OVERENSKOMST
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
FORENINGEN AF SPECIALLÆGER
OVERENSKOMST
om speciallægehjælp
Af 01-10-2011
Ændret ved aftale af 31-03-2011
INDHOLDSFORTEGNELSE
GENEREL DEL 15
FORORD OG UDVIKLINGSKONTRAKT 15
Præambel 15
KAPITEL 1. INDLEDENDE BESTEMMELSER 20
§ 1. Overenskomstens parter 20
§ 2. Overenskomstens formål 20
§ 3. Overenskomstens område 21
KAPITEL 2. PLANLÆGNING OG SPECIALLÆGEDÆKNING 23
§ 4. Samarbejde mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedsvæsen 23
§ 5. Praksisplanens realisering 24
§ 6. Reduktion i antallet af praksis 24
§ 7. Tiltrædelse af overenskomsten 26
§ 8. Etiske retningslinjer 28
KAPITEL 3. PRAKSISREGULERING 29
§ 9. Praksisformer 29
§ 10. Særligt om speciallægevirksomhed i selskabsform 30
§ 11. Flytning af praksis 32
§ 12. Generationsskifte 32
§ 13. Rekruttering og fastholdelse 33
§ 14. Ansættelse af assisterende speciallæge 33
§ 15. Praksisophør 34
KAPITEL 4. ANDRE TILKNYTNINGSFORMER 35
§ 16. Tidsbegrænset ekstra kapacitet 35
§ 18. Kobling af ydernummer til en bestemt fysisk lokalitet 36
§ 19. Ydernummer på licens 36
KAPITEL 5. HENVISNINGSMULIGHEDER 37
§ 20. Henvisning til speciallæge 37
§ 21. Borgernes adgang til henvisninger 38
§ 22. Limitering 38
§ 23. Henvisning til fortsat behandling 39
§ 24. Legitimation for berettigelse til speciallægehjælp 39
§ 25. Overholdelse af tidsaftaler 40
§ 26. Afgrænsning af egenbetaling 40
§ 27. Meddelelse til henvisende læge 41
§ 28. Speciallægens henvisningsret 41
§ 29. Indlæggelse på sygehus 42
KAPITEL 6. ORDINATIONER OG REKVISITIONER MV 43
§ 30. Ordination af lægemidler 43
§ 31. Økonomisk lægemiddelordination 43
§ 32. Ordination af hjælpemidler 44
§ 33. Forbindsstoffer og medikamenter 44
§ 34. Undersøgelser foretaget på Statens Serum Institut 44
§ 35. Rekvirering af tolk 44
KAPITEL 7. TILGÆNGELIGHED OG SERVICE 45
§ 36. Anvendelse af IT/sundhedsdatanet samt tilknytning til den fælles offentlige sundhedsportal 45
§ 37. Digital dokumentboks 45
§ 38. Det fælles medicinkort (FMK) 46
§ 39. Praksisdeklarationer 47
KAPITEL 8. KONSULTATIONER 48
§ 40. Konsultation 48
§ 41. SMS påmindelse 50
§42. Retningslinjer for handicapvenlig adgang 50
§ 43. Sygebesøg 51
§ 44. E-mail-konsultation 51
§ 45. Telefonisk rådgivning til praktiserende læger vedrørende konkrete sygdomstilfælde hos patienter 52
§ 46. Fravær 53
§ 47. Vikar 53
§ 48. Anvendelse af klinikpersonale 53
KAPITEL 9. HONORAR OG REGULERING 54
§ 49. Afregning 54
§ 50. Reguleringsordning 55
KAPITEL 10. OMSÆTNINGSFORHOLD 56
§ 51. Omsætning i fuldtidspraksis (mindsteomsætning og knækgrænse). 56
§ 52. Omsætning i deltidspraksis (mindsteomsætning og omsætningsloft) 59
KAPITEL 11. KONTROLBESTEMMELSER 60
§ 53. Udarbejdelse af årsopgørelser 60
§ 54. Anvendelse af årsopgørelser 61
KAPITEL 12. KVALITET OG FAGLIG UDVIKLING 63
§ 55. Moderniseringsudvalg på speciallægeområdet 63
§ 56. Moderniseringsudvalgets opgaver 64
§ 57. Efteruddannelse 66
§ 58. Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis 66
KAPITEL 13. KOMMUNALT SAMARBEJDE OG TVÆRGÅENDE OPGAVER 67
§ 59. Regionalt samarbejde med kommunerne 67
§ 60. Socialmedicinsk samarbejde 68
§ 61. Inddragelse af praktiserende speciallæger i tværgående opgaver 69
KAPITEL 14 INDBETALING TIL FONDE 69
§ 62. Indbetaling til FAS’ Fond (Sygefonden) 69
§ 63. Indbetaling til Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis 70
KAPITEL 15. SAMARBEJDSBESTEMMELSER 70
§ 64. Aftaler vedrørende speciallægehjælp 70
§ 65. Rammeaftaler 71
§ 66. Friholdelse af kapacitet i speciallægepraksis 72
§ 67. Grundlaget for opgørelse af speciallægens samlede kapacitet. 72
§ 68. Samarbejdsudvalg 73
§ 69. Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser 74
§ 70. Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU) 76
§ 71. Speciallægelandssamarbejdsudvalgets (SSU’s) opgaver og beføjelser 76
§ 72. Voldgiftsråd 78
KAPITEL 16. KLAGEREGLER 78
§ 73. Klagereglernes omfang 78
§ 74. Fremsættelse af klager. 79
§ 75. Behandling af klager fra patienter 79
§ 76. Lokal dialog 79
§ 77. Behandling af klager fra speciallæger 80
§ 78. Fællesregler for behandling af klager 80
§ 79. Afgørelse af klagesager og anke 81
KAPITEL 17. IKRAFTTRÆDEN 81
§ 80. Ikrafttræden og opsigelse 81
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL II 83
PROTOKOLLAT AF DEN 11-10-2001 VEDRØRENDE UDFØRELSE AF SYGEHUSOPGAVER I SPECIALLÆGEPRAKSIS 83
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL VI 83
PROTOKOLLAT AF DEN 09-10-2004 OM VILKÅR FOR AFSKAFFELSE
AF REKVISITIONSORDNINGEN 83
PROTOKOLLAT AF DEN 26-10-2007 VEDRØRENDE REKVISITION 84
PROTOKOLATER VEDRØRENDE KAPITEL VII 85
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM E-JOURNAL/P-JOURNAL 85
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL VIII 85
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM 1. KONSULTATION, ANTAL DIAGNOSER PÅ ÉN HENVISNING OG ADGANG TIL AT
GENNEMFØRE FLERE KONSULTATIONER PÅ ÉN DAG 85
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM ELEKTRONISK KOMMUNIKATION (E-MAIL-KONSULTATION, ELEKTRONISK RECEPTFORNYELSE, ELEKTRONISK TIDSBESTILLING, PRØVESVAR) 86
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM JUSTERING AF AF YDELSER
OG YDELSESBESKRIVELSER 88
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM TUTORLÆGEORDNING 88
PROTOKOLLAT AF DEN 09-10-2004 OM VEJLEDNING OM ANVENDELSE AF KLINIKPERSONALE 91
PROTOKOLLAT AF 09-10-2004 OG 28-04-2011 VEDR. –VEJLEDNING OM UDDELEGERING AF ARBEJDE TIL KLINIKPERSONALE I
SPECIALLÆGEPRAKSIS 92
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL X 94
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM ØKONOMISK RAMME 94
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM OMKOSTNINGS- OG INDTJENINGSUNDERSØGELSE 95
PROTOKOLLAT AF 31-03-2011 VEDRØRENDE ANALYSE AF
SPECIALET DIAGNOSTISK RADIOLOGI 96
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL XI 97
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM
MODERNISERINGSUDVALGET 97
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM KVALITETSUDVIKLING I SPECIALLÆGEPRAKSIS 99
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL XIII 105
PROTOKOLLAT AF DEN 09-10-2004 VEDRØRENDE FASTSÆTTELSE AF FAST TIMETAKST VED INDDRAGELSE AF PRAKTISERENDE SPECIALLÆGER I SÆRLIGE TVÆRGÅENDE OPGAVER I RELATION
TIL § 61 105
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL XV 105
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM ANBEFALINGER I FORHOLD TIL FREMTIDENS SPECIALLÆGEPRAKSIS 105
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE OVERENSKOMSTENS SPECIELLE DEL 106
PROTOKOLLAT AF 31-03-2011 OM GENERELLE LABORATORIEUNDERSØGELSER I OVERENSKOMSTENS
SPECIELLE DEL 106
SPECIEL DEL 108
KAPITEL 1. 108
Generelle laboratorieundersøgelser 108
§ 1. Honorering af laboratorieundersøgelser 108
KAPITEL 2. 110
Anæstesiologi – speciale 01 110
§ 1. Honorering 110
§ 2. Rekvisition 112
§ 3. Limitering 113
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 113
§ 5. Analogisering 113
KAPITEL 3. 115
Børne- og ungdomspsykiatri – speciale 26 115
§ 1. Honorering 115
§ 2. Rekvisition 116
§ 3. Limitering 116
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 117
§ 5. Analogisering 117
KAPITEL 4. 118
Dermato-venerologi – speciale 04 118
§ 1. Honorering 118
§ 2. Rekvisition 123
§ 3. Limitering 124
§ 4. Fortsat behandling / udvidet henvisning 125
§ 5. Analogisering 125
KAPITEL 5. 125
Diagnostisk radiologi – speciale 03, 05 125
§ 1. Honorering 125
§ 2. Rekvisition 130
§ 3. Limitering 131
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 131
§ 5. Analogisering 131
§ 6. Tilslutningsbestemmelser 131
KAPITEL 6. 133
Gynækologi og obstetrik – speciale 07 133
§ 1. Honorering 133
§ 2. Rekvisition 138
§ 3. Limitering 138
§ 4. Fortsat behandling / udvidet henvisning. 139
§ 5. Analogisering 139
KAPITEL 7. 141
Intern medicin – speciale 08 141
§ 1. Honorering 141
§ 2. Rekvisition 146
§ 3. Limitering 146
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 146
§ 5. Analogisering 146
KAPITEL 8. 148
Kirurgi – speciale 09 148
§ 1. honorering 148
§ 2. Rekvisition 152
§ 3. Limitering 153
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 153
§ 5. Analogisering 153
KAPITEL 9. 155
Neurologi – speciale 18 155
§ 1. Honorering 155
§ 2. Rekvisition 156
§ 3. Limitering 156
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 157
§ 5. Analogisering 157
KAPITEL 10. 157
Ortopædisk kirurgi – speciale 20 157
§ 1. Honorering 157
§ 2. Rekvisition 160
§ 3. Limitering 161
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 161
§ 5. Analogisering 161
KAPITEL 11 163
Patologisk anatomi – speciale 22 163
§ 1. Honorering 163
§ 2. Rekvisition 163
§ 3. Limitering 163
§ 4. fortsat behandling/ udvidet henvisning 163
§ 5. Analogisering 164
KAPITEL 12. 164
Plastikkirurgi – speciale 23 164
§ 1. Honorering 164
§ 2. Rekvisition 166
§ 3. Limitering 166
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 166
§ 5. Analogisering 166
KAPITEL 13. 167
Psykiatri – speciale 24 167
§ 1. Honorering 167
§ 2. Rekvisition 169
§ 3. Limitering 169
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 170
§ 5. Analogisering 171
KAPITEL 14. 171
Pædiatri - speciale 25 171
§ 1. Honorering 171
§ 2. Rekvisition 173
§ 3. Limitering 174
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 174
§ 5. Analogisering 174
KAPITEL 15. 175
Reumatologi (fysiurgi) – speciale 06 175
§ 1. Honorering 175
§ 2. Rekvisition 176
§ 3. Limitering 176
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 176
§ 5. Analogisering 177
KAPITEL 16. 177
Øjenlægehjælp (oftalmologi) – speciale 19 177
§ 1. Honorering 177
§ 2. Rekvisition 181
§ 3. Limitering 181
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 181
§ 5. Analogisering 181
§ 6. Konsultation 182
§ 7. Fravær fra praksis 183
§ 8. Meddelelse til henvisende læge 183
§ 9. Pensionsbidrag 183
§ 10. Tilrettelæggelse af øjenlægevagtordninger 184
KAPITEL 17 184
Ørelægehjælp (otologi) – speciale 21 184
§ 1. Honorering 184
§ 2. Rekvisition 190
§ 3. Limitering 190
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 191
§ 5. Analogisering 191
§ 6. Konsultation 192
§ 7. Fravær fra praksis 193
§ 8. Meddelelse til henvisende læge 193
§ 9. Pensionsbidrag 194
§ 10. Tilrettelæggelse af ørelægevagtordninger 194
GENEREL DEL
FORORD OG UDVIKLINGSKONTRAKT
Præambel
Kontrakt for speciallægehjælp
Overenskomsten om speciallægehjælp kan betragtes som en kontrakt, som ind- gås mellem to parter, og som beskriver indhold, vilkår, rammebetingelser og kvalitetsmål mv. for opgaveløsningen med udgangspunkt i de overordnede mål og visioner.
Denne kontrakt om speciallægehjælp er opdelt i henholdsvis en langsigtet ud- viklingsdel og en reguleringsdel, der omfatter overenskomstperioden.
Udviklingsdelen beskriver de overordnede mål og visioner om speciallæge- hjælp som en integreret del af det sammenhængende sundhedsvæsen. Formålet med udviklingsdelen er at lægge et spor ud for speciallægehjælp, som parterne er enige om at understøtte via en fælles indsats. Udviklingsdelen sætter dags- ordnen og forpligter parterne på den fælles ambition om at forny og udvikle speciallægehjælp på længere sigt i takt med udviklingen i det øvrige sundheds- væsen.
Reguleringsdelen indeholder de konkrete bestemmelser, der gælder for driften i speciallægepraksis. Reguleringsdelen har til formål at implementere de over- ordnede mål og visioner for speciallægepraksis, som er aftalt i udviklingsdelen. Reguleringsdelen revideres løbende og genforhandles med fast tidsinterval.
Den udviklingsorienterede del af kontrakten om speciallægehjælp Indledning
Speciallægepraksis er den specialiserede del af praksissektoren og fungerer som
et attraktivt og tilgængeligt sundhedstilbud i lokalmiljøet.
Det danske sundhedsvæsen er i gang med en omfattende strukturforandring, der blandt andet indebærer etablering af ny sygehusstruktur og samling af specialer og funktioner på større enheder, som skal sikre kvalitet og effektivitet i sund- hedsvæsenets tilbud. Det medfører, at nogle patienter vil få længere til sygehu- set, og derfor er det afgørende, at der også fremover findes nære tilbud til de pa- tienter, der ikke har brug for sygehusbehandling. Udfordringen ved de nære til-
bud er at sikre kvalificerede tilbud til alle borgere, uanset hvor de bor i landet, samtidig med at de sundhedsfaglige personaleressourcer udnyttes bedst muligt. Her spiller speciallægepraksis en væsentlig rolle.
Speciallægepraksis skal understøttes i den gode udvikling, der allerede er i gang, gennem en fortsat udvikling af de enkelte specialer i speciallægepraksis.
Det skal blandt andet ske gennem fokuseret kvalitetsudvikling, efteruddannel- sestilbud, forskning, praksisplanlægning og organisationsudvikling. Regionerne vil derudover stille de rette rammer og redskaber til rådighed for at understøtte speciallægepraksis i opgaveløsningen og i samarbejdet med det øvrige sund- hedsvæsen.
Ydernummeret er indgangen til samarbejdet med det offentlige sundhedsvæsen og adgangen til at behandle patienter efter overenskomsten. Med ydernummeret følger forpligtigelser og forventninger, som er beskrevet i denne kontrakt.
Visioner og målsætninger for udviklingen af speciallægepraksis
De overordnede visioner for fremtidens speciallægepraksis:
• Bæredygtige speciallægepraksis, der er det nære tilbud til pa- tienter med behov for specialiseret behandling.
• Speciallægepraksis, der varetager afsluttende behandling af de fleste henvendelser.
• Speciallægepraksis, der er en integreret del af sundhedsvæse- net og indgår i forpligtende samarbejde med resten af sund- hedsvæsenet.
• Speciallægepraksis, der lever op til relevante kvalitetskrav
Nedenfor beskrives de målsætninger, der skal bidrage til realisering af visionen.
1. Roller og opgaver i speciallægepraksis
Speciallægepraksis´ grundlæggende funktion er også i fremtiden selvstændig varetagelse af undersøgelse, vurdering og afsluttende behandling af de symp- tomer, sygdomme og helbredsproblemer, som borgerne henvender sig om.
Speciallægepraksis er en del af et integreret sundhedsvæsen, og speciallæge- praksis skal fortsat udvikles og tilpasses i takt med det øvrige sundhedsvæsen. Speciallægepraksis har også fremadrettet en central placering som det nære til- bud og i mange tilfælde som alternativ til ambulant sygehusbehandling. Det be-
tyder, at speciallægepraksis har et tæt samarbejde med både almen praksis og sygehussektoren.
Det er målsætningen, at speciallægepraksis i fremtiden skal indgå i et endnu tættere samarbejde med resten af sundhedsvæsenet. Derfor er der med denne kontrakt lagt op til nye samarbejdsformer og en ny måde at anvende overens- komsten på.
Det forventes, at praktiserende speciallæge har et højt fagligt niveau, hvor der også fremadrettet er fokus på efteruddannelse og faglig udvikling, og hvor ydel- sernes kvalitet kan dokumenteres. Ligeledes forventes det, at speciallægens praksis drives på en tidssvarende måde i forhold til apparatur, behandlingsme- toder og IT.
Det forventes, at mødet mellem patient og læge foregår med gensidig anerken- delse og respekt.
Speciallægen skal i samarbejde med regionen arbejde for at sikre optimale og sammenhængende patientforløb, hvor der er kvalitet og sammenhæng i de ydel- ser, der leveres i almen praksis, speciallægepraksis og på sygehusene. Heri lig- ger også, at speciallægen er fleksibel i forhold til de stadigt skiftende behov for sundhedsydelser, sådan at der leveres ydelser, der matcher patienternes behov og regionens forsyningsbehov.
2. Samspil
Regioner og speciallægepraksis har en gensidig forpligtigelse til at etablere og fastholde et godt samarbejde mellem speciallægepraksis og resten af sundheds- væsenet. En forudsætning for dette er bl.a. gensidig respekt, tillid og dialog mellem sektorerne.
Mange patientforløb går på tværs af speciallægepraksis og det øvrige sundheds- væsen. Det er en grundlæggende udfordring for speciallægepraksis og regioner at medvirke til effektive og sammenhængende patientforløb.
Der kan som et middel til at etablere et godt samarbejde mellem speciallæge- praksis og den enkelte region oprettes såkaldte 3-partsgrupper, hvor repræsen- tanter fra almen praksis, speciallægepraksis og sygehusvæsenet mødes og drøf- ter relevante udfordringer og løsninger i relation til samarbejde og patientforløb. Foraene er desuden anvendelige i forhold til at skabe bedre kendskab til mulig- heder og kompetencer i speciallægepraksis og på sygehusene.
De allerede eksisterende specialeråd i de enkelte regioner bør også anvendes til at styrke dialogen mellem speciallægepraksis og resten af sundhedsvæsenet. Specialerådene har til opgave at rådgive regionen i faglige spørgsmål inden for specialet, blandt andet omkring kvalitet, specialeplanlægning, patientforløb mv. Regionalt bør det overvejes, om speciallægernes repræsentation i regionernes specialeudvalg skal styrkes.
3. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning
Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning sætter rammerne for den hidtil største omlægning og samling af den specialiserede behandling på sygehusene i Dan- mark. Med den ny specialeplan fra 2010 kan specialfunktioner fremover kun varetages på sygehuse, hvor det er godkendt af Sundhedsstyrelsen.
I specialevejledningerne placeres funktionerne i det enkelte speciale på et af ne- denstående niveauer:
Hovedfunktionsniveau: En hovedfunktionsydelse er kendetegnet ved begræn- set kompleksitet, hvor såvel sygdom som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende, og hvor ressourceforbruget ikke giver anledning til en samling af ydelserne.
Specialfunktionsniveau: Der findes to typer af specialfunktioner.
• Regionsfunktion: En regionsfunktionsydelse er kendetegnet ved nogen kompleksitet, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anled- ning til en vis samling af ydelserne. Regionsfunktioner kan etableres på 1-3 sygehuse i hver region afhængig af regionens lokale forhold.
• Højt specialiseret funktion: En højt specialiseret funktion omfatter ydel-
ser af betydelig kompleksitet og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere, hvor sygdom eller sundheds- væsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber be- hov for samling af erfaring, og/eller hvor ressourceforbruget er betyde- ligt. Højt specialiserede funktioner kan typisk etableres 1-3 steder i landet.
Speciallægepraksis skal leve op til Sundhedsstyrelsens specialeudmeldinger, hvilket betyder, at behandlinger der af Sundhedsstyrelsen er defineret som regi- onsfunktioner og højt specialiserede funktioner ikke må udføres i speciallæge- praksis, med mindre andet fremgår af specialevejledningen.
4. Kvalitet, kompetenceudvikling, forskning, service og IT Speciallægepraksis har fokus på faglige og organisatoriske aspekter af kvalite- ten i det daglige arbejde i praksis og patienternes oplevelse af speciallægeprak- sis.
Speciallægepraksis arbejder systematisk med at fastholde og udvikle en høj kvalitet i ydelserne i speciallægepraksis, og det sker i samspil med det øvrige sundhedsvæsen. Speciallægepraksis skal omfattes af Den Danske Kvalitetsmo- del, der skal understøtte det sammenhængende sundhedsvæsen.
I de sammenhænge, hvor en dokumentation kan gøres meningsfuld for patient, læge eller myndigheder skal kliniske aktiviteter, kvaliteten og henvisningsad- færden i speciallægepraksis dokumenteres. Dette skal ske på måder, der ikke er unødigt ressourcekrævende for den enkelte praksis, fx ved at anvende allerede registrerede data ved hjælp af datafangstmodul. En meningsfuld og systematisk dokumentation af det kliniske arbejde i speciallægepraksis blandt andet via ind- beretning til kliniske kvalitetsdatabaser styrker på afgørende vis grundlaget for at udvikle og planlægge speciallægepraksis i fremtiden, såvel i den enkelte praksisenhed som på myndighedsniveau.
