindelse med klargøring, ominstallering, licensregistrering osv. af hardware og software, samt evt. værditab. Specielt konfigurerede produkter samt produkter, som er bestilt specielt hjem til kunde, tages normalt ikke retur. Det samme gælder for fakturerede, leverede og ibrugtagne produkter.
Ejendomsforbehold
De leverede produkter forbliver MidtVest IT A/S' ejendom, indtil fuld betaling har fundet sted. Indtil ejendomsretten er overgået til køber, har denne, på sælgers vegne, omsorgspligt for det leverede og pligt til at sørge for, at dette er behørigt forsikret, samt holde MidtVest IT A/S skadesløs vedr. tyveri, hærværk og lignende.
Overdragelse
Køberen/kunden/brugeren er uberettiget til at sælge/udleje/udlåne eller på anden måde at overgive eller overføre brugen af programmel eller dokumentation til tredjemand uden MidtVest IT A/S´ forudgående skriftlige accept.
Kopiering
Køber/kunde/bruger må ikke kopiere programmel eller materiale, helt eller delvis til tredjemand, som er omfattet af ophavsret, uden MidtVest IT A/S' skriftlige accept.
Reklamationer
Reklamationer angående fejl og mangler på hardware udstyr, skal meddeles MidtVest IT A/S snarest muligt efter varens modtagelse og senest 5 dage efter det tidspunkt, hvor køber har opdaget den pågældende fejl eller mangel.
Reklamation over fejl eller mangler, som køber burde have opdaget ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal altid afgives inden 5 dage efter modtagelsen, dog inden varen tages i anvendelse. Indlevering eller returnering af fejlbehæftede varer, kan kun finde sted efter forudgående aftale med MidtVest IT A/S og hvis varen er vedlagt relevante oplysninger, så som fejlbeskrivelse og kundedata. Reklamationer angående fejl og mangler på konsulentarbejde, udført af XxxxXxxx IT A/S, skal meddeles MidtVest IT A/S snarest muligt efter modtagelsen af ydelsen og senest 5 dage efter det tidspunkt, hvor køber har opdaget den pågældende fejl eller mangel. MidtVest IT A/S vil begynde fejlrettelsen hurtigst mulig efter at have modtaget fejlmeddelelsen fra kunden og forsøge at rette evt. fejl inden for rimelig
tid. Under fejlrettelse, må kunde forvente forstyrrelser i IT driften, selvom MidtVest IT A/S vil gøre sit bedste, for at minimere dette.
Garantidækning og reparation
MidtVest IT A/S yder 1 års garanti fra fakturadato på hardwareprodukter, som ikke allerede er dækket af en producent garantiordning som f.eks. på HP produkter. Er produktet dækket af en producent garantiordning, ydes en evt. garantireparation af producenten efter gældende bestemmelser fra denne. Det vil for det meste fremgå af produktbladet på en specifik vare, om der ydes en speciel producent garanti og varigheden heraf, samt evt. reparations- og responstider.
Garantien omfatter fabrikations- og materialefejl og ikke softwarefejl eller fejl eller mangler på software af nogen art og heller ikke selvom disse måtte være opstået pga. en hardwarefejl. Tidsforbrug til fejlsøgning, fejlrettelse og evt. fejlmelding af et produkt til producenten indenfor garantiperioden, afregnes som udgangspunkt efter forbrugt tid. Kunden er til enhver tid velkommen til selv at kontakte producenten angående fejlmelding og fejlsøgning af et produkt i garantiperioden. Eventuelle udgifter til udbedring eller installation af styresystemer eller andet software, samt genskabelse af data efter en garantireparation på et hardwareprodukt, som f.eks. en harddisk, påhviler ene og alene køberen. Garantien dækker kun selve hardwareproduktet eller hardwaredelen og MidtVest IT A/S, kan derfor ikke drages til ansvar for tab af data eller anden form for driftstab, som følge af fejl på produkter, som er dækket af garantien. Hvis en defekt vare, garantiombyttes til et andet produkt pga. leveranceproblemer eller, at varen er udgået, påhviler evt. tilretning, installation, samt andre udgifter, ene og alene køber, medmindre andet aftales. Der ydes ingen garanti af nogen art på software og programmel, ligesom systemer der er angrebet af virus, spam eller lignende heller ikke er dækket af garantien, uanset om software til beskyttelse heraf, er erhvervet hos MidtVest IT A/S. Det skal hertil nævnes, at man som bruger af internet og E-mail, løber en risiko for at inficere sin IT løsning, med uønsket software som f.eks. spam og virus. Garantien bortfalder, hvis manglen er forårsaget af køber, eksempelvis som følge af fejlagtig eller uautoriseret reparation eller brug. Garantien bortfalder endvidere hvis serienummer er fjernet eller ødelagt samt hvis varen har været åbnet, samt tilsluttet forkert eller ukorrekt forsyningsspænding, strømart, eller hvis produktet ikke er blevet brugt eller opstillet efter producentens forskrifter eller specifikationer, eller hvis produktet har været udsat for lyn. Såfremt produktet eller dele heraf, viser sig at være mangelfuld og MidtVest IT A/S kan lastes herfor, er MidtVest IT A/S forpligtet til, indenfor rimelig tid, at afhjælpe manglen eller erstatte den leverede vare med et identisk eller tilsvarende produkt. Såfremt MidtVest IT A/S tilbyder en sådan
