Bygherrerådgivning

Ydelsesbeskrivelser


Bygherrerådgivning



Foreningen af Rådgivende Ingeniører

FRI, DANSKE ARK og Bygherreforeningen


Ydelsesbeskrivelser for Bygherrerådgivning



Denne ydelsesbeskrivelse anvendes som grund- lag for bygherrerådgivning. Ydelsesbeskrivelsen tager udgangspunkt i byggeri, men kan ligeledes anvendes i forbindelse med anlæg.


Bygherrerådgiverens ydelser og honorering har som aftalemæssigt grundlag "Almindelige Be- stemmelser for teknisk Rådgivning og bistand" (ABR 89).


Aftale bør disponeres svarende til fælles aftale- formular udfærdiget af Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder.

Det bemærkes, at bygherrerådgiverens ydelser alene omfatter de ydelser inden for rådgiverens fagområde, der udtrykkeligt er indeholdt i rådgi- veraftalen.


Der henvises i øvrigt til ydelsesbeskrivelser for ”Byggeri og Planlægning” udarbejdet af FRI og DANSKE ARK.


Ydelsesbeskrivelsens enkelte kapitler refererer til byggeopgaver, men kan med relevante ændringer anvendes ved anlægsopgaver sammen med ”An- læg og Planlægning”.


Ydelsesbeskrivelsen refererer ikke til love og reg- ler gældende for specifikke byggerier eller for offentlige byggerier. Sådanne love og regler for- udsættes at indgå som grundlag for det konkrete byggeri.


Ydelsesbeskrivelsen er udformet med henblik på at definere roller og ydelsernes fordeling mellem bygherrerådgiver og klient og i forhold til bygge- projektets øvrige parter.


Ydelsesbeskrivelsen skal kunne anvendes både til store og små – komplicerede og mindre kompli- cerede – byggerier som referenceramme for fast- læggelse af ydelser i den konkrete rådgiveraftale.


Hvor ydelsesbeskrivelsen anvender ”kan” eller ”bør” i forhold til konkrete ydelser, skal parterne i aftalegrundlaget fastlægge, om de anførte ydelser skal medtages og omfanget heraf. Tilsvarende bør parterne afklare, om ”skal”-ydelser kan und- væres.


Kapitel 8 indeholder ordliste, der beskriver udvalg- te begreber anvendt i ydelsesbeskrivelsen og/eller i branchen.


Ved aftale om digital projektering og digital afleve- ring bør der udarbejdes IKT-specifikation, eventu- elt jf. bips publikation F202 og tilhørende projekt- specifik beskrivelse.

IKT-specifikationen fastlægger den digitale leve- rance af den aftalte projektdokumentation.


Bygherre og bygherrerådgiver skal være særligt opmærksomme på udfordringerne i internationale samarbejder. Det gælder både parternes sprogli- ge kompetencer og kendskab til traditioner ift. faser, ydelsesfordeling mv.


Til ydelsesbeskrivelsen udarbejdes vejledning og inspirationskatalog og der henvises til organisati- onernes hjemmesider herom.


Ydelsesbeskrivelse, vejledning og inspirationska- talog er udarbejdet i samarbejde mellem FRI, DANSKE ARK og Bygherreforeningen.


For en række specialområder udfærdiger FRI, DANSKE ARK og Bygherreforeningen særlige vejledninger. Der henvises til organisationernes hjemmesider xxx.xxxxxxxxx.xx, xxx.xxxxxx.xx og xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.


0. Bygherrerådgiverens rolle

0.1 Valg af samarbejdsform

0.2 Private og offentlige byggeopgaver

0.3 Afgrænsning

0.4 Aftale


1. Indledende rådgivning

1.1 Ejendomsstrategi

1.2 Idéoplæg

1.3 Teknisk finansieringsanalyse

1.4 Byggeprogram


2. Bygherrerådgivning ved byggeri i fag-, stor- eller hovedentreprise

2.1 Indledende rådgivning

2.2 Valg af rådgivere

2.3 Projektering

2.4 Valg af entreprenør(er)

2.5 Udførelse


3. Bygherrerådgivning ved byggeri i totalentreprise

3.1 Indledende rådgivning

3.2 Valg af totalentreprenør

3.3 Projektering

3.4 Udførelse


4. Lejerrådgivning

4.1 Indledende rådgivning

4.2 Valg af lejemål

4.3 Projektering

4.4 Udførelse


5. Investorrådgivning

5.1 Indledende rådgivning

5.2 Projektvurdering

5.3 Aftaleindgåelse

5.4 Projektering

5.5 Udførelse


6. Teknisk bestillerrådgivning - OPP

6.1 Indledende rådgivning

6.2 Fastlæggelse af krav og udfaldskrav til byggeriets drift

6.3 Valg af OPP-operatør

6.4 Projektering

6.5 Udførelse

7. Andre ydelser IKT i byggeriet

7.1 IKT-strategi

7.2 Digitalisering af eksisterende forhold

7.3 Klassifikation

7.4 Digital kommunikation

7.5 Etablering af kommunikationsplatform

7.6 Digital projektering

7.7 Digitalt udbud og tilbud

7.8 Mængdefortegnelser

7.9 Digital aflevering


Vision og organisation

7.10 Visionsprocesser

7.11 Organisationsudvikling

7.12 Forandringsledelse


Økonomi

7.13 Analyse af markedsforhold

7.14 Projektudvikling

7.15 Due diligence

7.16 Økonomiske analyser

7.17 Forsikringer


Risikoforhold

7.18 Risikoanalyser

7.19 Risikostyring


Forundersøgelser og planlægning

7.20 Planlægning

7.21 Vurdering af byggegrunde

7.22 Registrering af eksisterende forhold

7.23 Geotekniske undersøgelser

7.24 Miljøundersøgelser, grunden

7.25 Miljøundersøgelser, bygninger

7.26 Officielle forretninger



Interessenter og brugere

7.27 Interessenter

7.28 Kommunikationsplan

7.29 Brugerinddragelse

7.30 Særlig mødevirksomhed

7.31 Salgsmateriale


Procesrådgivning

7.32 Procesledelse/procesrådgivning

7.33 Konflikthåndtering

7.34 Tvister


Bæredygtighed

7.35 Bæredygtighed

7.36 Certificering af bæredygtighed

7.37 Bæredygtighedsledelse


Arbejdsmiljø

7.38 Arbejdsmiljø


Tilgængelighed

7.39 Særlige krav om tilgængelighed

7.40 Tilgængelighedsprojektering

7.41 Tilgængelighedsrevision


Inventar og udstyr

7.42 Bygherreleverancer

7.43 Inventar og udstyr

7.44 Kunstnerisk udsmykning


Udbud

7.45 Prækvalifikation

7.46 Forhandling efter tilbudsloven

7.47 EU-udbud

7.48 Forhandling efter EU’s udbudsdirektiver

7.49 ESCO-udbud


Andet

7.50 Sideordnede/alternative projekter og projektændringer

7.51 Detaljerede tidsplaner

7.52 Skærpet kvalitetssikring

7.53 Byggeledelse

7.54 Udvidet fagtilsyn


Aflevering og drift

7.55 Commissioning

7.56 Før-aflevering

7.57 Flytteplanlægning

7.58 Rådgivning i driftsfasen

7.59 Facilities management


7.60 5-års eftersyn


8. Ordliste


0. Bygherrerådgiverens rolle


Bygherrerådgiveren er klientens uafhængige til- lidsmand og rådgiver.


Bygherrerådgiveren rådgiver og bistår klienten i samarbejdet mellem denne og tilknyttede tekniske rådgivere, entreprenører mv. Ligeledes kan byg- herrerådgiveren bistå klienten i forbindelse med leje eller køb af fast ejendom samt ved OPP- eller OPS-projekter.


Bygherrerådgivning vil i praksis have mange for- mer afhængigt af klientens behov og opgavens karakter. I ydelsesbeskrivelsen er udvalgt 5 typi- ske samarbejdsmodeller, og bygherrerådgiverens ydelser er beskrevet for hver af disse:

• Bygherrerådgivning ved byggeri i fag-, stor-

eller hovedentreprise

• Bygherrerådgivning ved byggeri i totalentrepri- se

• Lejerrådgivning

• Investorrådgivning

• OPP – teknisk bestillerrådgivning


Som en del af bygherrerådgiverens ydelser kan endvidere høre ydelser fra kapitel 1:

• Ejendomsstrategi

• Idéoplæg

• Teknisk finansieringsanalyse

• Byggeprogram


Omfanget af disse ydelser fastlægges i den kon- krete opgave, herunder i forhold til klientens egen indsats og i forhold til ydelser, der indgår i den projekterende rådgivers ydelser.


0.1 VALG AF SAMARBEJDSFORM

I rådgivningens indledende fase bistår bygherre- rådgiveren klienten med henblik på at finde den for klienten optimale samarbejdsform, herunder om udbuds- og entrepriseformer og gennemførel- se af eventuelle konkurrencer. I rådgivningen af klienten indgår beskrivelse af fordele og ulemper

ved de enkelte rådgivnings- og entrepriseformer i forhold til opgaven.


I rådgivningen indgår overvejelser om part- neringelementer, incitamentsordninger, tidlig ind- dragelse af leverandører og entreprenører.


Det er endvidere bygherrerådgiverens opgave at give forslag til virkemidler, som understøtter den valgte udbuds- og samarbejdsstrategi og om, hvordan disse virkemidler indarbejdes.


Bygherrerådgiveren bistår samtidigt klienten med at fastlægge, hvordan samarbejde og kommuni- kation mellem bygherrens organisation, bygherre- rådgiver og øvrige parter og interessenter skal organiseres.


Klientens valg af samarbejdsform bør ske senest ved afslutning og godkendelse af idéoplæg.


0.2 PRIVATE OG OFFENTLIGE BYGGEOPGAVER

Samarbejdsmodellerne kan principielt anvendes både for private og for offentlige byggeopgaver.


Offentlige byggeopgaver skal gennemføres i overensstemmelse med de særlige love og be- stemmelser, der gælder for opgaven.

Udbudslovgivningen, herunder EU direktiverne, har i den forbindelse særlig betydning og medfø- rer en række særlige udbudskrav.


For private byggeopgaver er der ikke krav om udbud, og valg af samarbejdsparter vil i en række tilfælde ske uden udbud.


0.3 AFGRÆNSNING

Ydelsesbeskrivelsen indeholder en række ydel- ser, der er sammenfaldende med ydelser jf. ydel- sesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning.



Ved opgavens tilrettelæggelse skal bygherreråd- giveren sammen med klienten sikre, at ydelserne fordeles naturligt mellem alle involverede parter, herunder klient, bygherrerådgiver, rådgivere og entreprenører og, at der ikke sker overlapning.


Bygherrerådgiveren kvalitetssikrer sine ydelser i alle faser.


For alle samarbejdsformer gælder, at kontraktret- lige forhold varetages af klienten og/eller dennes juridiske rådgiver.


0.4 AFTALE

Når klienten har valgt samarbejdsform, kan ydel- sesbeskrivelsen danne grundlag for bygherreråd- givningsaftalen om opgaven. I aftalen tages stil- ling til ydelsens omfang, indledende rådgivning i kapitel 1, valg af model i kapitel 2-6 og eventuelle ydelser i forbindelse med kapitel 7, Andre ydelser.


For hver opgave må bygherrerådgiverens ydelser således sammensættes i forhold til klientens be- hov, opgavens karakter og klientens organisation og kan omfatte hele projektforløbet eller enkelte projektfaser.


1. Indledende rådgivning


Indledende rådgivning omfatter

1.1 Ejendomsstrategi

1.2 Idéoplæg

1.3 Teknisk finansieringsanalyse

1.4 Byggeprogram


Ydelsernes omfang vil afhænge af det aktuelle projekt og klientens behov og fastlægges i sam- arbejde med klienten på grundlag af oplæg fra bygherrerådgiveren.


For byggerier omfattet af bekendtgørelser om anvendelse af IKT i offentligt eller alment byggeri skal bygherrerådgiveren sikre, at relevante krav opfyldes.


1.1 EJENDOMSSTRATEGI

Ejendomsstrategi er en overordnet strategi og samlet plan for klientens ejendomsportefølje, her- under for fremtidige ejendomsinvesteringer, ejen- domssalg samt optimering af eksisterende ejen- domme, herunder renovering og fornyelse.


Ejendomsstrategi og helhedsplan kan omfatte både ejede, lejede og udlejede ejendomme og ubebyggede grunde.


1.1.1 Indhold

Arbejdet indledes med, at bygherrerådgiveren i dialog med klienten udarbejder oplæg til ejen- domsstrategiens disposition og indhold, samt hvil- ke ejendomme og aktiviteter strategien skal om- fatte.


Oplægget udarbejdes med udgangspunkt i klien- tens mål for virksomheden og virksomhedsstrate- gi.


På baggrund af den aftalte disposition og indhold i ejendomsstrategien aftales, hvilke analyser der skal ligge til grund for udarbejdelse af ejendoms- strategien.

Bygherrerådgiveren indsamler relevante oplys- ninger om klientens bestående ejendomsporteføl- je omfattet af analysen.


Afhængigt af ejendommenes karakter udarbejdes en analyse og vurdering af hver af de bestående ejendommes effektivitet og udviklingspotentiale set i forhold til klientens mål og forventninger til fremtidigt behov.


Ejendomsstrategien kan indeholde en lokalise- rings- og/eller transportanalyse, der vurderer en eller flere ejendommes beliggenhed i forhold til kunder, medarbejdere, varetransport o.a.


Ejendomsstrategien kan indeholde en markeds- analyse.


Analysen kan omfatte en tilstandsvurdering af én eller flere ejendomme.


Hvis relevant kan analysen omfatte flere eller alle bestående eller planlagte ejendomme eller leje- mål set som en helhed, såfremt det er relevant for at opfylde et behov inden for et geografisk områ- de eller andet overordnet mål.


Ejendomsstrategien kan omfatte begrundet for- slag og beslutningsgrundlag om salg/opsigelse, anden anvendelse eller nyindretning, udbygning mv. af bestående ejendomme.


Ejendomsstrategien kan omfatte begrundet for- slag og beslutningsgrundlag om nye ejendomsin- vesteringer som køb, leje eller nybyggeri samt lokalisering heraf.


Ejendomsstrategien bør indeholde klientens for- udsætninger og mål for bæredygtighed mv.


Ejendomsstrategien skal indeholde en risikoana- lyse.



Ejendomsstrategien kan danne grundlag for udar- bejdelse af idéoplæg for et konkret byggeri.


1.1.2 Projekt

Ejendomsstrategien samles i en rapport, der i overskuelig og tilgængelig form redegør for forud- sætninger, analyser og konklusioner.


Rapporten skal henvise til relevante kilder og ved- lægges relevante bilag.


Rapporten skal fremhæve relevante oplysninger, som det ikke er lykkedes at skaffe på rapporte- ringstidspunktet med henblik på klientens vurde- ring af vigtigheden heraf.


Rapporten skal give forslag til det fortsatte arbej- des organisering i forhold til konkrete ejendoms- projekter.


Rapporten skal give forslag til videre handlinger.


1.1.3 Tid

Ejendomsstrategien kan indeholde en overordnet tidsplan for den samlede plans realisering.


Ejendomsstrategien kan indeholde mere detalje- ret plan for planens første aktiviteter.


1.1.4 Økonomi

Ejendomsstrategien skal indeholde en samlet oversigt over økonomiske konsekvenser i form af et samlet anlægsbudget for køb, salg, nyindret- ning mv.


Ejendomsstrategien skal indeholde totaløkonomi- ske vurderinger omfattende ejendommenes driftsudgifter, herunder drift og vedligehold, forsy- ning, rengøring og fælles ejendomsudgifter.


Ejendomsstrategien kan indeholde finansierings- udgifter/rentabilitet, skatter og afskrivninger mv.


Ejendomsstrategien kan indeholde budget for øvrige udgifter og indtægter ved ejendommenes anvendelse.


Ejendomsstrategien kan indeholde oversigt over eventuelle afledte omkostninger, samfundsøko- nomiske beregninger eller andet.


1.1.5 Myndigheder

Ejendomsstrategien kan medtage et afsnit om myndighedsforhold, herunder planforhold, gæl- dende servitutter mv. for bestående ejendomme, herunder i relation til fortsat eller ændret anven- delse, udbygning mv.


Ejendomsstrategien kan medtage et afsnit om planforhold mv. ved konkrete nye lokaliseringsmu- ligheder.


1.1.6 Kvalitetssikring

Bygherrerådgiveren foretager en granskning af ejendomsstrategien og dets grundlag.


1.1.7 Klienten

Klienten godkender bygherrerådgiverens oplæg til ejendomsstrategi mv. som grundlag for arbejdet.


Klienten fremskaffer relevante ejendomsoplysnin- ger mv. om klientens bestående ejendomme, her- under tekniske oplysninger, lejeaftaler, driftsbud- getter osv. afhængigt af opgavens karakter.


