SISA
SISA
Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Soraarnerussutisiaqalernissamut Aningaasaateqarfiat
Arbejdstagernes Pensionskasse
PENSIONSREGULATIV
SIK overenskomstansatte
Oktober 2022
Pensionsregulativ for SIK overenskomstansatte, oktober 2022
Som medlemmer af pensionskassen optages:
a) Lønmodtagere, som er berettiget og forpligtet til medlemskab i medfør af overenskomst mellem Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat på den ene side og Naalakkersuisut og Finansministeriet på den anden side eller andre tilsvarende overenskomster.
b) Xxxxx xxxxxxxxxxxx for hvem der i henhold til overenskomster eller aftaler skal indbetales pensionsbidrag efter tilsvarende regler som fastsat i ovennævnte overenskomster.
Stk. 2. Undtagelse herfra kan gøres for bestemte gruppers vedkommende efter generelle kriterier, der ikke giver anledning til spekulation mod pensionskassen.
Stk. 3. Pensionskassen skal godkende enhver overenskomst eller aftale, før optagelse af de af overenskomsten eller aftalen omfattede kan finde sted. Bestyrelsens godkendelse af overenskomsten/aftalen er betinget af, at vilkårene i den nye overenskomst/aftale ikke belaster pensionskassen urimeligt. Overenskomsten/aftalen skal indeholde specifikke bestemmelser om pensionsbidragenes størrelse og indbetalingstidspunkt.
Stk. 4. Medlemskab af pensionskassen forudsætter, at der er sket indbetaling af bidrag til pensionskassen. Hvis indbetalingen vedrører en periode, der ligger før indbetalingsdatoen, indtræder medlemskabet af pensionskassen den 1. i måneden før indbetalingen. Indbetalte bidrag for perioden forud for optagelsesdatoen anvendes som et engangsindskud på alderspensionen.
Medlemmer - og andre, der er berettiget til ydelser fra pensionskassen - er forpligtede til at afgive alle de oplysninger, erklæringer, attester m.v., som bestyrelsen skønner er af betydning for pensionskassen i forbindelse med pensionstilsagn eller pensionsudbetaling, herunder om civilstand, ansøgning om eller dokumentation for tilkendt offentlig ydelse, dødsfald m.v.
Stk. 2. Såfremt de nødvendige oplysninger ikke afgives, træffer bestyrelsen beslutning om, hvilken betydning de manglende oplysninger får for pensionsydelser m.v.
Pensionskassen har til enhver tid ret til at beslutte, på hvilken måde indbetaling af pensionsbidrag kan foregå. Størrelsen af pensionsbidraget fastsættes som hovedregel efter aftale mellem medlemmet og medlemmets arbejdsgiver. For medlemmer omfattet af en overenskomst, jævnfør § 1, skal pensionsbidraget som minimum have den størrelse, der er fastlagt i overenskomsten.
Stk. 2. Xxxxxxxxx indbetaling, jævnfør § 6, foregår ved, at medlemmet indgår aftale med pensionskassen om, at medlemmets pengeinstitut skal overføre det aftalte pensionsbidrag til den konto, som pensionskassen oplyser.
Pensionskassen yder følgende pensionsydelser i henhold til vilkårene og betingelserne i nærværende pensionsregulativ:
1. Alderspension, jævnfør § 10,
2. Børnepension, jævnfør § 12,
3. Depotsikring, jævnfør § 11,
4. Dækning ved død og supplerende dækning ved død, jævnfør § 11a,
5. Afløsning for pensionsbidrag, jævnfør § 9,
6. Dækning ved visse kritiske sygdomme, jævnfør § 9a og
7. Supplerende ydelse ved tab af erhvervsevne, jævnfør § 9b.
Stk. 2. Hvilende medlemmer, jævnfør § 5, har ikke følgende ydelser: 2. Børnepension og 5. Afløsning for pensionsbidrag.
§ 5. Ophør af bidragspligt (hvilende medlemmer)
Hvis bidragsindbetalingerne i henhold til § 3 ophører, overgår medlemmet til hvilende medlemskab med ret til pension beregnet på grundlag af medlemmets indestående depot i pensionskassen.
Stk. 2. Hvis depotet for et hvilende medlem er mindre end det i § 16, pkt. a., fastsatte beløb, kan det udbetales eller overføres til en anden pensionsordning. Dette sker uden fradrag af gebyr som bestyrelsen måtte have fastsat jævnfør § 16 pkt. f.