afhjælpning, er køber ikke berettiget til at hæve eller kræve erstatning som følge heraf. Konstateres en fabrikations- eller materialefejl efter garantiens udløb,
kan MidtVest IT A/S ikke gøres ansvarlig for dette, samt for tab af enhver art, som følge heraf. MidtVest IT A/S forbeholder sig ret til at sende varen til reparation hos producenten eller leverandøren. I så fald er køber nødsaget til at afvente varens returnering. Disse forhold er at betragte som afhjælpning inden for rimelig tid, idet MidtVest IT A/S ikke er herre over leveringstider fra producenten eller leverandøren. MidtVest IT A/S er i disse tilfælde gerne behjælpelig med etablering af låneudstyr. Dog påhviler udgifter hertil, køber, medmindre andet er aftalt. Garantien er at regne fra den oprindelige fakturadato, selvom en vare tidligere er blevet repareret. Såfremt en vare, der er returneret som en garantireparation og intet fejler, vil køber blive debiteret udgifter til fejlsøgning samt forsendelsesomkostninger.
Ansvarsbegrænsning og forbehold
Et erstatningskrav overfor XxxxXxxx IT A/S kan aldrig overstige faktura beløbet for den solgte genstand. MidtVest IT A/S' erstatningsansvar er begrænset til direkte tab, og MidtVest IT A/S hæfter ikke for driftstab, avancetab, følgeskader eller andre indirekte tab af nogen art hos køber/kunde eller hos tredjemand.
MidtVest IT A/S er uden ansvar for tab, forsinkelse, fejl eller mangler, som måtte opstå i forbindelse med installation, reparation, fejlrettelse, vedligeholdelse, afhjælpning, ombytning eller forsøg herpå af MidtVest IT A/S´ personel, på købers/kundes/brugers hardware, software eller data. MidtVest IT A/S påtager sig intet ansvar for tab af købers/kundes/brugers data af nogen art og anbefaler køber/kunde/bruger til enhver tid, at sikre sig, at
backup/sikkerhedskopi er intakt og kan genindlæses. MidtVest IT A/S påtager sig intet ansvar for tab af nogen art ved, tab som følge af at uvedkommende eller tredjemand har haft adgang til købers/kundes/brugers data eller systemer, tab som følge af at aftale med tredjemand eller mellem MidtVest IT A/S og dennes leverandør misligholdes eller bortfalder, tab som følge af at køber/kunde/bruger eller tredjemand udfører rettelser i det af MidtVest IT A/S leverede udstyr eller programmel, tab som følge af at specifikationerne til det
af kunde købte materiel ikke overholdes, tab som følge af tab eller misbrug af købers/kundes/brugers data eller programmel, tab som følge af nedbrud i kundes hardware eller software udstyr uanset om produktet er dækket af garanti eller ej, tab som følge af tyveri, nedbrud, havari af købers/kundes/brugers udstyr uanset om udstyret måtte være i MidtVest IT A/S´ varetægt eller ej. Der tages forbehold for trykfejl, pris- og kursændringer samt ændringer i produkternes specifikationer.
Force Majeure
Enhver ordre eller ydelser modtages/ydes under forbehold af force majeure. Herunder krig og mobilisering, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejke og lockout, svigtende forsyninger af råmaterialer, ildebrand, beskadigelse af MidtVest IT A/S eller MidtVest IT A/S' leverandørs produktionsapparat, svigtende transportmuligheder, import/eksport forbud eller enhver anden begivenhed, som hindrer eller begrænser MidtVest IT A/S eller MidtVest IT A/S' leverandørs mulighed for at levere. MidtVest IT A/S har i tilfælde af force majeure valget imellem at hæve aftalen eller del af den, eller levere den aftalte vare, så snart hindringen for normal levering er bortfaldet. MidtVest IT A/S er i tilfælde af force majeure uden ansvar for ethvert tab hos køberen, som følge af manglende levering eller ydelse.
MidtVest IT A/S - Xxxxxxxxxxx 0 - 0000 Xxxxxxx - xxx.xxxxxxxx-xx.xx - xxxx@xxxxxxxx-xx.xx - Tlf : 00 00 00 00