Klienten deltager aktivt i nødvendige møder, ori- enterer om muligheder for opgavens økonomiske realisering og eventuelle ønsker om rentabilitet, krav til kapacitet mv.


Såfremt klienten inddrager andre konsulenter, koordineres dette med bygherrerådgiveren.


Efter vurdering af materialet og dets konklusioner beslutter klienten, om der er behov for yderligere supplering af grundlaget inden igangsættelse af idéoplæg for konkrete projekter.


Klienten godkender ejendomsstrategien før igangsættelse af idéoplæg.


1.2 IDÉOPLÆG

Idéoplæg er den første bearbejdning af klientens tanker, idéer og behov med henblik på en beslut- ning om byggeopgavens realisering.


1.2.1 Indhold

Klientens idé bearbejdes i rapportform. Xxxx xxx- xxxxxxx idéens muligheder, og der gives en vurde- ring af, hvorvidt og hvordan idéen kan realiseres.



Eventuelle alternativer til klientens idéer kan be- handles i idéoplægget.


Den nødvendige planlægning og dertil hørende undersøgelser af eksisterende forhold, herunder arkivundersøgelser, sammenfattes i idéoplægget.


I idéoplægget bør endvidere medtages relevante oplysninger om den påtænkte byggegrund, her- under jordbunds- og forureningsforhold mv.


Idéoplægget kan eventuelt indeholde undersøgel- ser af alternative forslag til lokaliseringer, bygge- muligheder mv.


Idéoplægget kan indeholde redegørelser for resul- tatet af førte forhandlinger.


Idéoplægget kan indeholde en behovs- og funkti- onsanalyse, herunder eksempelvis af tilgængelig- hedsforhold.


Idéoplægget kan indeholde forundersøgelser ved- rørende arbejdsmiljø.


Idéoplægget bør indeholde redegørelse for klien- tens forventninger til byggeriets bæredygtighed og energibehov.


Idéoplægget kan indeholde en analyse af land- skabets historie, topografi, fauna, klima mv.


Idéoplægget kan indeholde volumenstudier.


Idéoplægget skal indeholde en risikoanalyse med fokus på kvalitet, tid, økonomi mv.


Idéoplægget skal indeholde forslag til byggeriets organisering, herunder om udbuds- og entreprise- former og gennemførelse af eventuelle konkur- rencer under hensyn til, hvilken samarbejdsform der bedst opfylder byggeriets formål.


Idéoplægget skal indeholde en organisationsplan for byggeriet. Der redegøres for beslutningsgan- ge, herunder eventuelt behov for interessentana- lyser, høringer og brugerindflydelse i forbindelse med byggeprogram.


Idéoplægget skal indeholde en vurdering af beho- vet for specialkonsulenter mv.


1.2.2 Projekt

Idéoplægget kan medtage eksisterende tegnings- bilag om grundens beliggenhed, størrelse samt særlige oplysninger om beskaffenhed, grundmod- ning, bebyggelsesprocenter, servitutforhold, plan- forhold mv.


Såfremt der ikke forefindes tegningsmateriale, kan klienten overdrage til bygherrerådgiveren at foretage registrering, opmåling, optegning og digi- talisering af eventuelle eksisterende friarealer, anlæg og bygninger.


Ved ombygningsopgaver kan idéoplægget inde- holde en forhåndsregistrering til brug for pro- gramarbejdet omfattende redegørelse for bygnin- gernes benyttelse, områdets miljømæssige for- hold, bygningernes materialesammensætning og en tilstandsvurdering.


1.2.3 Tid

Idéoplægget kan indeholde en tidsramme for op- gavens løsning, herunder specielt kritiske tids- punkter i det videre forløb f.eks. tidsfrister for til- sagn om grunderhvervelse mv.


1.2.4 Økonomi

I idéoplægget kan medtages forslag til budget- ramme i forbindelse med opgavens realisering, herunder et skøn over de samlede byggeudgifter, grundkøbsudgifter, omkostninger m.m.


Idéoplægget kan indeholde redegørelse for klien- tens forventninger til gennemførelse af drifts- og totaløkonomiske overvejelser og dokumentation heraf i forbindelse med opgavens realisering.


Idéoplægget kan indeholde budget for byggeriets driftsomkostninger, herunder finansieringsom- kostninger og tekniske driftsomkostninger eller for lejeomkostninger, herunder leje, fællesomkost- ninger mv.


1.2.5 Myndigheder

I idéoplægget kan medtages et afsnit om myndig- hedsspørgsmål og forslag til videre behandling af eventuelle myndighedsforhold, herunder byplan- mæssige forhold.



1.2.6 Kvalitetssikring

Bygherrerådgiveren foretager en granskning af idéoplægget og dets grundlag.


1.2.7 Klienten

Klienten fremskaffer eksisterende tegninger, ejendomsoplysninger mv.


Klienten deltager aktivt i nødvendige møder, ori- enterer om muligheder for opgavens økonomiske realisering og eventuelle ønsker om rentabilitet.


Efter vurdering af materialet og dets konklusioner beslutter klienten, om der er behov for en yderli- gere supplering af grundlaget, udarbejdelse af en teknisk finansieringsanalyse, eller om det kan danne basis for udarbejdelse af et byggeprogram.


Såfremt klienten inddrager andre konsulenter, koordineres dette med bygherrerådgiveren.


Klienten godkender idéoplægget før igangsættel- se af byggeprogram.


Såfremt byggeprogrammet skal danne grundlag for udbud, skal klienten tage stilling til byggeriets organisering og til udbudsform.


1.3 TEKNISK FINANSIERINGSANALYSE Teknisk finansieringsanalyse kan efter særlig afta- le med klienten omfatte en analyse af projektets økonomiske realiserbarhed eller rentabilitet.


For private investeringer benævnes teknisk finan- sieringsanalyse ofte feasibility study eller busi- ness case.


Teknisk finansieringsanalyse baseres på et idé- oplæg for et konkret projekt.


Teknisk finansieringsanalyse kan efter nærmere aftale med klienten omfatte vurdering af én eller flere alternative finansierings- og driftsformer, herunder eje, leje, OPP og OPS.


1.3.1 Indhold

Arbejdet indledes med, at bygherrerådgiveren i dialog med klienten udarbejder oplæg til finansie- ringsanalysens formål, omfang og indhold.


På grundlag af klientens idéoplæg indsamler byg- herrerådgiveren øvrige relevante oplysninger som grundlag for analysen.


Såfremt analysen omfatter projektets økonomiske realiserbarhed eller rentabilitet udarbejder bygher- rerådgiveren i samarbejde med klienten, en be- skrivelse af projektets tekniske og driftsmæssige forudsætninger, herunder personale mv., forven- tede besøgstal, salgsmængder o.a. afhængig af projektets karakter.


Såfremt eksempelvis brugsmønster over døgnet eller året er relevant, skal det indgå i analysen.


Såfremt analysen tillige omfatter vurdering af al- ternative finansierings- og driftsformer som leje, OPP og OPS, skal analysen redegøre for de for- ventede tekniske og driftsmæssige konsekvenser heraf.


Analyserne skal tillige omfatte en beskrivelse af og konsekvenser for klientens egen organisering i etablerings- og driftsfasen.


Analysen skal indeholde klientens forudsætninger og mål for bæredygtighed mv.


Analysen skal indeholde en risikoanalyse.


1.3.2 Projekt

Den tekniske finansieringsanalyse samles i en rapport, der i overskuelig og tilgængelig form re- degør for forudsætninger, analyser og konklusio- ner.


Rapporten skal henvise til relevante kilder og ved- lægges relevante bilag.


Rapporten skal fremhæve relevante oplysninger, som det ikke er lykkedes at skaffe på rapporte- ringstidspunktet med henblik på klientens vurde- ring af vigtigheden heraf.


Rapporten skal give forslag til det fortsatte arbej- des organisering og til udbudsform.


Rapporten skal give forslag til videre handlinger.



1.3.3 Tid

Den tekniske finansieringsanalyse skal indeholde relevante tidsplaner for analysens resultat og eventuelle alternativer.


1.3.4 Økonomi

Den tekniske finansieringsanalyse skal indeholde et budget for projektets samlede indtægter og udgifter i den fastlagte driftsperiode.


Budgettet skal baseres på vurderede salgsmål, volumener, besøgstal eller andre relevante udtryk for projektets kapacitet.


Indtægter og udgifter skal periodiseres, ligesom prisindeksering af indtægter og udgifter skal vur- deres og indgå.


Den tekniske finansieringsanalyse skal indeholde finansieringsudgifter/rentabilitet, skatter og af- skrivninger mv.


Den tekniske finansieringsanalyse kan indeholde scenarier for varierende indtægter eller udgifter til belysning af projektets økonomiske følsomhed.


Den tekniske finansieringsanalyse kan indeholde oversigt over eventuelle afledte omkostninger, samfundsøkonomiske beregninger eller andet.


1.3.5 Myndigheder

Den tekniske finansieringsanalyse skal medtage et afsnit om myndighedsforhold, herunder plan- forhold og andre nødvendige tilladelser for projek- tets etablering og drift.


1.3.6 Kvalitetssikring

Bygherrerådgiveren foretager en granskning af den tekniske finansieringsanalyse og dets grund- lag.


1.3.7 Klienten

Klienten udleverer godkendt idéoplæg for projek- tet og fremskaffer øvrige relevante oplysninger vedrørende projektets anlæg og drift, herunder vurderede salgsmål, volumener, besøgstal eller andre relevante udtryk for projektets kapacitet.


Klienten deltager aktivt i nødvendige møder, ori- enterer om muligheder for opgavens økonomiske


realisering og eventuelle ønsker om rentabilitet, krav til kapacitet mv.


Såfremt klienten inddrager andre konsulenter, koordineres dette med bygherrerådgiveren.


Efter vurdering af materialet og dets konklusioner beslutter klienten, om der er behov for yderligere supplering af grundlaget inden igangsættelse af byggeprogram for projektet.


Klienten godkender den tekniske finansierings- analyse før igangsættelse af byggeprogram.


Klienten tager stilling til projektets organisering og til udbudsform.


1.4 BYGGEPROGRAM

Byggeprogrammet er en koordineret sammenfat- ning af klientens krav og ønsker til byggeriet.


Byggeprogrammets detaljeringsgrad tilpasses byggeprojektets organisering og udbudsform.


1.4.1 Indhold

Byggeprogrammet udarbejdes på grundlag af idéoplægget, hvor de nødvendige forudsætninger for opgavens videre bearbejdning er angivet.


Byggeprogrammet kan udarbejdes som en be- skrivelse (eventuelt skematisk), der angiver de fysiske krav til friarealer, konstruktioner, installati- oner og overfladers kvalitet samt målsætninger om bæredygtighed, der forudsættes opfyldt.


I samarbejde med eventuelt øvrige rådgivere ud- arbejdes redegørelse for forundersøgelser, der belyser byggeriets grundlæggende forudsætnin- ger, som kan være geologiske, miljømæssige, topografiske og klimatiske forhold, arkæologi, arealforhold, juridiske forhold, særlige myndig- hedskrav, eksisterende forsyningsforhold, drift og vedligehold mv.


Byggeprogrammet skal indeholde en redegørelse for klientens eventuelle krav til digital projektering og aflevering af digitale projekt- og driftsdata. Det- te angives i en IKT-specifikation.



Endvidere skal byggeprogrammet fastlægge for- mål med og krav til udarbejdelse af en eller flere bygningsmodeller som grundlag for klientens vur- deringer, brugerinddragelse mv. i byggeriets fa- ser.


Byggeprogrammet skal indeholde en organisati- onsplan samt procedurer for kommunikation og samarbejde mellem byggeprojektets parter.


Ved digital projektering fastlægges eventuelle krav til anvendelse af fælles digital kommunikati- onsplatform til udveksling og deling af projektdo- kumentation.


Bygherrerådgiveren udarbejder forslag til eventuel anvendelse af partneringelementer, incitaments- ordninger, tidlig inddragelse af leverandører og entreprenører o.a.


Bygherrerådgiveren udarbejder oplæg til plan for projektbeslutninger og -godkendelser, som de projekterende skal indhente fra klienten.


Bygherrerådgiveren kan i samarbejde med klien- ten varetage brugerinddragelse mv., og bygge- programmet skal indeholde beskrivelse af klien- tens forventninger til brugerinddragelse under projektering og udførelse samt til bygherrerådgi- verens og de projekterendes ydelser i den forbin- delse.


Bygherrerådgiveren informerer xxxxxxxxx eller klienten om dennes pligter i relation til arbejdsmil- jølovgivningen, herunder krav om arbejdsmiljøko- ordinatorer for henholdsvis projektering og udfø- relse.


Af byggeprogrammet skal fremgå, om der er sær- lige krav til arbejdsmiljø og arbejdsmiljøkoordine- ring under projektering, udførelse og drift.


Af byggeprogrammet skal fremgå, om der er sær- lige krav til sociale hensyn, herunder til overhol- delse af menneskerettigheder, virksomheders CSR og eventuelle krav til beskæftigelse af udsat- te medarbejdergrupper i forbindelse med projek- tet.


Af byggeprogrammet skal fremgå, om der er sær- lige krav til tilgængelighed ud over krav i Byg- ningsreglementet og anden lovgivning.


Af byggeprogrammet skal fremgå, om der er sær- lige krav til termisk, atmosfærisk, lyd og akustisk samt optisk indeklima ud over krav i Bygningsreg- lementet og anden lovgivning.


Af byggeprogrammet skal fremgå, om der er sær- lige krav til energibehov samt specifikation af for- udsætningerne herfor.


Af byggeprogrammet skal fremgå, om der er sær- lige krav til bæredygtighed, ligesom specifikke mål skal defineres, herunder eventuelle krav om certi- ficering.


Hvis idéoplægget ikke indeholder en behovs- og funktionsanalyse, kan den udarbejdes i bygge- programmet.


Består byggeriet af mange rumtyper, kan der ud- arbejdes rumbeskrivelser i skemaform eller som kravmodel, der opregner rummenes nettoareal, møbleringsbehov, behov for tekniske installationer mv.


Byggeprogrammet skal omfatte en risikoanalyse med fokus på kvalitet, tid, økonomi mv. og skal i givet fald tage stilling til behovet for en særlig risi- kostyring under projektering og udførelse.


Byggeprogrammet skal indeholde en overordnet vurdering af driftsmæssige forudsætninger.


Byggeprogrammet skal indeholde krav til kvali- tetssikringen for projektering og udførelse, herun- der krav til tilsyn og byggeledelse.


1.4.2 Projekt

Der kan, alt efter opgavens karakter, udarbejdes rumskitser med funktionsprincipper, diagrammer beskrivende f.eks. arealstørrelser, funktionssam- menhænge og nærhedskriterier.


Byggeriets brutto- og nettoarealer vurderes.


Der udarbejdes normalt ikke tegninger, men der bør indgå tegninger af eventuelle eksisterende bygninger og anlæg.



1.4.3 Tid

I byggeprogrammet indgår en vurdering af opga- vens tidsmæssige rammer for projektering og udførelse, herunder faseforløb, myndighedsbe- handling, hensyn til arbejdsmiljølovgivningen, godkendelser mv.


1.4.4 Økonomi

Der udarbejdes et samlet budget for byggeriet.


Budgetrammen opdeles normalt i følgende ho- vedposter:

• grundanskaffelse

• nedrivning og rydningsarbejder

• bygnings- og terrænudgifter

• inventar og udstyr

• omkostninger

• moms.


Der indregnes disponible beløb svarende til de uforudseelige udgifter, byggepladsudgifter samt vinterforanstaltninger, der erfaringsmæssigt ind- træffer under byggeriets udførelse.


Byggeprogrammet kan indeholde budget for byg- geriets driftsomkostninger, herunder finansie- ringsomkostninger og tekniske driftsomkostninger eller for lejeomkostninger, herunder leje, fælles- omkostninger mv.


Budgettet skal indeholde oplysninger om prisin- deks og den forventede prisregulering.


1.4.5 Myndigheder

I samarbejde med klienten indhentes oplysninger om overordnede myndighedskrav, herunder by- planmæssige forhold, servitutbestemmelser, ma- trikelkort, koteplan, miljøforhold, tilslutningsmulig- heder for forsyninger og afløb samt om grundens udnyttelse, trafikale forhold og tilgængeligheds- forhold. Disse oplysninger medtages i byggepro- grammet.


1.4.6 Kvalitetssikring

Bygherrerådgiveren foretager granskning, dvs. en sammenhængende og systematisk gennemgang af byggeprogrammet og dets grundlag for at sikre, at programmets krav til byggeriets kvalitet (form, funktion, byggeteknik) samt til økonomi og tid er tilstrækkeligt beskrevet som grundlag for udarbej- delse af forslag.


1.4.7 Klienten

Klienten medvirker ved igangsættelsen af funkti- onsanalyser, lokalebehov og budgetrammer m.m. Klienten udpeger eventuelle brugerrepræsentan- ter og definerer disses ansvarsområder.


