FAKTABOKS
Det grønne område
FAKTABOKS
XXXXXX XXX og XXXXXX XXXXX XXXXXX
Land- og skovbrug, gartnerier og mejerier – populært betegnet det grønne område – reguleres traditionelt overenskomstmæssigt gennem kollektive aftaler indgået mel- lem medlemsorganisationer i SALA: Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi- verforeninger, og fagforbund først og fremmest under LO, men også FTF samt LH. Det grønne område omfatter endvidere grovvarevirksomheder, maskinstationer, ma- skinhandlere samt andre jordbrugsrelaterede forsynings-, forarbejdnings- og service- virksomheder.
Den største enkeltorganisation er 3F’s grønne gruppe, som indgår den toneangiven- de overenskomst indenfor jord- og skovbrug med SALA’s største medlemsorganisa- tion, GLS-A: Gartneri- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere. Herigennem lægges ofte niveauet for den samlede ramme og de generelle forbedringer i de øvrige over- enskomster med GLS-A og de andre arbejdsgiverparter på det grønne område.
XXXX’x andel af det samlede overenskomstsystem har i det seneste tiår været vigen- de. Med godt 35.000 fuldtidsbeskæftigede er SALA det mindste hovedorganisations- område på arbejdsgiversiden i den private sektor. De to øvrige er Finanssektorens Arbejdsgiverforening, der dækker godt. 60.000, og DA, der omfatter omkring
650.000 fuldtidsbeskæftigede.
Efter forskellige former for løsere samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationer inden for land- og skovbruget blev SALA stiftet i 1947 og samlede efterhånden alle arbejdsgiverorganisationer i denne sektor, herunder også mejerierne. I 1960 var der i alt 23 medlemsorganisationer i SALA. I de seneste årtier er sket en række større sammenslutninger, fx blev 11 landbrugs- og 3 skovbrugsforeninger til Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere i 1992, og fra 1. januar 2005 blev også gartneribruget en del af denne store sammenslutning, som herefter fik navnet Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A). I dag har SALA tre medlemsorganisationer.
Det er udover GLS-A og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening (MA) Dansk Maskin- handlerforening, som blev optaget i 2006. Dertil kommer en enkeltvirksomhed, DLG: Dansk Landbrugs Grovvareselskab, optaget i 2001.
Fra 2002 mistede SALA slagteriområdet ved Slagteriernes Arbejdsgiverforenings indmeldelse i DI, og det er dermed overenskomstmæssigt en del af DA-området. Med virkning fra 1. oktober 2006 har endvidere Danske Anlægsgartnere meldt sig ud af SA-LA og er samtidig blevet optaget i DA via tilslutning til SAMA: Sammenslut- ningen Af Mindre Arbejdsgivere i Danmark. Det har direkte betydning for overens- komstfornyel-sen på det grønne område i 2008, fordi der dermed er en del af over- enskomsterne fra 2005, der nu skal flyttes til et nyt område.
XXXX og medlemsorganisationerne har overenskomster med bl.a. følgende LO- forbund: 3F, NNF, Dansk Metal, Dansk El-Forbund, Danske Mejeristers Fagfore- ning( under Dansk Funktionær Forbund) og HK/Privat. Dertil kommer aftaler med Ledernes Hovedorganisation og FTF-organisationen: Foreningen af danske Insemi- nører. Det er disse aftaler, der skal fornyes i foråret 2008, hvor GLS-A’s, DLG’s og Dansk Maskin-handlerforenings overenskomster udløber per 1. marts, og MA’s overenskomster udløber pr. 1. april. Der er tale om normallønsoverenskomster, hvor overenskomsternes lønsatser aftales centralt og gælder for alle, der laver det samme arbejde. Det gælder dog ikke Dansk Maskinhandlerforenings timelønsoverenskomst, der er en minimallønsoverenskomst.
Køreplaner
3F’s Grønne Gruppe skal alt i alt forhandle 14 forskellige overenskomster. Hoved- området er med SALA’s to medlemsorganisationer GLS-A og MA, der dækker om- kring 15.000 medlemmer i 3F. Det skønnes, at der derudover er ca. 5.000 uorganise- rede lønmodtagere, der er omfatter af aftalerne. Udover 3F’s Grønne Gruppe deltager også 3F’s Transportgruppe i forhandlingerne på mejeriområdet. Desuden forhandles DLG-timelønsoverenskomsten alene med Transportgruppen.
Med Danske Anlægsgartneres udmeldelse af SALA og indmeldelse i DA- organisation SAMA (Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgivere) har Den Grønne Gruppe også fået et overenskomstområde under DA. Overenskomsten dækker her ca.
3.000 medlemmer, og det skønnes i 3F, at der derudover er ca. 2.000 uorganiserede lønmodtagere, som omfattes af overenskomsten. Heriblandt er der mange østeuropæ- iske statsborgere.
Forberedelsen til OK 2008 på det grønne område startede allerede i foråret 2007, hvor overenskomstkrav blev drøftet på medlemsmøder i de lokale 3F-afdelinger og landsklubber.