Relevante kvalitetsdata, herunder kliniske data, gøres tilgængelige for myndig- heder og praksis med henblik på at understøtte planlægning og kvalitetsudvik- ling.
Det aftales løbende mellem parterne, hvilke kvalitetsdata, der er relevante at of- fentliggøre for borgere og patienter på praksisniveau, fx patienttilfredshedsdata.
Service
Det skal være let for patienter, pårørende og samarbejdspartnere at komme i kontakt med speciallægepraksis, og der sker en løbende udvikling af kommuni- kationsformer og tilbud. Speciallægepraksis skal have fokus på patientrettet service i form af fokus på ventetider og tilgængelighed for regionens borgere såvel fysisk som telefonisk. Hertil kommer, at speciallægen skal sørge for altid ajourførte praksisdeklarationer.
IT
At drive en effektiv praksis i tæt samarbejde med det omgivende sundhedsvæ- sen og patienterne kræver, at informationsteknologi bruges aktivt. IT er også en forudsætning for, at praksis kan arbejde med databaseret kvalitetsudvikling og
have adgang til opdateret faglig viden og beslutningsstøtte. IT skal bruges sta- digt mere aktivt i speciallægepraksis og i kommunikation med patienter og det øvrige sundhedsvæsen og nye teknologiske muligheder tages løbende i brug.
Kompetenceudvikling og forskning
Speciallægepraksis holder sig fagligt ajour og anvender accepterede og tidssva- rende metoder og tekniske løsninger ved udredning, behandling og opfølgning. Alle speciallægepraksis udvikler løbende relevante kompetencer gennem efter- uddannelse for såvel læger som andre faggrupper i speciallægepraksis.
Det er vigtigt, at der forskes i og om speciallægepraksis. Forskningsresultater skal bringes ud til og forny praksis gennem kompetence- og kvalitetsudvikling. Det er derfor væsentligt at sikre sammenhæng mellem forskning, kvalitetsud- vikling og kompetenceudvikling.
Den faglige udvikling indenfor specialerne ajourføres og implementeres løben- de i speciallægepraksis, hvor dette fra en faglig vurdering er hensigtsmæssigt, således at behandlingerne i praksis er opdaterede og foregår på højt fagligt ni- veau.
KAPITEL 1. INDLEDENDE BESTEMMELSER
§ 1. Overenskomstens parter
Stk. 1
Denne overenskomst, der omhandler speciallægehjælp i regionerne, er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speci- allæger (FAS).
Stk. 2
Benævnelsen speciallæge omfatter i denne overenskomst speciallæger, der praktiserer i henhold til overenskomsten, medmindre andet fremgår af de enkel- te bestemmelser.
§ 2. Overenskomstens formål
Stk. 1
Overenskomsten fastsætter vilkårene for vederlagsfri ydelser i speciallægeprak- sis som beskrevet i sundhedslovens § 64.
Stk. 2
Det er hovedmålsætningen med overenskomsten at sikre befolkningen adgang til speciallægehjælp efter sundhedslovens bestemmelser ved hovedsagelig fuld- tidspraktiserende speciallæger, uden tidsbegrænset ydernummer. Regionernes praksisplanlægning og realiseringen heraf i henhold til kapitel 2 skal respektere dette. Nynedsættelser og nedlæggelser, jf. § 7 og § 6, som ikke foretages i med- før af en praksisplan, skal ligeledes være i overensstemmelse med hovedmål- sætningen.
Anmærkning til § 2, stk. 2:
Ved fuldtidspraktiserende speciallæger forstås fuldtidspraksis i hen- hold til § 51 eller praksisformer, der kan sammenlignes hermed, jf. delepraksis som beskrevet i § 9, stk. 1d).
§ 3. Overenskomstens område
Stk. 1
Overenskomsten omfatter undersøgelse og behandling af personer, der har ad- gang til vederlagsfri speciallægehjælp i henhold til sundhedsloven (gruppe 1- sikrede). I det omfang, det er fastsat i de enkelte bestemmelser, omfatter over- enskomsten endvidere personer, der i henhold til sundhedsloven kan opnå til- skud til behandling ved speciallæge (gruppe 2-sikrede).
Stk. 2
Overenskomsten omfatter undersøgelse og behandling af personer, der ifølge internationale regler sidestilles med gruppe 1-sikrede, jf. stk. 1, 1. punktum samt i det omfang det er fastsat i de enkelte bestemmelser, personer, der ifølge internationale regler sidestilles med gruppe 2-sikrede, jf. stk. 1, 2. punktum.
Stk. 3
Kapitel 5 i overenskomstens specielle del (diagnostisk radiologi) omfatter alene patienter med bopæl i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommu- ner.
Stk. 4
Overenskomsten omfatter følgende lægelige specialer, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 599 af 27-06-1996:
- Anæstesiologi
- Børne- og ungdomspsykiatri
- Dermato-venerologi
- Diagnostisk radiologi
- Gynækologi og obstetrik
- Intern medicin
- Kirurgi
- Neurologi
- Oftalmologi (øjenlægehjælp)
- Ortopædisk kirurgi
- Otologi (ørelægehjælp)
- Patologisk anatomi
- Psykiatri
- Pædiatri
I øvrigt omfatter overenskomsten grenspecialerne:
- Plastikkirurgi
- Reumatologi.
Desuden omfatter overenskomsten følgende intern medicinske specialer, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 608 af 24-06-2003:
- Intern medicin: Endokrinologi
- Intern medicin: Gastroenterologi
- Intern medicin: Kardiologi
- Intern medicin: Lungesygdomme.
Anmærkning til § 3, stk. 4:
Parterne er enige om:
a) At de pr. 31-05-1990 praktiserende speciallæger, der var gren- specialister og fik tilladelse til at praktisere inden for grundspe- cialerne intern medicin, kirurgi og neurologi fortsat kan prakti- sere i henhold til overenskomstens bestemmelser,
b) At overdragelse af de under a) nævnte praksis kun kan ske til speciallæger med autorisation inden for det respektive grundspeciale, dog med regionens tilladelse også til speciallæger med autorisation i grenspecialer.
KAPITEL 2. PLANLÆGNING OG SPECIALLÆGEDÆKNING
§ 4. Samarbejde mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedsvæsen
Stk. 1
Med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren foretager regionen, med ud- gangspunkt i de enkelte specialer, en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen.
Stk. 2
Praksisplanlægningen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæs- sige speciallægepraksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt.
Stk. 3
Praksisplanlægningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koor- dinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening inden for syge- husvæsenet og i speciallægepraksis samt sikre en samordning med almen prak- sis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold.
Stk. 4
Ved planlægningen skal det tilstræbes, at der i regionen er et tilstrækkeligt antal speciallægepraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang.
Stk. 5
Regionen udarbejder en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening i re- gionen som del af grundlaget for planlægningen. Samarbejdsudvalget kan med- dele bemærkninger til udkast til beskrivelse samt den endelige beskrivelse.
Stk. 6
Samarbejdsudvalget forelægges regionens udkast til praksisplan og kan medde- le regionen bemærkninger hertil. De lægelige medlemmer af samarbejdsudval- get kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet til prak- sisplan. Bemærkningerne forelægges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplan.
Stk. 7
Den af regionsrådet vedtagne praksisplan fremsendes til SSU til orientering.
§ 5. Praksisplanens realisering
Stk. 1
Såfremt praksisplanen forudsætter nynedsættelse af yderligere et antal special- læger, foretager regionen opslag af tilladelser til nynedsættelser i henhold til § 7, stk. 3 og 4.
Stk. 2
Såfremt praksisplanen forudsætter reduktion i antallet af speciallæger, skal dette ske i henhold til § 6.
Stk. 3
Såfremt praksisplanen forudsætter flytning af speciallægepraksis, skal dette ske i henhold til § 11.
Stk. 4
Såfremt praksisplanen forudsætter andre ændringer i speciallægebetjeningen i speciallægepraksis, foretages de nødvendige overenskomstmæssige foranstalt- ninger i henhold til de gældende overenskomstbestemmelser.
Stk. 5
Såfremt en praksisplans forudsætninger om oprettelse af nye ydernumre ikke kan opfyldes på grund af manglende ansøgninger til de opslåede nynedsættel- ser, er samarbejdsudvalget forpligtet til at drøfte mulige bidrag til en løsning af problemerne såvel i relation til opgavevaretagelsen som i relation til de øvrige praktiserende speciallæger i regionen. I disse drøftelser skal indgå overvejelser om mulige ændrede samarbejdsrelationer mellem sygehus- og praksissektor, af- skaffelse eller forhøjelse af specialets knæk- og omsætningsgrænser samt mu- lighed for ansættelse af assisterende speciallæge i henhold til § 14.
Stk. 6
Såfremt det konstateres, at behovet for ambulant speciallægebetjening oversti- ger den samlede kapacitet inden for specialet, har samarbejdsudvalget samme forpligtelse til at drøfte mulige løsninger som anført i stk. 5.
§ 6. Reduktion i antallet af praksis
Stk. 1
Regionen kan beslutte at reducere antallet af fuldtids-, deltids- og 3 timers prak- sis under overenskomst om speciallægehjælp i henhold til en samlet planlæg- ning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Regionen kan endvidere beslutte en reduktion, før der er foretaget en samlet
planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regi- onen, når den samlede kapacitet inden for specialet i regionen klart overstiger det aktuelle og forventede behov eller på grund af strukturelle eller andre for- hold. Beslutning om reduktion af antallet af praksis, før der er foretaget en sam- let planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen, jf. 2. pkt., forelægges efter indstilling i samarbejdsudvalget til god- kendelse for SSU.
Stk. 2
Reduktion af antallet af praksis, jf. stk. 1, kan ske ved en speciallæges naturlige afgang eller efter nærmere aftale mellem regionen og speciallægen. Såfremt det i en praksisplan er konkretiseret, at den pågældende praksis skal nedlægges, og speciallægen ikke er ophørt med praksis inden det fyldte 70. år, reduceres godt- gørelsen efter stk. 3 med 25 % for hvert af de efterfølgende år, speciallægen praktiserer.
Stk. 3
Ved reduktion i antallet af praksis i henhold til regionens beslutning herom yder regionen speciallægen en godtgørelse for det tab, der påføres ved, at praksis ik- ke kan videreføres eller overdrages efter overenskomstens regler. Der ydes ikke godtgørelse ved reduktion i antallet af 3 timers praksis på sygehus.
Stk. 4
Såfremt der ved nedlæggelse af en eller flere praksis samtidig gives mulighed for etablering af en eller flere nye praksis i regionen inden for specialet, kan he- le eller en del af den i stk. 3 nævnte godtgørelse bortfalde samtidig med, at den/de nynedsatte praksis køber en del af eller hele den/de nedlagte praksis.
Stk. 5
Godtgørelsen efter stk. 3 er fastsat til 90 % af gennemsnittet af udbetalingen fra regionen vedrørende de gruppe 1-sikrede i de sidste 3 regnskabsår. SSU kan i særlige situationer herudover fastsætte et tillæg til den udbetalte godtgørelse.
Stk. 6
Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis, jf. § 58, refunderer regio- nen en del af eller hele godtgørelsen, såfremt det efterfølgende viser sig, at der ikke i regionen, på baggrund af nedlæggelse af praksis, er sket et fald i omsæt- ningen i det speciale, hvor der er sket reduktion i antallet af speciallæger.
§ 7. Tiltrædelse af overenskomsten
Stk. 1
Overenskomsten kan tiltrædes i forbindelse med nynedsættelse eller i forbindel- se med overtagelse af praksis.
Stk. 2
Regionen godkender overtagelse af praksis, hvis dette ikke er i modstrid med den i regionen vedtagne praksisplan, jf. § 4, eller er i modstrid med en truffet beslutning om nedlæggelse af praksis, jf. § 6. Overtagelse af praksis kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. Overlægepraksis med 3 timers prak- sis i henhold til overlægeaftalen kan ikke overdrages.
Stk. 3
Såfremt en vedtaget praksisplan tilsiger udvidelse af kapaciteten i speciallæge- praksis, kan regionen efter drøftelse i samarbejdsudvalget opslå tilladelse til ny- nedsættelse med angivelse af praksisform for den enkelte speciallæge. Forud for beslutning om opslag undersøges patientgrundlaget for praksis. For så vidt an- går fuldtidspraksis kræves som grundlag for opslag, at samarbejdsudvalget vur- derer, at der er et tilstrækkeligt patientunderlag til at give speciallægen grundlag for en omsætning svarende til gennemsnittet af fuldtidspraksis inden for specia- let. Regionen kan i forbindelse med opslag stille krav om, at speciallægen ned- sætter sig i praksis, hvortil der er handicapvenlig adgang.
Stk. 4
Såfremt der ikke i regionen er vedtaget en praksisplan, jf. § 4, kan regionen ef- ter godkendelse i samarbejdsudvalget opslå tilladelse til nynedsættelse med an- givelse af praksisform for den enkelte speciallæge. Forud for beslutning om op- slag undersøges patientunderlaget for praksis. Regionen kan i forbindelse med opslag stille krav om, at speciallægen nedsætter sig i praksis, hvortil der er han- dicapvenlig adgang.
Stk. 5
Ansøgninger om tilladelse til nynedsættelse forelægges for samarbejdsudvalget med henblik på udarbejdelse af indstilling, hvorefter regionen træffer beslutning om godkendelse af tilladelse til nynedsættelse. Såfremt nynedsættelser sker gennem etablering eller udvidelse af eksisterende kompagniskabspraksis, be- slutter den eller de allerede etablerede læger, hvem der skal have tilladelse til nynedsættelse.
Stk. 6
En speciallæges anmodning om overtagelse af praksis eller om nynedsættelse fremsendes til regionen gennem FAS, der påser, at vedkommende har autorisa- tion som speciallæge samt påser, at speciallægen i øvrigt opfylder overenskom- stens betingelser.
Stk. 7
Anmodning fra speciallægen om ændring af praksisform, jf. § 9, stk. 1 a)-c), afgøres af regionen efter indhentet udtalelse fra samarbejdsudvalget. Tilladelse til delepraksis efter § 9, stk. 1 d) meddeles af samarbejdsudvalget. Når den, hvis forhold har begrundet tilladelse til delepraksis, udtræder af praksis, bortfalder dens status som delepraksis. Ovenstående er gældende for nye tilladelser givet fra 01-10-2011.
Stk. 8
En speciallæge, der tiltræder overenskomsten, har pligt til at udføre speciallæ- gegerning efter den i overenskomsten fastsatte betaling og på de ifølge overens- komsten i øvrigt gældende betingelser samt har pligt til at holde sig orienteret om bestemmelserne vedrørende overenskomstens administration. En speciallæ- ge, der praktiserer i henhold til overenskomst om almen lægegerning, har ikke ret til betaling efter overenskomst om speciallægehjælp.
Anmærkning til § 7, stk. 3:
Parterne er enige om, at ved undersøgelsen af patientgrundlaget for praksis skal der for specialet foretages en vurdering svarende til, hvad der er skitseret i § 4.
Endvidere er parterne enige om, at sikringen af grundlaget for fuld- tidspraktiserende speciallægers omsætning kan ske gennem etable- ring af supplerende foranstaltninger. I givet fald skal vilkårene herfor aftales mellem overenskomstens parter.
Anmærkning til § 7, stk. 6:
FAS påser, at speciallæger, som har fået tilladelse til at etablere dele- praksis, har indgået aftale om, hvorledes der skal forholdes ved op- løsning af praksis, da en delepraksis ikke kan opsplittes.
Anmærkning til § 7, stk. 7:
Tilladelse til delepraksis efter § 9, stk. 1 d) meddeles, hvor speciallæ- gen på grund af alder (den til en hver tid gældende folkepensionsal- der) eller kronisk sygdom har brug for aflastning. Tilladelse til etab-
lering af delepraksis er en personlig ordning og kan ikke overdrages i forbindelse med salg. Ovenstående er gældende for nye tilladelser givet fra 01-10-2011.
§ 8. Etiske retningslinjer
Speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaverne bør ikke have hverken tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af op- gaver under overenskomsten. På den baggrund gælder følgende:
1. Fuldtidspraktiserende speciallæger har som udgangspunkt deres primære beskæftigelse inden for den indgåede kontrakt med praksissektoren.
2. En specifik ydelse skal som udgangspunkt, såfremt den findes inden for ydelsessortimentet i kontrakten med praksissektoren leveres indenfor denne.
3. Fuldtidspraktiserende speciallæger skal som udgangspunkt levere en mængde og en bredde af ydelser for praksissektoren, der skal sikre opti- mal speciallægebetjening og lever op til normal omsætning defineret i relation til gennemsnittet inden for det pågældende speciale.
4. Speciallægens beskæftigelse udover den kontrakt, der er med praksissek- toren må ikke have tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af opgaver i kontrakten med praksissektoren.
5. Speciallægen og dennes personale bør ved vejledning og informering af patenter så vidt muligt sikre, at der ikke opstår interessekonflikter xxx- xxx på den ene side kontrakten indgået med praksissektoren og på den anden side speciallægens eventuelle økonomiske interesser og beskæfti- gelse udenfor praksissektoren.
6. Såfremt en patient finder den oplyste ventetid for lang, skal den praktise- rende speciallæge oplyse patienten om andre behandlingsmuligheder og
–steder i det offentlige sundhedsvæsen samt om det udvidede frie syge- husvalg. I den forbindelse må speciallægen ikke udelukkende henlede patientens opmærksomhed på muligheden for at få en tid hos speciallæ- gen selv uden for praksissektoren eller oplyse patienten om muligheder i relation til private hospitaler eller klinikker, hvor speciallægen selv udfø- rer arbejde eller hvortil speciallægen på anden måde har tilknyttet øko- nomiske interesser.
7. Såfremt en gruppe 1-sikret patient møder til behandling hos speciallægen
uden henvisning og, efter at være gjort med reglerne om vederlagsfri be-
handling, insisterer på behandling, skal patienten skriftligt erklære sig indforstået med at betale, inden behandlingen udføres.
8. Såfremt en gruppe 1-sikret patient møder til behandling hos en special- læge med henvisning og efter at være gjort bekendt med reglerne om ve- derlagsfri behandling og mulighederne for at benytte sig af det udvidede frie valg, insisterer på at være egenbetaler, skal patienten skriftligt erklæ- re sig indforstået med at betale, inden behandlingen iværksættes
KAPITEL 3. PRAKSISREGULERING
§ 9. Praksisformer
Stk. 1
Speciallægepraksis i henhold til denne overenskomst kan defineres som:
a) Fuldtidspraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten på fuld tid. En fuldtidspraktiserende kan således ikke samtidig have fuldtidsstilling i andet regi, og det forudsættes, at en fuldtidspraksis har en årlig omsæt- ning, der overstiger den nedre omsætningsgrænse inden for det pågældende speciale, som angivet i § 51. Omsætningen i fuldtidspraksis reguleres des- uden i henhold til de øvrige bestemmelser i § 51.
b) Deltidspraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten på deltid. Omsætningen i deltidspraksis kan ikke overstige de i § 57, stk. 1 og 2, an- førte grænser. Det forudsættes, at en deltidspraksis har en årlig omsætning, der overstiger den nedre omsætningsgrænse inden for det pågældende spe- ciale, som angivet i § 52. Omsætningen i deltidspraksis reguleres desuden i henhold til de øvrige bestemmelser i § 52.
c) Overlægepraksis, det vil sige 3 timers praksis på sygehus i henhold til over- lægeaftalerne. Omsætningen i overlægepraksis kan ikke overstige den i § 52, stk. 3, anførte grænse.
d) Delepraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten, hvor 2 eller flere speciallæger sammen driver en fuldtidspraksis. Det forudsættes, at mindst en af de speciallæger, der indgår i delepraksis, ikke har fuldtidsbe- skæftigelse ved siden af. Omsætningen i delepraksis reguleres som fuld- tidspraksis, jf. § 51.
Stk. 2
Speciallægepraksis kan tilrettelægges som enkeltmandspraksis, kompagni- skabspraksis eller anpartsselskab. Alle praksisformer kan fungere i samarbejds- praksis.
a) Ved enkeltmandspraksis forstås speciallægegerning udøvet af enkeltperson uden fællesskab med andre speciallæger om økonomi.
b) Ved kompagniskabspraksis forstås praksis, der drives af 2 eller flere speci- allæger og/eller anpartsselskaber, der har fælles økonomi, lokaler og perso- nale. Speciallæger i kompagniskabspraksis kan kun praktisere under et og samme ydernummer.
c) Ved anpartsselskab forstås praksis, der drives af en eller flere speciallæger ansat i et anpartsselskab. Speciallæger, der driver praksis som anpartssel- skab, kan kun praktisere under et og samme ydernummer.
d) Ved samarbejdspraksis forstås praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller anpartsselskaber med fællesskab om lokaler og helt eller delvis om personale. Speciallæger, der driver samarbejdspraksis, praktiserer under hver sit ydernummer.
Stk. 3
Anparterne i et speciallægeselskab kan ejes af et holdingselskab.
Stk. 4
Tilrettelæggelse af speciallægepraksis som aktieselskab eller anden selskabs- form ud over anparts- eller holdingselskab anerkendes ikke i forhold til over- enskomsten.
Stk. 5
Der kan af samme speciallæge praktiseres inden for flere specialer.
Anmærkning til § 9 stk. 1:
En speciallæge kan som udgangspunkt kun have eet ydernummer.
§ 10. Særligt om speciallægevirksomhed i selskabsform
Stk. 1
En speciallæge, der driver speciallægevirksomhed som ansat i et anpartsselskab, der har til formål at udøve speciallægevirksomhed, og hvis vedtægter er god- kendt af FAS, kan tiltræde overenskomsten.
Stk. 2
Speciallæger, der udøver speciallægevirksomhed i selskabsform, er personligt forpligtet efter overenskomstens almindelige bestemmelser.