Klienten skal, sammen med bygherrerådgiveren, drage omsorg for:

• at der inden projekteringen foreligger bygge-

program

• at der foreligger beskrivelse af rådgiverydelser

• at eventuelle krav til klassifikation, digital kom- munikation, digital projektering, digitalt udbud og digital aflevering af projekt- og driftsdata fastlægges i en IKT-specifikation

• at byggeriets kvalitetsniveau fastlægges under hensyntagen til byggeriets formål

• at der er overensstemmelse mellem program- krav og byggeriets anlægs- og driftsøkonomi

• at der er rimelig tid til projektering, udbud og

udførelse.


Klienten skal endvidere sammen med bygherre- rådgiveren sikre, at klientens særlige retningslinjer og paradigmer for byggeriets gennemførelse og udformning fremlægges og indgår som en del af aftalegrundlaget for det videre arbejde.


Klienten skal tage stilling til eventuel overdragelse af bygherrens opgaver, jf. arbejdsmiljølovgivnin- gen, herunder varetagelse af arbejdsmiljøkoordi- nering under henholdsvis projektering og udførel- se.


Klienten godkender byggeprogrammet som grundlag for igangsættelse af projekteringen.


2. Bygherrerådgivning ved byggeri i fag-, stor- eller hovedentreprise


Ved byggeri i fag-, stor- eller hovedentreprise varetager klientens rådgivere (arkitekt og ingeni- ør) projekteringen, forestår udbud og varetager byggeledelse og fagtilsyn frem til byggeriets afle- vering og 1-års eftersyn.


Bygherrerådgiveren forestår etablering af grund- lag for rådgiveraftaler, herunder byggeprogram.


Såfremt udbud ud over byggeprogram sker på grundlag af dispositionsforslag, forestår bygherre- rådgiveren udarbejdelse heraf. For ydelser i for- bindelse med dispositionsforslag mv. henvises til ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning.


Bygherrerådgiveren forestår endvidere udbud af rådgivningsydelsen, herunder bistand i forbindel- se med valg af konkurrenceform, bistand i forbin- delse med bedømmelse af tilbud, forhandling og aftaleindgåelse.

Bygherrerådgiveren forestår opfølgning for klien- ten gennem projekterings- og udførelsesfaserne.


Bygherrerådgiverens ydelser gennemføres i over- ensstemmelse med den relevante lovgivning, herunder Tilbudsloven og EU-direktiver.


For byggerier omfattet af bekendtgørelser om anvendelse af IKT i offentligt eller alment byggeri skal bygherrerådgiveren sikre, at relevante krav opfyldes.


Aftaleorganisation



2.1 INDLEDENDE RÅDGIVNING

Bygherrerådgiverens ydelser kan omfatte

• Ejendomsstrategi

• Idéoplæg

• Teknisk finansieringsanalyse

• Byggeprogram

jf. ydelsesbeskrivelsens kapitel 1 herom og tilpas- set det aktuelle projekts karakter, størrelse og forventede organisering.


Byggeprogrammet med bilag skal udgøre et fyl- destgørende grundlag svarende til den valgte konkurrenceform og som grundlag for aftale om projektering.


2.2 VALG AF RÅDGIVERE Bygherrerådgivning i forbindelse med udbud og aftaleindgåelse kan omfatte

2.2.1 Valg af konkurrenceform

2.2.2 Prækvalifikation

2.2.3 Udbud

2.2.4 Bedømmelse

2.2.5 Forhandling

2.2.6 Aftaleindgåelse

2.2.7 Kvalitetssikring


Klientens ydelser er beskrevet i

2.2.8 Klienten


Udbud og aftaleindgåelse gennemføres i over- ensstemmelse med den relevante lovgivning, herunder EU-direktiver.


2.2.1 Valg af konkurrenceform

Inden klienten træffer valg af konkurrenceform, vejleder bygherrerådgiveren denne i den mest hensigtsmæssige form til løsning af den konkrete opgave, eksempelvis:

• projektkonkurrence

• rådgiverudbud.


Bygherrerådgiveren vejleder klienten, om konkur- rencen skal være åben eller med et begrænset antal deltagere samt om betingelserne for afvik- ling af konkurrencen.



2.2.2 Prækvalifikation

Bygherrerådgiveren forestår prækvalifikation, her- under udarbejdelse af forslag til udvælgelseskrite- rier, udkast til udbudsbekendtgørelse, gennem- gang af ansøgninger, udarbejdelse af indstilling samt udsendelse af meddelelse til ansøgere om prækvalifikationen.


2.2.3 Udbud

Bygherrerådgiveren udarbejder udbudsgrundlag, herunder byggeprogram og øvrigt udbudsmateria- le tilpasset opgaven, herunder tildelingskriterier.


Konkurrencen kan omfatte forslag til anvendelse af partneringelementer, incitamentsordninger, tidlig inddragelse af leverandører og entreprenø- rer o.a.


Afhængig af konkurrenceformen skal udbuds- grundlaget indeholde retningslinjer for tilpasning og eventuel færdiggørelse af byggeprogrammet på grundlag af konkurrenceresultatet.


Bygherrerådgiveren udarbejder forslag til sam- mensætning af et eventuelt bedømmelsesudvalg.


Bygherrerådgiveren forestår udbuddet, herunder udsendelse af udbudsmaterialet, besvarelse af spørgsmål og udsendelse af eventuelle rettelses- blade.


Bygherrerådgiveren modtager tilbud.


2.2.4 Bedømmelse

Bygherrerådgiveren bedømmer tilbud på rådgiv- ningsydelser og udarbejder indstilling.


I tilfælde, hvor der er nedsat et bedømmelsesud- valg, varetager bygherrerådgiveren sekretærfunk- tionen og er tilknyttet som rådgiver.

Bygherrerådgiveren meddeler tilbudsgiverne re- sultatet af bedømmelsen og forestår eventuelt offentliggørelse.


2.2.5 Forhandling

I samarbejde med klienten gennemfører bygher- rerådgiveren forhandlinger, herunder fastlæggelse af procedure, gennemførelse af forhandling og udarbejdelse af indstilling vedrørende forhand- lingsresultatet.


2.2.6 Aftaleindgåelse

Bygherrerådgiveren udarbejder aftaleudkast og bistår i forbindelse med aftaleindgåelse.


2.2.7 Kvalitetssikring

Bygherrerådgiveren kvalitetssikrer sine ydelser i forbindelse med valg af rådgivere.


2.2.8 Klienten

Klienten godkender bygherrerådgiverens indstil- linger vedrørende prækvalifikation, udbud, be- dømmelse, forhandling og aftaleindgåelse.


Klienten udpeger eventuelt bedømmelsesudvalg.


Klienten varetager den kontraktretslige gennem- gang af de af bygherrerådgiveren udarbejdede udkast vedrørende prækvalifikation, udbuds- grundlag, aftaledokumenter mv.


2.3 PROJEKTERING

Afsnittet beskriver bygherrerådgiverens ydelser i projekteringsfasen.


2.3.1 Indhold

Bygherrerådgiverens indsats i projekteringsfasen sker på grundlag af projektmateriale udarbejdet af de projekterende rådgivere i henhold til rådgiver- aftalen.


Bygherrerådgiveren påser, at procedurer for kommunikation og samarbejde mellem byggesa- gens parter fastlægges.


Bygherrerådgiveren leder og refererer bygherre- møder.


Bygherrerådgiveren igangsætter og følger op i forbindelse med eventuelle konsulenter, der en- gageres af klienten.


Bygherrerådgiveren gennemgår det udarbejdede projektmateriale og vurderer, om projektmateria- lets omfang er i overensstemmelse med aftalen samt påser, at plan for projektbeslutninger og

-godkendelser følges.


Bygherrerådgiveren påser, at arbejdsmiljøkoordi- nator (P) for projekteringsfasen er udpeget, og at



dokumentation for de krævede kompetencer kan godkendes.


Bygherrerådgiveren påser, at plan for sikkerhed og sundhed udarbejdes, og at journal for ar- bejdsmiljø i relation til drift og vedligehold udar- bejdes.


Bygherrerådgiveren overvåger, at bygherrens krav til sociale hensyn, jf. byggeprogrammet, op- fyldes.


Bygherrerådgiveren udarbejder kommentarer til projektet og indstiller herom, herunder om æn- dringsforslag og forslag til materialevalg mv.


Bygherrerådgiveren vurderer oplæg til drifts- og vedligeholdelsesvejledning og plan for idriftsæt- telse og overdragelse til driftsorganisationen.


Bygherrerådgiveren gennemgår udbudsmaterialet og vurderer herunder, om udbudsbetingelser, tidsplaner og tilbudslister svarer til klientens krav og ønsker og kan danne grundlag for styring af byggeriets udførelse.


Bygherrerådgiveren påser, at aftalte partnering- elementer, incitamentsordninger o.a. indgår i ud- budsmaterialet.


2.3.2 Tid

Bygherrerådgiveren vurderer, om projekterings- og udførelsestidsplaner udarbejdes i overens- stemmelse med hovedtidsplanen og kontrollerer, at projekteringstidsplanen følges.


2.3.3 Økonomi

Bygherrerådgiveren kontrollerer, at aftalte forsik- ringer tegnes.


På grundlag af budget udarbejdet af projekte- ringslederen udarbejder bygherrerådgiveren et samlet budget inkl. klientens øvrige udgifter. Bud- gettet ajourføres i alle projekteringsfaser.


Efter indhentning af tilbud ajourfører bygherreråd- giveren det samlede budget på grundlag af indstil- ling fra projekteringslederen og udarbejder en samlet indstilling med en sammenligning mellem det seneste godkendte budget og resultatet af tilbudsindhentningen.


På grundlag af indstilling fra projekteringslederen attesterer bygherrerådgiveren projekteringslede- rens byggeregnskab og attesterer øvrige aconto- begæringer og regninger for udgifter i projekte- ringsfasen.


Bygherrerådgiveren vurderer eventuelle krav mod klienten vedrørende projekteringsfasen og indstil- ler herom.


Bygherrerådgiveren udarbejder rapporter til klien- ten om byggesagens økonomiske forløb og foran- lediger, at godkendelse af dispositioner i projekte- ringsfasen indhentes fra klienten.


Bygherrerådgiveren kan udarbejde og ajourføre likviditetsbudget.


2.3.4 Myndigheder

Bygherrerådgiveren påser, at eventuel forhånds- dialog finder sted, at nødvendige dispensations- ansøgninger godkendes af klienten og indsendes, at myndighedsandragende indsendes, og at pro- jektet tilrettes for eventuelle anmærkninger i byg- getilladelsen.


2.3.5 Kvalitetssikring

Bygherrerådgiveren vurderer, om de projekteren- des kvalitetsstyringssystem i projekteringsfasen er i overensstemmelse med aftalen.


Bygherrerådgiveren kontrollerer stikprøvevis, om de projekterende efterlever de aftalte kvalitetssty- ringssystemer i projekteringsfasen.


Bygherrerådgiveren foretager en overordnet pro- jektgranskning af, om projektets kvalitet er i over- ensstemmelse med byggeprogrammets krav og øvrige aftaler.


Bygherrerådgiveren påser, at samarbejdet med leverandører og entreprenører i forbindelse med samprojektering og leverandørprojektering er be- skrevet.


Bygherrerådgiveren vurderer de projekterendes oplæg til udbudskontrolplaner og tilsynsplaner.


Bygherrerådgiveren udarbejder tilsynsplan for eget overordnet tilsyn.



2.3.6 Klienten

Klienten tegner nødvendige forsikringer.


På grundlag af indstilling fra bygherrerådgiveren godkender klienten projektmateriale mv. udarbej- det af de projekterende rådgivere i henhold til rådgiveraftalen.


Klienten godkender det samlede budget ajourført af bygherrerådgiveren.


Klienten godkender og udbetaler attesterede fak- turaer vedrørende projekteringsfasen.


2.4 VALG AF ENTREPRENØR(ER)

Ved valg af entreprenør(er) varetages ydelser i forbindelse med eventuel prækvalifikation, udbud, bedømmelse, indstilling, forhandling og aftaleind- gåelse af de projekterende rådgivere i henhold til rådgiveraftalen og ydelsesbeskrivelse for ”Byggeri og Planlægning”.


Bygherrerådgiveren påser, at de projekterende rådgivere udfører ovennævnte ydelser i henhold til rådgiversaftale.


Bygherrerådgiveren kan efter aftale med klienten opstille generelle retningslinjer for valg af entre- prenører, herunder forslag til tildelingskriterier.


2.5 UDFØRELSE

Bygherrerådgiverens ydelser under udførelsen omfatter, ud over at overvåge udførelsen af det planlagte byggeri, tillige tilsyn med, at ydelser i forbindelse med projektopfølgning, byggeledelse og fagtilsyn udføres i henhold til rådgiveraftalen og ydelsesbeskrivelse for ”Byggeri og Planlæg- ning”.


2.5.1 Indhold

Bygherrerådgiveren påser, at procedurer for kommunikation og samarbejde mellem byggesa- gens parter fastlægges.


Bygherrerådgiveren leder og refererer bygherre- møder.


Bygherrerådgiveren fører overordnet tilsyn i hen- hold til godkendt plan for sit tilsyn.


Bygherrerådgiveren påser, at arbejdsmiljøkoordi- nator (B) for udførelsesfasen er udpeget, og at dokumentation for de krævede kompetencer kan godkendes.


Bygherrerådgiveren påser, at plan for sikkerhed og sundhed færdiggøres og ajourføres, at journal for arbejdsmiljø i relation til drift og vedligehold ajourføres, og at sikkerhedsmøder afholdes.


Bygherrerådgiveren overvåger, at bygherrens krav til sociale hensyn, jf. byggeprogrammet, op- fyldes.


På grundlag af indstilling fra rådgiveren vurderer og indstiller bygherrerådgiveren vedrørende fore- lagte materialeprøver, herunder eventuelt forslag om ændret materialevalg.


Ydelser i forbindelse med aflevering, herunder 1- års eftersyn, varetages af byggeleder og fagtilsyn i henhold til rådgiveraftalen og ydelsesbeskrivelse for ”Byggeri og Planlægning”. Bygherrerådgiveren påser, at byggeleder og fagtilsyn udfører oven- nævnte ydelser.


Bygherrerådgiveren vurderer projektmateriale ”som udført”.

Bygherrerådgiveren vurderer drifts- og vedlige- holdelsesvejledningen og forslag til serviceaftaler. Bygherrerådgiveren overvåger, at plan for idrift- sættelse og overdragelse til driftsorganisationen følges.


2.5.2 Tid

Bygherrerådgiveren vurderer, om udførelsestids- planer udarbejdes i overensstemmelse med ho- vedtidsplanen og kontrollerer, at hovedtidsplanen følges.


2.5.3 Økonomi

Bygherrerådgiveren kontrollerer, at aftalte forsik- ringer tegnes.


Bygherrerådgiveren påser, at aftalte sikkerheds- stillelser foreligger rettidigt.


På grundlag af budget udarbejdet af byggelede- ren udarbejder bygherrerådgiveren et samlet budget inkl. klientens øvrige udgifter. Budgettet ajourføres periodevis.



På grundlag af indstilling fra byggelederen atte- sterer bygherrerådgiveren acontobegæringer og regninger for udgifter i udførelsesfasen.


Bygherrerådgiveren vurderer eventuelle krav mod klienten vedrørende udførelsesfasen og indstiller herom.


Bygherrerådgiveren udarbejder rapporter til klien- ten om byggesagens økonomiske forløb og foran- lediger, at godkendelse af dispositioner i udførel- sesfasen indhentes fra klienten.


Bygherrerådgiveren kan udarbejde og ajourføre likviditetsbudget.


2.5.4 Myndigheder

Bygherrerådgiveren overvåger, at myndigheds- krav under udførelsen opfyldes.


Bygherrerådgiveren påser, at indsendelse af fær- digmelding sker, og at ibrugtagningstilladelse mv. indhentes.


2.5.5 Kvalitetssikring

Bygherrerådgiveren kan forestå projektgennem- gangsmøder, såfremt dette ikke er overdraget til den projekterende rådgiver.


Bygherrerådgiveren kontrollerer stikprøvevis, om tilsynsplaner følges.


Bygherrerådgiveren vurderer, om kvalitetsdoku- mentation foreligger som aftalt.


2.5.6 Klienten

Klienten godkender bygherrerådgiverens tilsyns- plan.


Klienten godkender indstillinger fra bygherreråd- giveren vedrørende udførelsen.


Klienten betaler de af bygherrerådgiveren anviste udgiftsbilag.


I god tid inden aflevering udpeger klienten sin driftsansvarlige med henblik på planlægning og gennemførelse af idriftsættelse.


3. Bygherrerådgivning ved byggeri i totalentreprise


Ved udbud i totalentreprise gennemføres et ud- bud normalt på grundlag af et byggeprogram, og de projekterende rådgivere engageres af totalen- treprenøren som en del af den samlede leveran- ce.


Bygherrerådgiveren forestår etablering af grund- lag for totalentrepriseaftalen, herunder byggepro- gram.


