Forretningsbetingelser
Forretningsbetingelser
1. Definitioner og generelle betingelser
1.1. Nærværende forretningsbetingelser er gældende for alle leverancer fra Dotpeoples konsulent- og supportforretning. Projekter defineres som timebaserede ydelser, hvor produktet er en service eller anden tilføjelse af værdi til tredjemands standardsoftware, herunder Umbraco CMS og lign. Forretningsbetingelserne er ikke gældende for standardsoftware – her henvises til licensbetingelserne for de pågældende tredjemandsprodukter.
1.2. Forretningsbetingelserne udgør, sammen med konkret løsningsbeskrivelse, og/eller anden skriftlig aftale som måtte være indgået, kontraktgrundlaget.
1.3. Forretningsbetingelserne er udelukkende gældende for projekter af/fra Dotpeople, og derfor ikke eventuelle leverancer fra tredjepart.
1.4. Ved ”kunde” forstås den juridiske person, der tildeler Dotpeople projektet (herefter benævnt ”projektet”).
1.5. Ved ”løsningsbeskrivelse” forstås den specifikke beskrivelse af projektet, som parterne har
aftalt. Løsningsbeskrivelsen inkorporerer nærværende forretningsbetingelser ved reference.
1.6. Forretningsbetingelserne er ligeledes gældende for projekter indmeldt mundtligt eller pr. mail, selv om der fra disse ikke direkte henvises til forretningsbetingelserne.
1.7. Dotpeople indgår rådgivnings-, projekt- og udviklingsaftaler i henhold til fastpris-betaling og timebaseret betaling. Hvor intet andet fremgår af løsningsbeskrivelsen, så er aftalen timebaseret. Fastpris-aftaler indgås kun for de elementer af aftalen, hvor Dotpeople har projektledelsen og styringen af konsulenter på projektet.
1.8. Eventuel fast pris på opgaver kan kun gøres gældende, såfremt der er en skriftlig løsningsbeskrivelse med tilhørende pris for udførelse. Løsningsbeskrivelser er kun gældende, såfremt de er udarbejdet af Dotpeople eller skriftligt godkendt heraf, som værende grundlag for udførelse af projektet.
2. Projektet
2.1. Tilbud accepteres skriftligt af parterne og e-mails er gældende.
2.2. Eventuelle ændringer i løsningsbeskrivelsen skal, for at være gyldige, aftales skriftligt af parterne.
2.3. Medmindre andet er aftalt, bærer kunden det fulde ansvar for, at projektet er entydigt og udtømmende beskrevet i løsningsbeskrivelsen.
1
2.4. Det påhviler Xxxxxx at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed vedrørende Projektet.
3. Udførelsen og organisering
3.1. Dotpeople skal udføre projektet i overensstemmelse med det aftalte i løsningsbeskrivelsen.
3.2. Er der ikke aftalt en tidsplan, skal projektet udføres med den hast, som efter projektets omfang og omstændighederne i øvrigt anses for rimelig. Er der oprettet en tidsplan, påhviler det Dotpeople at udføre projektet under overholdelse af tidsplanen.
3.3. Såfremt Xxxxxx inden for den aftalte tidsplan hverken accepterer, korrigerer eller afslår en løsningsbeskrivelse eller detaljer vedrørende projektet, kan Dotpeople vælge at udskyde udførelsen til dette foreligger, eller påbegynde udførelsen af konkrete opgaver i henhold til tidsplanen og den leverede løsningsbeskrivelse. Såfremt opgaver på denne baggrund påbegyndes, er kunden forpligtet til at betale for den anvendte tid, samt andre relaterede omkostninger, indtil denne tilbagemelding foreligger. Forud for påbegyndelse af projektet, eller dele af projektet, hvor kunden mangler at give tilbagemelding, skal Dotpeople informere herom.
3.4. Medmindre andet er aftalt, er kunden ansvarlig for samordning og organisering af projektet inden for egen virksomhed, samt koordinering og organisering af eventuelle andre leverandører, som indgår i projektet. En navngiven person ved kunden skal fungere som kundens projektleder, med myndighed til at give bindende accept, i forhold til projektet og aftaler med Dotpeople.
3.5. Dotpeople har i forbindelse med projektets udførelse ret til at anvende underleverandører.
3.6. I det omfang Dotpeople anvender underleverandører, påtager Dotpeople sig samme ansvar for disses arbejde, som hvis arbejdet var udført af Dotpeople selv.
