Indgået mellem
Indgået mellem
DIO II
og FOA
Pleje og Omsorg Overenskomsten
DI nr. 794647
Overenskomst
2020 - 2023
Udførelse af driftsmæssige serviceop- gaver for danske kommuner og regio- ner
mellem
DI Overenskomst II (SBA og DSV) og
FOA
DI nr. 794647
§ 10. Interessetvister vedrørende løndannelse 8
§ 11. Opsigelse og ophør af aftaler om funktionsløn og kvalifikationsløn 8
§ 13. Lønberegning/lønfradrag 9
§ 15. Befordringsgodtgørelse 9
§ 18. Arbejde på særlige tidspunkter 13
§ 20. Lokale arbejdstidsregler 15
§ 21. Overarbejde og merarbejde 15
§ 26. Graviditet, barsel og adoption 18
§ 28. Børns sygdom, børns hospitalsindlæggelse og børne- omsorgsdage 21
§ 30. Fratrædelsesgodtgørelse, sygdom, forkortet varsel, værnepligt og efterløn 24
§ 33. Kompetenceudviklingsfond 24
§ 34. Samarbejdsfond for Pleje og Omsorg 25
§ 35. Personafgrænsning og løn 25
§ 36. Arbejdstid og søgnehelligdagsbetaling 25
§ 37. Sygdom, graviditet, barsel 26
§ 41. Øvrige ansættelsesvilkår 27
§ 42. Tillidsrepræsentanter 28
§ 43. Hvor vælges tillidsrepræsentanter 28
§ 45. Valg af tillidsrepræsentant 28
§ 46. Tillidsrepræsentantens uddannelse 29
§ 47. Stedfortræder for tillidsrepræsentanten 29
§ 48. Tillidsrepræsentantens virksomhed 29
§ 50. Fællestillidsrepræsentant 32
§ 51. Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter 32
§ 52. Tillidsrepræsentantstillingens ophør 33
§ 53. Afskedigelse af fungerende tillidsrepræsentant 33
§ 54. Arbejdsmiljørepræsentanter 34
§ 58. Ledsagelse af patienter/klienter ved deltagelse i ferie og højskoleophold m.v. 35
§ 59. Forholdet til virksomheden 35
§ 60. Ikrafttræden og opsigelse 35
Protokollat 1 Efteruddannelse og opkvalificering 38
Protokollat 2 Grænsebestemmelser, arbejdskraftmangel og deltidsarbejde 38
Protokollat 3 Sygefravær og sundhed 38
Protokollat 4 Rammeaftale om sikkerheds- og sundhedsarbejde 39
Protokollat 5 Etablering af Udvalg for Uddannelse 41
Protokollat 6 Udenlandsk arbejdskraft 42
Protokollat 7 Brug af underleverandører 43
Protokollat 8 Oplysninger ved brug af vikarer fra vikarbureauer 44
Protokollat 9 Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikararbejde 44
Protokollat 10 Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til brugervirksomhed efter 1. maj 2017
Protokollat 12 Supplerende støtte til kompetenceudvikling for forskudttidsmedarbejdere 46
Protokollat 13 Samarbejdsfond for Pleje og Omsorg 46
Protokollat 14 Finansiering af vederlag til tillidsrepræsentanter 47
Protokollat 15 Nyoptagne virksomheder – optrapning af særlig opsparing og fondsfritagelse 47
Protokollat 16 Fremtidens kompetencebehov inden for privat pleje og omsorg 49
Protokollat 17 Aftale om sikker elektronisk kommunikation 49
Protokollat 18 Arbejdstidsprogram og forenkling 50
Protokollat 19 Fagretlig behandling af sager om chikane, mobning og andre krænkende handlinger 50
Protokollat 20 Databeskyttelse 50
Protokollat 21 Elektroniske dokumenter 50
Protokollat 22 Udvalg om Samarbejdsfond for Pleje og Omsorg 51
Protokollat 23 Kompetenceløft for ufaglærte 51
Overenskomsten omfatter løn- og ansættelsesvilkår for de medarbejdergrupper, der er nævnt i § 5 stk. 1, og som er ansat i virksomheder under DI Overenskomst II (SBA og DSV) til udførelse af:
• Kommunalt og/regionalt visiterede driftsopgaver inden for praktisk bistand, rehabi- litering, pleje og omsorg
• Pleje- og omsorgsopgaver ved alderdoms-, syge-, pleje-, og rekreationshjem, botil- bud og bosteder samt døgn- og behandlingsinstitutioner, som drives for en kom- mune eller region efter udlicitering, som Offentlig Privat Partnerskab eller på anden måde efter aftale med kommunen/regionen herom.
• Pleje- og omsorgsopgaver ved selvejende institutioner, med hvilke kommunen eller regionen har indgået driftsoverenskomst
• Pleje- og omsorgsopgaver ved friplejehjem, private opholdssteder og botilbud, døgn- og behandlingsinstitutioner.
Ledere er undtaget denne overenskomst.
Ved overgang til denne overenskomst kan forringelse af den enkeltes lønforhold ikke finde sted, jf. dog § 11, litra b.
Kapitel I Månedslønnede
Kapitlet omfatter medarbejdere, som
1) gennemsnitligt har en arbejdstid på mindst 8 timer om ugen, og
2) er ansat til mindst 3 måneders beskæftigelse, og
3) er beskæftiget i fulde kalendermåneder.
Stk. 1
Lønnen består af 5 elementer:
• Grundløn, jf. § 5
• Servicetillæg jf. § 5a
• Funktionsløn, jf. § 6
• Kvalifikationsløn, jf. § 7
• Resultatløn, jf. § 8
Lønnen for deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen for en fuldtidsbeskæftiget.
For ansatte efter denne overenskomst er grundlønnen fastsat til: Ikke-uddannede medarbejdere, husassistenter, servicemedarbejdere:
Pr. 1. mart 2020: kr. 23.009,00
Pr. 1. marts 2021: kr. 23.522,06
Pr. 1. marts 2022: kr. 24.027,10
Hjemmehjælpere:
Pr. 1. mart 2020: kr. 23.339,28
Pr. 1. marts 2021: kr. 23.852,34
Pr. 1. marts 2022: kr. 24.357,38
Social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere og sundheds- medhjælpere:
Pr. 1. mart 2020: kr. 23.833,10
Pr. 1. marts 2021: kr. 24.346,16
Pr. 1. marts 2022: kr. 24.851,20
Autoriserede social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og plejere: Pr. 1. mart 2020: kr. 24.711,71
Pr. 1. marts 2021: kr. 25.224,77
Pr. 1. marts 2022: kr. 25.729,81
Ansatte i geografiske områder, der er henført til gruppe 1 og 2 jf. Bilag 1, får et tillæg på kr. 537,- pr. måned.
Ansatte i geografiske områder, der er henført til gruppe 3 og 4 jf. Bilag 1, får et tillæg på kr. 1.074,- pr. måned.
Tillægget lægges til satsen i stk. 1 og anses som en del af grundlønnen.
Med geografiske områder menes, at den enkelte medarbejder aflønnes efter satsen i det område, hvor hovedparten af arbejdsopgaverne udføres. Denne sats benyttes for hele ansættelsesforholdet, uanset om enkelte arbejdsopgaver udføres i et område med en anden tillægssats.
Til medarbejdere omfattet af overenskomsten ydes et servicetillæg på kr. 505,04 pr. måned.
Ud over grundløn kan der gives funktionsløn. Funktionsløn baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for stillingens grundløn. Funktionsløn forhandles mellem repræsentanter fra virksom- heden og FOA (den lokale afdeling/tillidsrepræsentant). Funktionsløn til gruppele- dere aftales lokalt.
Medarbejdere, der har opnået 2 års beskæftigelse i virksomheden, oppebærer et til- læg på kr. 760,74 pr. måned.
Når medarbejdere har opnået 6 års beskæftigelse i virksomheden, forhøjes tillægget til kr. 1.360,74 pr. måned.
Ud over grundløn kan der gives kvalifikationsløn ud fra objektive forhold som ek- sempelvis uddannelse/erfaring, fleksibilitet mv.
Kvalifikationslønnen aftales lokalt mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten. Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, indgås aftale med den lokale FOA- afdeling.
Aftaler om resultatløn kan aftales lokalt mellem virksomheden og tillidsrepræsen- tanten. Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, indgås aftale med den lokale FOA- afdeling.
Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer pr. 1. marts 2020 5,0% af den ferieberettigede løn som særlig opsparing. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing.
Pr. 1. marts 2021 stiger indbetalingen til 6,0% af den ferieberettigede løn og pr. 1. marts 2022 til 7,0% af den ferieberettigede løn.
Medarbejderen kan disponere over midler på særlig opsparing til fravær.
Xxxxxx, som medarbejderen ikke har disponeret over, udbetales af virksomheden på følgende måder:
• Xxxxxx på særlig opsparing ud over 4 pct. point udbetales løbende sammen med medarbejderens løn.
• For så vidt angår de 4 pct. point på særlig opsparing, opgøres saldoen og vil blive udbetalt ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fratræ- den.
Overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initiativ til en dialog med medarbejderne om mulighederne med særlig opsparing.
Den enkelte medarbejder og virksomheden kan aftale, at det samlede bidrag til sær- lig opsparing udbetales løbende sammen med lønnen eller to gange om året ved ud- gangen af juni og ved kalenderårets udløb.
Såfremt Lønmodtagernes Garantifond ikke garanterer for beløbenes udbetaling, indestår DI.
§ 10. Interessetvister vedrørende løndannelse
a) Der, hvor en interessetvist er opstået, føres der hurtigst muligt mellem virksomhe- den og FOA (tillidsrepræsentanter/den lokale afdeling) en forhandling med henblik på at bilægge tvisten.
b) Bilægges interessetvisten ikke, kan organisationsrepræsentanter fra begge parter til- kaldes med henblik på medvirken i en lokal forhandling mellem virksomheden og FOA (den lokale afdeling). En af parterne kan kræve den lokale forhandling afholdt inden for en frist af 3 uger efter forhandlingen i pkt. a
Bilægges interessetvisten ikke lokalt, oversendes sagen af en af parterne inden for en frist af 14 dage efter den lokale forhandling til centrale forhandlinger mellem DI Overenskomst II og FOA. Den centrale forhandling kan kræves afholdt senest 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen. De centrale parters løsning af tvisten er bindende for de lokale parter.
§ 11. Opsigelse og ophør af aftaler om funktionsløn og kvalifikationsløn
a) Aftaler om funktionsbestemte lønforbedringer kan opsiges i overensstemmelse med aftalens indhold eller ændres ved enighed mellem aftalens parter.
b) Funktionsbestemte lønforbedringer kan ophøre i de tilfælde, hvor funktionen bort- falder for den pågældende, og forudsætningen for lønforbedringen var knyttet til varetagelsen af den bestemte funktion. Aftalte lønforbedringer kan desuden ophøre i overensstemmelse med bestemmelser herom i den lokale aftale.
c) Kvalifikationsløn (såvel centralt som lokalt aftalte lønforbedringer) er varige, med mindre andet særligt aftales.
Varige lønforbedringer kan kun ændres for den enkelte ansatte ved enighed mel- lem aftalens parter.
Elever ansættes efter de til enhver tid gældende tilsvarende regler i Overenskomst for social- og sundhedspersonale mellem Kommunernes Landsforening og FOA.