Såfremt udbud ud over byggeprogram sker på grundlag af dispositionsforslag, forestår bygherre- rådgiveren udarbejdelse heraf. For ydelser i for- bindelse med dispositionsforslag mv. henvises til ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning.


Bygherrerådgiveren forestår endvidere totalentre- priseudbud samt bistand i forbindelse med be- dømmelse af tilbud, forhandling og aftaleindgåel- se. Bygherrerådgiveren forestår opfølgning for klienten gennem projekterings- og udførelsesfa- serne.


Bygherrerådgiverens ydelser gennemføres i over- ensstemmelse med den relevante lovgivning, herunder Tilbudsloven og EU-direktiver.


For byggerier omfattet af bekendtgørelser om anvendelse af IKT i offentligt eller alment byggeri skal bygherrerådgiveren sikre, at relevante krav opfyldes.


Aftaleorganisation

3.1 INDLEDENDE RÅDGIVNING

Bygherrerådgiverens ydelser kan omfatte

• Ejendomsstrategi

• Idéoplæg

• Teknisk finansieringsanalyse

• Byggeprogram


jf. ydelsesbeskrivelsens kapitel 1 herom og tilpas- set det aktuelle projekts karakter, størrelse og forventede organisering.


Byggeprogrammet med bilag skal udgøre et fyl- destgørende grundlag for totalentreprisekonkur- rencen og for indgåelse af totalentrepriseaftale om projektering og udførelse.


3.2 VALG AF TOTALENTREPRENØR Bygherrerådgivning i forbindelse med udbud og aftaleindgåelse kan omfatte

3.2.1 Prækvalifikation

3.2.2 Udbud

3.2.3 Bedømmelse

3.2.4 Forhandling

3.2.5 Aftaleindgåelse

3.2.6 Kvalitetssikring


Klientens ydelser er beskrevet i

3.2.7 Klienten


Udbud og aftaleindgåelse gennemføres i over- ensstemmelse med den relevante lovgivning, herunder Tilbudsloven og EU-direktiver.


3.2.1 Prækvalifikation

Bygherrerådgiveren forestår prækvalifikation, her- under udarbejdelse af forslag til udvælgelseskrite- rier, udkast til udbudsbekendtgørelse, gennem- gang af ansøgninger, udarbejdelse af indstilling samt udsendelse af meddelelse til ansøgere om prækvalifikationen.



3.2.2 Udbud

Bygherrerådgiveren udarbejder udbudsgrundlag, herunder byggeprogram og øvrigt udbudsmateria- le tilpasset opgaven, herunder tildelingskriterier.


Konkurrencen kan omfatte forslag til anvendelse af partneringelementer, incitamentsordninger, tidlig inddragelse af leverandører og entreprenø- rer o.a.


Afhængig af konkurrenceformen skal udbuds- grundlaget indeholde retningslinjer for tilpasning og eventuelt færdiggørelse af byggeprogrammet på grundlag af konkurrenceresultatet.


Bygherrerådgiveren udarbejder forslag til sam- mensætning af et eventuelt bedømmelsesudvalg.


Bygherrerådgiveren forestår udbuddet, herunder udsendelse af udbudsmaterialet, besvarelse af spørgsmål og udsendelse af eventuelle rettelses- blade.


Bygherrerådgiveren modtager tilbud.


3.2.3 Bedømmelse

Bygherrerådgiveren bedømmer totalentreprisetil- bud og udarbejder indstilling.


I tilfælde, hvor der er nedsat et bedømmelsesud- valg, varetager bygherrerådgiveren sekretærfunk- tionen og er tilknyttet som rådgiver.


Bygherrerådgiveren meddeler tilbudsgiverne re- sultatet af bedømmelsen og forestår eventuel offentliggørelse.


3.2.4 Forhandling

I samarbejde med klienten gennemfører bygher- rerådgiveren forhandlinger, herunder fastlæggelse af procedure, gennemførelse af forhandling og udarbejdelse af indstilling vedrørende forhand- lingsresultatet.


3.2.5 Aftaleindgåelse

Bygherrerådgiveren udarbejder aftaleudkast og bistår i forbindelse med aftaleindgåelse.


3.2.6 Kvalitetssikring

Bygherrerådgiveren kvalitetssikrer sine ydelser i forbindelse med valg af totalentreprenør.


3.2.7 Klienten

Klienten godkender bygherrerådgiverens indstil- linger vedrørende prækvalifikation, udbud, be- dømmelse, forhandling og aftaleindgåelse.


Klienten udpeger eventuelt bedømmelsesudvalg.


Klienten varetager den kontraktretslige gennem- gang af de af bygherrerådgiveren udarbejdede udkast vedrørende prækvalifikation, udbuds- grundlag, aftaledokumenter mv.


3.3 PROJEKTERING

Afsnittet beskriver bygherrerådgiverens ydelser i projekteringsfasen.


3.3.1 Indhold

Bygherrerådgiverens indsats i projekteringsfasen sker på grundlag af projektmateriale udarbejdet af totalentreprenøren i henhold til totalentrepriseafta- len.


Bygherrerådgiveren påser, at procedurer for kommunikation og samarbejde mellem byggesa- gens parter fastlægges.


Bygherrerådgiveren leder og refererer bygherre- møder.


Bygherrerådgiveren igangsætter og følger op i forbindelse med eventuelle konsulenter, der en- gageres af klienten.


Bygherrerådgiveren gennemgår det udarbejdede projektmateriale og vurderer, om projektmateria- lets omfang er i overensstemmelse med aftalen samt påser, at plan for projektbeslutninger og

-godkendelser følges.


Bygherrerådgiveren påser, at arbejdsmiljøkoordi- nator (P) for projekteringsfasen er udpeget, og at dokumentation for de krævede kompetencer kan godkendes.


Bygherrerådgiveren påser, at plan for sikkerhed og sundhed udarbejdes og at journal for arbejds- miljø i relation til drift og vedligehold udarbejdes.



Bygherrerådgiveren overvåger, at bygherrens krav til sociale hensyn, jf. byggeprogrammet, op- fyldes.


Bygherrerådgiveren udarbejder kommentarer til projektet og indstiller herom, herunder ændrings- forslag og forslag til materialevalg mv.


Bygherrerådgiveren vurderer oplæg til drifts- og vedligeholdelsesvejledning og plan for idriftsæt- telse og overdragelse til driftsorganisationen.


3.3.2 Tid

Bygherrerådgiveren vurderer, om projekterings- og udførelsestidsplaner udarbejdes i overens- stemmelse med hovedtidsplanen og kontrollerer, at projekteringstidsplanen følges.


3.3.3 Økonomi

Bygherrerådgiveren kontrollerer, at aftalte forsik- ringer tegnes.

Bygherrerådgiveren kontrollerer, at aftalte sikker- hedsstillelser foreligger rettidigt.


På grundlag af totalentrepriseaftalen udarbejder bygherrerådgiveren et samlet budget inkl. klien- tens øvrige udgifter. Budgettet ajourføres perio- devis.


Bygherrerådgiveren fører byggeregnskab og atte- sterer acontobegæringer samt regninger for udgif- ter i projekteringsfasen.


Bygherrerådgiveren vurderer eventuelle krav mod klienten, herunder særligt fra totalentreprenøren, vedrørende projekteringsfasen og indstiller her- om.


Bygherrerådgiveren udarbejder rapporter til klien- ten om byggesagens økonomiske forløb og foran- lediger, at godkendelse af dispositioner i projekte- ringsfasen indhentes fra klienten.


Bygherrerådgiveren kan udarbejde og ajourføre likviditetsbudget.


3.3.4 Myndigheder

Bygherrerådgiveren påser, at eventuel forhånds- dialog finder sted, at nødvendige dispensations- ansøgninger godkendes af klienten og indsendes, at myndighedsandragende indsendes, og at pro-


jektet tilrettes for eventuelle anmærkninger i byg- getilladelsen.


3.3.5 Kvalitetssikring

Bygherrerådgiveren vurderer, om totalentreprenø- rens kvalitetsstyringssystem for projekteringsfa- sen er i overensstemmelse med aftalen.


Bygherrerådgiveren kontrollerer stikprøvevis, om totalentreprenøren efterlever de aftalte kvalitets- styringssystemer i projekteringsfasen.


Bygherrerådgiveren foretager en overordnet pro- jektgranskning af, om projektets kvalitet er i over- ensstemmelse med byggeprogrammets krav og øvrige aftaler.


Bygherrerådgiveren vurderer totalentreprenørens oplæg til udbudskontrolplaner og tilsynsplaner.


Bygherrerådgiveren udarbejder tilsynsplan for eget overordnet tilsyn.


3.3.6 Klienten

Klienten tegner nødvendige forsikringer.


På grundlag af indstilling fra bygherrerådgiveren godkender klienten projektet i dets enkelte faser, herunder eventuelle projektændringer.


Klienten godkender det samlede budget udført af bygherrerådgiveren.


Klienten godkender og udbetaler attesterede fak- turaer vedrørende projekteringsfasen.


3.4 UDFØRELSE

Bygherrerådgiverens ydelser under udførelsen omfatter, ud over at overvåge udførelsen af det planlagte byggeri, tillige tilsyn med, at aftalte ydel- ser i forbindelse med fagtilsyn udføres i henhold til totalentrepriseaftalen.


3.4.1 Indhold

Bygherrerådgiveren påser, at procedurer for kommunikation og samarbejde mellem byggesa- gens parter fastlægges.


Bygherrerådgiveren leder og refererer bygherre- møder.



Bygherrerådgiveren igangsætter og følger op i forbindelse med eventuelle konsulenter.


Bygherrerådgiveren fører overordnet tilsyn i hen- hold til den godkendte plan for sit tilsyn.


Bygherrerådgiveren påser, at arbejdsmiljøkoordi- nator (B) for udførelsesfasen er udpeget, og at dokumentation for de krævede kompetencer kan godkendes.


Bygherrerådgiveren påser, at plan for sikkerhed og sundhed færdiggøres og ajourføres, at journal for arbejdsmiljø i relation til drift og vedligehold ajourføres, og at sikkerhedsmøder afholdes.


Bygherrerådgiveren overvåger, at bygherrens krav til sociale hensyn, jf. byggeprogrammet, op- fyldes.


Bygherrerådgiveren vurderer og indstiller vedrø- rende forelagte materialeprøver, herunder even- tuelle forslag om ændret materialevalg.


Bygherrerådgiveren bistår klienten ved planlæg- ning og gennemførelse af byggeriets idriftsættel- se.


Efter totalentreprenørens færdigmelding udarbej- der bygherrerådgiveren mangellister, forestår afleveringsforretning og kontrollerer mangelaf- hjælpning.


Bygherrerådgiveren vurderer projektmateriale ”som udført”.

Bygherrerådgiveren vurderer drifts- og vedlige- holdelsesvejledningen og forslag til serviceaftaler. Bygherrerådgiveren overvåger, at plan for idrift- sættelse og overdragelse til driftsorganisationen følges.


Bygherrerådgiveren udarbejder meddelelser ved- rørende mangler, der konstateres af klienten i afhjælpningsperioden og påser, at disse afhjæl- pes.


Bygherrerådgiveren udarbejder mangellister i forbindelse med 1-års eftersyn, forestår eftersy- nets afholdelse og kontrollerer mangelafhjælp- ning. Bygherrerådgiveren indstiller vedrørende nedskrivning af sikkerhedsstillelser.


3.4.2 Tid

Bygherrerådgiveren vurderer, om udførelsestids- planer udarbejdes i overensstemmelse med ho- vedtidsplanen og kontrollerer, at hovedtidsplanen følges.


3.4.3 Økonomi

På grundlag af totalentrepriseaftalen udarbejder bygherrerådgiveren et samlet budget inkl. klien- tens øvrige udgifter. Budgettet ajourføres perio- devist.


Bygherrerådgiveren fører byggeregnskab og atte- sterer acontobegæringer samt regninger for udgif- ter i udførelsesfasen.


Bygherrerådgiveren vurderer eventuelle krav mod klienten, herunder særligt fra totalentreprenøren vedrørende udførelsesfasen og indstiller herom.


Bygherrerådgiveren udarbejder rapporter til klien- ten om byggesagens økonomiske forløb og foran- lediger, at godkendelse af dispositioner i udførel- sesfasen indhentes fra klienten.


Bygherrerådgiveren kan udarbejde og ajourføre likviditetsbudget.


3.4.4 Myndigheder

Bygherrerådgiveren overvåger, at myndigheds- krav under udførelsen opfyldes.


Bygherrerådgiveren påser, at indsendelse af fær- digmelding sker, og at ibrugtagningstilladelse mv. indhentes.


3.4.5 Kvalitetssikring

Bygherrerådgiveren vurderer, om totalentreprenø- rens kvalitetsstyringssystem for udførelsen er i overensstemmelse med aftalen.


Bygherrerådgiveren deltager i projektgennem- gangsmøder i aftalt omfang.


Bygherrerådgiveren kontrollerer stikprøvevis, om tilsynsplaner og kontrolplaner følges.


Bygherrerådgiveren vurderer, om kvalitetsdoku- mentation foreligger som aftalt.



3.4.6 Klienten

Klienten godkender bygherrerådgiverens tilsyns- plan.


Klienten godkender indstillinger fra bygherreråd- giveren vedrørende udførelsen.


Klienten betaler de af bygherrerådgiveren anviste udgiftsbilag.


I god tid inden aflevering udpeger klienten sin driftsansvarlige med henblik på planlægning og gennemførelse af idriftsættelse.


Klienten deltager i afleveringsforretning og under- skriver afleveringsdokumenter.


Klienten deltager i 1-års gennemgang.


Inden udløbet af 5-års ansvarsperioden træffer klienten aftale om gennemførelse af 5-års efter- syn og senere om frigivelse af sikkerhedsstillelse.


4. Lejerrådgivning


Dette kapitel omhandler en lejers anvendelse af lejerrådgiver ved vurdering af lejers lokalebehov, af alternative lokaliseringsmuligheder, af lejeafta- len (bortset fra juridiske forhold, herunder lejelov- givningen) og opfølgning under lejemålets indret- ning.


Lejerrådgiverens indsats er således fokuseret på indretning af lejemålet og forhold vedrørende le- jemålets drift.


Det forudsættes, at lejerrådgiveren udarbejder idéoplæg og byggeprogram som grundlag for forhandlinger med en udlejer om et aktuelt leje- mål.


Udlejer forudsættes herefter at udarbejde projekt for lejemålsindretningen til lejers godkendelse, ligesom udlejer forestår indretningsarbejderne.


Udlejer varetager bygherreansvaret under projek- tering og udførelse.


I andre tilfælde kan lejerrådgiverens ydelser være mere omfattende og omfatte en større del af pro- jekteringsarbejderne. I givet fald henvises til kapi- tel 2 eller 3 og/eller til ydelsesbeskrivelser for ”Byggeri og Planlægning”.


Såfremt lejer ønsker flere lejemål vurderet, gen- nemfører lejerrådgiveren forløbet helt eller delvist for hvert af disse.


Lejerrådgiverens ydelser gennemføres i overens- stemmelse med den relevante lovgivning, herun- der Tilbudsloven og EU-direktiver.


For byggerier omfattet af bekendtgørelser om anvendelse af IKT i offentligt eller alment byggeri skal lejerrådgiveren sikre, at relevante krav opfyl- des.


I dette kapitel er ”klient” og ”lejer” anvendt syno- nymt.

Aftaleorganisation



4.1 INDLEDENDE RÅDGIVNING

Lejerrådgiverens ydelser kan omfatte

• Ejendomsstrategi

• Idéoplæg

• Teknisk finansieringsanalyse

• Byggeprogram


jf. ydelsesbeskrivelsens kapitel 1 herom og tilpas- set det aktuelle projekts karakter, størrelse og forventede organisering.


Byggeprogrammet med bilag skal udgøre et fyl- destgørende grundlag for forhandling og indgåel- se af lejeaftale samt for projektering og udførelse af lejemålets indretning.


4.2 VALG AF LEJEMÅL

Lejerrådgiveren medvirker ved vurdering af de tekniske aspekter i forbindelse med forhandling og indgåelse af lejeaftale på baggrund af det god- kendte program og udkast til lejeaftale udarbejdet af udlejer.


4.2.1 Indhold

Lejerrådgiveren vurderer foreløbige indretnings- planer og lejemålsbeskrivelse udarbejdet af udle- jer på grundlag af byggeprogrammet.


4.2.2 Projekt

Lejerrådgiveren foretager en vurdering af lejemå- let i forhold til lejers behov og udarbejder en ind- stilling herom.



4.2.3 Tid

Lejerrådgiveren vurderer tidsplan for lejemålets indretning og lejers ibrugtagning.


4.2.4 Økonomi

På grundlag af udkast til lejeaftale udarbejder lejerrådgiveren et samlet budget for udgifter, der afholdes af klienten i forbindelse med lejemålets etablering.


Lejerrådgiveren kan foretage vurdering af lejemå- lets driftsudgifter.