Stk. 3
FAS kan kun godkende vedtægter for speciallægeanpartsselskaber og holding- selskaber, der opfylder de nedenfor under pkt. 1-11 anførte krav. Ved et special- xxxxxxxxxxxxxxxxxx forstås i det følgende et selskab, der har til formål at drive speciallægevirksomhed og virksomhed, der er naturligt forbundet hermed. Ved et holdingselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at eje an- parter i et speciallægeanpartsselskab. Såfremt andet ikke fremgår af de under pkt. 1-11 anførte krav til vedtægter, gælder kravene både for speciallægean- partsselskaber og holdingselskaber.
1. Et speciallægeanpartsselskabs navn skal indeholde betegnelsen „speciallæ- geselskabet … ApS“ eller „speciallægerne … ApS“. Et holdingselskabs navn skal indeholde „speciallægeholdingselskabet … ApS“ eller „special- lægen … Holding ApS“.
2. Et speciallægeanpartsselskabs formål skal beskrives som speciallægevirk- somhed og virksomhed, der er naturligt forbundet hermed. Et holdingsel- skabs formål skal beskrives som at eje anparter i et speciallægeselskab.
3. I et holdingselskab skal anpartskapitalen ejes 100 % af en eller flere an- partshavere, der driver speciallægevirksomhed som ansat i det speciallæ- geanpartsselskab, som holdingselskabet ejer anparter i, og som har tiltrådt overenskomsten. I et speciallægeanpartsselskab skal over 50 % af anparts- kapitalen, såvel efter beløb som efter stemmevægt, tilhøre et eller flere holdingselskaber og/eller anpartshavere, der udøver speciallægevirksom- hed som ansat i speciallægeanpartsselskabet, og som har tiltrådt overens- komsten, jf. stk. 1. Disse krav skal sikres ved de nødvendige indskrænk- ninger i anparternes omsættelighed.
4. Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte end fore- slået eller tiltrådt af bestyrelsen, respektive direktionen, såfremt selskabet ikke har en bestyrelse.
5. Direktionens medlemmer skal alle udøve speciallægevirksomhed som an- satte i speciallægeanpartsselskabet.
6. Selskabet skal ikke kunne tegnes, medmindre mindst én ansvarlig special- læge er med i tegningen.
7. Selskabets vedtægter og anpartshaverprotokol skal være tilgængelig for FAS og RLTN samt vedkommende region, der til enhver tid skal kunne forlange attestation fra selskabet om dets ejerforhold.
8. Selskabet skal respektere de ansatte speciallægers personlige ansvar i med- før af stk. 2, og det skal fremhæves, at disse bestemmelser ingen ind- skrænkning gør i de forpligtelser, der måtte påhvile selskabet.
9. Anpartsselskabet skal såvel på brevpapir som ved skiltning angive samtlige speciallæger, der udøver speciallægevirksomhed i selskabet.
10. De ovenfor under punkt 3, 5 og 6 nævnte krav kan fraviges af selskabet i indtil 6 måneder, såfremt ansættelsesforholdet ophører på grund af special- lægens død eller upåregnelige sygdom. Såfremt der i selskabet findes stemmeløse B-anparter, kan der herudover indrømmes en frist på indtil 5 år til genoprettelse af det i punkt 3 nævnte krav om kapitalbesiddelse efter be- løb.
11. Anpartsselskabet skal være uberettiget til at afkræve eller modtage honora- rer, der baseres på overenskomsten, medmindre vedtægterne er godkendt af FAS. Regionen har krav på tilbagebetaling af honorarer, der modtages i strid hermed.
Stk. 4
FAS meddeler RLTN samt vedkommende region, for hvilke praksis man har godkendt vedtægter vedrørende anparts- og eventuelt holdingselskab.
§ 11. Flytning af praksis
Stk. 1
Speciallægen kan anmode regionen om tilladelse til flytning af praksis. God- kendelse skal meddeles, medmindre flytningen ud fra en konkret vurdering:
a) Ændrer væsentligt ved praksisforholdene i regionen,
b) Er i modstrid med en af regionen foretaget inddeling af regionen i områder, inden for hvilke flytning umiddelbart kan finde sted, eller
c) Flytningen er i modstrid med en vedtaget praksisplan.
Stk. 2
Regionen kan anmode speciallægen om flytning af praksis. Aftale vedrørende flytning træffes mellem regionen og speciallægen.
§ 12. Generationsskifte
Stk. 1
Med henblik på at lette praksisoverdragelse har en praktiserende speciallæge ret til at ansætte en assisterende speciallæge. Efter 6 måneder skal speciallægerne have mulighed for at indgå i kompagniskabspraksis i 24 måneder, hvorefter der sker fuldstændig overdragelse, samtidig med at den overdragende speciallæge ophører med speciallægepraksis. Der kan indgås aftale om forlængelse af gene- rationsskifteperioden efter proceduren i § 64, stk. 1.
Stk. 2
Knækgrænse eller omsætningsloft hæves med 30 % i generationsskifteperioden. Denne grænse kan fraviges efter lokal beslutning, jf. proceduren i § 64, stk. 1.
§ 13. Rekruttering og fastholdelse
Der kan i samarbejdsudvalget med henblik på rekruttering og fastholdelse af speciallæger indgås aftale om et eller flere af følgende tiltag:
a) Tilskud til etablering enten i form af et éngangsbeløb eller et månedligt be- løb i en nærmere afgrænset periode.
b) Tilbud vedrørende lokaler, apparatur, personale, m.v., der i et nærmere aftalt omfang stilles til rådighed for praksis.
c) Øget honorering i form af forhøjelse på udvalgte eller alle ydelseshonorarer inden for specialet i en nærmere afgrænset periode.
d) Forhøjelse af omsætningslofter eller knækgrænse eventuelt for en nærmere fastsat periode.
§ 14. Ansættelse af assisterende speciallæge
Stk. 1
Ansættelse af assisterende speciallæge kan ske, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a) Den ansættende speciallæge skal, inden ansættelsesforholdet påbegyndes, have indhentet tilladelse fra samarbejdsudvalget.
b) Den ansættende speciallæge skal til regionen oplyse den ansattes navn og an- sættelsesforholdets omfang.
c) Den ansatte skal have godkendelse som speciallæge i det pågældende specia- le.
d) Mindst 50 % af de ydelser, der afregnes under ydernummeret, skal være ud- ført af den ansættende speciallæge.
e)Af tilladelsen skal det fremgå, om denne er tidsbegrænset, eller om der er af- talt, at tilladelsen kan opsiges med et opsigelsesvarsel. Opsigelsesvarslet er mi- nimum 6 måneder med mindre andet aftales.
f)Tilladelse til ansættelse af assisterende speciallæge er en personlig ordning, der bortfalder i forbindelse med salg.
Anmærkning til § 14:
Tilladelse til ansættelse af assisterende speciallægemeddeles, hvor speciallægen på grund af kronisk sygdom, fagpolitisk arbejde eller
alder (den til en hver tid gældende folkepensionsalder) har brug for aflastning. Ovenstående er gældende for nye tilladelser givet fra 01- 10-2011.
§ 15. Praksisophør
Stk. 1
Såfremt en speciallæge ophører med at praktisere under overenskomsten om speciallægehjælp, uden at praksis overtages af en anden speciallæge, skal et så- dant ophør meddeles regionen, hvori praksis er beliggende. Ophøret skal med- deles med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.
Stk. 2
Dødsboet efter en speciallæge er berettiget til at sælge praksis inden for en peri- ode af 12 måneder efter dødsfaldet. Dødsboet kan i perioden ansætte en special- læge som vikar i praksis. Overtagelse finder sted efter reglerne i § 7.
Stk.3
Såfremt praksis ikke inden for 12 måneder efter dødsfald kan sælges, kan regi- onen søge praksis videreført ved at opslå tilladelse til nynedsættelse, jf. reglerne i § 7.
Stk. 4
Ved længerevarende sygdom skal speciallægen give besked til Samarbejdsud- valget herom – senest efter 3 måneders sygdom. Speciallægen er berettiget til at sælge praksis inden for en periode af 12 måneder, hvor den nedre omsætnings- grænse for fuldtidspraksis er suspenderet. Speciallægen skal i perioden – så vidt det er muligt - ansætte en vikar i sin praksis. Overtagelse finder sted efter reg- lerne i § 7.
Stk. 5
Såfremt praksis ikke kan sælges inden for 12 måneder fra sygdomsperiodens påbegyndelse, kan regionen søge praksis videreført ved at opslå tilladelse til nynedsættelse, jf. reglerne i § 7.
Stk. 6
I forbindelse med at praksis sælges til anden speciallæge i løbet af et kalender- år, vil den fastlagte knækgrænse blive opgjort som en forholdsmæssig andel af året. Det kan indebære, at den sælgende speciallæge vil få foretaget reduktion i
honorarudbetalingen, såfremt dennes forholdsmæssige omsætning overstiger den i § 51, stk. 6, fastlagte knækgrænse opgjort pr. måned.
Anmærkning til § 15, stk. 6:
Eksempelvis vil en speciallæge, som sælger sin praksis til udgangen af måned 7 få beregnet eventuel honorarreduktion svarende til om- sætning, der overstiger 7/12 af de fastsatte knækgrænser, mens den speciallæge, som køber denne praksis, eventuelt vil få honorarreduk- tion svarende til den del af omsætningen, der overstiger 5/12 af de fastsatte knækgrænser.
KAPITEL 4. ANDRE TILKNYTNINGSFORMER
§ 16. Tidsbegrænset ekstra kapacitet
Stk.1
Samarbejdsudvalget kan give tilladelse til, at en speciallæge tildeles en tidsbe- grænset ekstra kapacitet for maksimalt 10 år, eventuelt med en fast geografisk placering af den ekstra kapacitet. Det er en forudsætning, at der er et dokumen- teret behov for at udvide kapaciteten inden for det pågældende speciale.
Stk. 2
Den tidsbegrænsede ekstra kapacitet tilbydes speciallæger, som allerede har til- trådt overenskomsten, og hvis praksis har den ønskede geografiske placering. Tildelingen er personlig og kan ikke overdrages.
Stk. 3
Speciallægen kan opsige den ekstra kapacitet med 12 måneders varsel.
Stk. 4
Ved udløbet af tidsbegrænsningen eller opsigelse af den ekstra kapacitet fra speciallægens side, skal der ikke ydes godtgørelse, og den ekstra kapacitet bort- falder.
Stk. 5
Muligheden for at sikre speciallægedækning via tidsbegrænset tildeling af eks- tra kapacitet kan indgå i praksisplanen.
§ 17. Satellitpraksis
Stk. 1
Samarbejdsudvalget kan give speciallægen tilladelse til etablering af en satellit- praksis med fast geografisk placering som supplement til det primære konsulta- tionssted. Det er en forudsætning, at der er et dokumenteret behov for at udvide kapaciteten inden for det pågældende speciale.
Stk. 2
Satellitpraksis udgør alene et ekstra konsultationssted, og er ikke en selvstændig praksis i forhold til overenskomsten. Tildelingen er personlig og kan ikke over- drages.
Stk. 3
Speciallægen kan opsige aftalen om satellitpraksis med 12 måneders varsel.
Stk. 4.
Satellitpraksis kan etableres for en tidsbegrænset periode på maksimalt 10 år. Når den tidsbegrænsede periode udløber eller speciallægen opsiger aftalen om satellitpraksis, skal der ikke ydes godtgørelse, og kapaciteten bortfalder.
Stk. 5
Muligheden for at sikre speciallægedækning via tildeling af satellitpraksis kan indgå i praksisplanen.
§ 18. Kobling af ydernummer til en bestemt fysisk lokalitet
Stk. 1
Samarbejdsudvalget kan i særlige tilfælde begrundet i praksisplanen og/eller hensynet til speciallægedækningen i et lokalområde gøre tildeling af et yder- nummer betinget af, at praksis ikke kan flyttes i en periode på op til 10 år. Det indebærer, at speciallægekapaciteten bliver koblet til en bestemt fysisk lokalitet.
Stk. 2
Betingelsen kan alene stilles i tilfælde, hvor den pågældende praksis drives fra lokaler, som region eller kommune har indrettet og står som udlejer af.
§ 19. Ydernummer på licens
Stk. 1
Denne bestemmelse kan kun anvendes, såfremt samarbejdsudvalget ikke har kunnet finde praktiserende speciallæger med ydernummer, som ønsker tidsbe- grænset ekstra kapacitet efter § 16, og det herefter heller ikke er muligt for sam-
arbejdsudvalget at finde en praktiserende speciallæge til drift af en satellitprak- sis efter § 17.
Stk. 2
Det er en forudsætning for udstedelsen af ydernumre på licens, at der er et do- kumenteret behov for at udvide kapaciteten inden for det pågældende speciale.
Stk. 3
Et ydernummer kan tildeles en speciallæge personligt og tidsbegrænset uden mulighed for videresalg. Muligheden betegnes ”ydernummer på licens”. Sam- arbejdsudvalget kan gøre brug af muligheden, når en kommune og/eller region stiller klinik til rådighed for speciallægen. Speciallægen driver praksis efter overenskomstens regler og honorering, men betaler til regionen et nærmere af- talt omkostningsbidrag efter de konkrete omstændigheder.
Stk. 4
Parterne kan opsige ydernumret på licens med et varsel på mindst 12 måneder, hvorefter ydernummeret tilfalder samarbejdsudvalget til eventuel nybesættelse.
Stk. 5
Licensydernummeret kan drives for en tidsbegrænset periode på i alt maksimalt 10 år.
Stk. 6
Muligheden for at sikre speciallægedækning via tildeling af licensnummer kan indgå i praksisplanen.
KAPITEL 5. HENVISNINGSMULIGHEDER
§ 20. Henvisning til speciallæge
Stk. 1
Alment praktiserende læger, der praktiserer i henhold til landsoverenskomst om almen praksis, har mulighed for at henvise til undersøgelse og behandling hos speciallæger ifølge § 32 i denne overenskomst. Henvisningen udfærdiges efter gældende Medcom standard som aftalt mellem overenskomstens parter og Prak- tiserende Lægers Organisation (PLO).
Stk. 2
En henvisning skal være hentet af speciallægen på henvisningshotellet inden 6 måneder fra udstedelsen. I modsat fald betragtes henvisningen som forældet, og behandlingen af patienten vil ikke blive honoreret af regionen.
Stk. 3
Når speciallægen har hentet henvisningen fra henvisningshotellet, er henvisnin- gen gyldig, indtil antallet af konsultationer er anvendt, jf. § 22 stk. 1 og 2, uan- set om 1. konsultation falder senere end 6 måneder efter udstedelsen.
Stk. 4
Speciallæger kan i særlige tilfælde henvise til undersøgelse og behandling hos speciallæger inden for andre specialer. De nærmere vilkår fremgår under det pågældende speciale i overenskomstens specielle del.
Stk. 5
Patienten skal ved første henvendelse til speciallægen kunne henvise til henvis- ningshotellet, hvor speciallægen skal kunne hente en elektronisk henvisning fra den alment praktiserende læge, som patienten er tilmeldt, eller dennes stedfor- træder. Ved pludselig opstået sygdom under midlertidigt ophold uden for egen læges praksisområde, kan henvisningen dog foretages af en anden læge, der praktiserer i henhold til landsoverenskomst om almen lægegerning.
Anmærkning til § 20:
Der kræves ikke henvisning fra alment praktiserende læge ved be- handling i øjen- eller ørelægepraksis, samt ved visse behandlinger i dermato-venerologisk og gynækologisk speciallægepraksis.
§ 21. Borgernes adgang til henvisninger
For at understøtte åbenhed i sundhedsvæsenet og patienternes adgang til egne sundhedsoplysninger skal patienter med henvisning til speciallæge have mulig- hed for at læse henvisningen. Dette vil styrke patienten i dialogen med special- lægen, således at overgangen fra praktiserende læge til speciallæge forløber på bedst mulige måde.
§ 22. Limitering
Stk. 1
En henvisning omfatter maksimalt honorering af i alt 6 konsultationer.
Stk. 2
Limiteringsmæssigt regnes en telefonkonsultation som en halv konsultation og e-mail-konsultation regnes som 1/3 konsultation.
Stk. 3
For visse kroniske lidelser og i forhold til enkelte specialer er aftalt særlige vil- kår, som fremgår af overenskomstens specielle del.
§ 23. Henvisning til fortsat behandling
Stk. 1
Ved fortsat behandling af et sygdomstilfælde, som speciallægen allerede har di- agnosticeret og/eller behandlet, kræves ingen fornyet lægehenvisning, såfremt den fortsatte behandling sker efter udskrivning fra sygehus.
Stk. 2
Hvor såvel speciallægen som patientens alment praktiserende læge anser en fortsat behandling for lægeligt nødvendig, vil speciallægebehandlingen undta- gelsesvis kunne fortsætte ud over den for specialet gældende limitering. Den alment praktiserende læges tilslutning skal foreligge i form af fornyet henvis- ning med påtegning om, at der er tale om fortsat behandling.
Stk. 3
Henvises en patient til fortsat behandling af et sygdomstilfælde, som speciallæ- gen allerede har diagnosticeret og/eller behandlet, honoreres første konsultation med højeste konsultationstakst, såfremt patienten ikke har konsulteret special- lægen inden for de sidste 6 måneder.
§ 24. Legitimation for berettigelse til speciallægehjælp
Stk. 1
Patienten skal legitimere sig som berettiget til speciallægehjælpen ved at forevi- se gyldigt sundhedskort eller anden gyldig legitimation.
Stk. 2
I tilfælde, hvor det ikke straks har været muligt at fremskaffe den i stk. 1 om- handlede legitimation, f.eks. ved indtruffet ulykkestilfælde, pludselig opstået el- ler forværret sygdom eller andre lignende tilfælde, skal legitimationen snarest muligt tilvejebringes og forevises speciallægen.
Stk. 3
Såfremt patienten ikke legitimerer sig som ovenfor anført, er betaling for speci- allægehjælpen regionen uvedkommende.
§ 25. Overholdelse af tidsaftaler
Stk. 1
Patienter, der har en tidsaftale, er forpligtede til at overholde denne aftale eller afmelde den. Patienterne må acceptere de ventetider, der kan opstå, bl.a. som følge af speciallægens forpligtelse til at varetage den akutte sygebehandling.
Stk. 2
Såfremt en patient uden rimelig grund undlader at melde afbud fra en aftalt tid senest dagen før, er patienten pligtig at betale speciallægen et gebyr pr. udebli- velse. Gebyret er 250 kr. for udeblivelse fra en konsultation og 500 kr. for ude- blivelse fra en operation eller lignende. Gebyret kan alene opkræves ved ude- blivelse fra aftaler vedrørende somatiske lidelser.
Anmærkning til § 25, stk. 2:
Det er en forudsætning, at patienter forudgående og senest ved tids- bestillingen er blevet gjort udtrykkelig opmærksom på, at ikke- undskyldelig udeblivelse kan medføre gebyr. Oplysningen skal tillige fremgå af speciallægens praksisdeklaration.
§ 26. Afgrænsning af egenbetaling
Stk. 1
Såfremt en gruppe 1-sikret møder til behandling hos speciallæge uden henvis- ning og, efter at være gjort bekendt med reglerne om henvisning til vederlagsfri behandling, jf. § 20, stk.1, insisterer på behandling, sker behandling for patien- tens egen regning.
Stk. 2
Patienten skal af speciallægen gøres opmærksom på, at egenbetaling, jf. stk. 1, ikke refunderes af regionen, og patienten skal skriftligt erklære sig indforstået med at betale, inden behandling iværksættes.
Stk. 3
Der kan ikke kræves egenbetaling for overenskomstdækkede ydelser hos øjen- og ørelæger, såfremt en gruppe 1-sikret møder til behandling uden henvisning.
Stk. 4
Der kan ikke kræves egenbetaling af en gruppe 1-sikret, der møder til behand- ling med henvisning, når en deltidspraktiserende speciallæge har nået den mak- simale årlige omsætning, jf. § 52.
Stk. 5
Behandling, der - jf. ydelsesoversigten for de enkelte specialer i overenskom- stens specielle del - ikke er omfattet af overenskomsten, sker for patientens egen regning. Patienten erklærer sig skriftligt indforstået med selv at betale for behandling. Ydelser, der som følge af omfang og pris ikke kan udføres ved ana- logisering, jf. overenskomstens specielle del, er ikke omfattet af overenskom- sten.
§ 27. Meddelelse til henvisende læge
Stk. 1
Når patienten er færdigundersøgt, og/eller færdigbehandlet, meddeles dette skriftligt til den henvisende læge med angivelse af resultatet af undersøgelsen og/eller behandlingen, eventuelt med rådgivning for den fremtidige behandling.
Stk. 2
For øjen- og ørelæger gælder, at såfremt en patient går til kontrol i et længere- varende forløb, giver øjen- henholdsvis ørelægen patientens alment praktiseren- de læge meddelelse om resultaterne heraf i relevant omfang.
Stk. 3
Såfremt en ørelæge har færdigbehandlet en gruppe 1-sikret patient, der har hen- vendt sig uden henvisning fra egen læge, meddeles dette skriftligt til patientens egen læge efter patientens eget samtykke
§ 28. Speciallægens henvisningsret
Stk. 1
Speciallægen har ret til at henvise direkte til sygehusenes røntgenafdelinger, pa- tologiske institutter og laboratorier. Regionen kan fastsætte regler om henvis- ning til laboratorier, hvormed regionen har indgået særlig overenskomst.
Stk. 2
I det omfang, der ikke er fastsat begrænsning herfor, jf. stk. 3, kan speciallægen direkte lade foretage overenskomstomfattede undersøgelser hos speciallæger i patologisk anatomi og EEG-undersøgelser hos speciallæger i neurologi, der er tilsluttet overenskomst om speciallægehjælp.
Stk. 3
Regionen kan, efter drøftelse i samarbejdsudvalget, træffe bestemmelse om, at patologiske undersøgelser og/eller EEG-undersøgelser skal finde sted i regio- nens sygehusvæsen, og at speciallægen ikke kan lade de nævnte undersøgelser foretage hos praktiserende speciallæger i patologisk anatomi og/eller speciallæ- ger i neurologi.
Stk. 4
Henvisning til røntgenundersøgelse af patienter i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner kan ske til speciallæger i diagnostisk radiologi, som har tilsluttet sig overenskomst om speciallægehjælp.