Stk. 3. Overgangen til hvilende medlemskab finder tidligst sted den 1. i måneden efter meddelelse herom fra pensionskassen, hvilket skal ske senest 60 dage efter ophøret af bidragsindbetalingen.
Stk. 4. I forbindelse med meddelelsen informeres medlemmet om mulighederne for frivillig indbetaling, jævnfør § 6, og dækning for hvilende medlemmer, jævnfør § 7.
Medlemmet har ret til at indbetale et højere pensionsbidrag end fastsat i overenskomst eller aftale ved indbetaling via arbejdsgiveren af et forhøjet eget-bidrag inden for de rammer, der følger af skattelovgivningen.
Hvis bidragsindbetalingen i henhold til § 3 ophører, kan medlemmet vælge at fortsætte bidragsindbetaling for egen regning.
Stk. 2. Pensionsbidraget for egen regning forfalder månedsvis bagud. Indbetaling til pensionskassen i henhold til § 6, stk. 1, andet punktum, skal ske i overensstemmelse med § 3, stk. 2.
§ 7. Dækning for hvilende medlemmer
Hvis bidragsindbetalingen i henhold til § 3 ophører, bevares retten til afløsning for pensionsbidrag jævnfør § 9 i 60 dage og børnepension jævnfør § 12 i 12 måneder fra sidste bidragsindbetaling.
Hvilende medlemmer vil fortsat være omfattet af de øvrige ydelser jævnfør § 4.
§ 8. Overgang til og fra anden pensionsordning
Ved overgang til anden ansættelse, der er forbundet med pligt til medlemskab af en pensionskasse, en forsikringsmæssig pensionsordning eller ved overgang til tjenestemandsstilling i stat eller kommune, kan depotet efter fradrag af et gebyr jævnfør § 16, pkt. f overføres som indskud til forhøjelse af pensionen i den nye ordning, forudsat at der foreligger en af bestyrelsen godkendt overførselsaftale med det pågældende pensionsinstitut.
Stk. 2. Ved overgang fra anden ansættelse, hvor medlemmet var omfattet af en obligatorisk forsikringsmæssig pensionsordning eller pensionskasseordning, eller ved overgang fra tjenestemandsstilling i stat og kommune, kan det beløb, der måtte komme til udbetaling, anvendes som indskud til forbedring af pensionsydelserne i pensionskassen.
§ 9. Afløsning for pensionsbidrag
I tilfælde af tilkendelse af højeste offentlige førtidspension, på grund af fysiske eller psykiske årsager, udbetales hver måned en ydelse svarende til de gennemsnitlige månedlige indbetalinger over de seneste 24 måneder forud for sygemeldingen.
Stk. 2. Et medlem kan få udbetalt denne ydelse, indtil den i Inatsisartutlov om alderspension til enhver tid fastsatte pensionsalder, dog under hensyntagen til stk. 4.
Stk. 3. Ydelsen ophører, hvis medlemmet ikke længere får udbetalt højeste offentlige førtidspension. Pensionskassen kan til enhver tid kræve dokumentation for, at medlemmet er berettiget til højeste offentlige førtidspension og kan forlange de oplysninger, som pensionskassen anser for nødvendige til bedømmelse heraf.
Stk. 4. Hvis et medlem modtager afløsning for pensionsbidrag samtidig med, at pensionsalderen i Inatsisartutlov om alderspension sættes op, og ydelsen ikke ophører som følge af bestemmelserne i stk. 3, ophører ydelsen ved den pensionsalder, der var gældende på det tidspunkt, hvor medlemmet fik ret til ydelsen.
Stk. 5. Hvis ydelsen er mindre end det i § 16, pkt. h fastsatte beløb, konverteres ydelsen til en engangsudbetaling.
§9a. Dækning ved visse kritiske sygdomme
Hvis et medlem i forsikringstiden, og inden udbetaling af alderspension er påbegyndt, får diagnosticeret en dækningsberettiget kritisk sygdom som angivet i de til en hver tid gældende forsikringsbetingelser for ”Dækning ved visse kritiske sygdomme”, udbetales en forsikringssum, der fastsættes i § 16, pkt. d.
Stk. 2. Forsikringstiden omfatter alene de perioder, hvor værdien af medlemmets depot overstiger den grænse, der er fastsat i § 16, pkt. e. Depotets størrelse måles den næstsidste bankdag hver måned, og hvis depotets værdi er lig med eller over grænsen fastsat i § 16, pkt. e, er dækning ved visse kritiske sygdomme i kraft i hele den efterfølgende kalendermåned.