I august 2007 vedtog 3F’s repræsentantskab de generelle krav. Samtidig blev igang- sat en medlemsundersøgelse for at få afdækket medlemmernes opfattelse af nogle vigtige temaer.
I slutningen af oktober 2007 mødes forhandlingsudvalget i Den Grønne Gruppe for at diskutere, hvordan forhandlingerne nærmere skal gribes an.
I december 2007 startes møderne med arbejdsgiverne med den første drøftelse af kravene, og de egentlige forhandlinger foregår derefter efter nytår med en forvent- ning om, at der kan afsluttes, så de nye overenskomster kan være klar 1. marts 2008.
Krav og forhandlingstemaer
Det grønne område følger traditionelt resultaterne på det øvrige arbejdsmarked med overenskomsterne på LO/DA-området i spidsen. Kravene handler derfor om at sikre pæne lønstigninger samt en del af de øvrige goder, som blev opnået under OK 2007. Formentlig vil der igen blive tale om en treårig aftale, således at det grønne område stadig kommer til at forhandle med et år forskudt i forhold til LO/DA-området.
I 3F håber man på, at få plads til ekstra lønforbedringer ved taktisk at udnytte, at det grønne område har været foran i pensionsudbygningen og således allerede er oppe på
11,55 pct. Et væsentligt tema er at sikre bedre regulering af forholdene for de mange østeuropæiske arbejdere i branchen, hvor specielt mange vikarer ansat i mere eller min-dre ”lyssky” vikarbureauer ifølge 3F’s opfattelse underbetales groft.
Et afgørende element i forhandlingerne kan blive spørgsmålet om overenskomst- længden i aftalen med Danske Anlægsgartnere. Formentlig vil man på grund af skif- tet fra SALA- til DA-området fra arbejdsgiverside forsøge at få gennemført en toårig aftale, således at denne overenskomst kommer i takt med det samlede DA-område.
Spørgsmålet er set fra 3F’s side, hvilken pris arbejdsgiverne er villige til at betale for en sådan tilpasning, og om der måske kan blive tale om, at der kan afsluttes først med Danske Anlægsgartnere og dermed blive skabt et gennembrud for forhandlin- gerne med SALA-organisationerne.
Hovedforhandlere vedr. de forskellige timelønsoverenskomster:
Jord- og skovbrugsområdet Arbejdstagere: 3F – Den Grønne Gruppe Gruppeformand Xxxx Xxxxxxx
Forhandlingssekretær Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
Arbejdsgivere: GLS-A
Formand Xxxxxx Xxxxx-Xxxxxxxxx Direktør Xxxxxx Xxxx Xxxxxx.
Mejeriområdet
Arbejdstagere
Gruppeformand Xxxx Xxxxxxx, 3F
Formand Xxxx Xxxx, Danske Mejeristers Fagforening (DMF) Forhandlingssekretær Xxxx Xxxxxxxxx, 3F
Næstformand Xxxx Xxxxx Xxxxxxx, NNF Forbundssekretær Xxxx Xxxx Xxxxxxxx, NNF
Arbejdsgivere: Mejeribrugets Arbejdsgiverforening
Formand Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Direktør Xxxxxx Xxxx
Gartneri og Planteskole
Arbejdstagere
Gruppeformand Xxxx Xxxxxxx, 3F, , Forhandlingssekretær Xxxxx Xxxx Xxxx, 3F.
Arbejdsgivere: GLS-A
Formand Xxxxxx Xxxxx-Xxxxxxxxx Direktør Xxxxxx Xxxx Xxxxxx
Agro-industri
Arbejdstagere
Gruppeformand Xxxx Xxxxxxx, 3F Forhandlingssekretær Xxxx Xxxxxxxxx, 3F
Arbejdsgivere: GLS-A
Formand Xxxxxx Xxxxx-Xxxxxxxxx Direktør Xxxxxx Xxxx Xxxxxx
Gartneriområdet under DA (Danske Anlægsgartnere, SAMA)
Arbejdstagere
Gruppeformand Xxxx Xxxxxxx, 3F Forhandlingssekretær Xxxxx Xxxx Xxxx, 3F
Arbejdsgivere: Danske Anlægsgartnere, SAMA
Xxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx Direktør Xxxxxxx Xxxxxxx
DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab)
Arbejdstagere
Forhandlingssekretær Xxxx Xxxxxxxxxxxx, 3F
Arbejdsgivere
Direktør Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, DLG Direktør Xxxx X. Xxxxxxxxx, XXXX
Dansk Maskinhandlerforening
Arbejdstagere
Forbundssekretær Xxxxx Xxxxxx, Dansk Metal Forhandlingssekretær Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx, 3F
Arbejdsgivere
Formand Xxxx Xxxx Xxxxxx, DM Direktør Xxxxxxx Xxxxxxxx, DM Direktør Xxxx X. Xxxxxxxxx, XXXX
Xxxxxx Xxx og Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx er professorer og arbejdsmarkedsforskere ved forskningscenteret FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
FAOS 05.10.07