§ 13. Lønberegning/lønfradrag
I forbindelse med
1) ansættelse på andre dage end den 1. i en måned og
2) fratrædelse på andre dage end den sidste i en måned
foretages lønberegning forholdsmæssigt, idet lønnen dog max. kan svare til en må- nedsløn. I beregningen indgår grundløn, servicetillæg, funktionsløn og kvalifikati- ons- løn.
Lønnen udbetales månedsvis bagud den sidste bankdag i måneden, og der tilstilles den ansatte en specificeret oversigt over det udbetalte beløb samt eventuelle indbe- talte pensionsbidrag.
Virksomheden kan vælge at aflevere feriekort, lønsedler og andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som er til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.
Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne vars- les herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan med- arbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få ud- leveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Der ydes befordringsgodtgørelse efter de til enhver tid gældende statslige takster, når der i forbindelse med varetagelse af stillingens opgaver kræves, at medarbejde- ren benytter eget transportmiddel.
Stk. 1.
Der oprettes en pensionsordning i PenSam Liv forsikringsselskab.
For ansatte, som efter det fyldte 18 år har haft mindst 5 måneders beskæftigelse i virksomheden og er beskæftiget mindst 8 timer pr. uge, udgør pensionen 7,2 %.
For ansatte, som efter det fyldte 18 år har haft mindst 11 måneders beskæftigelse i virksomheden og er beskæftiget mindst 8 timer pr. uge, udgør pensionen 13,2 %.
Den ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 1/3. Arbejdsgiverens bidrag udgør 2/3. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen.
Ansatte, som kommer fra tilsvarende ansættelse, og der har været omfattet af pen- sionsordning, vil være omfattet af pensionsordningen fra ansættelsesdatoen.
Alle medarbejdere er omfattet af PenSams sundhedsordning. Bidrag til sundheds- ordningen på 0,15 % opkræves sammen med arbejdsgivers pensionsbidrag. Det samlede bidrag udgør herefter:
For medarbejdere, som efter det fyldte 18 år har haft 11 måneders beskæftigelse i virksomheden og er beskæftiget mindst 8 timer pr. uge, er arbejdsgiverbidraget 8,95
% og medarbejderbidraget 4,4 %.
For medarbejdere, som efter det fyldte 18 år har haft mindst 5 måneders beskæfti- gelse i virksomheden og er beskæftiget mindst 8 timer pr. uge, er arbejdsgiverbidra- get 4,95 % og medarbejderbidraget 2,4 %.
Der beregnes pension af samtlige løndele nævnt i denne overenskomst.
Virksomheden indbetaler egetbidraget og arbejdsgiverbidraget til pensionsordnin- gen månedsvis bagud i tilknytning til lønudbetalingen.
De ansattes pensionsrettigheder følger af de(n) til enhver tid gældende pensions- vedtægt(er), som fastsættes af forsikringsselskabet.
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt:
Pensionsbidraget udgør:
Arbejdsgiver- | Arbejdstager- | Samlet |
bidrag | bidrag | bidrag |
Kr. pr. time / | Kr. pr. time / | Kr. pr. time / |
Kr. pr. måned | Kr. pr. måned | Kr. pr. måned |
8,50 / 1.360,00 | 4,25 / 680,00 | 12,75 / 2.040,00 |
Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftalte arbejdstid.
Stk. 7
Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter at have nået folkepensionsal- deren, kan medarbejderen vælge, om opsparing til pension skal fortsætte (såfremt dette er muligt), eller om pensionsbidraget løbende skal udbetales som løn (ikke fe- riepengeberettiget). Træffer medarbejderen ikke valg om udbetaling, fortsætter virksomheden med at indbetale til pensionsordningen. Bestemmelsen gælder for medarbejdere, der når folkepensionsalderen den 1. maj 2020 eller senere.
Stk. 1
Arbejdstidsreglerne er væsentlige for arbejdstilrettelæggelsen, men der skal også tages hensyn til øvrige regler, som regulerer arbejdstiden:
Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden af 15. juni 1995, som er indgået i henhold til EU-direktiv af 23. november 1993 (Arbejdstidsdi- rektivet) er gældende.
Aftale om hviletid og fridøgn pr. 1. april 2003 (indgået mellem de kommunale ar- bejds- givere og bl.a. FOA i henhold til bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn) fin- der anvendelse.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer for fuldtidsbeskæftigede. Tje- nesten kan planlægges som normaltjeneste og/eller rådighedstjeneste.
Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan arbejdstiden lægges med varierende ugent- lige arbejdstider på højest 37 timer i gennemsnit, over en periode på maksimum 4 måne- der.
Udfærdigelse af vagtplaner sker efter forudgående drøftelse med tillidsrepræsentan- ten.
Deltidsstillinger bør så vidt muligt ikke oprettes med mindre end gennemsnitlig 8 timer ugentligt.
Ingen arbejdsdage kan normalt være over 10 timer og for fuldtidsansatte ikke under 4 timer. For deltidsansatte er der ingen nedre grænse.
Stk. 5 (Gælder ikke for timelønnede)
Vagtplanen skal være kendt af medarbejderen mindst 4 uger forud. De ansatte skal således gøres bekendt med såvel arbejdstidens placering som fridøgnenes placering.
Ændringer i den planlagte tjenestes placering kan ske efter drøftelse med den an- satte og kun i ganske særlige tilfælde.
Orientering om ændringer i den planlagte tjenestes placering skal foregå i arbejdsti- den og med et varsel på mindst 4 døgn.
Hvis varslet ikke overholdes, betales der for omlagte timer et tillæg pr. time beregnet pr. påbegyndt ½ time.
Pr. 1. marts 2020: kr. 36,64
Pr. 1. marts 2021: kr. 37,23
Pr. 1. marts 2022: kr. 37,83
Der kan mellem den enkelte medarbejder og virksomheden indgås særskilt aftale om, at ændring af vagtplan kan ske uden varsel. Til disse medarbejdere udbetales i stedet et fast tillæg pr. måned. Tillægget udgør kr. 367,09. Vagtplanen kan dog æn- dres max. 5 gange pr. måned. Fridøgn kan ikke omfattes af denne aftale.
I følgende situationer kan ændringer varsles med 1 døgn:
Pludselige ændringer i arbejdsmængden ved borgeres hospitalsindlæggelse- eller udskrivning, påbegyndelse eller afslutning af aflastningsophold, bortgang, etable- ring eller ophør af fastvagt samt situationer, som skal løses grundet krav eller pålæg fra visiterende myndighed, herunder på efterbevilling.
Stk. 3, 4 og 5 gælder ikke flyvere. Ved flyvere forstås ansatte med et fast garanteret timetal uden fast tilknytning til en enkelt arbejdsplads inden for et nærmere bestemt geografisk område.
Såfremt en flyver eller en ansat får uforholdsmæssigt langt til arbejde, indgår trans- porttiden i den normale arbejdstid. Udgifterne til transport i samme tilfælde afhol- des af virksomheden.
Til ansatte, der uden at være pålagt rådighedstjeneste beordres til tjeneste uden for den normale arbejdstid, ydes der betaling som for overarbejde dog mindst for 3ti- mer. Der kan for flere opkald inden for 3 timer kun ydes overarbejdsbetaling for 3 timer. For arbejde ud over 3 timer ydes overarbejdsbetaling pr. påbegyndt ½ time.
Arbejdsugen består af gennemsnitlig 5 arbejdsdage og 2 sammenhængende fridøgn, der dog kan forskydes af hensyn til aften- nattjeneste.
De ugentlige fridøgn skal have en sammenlagt udstrækning af 55 til 64 timers varig- hed.
Efter aftale kan fridøgnsperioden opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer.
Sammenlægning af mere end 2 fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn.
Inddrages de ugentlige fridøgn med mindre end 14 døgns varsel, afvikles den pålagte tjeneste efter bestemmelserne for overarbejde, dog mindst for 6 timers tjeneste samt et tillæg pr. gang.
Pr. 1. marts 2020: kr. 354,14
Pr. 1. marts 2021: kr. 359,81
Pr. 1. marts 2022: kr. 365,57
Såfremt medarbejderen selv ønsker at påtage sig arbejde på planlagte fridøgn, hono- reres dette med almindelig timeløn.
Pause af mindre end ½ times varighed, hvorunder den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet, medregnes i arbejdstiden.
Andre pauser medregnes ikke.
Det skal sikres, at en ansat kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer.
Pausen placeres inden for arbejdstiden, således at formålet med pausen tilgodeses.
Den 24. december (juleaftensdag), den 31. december (nytårsaftensdag) og 1. maj er hele fridage med fuld løn.
Såfremt der på disse dage forlanges udført arbejde, betales der – udover oven- nævnte
– sædvanlig løn tillige med et tillæg svarende til søgne-/helligdagstillæg.
§ 18. Arbejde på særlige tidspunkter
Stk. 1
For effektiv tjeneste mellem kl. 18.00 og 07.00 betales et tillæg pr. time. Pr. 1. marts 2020: kr. 28,41
Pr. 1. marts 2021: kr. 28,86
Pr. 1. marts 2022: kr. 29,32
For effektiv tjeneste på søn- og helligdage betales et tillæg, beregnet pr. påbegyndte
½ time.
Tillægget udgør 50 % af den aktuelle timeløn (grundløn, servicetillæg, funktions- og kvalifikationsløn).
Honorering kan også ydes i form af frihed.
For effektiv tjeneste på lørdage mellem kl. 11.00 og 24.00 og på mandage mellem kl.
00.00 og 07.00 ydes et tillæg pr. time, beregnet pr. påbegyndte halve time.
Pr. 1. marts 2020: kr. 33,16
Pr. 1. marts 2021: kr. 33,69
Pr. 1. marts 2022: kr. 34,23
Tillægsbetaling efter stk. 1, 2 og 3 ydes også ved overarbejde.
For hver 37 timers normaltjeneste, der udføres i aften- og natperioden, dvs. tjeneste påbegyndt kl. 14.00 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 18.00, ydes der 3 timers frihed.
I stedet for opsparing kan tjeneste i aften- og natperioden tilrettelægges med en gen- nemsnitlig ugentlig arbejdstid på 34 timer.
Arbejde i aften/natperioden kan afregnes ved at yde et tillæg på 3/37 af timelønnen pr. times arbejde i aften/natperioden, i stedet for at blive afspadseret med 3 timer pr. præsteret 37 timers tjeneste i aften/natperioden.
Optjent frihed afspadseres i form af hele arbejdsfri dage inden udgangen af det på- gældende ferieår.
Ved ferieårets udløb udbetales ikke-afspadserede timer som overarbejde.
Xxxxxxxx for arbejde på særlige tidspunkter kan efter aftale med medarbejderen kon- verteres til funktionstillæg.
Ud over normaltjeneste kan der planlægges rådighedsvagt fra bopæl m.v. eller vagt- værelse.
Rådighedstjeneste fra bopæl m.v. i forbindelse med normaltjeneste honoreres pr. time med:
Pr. 1. marts 2020: kr. 38,00
Pr. 1. marts 2021: kr. 38,61
Pr. 1. marts 2022: kr. 39,23
Rådighedstjeneste fra bopæl m.v. uden tilknytning til normaltjeneste honoreres pr. time med:
Pr. 1. marts 2020: kr. 38,00
Pr. 1. marts 2021: kr. 38,61
Pr. 1. marts 2022: kr. 39,23 dog minimum for 4 timer.
