AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET Sag: 18-122
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET Sag: 18-122
Klager: | xxxxxxx |
Indklagede: | Telia Danmark Xxxxxxxxxxxxx 000 0000 Xxxxxxxxx X Xxxxxxx CVR: 00000000 |
Klagetema: | Mobil – aftaleforhold – identitetstyveri |
SAGSFREMSTILLING
Klagen vedrører: Tvist om aftale oprettet ved brug af klagers personlige oplysninger
Påklaget beløb: 4.189 kr.
Påklaget periode: Den 13. december 2017 Reklameret til indklagede: Den 17. januar 2018 Indklagede truffet afgørelse: Den 27. februar 2018 Korrekt klagevejledning fra indklagede: Ja Indklagede anmodet om udtalelse: Den 20. april 2018 Sagen er fuldt oplyst i TA: Den 15. februar 2019
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Den 13. december 2017 blev der indgået en aftale med indklagede via indklagedes hjemmeside om køb af en iPhone 8 Plus 256 GB med tilhørende mobilabonnement. Aftalen blev indgået ved brug af klagers personlige oplysninger, herunder hendes NemID.
Den 4. januar 2018 afsendte indklagede den første faktura til klagers adresse.
Den 17. januar 2018 kontaktede klager indklagede telefonisk og oplyste, at klager ikke kunne vedkende sig aftalen med indklagede. Indklagede fremsendte en tro- og loveerklæring, som klager skulle udfylde og underskrive.
Den 8. februar 2018 modtog indklagede klagers tro- og loveerklæring.
Den 27. februar 2018 kontaktede indklagede klager telefonisk, og klager oplyste i den forbindelse, at klagers NemID var blevet stjålet. Samme dag traf indklagede en afgørelse og fastholdt, at klager havde indgået en gyldig aftale med indklagede. Indklagede henviste til betingelserne for brug af NemID, herunder opbevaring af bruger ID, adgangskode og nøglekort. Indklagede satte klagers udestående i rykkerstop i 30 dage.
Den 1. marts 2018 rettede klager igen henvendelse til indklagede og forklarede, at hendes NemID oplysninger var stjålet, og at hun derfor ikke hæftede for indklagedes opkrævninger.
Den 9. marts 2018 rettede klagers advokat henvendelse til indklagede og oplyste, at klager gennem et opkald den 13. december 2017 gav oplysninger om sin NemID til en ukendt person, der påstod at være en medarbejder hos SKAT, idet klager fik oplyst af den pågældende person, at det ville gøre det nemmere for hende at få tilbagebetalt penge fra SKAT. Xxxxxxx advokat oplyste videre, at forholdet var anmeldt til politiet.
Klagers advokat vedhæftede en mail af 23. marts 2018 fra Nordsjællands Politi, hvoraf det fremgik, at politiet havde modtaget en anmeldelse om bedrageri begået den 13. december 2017 mellem kl.
13-18 ved 9 uretmæssige overførsler på i alt 88.000 kr. fra klagers konto. Det fremgik videre, at det var uvist, om der var begået yderligere strafbare handlinger i klagers navn.
Nævnet har i forbindelse med sagens behandling kontaktet Nordsjællands Politi, som har oplyst, at politiet er i gang med at efterforske sagen, og at der er tale om et sagskompleks, som omfatter et større antal personer.
Den 4. april 2018 oplyste indklagede, at indklagede fastholdt sin afgørelse af 27. februar 2018. Klagers advokat indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Klagers advokat gør gældende, at en anden person har indgået aftalen med indklagede om køb af mobiltelefonen med tilhørende abonnement i klagers navn, hvorfor klager ikke anser sig for forpligtet til at betale for mobiltelefonen med dertilhørende mobilabonnement.
Klagers advokat xxxxxxx, at klager har været udsat for identitetstyveri, og at hun i den forbindelse har mistet et beløb på cirka 88.000 kr. i banken, og at hun senere opdagede, at der ligeledes var indgået en aftale med indklagede om køb af en mobiltelefon med tilhørende abonnement. Klager advokat oplyser videre, at klagers bank dækkede klagers tab, bortset fra et mindre beløb, som klager skulle betale som selvrisiko.
Klager advokat gør gældende, at ingen kan gardere sig mod en andens anvendelse af falske oplysninger, og at da falsk normalt er en stærk ugyldighedsgrund, hæfter klager ikke i henhold til den påklagede aftale, der er indgået med indklagede.
Klagers advokat henviser til en dom afsagt af Vestre Landsret den 22. september 2017 (U.2018.406), hvorefter A hæftede for en låneoptagelse, som B havde foretaget via A’s NemID. A havde haft sine personlige papirer og nøglekort liggende fremme i sit hjem under besøg fra B. Vestre Landsret vurderede, at A havde udvist en sådan grad af uagtsomhed i omgangen med sit NemID, at A hæftede for aftalen. Vestre Landsret stadfæstede således byrettens afgørelse.
Klagers advokat gør under henvisning til dommen gældende, at der findes meget få lighedspunkter i klagers sag sammenholdt med ovennævnte dom.