Stk. 3. Er depotets værdi mindre end grænsen fastsat i § 16, pkt. e på målingstidspunktet, ophører dækning ved visse kritiske sygdomme ved udgangen af samme måned. Dækningen ophører dog senest den 1. i den måned, hvor medlemmet
påbegynder udbetaling af alderspension.
Stk. 4. Er værdien af et medlems depot dobbelt så stor som grænsen fastsat i § 16, pkt. e, har medlemmet mulighed for at vælge en supplerende dækning ved visse kritiske sygdomme, hvis størrelse fastsættes af bestyrelsen jævnfør § 16 g.
Stk. 5. Medlemmet skal levere helbredsoplysninger, der skal godkendes af pensionskassen, for at kunne vælge den supplerende dækning.
§9b. Supplerende ydelse ved tab af erhvervsevne
Er værdien af et medlems depot dobbelt så stor som grænsen fastsat i § 16, pkt. e, har medlemmet mulighed for at vælge en supplerende ydelse ved tab af erhvervsevne, hvis størrelse fastsættes af bestyrelsen jævnfør § 16 g.
Stk. 2. Medlemmet skal levere helbredsoplysninger, der skal godkendes af pensionskassen, for at kunne vælge den supplerende dækning.
Stk. 3. Ydelsen ved tab af erhvervsevne udbetales, hvis medlemmets erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykke nedsættes til en tredjedel eller derunder.
Hvis medlemmet har valgt supplerende ydelse ved tab af erhvervsevne og bliver berettiget til udbetaling af ydelsen, udbetales afløsning for pensionsbidrag, jævnfør § 9, også selvom medlemmet ikke har fået tilkendt højeste offentlige førtidspension.
Stk. 4. Ydelse ved tab af erhvervsevne udbetales månedligt forud fra den dag, tabet af erhvervsevnen har varet uafbrudt i tre måneder.
Stk. 5. Et medlem kan få ydelser efter stk. 1 indtil den i Inatsisartutlov om alderspension til enhver tid fastsatte pensionsalder dog under hensyntagen til stk. 7.
Stk. 6. Ydelsen ophører, hvis betingelserne herfor ikke længere er til stede. Pensionskassen kan til enhver tid kræve dokumentation for, at medlemmets erhvervsevnetab er nedsat i ydelsesberettiget grad og kan forlange de oplysninger, som pensionskassen anser for nødvendige til bedømmelse heraf.
Stk. 7. Hvis et medlem modtager ydelse ved tab af erhvervsevne samtidig med, at pensionsalderen i Inatsisartutlov om alderspension sættes op, og ydelsen ikke ophører som følge af bestemmelserne i stk. 6, ophører ydelsen ved den pensionsalder, der var gældende på det tidspunkt, hvor medlemmet fik ret til ydelsen.
Et medlem kan begynde at hæve alderspension ved opnåelse af den i Inatsisartutlov om alderspension til enhver tid fastsatte pensionsalder.
Stk. 2. Alderspension udbetales månedligt, så længe medlemmet lever, dog mindst i 10 år. Hvis et medlem dør indenfor de første 10 år efter udbetaling af alderspensionen er begyndt, tilfalder de resterende udbetalinger frem til og med det 10. år nærmeste pårørende eller anden begunstiget jævnfør bestemmelserne i § 11.
Stk. 3. Hvis alderspensionen er mindre end det i § 16, pkt. b., fastsatte beløb, konverteres pensionen til en engangsudbetaling.
Stk. 4. Hvis medlemmet modtager ydelse ved afløsning for pensionsbidrag eller ved
tab af erhvervsevne jævnfør §§ 9 og 9b, kan medlemmet begynde at hæve alderspensionen, når ydelsen ved afløsning for pensionsbidrag eller ved tab af erhvervsevne ophører ved en tidligere pensionsalder end nævnt i stk. 1 som følge af § 9 stk. 4 eller § 9b stk. 7.
Hvis et medlem dør, før udbetalingen af alderspension er påbegyndt udbetales pensionsdepotet (depotsikring).
Udbetalingen sker til medlemmets "nærmeste pårørende" i henhold til forsikringsaftalelovens § 105, d.v.s. medlemmets ægtefælle, børn eller arvinger i nævnte rækkefølge, medmindre medlemmet har indsat andre begunstigede. Hvis medlemmet ikke har nogen nærmeste pårørende, og medlemmet ikke har indsat andre begunstigede, tilfalder pensionsdepotet pensionskassen.