Rådighedstjeneste kan dog maksimalt pålægges to gange pr. måned. Rådighedsvagt fra vagtværelse indregnes i tjenestetiden med ¾ time pr. time.
Rådighed fra bopæl m.v. kan etableres således, at medarbejderen skal kunne møde til tjeneste med samme tidsinterval, som hvis medarbejderen var blevet ringet op på bopælen, jf. stk. 3, 1. afsnit. Medarbejderen vil under rådighedsvagten få stillet mo- biltelefon til rådighed.
Ved tilkald i tidsrummet fra kl. 24.00 – 06.00 har den ansatte ret til vederlagsfri transport til og fra tjenestestedet. Transporten skal foregå under betryggende for- hold.
Under rådighedstjeneste har de ansatte pligt til at give møde uden ugrundet ophold efter tilkaldelse.
Tilkald til effektiv tjeneste under rådighedstjeneste opgøres pr. påbegyndt time. Flere tilkald inden for samme time honoreres ikke yderligere.
Effektiv tjeneste under en rådighedsvagt honoreres med overarbejdsbetaling, idet der modregnes for det, der gives for den planlagte rådighedstjeneste.
For tilkald, som finder sted på særlige tidspunkter jf. § 18, ydes der også tillæg for arbejde på særlige tidspunkter.
§ 20. Lokale arbejdstidsregler
Der kan lokalt indgås aftaler om arbejdstidstilrettelæggelse, som er tilpasset de en- kelte arbejdspladsers og personalegruppers ønsker og behov, og som fraviger gæl- dende centrale aftaler om arbejdstid.
De lokalt indgåede arbejdstidsregler skal sikre, at arbejdsmiljøforhold indgår i ar- bejdstilrettelæggelsen, og at der skabes bedst mulig sammenhæng mellem produk- tionen og de ansattes arbejds- og privatliv.
De lokale aftaler indgås mellem de lokale parter, dvs. tillidsrepræsentanten på ar- bejdsstedet og arbejdsstedets ledelse.
De lokale parter aftaler betalingssatser og afspadseringsregler mv.
De lokale aftaler kan opsiges med et varsel på 3 måneder. Ved ophør af lokal aftale gælder de centralt aftalte arbejdstidsregler.
§ 21. Overarbejde og merarbejde
Stk.1
Overarbejde betales med timeløn med tillæg af 50 %. Timelønnen beregnes som 1/1924 af den samlede faste løn for fuldtidsmedarbejdere pr. år (grundløn, servicetil- læg, funktions- og kvalifikationsløn).
Honorering kan også ydes i form af afspadsering.
Såfremt medarbejderen selv ønsker at påtage sig arbejde udover 37 timer, honoreres dette med almindelig timeløn.
Til deltidsmedarbejdere udbetales først overtidstillæg, såfremt arbejdstiden oversti- ger 37 timer eller 10 timer pr. dag.
Deltidsbeskæftigede, som pålægges at udføre merarbejde, der ikke betragtes som overarbejde, betales med timeløn, der beregnes som 1/1924 af den samlede faste løn pr. år (grundløn, servicetillæg, funktions- og kvalifikationsløn) for fuldtidsbeskæfti- gede.
Honorering kan også ydes i form af afspadsering.
Over- og merarbejde opgøres pr. dag pr. påbegyndt ½ time.
For over- og merarbejde, der finder sted på særlige tidspunkter jf. § 18, ydes til- læg/frihed for arbejde på særlige tidspunkter.
Der foretages ændring af den aftalte beskæftigelsesgrad, hvis der aftales fast merar- bejde ud over en fuld kalendermåned.
Stk. 1
Afspadsering skal tilrettelægges via tjenesteplanen, med mindre afspadsering sker efter medarbejderens ønske.
Såfremt det ikke er muligt at indgå en aftale med medarbejderen, som nævnt i stk. 1, kan afspadsering ud over det, der fremgår af tjenesteplanen, varsles over for medarbejderen med et varsel på mindst 4 døgn.
Afspadsering, der skal sikre overholdelse af arbejdsmiljøreglerne, kræver ingen varsling.
Aflyses afspadsering med varsel på mindre end 4 døgn, nedskrives afspadserings- kontoen, som om afspadsering havde fundet sted. Den pålagte tjeneste honoreres som overarbejde eller opkald.
Afvikling af optjent frihed skal ske inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den måned hvor tjenesten er præsteret.
Der kan dog indgås aftale med medarbejderne om, at afspadsering finder sted på et senere tidspunkt.
Afspadsering gives så vidt muligt i hele dage.
For så vidt angår afspadsering optjent ved overarbejde gælder det, at medarbejdere, der bliver syge inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, ikke har pligt til at afspadsere. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende af- spadseringsdage.
Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstem- melse med virksomhedens regler.
Når der forekommer en søgnehelligdag, fritages den ansatte fra en tjeneste. Herved forøges antallet af korte frihedsperioder tilsvarende.
Der skal således ydes erstatningsfrihed, når en søgnehelligdag falder på en planlagt
1) arbejdsdag, hvor den ansatte ikke kan gives fri,
2) fridøgnsperiode, eller
3) frihedsperiode, der sammenlagt er på 24 timer eller mere for fuldtidsansatte.
Erstatningsfrihed tilrettelægges i nær tilknytning til søgnehelligdage og senest ved
udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori søgnehelligdagen falder. I modsat fald gives der overarbejdsbetaling for timerne.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke for
1) ansatte, der altid har fri på disse ugedage,
2) deltidsansatte, når søgnehelligdagene falder uden for de planlagte tjeneste- og fridøgnsperioder,
3) deltidsansatte, med hvem der er aftalt faste arbejdsperioder, og for hvem ugentlige fridøgn er placeret på bestemte dage i den arbejdsfri periode.
Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til særlig op- sparing til finansiering af seniorfridage.
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at kon- vertere hele eller en del af pensionsbidraget, jf. § 16, til seniorfridage.
Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikrings- dækningerne, bidrag til administrationsomkostningerne m.fl. fortsat dækkes.
Medarbejderens indtræden i en seniorordning ændrer ikke på bestående overens- komstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksom- heden.
Medarbejderen skal senest 1. august (i 2020: 1. april) give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i den kom- mende ferieafholdelsesperiode, og i så fald, hvor stor en andel af særlig opsparing og det konverterede pensionsbidrag vedkommende ønsker at opspare. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen øn- sker at holde det kommende ferieafholdelsesperiode.
Disse valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende ferieafhol- delses-perioder. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. august (i 2020: 1. april) meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for den kommende ferieafholdel- sesperiode. I 2020 gælder valget for perioden 1. maj 2020 til 31. august 2021.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperi- ode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af restferie/feriefridage, jf. § 27a.
For medarbejdere, der ønsker at indgå i en seniorordning, oprettes en seniorfri- hedskonto, med mindre andet aftales lokalt. Ved afholdelse af seniorfridage afkor- tes medarbejderens månedsløn, og medarbejderen betales i stedet et beløb fra se- niorfrihedskontoen. Ved ferieårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på se- niorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales.
Overenskomstparterne er enige om, at der maksimalt kan afholdes 32 seniorfridage pr. ferieår, hvad enten finansieringen sker via særlig opsparing, konvertering af pen- sions-midler eller egne midler, og at det ikke er muligt for den enkelte medarbejder at kombinere konverteringen af pensionsmidler med anvendelse af egne midler, samt at den øgede fleksibilitet i ordningen skal være omkostningsneutral for virk- somhederne..
Når specielt arbejdstøj efter virksomhedens ønske eller arbejdets karakter er nød- vendigt, stilles det til rådighed af virksomheden. Det påhviler medarbejderne at va- ske og vedligeholde tjenestedragten, hvilket honoreres med kr. 0,73 pr. time. Skal medarbejderen selv i sådanne situationer stille beklædning til rådighed betales kr. 1,67 pr. time.
§ 26. Graviditet, barsel og adoption
Stk. 1. Graviditets-, barsels- og fædreorlov
a) Graviditetsorlov:
Kvinden har ret til xxxxx med sædvanlig løn i 8 uger inden forventet fødselstids- punkt.
Op til 4 uger af graviditetsorloven kan efter den kvindelige medarbejders anmod- ning rykkes til afholdelse i forlængelse af forældreorloven med sædvanlig løn
b) Barselsorlov:
Kvinden har ret til xxxxx med sædvanlig løn i 14 uger efter fødslen.
c) Fædreorlov:
Xxxxxx har ret til fædreorlov med sædvanlig løn i 5 uger efter fødslen. Orloven skal holdes inden udløbet af barnets 14. uge.
Forældrene har ret til forældreorlov med sædvanlig løn i 11 uger efter barnets 14. uge. Forældreorloven kan deles mellem forældrene.
Herudover har forældrene hver ret til 1 uges yderligere forældreorlov med sædvanlig løn. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalin- gen.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet af- tales.
Forældreorlov skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal medarbejderen af hensyn til lønbogholderiet give
meddelelse 3 uger i forvejen, når medarbejderen ønsker at holde sin orlov med løn, se stk. 4, 3. afsnit. Der sker ikke herved ændring af varslingsreglerne i barsellovens
§ 15.
Med virkning fra 1. juli 2020 erstattes bestemmelsen af følgende:
Forældrene har ret til forældreorlov med sædvanlig løn i 11 uger efter barnets 14. uge. Forældreorloven kan deles mellem forældrene.
Herudover har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til 1 uges yderligere forældreorlov med sædvanlig løn, og den anden forælder ret til at holde 4 ugers yder- ligere forældreorlov med sædvanlig løn.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet af- tales.
Forældreorlov skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal medarbejderen af hensyn til lønbogholderiet give meddelelse 3 uger i forvejen, når medarbejderen ønsker at holde sin orlov med løn, se stk. 4, 3. afsnit. Der sker ikke herved ændringer i varslingsreglerne i barselslovens
§ 15.
Det er en forudsætning for betalingen efter stk. 1 og 2, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.
Kvinden skal orientere sin arbejdsgiver om graviditet og påbegyndelse af evt. orlov senest 3 måneder før forventet fødsel.
Xxxxxx skal orientere sin arbejdsgiver om evt. fædreorlov senest 4 uger før orlov.
Forældrene skal senest 8 uger efter fødslen orientere virksomheden om, hvor længe orloven forventes at vare, herunder om dele af orloven udskydes, jf. dog stk. 2, 5. af- snit.
Stk. 1
Ferie optjenes og afvikles i overensstemmelse med ferielovens regler herom. Hoved- organisationernes Standardaftale om håndtering af feriepenge med senere ændrin- ger er gældende.
Virksomheden kan anvende overenskomstens feriegarantiordning i stedet for Ferie- Konto systemet. DIO II garanterer for pengenes tilstedeværelse, når medlemmer af DIO II anvender feriegarantiordningen.
Stk. 2
Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.
Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på min- dre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfri- dage, og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.
Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.
Stk. 1
Der gives 5 feriefridage pr. ferieår, der administreres på følgende måde:
1. Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måne- der
2. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret i stedet for kalenderåret
3. Feriefridagene betales som ved sygdom
4. Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestem- melser
5. Holdes feriedagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriedag, hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbe- taling
6. Der kan uanset jobskifte kun holdes 5 feriefridage i hvert ferieår.
7. Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelse sker fra virksomhedens side.