Lejerrådgiveren kan udarbejde et skøn over om- kostninger ved lejemålets fraflytning, herunder primært istandsættelse mv.


4.2.5 Myndigheder

Lejerrådgiveren vurderer resultatet af udlejers forhåndsdialog med myndigheder om lejemålet, herunder om lejemålet kan indrettes og anvendes som forudsat.


4.2.6 Kvalitetssikring

Lejerrådgiveren kvalitetssikrer sine ydelser.


4.2.7 Klienten

Klienten varetager forhandlinger med udlejer om lejeaftalen.


Klienten varetager kontraktretslig gennemgang af udkast til lejeaftale.


Klienten træffer beslutning om indgåelse af lejeaf- tale.


4.3 PROJEKTERING

Afsnittet beskriver lejerrådgiverens ydelser i pro- jekteringsfasen, herunder projektopfølgning under udførelsen.


Det forudsættes, at projektering af lejemålets ind- retning varetages af udlejers rådgivere. Såfremt projektet helt eller delvist skal udføres af lejerråd- giveren henvises til ydelsesbeskrivelse for ”Byg- geri og Planlægning”.


4.3.1 Indhold

Lejerrådgiverens indsats i projekteringsfasen sker på grundlag af projektmateriale udarbejdet af ud- lejers projekterende rådgivere.


Lejerrådgiveren kan udarbejde møbleringsplaner og tilsvarende detaljerede indretningsplaner.


Lejerrådgiveren påser, at procedurer for kommu- nikation og samarbejde mellem byggesagens parter fastlægges.


Lejerrådgiveren leder og refererer klientens mø- der med udlejer, brugere mv.


Lejerrådgiveren igangsætter og følger op i forbin- delse med eventuelle konsulenter, der engageres af klienten.


Lejerrådgiveren gennemgår det udarbejdede pro- jektmateriale og vurderer, om projektmaterialets omfang er i overensstemmelse med aftalen samt påser, at plan for projektbeslutninger og -godken- delser følges.


I det omfang lejeren iværksætter arbejder, som udløser krav om koordinering af arbejdsmiljø, påser lejerrådgiveren, at arbejdsmiljøkoordinator

(P) for projekteringsfasen er udpeget.


Lejerrådgiveren påser, at journal for arbejdsmiljø i relation til drift og vedligehold af lejemålet udar- bejdes.


Lejerrådgiveren overvåger, at bygherrens krav til sociale hensyn, jf. byggeprogrammet, opfyldes.


Lejerrådgiveren udarbejder kommentarer til pro- jektet og indstiller herom, herunder ændringsfor- slag og forslag til materialevalg mv.


Lejerrådgiveren vurderer oplæg til drifts- og vedli- geholdelsesvejledning for lejemålet og plan for idriftsættelse og overdragelse til lejerens driftsor- ganisation.


4.3.2 Tid

Lejerrådgiveren vurderer, om hovedtidsplanen følges.



4.3.3 Økonomi

Lejerrådgiveren kontrollerer, at aftalte forsikringer tegnes.

Lejerrådgiveren kontrollerer, at aftalte sikkerheds- stillelser foreligger rettidigt.


På grundlag af lejeaftalen udarbejder lejerrådgive- ren et samlet budget for udgifter, der afholdes af klienten. Budgettet ajourføres periodevist.


Lejerrådgiveren fører byggeregnskab og atteste- rer acontobegæringer og regninger for udgifter i projekteringsfasen, der afholdes af klienten.


Lejerrådgiveren vurderer eventuelle krav mod klienten, herunder særligt fra udlejer, vedrørende projekteringsfasen og indstiller herom.

Lejerrådgiveren udarbejder rapporter til klienten om byggesagens økonomiske forløb og foranledi- ger, at godkendelse af dispositioner i projekte- ringsfasen indhentes fra klienten.


Lejerrådgiveren kan udarbejde og ajourføre likvi- ditetsbudget.


4.3.4 Myndigheder

Lejerrådgiveren påser, at myndighedsandragende indsendes, og at projektet tilrettes for eventuelle anmærkninger i byggetilladelsen.


4.3.5 Kvalitetssikring

Lejerrådgiveren vurderer, om kvalitetssikring i projekteringsfasen finder sted som aftalt.


Lejerrådgiveren udarbejder tilsynsplan for eget overordnet tilsyn.


4.3.6 Klienten

Klienten tegner nødvendige forsikringer.


Klienten godkender projektet i dets enkelte faser, herunder eventuelle projektændringer.


Klienten godkender ajourførte budgetter.


Klienten godkender og udbetaler attesterede fak- turaer vedrørende projekteringsfasen.


4.4 UDFØRELSE

Lejerrådgiveren overvåger udførelsen.


4.4.1 Indhold

Lejerrådgiveren påser, at procedurer for kommu- nikation og samarbejde mellem byggesagens parter fastlægges.


Lejerrådgiveren leder og refererer klientens mø- der med udlejer, brugere mv.


Lejerrådgiveren igangsætter og følger op i forbin- delse med eventuelle konsulenter.


Lejerrådgiveren koordinerer klientens eventuelle arbejder og leverancer til lejemålet.


Lejerrådgiveren fører overordnet tilsyn i henhold til den godkendte plan for sit tilsyn.


I det omfang lejeren iværksætter arbejder, som udløser krav om koordinering af arbejdsmiljø, påser lejerrådgiveren, at arbejdsmiljøkoordinator

(B) for udførelsesfasen er udpeget.


Lejerrådgiveren påser, at journal for arbejdsmiljø i relation til drift og vedligehold af lejemålet ajourfø- res.


Lejerrådgiveren overvåger, at bygherrens krav til sociale hensyn, jf. byggeprogrammet, opfyldes.


Lejerrådgiveren vurderer og indstiller vedrørende forelagte materialeprøver, herunder eventuelt forslag om ændret materialevalg.


Lejerrådgiveren bistår klienten ved planlægning og gennemførelse af lejemålets idriftsættelse.


Lejerrådgiveren udarbejder mangellister ved leje- målets overdragelse, forestår overdragelsesfor- retning og kontrollerer mangelafhjælpning.


Lejerrådgiveren vurderer projektmateriale ”som udført” for lejemålet.

Lejerrådgiveren vurderer drifts- og vedligeholdel- sesvejledningen og forslag til serviceaftaler for lejemålet.

Lejerrådgiveren overvåger, at plan for idriftsættel- se og overdragelse af lejemålet til lejers driftsor- ganisation følges.



Lejerrådgiveren udarbejder meddelelser vedrø- rende mangler, der konstateres af klienten efter ibrugtagning og påser, at disse afhjælpes.


4.4.2 Tid

Lejerrådgiveren kontrollerer, om hovedtidsplanen følges.


4.4.3 Økonomi

Lejerrådgiveren ajourfører periodevis budget for udgifter, der afholdes af klienten.


Lejerrådgiveren fører byggeregnskab og atteste- rer acontobegæringer og regninger i udførelses- fasen for udgifter, der afholdes af klienten.


Lejerrådgiveren vurderer eventuelle krav mod klienten, herunder særligt fra udlejer, vedrørende udførelsesfasen og indstiller herom.


Lejerrådgiveren udarbejder rapporter til klienten om byggesagens økonomiske forløb og foranledi- ger, at godkendelse af dispositioner i udførelses- fasen indhentes fra klienten.


Lejerrådgiveren kan udarbejde og ajourføre likvi- ditetsbudget.


4.4.4 Myndigheder

Lejerrådgiveren påser, at indsendelse af færdig- melding sker, og at ibrugtagningstilladelse mv. indhentes.


4.4.5 Kvalitetssikring

Lejerrådgiveren vurderer, om kvalitetssikring i udførelsesfasen finder sted som aftalt.


4.4.6 Klienten

Klienten godkender lejerrådgiverens tilsynsplan.


Klienten godkender indstillinger fra lejerrådgiveren vedrørende udførelsen.


Klienten betaler de af lejerrådgiveren anviste ud- giftsbilag vedrørende udførelsen.


I god tid inden lejemålets overdragelse udpeger klienten sin driftsansvarlige med henblik på plan- lægning og gennemførelse af lejemålets idriftsæt- telse.


Klienten deltager i overdragelsesforretning og underskriver overdragelsesdokumenter.


5. Investorrådgivning


Dette kapitel omhandler en ejendomsinvestors anvendelse af investorrådgiver ved teknisk vurde- ring af tilbud om køb af et ejendomsprojekt af en projektudvikler, af købsaftalen (bortset fra juridi- ske forhold, herunder lejelovgivningen) og opfølg- ning under projektets realisering.


Det her beskrevne forløb forudsætter, at købsafta- len indgås inden ejendommens opførelse, og at investors overtagelse sker i forbindelse med ejen- dommens ibrugtagning.


Projektudvikleren varetager bygherreansvaret under projektering og udførelse.


Ved rådgivning af investor i forbindelse med fær- digt byggeri eller byggeri under opførelse tilpas- ses ydelserne.


Investorrådgiverens ydelser gennemføres i over- ensstemmelse med den relevante lovgivning, herunder Tilbudsloven og EU-direktiver.


For byggerier omfattet af bekendtgørelser om anvendelse af IKT i offentligt eller alment byggeri skal investorrådgiveren sikre, at relevante krav opfyldes.


I dette kapitel er ”klient” og ”investor” anvendt synonymt.


Aftaleorganisation



5.1 INDLEDENDE RÅDGIVNING

Investorrådgiverens ydelser kan omfatte

• Ejendomsstrategi

• Idéoplæg

• Teknisk finansieringsanalyse

• Byggeprogram

jf. ydelsesbeskrivelsens kapitel 1 herom og tilpas- set det aktuelle projekts karakter, størrelse og forventede organisering.


Byggeprogrammet med bilag skal indeholde klien- tens generelle eller specifikke krav til ejendomsin- vesteringen som et fyldestgørende grundlag for forhandling og indgåelse af købsaftale samt for projektering og udførelse.


5.2 PROJEKTVURDERING

Investorrådgiveren udarbejder en overordnet vur- dering af det tilbudte projekt, herunder:

• fleksibilitet og genanvendelighed

• projektets kvalitet

• myndighedsforhold

• tidsmæssige aspekter

• pris og rentabilitet (eventuelt i samarbejde med eksterne rådgivere)

• projektudviklerens referencer.


Projektvurderingen skal omfatte en bedømmelse af, om vilkår tilbudt/aftalt med lejere (bortset fra juridiske forhold) er hensigtsmæssige.


Projektvurderingen kan omfatte forslag til anven- delse af partneringelementer, incitamentsordnin- ger o.a.


Investorrådgiveren udarbejder eventuelle supple- rende programkrav i samarbejde med klienten.


Klienten varetager den kontraktretslige gennem- gang af aftalevilkår mv.


5.3 AFTALEINDGÅELSE

Investorrådgiveren medvirker ved vurdering af de tekniske aspekter i forbindelse med forhandlinger og indgåelse af købsaftale på baggrund af pro- jektvurderingen og udkast til købsaftale.



Aftalen bør omfatte bestemmelser om, aftalt an- vendelse af partneringelementer, incitamentsord- ninger o.a.


5.3.1 Kvalitetssikring

Investorrådgiveren kvalitetssikrer sine ydelser i forbindelse med aftaleindgåelsen.


5.3.2 Klienten

Klienten forhandler købsaftalen med projektudvik- ler på baggrund af blandt andet investorrådgive- rens indstilling.


Klienten varetager kontraktretslig gennemgang af udkast til købsaftale og eventuelle lejeaftaler.


5.4 PROJEKTERING

Afsnittet beskriver investorrådgiverens ydelser i projekteringsfasen, herunder projektopfølgning under udførelsen.


5.4.1 Indhold

Investorrådgiverens indsats i projekteringsfasen sker på grundlag af projektmateriale udarbejdet af projektudviklerens rådgivere.


Investorrådgiveren påser, at procedurer for kom- munikation og samarbejde mellem byggesagens parter fastlægges.


Investorrådgiveren leder og refererer klientens møder med projektudvikler, brugere mv.


Investorrådgiveren igangsætter og følger op i for- bindelse med eventuelle konsulenter, der engage- res af klienten.


Investorrådgiveren gennemgår det udarbejdede projektmateriale og vurderer, om projektet er i overensstemmelse med indgåede købsaftale og lejeaftaler samt påser, at plan for projektbeslut- ninger og -godkendelser følges.


Investorrådgiveren kan påse, at arbejdsmiljøkoor- dinator (P) for projekteringsfasen er udpeget.


Investorrådgiveren påser, at journal for arbejds- miljø i relation til drift og vedligehold udarbejdes.


Investorrådgiveren overvåger, at bygherrens krav til sociale hensyn, jf. byggeprogrammet, opfyldes.


Investorrådgiveren udarbejder kommentarer til projektet og indstiller herom, herunder ændrings- forslag og forslag til materialevalg mv.


Investorrådgiveren vurderer oplæg til drifts- og vedligeholdelsesvejledning samt plan for idriftsæt- telse og overdragelse til driftsorganisationen.


5.4.2 Tid

Investorrådgiveren vurderer, om hovedtidsplanen følges.


5.4.3 Økonomi

Investorrådgiveren kontrollerer, at aftalte forsik- ringer tegnes.

Investorrådgiveren kontrollerer, at aftalte sikker- hedsstillelser foreligger rettidigt.


På grundlag af købsaftale og eventuelle lejeaftaler udarbejder investorrådgiveren et samlet budget for udgifter, der afholdes af klienten. Budgettet ajourføres periodevist.


Investorrådgiveren fører byggeregnskab og atte- sterer acontobegæringer og regninger for udgifter i projekteringsfasen, der afholdes af klienten.


Investorrådgiveren vurderer eventuelle krav mod klienten, herunder særligt fra projektudvikleren vedrørende projekteringsfasen, og indstiller her- om.


Investorrådgiveren udarbejder rapporter til klien- ten om byggesagens økonomiske forløb og foran- lediger, at godkendelse af dispositioner i projekte- ringsfasen indhentes fra klienten.


Investorrådgiveren kan udarbejde og ajourføre likviditetsbudget.


5.4.4 Myndigheder

Investorrådgiveren påser, at myndighedsandra- gende indsendes, og at projektet tilrettes for even- tuelle anmærkninger i byggetilladelsen.


5.4.5 Kvalitetssikring

Investorrådgiveren vurderer, om kvalitetssikring i projekteringsfasen finder sted som aftalt.



Investorrådgiveren udarbejder tilsynsplan for eget overordnet tilsyn.


5.4.6 Klienten

Klienten tegner nødvendige forsikringer.


Klienten godkender projektet i dets enkelte faser, herunder eventuelle projektændringer.


Klienten godkender ajourførte budgetter.


Klienten godkender og udbetaler attesterede fak- turaer vedrørende projekteringsfasen.


5.5 UDFØRELSE

Investorrådgiveren overvåger udførelsen.


5.5.1 Indhold

Investorrådgiveren påser, at procedurer for kom- munikation og samarbejde mellem byggesagens parter fastlægges.


Investorrådgiveren leder og refererer klientens møder med projektudvikleren, brugere mv.


Investorrådgiveren igangsætter og følger op i for- bindelse med eventuelle konsulenter.


Investorrådgiveren fører overordnet tilsyn i hen- hold til den godkendte plan for sit tilsyn.


Investorrådgiveren kan påse, at arbejdsmiljøkoor- dinator (B) for udførelsesfasen er udpeget.


Investorrådgiveren påser, at journal for arbejds- miljø i relation til drift og vedligehold ajourføres.


Investorrådgiveren overvåger, at bygherrens krav til sociale hensyn, jf. byggeprogrammet, opfyldes.


Investorrådgiveren vurderer og indstiller vedrø- rende forelagte materialeprøver, herunder even- tuelt forslag om ændret materialevalg.


Investorrådgiveren bistår klienten ved planlæg- ning og gennemførelse af ejendommens idriftsæt- telse.


Investorrådgiveren udarbejder mangellister ved ejendommens overdragelse, forestår overdragel- sesforretning og kontrollerer mangelafhjælpning.


Investorrådgiveren vurderer projektmateriale ”som udført”.

Investorrådgiveren vurderer drifts- og vedligehol- delsesvejledningen og forslag til serviceaftaler. Investorrådgiveren overvåger, at plan for idriftsæt- telse og overdragelse til driftsorganisationen føl- ges.


Investorrådgiveren udarbejder meddelelser vedrø- rende mangler, der konstateres af klienten og lejere efter ibrugtagning og påser, at disse afhjæl- pes.


5.5.2 Tid

Investorrådgiveren vurderer, om hovedtidsplanen følges.


5.5.3 Økonomi

Investorrådgiveren ajourfører periodevis budget for udgifter, der afholdes af klienten.


Investorrådgiveren fører byggeregnskab og atte- sterer acontobegæringer og regninger i udførel- sesfasen for udgifter, der afholdes af klienten.


Investorrådgiveren vurderer eventuelle krav mod klienten, herunder særligt fra projektudvikleren, vedrørende udførelsesfasen og indstiller herom.