Anmærkning til § 28:
Der er for de enkelte specialer fastlagt særlige muligheder for hen- visning mellem specialer og til øvrige behandlergrupper, der har til- trådt overenskomst med RLTN. Bestemmelser herom fremgår for hvert speciale i overenskomstens specielle del.
§ 29. Indlæggelse på sygehus
Stk. 1
Speciallægen kan henvise patienter til indlæggelse på offentligt sygehus efter patientens eget valg.
Stk. 2
Ved henvisning til indlæggelse på sygehus i videre omfang end nævnt i stk. 1 skal speciallægen gøre patienten opmærksom på, at indlæggelsen kan medføre betalingsmæssige konsekvenser for patienten.
Stk. 3
Speciallægen udsteder uden særligt vederlag indlæggelsessedler, hvor ingen særlig lægeerklæring er en forudsætning.
KAPITEL 6. ORDINATIONER OG REKVISITIONER MV.
§ 30. Ordination af lægemidler
Stk. 1
Ved ordination af lægemidler, hvortil regionen yder tilskud, anvendes recept- serveren. Udskrives recepten istedet på papir skal den indeholde regionsnum- mer, patientens personnummer, navn, adresse, speciallægens autorisations-ID samt det ydernummer, som regionen har tildelt speciallægen.
Stk. 2
Offentliggørelse af oplysninger om speciallægers ordinationer af lægemidler kan kun ske efter aftale mellem overenskomstens parter.
§ 31. Økonomisk lægemiddelordination
Stk. 1
Speciallægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af speciallægens læge- middelordinationer.
Stk. 2
Samarbejdsudvalget iværksætter af egen drift eller på begæring af enten regio- nen eller speciallægernes repræsentanter i udvalget en undersøgelse, såfremt en speciallæges/praksis’ ordinationsmønster vurderes at give anledning til det. Så- fremt regionen har ansat en lægemiddelkonsulent, kan samarbejdsudvalget ind- drage denne i vurderingen af, om der er grundlag for at iværksætte en undersø- gelse.
Stk. 3
Der skal ved undersøgelsen tages hensyn til alle forhold, som kan have indfly- delse på et højt ordinationsmønster, herunder at de praktiserende speciallæger til udvalgte patienter kan have behov for særlige ordinationsmønstre. Special- lægen skal efter skriftlig henvendelse fra samarbejdsudvalget have adgang til at fremkomme med en udtalelse. Pågældende speciallæge skal forinden forelæg- ges de oplysninger, som har givet anledning til samarbejdsudvalgets beslutning om at iværksætte en undersøgelse.
Stk. 4
Samarbejdsudvalget kan på baggrund af undersøgelsen efter stk. 3 henstille, at ordinationsmønsteret i praksis ændres.
Stk. 5
Såfremt en speciallæge har påført regionen unødvendige lægemiddeludgifter, kan samarbejdsudvalget tildele speciallægen en advarsel eller udtale misbilli- gelse, eller samarbejdsudvalget kan indstille til SSU, at speciallægen skal idømmes en sanktion efter § 69, stk. 2.
§ 32. Ordination af hjælpemidler
Speciallæger kan efter nærmere fastsatte retningslinier ordinere hjælpemidler på regionens regning. Disse retningslinier fremgår af regler under hvert enkelt spe- ciale i overenskomstens specielle del.
§ 33. Forbindsstoffer og medikamenter
Stk. 1
Speciallæger kan til brug ved behandling af såvel gruppe 1-sikrede som gruppe 2-sikrede rekvirere visse forbindsstoffer og medikamenter. Rekvisition sker på en mellem overenskomstens parter aftalt rekvisitionsblanket. Tilrettelæggelsen af rekvisitionen foretages af regionen efter drøftelse i samarbejdsudvalget. Spe- ciallægen kan ikke rekvirere andre forbindsstoffer eller lægemidler på regionens regning. Når andre medikamenter anvendes, må der til den enkelte patient ud- stedes recept.
Stk. 2
Af overenskomstens specielle del fremgår det under hvert speciale, hvad der kan rekvireres.
§ 34. Undersøgelser foretaget på Statens Serum Institut
Speciallægen kan fra Statens Serum Institut rekvirere nødvendige undersøgel- ser. Regionen kan dog beslutte, at en eller flere undersøgelser udelukkende kan rekvireres efter regionens nærmere retningslinier i regionens sygehusvæsen.
§ 35. Rekvirering af tolk
Stk. 1
Speciallæger kan rekvirere tolk til bistand ved konsultation og behandling hvor denne træder i stedet for en konsultation. Tolken skal være godkendt af regio- nen.
Stk. 2
Ved tolket konsultation ydes et tillæg på 98,79 kr. (grundniveau 01-10-2007).
KAPITEL 7. TILGÆNGELIGHED OG SERVICE
§ 36. Anvendelse af IT/sundhedsdatanet samt tilknytning til den fælles of- fentlige sundhedsportal
Stk. 1
Alle praktiserende speciallæger, som praktiserer i henhold til overenskomst om speciallægehjælp, skal afregne elektronisk med regionen efter gældende Med- com standard samt opfylde de i stk. 2 og 3 anførte krav.
Stk. 2
Speciallægen skal anvende et lægesystem, som kan håndtere alle MedComs standarder. Som led i aftale med systemleverandør skal indgå opdatering af læ- gesystemet for så vidt angår de MedCom standarder, som systemet kan håndte- re. Speciallægen skal anvende alle relevante MedCom standarder i kommunika- tionen, idet speciallægen dog kun er forpligtet til at modtage og sende medde- lelser, som kan afsendes og modtages i regionen.
Stk. 3
Speciallægen skal være tilsluttet det internetbaserede sundhedsdatanet, det vil sige have et aktivt lokationsnummer i Sundhedsstyrelsens partnerskabstabel. Speciallægen skal have internetadgang med firewall og virusbeskyttelse, der lø- bende opdateres af leverandøren.
§ 37. Digital dokumentboks
Stk. 1
Med den digitale dokumentboks kan speciallægen modtage dokumenter nemt og sikkert fra regionen og andre myndigheder. Den digitale dokumentboks er tilgængelig sammen med e-boks. Ved at oprette en digital postkasse får special- lægerne én digital indgang til regionerne ligesom regionerne får en officiel og digital kanal til speciallægerne.
Stk. 2
Alle speciallægepraksis skal senest pr. 01-04-2012 tage løsningen i anvendelse efter gældende anvisninger.
Stk 3
Med den digitale postkassse opretter hver lægepraksis en officiel digital post- kasse, hvortil offentlige myndigheder såsom kommune, regioner m.fl. kan sen- de officielt elektronisk post. Speciallægerne kan anvende den digitale postkasse til generelle spørgsmål og henvendelser, der i dag foregår pr. mail eller ved ma- nuel brevforsendelse. Oprettelsen af en sådan mailboks vil være gratis og uden omkostninger for speciallægepraksis.
§ 38. Det fælles medicinkort (FMK)
Stk. 1
Data fra patientens fælles medicinkort gøres tilgængeligt via speciallægens journalsystem, således at speciallægen kan orientere sig om patientens nuvæ- rende medicin og anvende FMK i forbindelse med ordination af ny medicin.
Stk. 2
Den praktiserende speciallæge skal inden udgangen af 2011 tage det Fælles Medicinkort (FMK) i anvendelse, dog tidligst når alle sygehusafdelinger og ambulatorier i lægens region har sat FMK i drift.
Stk. 3
Den praktiserende speciallæge modtager med udgangen af 2011 kr. 2.500 i en- gangstilskud til at opdatere praksisjournalen til at kunne håndtere FMK.
Stk. 4
Speciallægepraksis vil uhonoreret anvende FMK når det gælder alle fremadret- tede ordinationer, som den praktiserende speciallæge selv ordinerer.
Anmærkning til § 38:
Speciallægens forpligtelse til at bruge FMK forudsætter, at funktionalite- ten i form af eksempelvis opdateringshastigheder og serverstabilitet er tilfredsstillende og ikke giver unødig ventetid mv. Denne betingelse gæl- der for den centrale del af FMK-løsningen, idet RLTN ikke kan indestå for den del af løsningen, der udvikles af den enkelte læges systemleve- randør.
§ 39. Praksisdeklarationer
Stk. 1
Med henblik på at tilvejebringe uddybende information til brug for patientens valg af speciallæge er der for hver speciallægepraksis en ”praksisdeklaration”, der er tilgængelig på Den fælles offentlige sundhedsportal, xxxxxxx.xx.
Stk. 2
Speciallægen er forpligtet til at vedligeholde egne oplysninger i praksisdeklara- tionen. Oplysningerne redigeres på xxxxxxx.xx, og der logges på med brug af digital signatur.
Stk. 3
I praksisdeklarationen skal speciallægen selv oplyse følgende:
• om praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne og op- lysning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende dette,
• træffetider, herunder tidsbestilling og telefonkonsultation
• oplysning om ferie (længerevarende) fravær, sygdom og kurser mv. Med ferie og længerevarende fravær menes fravær, som rækker ud over tre på hinanden følgende hverdage.
• oplysninger om ventetid til 1. konsultation.
• om udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter tilgo- deser bevægelseshæmmede patienter
• om der opkræves gebyr ved udeblivelse uden rimelig grund eller afbud senest dagen før jf. § 25 stk. 2
Endvidere kan speciallægen oplyse om:
• Fax og mobilnummer i praksis
• Generelle infotekster
• Billede af klinikken eller speciallægen
Der vil desuden fremgå følgende oplysninger, der kommer fra regionens yder- register:
• praksisnavn, konsultationsadresse, telefonnummer,
• Navn, alder og køn på indehaver af klinikken
• Praksisform og praksistype
Der er endvidere enighed om, at der i overenskomstperioden arbejdes på at ud- vide oplysningerne i praksisdeklarationerne, således at der oplyses, om ansat
klinikpersonale og i så fald, hvilke funktioner klinikpersonalet varetager, om speciallægepraksis deltager i uddannelse af speciallæger, samt om relevant ud- styr i klinikken.
Stk. 4
Parterne har aftalt, at samtlige speciallæger pr. 01-06-2011 indberetter ventetid til en ikke akut 1. konsultation, via xxxxxxx.xx.
Regionerne kan til en hver tid iværksætte en undersøgelse af de speciallæger, der har lang ventetid. Resultatet af undersøgelsen kan vise mulige årsager til den lange ventetid. Speciallægen er forpligtet til at bidrage med oplysninger om
/redegørelse for, hvorfor der er lang ventetid til en ikke-akut 1. konsultation, hvis regionen anmoder herom. Resultatet af undersøgelsen kan behandles i det regionale samarbejdsudvalg.
Anmærkning til § 39 stk. 3:
Angivelse af ventetider indebærer, at de enkelte speciallæger på xxxxxxx.xx angiver den ‘subjektive’ ikke-akutte ventetid. Ved den ‘subjektive’ ventetid forstås den ventetid, som speciallægen skønner, at der aktuelt vil gå, fra en ny patient første gang er i kontakt med speciallægens praksis, til patientens første konsultation.
Speciallægen opdaterer ventetidsoplysningerne jævnligt, det vil sige mindst hver 2. måned.
KAPITEL 8. KONSULTATIONER
§ 40. Konsultation
Stk. 1
Speciallægen skal normalt have telefonisk tidsbestilling hver konsultationsdag af ikke under 2 times varighed og skal modtage patienterne i sin konsultation normalt til forud aftalt tid.
Stk. 2
Speciallægen har pligt til over for patienterne at bekendtgøre sin konsultations- tid samt tidsrum for eventuel telefonisk tidsbestilling. Tidsrum for konsultation og tidsbestilling meddeles endvidere regionen.
Stk. 3
Speciallægen udfører ydelser efter overenskomsten på sin praksisadresse. Så- fremt speciallægen som en følge af apparaturfællesskab med andre speciallæger foretager overenskomstomfattede ydelser på en anden konsultationsadresse end praksisadressen, underretter speciallægen regionen herom.
Stk. 4
For øjen- og ørelægehjælp gælder det, at der på hverdage – undtagen lørdage – inden for tidsrummet fra kl. 8 til 16 afholdes konsultation med fast træffetid og/eller efter tidsbestilling. Endvidere afholder øjen- og ørelæger ud over den daglige konsultation en af dagene mandag til fredag konsultation efter kl. 16. Denne konsultation skal fortrinsvis forbeholdes patienter, hvis arbejde hindrer dem i at søge øjen- eller ørelæge i konsultationen i dagtimerne.
Stk. 5
Såfremt der i anledning af ulykkestilfælde eller pludselig opstået eller forværret sygdom, der gør øjeblikkelig behandling nødvendig, ydes øjen- eller ørelæge- hjælp uden for konsultationstiden, er dette at opfatte som ekstraordinær øjen- eller ørelægehjælp.
Stk. 6
For at kompensere for det ekstra tidsforbrug ved behandling af borgere som slet ikke eller kun i begrænset omfang taler dansk, udbetales et tillæg til konsultati- onshonoraret i de tilfælde, hvor der udbetales honorar for tolkebistand jf. § 35.
Stk. 7
Af overenskomstens specielle del fremgår det under hvert speciale, hvilket til- læg der ydes ved konsultationer med tolkebistand.
Stk. 8
For at kompensere for det ekstra tidsforbrug ved behandling af borgere, som benytter døvetolk (iht. Lov nr. 1503 af 27-12-2009 § 3), udbetales et tillæg til konsultationshonoraret. Grundhonorar for tillæg til døvetolk er kr. 88,40 (ni- veau 01-10-2007).
Anmærkning til § 40, stk. 6 og 7:
Parterne er enige om, at konsultationshonorarerne ved konsultation med tolkebistand skal forhøjes med 50% som kompensation for det ekstra tidsforbrug. Idet regionernes nuværende afregningssystem ikke muliggør dette, ydes i stedet indtil videre et fast tillæg til de konsulta-
tioner, hvor der anvendes tolkebistand jf. § 35. Tillægget er fastsat ud fra den i 2006 for hvert enkelt speciale konstaterede fordeling mel- lem de relevante konsultationstyper, så det modsvarer gennemsnits- værdien af en forhøjelse af konsultationshonoraret med 50%. Det fa- ste tillæg afløses af en forhøjelse med 50% af de konkrete konsultati- onshonorarer, når dette bliver muligt gennem udskiftning af regio- nernes afregningssystem.
Anmærkning til § 40 stk. 8:
Ved anvendelse af døvetolk skal tolken som dokumentation for delta- gelse underskrive en erklæring. Underskriften/erklæringen skal op- bevares i klinikken 2 år og udleveres til regionen på forlangende.
§ 41. SMS påmindelse
Speciallægerne opfordres til at anvende SMS påmindelser til patienter, der har aftaler hos speciallægen.
§42. Retningslinjer for handicapvenlig adgang
Stk. 1
Ved nybygning, flytning og væsentlig ombygning af praksis skal lokalerne være i overensstemmelse med byggelovgivningens regler.
Stk. 2
Speciallægen skal på sin praksisdeklaration give informationer om parkerings- forhold, udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter, så be- vægelseshæmmede har mulighed for at vælge en speciallæge, hvor adgangsfor- hold og indretning passer til patientens behov.
Anmærkning til § 42 stk.1:
Parterne er enige om, at speciallægepraksis i videst muligt omfang skal tilgodese etablering af handicapvenlige adgangsforhold, enten i form af etablering af praksis i lokaler - der rummer mulighed for en indretning - som tilgodeser hensigtsmæssige forhold for bevægelses- hæmmede eller i form af etablering af adgangsforhold og indretning i øvrigt i eksisterende praksislokaler. Lokalplanbestemmelser kan imidlertid være en hindring for at fremfinde egnede lokaler hertil. Parterne er derfor enige om, at regionerne bør medvirke til at finde lokaler, hvilket kan ske ved, at region og speciallæge i fællesskab ret- ter henvendelse til de relevante myndigheder om problemstillingen.
§ 43. Sygebesøg
Stk. 1
Såfremt den alment praktiserende læge skønner det nødvendigt, kan speciallæ- gen efter den alment praktiserende læges anmodning tilse og behandle patien- terne i deres hjem. Anmodningen foretages skriftligt eller ved markering på den elektroniske henvisning. Skriftlig anmodning om sådant besøg fremsendes til regionen i tilslutning til indsendelse af regning.
Stk. 2
Behandler en speciallæge flere patienter i samme hjem, beregnes kun besøgs- honorar for én patient. For den næste og de følgende patienter beregnes ydelsen til konsultationstakst, som om den var foregået i speciallægens normale konsul- tationstid. Ved ’samme hjem’ forstås hjem med samme husførelse. Plejehjems- boliger og boliger på andre institutioner for ældre er altid at betragte som egen bolig.
Stk. 3
Sygebesøg honoreres med et tillæg til grundtakster, jf. overenskomstens speci- elle del, på 415,14 kr. (grundniveau 01-10-2007), dog ikke ved fødselshjælp.
Stk. 4
I forbindelse med sygebesøg eller fødselshjælp ydes et kørselstillæg for tidsfor- brug i forbindelse med transporten på 10,94 kr. (grundniveau 01-10-2007) pr. påbegyndt kilometer opgjort på samme måde, som kørselsgodtgørelse efter sta- tens regler for brug af eget befordringsmiddel.
Stk. 5
For brug af eget befordringsmiddel ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler med et tillæg på 15 % - afrundet til nærmeste hele ørebeløb.
Anmærkning til § 43:
Der gælder særlige regler og tillæg for øjen- og ørelægehjælp. Disse er beskrevet i overenskomstens specielle del, kapitel 16 og 17.
§ 44. E-mail-konsultation
Stk. 1
Elektronisk kommunikation med patienterne skal være en del af speciallægens tilbud til patienter, i det omfang denne service kan kobles til speciallægens ydelser og er relevant for disse.
Stk. 2
Når speciallægen tilbyder e-ydelser er servicemålet, at alle elektroniske hen- vendelser, der kræver svar, besvares inden for 2 klinikdage. Hvis en elektronisk henvendelse i første omgang besvares af autosvar – eksempelvis på grund af fravær – skal der af dette svar fremgå, hvornår henvendelsen forventes behand- let, og patienten kan forvente svar på henvendelsen.
Stk. 3
De nærmere vilkår for e-mail-kommunikation med patienten er beskrevet i pro- tokollat om elektronisk kommunikation.
Stk. 4
E-mail-konsultation honoreres med 62,94 kr. (grundniveau 01-10-2007). Der honoreres ikke for:
• Lægens svar på patientens eventuelle supplerende spørgsmål
• Lægens afvisning af patientens anmodning om e-mail-konsultation.
• Tidsbestilling.
• Receptfornyelse.
§ 45. Telefonisk rådgivning til praktiserende læger vedrørende konkrete sygdomstilfælde hos patienter
Telefonisk rådgivning i forbindelse med henvendelse fra alment praktiserende læge vedrørende en konkret patient honoreres med et beløb svarende til halvde- len af honoraret for 1. konsultation inden for det pågældende speciale.
Anmærkning til § 45:
Det forudsættes, at henvendelsen er af et omfang, som medfører, at der er journalføringspligt for speciallægen, og at henvendelsen ikke resulterer i, at den alment praktiserende læge udsteder henvisning i umiddelbar tilknytning til det konkrete sygdomstilfælde.
Der er tale om en forsøgsordning, og parterne anmoder i fællesskab et udvalgt antal praktiserende speciallæger om at medvirke til en eva- luering af ordningen på grundlag af systematisk registrerede oplys- ninger, som parterne finder relevante for en vurdering. På grundlag af evalueringen genforhandles ordningen.
§ 46. Fravær
Stk. 1
Speciallæger inden for samme region og speciale skal så vidt muligt koordinere ferie og andet fravær således, at alle speciallæger inden for samme speciale ikke er fraværende samtidig.
Stk. 2
Det lokale samarbejdsudvalg kan gøre spørgsmålet om det rimelige i omfanget af en speciallæges fravær til genstand for drøftelse.
§ 47. Vikar
Stk. 1
Der kan alene anvendes vikar ved midlertidigt fravær, hvilket skal forstås som fravær omfattet af reglerne i FAS’ Fond (Sygefonden). Speciallægen kan endvi- dere anvende vikar i forbindelse med efteruddannelse og sammenhængende fe- rie.
Stk. 2
Der kan alene være tilknyttet én vikar ad gangen per dag per praktiserende spe- ciallæge.
Stk. 3
Ved ansættelse af vikar meddeles dette til regionen, såfremt varigheden er over to uger i sammenhæng eller mere end en uge pr. måned i gennemsnit over en længere periode.
Stk. 4
Ved ansættelse af vikar i en samlet periode af mere end 6 måneders varighed, skal aftale herom indgås i henhold til § 64, stk. 1.
§ 48. Anvendelse af klinikpersonale
Stk. 1
Speciallægen kan lade klinikpersonale selvstændigt udføre visse undersøgelser og behandlinger, råd og vejledning, uden at opgaverne umiddelbart skal forud- gås eller efterfølges af en direkte lægelig kontakt mellem lægen og patienten.
Stk. 2
Klinikpersonalets selvstændige udførelse af behandlingsopgaver m.v. sker i alle tilfælde på foranledning af speciallægen, det vil sige efter anmodning fra speci- allægen og under supervision af denne.
Anmærkning til § 48:
En mere udførlig beskrivelse vedrørende anvendelse af klinikperso- nale findes i Protokollat af den 09-10-2004 og 28-04-2011 om vej- ledning om anvendelse af klinikpersonale.
KAPITEL 9. HONORAR OG REGULERING
§ 49. Afregning
Stk.1
Speciallæger sender månedsvis regionen en specificeret opgørelse over sit til- godehavende for undersøgelser henholdsvis behandlinger. Opgørelsen indsen- des elektronisk efter gældende MedCom standard, herunder angivelse af dato for den alment praktiserende læges henvisning og dato for de udførte undersø- gelser og behandlinger. I tilfælde hvor den alment praktiserende læge skriftligt har anmodet speciallægen om at tilse og behandle patienterne i deres hjem, jf. § 43, stk. 1, skal anmodningen vedlægges ved fremsendelse af regning
Stk. 2
Regionen udarbejder en snitfladebeskrivelse, som udgør det tekniske grundlag for den elektroniske afregning. Ændringer i snitfladebeskrivelsen aftales mel- lem parterne.