§ 11a. Dækning ved død og supplerende dækning ved død
Hvis et medlem dør i forsikringstiden, og inden udbetaling af alderspension er påbegyndt, udbetales en forsikringssum, der fastsættes i § 16, pkt. d.
Stk. 2. Forsikringstiden omfatter alene de perioder, hvor værdien af medlemmets depot overstiger den grænse, der er fastsat i § 16, pkt. e. Depotets størrelse måles den næstsidste bankdag hver måned, og hvis depotets værdi er lig med eller over grænsen fastsat i § 16, pkt. e, er retten til dødsfaldsdækningen i kraft i hele den efterfølgende kalendermåned.
Stk. 3. Er depotets værdi mindre end grænsen fastsat i § 16, pkt. e på målingstidspunktet, ophører retten til dødsfaldsdækningen ved udgangen af samme måned. Dækningen ophører dog senest den 1. i den måned, hvor medlemmet påbegynder udbetaling af alderspension.
Stk. 4. Er værdien af et medlems depot dobbelt så stor som grænsen fastsat i § 16, pkt. e, har medlemmet mulighed for at vælge en supplerende dækning ved død, jævnfør § 16 g.
Stk. 5. Medlemmet skal levere helbredsoplysninger, der skal godkendes af pensionskassen, for at kunne vælge den supplerende dækning.
Stk. 6. Dækningen og en eventuel supplerende dækning efter stk. 1 og stk. 4 udbetales på samme vilkår som depotsikringen, jævnfør § 11.
Når et medlem afgår ved døden, har hvert af medlemmets børn ret til en pension, der fastsættes i § 16, pkt. c, til det fyldte 24. år, idet udbetalingen dog først påbegyndes, når udbetaling af overenskomstberettiget løn til medlemmet ophører. Denne ret tilkommer også stedbørn, der faktisk er blevet forsørget af medlemmet i de seneste 12 måneder, før medlemmet afgik ved døden.
Stk. 2. Retten til børnepension ophører, hvis bidragsindbetalingen er ophørt, og medlemmet er hvilende jævnfør § 5, før medlemmet afgik ved døden, og medlemmet ikke modtog supplerende ydelse ved tab af erhvervsevne eller afløsning for
pensionsbidrag eller ville være berettiget til en af disse ydelser på tidspunktet for dødsfaldet.
Pensionen udbetales månedsvis forud sidste gang den 1. i den måned, hvori retten til pension ophører.
Eventuelle skatter og afgifter fratrækkes ydelserne i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom.
Beregningsgrundlaget fastsættes af bestyrelsen i samråd med pensionskassens aktuar.
Stk. 2. Beregningsgrundlaget skal udformes, så mænd og kvinder får samme ydelser, og således at ydelserne bortset fra de supplerende ydelser er uafhængige af helbredstilstanden ved indtræden.
Pensionskassens bestyrelse fastsætter følgende beløb:
a) Mindstebeløb for depot ved omskrivning til hvilende medlemskab.
b) Mindstebeløb for løbende pensionsudbetalinger.
c) Størrelsen af børnepensionen.
d) Størrelsen af dækning ved visse kritiske sygdomme og dødsfaldsdækning.
e) Mindstebeløb for depot for at opnå ret til dækning ved visse kritiske sygdomme.
f) Gebyr ved overførsel af depot.
g) Størrelsen af mulige supplerende dækninger.
h) Mindstebeløb for afløsning for pensionsbidrag.
§ 17. Afvigelser fra regulativet
Bestyrelsen kan ved optagelse tillade nye medlemmer pensionsydelser, der afviger fra regulativets bestemmelser i det omfang, dette ikke giver anledning til, at bestående medlemmers risiko eller forhold i øvrigt forrykkes.
5% af depotet er anvendt til en medlemskonto.
Medlemskontoen er investeret fuldstændig på samme måde som depotet og indgår med 5% af den samlede pension, men den indgår også i SISA’s basiskapital.
Dette pensionsregulativ træder i kraft den 1. oktober 2022, og erstatter i sin helhed det nuværende pensionsregulativ.
Godkendt på bestyrelsesmødet den 31. august 2022.
Xxxx X. Xxxxxxxxxx (formand) | ||
Xxxxxx Xxxxxx | Xxxxx Xxxxxxxx | Xxxxxx X. Xxxxxxxxx |
Xxxxx Xxxxxxxxxxx | Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx | Xxxxxxx Xxxxxxx-Xxxxxxx |
Xxxxx Xxxxx | Xxxxxx Xxxxxxx |