Investorrådgiveren udarbejder rapporter til klien- ten om byggesagens økonomiske forløb og foran- lediger, at godkendelse af dispositioner i udførel- sesfasen indhentes fra klienten.


Investorrådgiveren kan udarbejde og ajourføre likviditetsbudget.


5.5.4 Myndigheder

Investorrådgiveren påser, at indsendelse af fær- digmelding sker, og at ibrugtagningstilladelse mv. indhentes.


5.5.5 Kvalitetssikring

Investorrådgiveren vurderer, om kvalitetssikring i udførelsesfasen finder sted som aftalt.



5.5.6 Klienten

Klienten godkender investorrådgiverens tilsyns- plan.


Klienten godkender indstillinger fra investorrådgi- veren vedrørende udførelsen.


Klienten betaler de af investorrådgiveren anviste udgiftsbilag vedrørende udførelsen.


I god tid inden aflevering udpeger klienten sin driftsansvarlige med henblik på planlægning og gennemførelse af idriftsættelse.


Klienten deltager i overdragelsesforretning og underskriver overdragelsesdokumenter.


6. Teknisk bestillerrådgivning - OPP


Ved udbud som OPP gennemføres et udbud normalt på grundlag af krav og udfaldskrav til byggeriets drift suppleret med et byggeprogram, og de projekterende rådgivere, entreprenører og driftspersonale mv. engageres af OPP-operatøren som en del af den samlede OPP-ydelse.


OPP-operatøren varetager bygherreansvaret un- der projektering og udførelse.


Bestillerrådgiveren forestår etablering af grundlag for OPP-aftalen, herunder krav og udfaldskrav til byggeriets drift og byggeprogram.

Bestillerrådgiveren forestår endvidere OPP-udbud samt bistand i forbindelse med bedømmelse af tilbud, forhandling og aftaleindgåelse.

Bestillerrådgiveren forestår opfølgning for klienten gennem projekterings- og udførelsesfaserne.


Bestillerrådgiveren kan endvidere følge op på, at aftalte udfaldskrav til byggeriets drift efterleves.


Bestillerrådgiverens ydelser gennemføres i over- ensstemmelse med den relevante lovgivning, herunder Tilbudsloven og EU-direktiver.


For byggerier omfattet af bekendtgørelser om anvendelse af IKT i offentligt eller alment byggeri skal bestillerrådgiveren sikre, at relevante krav opfyldes.


Aftaleorganisation



6.1 INDLEDENDE RÅDGIVNING

Bestillerrådgiverens ydelser kan omfatte

• Ejendomsstrategi

• Idéoplæg

• Teknisk finansieringsanalyse

• Byggeprogram

jf. ydelsesbeskrivelsens kapitel 1 herom og tilpas- set det aktuelle projekts karakter, størrelse og organisering som et OPP-projekt.


Byggeprogrammet med bilag skal sammen med krav til byggeriets drift udgøre et fyldestgørende grundlag for OPP-udbuddet og for indgåelse af OPP-aftale om projektering, udførelse og drift.


6.2 FASTLÆGGELSE AF KRAV OG UDFALDSKRAV TIL BYGGERIETS DRIFT

I sammenhæng med udarbejdelse af byggepro- gram skal udarbejdes krav og udfaldskrav til byg- geriets drift i aftaleperioden.


Indhold og detaljeringsgrad tilpasses OPP- projektets karakter.


6.2.1 Indhold

Krav og udfaldskrav udarbejdes parallelt med udarbejdelsen af byggeprogrammet og koordine- res med dette.


Kravene kan udarbejdes som en beskrivelse, der angiver krav til OPP-projektets kapacitet og ser- viceniveau mv., ligesom der skal indgå krav til vedligeholdelsestilstanden for bygninger og an- læg, installationer, fast og løst inventar, driftsud- styr mv.


Kravene skal fastlægge ansvarsfordelingen for projektets drift mellem klient, brugere og OPP- operatør, herunder både for den tekniske drift og for drift i forhold til projektets formål.


Kravene skal tilsvarende fastlægge, hvorledes omkostninger, der helt eller delvist skal betales af klient eller brugere, skal måles og/eller opgøres.



Kravene skal indeholde sanktionsbestemmelser ved OPP-operatørens manglende opfyldelse af krav i forbindelse med projektets etablering.


Kravene skal indeholde incitamenter og sankti- onsbestemmelser relateret til projektets drift.


Kravene kan indeholde målsætninger om bære- dygtighed, der forudsættes opfyldt under driften.


Af kravene skal fremgå, om der er særlige krav til sociale hensyn, herunder til overholdelse af men- neskerettigheder, virksomheders CSR og eventu- elle krav til beskæftigelse af udsatte medarbej- dergrupper i forbindelse med projektets drift.


I samarbejde med eventuelt øvrige rådgivere ud- arbejdes redegørelse for forundersøgelser, der belyser OPP-projektets grundlæggende driftsfor- udsætninger, herunder juridiske forhold, særlige myndighedskrav mv.


Bestillerrådgiveren udarbejder oplæg til plan for beslutninger og godkendelser vedrørende OPP- projektets drift, som OPP-operatøren skal indhen- te fra klienten.


Bestillerrådgiveren kan i samarbejde med klienten varetage brugerinddragelse mv., og kravene skal indeholde beskrivelse af klientens forventninger til brugerinddragelse under idriftsætning og drift samt til bestillerrådgiverens og OPP-operatørens ydelser i den forbindelse.


Af kravene skal fremgå, om der er særlige krav til arbejdsmiljø og arbejdsmiljøkoordinering under OPP-projektets drift.


Kravene skal indeholde krav til kvalitetssikring af OPP-projektets drift, herunder krav til ekstern overvågning eller tilsyn med OPP-projektets drift og opfyldelse af aftalte krav, udfaldskrav mv.


6.2.2 Projekt

Krav og udfaldskrav samles i et dokument med relevante bilag, der sammen med byggeprogram og øvrige aftaledokumenter kan danne grundlag for tilbud og aftale om OPP-projektet.


Bestillerrådgiveren skal udarbejde en risikoanaly- se omfattende særlige risikobehæftede forhold i relation til OPP-projektets drift.


6.2.3 Tid

OPP-projektets driftsperiode skal fastlægges.


OPP-projektets idriftsætning samt afslutning og eventuelt overdragelse til klienten skal beskrives.


Klientens eventuelle krav til OPP-projektets tids- mæssige rutiner i kalenderåret skal fastlægges.


6.2.4 Økonomi

Der udarbejdes eller ajourføres et samlet drifts- budget for OPP-projektet.


Driftsbudgettets disponering og indhold afhænger af OPP-projektets karakter og kan omfatte føl- gende hovedposter, der skal fordeles i budget for betaling til OPP-operatøren og budget for klien- tens egne indtægter og udgifter:

• eventuelle indtægter

• finansiering

• teknisk drift og vedligehold af bygninger og anlæg, installationer, løst og fast inventar, driftsudstyr mv.

• forsyning, herunder el, vand, varme mv.

• drift svarende til OPP-projektets formål

• øvrige omkostninger

• moms.


Skattemæssige konsekvenser indarbejdes, hvis relevant.


Driftsbudgettet skal periodiseres og omfatte hele OPP-projektets aftaleperiode, ligesom særlige udgifter eller indtægter ved OPP-periodens start og afslutning skal fremgå.


Driftsbudgettet skal indekseres, og valgte prisin- deks skal fremgå og begrundes.


Der skal udarbejdes en risikoanalyse og/eller føl- somhedsanalyse.


6.2.5 Myndigheder

I samarbejde med klienten fastlægges krav til OPP-projektets myndighedsgodkendelser og eventuelle myndighedstilsyn ved idriftsætning og under driften.



6.2.6 Kvalitetssikring

I sammenhæng med granskning af byggepro- grammet foretager bestillerrådgiveren granskning af krav og udfaldskrav og kravenes grundlag for at sikre, at krav til OPP-projektets drift samt til øko- nomi og tid er tilstrækkeligt beskrevet som grund- lag for tilbud og aftale.


6.2.7 Klienten

Klienten medvirker ved igangsættelsen af udar- bejdelse af krav og udfaldskrav. Klienten udpeger eventuelle brugerrepræsentanter og definerer disses ansvarsområder.


Klienten skal tage stilling til eventuel overdragelse af bygherrens opgaver, jf. arbejdsmiljølovgivnin- gen.


Klienten godkender krav og udfaldskrav som grundlag for indhentning af tilbud og aftale.


6.3 VALG AF OPP-OPERATØR Bygherrerådgivning i forbindelse med udbud og aftaleindgåelse kan omfatte

6.3.1 Prækvalifikation

6.3.2 Udbud

6.3.3 Bedømmelse

6.3.4 Forhandling

6.3.5 Aftaleindgåelse

6.3.6 Kvalitetssikring


Klientens ydelser er beskrevet i

6.3.7 Klienten


Udbud og aftaleindgåelse gennemføres i over- ensstemmelse med den relevante lovgivning, herunder Tilbudsloven og EU-direktiver.


6.3.1 Prækvalifikation

Bestillerrådgiveren forestår prækvalifikation, her- under udarbejdelse af forslag til udvælgelseskrite- rier, udkast til udbudsbekendtgørelse, gennem- gang af ansøgninger, udarbejdelse af indstilling samt udsendelse af meddelelse til ansøgere om prækvalifikationen.


6.3.2 Udbud

Bestillerrådgiveren udarbejder udbudsgrundlag, herunder byggeprogram, krav og udfaldskrav


samt øvrigt udbudsmateriale tilpasset opgaven, herunder tildelingskriterier.


Konkurrencen bør omfatte forslag til, hvordan samarbejdet mellem byggeriets parter styrkes, herunder eventuelt forslag om incitamenter der bidrager til at opnå klientens mål for byggeriet.


Bestillerrådgiveren udarbejder forslag til sammen- sætning af et eventuelt bedømmelsesudvalg.


Bestillerrådgiveren forestår udbuddet, herunder udsendelse af udbudsmaterialet, besvarelse af spørgsmål og udsendelse af eventuelle rettelses- blade.


Bestillerrådgiveren modtager tilbud.


6.3.3 Bedømmelse

Bestillerrådgiveren bedømmer OPP-tilbud og ud- arbejder indstilling.


I tilfælde, hvor der er nedsat et bedømmelsesud- valg, varetager bestillerrådgiveren sekretærfunkti- onen og er tilknyttet som rådgiver.


Bestillerrådgiveren meddeler tilbudsgiverne resul- tatet af bedømmelsen og forestår eventuel offent- liggørelse.


6.3.4 Forhandling

I samarbejde med klienten gennemfører bestiller- rådgiveren forhandlinger, herunder fastlæggelse af procedure, gennemførelse af forhandling og udarbejdelse af indstilling vedrørende forhand- lingsresultatet.


6.3.5 Aftaleindgåelse

Bestillerrådgiveren udarbejder aftaleudkast og bistår i forbindelse med aftaleindgåelse.


6.3.6 Kvalitetssikring

Bestillerrådgiveren kvalitetssikrer sine ydelser i forbindelse med valg af OPP-operatør.


6.3.7 Klienten

Klienten godkender bestillerrådgiverens indstillin- ger vedrørende prækvalifikation, udbud, bedøm- melse, forhandling og aftaleindgåelse.


Klienten udpeger eventuelt bedømmelsesudvalg.



Klienten varetager den kontraktretslige gennem- gang af de af bestillerrådgiveren udarbejdede udkast vedrørende prækvalifikation, udbuds- grundlag, aftaledokumenter mv.


6.4 PROJEKTERING

Afsnittet beskriver bestillerrådgiverens ydelser i projekteringsfasen.


6.4.1 Indhold

Bestillerrådgiverens indsats i projekteringsfasen sker på grundlag af projektmateriale udarbejdet af OPP-operatøren i henhold til OPP-aftalen.


Bestillerrådgiveren påser, at procedurer for kom- munikation og samarbejde mellem OPP- projektets parter fastlægges.


Bestillerrådgiveren leder og refererer bygherre- møder.


Bestillerrådgiveren igangsætter og følger op i for- bindelse med eventuelle konsulenter, der engage- res af klienten.


Bestillerrådgiveren gennemgår det udarbejdede projektmateriale og vurderer, om projektmateria- lets omfang er i overensstemmelse med aftalen samt påser, at plan for projektbeslutninger og - godkendelser følges.


Bestillerrådgiveren kan påse, at arbejdsmiljøkoor- dinator (P) for projekteringsfasen er udpeget.


Bestillerrådgiveren kan påse, at plan for sikkerhed og sundhed udarbejdes.

Bestillerrådgiveren påser, at journal for arbejds- miljø i relation til drift og vedligehold udarbejdes.


Bestillerrådgiveren overvåger, at bygherrens krav til sociale hensyn, jf. byggeprogrammet, opfyldes.


Bestillerrådgiveren udarbejder kommentarer til projektet og indstiller herom, herunder ændrings- forslag, forslag til materialevalg mv.


Bestillerrådgiveren vurderer oplæg til drifts- og vedligeholdelsesvejledning og plan for idriftsæt- telse og overdragelse til driftsorganisationen.


Bestillerrådgiveren kan vurdere oplæg til OPP- projektets driftsorganisation og øvrige forhold vedrørende OPP-projektets funktion i driftsperio- den.


6.4.2 Tid

Bestillerrådgiveren vurderer, om projekterings og udførelsestidsplaner udarbejdes i overensstem- melse med hovedtidsplanen og kontrollerer, at projekteringstidsplanen følges.


6.4.3 Økonomi

Bestillerrådgiveren kontrollerer, at aftalte forsik- ringer tegnes.

Bestillerrådgiveren kontrollerer, at aftalte sikker- hedsstillelser foreligger rettidigt.


På grundlag af OPP-aftalen ajourfører bestiller- rådgiveren samlet budget inkl. klientens øvrige udgifter. Budgettet ajourføres periodevis.


Bestillerrådgiveren fører byggeregnskab for klien- tens udgifter og attestere regninger for klientens udgifter i projekteringsfasen.


Bestillerrådgiveren vurderer eventuelle krav mod klienten, herunder særligt fra OPP-operatøren, vedrørende projekteringsfasen og indstiller her- om.


Bestillerrådgiveren udarbejder rapporter til klien- ten om OPP-projektets økonomiske forløb og foranlediger, at godkendelse af dispositioner i projekteringsfasen indhentes fra klienten.


Bestillerrådgiveren kan udarbejde og ajourføre likviditetsbudget.


6.4.4 Myndigheder

Bestillerrådgiveren påser, at eventuel forhånds- dialog finder sted, at nødvendige dispensations- ansøgninger godkendes af klienten og indsendes, at myndighedsandragende indsendes, og at pro- jektet tilrettes for eventuelle anmærkninger i byg- getilladelsen.


6.4.5 Kvalitetssikring

Bestillerrådgiveren vurderer, om OPP- operatørens kvalitetsstyringssystem for projekte- ringsfasen er i overensstemmelse med aftalen.



Bestillerrådgiveren kontrollerer stikprøvevis, om OPP-operatøren efterlever de aftalte kvalitetssty- ringssystemer i projekteringsfasen.


Bestillerrådgiveren foretager en overordnet pro- jektgranskning af, om projektets kvalitet er i over- ensstemmelse med byggeprogrammets krav og øvrige aftaler.


Bestillerrådgiveren vurderer OPP-operatørens oplæg til udbudskontrolplaner og tilsynsplaner.


Bestillerrådgiveren udarbejder tilsynsplan for eget overordnet tilsyn.


6.4.6 Klienten

Klienten tegner nødvendige forsikringer.


På grundlag af indstilling fra bestillerrådgiveren godkender klienten projektet i dets enkelte faser, herunder eventuelle projektændringer.


Klienten godkender det ajourførte budget udført af bestillerrådgiveren.


Klienten godkender og udbetaler attesterede fak- turaer vedrørende projekteringsfasen.


6.5 UDFØRELSE

Bestillerrådgiverens ydelser under udførelsen omfatter, ud over at overvåge udførelsen af det planlagte byggeri, tillige tilsyn med, at aftalte ydel- ser i forbindelse med fagtilsyn udføres i henhold til totalentrepriseaftalen.


6.5.1 Indhold

Bestillerrådgiveren påser, at procedurer for kom- munikation og samarbejde mellem byggesagens parter fastlægges.


Bestillerrådgiveren leder og refererer bygherre- møder.


Bestillerrådgiveren igangsætter og følger op i for- bindelse med eventuelle konsulenter.


Bestillerrådgiveren fører overordnet tilsyn i hen- hold til den godkendte plan for sit tilsyn.


Bestillerrådgiveren kan påse, at arbejdsmiljøkoor- dinator (B) for udførelsesfasen er udpeget.


Bestillerrådgiveren kan påse, at plan for sikkerhed og sundhed færdiggøres og ajourføres, og at sik- kerhedsmøder afholdes.

Bestillerrådgiveren påser, at journal for arbejds- miljø i relation til drift og vedligehold ajourføres.


Bestillerrådgiveren overvåger, at bygherrens krav til sociale hensyn, jf. byggeprogrammet, opfyldes.