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
a. Den 1. maj 2020 tildeles medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden i uafbrudt 9 måneder 6,67 feriefridage.
Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. maj 2020 – 31. au- gust 2020, tildeles 6,67 feriefridage på tidspunktet for opnåelse af ancienniteten.
Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. september 2020 –
31. august 2021 tildeles 5 feriefridage på tidspunktet for opnåelse af ancienniteten.
b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.
c. Feriefridagene betales som ved sygdom.
d. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmel- ser.
e. Holdes feriefridagene ikke inden 31. december 2021, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt fe-rie- fridag hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende løn- udbetaling.
f. Medarbejderen kan uanset jobskifte kun afholde 6,67 feriefridage stammende fra tildelingen 1. maj 2020 i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.
g. Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelse sker fra virksomhedens side.
Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejderen har ret til fem feriefridage inden for et ferieår. Om retten til at afholde feriefridagene gælder:
h. Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder.
i. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieafholdelsesperio- den.
j. Feriefridagene betales som ved sygdom.
k. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmel- ser.
l. Holdes feriefridagene ikke inden ferieafholdelsesperioden, der knytter sig til de til- delte feriefridages udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompen- sation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag hvorefter kompensa- tion udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
m. Medarbejderen kan uanset jobskifte kun afholde fem feriefridage i hver ferieafhol- delsesperiode, der knytter sig til de tildelte feriefridage.
n. Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelse sker fra virksomhedens side.
§ 28. Børns sygdom, børns hospitalsindlæggelse og børne- omsorgsdage
Stk. 1
Ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjeneste- frihed på et barns første hele sygedag, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte,
2) Fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
3) Tjenestefrihed er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.
Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med fuld løn de resterende arbejdstimer den pågældende dag.
Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til løn. Der udbetales ikke ar- bejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.
Stk. 3
Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag har medarbejderen ret til yderli- gere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra særlig opsparing svarende til 7,4 normaltimer eller forholdsmæssigt i forhold til medarbejderens beskæftigelsesgrad, såfremt der er penge hertil.
Stk. 4
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.
Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden medde- lelse herom så tidligt som muligt.
Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra særlig opsparing svarende til det faktiske fravær, såfremt der er penge hertil.
Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.
Til medarbejdere indrømmes der frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at med- arbejderen indlægges på hospital sammen med medarbejderens syge barn under 14 år.
Dette gælder også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders peri- ode.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for indlæggelsen. Så- fremt medarbejderen er dagpengeberettiget, indtræder virksomheden i denne ret.
Stk. 7
Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns før- ste sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst af- holde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyn- tagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et be- løb svarende til 7,4 normaltimer fra sin særlige opsparing i § 9, såfremt der er penge hertil.
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
Den 1. maj tildeles medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbejderen kan højst afholde 2,66 børneomsorgs- dag i perioden uanset, hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under
hensyntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et be- løb svarende til 7,4 normaltimer fra sin særlige opsparing i § 9, såfremt der er penge hertil.
Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende:
Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medar- bejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdelsesperiode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hen- syntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et be- løb svarende til 7,4 normaltimer fra sin særlige opsparing i § 9, såfremt der er penge hertil.
De i funktionærlovens § 2 anførte opsigelsesvarsler gælder.
Elever kan inden for de første 3 måneder af henholdsvis grunduddannelsestiden og overbygningsuddannelsestiden opsiges med 14 dages varsel og kan opsige deres stil- ling med samme varsel. I resten af elevtiden kan de opsiges med en måneds varsel til den 1. i en måned og kan opsige deres stilling med samme varsel.
Enhver opsigelse fra virksomhedens side skal skriftligt meddeles til den ansatte og til enten den lokale afdeling, FOA, Staunings Xxxxx 0–0, Xxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx V eller pr. mail til xxxxx000@xxx.xx. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.
Krav om godtgørelse/bod kan ikke pålægges virksomheden, medmindre der forelig- ger systematisk brud på bestemmelsen, eller hvor undladelsen har haft konkret be- tydning.
Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virk- somhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornø- dent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til at søge vejledning i a-kas- sen/fagforeningen.
Funktionærlovens regler om ansættelse på prøve gælder.
§ 30. Fratrædelsesgodtgørelse, sygdom, forkortet varsel, værnepligt og efterløn
Følgende bestemmelser i funktionærloven gælder for månedslønnede:
1) Fratrædelsesgodtgørelse (§ 2 a)
2) Løn under fravær på grund af sygdom (§ 5)
3) Indkaldelse til aftjening af værnepligt (§ 6)
4) Efterløn (§ 8)
Der kan gives tjenestefrihed uden løn, hvis det er foreneligt med arbejdet.
Ansøgning skal normalt fremsættes over for virksomheden mindst 2 måneder før tjenestefrihedens påbegyndelse.
Arbejdsgiveren skal ved ansættelse af medarbejdere handle i overensstemmelse med Lov om ansættelsesbeviser.
Ansættelsesbeviser skal indeholde min. bestemmelserne i henhold til EU-direktivet om ansættelsesbeviser, samt om den daglige eller ugentlige arbejdstid.
Arbejdsgiveren skal ved enhver ændring af de omhandlende forhold hurtigst muligt og senest 1 måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft, give lønmodtageren skriftlig besked herom.
Hvis ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med gældende tidsfrist, skal virksomheden senest 5 dage efter skriftligt forlangende af med- arbejderen udlevere et ansættelsesbevis med de faktiske oplysninger, som dannede grundlag for ansættelsesforholdet. I denne periode kan krav om godtgø- relse/bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen.
Såfremt oplysningerne i ansættelsesbeviset efter fremsendelse ikke stemmer overens med det aftalte, kan godtgørelse/bod for manglende ansættelsesbevis på- lægges arbejdsgiveren.
§ 33. Kompetenceudviklingsfond
Parterne er enige om, at der til kompetenceudvikling opkræves 37 øre pr. præsteret arbejdstime til Kompetenceudviklingsfonden.
Parterne er enige om, at udmøntningen af de ovennævnte beløb aftales efter over- enskomstforhandlingerne.
Parterne er enige om, at det er en forudsætning for virksomhedernes konkurrence- evne og den fortsatte beskæftigelsesvækst i Danmark at hæve medarbejdernes kom- petence- niveau.
Medarbejdere uden en erhvervsuddannelse får med overenskomsten øgede mulig- heder for at blive kompetenceafklaret, således at det bliver tydeligt, hvad medarbej- deren mangler for at blive faglært. Det indebærer samtidig en styrkelse af uddannel- sesplanlægningen i virksomheden.
Et uddannelsesløft kan bedst fremmes, hvis medarbejderne, også mens de er i be- skæftigelse, får afklaret, hvilke kompetencer de har, og hvordan de bedst kan løftes.
Parterne anbefaler, at den enkelte arbejdsgiver og medarbejder udarbejder en ud- dannelsesplan for såvel ufaglærte som erhvervsuddannede medarbejdere.
Udgifterne til efteruddannelse i henhold til uddannelsesplan dækkes af Kompe- tence- udviklingsfonden efter aftale med Kompetenceudviklingsfondens bestyrelse.
§ 34. Samarbejdsfond for Pleje og Omsorg
Til Samarbejdsfonden indbetaler arbejdsgiverne fra denne overenskomst: Pr. 1. april 2020 indbetaler arbejdsgiver 30 øre pr. time.
Kapitel II
§ 35. Personafgrænsning og løn
Stk. 1
Ansatte, som ikke er omfattet af § 3, aflønnes med timeløn.
Timelønnen i dagtjeneste beregnes som 1/1924 af årslønnen efter §§ 5, 6 og 7. Timelønnen i aften/nattjeneste beregnes som 1/1768 af årslønnen efter §§ 5, 6 og 7.
Lønnen opgøres og udbetales månedsvis bagud. Aflønningsperioden begynder den
15. og slutter den 14. i måneden.
§ 36. Arbejdstid og søgnehelligdagsbetaling
Der ydes timelønnede, der forud for en søgnehelligdag har været beskæftiget ved
virksomheden uafbrudt i 6 arbejdsdage, betaling for sådanne dage med et beløb sva- rende til den pågældendes sædvanlige timeløn for det antal timer vedkommende skulle have været beskæftiget.
Timelønnede, der har haft beskæftigelse i mindst 6 på hinanden følgende arbejds- dage (heri indbefattet skemamæssigt fastlagt fridøgn jf. stk. 5) forud for og i tilslut- ning til en søgnehelligdag, oppebærer for tjeneste på søgnehelligdagen almindelig timeløn for de præsterede arbejdstimer samt erstatningsfridag med fuld løn.
Erstatningsfridagen skal tilrettelægges via tjenesteplanen og afvikles i umiddelbar til- knytning til søgnehelligdage.
Såfremt erstatningsfridagen ikke ydes, honoreres erstatningsfriheden med overar- bejdsbetaling.
Jf. § 18, stk. 2 ydes endvidere tillæg for arbejde på søn- og helligdage.
Timelønnede, der har haft beskæftigelse i mindre end 6 på hinanden følgende ar- bejds- dage (heri indbefattet skemamæssigt fastlagt fridøgn jf. stk. 5) forud for og i tilslutning til en søgnehelligdag oppebærer for tjeneste på søgnehelligdagen timeløn med tillæg af 50 %.
Såfremt en aftalt tjeneste for en timelønnet ikke kan udnyttes af institutionen, og såfremt virksomheden ikke kan anvise den pågældende anden tjeneste, har den ansatte – medmindre tjenesten annulleres med et varsel mindst 4 timer forud for tjenestens påbegyndelse – ret til løn for det antal timer, der var aftalt for den på- gældende dag.
Timelønnede har ret (og pligt) til et fridøgn uden betaling for hver periode på 6 ar- bejdsdage; dog kan fridøgnene i enkelte tilfælde forskydes af hensyn til tjenesten, fx. under aften- og nattjeneste.
§ 37. Sygdom, graviditet, barsel
Timelønnede medarbejdere er omfattet af Sygedagpengeloven, Barselsloven og Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v.
For timelønnede ydes der betaling på feriefridage med et beløb svarende til den an- sat- tes sygedagpenge.
Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelse sker fra virksomhedens side.
Stk. 1
Timelønnede er omfattet af reglerne i § 28, stk. 1, 3 og 5.
Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til en indtægt, der svarer til ind- tægten i tilfælde af fravær pga. egen sygdom.
Hvis den ansatte ikke har ret til indtægt fra arbejdsgiveren under egen sygdom, beta- ler arbejdsgiveren et beløb, der svarer til dagpengebeløbet.
Tillægsbetaling ydes endvidere også under fravær ved sygdom og barsel.
For timelønnede gælder et opsigelsesvarsel på 2 dage for hver fulde måneds beskæf- tigelse. Der medtælles max 4. måneder, svarende til 8 dages varsel.