3.7. Dotpeople skal snarest underrette kundens projektleder ved behov for supplerende ydelser eller udvidelse af Projektet. Opstår der under udførelsen af projektet behov for supplerende ydelser, kan disse udføres som tillæg til løsningsbeskrivelsen.
4. Priser og betaling
4.1. Dotpeople fakturerer i henhold til standard timepris og efter medgået tid, hvad angår mindre opgaver. Ændringer i Dotpeoples gældende timepriser kan ske årligt, og følger general inflation, ændringer i valutakurser, told, skatter m.v., samt prisændringer fra tredjepartsleverandører.
4.2. For større projekter er fast pris eller estimat anført i forbindelse med accepteret Løsningsbeskrivelse. Betalingsplan fremgår typisk af løsningsbeskrivelsen. Hvor det ikke specifikt fremgår at der er tale om fast, pris faktureres udførelsen efter regning, i henhold til den anvendte tid på projektet.
4.3. Dotpeople kan fakturere projekter løbende pr. måned efter færdiggørelsesgraden eller ved afslutning af et projekts enkelte faser.
4.4. Xxxxxxxxx forfalder til betaling 8 dage efter udstedelse.
4.5. Tidsforbrug til transport, møder og relaterede udgifter, for møder der ikke er planlagt I projektplanen, kan faktureres særskilt såfremt dette meddeles forud for det aktuelle møde.
4.6. Projekter udover Løsningsbeskrivelsen faktureres efter regning medmindre der er afgivet fast pris for disse.
4.7. Såfremt der foreligger ubetalte regninger der har overskredet betalingsfristen, kan Dotpeople vælge at indstille arbejdet indtil disse er betalt.
4.8. Dotpeople kan opkræve en rykkerafgift samt morarente fra forfaldsdagen med rentelovens sats.
2
4.9. Alle priser er angivet eksklusive moms.
5. Aflevering og garanti
5.1. Ved færdiggørelse af et projekt laver Dotpeople en aflevering af det aftalte til kunden. Afleveringens art vil afhænge af omfang og kompleksitet.
5.2. Det er Dotpeoples ansvar at sikre, at det leverede projekt efterlever den i løsnings- beskrivelsen og eventuelle bilag specificerede løsning.
5.3. Kunden skal snarest videregive registrerede fejl og mangler til Dotpeople. Fejl og mangler indmeldt inden 1 måned efter aflevering af et projekt udføres af Dotpeople uden beregning.
5.4. Eventuelle indberettede fejl, mangler og ændringsønsker, der indberettes senere end 1 måned efter aflevering, vil blive håndteret som et nyt projekt efter regning eller til fast pris efter aftale.
5.5. Alle leverancer følger som udgangspunkt web browser retningslinjerne angivet i løsningsbeskrivelsen eller tilbud. Med hensyn til browserbaserede brugergrænseflader til tredjemandsprodukter henvises til dokumentationen for disse produkter.
6. Forsinkelse
6.1. Har parterne aftalt en tidsplan, foreligger der en forsinkelse såfremt aflevering af projektet ikke har fundet sted på den aftalte leveringsdato. Forsinkelsen løber indtil den dato, hvor aflevering finder sted.
6.2. Xxxxxxx forsinkelsen forhold, der ikke er inkluderet i projektet fra Dotpeople, har Dotpeople ret til at udskyde den aftalte leveringsdato med mindst det antal dage, der svarer til forsinkelsen. Såfremt der er forhold, der berettiger til yderligere udskydelse, er dette berettiget såfremt Dotpeople kan angive rimeligheden herfor. Dotpeople er berettiget til erstatning af eventuelle tab direkte afledt af forsinkelsen.
6.3. Medmindre andet er skriftligt aftalt i forbindelse med det konkrete projekt har kunden ingen ret til erstatning for indirekte eller direkte tab foranlediget af eventuel forsinkelse.
7. Fejl og mangler
7.1. Det påhviler kunden straks efter aflevering, at udføre egne tests af projektet, samt dets opfyldelse af løsningsbeskrivelsen og eventuelle bilag. Hvis kunden ikke påpeger fejl og mangler inden 1 måned efter afleveringen, kan disse ikke påberåbes løst uden beregning, over for Dotpeople.
7.2. Såfremt Dotpeople er ansvarlig for en fejl eller mangel, skal denne inden for rimelig tid påbegyndes løst, eller kunden anvises om hvorledes denne udbedres.