Bestillerrådgiveren vurderer og indstiller vedrø- rende forelagte materialeprøver, herunder even- tuelle forslag om ændret materialevalg.


Bestillerrådgiveren bistår klienten ved planlæg- ning og gennemførelse af byggeriets idriftsættel- se.


Efter OPP-operatørens færdigmelding udarbejder bestillerrådgiveren mangellister, forestår afleve- ringsforretning og kontrollerer mangelafhjælpning.


Bestillerrådgiveren vurderer projektmateriale ”som udført” og drifts- og vedligeholdelsesvejledning.

Bestillerrådgiveren overvåger, at plan for idriftsæt- telse og overdragelse til driftsorganisationen føl- ges.


Bestillerrådgiveren udarbejder meddelelser vedrø- rende mangler, der konstateres af klienten i af- hjælpningsperioden og påser, at disse afhjælpes.


Bestillerrådgiveren udarbejder mangellister i for- bindelse med 1-års eftersyn, forestår eftersynets afholdelse og kontrollerer mangelafhjælpning.

Bestillerrådgiveren indstiller vedrørende nedskriv- ning af sikkerhedsstillelser.


6.5.2 Tid

Bestillerrådgiveren vurderer, om udførelsestids- planer udarbejdes i overensstemmelse med ho- vedtidsplanen og kontrollerer, at hovedtidsplanen følges.


6.5.3 Økonomi

På grundlag af OPP-aftale ajourfører bestillerråd- giveren et samlet budget inkl. klientens øvrige udgifter. Budgettet ajourføres periodevist.



Bestillerrådgiveren kan føre byggeregnskab og attestere regninger for klientens udgifter i udførel- sesfasen.


Bestillerrådgiveren vurderer eventuelle krav mod klienten, herunder særligt fra OPP-operatøren, vedrørende udførelsesfasen og indstiller herom.


Bestillerrådgiveren udarbejder rapporter til klien- ten om OPP-projektets økonomiske forløb og foranlediger, at godkendelse af dispositioner i udførelsesfasen indhentes fra klienten.


Bestillerrådgiveren kan ajourføre likviditetsbudget.


6.5.4 Myndigheder

Bestillerrådgiveren overvåger, at myndighedskrav under udførelsen opfyldes.


Bestillerrådgiveren påser, at indsendelse af fær- digmelding sker, og at ibrugtagningstilladelse mv. indhentes.


Bestillerrådgiveren påser, at øvrige tilladelser i forbindelse med OPP-projektets idriftsætning ind- hentes.


6.5.5 Kvalitetssikring

Bestillerrådgiveren vurderer, om OPP- operatørens kvalitetsstyringssystem for udførel- sen er i overensstemmelse med aftalen.


Bestillerrådgiveren kontrollerer stikprøvevis, om tilsynsplaner og kontrolplaner følges.


Bestillerrådgiveren vurderer, om kvalitetsdoku- mentation foreligger som aftalt.


6.5.6 Klienten

Klienten godkender bestillerrådgiverens tilsyns- plan.


Klienten godkender indstillinger fra bestillerrådgi- veren vedrørende udførelsen.


Klienten betaler de af bestillerrådgiveren anviste udgiftsbilag.


I god tid inden aflevering udpeger klienten sin driftsansvarlige med henblik på planlægning og gennemførelse af OPP-projektets idriftsættelse.


Klienten deltager i afleveringsforretning og under- skriver afleveringsdokumenter.


Klienten deltager i 1-års gennemgang.


Inden udløbet af 5-års ansvarsperioden træffer klienten aftale om gennemførelse af 5-års efter- syn og senere om frigivelse af sikkerhedsstillelse.


7. Andre ydelser


Rådgiveren kan, efter forudgående aftale med klienten, præstere efterfølgende ydelser eller på klientens vegne foranledige, at de præsteres af andre.


For ydelser der medtages, skal ydelsernes om- fang præciseres i aftalen.


”Bygherrerådgiver” anvendes her synonymt for ”lejerrådgiver”, ”investorrådgiver” og ”bestillerråd- giver”.


IKT i byggeriet


7.1 IKT-STRATEGI

Bistand til udvikling af IKT-strategi, herunder om klientens håndtering og brug af digitale data i rela- tion til byggeprojekter og drift.


7.2 DIGITALISERING AF EKSISTERENDE FORHOLD

Ydelsen omfatter digitalisering af eksisterende bygninger og anlæg i bygningsmodeller eller teg- ninger i nærmere aftalt omfang.


7.3 KLASSIFIKATION

Klassificering af digital projektinformation ved anvendelse af en fælles klassifikation. Ved klassi- ficering skal klassifikationssystem, formål og om- fang fastlægges i en IKT-specifikation og eventu- elt relevante IDM’er.


7.4 DIGITAL KOMMUNIKATION

Ydelsen kan omfatte anvendelse af fælles digital kommunikationsplatform til udveksling og deling af projektdokumentation, der er fælles for flere projektparter.

Eksempler på egnede systemer er projektweb, BIM server, internet websites, tele- eller videokon- ferencesystemer samt sociale medier.

Ydelsen skal fastlægges i en IKT-specifikation.


7.5 ETABLERING AF KOMMUNIKATIONSPLATFORM

Ydelsen kan omfatte etablering og drift af fælles digital kommunikationsplatform.

Ydelsen skal fastlægges i en IKT-specifikation.


7.6 DIGITAL PROJEKTERING

Ydelsen omfatter udarbejdelse af en eller flere digitale bygningsmodeller (BIM) som grundlag for koordineret projektering, analyse og projekt- dokumentation.

I det omfang, bygningsmodeller danner grundlag for projektdokumentation, skal modeller på klien- tens opfordring udleveres sammen med projekt- dokumentationen.


Udveksling og aflevering af bygningsmodeller skal fastlægges i IKT-specifikation og eventuelle tilhø- rende IDM’er.


7.7 DIGITALT UDBUD OG TILBUD

Ydelsen omfatter håndtering af udbuds- og til- budsfasen digitalt, herunder udarbejdelse af struk- tureret digitalt udbudsmateriale, valg af og hånd- tering af udbudsportal samt vurdering af den digi- tale kvalitet af indkomne digitale tilbud. Ydelsen skal fastlægges i en IKT-specifikation.


7.8 MÆNGDEFORTEGNELSER

Ydelsen omfatter udarbejdelse af tilbudslister med mængder, ligesom der skal redegøres for anvend- te opmålingsmetoder.

Ydelsen skal fastlægges i en IKT-specifikation.



7.9 DIGITAL AFLEVERING

Ydelsen omfatter aflevering af digitalt projektma- teriale eller digitalt ”som udført” materiale på bag- grund af specifikke krav fra klienten. Ydelsen skal fastlægges i en IKT-specifikation og eventuelt relevante IDM’er.


Vision og organisation


7.10 VISIONSPROCESSER

Bistand til afdækning og formulering af visioner og målsætninger i bygherreorganisationen ift. projek- tet.


7.11 ORGANISATIONSUDVIKLING

Bistand i forbindelse med vurdering og udvikling af klientens organisation, eksempelvis i forbindel- se med planlægning, programmering og ibrugtag- ning af nyt eller ombygget byggeri.


7.12 FORANDRINGSLEDELSE

Bistand i forbindelse med forandringsledelse kan omfatte strategi for samt koordinering og håndte- ring af ændringer i det organisatoriske eller fysi- ske arbejdsmiljø, eksempelvis i forbindelse med flytning fra ét kontormiljø til et andet.

Ydelsen omfatter bl.a. involvering af brugergrup- per til forventningsafstemning, udvikling af indret- nings- og møbleringsplaner.

Ydelsen kan omfatte udarbejdelse og vedligehol- delse af kommunikationsstrategi for ledelse og medarbejdere før, under og efter flytning.


Økonomi


7.13 ANALYSE AF MARKEDSFORHOLD Analyse af konkurrencesituationen for rådgivning, udførelse og materialer som grundlag for vurde- ring af byggeriets udformning, lokalisering og tidsmæssige udførelse.


7.14 PROJEKTUDVIKLING

Gennemførelse af projektudvikling for en konkret byggegrund og/eller bygning, herunder vurdering


af anvendelsesmuligheder, eventuelt gennemfø- relse af markedsanalyse, afklaring af infrastruktur, afklaring af plangrundlag, gennemførelse af øko- nomiske analyser mv.


7.15 DUE DILIGENCE

Gennemførelse af teknisk due diligence i forbin- delse med køb af fast ejendom omfattende vurde- ring af grund og bygningers værdi og anvendel- sesmuligheder samt vurdering af eventuelle tekni- ske og bygningsrelaterede risici.

Undersøgelsen omfatter en gennemgang af f.eks. planforhold, myndighedsforhold, miljøforhold, tek- niske rapporter, projektmateriale, samarbejdsafta- ler og anlægs- og driftsbudgetter. For eksisteren- de ejendomme kan en registrering af eksisterende forhold indgå.


Resultatet sammenfattes i en rapport til brug for købers vurdering af ejendommen.


Temaet for teknisk due diligence fastlægges i hvert enkelt tilfælde.


7.16 ØKONOMISKE ANALYSER Gennemførelse af beregninger af økonomiske konsekvenser af alternative scenarier, udarbej- delse af driftsbudgetter, udarbejdelse af investe- ringsplaner og gennemførelse af rentabilitetsbe- regninger.


Udarbejdelse af periodiseret driftsbudget for ejen- dommens samlede indtægter og udgifter.


Udarbejdelse af særlige overslag, herunder suc- cessiv kalkulation mv. specificeret og udført efter klientens særlige krav.


Gennemførelse af totaløkonomiske vurderinger eller totaløkonomiske beregninger omfattende en kapitalisering af de samlede anlægs- og driftsom- kostninger i bygningens levetid.


7.17 FORSIKRINGER

Vejledning om forsikringstyper i forbindelse med byggeriets projektering, udførelse og drift, herun- der eventuelt indhentning af tilbud på forsikring gennem forsikringsmægler.



Risikoforhold


7.18 RISIKOANALYSER

Gennemførelse af analyser af særlige risikobe- hæftede forhold.


7.19 RISIKOSTYRING

Risikostyring af særlige risikobehæftede forhold.


Forundersøgelser og planlægning


7.20 PLANLÆGNING

I forbindelse med konkrete byggesager kan byg- herrerådgiveren forestå udarbejdelse af lokalpla- ner og anden forberedende planlægning i relation til sagen.


Afhængig af byggesagens organisering kan byg- herrerådgiveren forestå eller overvåge udarbej- delse af eventuel VVM-screening eller VVM- redegørelse.


Klienten samarbejder med bygherrerådgiveren om forudsætningerne for planlægningen.


Klienten forsyner bygherrerådgiveren med de nødvendige fuldmagter m.m.


7.21 VURDERING AF BYGGEGRUNDE Overordnet vurdering af potentielle byggegrunde i forbindelse med klientens planlagte byggeri.


Der udarbejdes en rapport, der kan omfatte vur- dering af:

• grundpriser/ejendomspriser

• planforhold

• infrastruktur

• udnyttelsesmuligheder

• terrænforhold og tilgængelighed

• jordbundsforhold og miljø

• forsyninger.


7.22 REGISTRERING AF EKSISTERENDE FORHOLD

Udarbejdelse af en registrering af eksisterende forhold kan omfatte:

• en vurdering af ejendommens tilstand som do-

kumentation over for ejendommens ejer og myndighederne

• en vurdering af ejendommens mulighed for at

opfylde krav til tilgængelighed

• en vurdering af ejendommens mulighed for at opfylde krav til arbejdsmiljø

• undersøgelse, opmåling samt optegning og digitalisering af eksisterende friarealer, anlæg og bygninger

• fotoregistrering

• inventarregistrering

• bygningsarkæologiske undersøgelser samt arkivundersøgelser.


Registreringen omfatter kun det, der er relevant for den aktuelle renovering eller ombygning.


Registreringen ajourføres, såfremt der under den videre projektering eller under arbejdernes fysiske udførelse fremkommer ændrede forudsætninger.


7.23 GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Indledende geotekniske vurderinger baseret på tilgængelige eksisterende undersøgelser i om- rådet eventuelt suppleret med enkelte geotekni- ske boringer og vandspejlspejlinger.


Udarbejdelse af program for geotekniske under- søgelser som grundlag for projektering, herunder overslag over undersøgelserne.


Rekvirering af geotekniske undersøgelser omfat- tende markarbejde, laboratorieprøvninger, geolo- gisk vurdering og klassifikation, rapportering, her- under boreprofiler samt fastlæggelse af styrkepa- rametre og dimensionsgivende vandspejl.


Opfølgning under udførelsen.


7.24 MILJØUNDERSØGELSER, GRUNDEN Indhentning af basisoplysninger vedrørende byg- gegrunden og udarbejdelse af historik med vurde- ring af sandsynligheden for forurening og arten heraf.



Udarbejdelse af program for miljøundersøgelser, herunder overslag over undersøgelserne.


Rekvirering af miljøundersøgelser omfattende analyse af prøver, bearbejdning af prøveresulta- ter, rapportering af undersøgelserne, herunder vurdering af omfanget og arten af forurening, for- slag til afværgeforanstaltninger og overslag over omkostningerne herved.


Opfølgning under udførelsen. Forhandling med myndigheder.

Miljøundersøgelserne kan efter nærmere aftale omfatte undersøgelser af eksisterende bygninger der berøres af byggeriet.


7.25 MILJØUNDERSØGELSER, BYGNINGER Indhentning af basisoplysninger vedrørende eksi- sterende bygninger og udarbejdelse af rapport med vurdering af sandsynligheden for tilstedevæ- relsen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og arten heraf.


Udarbejdelse af program for miljøundersøgelser, herunder overslag over undersøgelserne.


Rekvirering af miljøundersøgelser omfattende analyse af prøver, bearbejdning af prøveresulta- ter, rapportering af undersøgelserne, herunder vurdering af omfanget og arten af miljø- og sund- hedsskadelige stoffer, forslag til afværgeforan- staltninger og overslag over omkostningerne her- ved.


Opfølgning under udførelsen. Forhandling med myndigheder.


7.26 OFFICIELLE FORRETNINGER Udarbejdelse af materiale til samt deltagelse i officielle forretninger - eksempelvis besigtigelses- og ekspropriationsforretninger - herunder forbere- delse til og forhandlinger med myndighederne.


Interessenter og brugere


7.27 INTERESSENTER

Bistand i forbindelse med gennemførelse af inte- ressentanalyser.


7.28 KOMMUNIKATIONSPLAN

Bistand i forbindelse med udarbejdelse af kom- munikationsstrategi og kommunikationsplan i for- hold til interessenter og brugere.


7.29 BRUGERINDDRAGELSE

Tilrettelæggelse og gennemførelse af brugerind- dragelse, herunder gennemførelse af særlige brugerseminarer m.m.


7.30 SÆRLIG MØDEVIRKSOMHED

Bistand i forbindelse med særlig mødevirksomhed f.eks. udarbejdelse af materiale til og deltagelse i klient-/brugermøder, herunder generalforsamlin- ger, bestyrelsesmøder, politiske møder, borger- møder mv., hvor klientens repræsentant deltager.


7.31 SALGSMATERIALE

Bistand i forbindelse med udarbejdelse af salgs- og udlejningsmateriale.


Procesrådgivning


7.32 PROCESLEDELSE/PROCESRÅDGIVNING Teambuilding, herunder gennemførelse af work- shops, startseminarer m.m. i forbindelse med byggeriets planlægning og udførelse ud over det aftalte.


Gennemførelse af slutevaluering.


7.33 KONFLIKTHÅNDTERING

Udarbejdelse af model for og aftaler om håndte- ring af konflikter mellem projektets parter.


Håndtering af konflikter i overensstemmelse med aftalt model.



7.34 TVISTER

Bistand ved retslig tvist mellem klienten og tredje- part.


Bæredygtighed


7.35 BÆREDYGTIGHED

Bistand i forbindelse med bæredygtighed kan omfatte emnerne:

• miljømæssig bæredygtighed, herunder bære-

dygtig energiproduktion, ressourceforbrug og miljøpåvirkning

• økonomisk bæredygtighed, herunder anlægs-

og totaløkonomi

• social bæredygtighed, herunder brugerhensyn og brugerinddragelse samt tilgængelighed

• teknisk kvalitet, herunder hensyn til rengøring og vedligeholdelse

• procesmæssig kvalitet, herunder samarbejde, kvalitetssikringsprocedurer mv.

ud over krav iht. Bygningsreglementet.


Bistand i forbindelse med bæredygtighed kan udføres på forskellige niveauer, afhængig af pro- jektets karakter og klientens ambitioner, herunder eventuelle krav til certificering.


Rådgiverens ydelser indpasses i projekteringens enkelte faser og kan bestå af følgende hovedakti- viteter:


Byggeprogramfasen:

Herunder indledende analyse og kortlægning samt opstilling af mål for bæredygtighed.