§ 41. Øvrige ansættelsesvilkår
For timelønnede gælder i øvrigt følgende bestemmelser:
§ 1 Område
§ 2 Overgangsbestemmelse
§ 4 Løndannelsen
§ 5 Grundløn
§ 5 a Servicetillæg
§ 6 Funktionsløn
§ 7 Kvalifikationsløn
§ 8 Resultatløn
§ 9 Særlig opsparing
§ 10 Interessetvister vedrørende løndannelse
§ 15 Befordringsgodtgørelse
§ 17 Arbejdstid
§ 18 Arbejde på særlige tidspunkter
§ 19 Rådighedsvagt
§ 20 Lokale arbejdstidsregler
§ 21 Overarbejde, merarbejde
§ 25 Arbejdstøj
§ 27 Ferie
§ 27a Feriefridage
§ 32 Ansættelsesbeviser Samt kapitel III
Kapitel III Tillidsrepræsentanter
Opmærksomheden henledes på, at nedenstående regler om fremgangsmåden for valg af tillidsrepræsentanter og om arbejdsgiverens pligt til at holde tillidsrepræsen- tanten skadesløs, når denne udfører sit hverv, samt om afskedigelse af tillidsrepræ- sentanter i henhold til Arbejdsmiljøloven tillige er gældende for arbejdsmiljørepræ- sentanter.
Anmærkning: En tillidsrepræsentant, der indgår en uddannelsesaftale med virk- somheden efter Erhvervsuddannelsesloven, kan fortsætte med at være tillidsre- præsentant. Det er dog en forudsætning, at tillidsrepræsentanten i eventuelle praktikperioder arbejder sammen med sit valggrundlag.
§ 43. Hvor vælges tillidsrepræsentanter
Stk. 1
I enhver virksomhed kan medarbejderne af deres midte vælge en medarbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant.
I større virksomheder kan medarbejderne inden for enhver organisatorisk enhed med selvstændig arbejdsledelse af deres midte vælge en tillidsrepræsentant.
Dette krav er opfyldt, såfremt der på en arbejdsplads er beskæftiget mindst 5 medar- bejdere, og der kan således vælges en tillidsrepræsentant for denne arbejdsplads.
I virksomheder eller organisatoriske enheder med 4 medarbejdere eller mindre væl- ges der ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de medarbejdere, der har arbejdet inden for den pågældende virksomhed eller enhed af denne i mindst 6 måneder. Hvor så- danne ikke findes i et antal af mindst 5, kan der suppleres op til dette blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.
§ 45. Valg af tillidsrepræsentant
Stk. 1
Tillidsrepræsentanten vælges i fællesskab af samtlige medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten med FOA. Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted.
Valget skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget i virksomheden eller afdelingen på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne del- tage i valget.
Det er en betingelse for valgets gyldighed, at mere end en tredjedel af de i virksomhe- den eller afdelingen beskæftigede medarbejdere har stemt for vedkommende.
Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet, idet dette påser, at reglerne i de foranstående paragraffer om valg og valgbarhed er opfyldt. Forbundet fremsen- der meddelelse om valget til DI Overenskomst II og til den pågældende virksomhed.
DI Overenskomst II såvel som den pågældende virksomhed er berettiget til at gøre indsigelse om valget. Indsigelsen fremsættes over for forbundet inden to uger efter meddelelsens fremkomst.
Indsigelsen skal enten være begrundet med forhold, der direkte fremgår af tillidsre- præsentantreglerne, eller med forhold, der vedrører mulighederne for samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse.
Er indsigelse fremsat, betragtes valget ikke som afgjort, så længe den fagretlige be- handling verserer.
§ 46. Tillidsrepræsentantens uddannelse
Forbundet giver tilsagn om, at medarbejdere, der vælges som tillidsrepræsentanter, og som ikke tidligere har gennemgået et tillidsrepræsentantkursus, hurtigst muligt, efter at valget er endeligt godkendt, gennemgår en sådan uddannelse. DI Overens- komst II vil medvirke til, at sådanne medarbejdere får den fornødne frihed til at del- tage i kurset.
§ 47. Stedfortræder for tillidsrepræsentanten
Stk. 1
Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kur- sus eller lignende, kan der efter aftale med virksomhedens ledelse vælges en stedfor- træder for tillidsrepræsentanten. En sådan valgt stedfortræder har i funkti- onsperioden samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt betin- gelserne er op- fyldt for at blive valgt som tillidsrepræsentant.
På virksomheder med holddriftsarbejde kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor tillidsrepræsentanten ikke arbejder, og som omfatter mindst fire arbejdere, udpege en talsmand til på sine vegne at søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ord- net eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sa- gen videre til tillidsrepræsentanten.
§ 48. Tillidsrepræsentantens virksomhed
Stk. 1
Det er tillidsrepræsentantens – således som det også er virksomhedens ledelses – pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde påarbejds- stedet.
Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, der udgør valggrundlaget. Ved lokale forhandlinger og ved indgåelse af lokalaftaler, skal såvel tillidsrepræsen- tanten som ledelsen være bemyndiget til at indgå bindende aftaler for de medarbej- dere der udgør valggrundlaget.
Tillidsrepræsentanten kan over for virksomhedens ledelse forelægge forslag, hen- stillinger og klager fra medlemmer af FOA, ligesom denne i kraft af sit valg har fuld- magt til at indgå aftaler på sin medarbejdergruppes vegne med ledelsen.
Opnås der ikke en efter tillidsrepræsentantens skøn tilfredsstillende løsning af et forhold, der har været drøftet med ledelsen, står det tillidsrepræsentanten frit at be- gære sagen viderebehandlet af fællestillidsrepræsentanten (se nedenfor) eller at an- mode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentantens og dennes kollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af forbundenes kompetente organer.
Tillidsrepræsentantens udførelse af de af ham/hende påhvilede hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for det produktive arbejde.
Dersom det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal tillidsrepræsen- tanten forud herfor underrette virksomhedens ledelse.
Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant.
Der er mellem parterne enighed om, at tillidsrepræsentanten bl.a. skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:
- Reglerne for behandling af faglig strid
- Hovedaftalen
- Arbejdsretsloven
Denne frihed medfører også aflønning forudsat, at sagen omhandler en af de med- arbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræ- senterer.
Tillidsrepræsentantens arbejde skal tilrettelægges således, at der sikres denne den fornødne tid til at passe hvervet. Såfremt tillidsrepræsentanten er valgt for flere ar- bejds- pladser, bør dette øve indflydelse på den tid, der stilles til rådighed for hver- vets udførelse, efter omstændighederne således, at der træffes en fast aftale herom.
I tilfælde hvor tillidsrepræsentanten må forlade sit arbejde for at varetage sit tillids- hverv, eller lægges der på ledelsens foranledning beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgsmål, der angår virksomheden og medarbejderne, skal tillidsre- præsentanten for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sin sædvanlige løn. Ved møder uden for arbejdstiden betales der som for samarbejdsudvalgsmøder.
Efter forudgående henvendelse kan en repræsentant fra den lokale afdeling komme på virksomheden og drøfte lokale forhold med ledelsen.
Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser bedst mu- ligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret i henhold til regler for behand- ling af faglig strid, ved eventuelt forekommende urimeligheder ved ansættelser og afskedigelser.
Hvis arbejdsgiveren efter anmodning orienterer tillidsrepræsentanten om en gen- nemført ansættelse eller afskedigelse, kan arbejdsgiveren ikke pålægges at udrede en bod, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen.
Slutter medarbejderne sig sammen i en klub eller lignende, skal tillidsrepræsentan- ten være formand.
Til understøttelse af tillidsrepræsentantens daglige virke, skal der være adgang til de nødvendige it-faciliteter, herunder internet og en personlig virksomheds e-mail- adresse.
Tillidsrepræsentanter valgt under overenskomsten vil modtage et årligt vederlag, som udbetales med 50 % pr. halvår. Vederlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræsentantens varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid. Vederla- get er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget.
Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.
Det er en forudsætning for udbetaling af vederlag, at tillidsrepræsentanten har gennemført grunduddannelse, som pt. er af 4 ugers varighed.
Vederlaget udgør:
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer modtager et årligt vederlag på kr. 9.000
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag mellem 50 og 99 personer modtager et årligt vederlag på kr. 16.500
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 100 personer eller derover modtager et årligt vederlag på kr. 33.000.
For fællestillidsrepræsentanter opgøres antallet som summen af de repræsente- rede.
Hvor der allerede er truffet aftale om vederlag til tillidsrepræsentanten i virksom- heden, kan dette modregnes i ovenstående vederlag.
§ 50. Fællestillidsrepræsentant
Inden for virksomheder, hvor der er 3 tillidsrepræsentanter eller flere, kan tillidsre- præsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i kraft af sit valg har fuldmagt til at træffe aftale med virksomhedens ledelse om forhold, der har fælles betydning for samtlige medarbejdere.
I større virksomheder, hvor der inden for den enkelte overordnede organisatoriske enhed er 3 tillidsrepræsentanter eller flere, kan tillidsrepræsentanterne inden for enheden vælge en fællestillidsrepræsentant, der i kraft af sit valg har fuldmagt til at træffe aftale med virksomhedens ledelse om forhold, der har fælles betydning for samtlige medarbejdere inden for den overordnede organisatoriske enhed.
Fællestillidsrepræsentantens arbejdsopgaver er, at koordinere de faglige spørgsmål fra tillidsrepræsentanterne, og bistå tillidsrepræsentanterne i sager af faglig inte- resse. Det kan eksempelvis være faglige sager vedrørende, lokalaftaler, velfærdsfor- hold, større afskedigelser og lønsystemer. Ligeledes kan ledelsen anmode fællestil- lidsrepræsentanten om at koordinere spørgsmål af samme karakter, rejst af ledel- sen.
Efter særlig bemyndigelse af den enkelte tillidsrepræsentant kan fællestillidsrepræ- sentanten videreføre konkrete sager på dennes vegne over for virksomhedens le- delse.
Valg af fællestillidsrepræsentant skal straks meddeles virksomhedens ledelse og DI Overenskomst II, der kan gøre indsigelse mod valget efter reglerne i § 45, stk. 5.
§ 51. Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter
En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæf- tiget på virksomheden, ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra op- høret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning.
Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende hverv som tillidsrepræsentant har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.
Medarbejderen modtager fuld løn under den faglige opdatering. Det er en forudsæt- ning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse til ud- dannelsen). Løntabsgodtgørelsen tilfalder virksomheden.
Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra kompetenceudviklingsfonden for Pleje og Omsorg som ved selvvalgt uddannelse, jf. § 33 og protokollat 1.
§ 52. Tillidsrepræsentantstillingens ophør
En tillidsrepræsentant, der ophører med hvervet efter at have virket som sådan mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 8 ugers opsigelsesvarsel udover varslet i henhold til § 40.
For funktionærlignende ansættelser, forlænges det individuelle opsigelsesvarsel med 8 uger. Parterne er enige om, at man med dette forlængede opsigelsesvarsel fraviger funktionærlovens § 2, jf. overenskomstens § 29 om, at funktionæren fratræ- der ved en måneds udgang, og at dette er til gunst for medarbejderen.
§ 53. Afskedigelse af fungerende tillidsrepræsentant
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give denne et opsigelsesvarsel på mindst 5 måneder.
Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende peri- ode på mindst 5 år, har tillidsrepræsentanten dog krav på mindst 6 måneders varsel.
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten efter foran- stående bestemmelser.
Anmærkning: Parterne er fortsat enige om, at en tillidsrepræsentant aldrig kan opsiges med kortere varsel end dennes individuelle opsigelsesvarsel.