Stk. 3
Opgørelsen indsendes inden den 10. i en måned og betales inden månedens ud- gang.
Stk. 4
Ved afregning er regionens beregninger gældende. I tilfælde af afvigelse mel- lem regionens beregninger og speciallægens opgørelse, har begge parter krav på at få foretaget en nærmere opgørelse.
Stk. 5
For så vidt angår de af overenskomsten omfattede former for speciallægehjælp til personer, der har adgang til speciallægebehandling efter § 64, stk. 2, i Sund- hedsloven (gruppe 2-sikrede), foretages nettoafregning over for patienten, såle- des at regionens tilskud til undersøgelsen og behandlingen fradrages i det hono- rar, speciallægen beregner sig, og afregnes direkte med regionen. Overenskom- stens principper for afregning gælder også for gruppe 2-sikrede.
Stk. 6
Honorarafregning sker til speciallægens Nemkonto. Regionen er ikke forpligtet til at acceptere transport i en speciallæges tilgodehavende.
Stk. 7
Speciallægens regninger vedrørende speciallægehjælp til de i § 3, stk. 2, nævnte patienter sendes til regionen, som over for speciallægen indestår for betalingen. Såfremt sikringsforholdet ikke er dokumenteret, hæfter regionen kun for beta- ling, hvis den pågældende patient er berettiget til speciallægehjælp, jf. § 23, stk. 1.
Stk. 8
Når særlige forhold gør sig gældende har regionen adgang til at sammenholde det til regionen fremsendte regningsmateriale med det materiale hos speciallæ- gen, der har dannet grundlag for regningskravet. Gennemgangen foretages af et af de speciallægelige medlemmer af samarbejdsudvalget i samarbejde med re- gionen. Samarbejdsudvalget orienteres.
§ 50. Reguleringsordning
Stk. 1
De i overenskomstens generelle og specielle del nævnte honorarer er grundho- norarer – med mindre andet nævnes – og reguleres som anført i stk. 2–5.
Stk. 2
Omkostningsandelen af honorarerne efter stk. 1 (25 % af honorarerne) reguleres med 0,217 procentpoint for hvert udsving i nettoprisindekset (juli 2000 = 100) udover 114,0. Ved udsving mindre end ét procentpoint i nettoprisindekset regu- leres med en forholdsmæssig andel af 0,217 procentpoint.
Stk. 3
Nettoandelen af honorarerne efter stk. 1 (75 % af honorarerne): Ved ændring i indekset for den særlige reguleringsprocent for regioner og kommuner i forhold til det pr. den 01-10-2007 gældende (116,5293) reguleres honorarerne med 0,644 procentpoint for hver procentpoints ændring (og tilsvarende for dele af 1 procentpoint).
Stk. 4
Den samlede reguleringsprocent beregnes således, at procentpointene beregnet efter stk. 2 og 3 sammenlægges. Reguleringsprocenten angives med 1 decimal. Reguleringerne efter stk. 2 og 3 finder sted pr. 01-04 og 01-10.
Stk. 5
Ved eventuelle ændringer af de i overenskomsten nævnte grundhonorarer eller ved ændring i den særlige reguleringsprocent for regioner og kommuner i for- hold til forudsætningerne for bestemmelserne i denne paragraf skal den i stk. 1- 5 fastsatte regulering genforhandles, såfremt en af parterne stiller krav herom.
Anmærkning til § 50, stk. 3:
I de tilfælde, hvor der ved overenskomstfornyelse for de ansatte i re- gioner og kommuner aftales løntrinsprojekter eller lignende, som træder i stedet for en stigning i den særlige reguleringsprocent, skal overenskomstens honorarer reguleres tilsvarende.
KAPITEL 10. OMSÆTNINGSFORHOLD
§ 51. Omsætning i fuldtidspraksis (mindsteomsætning og knækgrænse)
Stk. 1
Speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaverne bør ikke have hverken tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af op- gaver under overenskomsten. Der henvises i den forbindelse til § 8, og det skal understreges, at fuldtidspraktiserende speciallæger har deres primære beskæfti- gelse inden for overenskomst om speciallægehjælp.
Stk. 2
Det præciseres, at en fuldtidspraktiserende speciallæge skal levere en mængde af og en bredde i antallet af ydelser i praksisregi, der sikrer optimal speciallæ- gebetjening og forhindrer en uhensigtsmæssig subspecialisering samt sikrer, at speciallægen lever op til normal praksisomsætning. For fuldtidspraksis defineret
ved en omsætning, der mindst svarer til 50 % af gennemsnitsomsætningen for fuldtidspraksis i det pågældende speciale i 2006 (dog anvendes omsætningslof- tet for deltidspraktiserende for de specialer, hvor dette er højere), jf. stk. 4.
Stk. 3
Såfremt en speciallæge ikke opfylder den nedre omsætningsgrænse, skal sagen forelægges for det regionale samarbejdsudvalg, hvor der efter høring af den på- gældende speciallæge kan tages stilling til eventuelle dispensationsmuligheder, tiltag der kan understøtte en øget omsætning, eller eventuelle sanktioner i for- hold til speciallægen, jf. § 69, stk. 2.
Stk. 4
De nedre omsætningsgrænser er specialespecifikke og er anført nedenfor:
Speciale | Nedre omsætningsgrænse (kr.) (grundniveau 01-10-2007) |
Anæstesiologi (1) | 886.343 |
Dermato-venerologi (0) | 0.000.000 |
Reumatologi (Fysiurgi) (6) | 839.016 |
Gynækologi og obstetrik (0) | 0.000.000 |
Intern medicin (0) | 0.000.000 |
Kirurgi (0) | 0.000.000 |
Neurologi (18) | 804.535 |
Øjenlægehjælp (Oftalmologi) (00) | 0.000.000 |
Ortopædisk kirurgi (00) | 0.000.000 |
Ørelægehjælp (Otologi) (00) | 0.000.000 |
Plastikkirurgi (00) | 0.000.000 |
Psykiatri (24) | 804.535 |
Pædiatri (25) | 892.670 |
Børne- og ungdomspsykiatri (26) | 804.535 |
Der er ikke fastsat nedre omsætningsgrænser for specialerne diagnostisk radio- logi og patologisk anatomi.
Stk. 5
Der foretages reduktion i speciallægens månedlige honorarudbetaling, såfremt omsætningen i praksis i året overstiger den i stk. 6 fastlagte knækgrænse.
Reduktion foretages således, at honorar, der overstiger knækgrænsen, reduceres med 40 %.
Stk. 6
Knækgrænserne er specialespecifikke og er anført nedenfor:
Speciale | Knækgrænse (kr.) (grundniveau 01-10-2007) |
Anæstesiologi (0) | 0.000.000 |
Diagnostisk radiologi (03 + 05) | 7.380.074 |
Dermato-venerologi (0) | 0.000.000 |
Reumatologi (Fysiurgi) (0) | 0.000.000 |
Gynækologi og obstetrik (0) | 0.000.000 |
Intern medicin (0) | 0.000.000 |
Kirurgi (0) | 0.000.000 |
Neurologi (00) | 0.000.000 |
Øjenlægehjælp (Oftalmologi) (00) | 0.000.000 |
Ortopædisk kirurgi (00) | 0.000.000 |
Ørelægehjælp (Otologi) (00) | 0.000.000 |
Plastikkirurgi (00) | 0.000.000 |
Psykiatri (00) | 0.000.000 |
Pædiatri (00) | 0.000.000 |
Børne- og ungdomspsykiatri (00) | 0.000.000 |
Knækgrænsen for diagnostisk radiologi er gældende pr. 01-01-2012. Der er ikke fastsat knækgrænse for specialet patologisk anatomi.
Stk. 7
De i stk. 4 og 6 nævnte beløb reguleres i henhold til bestemmelserne i § 50.
Anmærkning til § 51:
De nævnte omsætningsgrænser (nedre omsætningsgrænse og knæk- grænse) er gældende for enkeltmandspraksis. For praksis med flere speciallæger, jf. § 9, stk. 2b, og 2c forhøjes de nævnte grænser for- holdsvist.
Anmærkning til § 51, stk. 2 og 4:
Fuldtidspraktiserende speciallæger, hvis omsætning ikke pr. 01-04- 2002 oversteg omsætningsloftet for deltidspraksis inden for det på- gældende speciale, kan fortsat praktisere med uændret ydelsesmøn- ster.
Fuldtidspraktiserende speciallæger, hvis omsætning for 2007 ikke oversteg den nedre omsætningsgrænse inden for det pågældende spe- ciale, kan fortsat praktisere med uændret ydelsesmønster.
Anmærkning til § 51, stk. 5 og 6:
I tilslutning til afskaffelsen af den tidligere 1. knækgrænse (reduktion med 25 %) fra og med 2008 og forhøjelsen af den tidligere 2. knæk- grænse (reduktion med 40 %) fra og med 2009, er parterne enige om at følge udviklingen med henblik på at kunne vurdere ændring af ak- tivitetsniveau og ydelsessammensætning hos praktiserende special- læger, herunder om ændringen af knækgrænser medfører en uhen- sigtmæssig eller utilsigtet udvikling. I tilknytning hertil kan der ind- gås aftale om nye styrings- og incitamentsmekanismer.
§ 52. Omsætning i deltidspraksis (mindsteomsætning og omsætningsloft)
Stk. 1
Deltidspraksis inden for følgende specialer er underlagt et loft over den maksi- male årlige omsætning på 962.063 kr. (grundniveau 01-01-2008):
a) Dermato-venerologi (4)
b) Gynækologi og obstetrik (7)
c) Intern medicin (8)
d) Kirurgi (9)
e) Ortopædisk kirurgi (20)
f) Øjenlægehjælp (oftalmologi) (19)
g) Ørelægehjælp (otologi) (20)
Stk. 2
Deltidspraksis inden for følgende specialer er underlagt et loft over den maksi- male årlige omsætning på 824.625 kr. (grundniveau 01-01-2008):
a) Anæstesiologi (1)
b) Børne- og ungdomspsykiatri (26)
c) Neurologi (18)
d) Plastikkirurgi (23)
e) Psykiatri (24)
f) Pædiatri (25)
g) Reumatologi (fysiurgi) (6)
Stk. 3
Overlægepraksis, også kaldet 3 timers praksis på sygehus, i henhold til overlæ- geaftalerne, er underlagt et loft over den maksimale årlige omsætning på
206.156 kr. (grundniveau 01-01-2008).
Stk. 4
De i stk. 1-3 nævnte beløb reguleres årligt i henhold til bestemmelserne i § 50. Reguleringen foretages senest ved udgangen af december måned det foregående år, hvor den forventede honorarregulering det kommende år lægges til grund.
Stk. 5
Deltidspraktiserende speciallæger og praktiserende overlæger skal tilstræbe en jævn fordeling af aktiviteterne ud over året. Såfremt det fastlagte omsætnings- loft overskrides med afregningen for november eller december måned, kan overføres maksimalt 1/12 pr. måned, svarende til maksimalt 2/12 af næste års omsætningsloft. Overførte midler fratrækkes i omsætningsloftet for det kom- mende år. Såfremt omsætningsloftet overskrides inden afregningen for novem- ber måned, kan der ikke overføres midler fra det kommende års omsætningsloft.
Stk. 6
For speciallæger, der har tiltrådt overenskomsten med deltidspraksis før 01-10- 2011, gælder, at deltidsyderen har en nedre omsætningsgrænse på 46.382 kr. (01-10-2007 niveau). For speciallæger, der tiltræder overenskomsten med del- tidspraksis efter 01-10-2011 gælder det, at de har en nedre omsætningsgrænse på 185.529 kr. (01-10-2007 niveau).
KAPITEL 11. KONTROLBESTEMMELSER
§ 53. Udarbejdelse af årsopgørelser
Stk. 1
Regionen har adgang til at foretage nærmere undersøgelser af speciallægers be- handlingsmønster, herunder at indhente nødvendige oplysninger fra speciallæ- ger med henblik på en belysning af baggrunden for et afvigende behandlings- mønster. Udvælgelsen af speciallæger med et afvigende behandlingsmønster finder sted på grundlag af de i stk. 2 og eventuelt stk. 4 nævnte opgørelser.
Stk. 2
Opgørelserne foretages hvert år pr. 01-01 og udarbejdes for henholdsvis fuld- tidspraktiserende speciallæger, deltidspraktiserende speciallæger og overlæger
med praksis på sygehus. Opgørelserne skal inden for disse praksisformer udar- bejdes dels for samtlige speciallæger i regionen under ét, dels fordelt på de en- kelte speciallæger.
Opgørelserne skal indeholde oplysninger om:
1) Antal speciallæger.
2) Xxxxx behandlede patienter opdelt på enkeltydelser inden for henholdsvis sikringsgruppe 1 og 2.
3) Xxxxx ydelser opdelt på enkeltydelser inden for henholdsvis sikringsgruppe 1 og 2.
4) Xxxxx ydelser pr. enkeltydelse og i alt inden for henholdsvis sikringsgruppe 1 og 2 divideret med det samlede antal patienter inden for henholdsvis sik- ringsgruppe 1 og 2 (frekvens 1).
5) Xxxxx ydelser pr. enkeltydelse og i alt inden for henholdsvis sikringsgruppe 1 og 2 divideret med det samlede antal patienter inden for henholdsvis sik- ringsgruppe 1 og 2, der har modtaget ydelsen (frekvens 2).
Stk. 3
SSU kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelse m.v. af årsopgørelsen nævnt i stk. 2.
Stk. 4
Årsopgørelsen ifølge stk. 2 afsluttes hvert år inden 15-04. RLTN og FAS har on-line adgang til data vedrørende omsætningen i speciallægepraksis med hen- blik på udarbejdelse af landsdækkende statistik, økonomiopfølgning og analyse af udviklingen inden for de enkelte specialer.
Stk. 5
Årsopgørelsen vedrørende hver enkelt speciallæge fremsendes til vedkommen- de.
§ 54. Anvendelse af årsopgørelser
Stk. 1
Samarbejdsudvalget har pligt til inden den 30-06 eller inden 2 måneder efter modtagelsen af de i § 53 nævnte opgørelser at sammenholde den enkelte speci- allæges gennemsnitlige ydelsestal pr. patient inden for henholdsvis sikrings- gruppe 1 og 2 med det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient for samtlige spe- ciallæger under ét inden for samme praksistype i regionen eller på landsplan på
grundlag af de i stk. 6 nævnte oversigter. Sammenligningen sker dels for samt- lige ydelser under ét, dels for enkeltydelser.
Stk. 2
Såfremt det ved sammenligningerne i henhold til stk. 1 viser sig, at det gennem- snitlige antal ydelser pr. patient i en praksis i et år afviger væsentligt fra gen- nemsnittet i regionen eller på landsplan, eller såfremt der er forhold i speciallæ- gens behandlingsmønster, der virker påfaldende, skal der foretages en undersø- gelse af årsagen til det afvigende behandlingsmønster.
Stk. 3
SSU kan udstede nærmere retningslinjer for anvendelsen af stk. 2.
Stk. 4
Hvis undersøgelsen umiddelbart kan foretages og afsluttes på grundlag af fore- liggende oplysninger og materiale, og hvis der herved findes en tilfredsstillende forklaring på det afvigende behandlingsmønster, foretages ikke yderligere i sa- gen.
Stk. 5
Såfremt opgørelserne og øvrige foreliggende oplysninger begrunder yderligere undersøgelser, skal speciallægen høres af samarbejdsudvalget. Til brug ved hø- ringen anvender samarbejdsudvalget de i § 53, stk. 2 og eventuelt § 54, stk. 1 nævnte opgørelser. Speciallægen skal ved skriftlig henvendelse fra samarbejds- udvalget opfordres til skriftligt og/eller mundtligt at fremsætte sine synspunkter for samarbejdsudvalget.
Stk. 6
Såfremt samarbejdsudvalget efter den foretagne undersøgelse ikke finder det afvigende behandlingsmønster rimeligt begrundet, skal speciallægen gøres be- kendt med forholdet, og samarbejdsudvalget har adgang til:
a) At tildele en speciallæge en advarsel eller udtale misbilligelse, eller
b) At fastsætte en højestegrænse for praksis vedrørende en eller flere ydelser.
Stk. 7
Såfremt samarbejdsudvalget fastsætter en højestegrænse for en speciallæges praksis for en eller flere ydelser, skal samarbejdsudvalget desuden angive:
- Hvornår højestegrænsen har virkning fra.
- Om overvågningen af, om speciallægen overholder den tildelte højestegræn- se sker månedsvis, kvartalsvis eller på årsbasis.
- Hvilket grundlag højestegrænsen skal udmåles i forhold til. En højestegræn- se, som løber over flere år, skal altid administreres i forhold til et tidligere års kontrolstatistik, og der bør som et minimum tildeles en margin til afvigelse svarende til landsgennemsnittet plus 25 % eller det regionale gennemsnit plus 25 %.
- Hvornår højestegrænsen bortfalder, eller hvilke kriterier, der skal være op- fyldt, for at højestegrænsen bortfalder. Typisk bortfalder højestegrænsen, når speciallægens ydelsesmønster har været ’normaliseret’ i to på hinanden føl- gende år efter tildeling af højestegrænse.
Anmærkning til § 54:
Der er enighed om, at regionen med denne bestemmelse ikke er af- skåret fra en løbende kontrol og kritisk vurdering af speciallægernes regningsmateriale.
KAPITEL 12. KVALITET OG FAGLIG UDVIKLING
§ 55. Moderniseringsudvalg på speciallægeområdet
Stk. 1
Med henblik på at understøtte den faglige udvikling og arbejdet med kvalitets- sikring og -udvikling i speciallægepraksis er der nedsat et rådgivende udvalg kaldet ”Moderniseringsudvalg på Speciallægeområdet”.
Stk. 2
Udvalget skal løbende analysere og belyse faglige områder inden for speciallæ- gehjælp til brug for overenskomstparternes overvejelser. Målet med faglig mo- dernisering er at fremme den faglige udvikling, kvalitetssikring og -udvikling i overenskomsten om speciallægehjælp eller andre aftaler mellem parterne. Ud- valget kan endvidere rådgive overenskomstens parter eller Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis om konkrete forsknings- og kvalitetsudvik- lingsprojekter.
Stk. 3
Udvalget består af 5 medlemmer udpeget af RLTN - heraf en formand, samt 5 medlemmer udpeget af FAS - heraf en næstformand. Indenrigs- og Sundheds- ministeriet og Sundhedsstyrelsen anmodes om at udpege hver 1 medlem til ud-
valget. Ved behandling af specialespecifikke spørgsmål kan der indkaldes ek- sperter til møderne. Udvalget betjenes af sekretariaterne for RLTN og FAS.
Stk. 4
Udvalget kan nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper med henblik på belysning af ud- valgte specialer eller særlige faglige områder. I ad hoc-arbejdsgrupperne skal parterne primært være repræsenteret ved lægefaglige repræsentanter. Ved ned- sættelse af ad hoc-arbejdsgrupper beslutter Moderniseringsudvalget en tidsplan for de enkelte arbejdsgruppers arbejde. Såfremt tidsplanen ikke overholdes, skal det forelægges overenskomstens parter.
Stk. 5
Ad hoc-arbejdsgrupperne skal løbende afrapportere til Moderniseringsudvalget. I den forbindelse kan Moderniseringsudvalget kommentere på arbejdet i ad hoc- arbejdsgrupperne samt udstikke retningen for det videre arbejde med henblik på at sikre, at ad hoc-arbejdsgruppernes forslag ses i sammenhæng med den over- ordnede udvikling på sundhedsområdet.
Stk. 6
Moderniseringsudvalget skal godkende rapporterne fra ad hoc- arbejdsgrupperne, før disse kan offentliggøres. Moderniseringsudvalget kan vælge at sende en rapport til videre bearbejdning i arbejdsgruppen, hvis denne ikke umiddelbart kan godkendes.
Stk. 7
Moderniseringsudvalget skal i forbindelse med godkendelse af rapporter fra ad hoc-arbejdsgrupperne indstille til parterne, hvordan de foreslåede ændringer bør prioriteres ved den efterfølgende økonomiforhandling mellem parterne.
Anmærkning til § 55
Parterne er enige om, at der i forlængelse af ovenstående bestemmel- ser skal ske en revision af kommissoriet for Moderniseringsudvalget.
§ 56. Moderniseringsudvalgets opgaver
Stk. 1
Moderniseringsudvalget kan efter anmodning fra parterne analysere og belyse faglige områder med henblik på at levere ydelser af høj kvalitet i speciallæge- praksis. Dette vil ofte ske ved fulde eller delvise moderniseringer af de enkelte
specialer. Moderniseringsudvalget kan komme med forslag til parterne om ind- satsområder. Moderniseringsudvalget udarbejder en plan for sit arbejde.
Stk. 2
I grundlaget for Moderniseringsudvalgets arbejde indgår nye forskningsresulta- ter, kvalitetssikringsresultater, kliniske vejledninger, medicinsk teknologivurde- ring, ændret arbejdsfordeling mellem praksissektoren og sygehussektoren, mel- lem almen lægepraksis og speciallægepraksis samt overvejelser om behov for ændring af arbejdsdelingen mellem praktiserende speciallæger og deres hjælpe- personale.
Stk. 3
I forbindelse med faglig modernisering af et speciale skal Moderniseringsud- valget tage stilling til, hvilke ydelser der udgør grundfunktionen i specialet. Herudover kan Moderniseringsudvalget i en moderniseringsrapport stille for- slag om behov for optagelse af nye ydelser samt bortfald af eller ændring af ek- sisterende ydelser. I analysen skal inddrages:
a) Behov for ydelser.
b) Indikation, teknik, sikkerhed, kvalitetssikring, omkostninger samt organisatoriske aspekter.
c) Behov for efteruddannelse eller andre initiativer med henblik på kva- litetssikring - herunder f.eks. krav om mindste antal ydelser pr. år med henblik på, at speciallægen opnår den nødvendige rutine.
d) Samordningsmæssige aspekter - herunder arbejdsdeling og opgave- fordeling mellem praksissektoren og sygehussektoren samt mellem speciallægepraksis og almen praksis.
e) Analogiseringer.
Der udarbejdes på baggrund heraf en egentlig ydelsesbeskrivelse.