Projekteringsfasen:

Herunder

• prioritering af virkemidler med henblik på at nå opstillede mål samt krav til dokumentation heraf

• opstilling af krav til leverandører og entreprenø- rer og til dokumentationen heraf

• opstilling af krav til tilsyn i form af tilsynsplan

med fokus på bæredygtighed

• opstilling af krav til drifts- og vedligeholdelses- plan

• planlægning af idriftsættelse.


Udførelsesfasen:

Herunder

• koordinering af bæredygtighedsindsats på byg- gepladsen

• indsamling af dokumentation.


Driftsfasen:

Herunder

• indsamling af driftsdata

• rådgivning vedrørende bæredygtig drift og ved- ligeholdelse.


7.36 CERTIFICERING AF BÆREDYGTIGHED

Ydelsen kan omfatte:

• rapportering udført af certificeringsauditør eller assessor, herunder indsamling, kontrol og or- ganisering af den dokumentation, som er nød- vendig for, at et byggeri kan opnå certificering i en specifik klasse efter et certificeringssystem, eksempelvis DGNB, BREEAM, LEED eller cradle to cradle

• udførelse af livscyklusvurderinger, -analyser og

-omkostninger.


7.37 BÆREDYGTIGHEDSLEDELSE

Ydelsen omfatter koordinering af rådgivernes ar- bejde med at opfylde krav til bæredygtig projekte- ring og/eller certificering.


Bæredygtighedsledelse kan varetages som en del af projekteringsledelsen eller som separat ydelse, hvor bæredygtighedslederen refererer til projekte- ringsledelsen.

Ydelsen kan omfatte:

• at tilpasse bæredygtighedsplanen til projekte- ringens udvikling

• at sikre, at der udarbejdes dokumentation til eventuel certificering

• at sikre, at aftalte mål opnås, således at bygge-

riet kan certificeres som aftalt.


Arbejdsmiljø


7.38 ARBEJDSMILJØ

Rådgiveren kan påtage sig at bistå klienten i for- bindelse med dennes forpligtelse til arbejdsmiljø- koordinering i projekteringsfaserne.



Rådgiveren kan påtage sig at bistå klienten i for- bindelse med dennes forpligtelse til arbejdsmiljø- koordinering under udførelsen.


Tilgængelighed


7.39 SÆRLIGE KRAV OM TILGÆNGELIGHED Bistand i forbindelse med opfyldelse af særlige ønsker om tilgængelighed ud over krav, jf. Byg- ningsreglementet, herunder anvisninger og vej- ledninger, der fremmer tilgængelighed.


Udarbejdelse af vejledninger, herunder brugervej- ledninger om ejendommens tilgængeligheds- forhold.


7.40 TILGÆNGELIGHEDSPROJEKTERING Bistand til planlægning af proces for tilgængelig- hedsprojektering.


7.41 TILGÆNGELIGHEDSREVISION

Granskning af tilgængelighed.


Inventar og udstyr


7.42 BYGHERRELEVERANCER

Forestå projektering, udbud, indkøb og koordine- ring af eventuelle bygherreleverancer.


7.43 INVENTAR OG UDSTYR

Registrering af eksisterende inventar og udstyr.


Bistand ved indkøb af løst standardinventar og

-udstyr, indkøb af fast standardinventar og -udstyr samt tilpasning af dette til funktioner og tekniske installationer.


7.44 KUNSTNERISK UDSMYKNING

Bistand i forbindelse med tilrettelæggelse og for- handling vedrørende kunstnerisk udsmykning.


Udbud


7.45 PRÆKVALIFIKATION

Bistand i forbindelse med gennemførelse af præ- kvalifikation.


7.46 FORHANDLING EFTER TILBUDSLOVEN Bistand i forbindelse med gennemførelse af for- handlinger efter Tilbudsloven.


7.47 EU-UDBUD

Bistand i forbindelse med gennemførelse af EU- udbud efter EU’s udbudsdirektiver.


7.48 FORHANDLING EFTER EU’S UDBUDSDIREKTIVER

Bistand i forbindelse med gennemførelse af for- handlinger efter EU’s udbudsdirektiver.


7.49 ESCO-UDBUD

Bistand i forbindelse med gennemførelse af ES- CO-udbud med henblik på at gennemføre en række energioptimerende renoveringer i bygnin- ger.

Investeringen finansieres typisk gennem de op- nåede energibesparelser.


Andet


7.50 SIDEORDNEDE/ALTERNATIVE PROJEKTER OG PROJEKTÆNDRINGER

• Vurdering af sideordnede projekter bestilt af

klient.

• Vurdering af alternative projekter udarbejdet af andre rådgivere.

• Bistand ved gennemførelse af projektændrin- ger, herunder eventuelt omprojektering.

• Vurdering af projekttilpasninger forårsaget af ændringer foranlediget af klienten.


7.51 DETALJEREDE TIDSPLANER

Udarbejdelse af detaljerede tidsplaner ud over det i de enkelte afsnit beskrevne.



7.52 SKÆRPET KVALITETSSIKRING Bistand i forbindelse med opstilling af krav til skærpet eller speciel intern kvalitetssikring og

dokumentation for projektering og/eller udførelse.


7.53 BYGGELEDELSE

Gennemførelse af byggeledelse i overensstem- melse med Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, afsnit 4.1.


7.54 UDVIDET FAGTILSYN

Bistand i forbindelse med udvidet fagtilsyn.


Aflevering og drift


7.55 COMMISSIONING

Bistand i forbindelse med planlægning og ledelse af en commissioning-proces, herunder bistand i forbindelse med:

• etablering af commissioning-organisation i

samarbejde med bygherren

• udarbejdelse af tekniske kravspecifikationer og commissioning-plan

• løbende afrapportering og ajourføring af doku- mentation/log

• opstilling af testparadigmer

• planlægning af undervisningsforløb

• opfølgning på overholdelse af krav

• koordineret idriftsættelse.


7.56 FØR-AFLEVERING

Planlægning og gennemførelse af før-aflevering som led i forberedelse af byggeriets aflevering og idriftsætning.


7.57 FLYTTEPLANLÆGNING

Planlægning af og bistand ved gennemførelse af fysisk flytning.


7.58 RÅDGIVNING I DRIFTSFASEN

Bistand med opgaver i forbindelse med ibrugtag- ning samt drift af ejendommen (bygninger og an- læg), idet omfanget fastlægges for hver ydelse:

• Bistand i forbindelse med udarbejdelse af drifts-

og vedligeholdelsesplan.

• Bistand i forbindelse med implementering af drifts- og vedligeholdelsesplan.

• Bistand ved ejendomsdrift.


7.59 FACILITIES MANAGEMENT

Udarbejdelse af forslag til organisering af virk- somhedens eller ejendommens forvaltning, her- under arealforvaltning, administrativ forvaltning, driftsforvaltning og forvaltning af serviceydelser.


7.60 5-ÅRS EFTERSYN

Eftersyn gennemføres efter de retningslinjer, der er fastlagt af Byggeskadefonden eller efter nær- mere aftale.

Ydelsen kan også omfatte teknisk bistand til 5-års eftersyn, som udføres af anden rådgiver.


8. Ordliste


Arbejdsmiljødefinitioner

I henhold til bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø forstås:

• Ved rådgiver forstås i bekendtgørelsen den, der

afgiver en udtalelse eller erklæring på opfor- dring og mod vederlag, som har betydning for sikkerhed og sundhed.

• Ved projekterende forstås den, som leverer et

projekt, der udgør det direkte grundlag for et bygge- eller anlægsprojekt, herunder bygge- og anlægsarbejder, opgaver om produktionsan- læg, drift og brug af tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer, som er farlige eller forrin- ger sikkerhed og sundhed.


Rådgiver og projekterende kan således både væ- re rådgiveren, jf. nærværende ydelsesbeskrivelse, projekterende leverandør eller entreprenør med opgaver i relation til arbejdsmiljø, konsulent, byg- herrerådgiver og/eller bygherren selv.


Ved arbejdsmiljøkoordinator forstås den af byg- herren særligt bemyndigede person, der på byg- herrens vegne varetager arbejdsmiljøkoordine- ring, jf. bekendtgørelsen henholdsvis i projekte- ringsfasen og i udførelsesfasen.


BIM projektering

Projektering, hvor de projekterende anvender digitale bygningsmodeller til deres egen projekte- ring til udveksling og kommunikation af oplysnin- ger om projektet og til analyser og simuleringer.


bips

Dansk medlemsorganisation, som arbejder for fælles standarder for den danske byggebranche, og som også rummer det danske BuildingSMART arbejde. bips er en forkortelse af byggeri - infor- mationsteknologi - produktivitet - samarbejde.

BREEAM

BRE Environmental Assessment Method er en engelsk certificeringsordning udviklet på Building Research Establishment Ltd.


buildingSMART

buildingSMART er en international uafhængig organisation, som udvikler åbne fælles standarder for udveksling af digitale data.


CCS

Cuneco Classification System er et dansk klassifi- kationsprojekt startet af cuneco.


Commissioning

Commissioning er et planlagt faseopbygget for- løb, som følger den valgte realiseringsmodel.

Commissioning skal sikre:

• at brugerkrav er målbare, kontrollerbare og fyldestgørende

• at brugerkrav ikke tabes under projektets udvik- ling

• at afprøvning, undervisning og overdragelse af byggeriet planlægges

• at afprøvning og vurdering af leverandørernes

prøveresultater gennemføres.


Commissioning gennemføres sammen med klien- tens udpegede driftsorganisation.


Se også idriftsættelse.


Cradle to cradle

Cradle to cradle er et produktions- og forretnings- koncept, der ser naturens egne vækstprocesser som model for menneskelig produktion. Her fin- des ikke affald, men næringsstoffer og materialer i et evigt flow.


CSR

Corporate Social Responsibility handler om virk- somheders globale og samfundsmæssige ansvar, for eksempel ved at tage hensyn til menneskeret-



tigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, kli- ma o.a.


cuneco

cuneco – center for produktivitet i byggeriet – er et udviklingsprojekt, der frem til 2014 udvikler, af- prøver og implementerer fælles standarder for bedre udveksling af data gennem alle byggeriets processer fra idéfase og projektering over udfø- relse til drift og vedligehold. Standarderne skal være brugervenlige, it-egnede og tilstræbes at være kompatible med både nationale og internati- onale standarder.


DBK

Dansk Bygge Klassifikation er et dansk klassifika- tionsprojekt startet af Erhvervs- og Xxxxxxxxxxx- xxx.


Digitale bygningsmodeller

Ved digitale bygningsmodeller forstås objektbase- rede bygningsmodeller, kendt som BIM – Building Information Modelling.

"BIM Handbook" (Xxxxxxx et al., 2007) definerer BIM således: BIM defineres som en modellerings- teknologi og dens tilknyttede processer til at pro- ducere, kommunikere og analysere digitale byg- ningsmodeller.


DGNB

Tysk certificeringsordning udviklet af Deutsche Gesellshaft für Nachhaltiges Bauen. Det danske Green Building Council ventes at etablere et dansk bæredygtighedscertificeringssystem base- ret på DGNB.


ESCO

ESCO står for Energy Service Company, og i et ESCO-samarbejde indgår bygningsejeren et samarbejde med en privat aktør, som planlægger og gennemfører en række energioptimerende renoveringer i bygningerne. Investeringen finan- sieres gennem de opnåede energibesparelser, som på den måde ”betaler” for energirenoverin- gen.


Forberedelse af aflevering

Forberedelse af den aflevering, der skal finde sted i henhold til AB 92 og ABT 93, er en proces, der gennemføres i passende tid før byggeriets afleve- ring med henblik på, at byggeriets parter får over-


blik over planlægning og ressourcer inden man- gelgennemgang, aflevering og idriftsættelse.


Forvaltnings Klassifikation

Forvaltnings Klassifikation er en klassifikation udviklet af Landsbyggefonden i samarbejde med Kommunernes Landsforening.


Før-aflevering

Før-aflevering beskriver en særlig procedure for forberedelse af aflevering.


Idriftsættelse

Idriftsættelse er aktiviteter i forbindelse med et byggeris overgang til drift. Idriftsættelse skal sikre:

• at afprøvning, undervisning og overdragelsen af

byggeriet planlægges

• at afprøvning og vurdering af leverandørernes prøveresultater gennemføres.


Idriftsættelse gennemføres sammen med klien- tens udpegede driftsorganisation.


Se også Commissioning.


IDM

Information Delivery Manual er en beskrivelse af aktører og arbejdsprocesser samt detaljerede specifikationer af, hvilke digitale informationer der skal leveres ved BIM projektering.


IFC

Industrial Foundation Classes er building- SMARTs datamodel, der gør det muligt at udveks- le data mellem forskellige softwareprogrammer ved BIM projektering.


IKT-specifikation

Specifikation af digitale leverancer som grundlag for et aftaleforhold.


bips har udarbejdet publikationen F202 og tilhø- rende projektspecifik beskrivelse.


Integreret design

Betegnelse for et projekteringsforløb og samar- bejde mellem rådgivere og eventuelle projekte- rende leverandører og entreprenører med særlig fokus på opfyldelse af krav til og optimering af byggeriets energibehov, bæredygtighed, brand- sikring og tilsvarende områder, der kræver en



tværgående koordinering mellem flere fag i byg- geriets indledende faser.


Klassifikation

Klassifikation er en ordning af ”objekter” i klasser. Objekter kan eksempelvis være ting, begreber eller dokumenter.


Kravmodel

BIM model, som indeholder bygherrens krav til byggeprojektet, eksempelvis en model af rum med angivelse af areal- og funktionskrav.


LEED

Leadership in Energy and Environmental Design er en amerikansk certificeringsordning.


Leverandør- og entreprenørprojektering

Ved leverandør- og entreprenørprojektering for- stås projektdokumentation udarbejdet af leveran- dører eller entreprenører som grundlag for udfø- relsen og under leverandørens eller entreprenø- rens ansvar.


Som eksempel henvises til bips A113, der fordeler projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton.


Partnering

Partnering er et samarbejde, hvor en af de vel- kendte og beskrevne aftaleformer udvides via en særlig indsats, risikofordeling og incitamenter, der bidrager til et udvidet samarbejde mellem bygher- re, bygherrerådgiver, rådgivere, entreprenører og leverandører for at sikre en fælles forståelse af resultatet af byggeprocessen.

En vellykket partneringproces kan således være karakteriseret ved en åben og tillidsfuld dialog mellem parterne i hele forløbet, hvor parternes individuelle succeskriterier respekteres samtidig med, at byggeriet optimeres i forhold til bygher- rens/klientens mål for kvalitet, tid og økonomi.


Projektdokumentation

Projektdokumentation er dokumentationen af råd- giverens arbejde i form af tegninger, beregninger, notater mv.


Ved digital projektering omfatter projektdokumen- tationen digitale bygningsmodeller og anden digi- tal dokumentation i omfang fastlagt i IKT- specifikation.


Samprojektering

Ved samprojektering forstås et samarbejde xxx- xxx rådgiver og leverandør eller entreprenør, hvor rådgiverens projekt bearbejdes eller detaljeres af rådgiveren i samarbejde med leverandøren eller entreprenøren efter kontrahering. Som eksempel henvises til bips A113, der fordeler projekterings- ydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton.


Sociale hensyn

Sociale hensyn kan implementeres via frivillige partnerskabsaftaler eller via sociale klausuler i rådgiver- og entrepriseaftaler mv.

Sociale hensyn kan omfatte:

• krav til aftalepartens overholdelse af generelle menneskerettigheder og eventuelt dokumenta- tion heraf

• krav til, at aftaleparten skal have defineret CSR-politik eventuelt på udvalgte områder

• aftale om beskæftigelse af svage medarbejder- grupper i forbindelse med opgaveløsningen i nærmere defineret omfang.


Sociale hensyn kan alternativt implementeres via frivillige partnerskabsaftaler.


Som udført

”Som udført” omfatter en dokumentation af det opførte byggeri.


Omfanget af ”som udført” dokumentation skal aftales mellem parterne i rådgiveraftalen, ydel- sesbeskrivelsen og eventuelt IKT-specifikation.


Systemleverance

Ved systemleverance forstås, at en systemleve- randør leverer et systemprodukt til et byggeri og tager ansvaret for produktets kvalitet.


Systemprodukt

Ved systemprodukt forstås et komplekst (del-) system i en bygning udviklet som et industrialise- ret og færdigt produkt, som kan købes og indbyg- ges i en bygning.


FRI

Foreningen af Rådgivende Ingeniører Xxxxxxxxxxxxx 0X, 0.

1620 København V

Tlf.: 00 00 00 00

Fax: 00 00 00 00

xxx.xxxxxx.xx

DANSKE ARK

Danske Arkitektvirksomheder

Xxxxxxx Xxxxxxxxx Gade 6, 3.

1105 København K

Tlf.: 00 00 00 00

Fax: 00 00 00 00

xxx.xxxxxxxxx.xx

Bygherreforeningen Xxxxxxxxxx 000

1300 København K

Tlf.: 00 00 00 00

xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Document Metadata

Filed: December 13th, 2013