Hvis en virksomheds ledelse finder, at der foreligger tvingende årsager til at opsige en tillidsrepræsentant, skal den rette henvendelse til DI Overenskomst II, der deref- ter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for behandling af faglig strid.
Mæglingsmøde skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegærin- gens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.
En tillidsrepræsentants arbejdsforhold kan normalt ikke afbrydes i varselsperioden, før dennes organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling.
Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til af- skedigelsen af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarsel som afgivet ved mø- det.
Mindskes antallet af medarbejdere på en virksomhed eller inden for en organisato- risk enhed af denne, således at forudsætningerne for valg af tillidsrepræsentant ikke har været til stede i en periode af 3 måneder, ophører tillidsrepræsentanthvervet uden videre, medmindre der træffes skriftlig aftale mellem parterne om dets opret- holdelse.
På tilsvarende måde ophører hvervet som fællestillidsrepræsentant uden videre, når forudsætningerne for dette hverv ikke længere er til stede.
§ 54. Arbejdsmiljørepræsentanter
Stk. 1
Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og ledelsens fo- kus på alle aspekter af arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentanten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen al- ternativt et særligt samarbejdsfora.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systematiske ar- bejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurderingen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV-arbejdet. Arbejdsmiljørepræsentanten skal herunder drøfte arbejdsmiljøet på baggrund af eksisterende, relevant statistisk ma- teriale.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem ana- lyser og læring.
Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbejdernes inddra- gelse i den gennemgribende omstilling i at nå målet på nye ambitiøse klimamål.
Stk. 2
Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at varetage sine plig- ter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde.
Dette betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og uddannelse.
Stk. 3*
Arbejdsmiljørepræsentanten kan efter aftale med arbejdsgiveren få den nødvendige frihed til deltagelse i forbundenes relevante arbejdsmiljøkurser.
Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettighe- der eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.
Deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøkurser udløser ikke betaling efter ar- bejdsmiljølovens § 10, stk. 1.
FOA – Fag og Xxxxxxx giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til arbejdsmiljøre- præsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for arbejds- miljørepræsentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgår en sådan uddannelse. Fra DI’s side giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte arbejdsmiljøre- præsentant får den fornødne frihed til deltagelse i kurset.
Stk. 4*
Arbejdsmiljørepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have samme adgang til it- faciliteter som tillidsrepræsentanterne i henhold til § 48, stk. 11.
*Bestemmelserne træder i kraft 1. juni 2020.
Kapitel IV Fællesbestemmelser
Den til enhver tid gældende hovedaftale mellem LO og DA finder anvendelse for denne overenskomst.
Normen for behandling af faglig strid er gældende.
I forbindelse med patientledsagelse ydes time- og dagpenge i henhold til statens reg- ler.
I stedet for statens regler kan der lokalt aftales anvendelse af de i kommunen i øvrigt gældende regler for ydelse af time- og dagpenge.
§ 58. Ledsagelse af patienter/klienter ved deltagelse i fe- rie og højskoleophold m.v.
I tilfælde hvor ansatte ledsager patienter/klienter i forbindelse med deltagelse i fe- rie- og højskoleophold m.v. afvikles forholdene – herunder ydelse af vederlag – efter bestemmelser, der er gældende for personale, der inden for døgninstitutionsområdet del- tager i børns ophold på feriekolonier.
§ 59. Forholdet til virksomheden
Forholdet mellem arbejdsgiveren og den ansatte er baseret på gensidig loyalitet og til- lid. Den ansatte skal således udvise diskretion med hensyn til arbejdsgiverens driftsmæssige forhold, forretningsspørgsmål m.v.
Den ansatte har tavshedspligt i samme omfang, som denne er pålagt ansatte i den offentlige forvaltning i henhold til straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27.
§ 60. Ikrafttræden og opsigelse
Overenskomsten træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. marts 2020.
Overenskomsten kan såvel af DI Overenskomst II (SBA og DSV) og FOA – Fag Og Arbejde opsiges med 3 måneders varsel til en 1. marts, dog tidligst til den 1. marts 2023.
København, 3. marts 2020
DI Overenskomst II (SBA) FOA – Fag Og Arbejde Sign. Sign.
Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx
Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx
Kommuner der ikke er henført til gruppe 1–4.
Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Frederikshavn, Kalundborg, Kerteminde, Nyborg, Næst- ved, Odense, Ny Skanderborg, Ny Slagelse, Sønderborg og Aalborg.
Køge, Lejre, Ny Roskilde, Solrød og Århus.
Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Xxxxxxxx, Hel- singør, Hillerød og Hørsholm.
Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk
Protokollat 1 Efteruddannelse og opkvalificering
Stk. 1. Efteruddannelse og opskoling
Med hensyn til efteruddannelse og opskoling anvendes den til enhver tid gældende aftale om efteruddannelse, etableret af FOA på den ene side og bl.a. Kommunernes Landsforening på den anden side.
Stk. 2. Almen kvalificering på grundlæggende niveau og screening
Alle medarbejdere har ret til at få fri uden løn til at deltage i almen kvalificering på grundlæggende niveau i form af forberedende voksenundervisning (FVU), ordblin- deundervisning og dansk for indvandrere.
Herudover har medarbejderne ret til at få fri i op til fire timer til at deltage i vejled- ning og screening hos godkendte udbydere af uddannelserne forud for opstart af de nævnte uddannelser. Der betales ikke løn i disse timer.
Protokollat 2 Grænsebestemmelser, arbejdskraftmangel og deltidsarbejde
1.
De typer opgaver, der er omfattet af DI Overenskomst II (SBA)s overenskomster med 3F Privat Service Hotel og Restauration og Serviceforbund, og de opgaver, der udføres i henhold til disse overenskomster på tidspunktet for indgåelse af nærvæ- rende overenskomst, henhører fortsat under disse overenskomster.
Ved overgang til ny kontraktperiode inden for visiterede praktisk hjælp anvendes DI Overenskomst II (SBA og DSV) – FOA overenskomst. Overgang for den enkelte medarbejder efter kontraktfornyelsen sker i tilfælde af nyansættelser eller efter øn- ske fra medarbejderen.
Ved akut mangel på arbejdskraft f.eks. pga. sygdom eller lignende kan virksomhe- den benytte andre medarbejdere ansat i virksomheden/koncernen.
Parterne blev under overenskomstforhandlingerne 2000 enige om, at rådets direk- tiv nr. 97/81 af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde an- ses for opfyldt, da der ikke i denne overenskomst er gjort forskel på fuldtidsansatte og deltidsansatte.
Protokollat 3 Sygefravær og sundhed
Overenskomstparternes anbefalinger tager sigte på at nedbringe sygefravær og sikre medarbejderens tilbagevenden til arbejdspladsen, herunder at mindske risikoen for varig udstødning af arbejdsmarkedet.
Årsagerne til sygefravær er ofte meget komplekse og kan relateres til forhold både på arbejdspladsen og uden for arbejdspladsen. Overenskomstparterne anbefaler derfor, at man på den enkelte virksomhed får kortlagt mulige årsager til helt eller delvis sygefravær – og ud fra denne kortlægning søger sygefraværet nedbragt.
Parterne understreger i den forbindelse behovet for dialog mellem den sygemeldte og virksomheden om situationen på såvel kort som på langt sigt.
Parterne anbefaler derfor, at der på den enkelte virksomhed udarbejdes en sygefra- værspolitik som et led i den almindelige personalepolitik.
Formålet med en sygefraværspolitik kan f.eks. være:
• At fokusere på mulighederne for nedbringelse af sygefravær samt herunder konkret at mindske sygefravær
• At følge op på sygefravær
• At sikre medarbejderens tilknytning til virksomheden under sygefravær
Konkrete redskaber kunne f.eks. være:
• Procedure for sygemeldinger
• Procedure for opfølgning på sygemeldinger
• Analyse af fraværsårsager
• Sygefraværssamtaler
• Rundbordssamtaler m.v.
• Anvendelse af delvis syge- / raskmelding
• At give plads til medarbejdere med kroniske lidelser, f.eks. ved anvendelse af så- kaldte § 56-aftaler
For at fremme helhedsindsatsen anbefaler parterne, at sikkerhedsorganisationen anvendes til drøftelse af mulige arbejdsmiljørelaterede årsager til sygefravær for at forebygge fremtidige fravær.
Endelig anbefaler parterne, at der tages initiativer, der kan medvirke til at forebygge sygefravær og sikre medarbejdernes sundhedstilstand. Tiltagene bør målrettes de enkelte medarbejdergrupper og de enkelte brancher.
København, den 3. april 2007
Servicebranchens FOA
Arbejdsgiverforening Sign.: Xxxxxx Xxxxxxxxxx og
Sign.: Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxx
Protokollat 4 Rammeaftale om sikkerheds- og sundheds- arbejde
Organisationsaftale om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbej- det i virksomhederne
Af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed § 20 fremgår det, at reglerne omorganisering i §§ 9 – 10 og §§ 12 – 16 ikke finder anvendelse i det omfang, der for at styrke og effektivisere virk- somhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed
1. er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndi- ger hertil og
2. på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren, herunder eventuelle arbejdsledere og de ansatte i virksom- heden eller de ansatte i en del af virksomheden.
En arbejdsmiljøorganisation kan omfatte
1. flere driftsmæssigt forbundne virksomheder,
2. flere arbejdsgivere på samme arbejdssted, eller
3. kommuner eller regioner og selvejende institutioner, som kommunen eller regio- nen har indgået driftsoverenskomst med.
Det er en betingelse, at der er indgået aftale for hver af de virksomheder, der er om- fattet af den fælles arbejdsmiljøorganisation, og at der deltager mindst én ansat ud- peget af arbejdsgiveren og mindst én valgt arbejdsmiljørepræsentant for hver af de deltagende virksomheder.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 22, at opgaverne i forbindelse med sik- kerhed og sundhed kan varetages af et samarbejdsorgan, hvis der er indgået aftale i henhold til § 20, og under forudsætning af, at personer, der er valgt til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, er repræsenteret i samarbejdsorganet.
DI Overenskomst II og FOA er enige om, at nærværende rammeaftale dækker Pleje og Omsorg overenskomst.
Formålet er at understøtte partssamarbejdets mulighed for en større fleksibilitet i måden at organisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med henblik på at styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet.
Forslag til ændringer af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde kan komme fra såvel arbejdsgivere som arbejdsledere og medarbejdere, og skal drøftes i arbejdsmiljøor- ganisationen.
Med udgangspunkt i disse drøftelser udarbejdes en skriftlig begrundelse for, på hvilke punkter de foreslåede ændringer vil betyde et styrket og mere effektivt ar- bejdsmiljøarbejde i forhold til den eksisterende arbejds- miljøorganisations form.
Såfremt det besluttes at gennemføre de foreslåede ændringer, udarbejdes en virk- somhedsaftale herom.
Krav til virksomhedsaftalens indhold og form
Aftalen skal være skriftlig og indgået mellem arbejdsgiveren og de valgte
repræsentanter for medarbejdere i arbejdsmiljøorganisationen. Det skal sikres, at aftalen er vedtaget af et flertal af de medarbejdere, aftalen omfatter. Dette kan ske ved, at tillidsrepræsentanten/tillidsrepræsentanter for de berørte medarbejdere un- derskriver aftalen.
Aftalen kan omfatte hele virksomheden eller dele heraf. Hvis aftalenkun er indgået for en del af virksomheden, skal det fremgå, hvor i virksomheden aftalen er gæl- dende.