I moderniseringsrapporterne skal der desuden fokuseres på, at kliniske vejled- ninger og standarder for god behandling følges med henblik på at undgå, at pa- tienter gennemgår unødvendige undersøgelser, behandlinger eller kontroller.
Moderniseringsudvalgets forslag til nye og/eller ændrede ydelser kan være led- saget af begrundede forslag til honorarer.
Stk. 5
Parterne og Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis kan anmode udvalget om indstillinger vedrørende konkrete kvalitetsudviklings-, og forsk- ningsprojekter.
Anmærkning til § 56
Parterne er enige om, at der i forlængelse af ovenstående bestemmel- ser skal ske en revision af kommissoriet for Moderniseringsudvalget.
§ 57. Efteruddannelse
Stk. 1
Speciallægen skal gennem en kontinuerlig efteruddannelse fastholde sin kom- petence på et højt fagligt niveau.
Stk. 2
Speciallægen har fra 2008 ret til tilskud til deltagelse i efteruddannelse i nor- malt 8 dage årligt. I perioden fra 01-10-11 til 30-09-14 kan speciallægen deltage i yderligere 2 efteruddannelsesdage. De ekstra efteruddannelsesdage er reserve- ret til kompetenceudvikling af speciallægerne i forbindelse med arbejdet med kvalitet inden for en række områder, blandt andet datafangst og diagnosekod- ning. Speciallægen er forpligtet til at anvende de ekstra uddannelsesdage regio- nalt, hvis der udbydes et kursus. Tilskuddet dækkes af Fonden for Faglig Ud- vikling af Speciallægepraksis. Bestemmelser for udbetaling af tilskud samt eventuel ændring af antallet af efteruddannelsesdage med tilskud fastsættes af fondens bestyrelse under hensyntagen til, at 1 procentpoint af de årlige indbeta- linger til fonden forudsættes anvendt til efteruddannelse.
§ 58. Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis
Stk. 1
Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis er etableret pr. 01-04-2002.
Stk. 2
Fondens formål er at fremme den faglige udvikling inden for speciallægepraksis ved at yde tilskud til:
• Speciallægers efteruddannelse, jf. § 57
• Kvalitetsudviklingsprojekter
• Forskningsprojekter efter ansøgning fra praktiserende speciallæger, regio- ner, forskere eller andre
• Andre projekter inden for fondens formål
Stk. 3
Fondens midler kan endvidere anvendes til at yde refusion til regionen i forbin- delse med reduktion i antallet af praksis, jf. § 6, stk. 6. Beslutning om udbeta- ling hertil træffes af SSU.
Stk. 4
Fonden ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, hvoraf 3 udpeges af RLTN, og 3 udpeges af FAS. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en af de af FAS udpe- gede repræsentanter som formand samt en af de af RLTN udpegede repræsen- tanter som næstformand. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 5
Det skal fremgå af fondens vedtægter, at bestyrelsen:
• Drøfter de overordnede rammer for den faglige udvikling af speciallæge- praksis, og hvordan finansieringen fra fonden bedst muligt fremmer kvali- tetssikringen og kvalitetsudviklingen af det faglige tilbud i speciallægeprak- sis
• Godkender udbetalingsbestemmelser for tilskud til praktiserende speciallæ- gers efteruddannelse
• Fastlægger retningslinjer for ansøgninger om tilskud til kvalitetssikrings- projekter.
• Behandler ansøgninger om tilskud til kvalitetssikringsprojekter og forsk- ningsprojekter. Forslagene kan af bestyrelsens medlemmer kræves forelagt moderniseringsudvalget på speciallægeområdet med henblik på faglig vur- dering, inden bestyrelsen tager stilling.
• Aflægger årsberetning.
• Kun kan træffe beslutninger i enighed.
Fondens vedtægter skal godkendes af overenskomstens parter.
KAPITEL 13. KOMMUNALT SAMARBEJDE OG TVÆRGÅENDE OPGAVER
§ 59. Regionalt samarbejde med kommunerne
Regionen skal i henhold til sundhedslovens afsnit XV etablere samarbejde om den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet samt mellem sund-
hedssektoren og tilgrænsende områder. I dette samarbejde kan indgå forhold vedrørende speciallægepraksis samt forholdet mellem speciallægepraksis og andre sundhedsmæssige og sociale foranstaltninger, herunder hvorledes special- lægepraksis mest hensigtsmæssigt kan samordnes med det øvrige sundhedsvæ- sens virksomhed.
Anmærkning til § 59:
I forbindelse med tilrettelæggelse af regionalt samarbejde med kom- munerne kan drøftelser vedrørende de praktiserende speciallægers inddragelse finde sted i samarbejdsudvalget med henblik på indstil- ling til regionen.
§ 60. Socialmedicinsk samarbejde
Stk. 1
Regionen kan beslutte at etablere et socialmedicinsk samarbejde, der omfatter henvendelser fra kommunens social- og sundhedsforvaltninger og/eller fra regi- onen til speciallægerne om de af dem behandlede patienter.
Stk. 2
Beslutning træffes efter drøftelse med kommuner, der er interesserede i at indgå i det socialmedicinske samarbejde, og det aftales, at regionen eller kommunen afholder de hermed forbundne udgifter.
Stk. 3
For socialmedicinsk samarbejde er fastsat følgende honorarer (grundhonorar pr. 01-10-2007):
a) Telefonisk henvendelse fra kommunens social- og sundhedsforvaltning til speciallægen honoreres med 64,62 kr.
b) Social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder hos speciallægen, speciallægens deltagelse i møder i social- og sundhedsforvaltningen samt speciallægens og social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder på patientens arbejdsplads honoreres med 129,43 kr. pr. påbegyndt 10 minut- ter.
Anmærkning til § 60:
Såfremt der i forbindelse med socialmedicinsk samarbejde er behov for at inddrage de praktiserende speciallæger på anden måde end be-
skrevet, kan drøftelser herom finde sted i samarbejdsudvalget med henblik på indstilling til regionen.
§ 61. Inddragelse af praktiserende speciallæger i tværgående opgaver
Stk. 1
Samarbejdsudvalget kan indgå aftale med en eller flere praktiserende speciallæ- ger om varetagelse af særlige opgaver, der ligger ud over konkrete patientrelate- rede ydelser. Aftale indgås i henhold til § 64, stk. 1. For så vidt angår tværgåen- de opgaver ud over de i stk. 2 nævnte indgås aftale dog i henhold til § 64, stk. 2.
Stk. 2
Aftale i henhold til stk. 1 kan f.eks. omhandle praktiserende speciallægers:
a) Varetagelse af koordinerende funktioner i forbindelse med opgave- og ar- bejdsdeling i forhold til et eller flere specialer internt i praksissektoren, mel- lem flere ydergrupper eller mellem praksissektor og sygehus
b) Deltagelse i udarbejdelse af faglige retningslinier og lokale visitationsreg- ler.
c) Deltagelse i udvikling af kvalitetssikringsprojekter.
d) Varetagelse af opgaver i forbindelse med uddannelse.
e) Deltagelse i behandlermøder m.v.
KAPITEL 14 INDBETALING TIL FONDE
§ 62. Indbetaling til FAS’ Fond (Sygefonden)
En gang årligt indbetaler regionerne til FAS’ Fond (Sygefonden) et beløb sva- rende til 1,25 pct. af hver af regionernes samlede udgifter til speciallægehjælp det foregående regnskabsår. Opgørelsen af de samlede udgifter pr. den 01-03 er baseret på Danske Regioners opgørelser af den samlede omsætning det foregå- ende regnskabsår. Opgørelsen er baseret på data beregnet på den til enhver tid anvendte sundhedsstatistik (p.t CSC Scandihealth) og på det grundlag fremsen- der Danske Regioner en regning til regionerne med en indbetalingsfrist på 14 dage.
§ 63. Indbetaling til Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis
En gang årligt indbetaler regionerne til Fonden for Faglig Udvikling af Special- lægepraksis et beløb svarende til 1,25 pct. af hver af regionernes samlede udgif- ter til speciallægehjælp det foregående regnskabsår. Opgørelsen af de samlede udgifter pr. den 01-03 er baseret på Danske Regioners opgørelser af den samle- de omsætning det foregående regnskabsår. Opgørelsen er baseret på data bereg- net på den til enhver tid anvendte sundhedsstatistik (p.t. CSC Scandihealth) og på det grundlag fremsender Danske Regioner en regning til regionerne med en indbetalingsfrist på 14 dage.
Anmærkning til § 63:
Procentsatsen er fastsat under hensyn til, at ca. 1 procentpoint forud- sættes anvendt til efteruddannelsesformål.
KAPITEL 15. SAMARBEJDSBESTEMMELSER
§ 64. Aftaler vedrørende speciallægehjælp
Stk. 1.
Der kan lokalt indgås aftaler vedrørende ændring af overenskomsten for så vidt angår:
a) Omsætningsforhold, jf. kapitel 10.
b) Honorering af ydelser, jf. overenskomstens specielle del.
c) Honorering af opgaver, jf. § 61.
d) Forlængelse af generationsskifteperioden, jf. § 12, stk. 1.
e) Ændring af knækgrænse eller omsætningsloft i generationsskifteperioden, jf. § 12, stk. 2.
f) Afregning, jf. kapitel 9.
g) Rekrutterings- og fastholdelsestiltag, jf.§ 13.
h) Vikaraftaler, jf. § 47, stk. 1.
Sådanne aftaler skal fremsendes til overenskomstens parter til orientering.
Stk. 2
Der kan lokalt indgås aftaler vedrørende ændring af overenskomsten ud over det i stk. 1 nævnte samt om forhold ud over overenskomsten, såfremt der er enighed mellem overenskomstens parter. Sådanne aftaler skal fremsendes til overenskomstens parter med henblik på godkendelse.
Når de lokalt indgåede aftaler er modtaget af overenskomstens parter, sikrer parterne, at godkendelsesprocedure igangsættes hurtigst muligt.
Stk. 3
Aftaler i henhold til stk. 1 og 2 indgås af regionen og FAS-gruppens repræsen- tanter i det regionale samarbejdsudvalg og underskrives af repræsentanter for disse. Såfremt der indgås individuelle aftaler med en enkelt speciallæge, eller mindre grupper af speciallæger, skal den/de pågældende speciallæge(r) under- skrive aftalen som tredje part. Alle underskrifter skal være på aftalen, inden den/de fremsendes til overenskomstens parters orientering (stk. 1) eller godken- delse (stk. 2).
§ 65. Rammeaftaler
Stk. 1
Overenskomstens parter kan aftale vilkår for ydelser, der kan foretages efter be- slutning i den enkelte region. Disse vilkår omfatter en beskrivelse af ydelsen og eventuel anvendelse af apparatur. Herudover kan indgå krav vedrørende speci- allægens kvalifikationer, indberetning til kvalitetsdatabaser eller andre kvali- tetshensyn samt bestemmelser om honorering. De aftalte vilkår kan kun fravi- ges ved indgåelse af aftale i henhold til § 64.
Stk. 2
Såfremt overenskomstens parter kun har aftalt nogle vilkår for ydelser, som kræver regionens beslutning for at kunne udføres, aftales øvrige vilkår i det lo- kale samarbejdsudvalg efter samme procedure som i § 64.
Stk. 3
Ved beslutning om udførelse af ydelser i henhold til stk. 1 og 2 skal regionen tage stilling til, hvorvidt beslutningen:
a) Omfatter en eller flere af de aftalte ydelser inden for det pågældende specia- le,
b) Omfatter en eller flere praktiserende speciallæger inden for det pågældende speciale,
c) Omfatter en eller flere praktiserende speciallæger inden for det pågældende speciale i andre regioner,
d) Gælder i et fastlagt tidsrum eller indtil videre - i sidstnævnte tilfælde kan beslutningen ophæves eller ændres med et varsel på 6 måneder,
e) Gælder et mindste antal ydelser pr. år af hensyn til speciallægens rutine.
Endvidere vurderes, hvorvidt udførelse af ydelsen forventes at foregå i special- lægens praksis, eller om den kan finde sted andre steder, f.eks. i forbindelse med apparaturfællesskab eller anvendelse af sygehusfaciliteter.
Forinden regionen træffer beslutning i henhold til denne bestemmelse, drøftes sagen i samarbejdsudvalget, der fremkommer med en indstilling til regionen.
§ 66. Friholdelse af kapacitet i speciallægepraksis
Stk. 1
For alle speciallæger med ydernummer friholdes 20 procent af kapaciteten, hvor speciallægen eller grupper af speciallæger og regionen er gensidigt forpligtiget til at indgå aftale om, hvilke opgaver der skal udføres.
Stk. 2
Regionen meddeler speciallægen, om man ønsker at benytte den friholdte kapa- citet senest 6 måneder inden aftalens ikrafttræden. Såfremt regionen ikke ønsker at benytte den friholdte kapacitet, meddeles dette skriftligt til speciallægerne in- den for det pågældende speciale, herunder meddeles for hvilken periode regio- nen ikke ønsker at benytte den friholdte kapacitet.
Stk. 3
Ændring af procentsatsen for den friholdte kapacitet i speciallægepraksis kan ske efter gensidig aftale region og speciallæger imellem og efter central god- kendelse fra overenskomstens parter.
§ 67. Grundlaget for opgørelse af speciallægens samlede kapacitet.
Stk. 1
Opgørelse af en yders samlede kapacitet tager udgangspunkt i den enkeltes net- tohonorar (bruttohonorar minus fradrag som følge af knækgrænse) vedrørende overenskomstydelser (ikke aftaler jf. §§ 64 og 65) fra det seneste afsluttede år, første gang år 2010.
Stk. 2
Regionen kan beslutte at opjustere grundlaget, hvis der er særlige grunde som berettiger til dette eksempelvis køb/salg af praksis.
§ 68. Samarbejdsudvalg
Stk. 1
I regionen nedsættes et samarbejdsudvalg vedrørende overenskomsten om spe- ciallægehjælp.
Stk. 2
Samarbejdsudvalget består af 6 medlemmer eller – efter aftale mellem regionen og FAS-gruppen i regionen – 8 medlemmer. 3 henholdsvis 4 medlemmer udpe- ges af regionen. 3 henholdsvis 4 medlemmer udpeges af FAS-gruppen i regio- nen af og blandt overenskomsttilmeldte speciallæger i regionen.
Desuden deltager en kommunal repræsentant i det regionale samarbejdsudvalg efter behov og har status som observatør. Den kommunale repræsentant udpe- ges af de kommuner, som ligger i den pågældende region. Regionen anmoder om denne repræsentants navn og kontaktadresse m.m. Den kommunale obser- vatør har ikke stemmeret.
En speciallæge, som er part i en sag, der behandles i samarbejdsudvalget og som ikke er medlem af FAS, gives ret til at møde eventuelt med bisidder, når en klage over pågældende eller en sag, som eventuelt vil kunne give anledning til fastsættelse af sanktioner over for den pågældende, behandles i samarbejdsud- valget.
Stk. 3
Samarbejdsudvalget holder møde efter behov, eller når mindst halvdelen af medlemmerne stiller krav herom. Til belysning af sagerne fremlægges relevant materiale af regionen og speciallægerne – herunder relevant faglig belysning.
Stk. 4
Samarbejdsudvalget kan kun træffe afgørelser, såfremt medlemmer af det regi- onale samarbejdsudvalg er enige. I andre tilfælde skal sagen indbringes for Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU).
Stk. 5
Afgørelser truffet af samarbejdsudvalget skal fremsendes skriftligt og kan af en af de personer, sagen vedrører, ankes til SSU. Krav herom fremsættes over for samarbejdsudvalget senest 6 uger fra modtagelsen af afgørelsen.
Stk. 6
Sager af principiel karakter skal af samarbejdsudvalget indbringes for SSU.
Anmærkning til § 68:
De regionale samarbejdsudvalg opfordres til, at revidere deres forret- ningsorden for samarbejdsudvalgene med henblik på, at sikre en - for begge parter - smidig forberedelse og gennemførelse af regionale samarbejdsudvalgsmøder.
§ 69. Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser
Stk. 1
Samarbejdsudvalget vejleder med hensyn til forståelse og praktisering af over- enskomstens enkelte bestemmelser.
Samarbejdsudvalget:
a) Træffer afgørelse i sager vedrørende:
• Klager, jf. kapitel 16.
• Analogiseringer, jf. overenskomstens specielle del.
• Kontrolbestemmelser, jf. kapitel 11.
b) Indgår aftaler vedrørende:
• Lokale forhold, jf. § 64, stk. 1.
• Ændring af generationsskifteperiode og fravigelser af de for generations- skifte gældende knækgrænser og omsætningslofter, jf. § 12.
• Rekrutterings- og fastholdelsestiltag, jf. § 13.
c) Giver tilladelse til:
• Delepraksis, jf. §§ 7, stk. 7 og 9, stk. 1 d).
• Ansættelse af assisterende speciallæge, jf. § 14.
• Etablering af øjenlægevagtordninger, jf. overenskomstens specielle del, kapitel 16, § 10,
• Etablering af ørelægevagtordninger, jf. overenskomstens specielle del, kapitel 17, § 10,
•
d) Afgiver indstilling i forbindelse med:
• Aftaler indgået i henhold til § 65
• Indholdet vedrørende speciallægepraksis i aftaler om samarbejde mellem regioner og kommuner, jf. § 59.
• Indholdet vedrørende speciallægepraksis i aftaler om socialmedicinsk samarbejde, jf. § 60.
• Tilladelse til nynedsættelse, jf. § 7.
e) Meddeler bemærkninger til:
• Udkast til praksisbeskrivelser og endelige beskrivelser, jf. § 4, stk. 5.
• Udkast til praksisplan, jf. § 4, stk. 6.
f) Afgiver udtalelser vedrørende:
• Anmodning om ændring af praksisform, jf. § 7, stk. 7.
• Hjemtagelse af patologiske undersøgelser og/eller EEG-undersøgelser til regionens sygehuse, jf. § 28, stk. 3.
g) Giver henstillinger til praktiserende speciallæger om ændring af ordinati- onsmønsteret i praksis med henblik på økonomisk lægemiddelordination, jf.
§ 31, stk. 4.
h) Behandler øvrige forhold vedrørende overenskomstens praktisering i regio- nen.
Stk. 2
1) Samarbejdsudvalget har ved en speciallæges misligholdelse eller overtræ- delse af overenskomsten adgang til:
a) At tildele speciallægen en advarsel eller udtale misbilligelse med el- ler uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning.
b) At indstille til SSU.
• At speciallægen - på nærmere vilkår - pålægges at tilbagebetale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen.
• At speciallægen pålægges en bod, der stilles til rådighed for velgø- rende formål.
• At speciallægen, midlertidigt eller permanent, udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.
Afgørelse efter a) skal indberettes til SSU.
2) Samarbejdsudvalget har for så vidt angår sager vedrørende kontrolbestem- melser, jf. 11, adgang til:
a) At tildele en speciallæge en advarsel eller udtale misbilligelse, eller
b) At fastsætte en højestegrænse for en praksis vedrørende en eller flere ydelser.
Stk. 3
Overenskomstens parter orienteres om afgørelser truffet i henhold til stk. 2. Af- gørelser truffet i det regionale samarbejdsudvalg kan ankes til SSU, jf. § 68, stk. 5.
§ 70. Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU)
Stk. 1
Der nedsættes et Speciallægelandssamarbejdsudvalg (SSU) bestående af 4 re- præsentanter for RLTN og 4 repræsentanter for FAS. Ved behandling af klager over en speciallæge skal en repræsentant fra vedkommende speciallægeorgani- sation deltage som bisidder. Ved behandling af konkrete sager fra enkelte regi- oner kan RLTN indkalde repræsentant(er) fra den/de pågældende region(er) til deltagelse som bisidder(e).
En speciallæge, som er part i en sag, der behandles i SSU, og som ikke er med- lem af FAS, gives ret til at møde eventuelt med bisidder, når en klage over på- gældende eller en sag, som eventuelt vil kunne give anledning til fastsættelse af sanktioner over for den pågældende, behandles i SSU.
Stk. 2
SSU afholder møde efter behov. Der optages referat af udvalgets forhandlinger. SSU fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3
Såvel regionen som speciallæger er pligtige at meddele oplysninger - herunder statistiske oplysninger, som er nødvendige for udvalgets virksomhed.
§ 71. Speciallægelandssamarbejdsudvalgets (SSU’s) opgaver og beføjelser
Stk. 1
SSU tager sig af følgende forhold:
a) Træffer afgørelse i:
• Sager indbragt af samarbejdsudvalget i henhold til § 68, stk. 4.
• Sager vedrørende afgørelser truffet af samarbejdsudvalget, jf. § 68, stk. 5.
• Principielle sager indbragt af samarbejdsudvalget, jf. § 68, stk. 6.
• Sager om reduktion i antallet af praksis, jf. § 6, stk. 1.
• Sager vedrørende kontrolbestemmelser, jf. kapitel 11.
• Spørgsmål vedrørende fastlæggelse af analogisering, jf. overenskom- stens specielle del.
• Ankesager, jf. § 79.
• Øvrige spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og gennemfø- relse.
b) Orienteres om udarbejdede praksisplaner, jf. § 4, stk. 7.
Stk. 2
SSU har adgang til at:
a) Tildele speciallægen en advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning.
b) Pålægge regionen at efterbetale speciallægen et af udvalget fastsat beløb
c) Pålægge regionen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål.
d) Pålægge speciallægen - på nærmere vilkår - at tilbagebetale et af udvalget fastsat beløb til regionen.
e) Pålægge speciallægen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål.
f) Fastsætte højestegrænser for praksis vedrørende en eller flere ydelser.
g) Udelukke speciallægen - midlertidigt eller permanent - fra at praktisere ef- ter overenskomsten.
h) Beslutte offentliggørelse af afgørelser truffet i SSU med eller uden navns nævnelse
i) Xxxxxxx afgørelser truffet i samarbejdsudvalg til fornyet lokal behandling i dette
j) Træffe beslutning om ydelse af refusion til regionen fra Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis, jf. § 6, stk. 6 og § 58, stk. 3.
Beslutninger efter d) og e) kan gennemføres ved modregning i speciallægens tilgodehavende hos regionen.
Stk. 3
Kan der ikke opnås enighed mellem udvalgets medlemmer i klagesager og i spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og gennemførelse, kan sa- gen af overenskomstens parter indbringes for et voldgiftsråd.