7.3. Såfremt det under afhjælpningen af fejl viser sig, at fejlen ikke skyldes Dotpeople, er Dotpeople berettiget til godtgørelse efter regning i henhold til den gældende prisliste.
3
7.4. Fejl forårsaget af forhold relateret til drift og tredjeparts software, kan ikke henføres til Dotpeople. Eventuelle fejl i tredjemands standard CMS-platform, software eller API indrapporteres igennem de sædvanlige kanaler. I forhold til fejlretning og prioritering af fejl i standard CMS, henvises i øvrigt til licensbetingelser for tredjemandsprodukter. Dotpeople er ikke ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i tredjemandsprodukter. Fejl eller mangler i Umbraco kan indrapporteres til Dotpeople, som så kan videreformidle disse fejl og mangler til de rette kanaler, uden dog at påtage sig et ansvar i forhold til eventuelle rettelser, det måtte kræve at udbedre disse fejl og mangler.
8. Hardware og drift
8.1. Dotpeople påtager sig intet ansvar for funktionen af hardware, software eller andet, som af Kunden stilles til rådighed for projektets gennemførelse.
8.2. Det er kundens ansvar, at der er stillet hardware, software og andet til rådighed i god tid, med henblik på at undgå forsinkelser for udførelsen af projektet.
8.3. Hvis kunden hoster løsningen selv eller hos uautoriseret tredjepart, må der ikke være forhold, som besværliggør adgang til løsningen, og som deraf medfører, at Dotpeople bruger unødig tid på opgraderinger og support. Herunder eksempelvis tidsbegrænset adgang, IP-begrænset adgang eller begrænset antal samtidige administratorer på løsningen.
8.4. Dotpeople forbeholder sig ret til at fakturere kunden for den ekstra tid, som måtte blive forbrugt som følge af, at kunden selv hoster løsningen. Kunden er ligeledes forpligtet til at oplyse Dotpeople om eventuelle ændringer i adgangsforholdene.
8.5. Dotpeople skal kunne få adgang 24 timer i døgnet og på eget initiativ.
9. Rettigheder til Projektet
9.1. Alle rettigheder til den tekniske udformning af Projektet tilhører Dotpeople.
9.2. Ophavsretten til grafisk udformning og løsningen i sin helhed leveret af Dotpeople overgår i sin helhed til Kunden, efter betaling for udførelsen.
9.3. Kunden opnår, efter fuld betaling af Xxxxxxxxxx honorar og omkostninger, en eksklusiv ret til egen brug men ikke salg af løsningen. I forhold til tredjemands produkter, gælder de respektive licensaftaler.
9.4. Kildekode til specialudviklede moduler eller integrationer kan på kundens foranledning udleveres, i det omfang dette er muligt. Ophavsretten tilhører Dotpeople.
10. Tavshedspligt
10.1. Dotpeople forpligter sig til ikke at videregive fortrolige oplysninger til tredjepart i forbindelse med udførelse af konkrete projekter og samarbejdet i øvrigt.
10.2. Dotpeople har ret til i markedsføringsøjemed at opgive kunden som reference.
11. Force majeure
11.1. Dotpeople er ikke ansvarlig for skade eller mangler i projektets gennemførelse, som skyldes force majeure eller lignende forhold. Dotpeople er således fritaget for ansvar over for Kunden, såfremt Dotpeople forhindres i at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen på grund af forhold, som Dotpeople ikke er herre over, og som Dotpeople ikke med rimelighed kunne forventes at have forudset på aftaletidspunktet.
12. Tvister
4
12.1. Enhver tvist vedrørende fortolkningen af denne aftale eller tvister, der opstår i forbindelse med dens indgåelse, gennemførelse eller ophør, skal endeligt og bindende for parterne afgøres ved voldgift efter reglerne ved Det Danske Voldgiftsinstitut.
13. Hosting
Det er kundens eget ansvar, at lovligheden af det lagrede materiale følger den danske lovgivning, samt overholder skrevne og uskrevne etiske regler omkring Internettet.
5
Dotpeople fralægger sig ethvert ansvar for tab af data, tabt arbejdsfortjeneste eller anden form for direkte/indirekte tab. Dette gælder uanset om tabet skyldes systemnedbrud, uvedkommendes adgang, force majeure eller anden form for manglende levering af bestilte serviceydelser/produkter, eller andre forhold hos hosting-udbyderen. Opsigelse af hosting skal varsles senest 2 måned inden ny periode begynder. Prisen på hosting justeres uden varsel, og vil matche løbende ændringer og stigninger ved vores eksterne leverandører.