Generelle lejebetingelser:
Generelle lejebetingelser:
1. LEJE
Alle lejepriser er ab lager Odense inkl. moms. Evt. fragtomkostninger afregnes særskilt.
Leje betales fra det tidspunkt, hvor isoleringsmaskinen er booket af lejer eller dersom aftalt fra det tidspunkt den leveres, hvor det lejede stilles til lejers disposition på Isolering Danmark adresse,og indtil det modtages retur / afhentes af Isolering Danmark via fragtfirma.
Lejemålet kan kun forlænges ved ny aftale. Isoleringsmaskinen skal tilbageleveres til Isolering Danmark til den fastsatte tid, og i samme stand som ved modtagelsen, samt i rengjort og retableret tilstand. Ved manglende rengøring samt manglende retablering, vil Isolering Danmark opkræve 1 værkstedstime a. 650 kr. + moms.
Overskridelse af den aftalte tidsfrist betales med den aktuelle dagspris. 1000 kr. + moms pr. dag. Lejer erklærer sig indforstået med, at Isolering Danmark i tilfælde af lejers svigtende tilbageleve- ring af isoleringsmaskinen, kan sætte sig i besiddelse af isoleringsmaskinen gennem en umiddelbar fogedforretning uden sikkerhedsstillelse og for lejers regning.
Leveringstider er omtrentlige og med forbehold for forsinkelse. Lejer kan ikke rejse krav af nogen art over for Isolering Danmark i den forbindelse.
2. ANSVAR
Ved evt. driftstop, er det lejer der står for reparationsudgiften. Isoleringsmaskinen må kun betjenes af lejeren eller af de i kontrakten navngivne personer. Isoleringsmaskinen må ikke fremlejes. Lejeren må ikke direkte eller indirekte medvirke til, at det lejede udnyttes udover dets foreskrevne ydeevne og anvendelse.
Isolering Danmark er ikke ansvarlig for skader på personer, ting eller gods opstået i forbindelse med brugen af isoleringsmaskinen.
Isolering Danmark er ikke erstatningspligtig for tab opstået ved arbejdsafbrydelser m.v. som måtte
skyldes funktionssvigt ved det lejede.
Isolering Danmark er ikke ansvarlig for drifttab, avancetab eller indirekte tab. Påføres lejer eller 3. person skade på ting eller fast ejendom eller driftstab, avance tab eller andet indirekte tab, mens lejer bærer ansvaret for det lejede materiel, kan Isolering Danmark ikke holdes ansvarlig som føl- ge af lejeaftalen eller for det lejede materiel uanset ansvarets karakter, herunder om der er tale om lovpligtigt ansvar eller produkt- eller ydelsesansvar, eller skaden eller tabet skyldes uagtsomhed hos Isolering Danmark, eller skaden eller tabet må anses for hændelig.
Lejer skal skadeløsholde Isolering Danmark for skade eller tab, som Isolering Danmark måtte blive holdt ansvarlig for overfor 3. person.
3. SKADE
Lejeren forpligter sig ligeledes til at erstatte eventuelt bortkommet eller beskadiget udstyr til dagspris uanset hændelsesforløb. Eventuelle udgifter for lejeren på grund af uheld er Isolering Danmark uvedkommende.
4. KONTROL
Lejeren har ved modtagelse af isoleringsmaskinen kontrolleret, at denne er i orden, særligt mht.
strømforsyning som min. kræver 13 amp. afsikring og har læst brugervejledningen omhyggeligt.
5. FORSIKRING
Under hele lejeperioden bærer lejer ansvar for skade. Endvidere bærer lejer ansvaret for, at love,
regler og forskrifter overholdes.
Herunder miljø- og arbejdsmiljømæssige krav, anmeldelser til myndigheder mv. Isolering Danmark har tegnet kasko forsikringsdækning på isoleringsmaskinen. Det skal understreges at lejer uanset speciel aftale bærer det fulde ansvar ved skader, hærværk og tyveri.
I tilfælde af en forsikringsdækket skade påhviler det lejer at betale selvrisikoen Dkr. 6.000,-
Ved tyveri af det lejede afregnes leje til og med den dag der kan dokumenteres at tyveriet er politi-
anmeldt. Politianmeldelsen foretages af lejer straks det kommer til lejers kendskab.
Enhver tvist skal afgøres efter dansk ret og ved Isolering Danmark’s værneting. Rejser 3. person krav ved domstolene mod Isolering Danmark, er lejer forpligtet til at lade sig indstævne ved samme domstol, og lejer skal skadeløsholde Isolering Danmark for enhver udgift uanset art, som Isolering Danmark idømmes.
6. OPHÆVELSE
Hvis lejer misligholder Isolering Danmark´s lejebetingelser eller betalingsbetingelser, kan udlejer uden varsel tage det udlejede tilbage, på lejers regning. Dermed er udlejer ved enhver misligholdelse af betingelserne, berettiget til ophævelse af den indgåede lejekontrakt.
7. BETALINGSBETINGELSER
Hvis ikke andet er aftalt med udlejer, betales der kontant for det lejede materiel ved udlevering/ afhentning på udlejers adresse. Hvis lejeprisen kan variere på grund af eventuelle forbrugsomkostninger mv., er udlejer berettiget til at kræve et depositum forud for lejemålets begyndelse, og lejer vil ved aflevering af det lejede blive færdig afregnet.
8. ÅBNINGSTIDER
Afhentning / aflevering af det lejede kan ske inden for Isolering Danmark´s åbningstid, som er mandag til fredag fra 8.00 - 16.00. Returnering af det lejede kan også ske uden for vores åbningstid efter aftale med udlejer.
Xxxxxx lejer selv for transport af det lejede på egen trailer eller bil, er lejer selv ansvarlig for transportforsikring.
Version 1.1.2023 - Isolering Danmark ApS