Anmærkning til § 71, stk. 2 d):
Regulering af betalingsmellemværende mellem speciallægen og re- gionen som led i den normale afregningsprocedure, jf. kapitel 9 er ikke en sanktion i henhold til § 71, stk. 2.
§ 72. Voldgiftsråd
Stk. 1
Voldgiftsrådet sammensættes af SSU og en af parterne udpeget uafhængig for- mand.
Stk. 2
I tilfælde af uenighed mellem parterne om udpegning af formand for voldgifts- rådet, udpeges denne af ministeren for sundhed og forebyggelse.
Stk. 3
Udgifterne til rådets virksomhed fordeles ligeligt mellem overenskomstens par- ter.
Stk.4
Ved en sags behandling for voldgiftsrådet er sagens parter RLTN og FAS.
Stk. 5
Voldgiftsrådets kendelser er bindende for parterne.
KAPITEL 16. KLAGEREGLER
§ 73. Klagereglernes omfang
Stk. 1
Klagereglerne omfatter regioner, patienter og alle overenskomsttilmeldte speci- allæger.
Stk. 2
Klagereglerne omfatter de forhold, der er omhandlet i overenskomsten.
Stk. 3
Spørgsmål om overtrædelse af lov om udøvelse af lægegerning, straffelovgiv- ning m.v. omfattes ikke af klagereglerne.
§ 74. Fremsættelse af klager
Stk. 1
Klager fra patienter fremsættes over for regionen, hvor patienten er bosat.
Stk. 2
Klager fra speciallæger fremsættes over for FAS.
Stk. 3
Klager skal fremsættes skriftligt. Alle klager skal fremsættes inden 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til klagerens kundskab.
§ 75. Behandling af klager fra patienter
Stk. 1
Klagen forelægges den region, hvor lægen har sit konsultationssted.
Stk. 2
Regionen indhenter, for så vidt klagen ikke kan afvises som ubeføjet, en udta- lelse fra den part, der er klaget over, eller afgiver selv en udtalelse til SSU, så- fremt det er regionen, der er klaget over.
Stk. 3
Vedrører klagen en speciallæge, indbringes klagen, såfremt regionen ikke me- ner at kunne afvise den, for samarbejdsudvalget.
Stk. 4
Klager over regionen forelægges for SSU.
§ 76. Lokal dialog
Stk. 1
Pr. 01-01-2011 er lov om klage og erstatningsadgang ændret, hvilket blandt an- det betyder at, alle patienter skal tilbydes dialog i forbindelse med indgivelse af en klage over en konkret sundhedsfaglig behandling eller sundhedsfaglige be- handlingsforløb til Patientombuddet.
Stk. 2
Formålet med den lokale dialog er at sikre sig, at patienten er blevet forstået, og muligheden for en klageafbødende løsning er blevet undersøgt. Det opnås som
udgangspunkt bedst, hvis den praktiserende speciallæge vælger at deltage i den lokale dialog, som tilbydes patienten i forbindelse med patientklager.
§ 77. Behandling af klager fra speciallæger
Stk. 1
FAS indhenter, for så vidt klagen ikke kan afvises som ubeføjet, en udtalelse fra den part, der er klaget over, dog for så vidt angår klager over patienter en udta- lelse gennem regionen.
Stk. 2
Vedrører klagen en patient, indbringes klagen, såfremt FAS ikke mener at kun- ne afvise den, for samarbejdsudvalget.
Stk. 3
Vedrører klagen en region, indbringes klagen, såfremt FAS ikke mener at kunne afvise den, for SSU.
Anmærkning til § 77, stk. 1:
FAS indhenter ligeledes udtalelse fra den part, der er klaget over, når klagen er indgivet af en speciallæge, der ikke er medlem af FAS.
§ 78. Fællesregler for behandling af klager
Stk. 1
Ved klager, der ikke omfattes af klagereglerne, skal klageren oplyses herom og vejledes med hensyn til andre klagemuligheder.
Stk. 2
Klager kan ikke afgøres ved forhandling med den part, der klages over, og den, der behandler klagen.
Stk. 3
Parterne i klagesager er forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle sagen ved- rørende forhold til den, der har sagen til behandling.
Stk. 4
Klagesager skal behandles som fortrolige. Offentliggørelse kan kun finde sted efter særlig vedtagelse og skal da ske i ’Ugeskrift for Læger’ og ved meddelel- ser fra RLTN.
Stk. 5
I sager, der behandles efter dette kapitel, er parterne pligtige til at rette sig efter den trufne afgørelse.
§ 79. Afgørelse af klagesager og anke
Stk. 1
Der kan kun træffes afgørelse i klagesager, når der er enighed om afgørelsen i samarbejdsudvalget.
Stk. 2
Er der ikke enighed, indbringes sagen for SSU til afgørelse.
Stk. 3
Afvisning af klager kan inden 6 uger indbringes for samarbejdsudvalget.
Stk. 4
Samarbejdsudvalgets afgørelse kan inden 6 uger af klageren eller af indklagede ankes til SSU.
KAPITEL 17. IKRAFTTRÆDEN
§ 80. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Denne overenskomst træder i kraft den 01-10-2011.
Stk. 2
Overenskomsten kan af begge parter skriftligt opsiges med mindst 3 måneders varsel til ophør den 1. i en måned, dog tidligst den 01-10-2014.
Næste forhandling om ændringer af denne overenskomst bør være gennemført inden den 01-05-2014.
Stk. 3
Er der enighed mellem parterne om at ændre enkelte dele af overenskomstens bestemmelser, kan dette ske i overenskomstperioden uden forudgående opsigel- se.
Stk. 4
Såfremt der ved ændring af lovgivningen om priser eller avancer eller lovgiv- ningen, der regulerer arbejdsmarkedets forhold, gribes ind i honorarfastsættel- sen efter overenskomsten, kan overenskomstens bestemmelser vedrørende ho- norarer og honorarregulering kræves taget op til forhandling. Kan parterne ikke blive enige om eventuelle krav vedrørende ændring af overenskomsten, kan overenskomsten opsiges med 2 måneders varsel til ophør den 1. i en måned, dog tidligst den 01-04-2011.
Anmærkning til § 80, stk. 3:
Parterne er enige om løbende at foretage de nødvendige tilpasninger af overenskomsten i forbindelse med ændringer i den regionale struk- tur.
København, den 31-03-2011
For RLTN:
Xxxx Xxxxxxx
/ Xxxxxxxx Xxxxxxxx
For FAS:
Xxxxxx Xxxxxxxxx
/ Xxxx Xxxxxx
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL II
PROTOKOLLAT AF DEN 11-10-2001 VEDRØRENDE UDFØRELSE AF SYGEHUSOPGAVER I SPECIALLÆGEPRAKSIS
Parterne er enige om, at regionen kan indgå aftaler med speciallæger om be- handling af patienter, der har ret til vederlagsfri behandling efter sundhedslo- vens § 81, og hvor behandlingen midlertidigt af kapacitetsmæssige grunde ud- lægges til speciallægepraksis. Sådanne aftaler er ikke omfattet af overenskomst om speciallægehjælp, med mindre aftalerne indgås i henhold til § 64, stk. 2. Så- fremt der ikke foreligger § 64-aftale, forventes aktiviteter forbundet med disse aftaler at ligge uden for de forpligtelser, speciallægen har efter overenskomst om speciallægehjælp. Aftalen skal forelægges det regionale samarbejdsudvalg, der afgiver indstilling til regionen.
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL VI
PROTOKOLLAT AF DEN 09-10-2004 OM VILKÅR FOR AFSKAFFELSE AF REKVISITIONSORDNINGEN
Parterne er enige om, at den nuværende rekvisitionsordning inden en nærmere fastsat dato i den kommende overenskomstperiode afskaffes. Fra samme dato justeres samtlige ydelseshonorarer som følge af, at forbindsstoffer m.v., der medgår til ydelsen/behandlingen, indregnes.
Der nedsættes en arbejdsgruppe – eventuelt under moderniseringsudvalget. Ar- bejdsgruppen skal udrede og afklare de nærmere vilkår for afskaffelse af rekvi- sitionsordningen. Arbejdsgruppen skal lægge en plan for arbejdet med at gen- nemgå og justere ydelsesbeskrivelserne samt beregning af nye honorarer.
Det bør i relation til samtlige eksisterende ydelser inden for hvert speciale af- klares, hvilke forbindsstoffer og medikamenter m.v. der skal kunne rekvireres i relation til ydelser/behandling. Herefter beregnes en pris for det rekvirerede pr. ydelse på baggrund af den eksisterende udgift til rekvisition. Prisen vurderes herefter i forhold til det eksisterende honorar for ydelsen, og ydelseshonoraret justeres. Der forudsættes udgiftsneutralitet i relation til den samlede omsætning på de pågældende ydelser tillagt regionernes udgift til rekvisition efter den eksi- sterende ordning.
Det skal afklares, hvornår der kan udskrives recept på medikamenter – herunder medicin – til patienterne. Der er et grundlæggende princip om vederlagsfri spe- ciallægehjælp, hvorfor udskrivning af recepter med henblik på at patienten selv medbringer medikamenter m.v., der medgår til behandling, bør begrænses til et minimum. Der skal derfor skelnes kraftigt mellem de medikamenter m.v., der medgår til selve ydelsen i speciallægens praksis – herunder forberedelse af pati- enten til behandling f.eks. i relation til udrensning før skopier m.v., og den me- dicin patienten får ordineret i relation til behandling af sygdom/symptomer. Det medfører et behov for meget præcise ydelsesbeskrivelser, der nøje afgrænser, hvad der er omfattet af ydelseshonoraret.
Endvidere bør det afklares, hvornår og hvordan ydelsesbeskrivelserne justeres i relation til nye behandlingsformer/nye medikamenter m.v. samt hvem, der bæ- rer ansvaret herfor.
Det skal afklares, hvordan – og om – honorarerne justeres, såfremt der ændres (væsentligt) i forudsætningerne for beregning af de forbindsstoffer og medika- menter m.v., der medgår til den enkelte ydelse. Endvidere, hvem der har ansva- ret for denne eventuelle justering.
PROTOKOLLAT AF DEN 26-10-2007 VEDRØRENDE REKVISITION
Parterne har, jf. protokollat af den 09-10-2004 om ‘Vilkår for afskaffelse af re- kvisitionsordningen’, tidligere været enige om, at den nuværende rekvisitions- ordning inden en nærmere fastsat dato i den kommende overenskomstperiode afskaffes. I den forbindelse blev der nedsat en arbejdsgruppe, som har udredt og afklaret de nærmere vilkår for afskaffelse af rekvisitionsordningen. Arbejds- gruppen fik endvidere til opgave at lægge en plan for arbejdet med at gennemgå og justere ydelsesbeskrivelserne samt beregning af nye honorarer.
Tilrettelæggelse af arbejdsgruppens arbejde blev drøftet den 07-10-2005 på et møde i Moderniseringsudvalget vedrørende speciallægeområdet, og her var der enighed om, at der i arbejdet med en model for afvikling skal tages højde for behovet/muligheden for en revitalisering samt, at der skal tages udgangspunkt i et speciale – kirurgi – med henblik på at afprøve en metode for gennemgang og justering af ydelseshonoreringen.
Arbejdsgruppen fremkom med en række konklusioner vedrørende fordele og ulemper ved afskaffelse af rekvisitionsordningen herunder revitalisering.
Parterne er enige om at nedsætte et udvalg eventuelt under moderniseringsud- valget, der videre skal undersøge og konkretisere, om der er andre og mere hen- sigtsmæssige rekvisitionsordninger, der kan etableres til gavn for begge parter. Det kan være ordninger, som er mere enkle i opbygning og med større gennem- sigtighed, og som kan medføre øget overblik over, hvad der rekvireres i special- lægepraksis - herunder om det er relevant at inddrage rekvisition i modernise- ringer af specialer m.m.
Når resultatet af udvalgsarbejdet foreligger, drøfter overenskomstens parter, om det giver anledning til at etablere og indføre nye ordninger vedrørende rekvisi- tion.
PROTOKOLATER VEDRØRENDE KAPITEL VII
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM E-JOURNAL/P-JOURNAL
Der findes i dag i form af løsningen e-journal på xxxxxxx.xx et effektivt værktøj til deling af patientinformation fra sygehusvæsenet. Speciallægerne gives ad- gang til E-journal, således de her har mulighed for at se relevante sygehusdata på de patienter, de behandler i speciallægepraksis.
Speciallæger kobles med p-journal-projektet på løsningen således, at relevant patientinformation, dvs. alle data som i dag indgår i PLO-XML-formatet på nær (ustrukturerede) journalnotater, er tilgængelig for sundhedsprofessionelle i det øvrige sundhedsvæsen med en relevant behandlerrelation til patienten.
For at levere data til p-journal skal speciallæger have et datafangstmodul instal- leret i det elektroniske patientjournal system, og kode diagnoser i et nærmere aftalt omfang.
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL VIII
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM 1. KONSULTATION, XXXXX DIAGNOSER PÅ ÉN HENVISNING OG ADGANG TIL AT GENNEMFØRE FLERE KONSULTATIONER PÅ ÉN DAG
Med udgangspunkt i overenskomstens bestemmelse om 1. konsultation præcise- res det hvad ydelsen indeholder, ligesom der udarbejdes retningslinjer for, i hvilket omfang speciallægen er forpligtet til at behandle flere diagnoser på
samme henvisning, samt hvornår der kan gives adgang til at gennemføre flere konsultationer på én dag.
Der er ved flere tidligere overenskomstforhandlinger fremsat ønske om en nærmere præcisering af, hvor mange lidelser/diagnoser, der kan behandles in- den for den samme henvisning. Selv om grundarbejdet med registrering af pati- enten formentlig kun varierer lidt med antallet af lidelser/diagnoser, som skal undersøges og behandles, så forekommer det tilbagevendende – specielt i nogle specialer (bl.a. dermato-venerologi og reumatologi) – at der på en henvisning er anført flere diagnoser/lidelser med så forskellig karakter, at speciallægens ar- bejde med at optage sygehistorie, undersøge, informere om behandlingsmulig- heder, ordinere undersøgelser mv. for alle de anførte diagnoser/lidelser umuligt kan rummes inden for ydelsesbeskrivelsen for én sædvanlig 1. konsultation, re- spektive ét behandlingsforløb. Det fører til tilbagevendende diskussioner mel- lem alment praktiserende læger og speciallæger om, hvorvidt der kan rummes flere (og i givet fald hvor mange) diagnoser/lidelser, inden for den samme hen- visning, og om den alment praktiserende læge i stedet skulle udskrive en hen- visning for hver diagnose/lidelse, således som det synes at fremgå af ”Den gode henvisning”.
En lignende problemstilling forekommer lejlighedsvis, hvor en patient lægefag- ligt forsvarligt hos den samme speciallæge ville kunne undersøges/behandles for mere på én dag, end det er muligt i løbet af en sædvanlig konsultation med tilhørende tillægsydelser. I denne situation gør limiteringen til én konsultation pr. dag det umuligt for speciallægen at tage hensyn til patientens sygemeldings- perioder og arbejdstilrettelæggelse.
En arbejdsgruppe nedsættes med henblik på udarbejdelse af retningslinjer for dels antallet af diagnoser/lidelser pr. henvisning, dels en præcisering af 1.konsultation, dels i hvilke situationer der kan gives mulighed for at gennemfø- re flere konsultationer på én dag. Arbejdet afsluttes med udgangen af 2011.
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM ELEKTRONISK KOMMUNIKATION (E-MAIL-KONSULTATION, ELEKTRONISK RECEPTFORNYELSE, ELEKTRONISK TIDSBESTILLING, PRØVESVAR)
Der er enighed mellem parterne om, at udgangspunktet er, at speciallægen som en del af praksis’ tilbud skal tilbyde elektronisk kommunikation med patienter, der allerede er i behandling hos speciallægen. Der kan dog være særlige pati- entgrupper eller behandlinger, hvor det ikke er muligt for speciallægen at tilby-
de elektronisk kommunikation. Elektronisk kommunikation anvendes under ne- denfor beskrevne forudsætninger.
Elektronisk kommunikation omhandler følgende emner:
E-mail-konsultation. E-mail-konsultation kan anvendes, når der er tale om enk- le, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver supple- rende spørgsmål fra speciallægens side. En e-mail-konsultation bør kunne gen- nemføres ved ét kort spørgsmål fra patienten og ét kort svar fra speciallægen.
Elektronisk tidsbestilling. Elektronisk tidsbestilling kan anvendes, når der er ta- le om konkrete behandlinger, hvor både speciallæge og patient er bekendt med den årsag /behandling, der bestilles tid til.
Receptfornyelse. Ved receptfornyelse af fast medicin kan e-mail erstatte en tele- fonisk kontakt. Hvis speciallægen vurderer, at der er behov for, at han/hun ser patienten, må anmodningen om receptfornyelse via e-mail afvises.
Svar på laboratorieundersøgelser. Svar på laboratorieundersøgelser kan foregå via e-mail. Når patienten har fået taget en urinprøve, blodprøve, celleskrab eller anden prøve, aftales det sædvanligvis, at patienten skal ringe til speciallægen og få oplyst svaret. Hvis patienten ønsker det, kan det i stedet aftales, at svaret sen- des pr. e-mail. Et alvorligt svar (eksempelvis alvorlige celleforandringer) bør naturligvis ikke afgives pr. e-mail.
Forudsætningerne for anvendelse af e-mail-konsultation er:
• At speciallægen leverer en ydelse af samme faglige kvalitet som ved ydel- ser, der leveres pr. telefon eller i konsultationen.
• At kommunikationen via e-mail ikke medfører et urimeligt stort tidsforbrug for speciallægen set i forhold til den tid, der anvendes til kommunikation, som foregår pr. telefon eller i konsultationen.
Sikkerhed
Da der er tale om kommunikation med personfølsomme data, er det en forud- sætning for den elektroniske kommunikation med patienten, at sikkerheden er orden. Den elektroniske kommunikation med patienten kan således ikke ske via almindelige e-mails, men skal foregå via speciallægens hjemmeside og løsnin- gen skal leveres via speciallægens systemleverandør, således at sikkerheden sikres.
Tilgængelighed
Det er vigtigt via information på speciallægens hjemmeside at justere patienter- nes forventninger om, hvad e-mail tilbuddet er. Speciallægen informerer i den-
ne forbindelse om forventet svartid. Såfremt en patient ikke kan forvente speci- allægens svar f.eks. på grund af lægens ferie og lignende fravær, skal systemet oplyse patienten herom i forbindelse med anmodningen.
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM JUSTERING AF AF YDELSER OG YDELSESBESKRIVELSER
Der udarbejdes ydelsesbeskrivelser for samtlige specialer. Udgangspunktet vil være ydelsesbeskrivelserne fra 2003 og efterfølgende moderniseringsrapporter. Det præciseres, hvad ydelserne indeholder, hvor mange og med hvilke andre ydelser disse kan anvendes. Endvidere præciseres det, hvornår særydelser, be- handlingsydelser, tillægsydelser etc. anvendes. (Arbejdet afsluttes senest med udgangen af 2011).
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM TUTORLÆGEORDNING
Der er indgået følgende aftale mellem parterne:
”§ 1. Aftale om tutorlæger
Aftalen vedrører praktiserende speciallæger, der af det regionale råd for lægers videreuddannelse, er godkendt som tutor for læger under uddannelse til special- læge, og som i en aftale med det regionale råd for lægers videreuddannelse for- pligter sig til at fungere på nedenstående vilkår:
§ 2. Tilladelse til at virke som tutorlæge
Stk. 1.
Praktiserende speciallæger kan virke som tutorlæger når det regionale råd for lægers videreuddannelse har givet tilladelse. Længden af ophold i speciallæge- praksis vil svare til de til enhver tid gældende bestemmelser i bekendtgørelsen om uddannelse af speciallæger.
Stk. 2
Frekvensen i uddannelsesforløbet skal aftales for en periode af 5 år mellem det regionale råd for lægers videreuddannelse, tutorlægen og regionen, hvor i prak- sis er beliggende, ud fra det aktuelle behov.
Stk. 3.
Der indgås en individuel aftale mellem det regionale råd for lægers videreud- dannelse, tutorlægen og den region, hvori tutorlægens praksis er beliggende. RLTN og FAPS udarbejder en standard herfor baseret på nærværende aftale.
Den individuelle aftale løber som udgangspunkt i 5 år og skal indeholde et mi- nimum for antallet af uddannelsespladser i perioden.
Aftalen kan forlænges efter aftale mellem parterne.
Stk. 4.
Der kan ikke i samme solopraksis samtidig være mere end én uddannelsessø- gende læge i 6-månedersforløb. I solopraksis, der er etableret som delepraksis, skal alle læger være godkendt som tutorlæger. Antallet af samtidige uddannel- seslæger i praksis kan ikke overstige antallet af klassificerede læger i praksis, der opfylder betingelserne som tutorlæger.
§ 3. Finansiering
Stk. 1.
Lønudgiften til den uddannelsessøgende læge betales af regionen.
Stk. 2.
Øget omsætning i tutorlægens praksis, i den periode den uddannelsessøgende læge er tilknyttet praksis tilfalder tutorlægen, og knækgrænsen forhøjes i det pågældende år med 200.400 kroner/12 (16.700 kroner) i 31/3-2008 niveau - i de måneder der har været ansat en uddannelsessøgende læge.
Stk. 3.
Speciallægen afholder alle udgifter til etablering af arbejdsplads for uddannel- sessøgende læge..
§ 4. Opbrudte uddannelsesforløb
Stk. 1.
Er et uddannelsesforløb afbrudt pga. barsel eller sygdom, afholder regionen fortsat lønudgiften når den uddannelsessøgende læge genoptager et uddannel- sesforløb. Øget omsætning i tutorlægens praksis i den periode, den uddannel- sessøgende læge, er tilknyttet praksis tilfalder i disse tilfælde tutorlægen. Knækgrænsen forhøjes i forhold til i den periode, den uddannelsessøgende læge er tilknyttet praksis, med 16.700 kr. per måned (i 31-3-2008 niveau).
Stk. 2.