Aftalen kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel. Aftalen indsendes til DI. Overenskomst II og FOA. Virksomhedsaftalen skal indeholde:
Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for at sikre, at den ændrede organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed styrker og effektiviserer funk- tionsvaretagelsen.
1. Beskrivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af aftalen på virksom- heden.
2. Beskrivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder de ansattes og ar- bejdsledernes deltagelse i sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
3. Beskrivelse af, hvordan aftalen kan ændres og opsiges.
4. Oversigt over den aftalte organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed i form af en organisationsplan.
5. Angivelse af retningslinjer for udfærdigelse af uddannelsesplaner.
Aftalen skal være tilgængelig for de ansatte i virksomheden og kunne fremvises på forlangende.
Denne organisationsaftale om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomhederne kan opsiges af begge parter med seks måneders varsel til udløb af den førstkommende 1. januar.
København, den 5. marts 2012
For DI Overenskomst II v / DI For FOA
Protokollat 5 Etablering af Udvalg for Uddannelse
Parterne er enige om i løbet af overenskomstperioden at etablere et Udvalg for Ud- dannelse. Udvalget skal arbejde for at styrke det lokale samarbejde med udgangs- punkt i nedenstående rammer for arbejdet.
- Udvalget skal støtte oplysnings-, vejlednings- og udviklingsarbejde til fremme af samarbejdet i virksomhederne, herunder arbejdet med at sikre tidssvarende kom- petencer til fælles gavn for både medarbejdere og virksomheder.
- Udvalget skal støtte det lokale samarbejde og drøfte rammerne for indførelse af hjemmel til forsøgsordninger inden for overenskomsten og lokalt.
- Udvalget sammensættes af tre repræsentanter udpeget af DI og tre repræsentanter udpeget af FOA. Formanden udpeges blandt DI’s medlemmer, og næstformanden udpeges blandt FOA’s medlemmer.
- Til støtte for udvalgets arbejde oprettes et sekretariat med en konsulent fra hen- holdsvis DI og FOA.
- Konsulenterne forbereder beslutningsgrundlag og formidler beslutninger for Ud- dannelsesudvalget.
- Konsulenterne kan bistå virksomhedernes samarbejdsudvalg (sekundært tillidsre- præsentant/ledelse) i at styrke den lokale dialog om uddannelse samt bistå i arbej- det med at formulere uddannelsesplaner.
- Der udarbejdes kvartalsvise rapporter for udvalgets arbejde.
Udgifter til den daglige drift og aftalte aktiviteter i øvrigt deles ligeligt mellem DI og FOA.
Parterne er enige om at søge udgifterne til drift af udvalget afholdt inden for de fonds- midler, som opkræves overenskomstmæssigt.
Parterne er enige om, at etablering af et sekretariat samt etablering af de services, som tilbydes, vil skulle ske over en periode, som dog tilstræbes at blive så kort som mulig.
København, den 5. marts 2012
For DI Overenskomst II v / DI For FOA
Protokollat 6 Udenlandsk arbejdskraft
Denne aftale vedrører behandling af uoverensstemmelser om udenlandske medar- bejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark. Aftalen bidrager for så vidt angår de ikke-overenskomstdækkede virksomheder til at skabe bedre mu- ligheder for at undgå arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overenskomst og for så vidt angår de overenskomstdækkede virksomheder til at sikre arbejdsroen og overholdelsen af overenskomstmæssige vilkår for den udenlandske arbejdskraft.
Forbundet retter omgående henvendelse til den overenskomstbærende arbejdsgiver forening, såfremt man bliver bekendt med forhold, der kan forudses at medføre pro- blemer eller uoverensstemmelser. Tilsvarende retter arbejdsgiverforeningen omgå- ende henvendelse til forbundet.
Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående møde mellem overenskomstpar-
terne. Repræsentanter for de involverede parter - herunder fra forbundene - kan deltage. Alle relevante baggrundsoplysninger forelægges eller fremskaffes hurtigst muligt.
Medlemsvirksomheder, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, skal indpasse denne i virksomhedens lønniveau, ligesom øvrige overenskomstmæssige vilkår skal overholdes. Med hensyn til indlejede vikarer finder bestemmelsen dog kun anven- delse, såfremt der efter overenskomsten allerede gælder forpligtelser i relation til aflønning af indlejede vikarer.
Hvor en udenlandsk virksomhed er involveret i entreprise for en medlemsvirksom- hed, og hvor den pågældende virksomhed ikke er overenskomstdækket, tilstræber overenskomstparterne ligeledes en forhandlingsløsning.
Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en overenskomstbærende virksomhed/medlemsvirksomhed, er ramt af en lovligt varslet konflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod den overenskomstbærende virksomhed/medlemsvirk- somhed af en organisation under DA, kan det konfliktende forbund rette henvendelse til virksomheden/virksomhedens organisation med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. På mødet kan blandt andet drøftes de sympatikonfliktramte ar- bejdsopgaver. Tilsvarende kan den sympatikonfliktramtes organisation rette hen- vendelse til forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstå- ende organisation så hurtigt som muligt.
Parterne er enige om i sådanne situationer, at virksomheden kan optages i arbejdsgi- verforeningen eller i en anden under DA hørende medlemsorganisation, selv om konflikt er bebudet eller varslet. Såfremt konflikt er etableret, gælder Hovedaftalens
§ 2, stk. 6.
Forbundet forpligter sig til at afgive konfliktvarsel med mindst 14 kalenderdage. Kopi tilstilles arbejdsgiverforeningen.
Såfremt den udenlandske virksomhed under forhandlingerne eller efterfølgende op- tages som medlem af arbejdsgiverforeningen, skal lønniveauet tilpasses, eventuelt under organisationernes medvirken.
Ovenstående bestemmelser finder ikke anvendelse for overenskomstforhold vedrø- rende skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).
Protokollat 7 Brug af underleverandører
På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller FOA skal virksomheden oplyse, hvilke underleverandører, der udfører opgaver for virksomheden inden for overens- komstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som underleverandøren har oplyst til virksomheden. Ingen af de udle- verede oplysninger om underleverandører kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.
Vikarer fra vikarbureauer
På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller FOA skal virksomheden oplyse, hvilke vikarbureauer, der udfører opgaver på virksomheden inden for overenskom- stens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virksomheden.
Hvis et vikarbureau, der udlejer vikarer til en DI-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovligt varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan hver af overenskomstparterne begære et møde. Mødet skal afholdes senest 7 arbejdsdage efterbegæringens modtagelse. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan DI rette henvendelse til FOA. Alle relevante bag- grundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overens- komstpart så hurtigt som muligt.
På mødet søges tilvejebragt en forhandlingsmæssig løsning for at undgå, kollektive kampskridt iværksættes. I sådanne situationer kan vikarbureauet optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.
Protokollat 8 Oplysninger ved brug af vikarer fra vikarbu- reauer
Hvor en fagretlig sag om vikarbureauvikarer er indledt imod et vikarbureau, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal brugervirksomheden, som vikaren har været udsendt til, på anmodning fra en af overenskomstparterne informere om rele- vante lokalaftaler og kutymer angående løn og arbejdstid, som virksomheden har meddelt, at vikarbureauet skal overholde for de arbejdsfunktioner, vikarerne udfører på virksomheden.
Bestemmelsen ændrer ikke på, at alene vikarbureauet er ansvarligt for vikarernes ansættelsesforhold. Brugervirksomheden kan ikke drages til ansvar for vikarbureau- ets eventuelle overtrædelser af disse.
Protokollat 9 Afklaring af om en udefrakommende virk- somhed udfører vikararbejde
1. Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vikarar- bejde, kan tillidsrepræsentanten på brugervirksomheden anmode om at få oplys- ninger fra brugervirksomheden om udefrakommende virksomheder, der udfører arbejde for brugervirksomheden, som ellers naturligt kunne udføres af brugervirk- somhedens ansatte medarbejdere.
2. Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakommende virksom- heders arbejde for brugervirksomheden.
3. Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed
om, hvorvidt der er tale om vikararbejde, kan FOA begære et afklarende møde over- for DI. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sammen med mødebegæringen.
4. FOA kan ligeledes begære et afklarende møde overfor DI i de tilfælde, hvor der ikke har kunnet ske en lokal drøftelse af en udefrakommende virksomheds arbejde for brugervirksomheden, fordi der ikke er valgt tillidsrepræsentant på brugervirk- somheden.
5. Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest 7 arbejdsdage efter modtagelse af begæringen hos DI. Mødet afholdes hos DI, medmindre andet afta- les imellem parterne.
6. På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:
• Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT-nummer
• Navnet på brugervirksomhedens kontaktperson hos den udefrakommende virk- somhed
• Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i brugervirksomheden og den forventede tidsplan for deres løsning
• Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefrakommende virksomheds medarbejdere
Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skrives et referat af mødet.
7. Ingen af de udleverede oplysninger om vikarer kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.
Protokollat 10 Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til brugervirksomhed efter 1. maj 2017
Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene anciennitet hos vikarbureauet, og ikke hos brugervirksomheden.
Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos brugervirksomheden i mindst 3 måneder uden afbrydelse, overføres ancienniteten fra vikarbureauet til brugervirksomheden, på vikarens anmodning, i følgende tilfælde:
• Vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af arbejdsmangel på bru- gervirksomheden og inden 10 arbejdsdage efter ophør bliver vikaren fastansat på brugervirksomheden eller
• Vikarbureauvikaren ansættes på brugervirksomheden i direkte forlængelse af vikar- arbejdet.
Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirksomheden, der overføres.
Overenskomstparterne er enige om vigtigheden af at sikre en kvalificeret, veluddan- net arbejdskraft, der har kendskab til vilkår og arbejdsforhold på overenskomstens område.
Parterne er derfor enige om i overenskomstperioden og uden konfliktret at drøfte og undersøge muligheden for at lave en elevaftale inden for rammerne af lovgivningen om erhvervsuddannelser.
Protokollat 12 Supplerende støtte til kompetenceudvik- ling for forskudttidsmedarbejdere
Parterne anbefaler Kompetenceudviklingsfondens bestyrelse, at Kompetenceudvik lingsfonden i sin tildeling af støtte til forskudttidsmedarbejderes deltagelse i aktivi- teter, som i øvrigt støttes fra fonden, i beregningsgrundlaget for lønkompensationen medtager forskudttidstillægget i § 18, stk. 1 og stk. 3. Dette vedrører alene situatio- ner, hvor Kompetenceudviklingsfonden yder støtte, og ikke i andre bestemmelser i overenskomsten.
For at opnå tillægget skal der fremsendes dokumentation i form af en blanket, som attesteres af såvel virksomheden som medarbejderen. På blanketten angives, hvor mange timer med forskudttidstillæg medarbejderens arbejdstid er reduceret med på grund af kursusdeltagelse.
Ovenstående træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2015.
Protokollat 13 Samarbejdsfond for Pleje og Omsorg
Parterne er enige om at etablere Samarbejdsfond for Pleje og Omsorg.
Parterne aftaler snarest efter overenskomstens vedtagelse, hvordan fonden etable- res mest hensigtsmæssigt, så fondens midler kommer formålet til gode, og virksom- hedernes administrative byrde bliver mindst mulig.