Klagers advokat gør endeligt gældende, at det ville have været i overensstemmelse med god forretningsskik, at indklagede straks standsede det omtvistede abonnement, således at klager ikke kunne se frem til en voksende gældsbyrde som følge af et abonnement, hun ikke selv havde indgået en aftale om. Klagers advokat har fremsendt en kopi af en regning af 4. august 2018 med betalingsdato den 3. september 2018, som indklagede har sendt til klager.
Indklagede
Indklagede fastholder, at der er blevet indgået en gyldig aftale mellem klager og indklagede, som klager hæfter for.
Indklagede gør gældende, at klager ikke kan friholdes for den i sagen omhandlede aftale, idet klager selv har udleveret sine legitimationsoplysninger vedrørende NemID (brugernavn, adgangskode og nøglekort) til en ukendt tredjemand. Indklagede gør videre gældende, at såfremt klager har udleveret sine NemlD-oplysninger til en uvedkommende tredjepart, som klager selv har anført, er det indklagedes opfattelse, at klager har udvist sådan en grad af uagtsomhed, at klager må hæfte for den indgåede aftale, præcis som tilfældet var i dommen U.2018.406.
Indklagede gør videre gældende, at en aftaleindgåelse via indklagedes hjemmeside altid forudsætter brug af NemID, som kræver brugernavn, personlig adgangskode samt brug af nøglekort og nøglekode, og at NemID derfor er en to trins sikkerhedsforanstaltning, der både forudsætter en viden om persons brugernavn med tilhørende personlig adgangskode og et samtidigt kendskab til vedkommendes nøglekort og indholdet heraf.
Indklagede anfører, at sikkerhedsforanstaltninger for brug af NemID er så omfattende, at indklagede i almindelighed har vanskeligt ved at forestille sig, at en uvedkommende person kan få adgang til at benytte en persons NemID, uden at der samtidigt foreligger et brud på reglerne for anvendelse og opbevaring af NemID fra indehaveren af det pågældende NemID.
Indklagede anfører videre, at indklagede i almindelighed må kunne indrette sig i tiltro til, at aftaler indgået med NemID er indgået med indehaveren af den pågældende NemID, og at aftalerne er gyldige og bindende på baggrund af de omfattende sikkerhedsforanstaltninger, som NemID fordrer.
Indklagede gør gældende, at det er indklagedes opfattelse, at klager har afgivet skiftende forklaringer i sagen, idet klager telefonisk til indklagede har oplyst, at klagers NemID var stjålet, men at klagers advokat derimod har oplyst, at klager selv har udleveret sine personlige oplysninger til en ukendt tredjemand. Indklagede mener, at klagers oplysninger om et eventuelt identitetstyveri alene beror på klagers egne oplysninger, hvorfor indklagede ikke mener, at dette kan lægges til grund.
For så vidt angår klagers advokats oplysning om, at indklagede skulle have begrænset klagers tab, har indklagede oplyst, at indklagede ser sig berettiget til at fakturere en kunde, som indklagede mener at have indgået en gyldig og bindende aftale med. Indklagede har videre oplyst, at klagers udestående blev sat i rykkerstop den 24. april 2018.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Teleankenævnet bemærker, at klagers advokat bestrider, at det er klager, der har indgået den omhandlede aftale, og at klager derfor ikke anser sig for forpligtet til at betale for mobilabonnementet samt mobiltelefonen.
Nævnet skal dernæst bemærke, at aftalen med indklagede er indgået via indklagedes hjemmeside, og at klagers personlige oplysninger er opgivet i den forbindelse. Aftaler oprettet ved benyttelse af Nem-ID må som udgangspunkt lægges til grund som gyldige og bindende aftaler. Den sikkerhed, der er forbundet med benyttelse af Nem ID, bevirker, at løftemodtageren som udgangspunkt vil være i god tro.
Det indgår blandt andet i nævnets vurdering, under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn, adgangskode og nøglekort til NemID), om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om indehaveren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre kompromitteret NemID så hurtigt som muligt.
Nævnet bemærker, at en NemID-indehaver efter omstændighederne vil kunne blive bundet af tredjemands uberettigede dispositioner under anvendelse af den digitale signatur, hvis NemID- indehaveren ved sin adfærd uagtsomt har muliggjort eller lettet tredjemands misbrug af signaturen.
Nævnet har noteret, at klager har indgivet en politianmeldelse, og at politiet ikke har henlagt sagen.
Det er imidlertid nævnets opfattelse, at klager ved udlevering af sine legitimationsoplysninger til NemID (brugernavn, adgangskode og nøglekort) til en ukendt tredjemand, har udvist uagtsomhed i et sådant omfang, at hun er bundet af aftalen indgået ved anvendelse af hendes NemID.
Nævnet kan af ovennævnte grunde ikke give klager medhold.
Nævnet træffer herefter følgende: AFGØRELSE
Der gives ikke klager, xxxx , medhold i klagen over indklagede, Telia Danmark.
Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Telia Danmark, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.