Det regionale råd for lægers videreuddannelse tildeler den pågældende tutorlæ- ge uddannelsessøgende læge med mindst et halvt års varsel.
§ 5 Krav til tutorlægen
Stk. 1
Tutorlægen skal give det regionale råd for lægers videreuddannelse og region besked, såfremt den uddannelsessøgende læge udebliver eller afbryder uddan- nelsesforløbet i utide i henhold til gældende regler om håndtering af ”utilfreds- stillende uddannelsesforløb”.
Stk. 2.
Tutorlægen har det pædagogiske ansvar for uddannelseslægens uddannelse og deres virke i deres ansættelse, evaluering, indretning af klinikken m.m.
Stk. 3
For at kvalitetssikre, at uddannelsesforløbet i tutorpraksis kommer omkring den af parterne aftalte brede og dybde i forhold til de ydelser, der udføres inden for specialet, skal tutorlægen ved afregning af udførte ydelser markere hvilke ydel- ser, der er udført af den uddannelsessøgende læge.
Stk. 4.
Instruktionsbeføjelsen i den periode, den uddannelsessøgende læge er i special- lægepraksis, udføres af tutorlægen i overensstemmelse gældende love og over- enskomsten om speciallægehjælp. Tutorlægen er overordnet læge i forhold til den uddannelsessøgende læge såvel i faglig henseende som i henseende til ar- bejdets tilrettelæggelse og i forhold til patienterne.
Stk. 5.
Speciallægesamarbejdsudvalget er forpligtet til at orientere det regionale råd for lægers videreuddannelse, såfremt det finder, at der er praktiserende speciallæ- ger, hvis praksisforhold er så afvigende fra det sædvanlige, at det ikke er hen- sigtsmæssigt, at de har uddannelsessøgende læge. Tutorlægen skal orienteres herom og kan inden seks uger klage til speciallægesamarbejdsudvalget, såfremt lægen ikke finder, at samarbejdsudvalgets begrundelse er rimelig.
§ 6. Forsikring
Stk. 1.
I den periode, hvor det er tutorpraksis, der tilrettelægger arbejdet for den ud- dannelsessøgende læge, er tutorpraksis at betragte denne som arbejdsgiver efter lovgivningen og må tegne de fornødne forsikringer.
Stk. 2.
Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring er delt i to forsikringer – en ulykkesdel og en erhvervsdel. Tutorpraksis er således forpligtet til at tegne de fornødne ar- bejdsskadeforsikringer, der dækker situationer, hvor den uddannelsessøgende
læge kommer til skade under arbejdet. Derudover skal tutorpraksis tegne en an- svarsforsikring, der dækker skader som den uddannelsessøgende læge forårsa- ger (tingskader og de skader, der ikke er dækket af patientforsikringsordningen dvs. behandlingsskader under 10.000 kroner). Skader som følge af fejlbehand- ling over 10.000 kroner er dækket af patientforsikringsordningen..
§7 Ikrafttræden
Stk.1.
Aftalen træder i kraft den 01-05-2011 og følger herefter overenskomstens opsi- gelsesvarsel.
Stk. 2
Parterne har aftalt, at der laves en midtvejsevaluering for at sikre, at aftalen vir- ker efter hensigten. Såfremt det viser sig, at der ikke er indgået de forventede aftaler med tutorlægerne, kan aftalen opsiges af en af parterne. Allerede indgåe- de aftaler om at fungere som tutorlæger fortsætter i den aftalte periode.”
PROTOKOLLAT AF DEN 09-10-2004 OM VEJLEDNING OM ANVENDELSE AF KLINIKPERSONALE
Der er enighed mellem parterne om, at det er formålet med bestemmelsen om anvendelse af klinikpersonale, at speciallægernes kapacitet til at varetage ker- neydelser i praksis øges.
Ved udførelse af konsultationsydelser, telefonkonsultationer, tillægs- og særydelser efter speciallægeoverenskomsten kan klinikpersonale selvstændigt udføre visse undersøgelser og behandlinger, råd og vejledning, uden at opga- verne skal forudgås eller efterfølges af en direkte lægelig kontakt. Det er en forudsætning, at de speciallægelige kerneydelser udføres af speciallægen. I tvivlstilfælde afgør Moderniseringsudvalget, hvad der kan betegnes som speci- allægelige kerneydelser.
Det er endvidere en forudsætning, at de foretagne undersøgelser og behandlin- ger ligger inden for overenskomstens ydelser, og de honoreres i givet fald på samme måde, som hvis de udføres af speciallægen. Klinikpersonalet kan levere ydelser i konsultationslokalet.
En konsultation ved klinikpersonale skal af patienten opleves som led i et sam- menhængende forløb med høj faglig kvalitet. Patienten skal opleve god service, og praksisdriften skal rationaliseres.
Øget brug af klinikpersonale består i, at klinikpersonalet på foranledning af speciallægen udfører en række undersøgelser og behandlinger, som ikke i den konkrete situation nødvendiggør speciallægens medvirken. Som hovedregel vil speciallægens tilstedeværelse i klinikken være påkrævet, men der kan også gi- ves eksempler på, at dette ikke er tilfældet. Inden for intern medicin (kardiolo- gi) kan f.eks. nævnes Holter-monitorering (automatisk såvel som manuel analy- se), 24-timers blodtryksmonitorering og døgnpulsoxymetri. Inden for otologien kan f.eks. nævnes monitorering af søvnapnø og stemmeanalyse. Der er hermed kun givet eksempler fra et par specialer og ikke forsøgt opstillet en udtømmen- de liste.
Receptfornyelse er i modsætning hertil ikke et selvstændigt kompetenceområde for klinikpersonale, og det anbefales, at den enkelte praksis udarbejder en skrift- lig instruks vedrørende procedurer for receptfornyelse.
Det er ligeledes en forudsætning, at de undersøgelser og behandlinger, som ud- føres af klinikpersonale, foregår på speciallægens ansvar, og at det er speciallæ- gen, der ordinerer indsatsen i forhold til den enkelte patient.
Det er endvidere speciallægens ansvar, at det pågældende klinikpersonale har den fornødne fagkundskab til at udføre ydelserne og herunder har modtaget den fornødne undervisning.
Det forudsættes, at den enkelte praksis udarbejder retningslinier for klinikper- sonalets udførelse af undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af special- lægeoverenskomsten.
PROTOKOLLAT AF 09-10-2004 OG 28-04-2011 VEDR. –VEJLEDNING OM UDDELEGERING AF ARBEJDE TIL KLINIKPERSONALE I SPECIALLÆGEPRAKSIS
FAPS og RLTN har vedtaget følgende regler for uddelegering af overens- komstens ydelser til klinikpersonale:
Det fremgår af overenskomstens § 48 og det tilhørende protokollat af 09-10- 2004 vedrørende vejledning om anvendelse af klinikpersonale, at der i special- lægepraksis kan uddelegeres opgaver til klinikpersonalet, men at speciallægeli- ge kerneydelser altid skal foretages af speciallægen.
Der er således grænser for, hvilke ydelser den praktiserende speciallæge kan uddelegere til sit hjælpepersonale i henhold til Overenskomst om Speciallæge-
hjælp, og mulighederne for uddelegering er uden tvivl mere begrænsede end de lovgivningsmæssige rammer, som er gældende uden for overenskomstens om- råde. Med andre ord er der flere ydelser, som kan uddelegeres til hjælpeperso- nale i sygehus - end i praksisregi.
Speciallægelige kerneydelser - som ikke kan uddelegeres til personale - er ydelser som/hvor:
• Kræver høj faglig viden inden for diagnostik, indikation og behandling-
/ordination
• Nødvendiggør løbende vurdering af behandlingen under ydelsen
• Uddelegeringen i sig selv kan medføre øget skadevirkning på patientens hel- bred
Ydelser, der kan (men ikke skal) leveres af en anden end speciallægen selv. Disse ydelser er karakteriseret ved:
• At kunne gennemføres med høj kvalitet efter instruks og oplæring
• Ikke at stille særlige krav om evner til diagnostik og indikation
• At uddelegeringen i sig selv ikke har yderligere konsekvenser for patientens helbred
Det er parternes holdning, at hovedparten af ydelserne inden for de enkelte spe- cialer bør være kerneydelser, og det vil altid være speciallægen, som diagnosti- cerer og iværksætter behandling af patienten ved den første konsultation.
Det er af stor betydning for sektorens omdømme og kvalitetssikring, at det både er og af patienten opleves, at det er speciallægen selv, der udfører behandlingen. Uddelegering bør kun finde sted, når det både er og af patienten opleves som et supplement til den lægelige behandling.
Det er for eksempel parternes vurdering, at operative indgreb – udover ubetyde- lige vorter - betragtes som kerneydelser. Det er endvidere parternes holdning, at ønsker om højere grad af uddelegering kun kan realiseres uden for ydernum- mersystemets rammer.
Tvivl, om hvorvidt en ydelse har karakter af en kerneydelse, afgøres af Moder- niseringsudvalget.
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL X
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM ØKONOMISK RAMME
Den økonomiske ramme indenfor speciallægehjælp er de samlede udgifter vedr. 2010 (bruttohonorar fratrukket knækprovenu). Rammen omfatter alle overens- komstrelaterede ydelser og justeres således i forhold til opsagte ydelser pr. 30- 11-2010 som konsekvens af lovforslag L45. Udgifter vedr. § 64 og 65 er ikke inkluderet i rammen. Rammen tillægges løn- og prisregulering af honorarerne i overenskomstperioden i henhold til overenskomstens bestemmelser herom.
Pr. 01-10-2011 tillægges rammen 40 mio. kr. (oktober 2011 niveau) svarende til de resterende midler i moderniseringspuljen.
Der tillægges yderligere råderum svarende til en aktivitetsvækst på op til 1, 25 procent per 01-10-2011. (dog maksimalt svarende til den procentuelle vækst i antallet af førstekonsultationer).
Herefter tillægges der yderligere råderum svarende til en aktivitetsvækst på op til 1 procent (dog maksimalt svarende til den procentuelle vækst i antallet af førstekonsultationer):
Pr. 01-10-2012
Pr. 01-10-2013
Op til ½ procent af rammen til aktivitetsvækst i hvert af årene kan reserveres til nye moderniseringer i overenskomstperioden. En eventuel reservation af den af- talte vækstramme til moderniserings formål skal fratrækkes årets tildelte vækst.
I helt særlige tilfælde kan der mellem de centrale parter aftales en korrektion af rammen. Det kan eksempelvis skyldes større strukturelle beslutninger samt æn- dringer som følge af lovgivningen.
Udgiftsudviklingen indenfor overenskomstens område følges af parterne gen- nem kvartalsvise opgørelser.
Hvis de årlige udgifter til speciallægehjælp overstiger den aftalte ramme, er par- terne enige om, at der med virkning fra den førstkommende regulering efter op- gørelsen foreligger, sker en modregning i den akkumulerede reguleringspro- cent. Modregningen skal give kompensation svarende til den konstaterede for- skel mellem den aftalte ramme og de faktiske udgifter. Hele modregningen sker i samme regulering. Modregningen kan dog ikke overstige den akkumulerede reguleringsprocent.
Der er tale om et fortløbende år med start den 1. oktober 2011. Første årsopgø- relse foreligger 1. oktober 2012. Første mulige modregning sker i reguleringen den 1. april 2013.
Modregningen skal ske for det speciale eller de specialer, som har overskredet rammen for de specifikke specialer. Specialernes ramme er fastsat efter de samme principper, som den samlede økonomiske ramme.
Når modregningen er tilendebragt, tilbageføres det eller de pågældende specia- ler til den reguleringsprocent, som de ville have opnået, hvis der ikke var blevet foretaget en modregning.
Der er ikke fastsat nogen økonomisk ramme efter 1. oktober 2014
Modregning i den akkumulerede reguleringsprocent påvirker ikke regulerings- ordningens bestemmelser jf. § 50. Nedre omsætningsgrænse og knækgrænser reguleres fortsat efter den gældende reguleringsordning i § 50.
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM OMKOSTNINGS- OG INDTJENINGSUNDERSØGELSE
Parterne er enige om at gennemføre en omkostnings- og indtjeningsundersøgel- se af ydelser i speciallægepraksis.
Formålet med undersøgelsen er at medvirke til at skabe gennemsigtighed i an- vendelsen af offentlige midler på speciallægeområdet, herunder at få mulighed for indsigt i priskalkulationen for speciallægelige ydelser i praksissektoren, mu- lighed for sammenligning af priskalkulationer i hospitalsvæsenet for tilsvarende ydelser, samt mulighed for sammenligning af priskalkulationer mellem de for- skellige specialer.
Formålet med undersøgelsen er endvidere at give synlighed angående indtje- ningspotentialet for speciallæger, der kan bidrage positivt i rekrutteringshen- seende til speciallægeområdet i fremtiden og synliggøre, om den gennemsnitli- ge indtjening er konkurrencedygtig med alternativ ansættelse som f.eks. over- læge på et sygehus.
Omkostnings- og indtjeningsundersøgelsen baseres bl.a. på de regnskabsoplys- ninger, som revisoren har påtegnet. Undersøgelsen er alene relateret til de for
speciallægeoverenskomsten relaterede ydelser, mens indkomst ved anden virk- somhed er undersøgelsen uvedkommende.
Desuden vil der efter aftale mellem parterne kunne forekomme spørgsmål, som speciallægen skal besvare. Det kan f.eks. være nogle af de spørgsmål, som FAS i øvrigt stiller sine medlemmer, eller det kan være spørgsmål, som vil kunne supplere det samlede billede af praksissektoren. Der er enighed om, at den en- kelte speciallæge skal angive sit gennemsnitlige, ugentlige timeforbrug til den aktivitet, der er omfattet af speciallægeoverenskomsten.
Undersøgelsen foretages på baggrund af oplysninger fra alle fuldtidspraktise- rende speciallæger. Undersøgelsen blev første gang udført i 2010 for året 2008, og gennemføres herefter én gang i hver overenskomstperiode.
Undersøgelsen gennemføres af FAS eller eventuelt ved eksternt konsulentfirma. RLTN deltager i udformning af undersøgelsens design - herunder udarbejdelse af spørgeskema til brug for undersøgelsen m.m. Dette med henblik på at sikre, at der foretages en retvisende deling af omkostninger i speciallægepraksis, som afspejler, at nogle af udgifterne (f.eks. husleje og løn til klinikpersonale) kan være både overenskomstrelateret og relateret til anden virksomhed.
Finansieringen af undersøgelsen foretages ved træk på Fonden for Faglig Ud- vikling i Speciallægepraksis’ formue og dækker herunder udgiften til spørge- skema med revisorpåtegning.
Når resultatet af undersøgelsen foreligger, drøfter overenskomstens parter, om det giver anledning til at prioritere midler i moderniseringspulje og/eller nye midler ved overenskomstforhandlinger til udvalgte specialer.
Gennemførelsen af ovennævnte undersøgelse vil ikke i sig selv medføre ændre- de vilkår for praktiserende speciallæger, idet vilkår og honorering som hidtil af- tales mellem overenskomstens parter. Det er endvidere forudsat, at undersøgel- sen ikke skal kunne offentliggøres på personniveau, men speciale for speciale.
PROTOKOLLAT AF 31-03-2011 VEDRØRENDE ANALYSE AF SPECIALET DIAGNOSTISK RADIOLOGI
Parterne er enige om i fællesskab at gennemføre en analyse af omsætnings- og omkostningsforhold i udvalgte praksis inden for specialet radiologi.
Formålet med undersøgelsen er, at medvirke til at skabe gennemsigtighed i an- vendelsen af offentlige midler inden for specialet radiologi, herunder at få ind- sigt i muligheden for stordriftsfordele og vilkår for produktivitetsgevinster.
Analysen af omsætnings- og omkostningsforhold tager udgangspunkt i de nu- værende omkostningsanalyser som suppleres med indsamling af yderligere re- levante oplysninger. Der kan indhentes ekstern konsulentbistand til fastlæggelse af analysedesign.
Undersøgelsen er alene relateret til de for speciallægeoverenskomsten relatere- de ydelser, mens indkomst ved anden virksomhed er undersøgelsen uvedkom- mende.
Undersøgelsen gennemføres inden udgangen af 2011.
Resultatet skal danne grundlag for en eventuel genforhandling mellem parterne om justering af knækgrænsen og procentsatsen for specialet radiologi.
Undersøgelsen finansieres af Fonden for faglig udvikling.
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL XI
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM MODERNISERINGSUDVALGET
Parterne er enige om, at modernisering og faglig udvikling af specialerne i spe- ciallægepraksis er en højt prioriteret opgave. I den forgangne overenskomstpe- riode har arbejdet i Moderniseringsudvalget imidlertid ikke fungeret optimalt. Parterne er derfor enige om at indføre nye retningslinjer for Moderniseringsud- valget, som kan bidrage til en revitalisering af udvalget.
Parterne er enige om, at Moderniseringsudvalget ved nedsættelse af ad hoc- arbejdsgrupper beslutter en tidsplan for arbejdsgruppen. Der skal aftales speci- fikke tidsfrister for, hvornår arbejdsgruppen skal præsentere et rapportudkast for Moderniseringsudvalget. Arbejdsgrupperne skal forpligtes til at overholde tids- fristen og kun ved helt særlige omstændigheder kan der bevilges ekstra tid. Så- fremt tidsfristen ikke overholdes, skal det forelægges overenskomstens parter.
Parterne er enige om, at Moderniseringsudvalget fremadrettet skal spille en større rolle i forhold til de enkelte moderniseringer. Udvalget skal i langt højere
grad inddrages i arbejdet og have mulighed for at kommentere på den retning, som ad hoc-arbejdet bevæger sig i. Det skal sikre, at arbejdsgruppens forslag tænkes i sammenhæng med den overordnede udvikling på sundhedsområdet. Moderniseringsudvalget kan udstikke retningen for det videre arbejde i ad hoc- arbejdsgruppen.
Parterne er ligeledes enige om, at Moderniseringsudvalget skal godkende rap- portudkast fra ad hoc-arbejdsgrupperne, inden disse offentliggøres. I forbindelse med godkendelsen skal Moderniseringsudvalget desuden drøfte og indstille til parterne, hvordan de foreslåede ændringer i rapporten bør prioriteres ved den efterfølgende økonomiforhandling.
Heri ligger også, at Moderniseringsudvalget skal påtage sig ansvaret for den samlede faglige udvikling af speciallægepraksis. Når en moderniseringsrapport kommer op til godkendelse, skal Moderniseringsudvalget derfor se på anbefa- lingerne og vurdere, om de er relevante og ønskelige i forhold til den generelle udvikling af speciallægepraksis og specialets samarbejde med resten af sund- hedsvæsenet.
I forhold til økonomisiden medfører de nye retningslinjer ikke ændringer. Det skal derfor fortsat være sådan, at Moderniseringsudvalgets opgave er den fagli- ge gennemgang af specialet, mens økonomien forbundet med moderniseringen forhandles mellem overenskomstens parter efterfølgende.
Parterne er enige om, at der, når et speciale moderniseres, skal ske en definition af, hvilke ydelser der udgør grundfunktionen for specialet. Ved efterfølgende moderniseringer vil der være tale om en ajourføring af grundfunktionen. I en- kelte tilfælde, hvor specialet netop er blevet moderniseret, kan det være relevant at fastlægge grundfunktionen umiddelbart efter overenskomstens ikrafttræden frem for at afvente den næste ordinære modernisering.
Strukturen med ordinære moderniseringer og lynmoderniseringer opretholdes.
Parterne er enige om henstille, at moderniseringsudvalget i prioriteringen af de kommende moderniseringer inddrager behovet for i de respektive specia- ler at få udarbejdet retningslinjer for dels antallet af diagnoser/lidelser pr. henvisning, dels i hvilke situationer der kan gives mulighed for at gennemfø- re flere konsultationer på én dag. Det bør også overvejes, om en løsning kun- ne være at indføre ”udvidede konsultationer” i de berørte specialer.
Parterne er endvidere enige om at understrege, at moderniseringer ikke udeluk- kende handler om at indføre nye ydelser i speciallægepraksis. Der skal i enhver ordinær modernisering også tages stilling til, om eksisterende ydelser fortsat er relevante, og om de er beskrevet godt nok. Herudover indeholder en fuld mo- dernisering bl.a. også stillingtagen til kvalitetskrav, samarbejde med resten af sundhedsvæsenet, uddannelse og kvalifikationskrav.
Parterne er enige om at revidere kommissoriet for Moderniseringsudvalget i henhold til ovenstående samt de reviderede bestemmelser i § 55 og § 56.
PROTOKOLLAT AF DEN 31-03-2011 OM KVALITETSUDVIKLING I SPECIALLÆGEPRAKSIS
Mål for kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis
Arbejdet med kvalitetsudvikling i speciallægepraksis er vigtigt for at sikre de praktiserende speciallægers rolle i et offentligt integreret sundhedsvæsen. Det er derfor vigtigt, at arbejdet med kvalitet udvikles og understøttes, så der sikres høj kvalitet i speciallægepraksis.
Kvalitetsarbejdet skal ikke være siloopdelt mellem forskellige praksisgrupper og mellem det, der foregår i praksissektoren og i sygehusvæsenet. Speciallæ- gernes arbejde skal knyttes tæt op ad de institutioner, der allerede er etableret i både sygehusregi og i relation til andre praksisgrupper særligt almen praksis. Samtidig skal der selvfølgelig tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i speciallægepraksis.
For at forbedre den faglige udvikling og kvaliteten i speciallægepraksis skal speciallægerne forpligte sig til en række forhold.
Kliniske retningslinjer
En af betingelserne for at speciallægepraksis bliver en mere integreret del af det øvrige sundhedsvæsen er, dels at de undersøgelser og behandlinger, der foregår både på sygehuse og i praksis, efterlever de relevante kliniske retningslin- jer/guidelines. Der kan være behov for parallelle guidelines i sygehus- og prak- sisregi, og det er i den sammenhæng vigtigt, at speciallægepraksis – eksempel- vis via speciallægeorganisationerne – får mulighed for at deltage i udarbejdel- sen/modificeringen af guidelines således, at disse tilpasses forholdene i special- lægepraksis. Det skal kunne dokumenteres, at speciallægerne også de specialer der ikke laver substitution, følger de nationale kliniske retningslinjer.