Fondens formål er at støtte aktiviteter, der udvikler og styrker det private pleje- og omsorgsområde i det danske samfund - herunder ved at styrke og udvide det orga- niserede arbejdsmarked. Det sker bl.a. gennem overenskomstprocessen, der sætter standarderne for løn og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Begge parter har et fælles ansvar for at støtte dette arbejde.
Det kan eksempelvis ske ved at:
• Styrke det lokale samarbejde mellem ledelsen, FOA-tillidsrepræsentanterne og øv- rige medarbejderne i virksomheden.
• Støtte uddannelsesaktiviteter på DI’s medlemsvirksomheder, eksempelvis lokale aktiviteter om praktikpladser, efter- og videreuddannelse af ufaglærte medarbejdere og en øget indsats for, at medarbejdere kan opnå faglært status og for vedligeholdelse af kompetencer og kvalifikationer.
• Bidrage til aktiviteter, der belyser de aktuelle udfordringer for pleje- og omsorgs- branchen lokalt og på landsplan.
Bidrag til fonden – i overensstemmelse med overenskomstfornyelsen 2020-2023: Pr. 1. april 2020 indbetaler arbejdsgiver 30 øre pr. time.
Disse stigninger – såvel som de stigninger, der blev aftalt ved overenskomstfornyel- sen i 2014 - tilbageføres til de to overenskomstparter i det omfang, midlerne er ufor- brugte ved regnskabsårets afslutning, med mindre parterne træffer aftale om en an- den anvendelse af midlerne.
Protokollat 14 Finansiering af vederlag til tillidsrepræsen- tanter
Idet der henvises til bestemmelsen om vederlag i § 49 om tillidsrepræsentanter, er parterne enige om, at tillidsrepræsentanter valgt under Pleje- og Omsorg overens- komsten vil modtage et årligt vederlag, som udbetales med halvdelen halvårligt. Ve- derlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræsentantens varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid.
Samarbejdsfond for Pleje og Omsorg finansierer ud over de hidtidige aktiviteter under fonden, også vederlag. Bidrag til og udbetaling af vederlag opgøres særskilt i samarbejdsfonden og friholdes fra fondens øvrige økonomi.
Når tillidsrepræsentantens valggrundlag er kendt ultimo 2017, fastsættes det sær- skilte bidrag til fonden til dækning af vederlagsudbetalingen. Vederlaget træder i kraft med virkning fra den 1. marts 2018.
Fondens bestyrelse bemyndiges herefter til halvårligt at fastsætte den særskilte bi- dragssats med henblik på at opnå balance mellem indbetalinger og udbetalinger til vederlag.
Protokollat 15 Nyoptagne virksomheder – optrapning af særlig opsparing og fondsfritagelse
Stk. 1 Optrapningsordning på særlig opsparing
1. Nyoptagne medlemmer af DIO II, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en særlig opsparing eller tilsvarende ordning, eller som har en særlig opsparing eller tilsvarende ordning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens særlig op- sparing efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en særlig opsparing eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 9, er ikke
omfattet af nedenstående pkt. 2-4.
2. Virksomhederne kan i lønnen, jf. § 5, fradrage det på indmeldelsestidspunktet gæl- dende bidrag til særlig opsparing, jf. § 9, fraregnet 4,0 procentpoint.
3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til særlig opspa- ring efter § 9, fraregnet 4,0 procentpoint, samt bidrag efter nedenstående optrap- ningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bi- drag efter § 9.
4. For så vidt angår de 4,0 procentpoint kan nyoptagne medlemmer af DIO II kræve optrapning som følger:
Senest fra tidspunktet for DIO II’s meddelelse til FOA – Fag og Arbejde om virk- somhedens optagelse i DIO II skal virksomheden indbetale 1 %.
Senest 1 år efter skal indbetalingen udgøre 2 %. Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre 3 %. Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre 4 %.
5. En eventuel særlig opsparing eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelses- tidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens særlig opsparing.
Optrapningsordninger på særlig opsparing skal senest 2 måneder efter indmeldel- sen protokolleres mellem DIO II og FOA - Fag og Arbejde efter begæring fra DIO II, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.
Stk. 2 Fondsfritagelse
Nyoptagne medlemmer af DIO II kan kræve, at bidraget til Samarbejdsfond for Pleje og Omsorg bortfalder det første år af medlemsskabet af DIO II. Herefter betales nor- malt bidrag.
”Organisationsaftale om forståelsen af det nye afsnit i Pleje og Omsorg Overenskomsten protokollat 16, stk. 1, om optrapning af særlig opspa- ring
Parterne er enige om, at Pleje og Omsorg Overenskomsten protokollat 15, stk. 1, vedrørende optrapning af særlig opsparing skal forstås således:
Virksomheder, der i øvrigt opfylder de nævnte kriterier, har ret til at fradrage de omkostningsstigninger til særlig opsparing, der på tidspunktet for indmeldelsen ligger ud over 4 pct., i medarbejdernes løn. Fradraget i medarbejdernes løn godt- gøres af en tilsvarende indbetaling til medarbejderens særlig opsparing. Medarbej- deren oplever således ikke nogen lønnedgang.
Virksomheden kan endvidere optrappe de 4 procent af medarbejderens løn, som ligeledes pt. skal betales til særlig opsparing. Optrapningen sker over 3 år.”
Protokollat 16 Fremtidens kompetencebehov inden for privat pleje og omsorg
Parterne er enige om, at en sundheds- og velfærdsbranche med et højt fagligt ni- veau, vil stå stærkt i fremtidens velfærdssamfund.
I branchen vil uddannede medarbejdere være et mål på vejen til at indfri virksom- hedernes muligheder for vækst og samtidig styrke medarbejdernes muligheder for beskæftigelse og personlig udvikling.
Parterne er enige om i overenskomstperioden (2017-2020) at gennemføre et ud- valgsarbejde, som skal styrke parternes fælles viden og indsats på uddannelsesom- rådet.
Arbejdet skal:
- Med afsæt i hidtidig praksis, og bl.a. med inddragelse af medlemmer, afdække mu- lighederne for i højere grad gennem Kompetenceudviklingsfonden, at understøtte en fremtidsorienteret kompetenceudvikling i virksomhederne
- Afdække, hvordan fremtidens kompetenceudvikling kan hjælpes på vej gennem den måde, som fonden yder støtte.
Arbejdet skal ses i sammenhæng med parternes aftale om at styrke tillidsrepræsen- tantens rolle. Den styrkede rolle kan indebære, at tillidsrepræsentanten inddrages yderligere i virksomhedens uddannelsesplanlægning, såvel i bistanden til den en- kelte kollega, som i dialogen med virksomheden.
Med arbejdet skal det afdækkes, hvordan fremtidens kompetenceudvikling kan hjælpes på vej gennem den måde, som fonden yder støtte.
Parterne er yderligere enige om at arbejde for en større synlighed af de muligheder for bistand fra overenskomstparterne til uddannelsesdialog på virksomheden, som allerede eksisterer i overenskomsten.
Parterne udarbejder rammer og retningslinjer for arbejdet i forlængelse af overens- komstens fornyelse.
Protokollat 17 Aftale om sikker elektronisk kommunikation
Parterne er enige om i fællesskab at undersøge og afklare mulighederne for sikker elektronisk kommunikation, alle steder hvor der mellem parterne, arbejdsgivere og FOA, såvel lokalt som centralt sker udveksling af personfølsomme oplysninger.
Parterne er endvidere enige om, at indtil en sådan afklaring foreligger, skal modta- geren, hvis en meddelelse forsinkes på grund af postale forhold, og en frist, som er af betydning for en eventuel klage/indsigelse etc., herved overskrides, straks ved modtagelsen tage kontakt til afsenderen for at søge at løse den herved opståede
situation.
Det forudsættes, at meddelelsen er fremsendt rettidigt.
Protokollat 18 Arbejdstidsprogram og forenkling
Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden nedsættes et udvalg, som, i regi af Samarbejdsfonden, skal drøfte mulighederne for udviklingen af et arbejdstids- program til brug for pleje- og omsorgsvirksomhedens vagtplanlægning.
Som led i dette projekt aftaler parterne også at drøfte mulighederne for at forenkle og eksemplificere overenskomstens § 23 om søgne-/helligdage i overenskomstperi- oden, idet der dog ikke hermed er tilsigtet en materiel/retlig ændring af bestemmel- sen.
Protokollat 19 Fagretlig behandling af sager om chikane, mobning og andre krænkende handlinger
Parterne har en fælles interesse i, at sager om chikane, mobning og andre kræn- kende handlinger behandles så hurtigt og hensynsfuldt for de involverede lokale parter som muligt.
Parterne er enige om, at man i overenskomstperioden følger resultaterne af drøftel- serne mellem DI og 3F Transport om den fagretlige håndtering af sager om chikane, mobning og andre krænkende handlinger, herunder drøfter i hvilket omfang dette kan implementeres i Pleje og Omsorg Overenskomsten.
Protokollat 20 Databeskyttelse
DI og FOA – Fag og Arbejde er enige om, at bestemmelser i overenskomsten og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i overensstem- melse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), der finder anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.
DI og FOA – Fag og Arbejde er enige om, at det ved gennemførelsen af Databeskyt- telsesforordningen skal sikres, at den nuværende praksis for indsamling, opbeva- ring, behandling og udlevering af personoplysninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan fortsætte.
Protokollat 21 Elektroniske dokumenter
Parterne er enige om, at der i overenskomsten er mulighed for, at virksomhederne med frigørende virkning kan aflevere lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.
Når medarbejdere er fritaget for at modtage digital post fra det offentlige, anvendes den elektroniske løsning ikke. Medarbejderen skal oplyse om dette skriftligt.
Protokollat 22 Udvalg om Samarbejdsfond for Pleje og Omsorg
Parterne er enige om, at der nedsættes et udvalg, som i overenskomstperioden skal se nærmere på, om der kan iværksættes samarbejdsprojekter med midler fra Samar- bejdsfond for Pleje og Omsorg.
Parterne er enige om, at udvalget skal mødes første gang i løbet af andet kvartal 2020.
Protokollat 23 Kompetenceløft for ufaglærte
Parterne er enige om, at det er vigtigt for branchen at have kvalificerede og uddan- nede medarbejdere. Der er yderligere enighed om, at uddannelse er et bidrag til at fastholde dygtige medarbejdere, skabe rammerne for et varieret arbejdsliv, samt sikre branchen som et attraktivt beskæftigelsesområde.
Parterne er indstillet på at arbejde for at sikre, at de private virksomheder inden for pleje og omsorg kan opnå godkendelse til at uddanne inden for erhvervsuddannel- sen til social- og sundhedshjælper.
I forhold til de private virksomheder inden for pleje og omsorg, som er eller bliver godkendt til at opnå selvstændig mulighed for at tilbyde uddannelsesforløb som so- cial- og sundhedshjælper, vil parterne hurtigst muligt træde sammen for at drøfte de nærmere rammer til at sikre, at der kommer gang i uddannelsesaktiviteter inden for området, herunder drøfte f.eks. målgruppen for sådanne forløb samt eventuelle støttemuligheder fra kompetenceudviklingsfonden.
Pleje og Omsorg Overenskomsten
DI – Dansk Industri
H. C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X
Tlf. 0000 0000
xx.xx
FOA
794647-20
Staunings Plads 1 – 3
1790 København V
Tlf. 0000 0000